Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning i landbrugsplanlægning


Landbrugsministeriet 1982

Vejledning i landbrugsplanlægning

Landbrugsministeriet

1. afdeling, 3. kontor

Slotsholmsgade 10

DK-1216 København K Tlf.01-923301

Lay-out: Ole Søndergaard, grafiker IDD Sats: H C Jensen Offset Bogtryk ApS Tryk: L. Levison Junr. A/S

Fotografier: Bror Bernild, undtagen nedenstående: Svend Thomsen s. 14, s. 25, s. 26, Arealdatakontoret s. 12 n, Naturgasselskabernes Billedarkiv s. 29 n, Statens Planteavlsforsøg, Store Jyndevad s. 20, Privat s. 29 ø.

ISBN 87-503-4182-0

La 00-172

1982

Forord

  

  1. Jordbruget og landbrugsplanlægningen  

  1.1. Jordbruget og samfundsudviklingen ................. 7  

  1.2. Den jordbrugspolitiske målsætning ................. 8  

  1.3. Landbrugsplanlægningens grundlag .................. 9  

 1.3.1. Lovmæssig baggrund og formål ...................... 9  

 1.3.2. Landbrugsplanens indhold ..........................11  

 1.3.3. Udarbejdelse og godkendelse af landbrugsplanen ... 13  

 1.4. Forholdet til anden planlægning .................... 14  

  2. Landbrugsplanens analysedel  

  2.1. Indledning ....................................... 17  

  2.2. Den almindelige redegørelse for jordbruget ....... 17  

  2.3. Udpegning af de særlig værdifulde landbrugsområder 17  

 2.3.1. Indledning ....................................... 17  

 2.3.2. Fastlæggelse og opdeling af  analyseområdet ...... 18  

 2.3.3. Landbrugsområdernes dyrkningssikkerhed ........... 19  

 2.3.3.1. Alment om landbrugsarealernes dyrkningssikkerhed 19  

 2.3.3.2. Beregningsgrundlag for opdeling efter  

    dyrkningssikkerhed ................................... 20  

 2.3.3.3. Opdeling efter dyrkningssikkerhed  ............. 23  

 2.3.4. De særlig værdifulde landbrugsområder ............ 24  

  2.4. Udviklingen i vandingsbehovet i planperioden ..... 25  

  2.5. Analysedelens kort ................................ 25  

  3. Landbrugsplanens administrative del  

  3.1. Indledning ....................................... 27  

  3.2. Forudsætningsdelen ............................... 28  

 3.2.1. Jordbrugsmæssige forhold ......................... 28  

 3.2.1.1. Arealbesparelse ................................ 28  

 3.2.1.2. Lokalisering af de ikke-jordbrugsmæssige  

    arealinteresser ...................................... 29  

 3.2.1.3. Hensyn ved indgreb i jordbrugsarealerne ........ 30  

  3.3. Plandelen ........................................ 31  

 3.3.1. Målsætning for jordbrugserhvervene ............... 31  

 3.3.2. Landbrugsplanens midler .......................... 31  

 3.3.2.1 Arealudpegning .................................. 31  

 3.3.2.2. Retningslinier ................................. 31  

 3.3.2.3. Landbrugsplanens detaljeringsgrad .............. 33  

  4. Udbygning af landbrugsplanlægningen ................ 34  

  Bilag  

 Bilag I Jordklassificeringens jordtypebetegnelser ....... 36  

 Bilag II Vejledende tabeller vedrørende opgørelse  

    af vandingsbehov ..................................... 38  

 Bilag III Landbrugsplanlægningens kort................... 45  

 Bilag IV Adresseliste ................................... 60  

Forord

Den fysiske planlægning i Danmark har oprindelig været koncentreret om byudviklingen. Med planlovreformen i 1970'erne blev bl.a. interesserne i det åbne land, herunder de jordbrugsmæssige interesser, inddraget i den sammenfattende planlægning.

Inddragelsen af de jordbrugsmæssige interesser må ses på baggrund af samfundsudviklingen, idet byudviklingen, tekniske anlæg og rekreative interesser mv. siden 1930'erne har krævet inddragelse af store jordbrugsarealer. Erkendelsen af, at dyrkningsjorden er en begrænset ressource, der bør værnes, har nu fundet udtryk i indføjelsen af planlægningsbestemmelser i landbrugsloven.

I nærværende vejledning er angivet retningslinier for, hvorledes amtsrådene skal gennemføre en første landbrugsplanlægning med henblik på at sikre de jordbrugsmæssige arealressourcer og udviklingsmuligheder inden for rammerne af den sammenfattende fysiske planlægning.

Landbrugsplanlægningen er en nyskabelse i den fysiske planlægning. Vejledningens rammer vil derfor ikke på alle punkter kunne omtale alle de emner, som amterne måtte ønske at inddrage i planlægningen. Fra landbrugsministeriets side er man derfor rede til at indgå i et samarbejde om planlægningens gennemførelse. Det er imidlertid væsentligt, at der allerede ved den første landbrugsplan opnås en vis parallelitet og sammenlignelighed i planlægningen i amterne, idet dette vil styrke planlægningens rolle som administrationsgrundlag og skabe grundlag for landbrugsplanlægningens udvikling i takt med jordbrugserhvervenes og samfundets behov.

Med landbrugsplanlægningen iværksættes en proces, der er ny på jordlovsområdet. Planlægningen som styringsinstrument er afhængig af kvaliteten og realismen i de planer, der udarbejdes. Jeg er overbevist om, at amterne i samarbejde med kommuner, interesseorganisationer mv. vil være i stand til at løse den vigtige opgave, således at der gennem den systematiske inddragelse af de jordbrugsmæssige interesser i den fysiske planlægning skabes de gunstigst mulige rammer for jordbrugserhvervenes udvikling og dermed for fortsat økonomisk vækst i samfundet som helhed.

Niels Anker Kofoed

1. Jordbruget og landbrugsplanlægningen

1.1. Jordbruget og samfundsudviklingen

Det danske landskab er et kulturlandskab, der er et resultat af mange århundreders jordbrugsmæssig udnyttelse. Samfundsudviklingen har medført, at det jordbrugsmæssigt anvendte areal til forskellige tider har udgjort en varierende andel af landets samlede areal. Således forøgedes det jordbrugsmæssigt anvendte areal helt op til 1930'erne, hvor det udgjorde ca. 85 pct. af landets samlede areal, medens arealandelen siden har været vigende og nu udgør ca. 79 pct. Udviklingen gennem de sidste 40-50 år har bevirket, at et areal på 2.500 kvadratkilometer, eller et område på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm tilsammen, er overgået fra landbrugsmæssig- til anden anvendelse.

Den jordbrugsmæssige udnyttelse sker erhvervsmæssigt i form af landbrug, gartneri, frugtavl, pelsdyravl og skovbrug. Disse erhverv har haft stor betydning for landets økonomiske udvikling. Omkring århundredskiftet udgjorde de 45 pct. af landets samlede bruttofaktorindkomst og tilvejebragte grundlaget for 90 pct. af landets eksport. Under den internationale økonomiske krise i 1930'erne etableredes handelsrestriktioner, der ramte jordbrugserhvervene hårdt, hvorved erhvervenes andel af bruttofaktorindkomsten faldt til ca. 20 pct. samtidig med, at eksporten stagnerede. Med efterkrigstidens vækst i byerhvervene ændredes samfundet, hvorved den direkte beskæftigelse i erhvervene faldt fra 400.000 til 300.000 i perioden 1948-60. Erhvervenes betydning var dog fortsat markant, idet disse helt frem til 1958 årligt tilvejebragte over halvdelen af den danske valutaindtjening.

Jordbrugserhvervenes betydning for samfundsøkonomien i 1970'erne har fortsat været væsentlig. Beskæftigelsen i erhvervene er kun faldet langsomt og udgør nu omkring 240.000 personer, eller ca. en fjerdedel af de beskæftigede i de varefremstillende erhverv. Erhvervenes andel af den samlede bruttofaktorindkomst har i perioden været omkring 6-7 pct., samtidig med at erhvervenes samlede eksport udgør omkring en trediedel af landets samlede eksport.

Jordbrugserhvervenes betydning i 1980'ernes økonomiske udvikling har baggrund i deres positive virkning på beskæftigelsen og betalingsbalancen. Jordbrugserhvervenes produktion danner grundlag for en betydelig beskæftigelse i de varefremstillende erhverv og for en væsentlig og stigende valutaindtjening gennem en betydelig eksport, der kun i mindre omfang er afhængig af importerede rå- og hjælpestoffer. Endelig producerer jordbrugserhvervene varer til hjemmemarkedet, der ellers skulle importeres.

Understøttelse af eller begrænsninger i jordbrugserhvervenes udviklingsmuligheder, bl. a. gennem den fysiske planlægning, vil derfor afspejles i samfundets økonomiske udvikling.

1.2. Den jordbrugspolitiske målsætning

Hovedlinierne i landbrugspolitikken er angivet i landbrugslovgivningen, der indeholder en række styringsmidler, især af strukturpolitisk karakter. Herudover er der inden for de europæiske fællesskaber etableret markedsordninger for de fleste af jordbrugserhvervenes produkter samt ordninger til støtte af bl.a. udviklingen af produktionsapparatet.

Den overordnede jordbrugspolitiske målsætning er angivet i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978), hvor det i § 1 fastsættes:

»§ 1. Ved denne lov tilstræbes at

1. værne dyrkningsjorderne og de hertil knyttede landskabelige værdier;

2. sikre en forsvarlig udnyttelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer og

3. sikre en hensigtmæssig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv.

Stk. 2. Loven skal særlig anvendes til at

  • 1) tilgodese, at jordanvendelsen administreres ud fra den betragtning, at landbrugsjord er en begrænset naturressource, således at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt, og således at de bedst egnede landbrugsjorder sikres;
  • 2) bevare større samlede landbrugsområder, som på grund af områdets karakter, de pågældende ejendommes struktur og jordernes bonitet har særlig betydning med henblik på en sikring af jordbrugets erhvervsmuligheder, og
  • 3) sikre en hensigtmæssig ejendomsstruktur og jordarrondering.«

Denne formålsbestemmelse, der ikke blot har et arealpolitisk, men også strukturpolitisk og erhvervsøkonomisk sigte, blev indføjet ved lovens revision i 1978. Baggrunden for dette var, at behovet for arealer til byudvikling mv. havde medført konflikter mellem forskellige interesser samt en erkendelse af, at landbrugsjorden som en begrænset naturressource måtte søges beskyttet ved, at det kvalitative forbrug skulle flyttes fra arealer af større til arealer af mindre jordbrugsmæssig værdi. Bestemmelsen blev således indføjet med henblik på at sikre, at der ved inddragelse af landbrugsjord til anden anvendelse sker en afvejning af samtlige samfundsmæssige interesser, herunder også de jordbrugsmæssige interesser.

Landbrugslovens væsentligste styringsmiddel til beskyttelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer er landbrugspligten. Landbrugspligten hviler i henhold til landbrugslovens bestemmelser på den overvejende del af de arealer, der anvendes jordbrugsmæssigt. Såfremt et areal ønskes anvendt til ikke-jordbrugsmæssige formål, skal der søges om ophævelse af landbrugspligten efter lovens § 4 eller om dispensation fra dyrkningspligten i medfør af lovens § 7a.

For skovarealer gælder, at disse udover at være beskyttet af skovlovens bestemmelser (lov nr. 164 af 11. maj 1935), ofte er beskyttet ved landbrugsloven. Efter skovloven, der administreres af miljøministeriet, hviler der fredskovspligt på hovedparten af landets skove og plantager.

Arealanvendelsen og strukturudviklingen reguleres, udover af de ovennævnte love, af en række speciallove.

1.3. Landbrugsplanlægningens grundlag

1.3.1. Lovmæssig baggrund og formål

Ved ændringen af landbrugsloven i 1978 blev der skabt grundlag for udarbejdelse af landbrugsplaner. Bestemmelserne om landbrugsplanlægningen er indeholdt i lovens § 3a:

»Landbrugsministeren foretager klassificering af landbrugsjorden.

Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte klassificering udarbejder amtsrådene - inden for hovedstadsområdet Hovedstadsrådet - i samarbejde med vedkommende kommunalbestyrelser planer for sikring af særlig værdifulde landbrugsområder. Planerne indgår i region- og kommuneplanlægningen.

Stk. 3. Landbrugsministeren kan fastsætte retningslinier for udarbejdelsen og indholdet af de i stk. 2 nævnte planer. Planerne skal godkendes af landbrugsministeren, og han kan bestemme, at en godkendt plan skal revideres.«

Baggrunden for bestemmelserne vedrørende landbrugsplanlægningen var, at gennemførelsen af loven om lands- og regionplanlægning i 1973 og loven om kommuneplanlægning i 1975 nødvendiggjorde tilvejebringelse af et bedre grundlag for inddragelsen af de landbrugsmæssige arealinteresser i den sammenfattende arealplanlægning.

Formålet med landbrugsplanerne er således at inddrage de jordbrugsmæssige interesser i den sammenfattende fysiske planlægning og at sikre varetagelsen af de i regionplanlovene og kommuneplanloven indeholdte bestemmelser, hvorefter såvel regionplanerne som kommuneplanerne skal indeholde retningslinier for størrelse og beliggenhed af arealer, der forbeholdes jordbrugserhvervene.

I landbrugsplanerne skal udpeges de særlig værdifulde landbrugsområder med henblik på at sikre disse områder. Sikringen af områderne indebærer ikke blot, at de forbeholdes jordbrugsmæssig anvendelse, men også at jordbruget i de forbeholdte områder får mulighed for en hensigtmæssig udvikling for at opnå en forbedret konkurrenceevne. Sikring af arealerne for jordbrugserhvervene skal samtidig skabe øget sikkerhed for investeringer i jordbruget.

Miljøministeren har i en række landsplanredegørelser tilkendegivet, at det er regeringens opfattelse, at inddragelse af arealer til byformål bør begrænses, og at de bedste jorder skal skånes af hensyn til landbruget. Dette forudsætter en planlægning, der bevidst har disse mål for øje.

1.3.2. Landbrugsplanens indhold

Forslag til landbrugsplan opdeles i en analysedel og en administrativ del. I vejledningens efterfølgende kapitler er der nærmere redegjort for fremgangsmåden ved udarbejdelsen af forslagets enkelte dele, medens der i dette afsnit er redegjort generelt for indholdet i forslaget til landbrugsplanen.

Forslag til landbrugsplan skal dels tjene som oplæg for den indbyrdes afvejning af sektorinteresser i regionplanlægningen, dels indeholde amtsrådenes forslag til administrationsgrundlag for varetagelsen af jordbrugserhvervenes interesser i amtet.

I landbrugsplanens analysedel redegøres for de jordbrugsmæssige interesser i amtet. Herunder udarbejdes der en almindelig redegørelse for jordbruget i amtet, og der foretages en kortlægning af de jordbrugsmæssige arealinteresser med henblik på en udpegning af de særlig værdifulde landbrugsområder.

Den almindelige redegørelse om jordbruget i amtet skal belyse jordbrugserhvervenes rolle i den samfundsøkonomiske struktur, således at disse oplysninger kan indgå i amtrådets beslutningsgrundlag vedrørende udformningen af retningslinier for arealanvendelsen såvel i landbrugsplanerne som i den sammenfattende fysiske planlægning.

I henhold til landbrugslovens bestemmelser skal landbrugsplanlægningen udarbejdes på grundlag af den landsomfattende jordklassificering. Fastlæggelsen af de jordbrugsmæssige arealinteresser skal lede frem til en udpegning af de særlig værdifulde landbrugsområder. De særlig værdifulde landbrugsområder er arealer med dyrkningssikker jord, arealer, hvor der er gode strukturelle forhold, samt arealer med jordbrugsmæssige interesser af speciel karakter.

I den første landbrugsplan lægges hovedvægten på en kortlægning af de dyrkningssikre jorder på baggrund af jordklassificeringen og vandingsbehovet. Andre forhold kan lokalt have betydning, og kan inddrages i udpegningen af de særlig værdifulde jorder i den første landbrugsplan. Inddragelse af disse forhold er imidlertid ikke krævet, idet landbrugsministeriet vil afvente resultaterne af en række igangværende undersøgelser med henblik på at kunne inddrage disse forhold systematisk i forbindelse med landbrugsplanlægningens udbygning i tiden efter godkendelsen af den første landbrugsplan.

Landbrugsplanens bestemmelser fastsættes i den administrative del på baggrund af kortlægningen af de jordbrugsmæssige interesser og i et samspil med andre arealinteresser. Den administrative del består af en forudsætningsdel og en plandel.

I forudsætningsdelen skal amtsrådet redegøre for overvejelser vedrørende planens varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser på baggrund af landbrugsinteressernes afvejning mod andre interesser i regionplanlægningen.

I plandelen, der udgør amtsrådets forslag til administrationsgrundlag for varetagelsen af jordbrugserhvervenes interesser, skal amtsrådet skitsere en målsætning for varetagelse af de jordbrugsmæssige arealinteresser samt angive midler for gennemførelse af denne målsætning. Herunder skal der udarbejdes forslag til udpegning af områder forbeholdt jordbrugserhvervene med forslag til retningslinier for sikring af de jordbrugsmæssige arealinteresser i amtet.

1.1.3. Udarbejdelse og godkendelse af landbrugsplanen

I henhold til landbrugslovens bestemmelser skal landbrugsplanerne udarbejdes af amtsrådet (Hovedstadsrådet) i samarbejde med vedkommende kommunalbestyrelser.

Det er herved forudsat, at amtsrådene tager kontakt med kommunalbestyrelserne med henblik på at koordinere disses ønsker vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige arealinteresser. Samarbejdet vil tillige indebære, at kommunalbestyrelserne stiller foreliggende relevante oplysninger til rådighed for amtsrådet, men det er ikke forudsat, at primærkommunerne selv skal gennemføre undersøgelser i forbindelse med udarbejdelsen af den første landbrugsplan.

Da planlægningen omfatter de arealmæssige rammer for jordbrugets erhvervsaktiviteter, kan der tillige være behov for at samarbejde med disse erhvervs lokale repræsentanter.

Proceduren for udarbejdelsen af landbrugsplanerne skal af det enkelte amtsråd tilrettelægges under hensyntagen til udarbejdelsen af regionplantillægget og de øvrige sektorplaner for det åbne land.

Landbrugsplanens oplæg til regionplanlægningen omfatter som minimum landbrugsplanens analysedel, herunder bl.a. udpegning af de særlig værdifulde landbrugsområder. Landbrugsplanens oplæg til regionplanen kan imidlertid af det enkelte amtsråd udbygges til ud over analysedelen også at omfatte en skitse til landbrugsplanens administrative del. Skitsen til den administrative del skal i påkommende tilfælde udformes således, at der i henseende til detaljeringsgrad mv. sikres en sammenlignelighed med de øvrige sektorplanoplæg for det åbne land.

Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til spørgsmålet om offentlighedens inddragelse i planlægningen samt dets koordination med den øvrige fysiske planlægning.

Det af amtsrådet (Hovedstadsrådet) vedtagne forslag til landbrugsplan skal godkendes af landbrugsministeren, jfr. landbrugslovens § 3, stk. 3. Forslag til landbrugsplan udarbejdes sideløbende med anden sektorplanlægning i det åbne land og med forslag til regionplantillæg for det åbne land, og det vedtagne forslag til landbrugsplan skal indsendes til landbrugsministerens godkendelse tidligst samtidig med, at det vedtagne forslag til regionplantillæg indsendes til miljøministeren.

Landbrugsministeren kan godkende landbrugsplanen helt eller delvist. Godkendelsen kan tidligst ske efter godkendelsen af regionplanforslaget. Der kan i godkendelsen efter forhandling med amtsrådet stilles krav om udarbejdelse af tillæg. Udarbejdelsen af generelle tillæg samt tidspunktet for revision af de godkendte landbrugsplaner vil blive besluttet efter forhandling med de berørte ministerier og kommunale organisationer og koordineret med den øvrige planlægning for det åbne land.

Landbrugsplanerne indgår i region- og kommuneplanlægningen. Landbrugsplanen får bindende virkning for amtsrådet og kommunalbestyrelserne i det omfang, planlægningen finder udtryk i regionplanlægningen, jfr. regionplanlovens § 15. Den godkendte landbrugsplans bestemmelser indgår som et grundlag for jordlovsadministrationen. Hvor der i landbrugsplanen er taget stilling til konkrete dispositioner, som forudsætter særlig tilladelse fra landbrugsministeren, kan dennes godkendelse af planen tillige betragtes som et tilsagn om, at de nødvendige tilladelser vil blive givet senere.

Regler for tilvejebringelse, offentliggørelse, indsendelse og godkendelse af den første landbrugsplan vil i øvrigt blive fastlagt i en bekendtgørelse, som vil blive forhandlet med de berørte ministerier og kommunale organisationer.

Det skal endelig bemærkes, at landbrugsministeriet i forbindelse med tilvejebringelsen af den første landbrugsplan vil vejlede i nødvendigt omfang, herunder i givet fald gennem tekniske notater til uddybning af enkelte emner i nærværende vejledning.

1.4. Forholdet til anden planlægning

Landbrugsplanlægningen skal tilvejebringe grundlaget for inddragelsen og varetagelsen af de jordbrugsmæssige arealinteresser i den sammenfattende arealplanlægning. Landbrugsplanlægningen har både karakter af en sektorplanlægning i den sammenfattende fysiske planlægning og af en selvstændig plan.

Landbrugsplanlægningens karakter af sektorplanlægning i den sammenfattende fysiske planlægning fremgår af lands- og regionplanlovens § 7 og regionplanloven for hovedstadsområdet § 2 samt kommuneplanloven § 3, hvorefter den sammenfattende arealplanlægning skal indeholde retningslinier med hensyn til »størrelse og beliggenhed af arealer forbeholdt jordbrugserhvervene«. Analysen af de jordbrugsmæssige interesser i landbrugsplanlægningen indgår i afvejningen over for de ikke-jordbrugsmæssige interesser i det åbne land. Da den sammenfattende arealplanlægning skal koordinere en række forskellige arealinteresser, må der ikke være modstrid mellem det vedtagne forslag til landbrugsplan og det vedtagne forslag til regionplantillæg for det åbne land.

Afvejningen af interesserne i det åbne land omfatter stillingtagen til en række forskelligartede problemområder. Planstyrelsen vil i vejledning nr. 5 om regionplanlægning skitsere en række af disse problemområder og angive retningslinier for afvejningsmetoder.

For vurderingen af de jordbrugsmæssige interesser i den første landbrugsplan spiller forholdet til vandindvindingsplanlægningen en særlig rolle, idet dyrkningssikkerheden for visse jordtyper er afhængig af muligheden for adgang til kunstig vanding. Den jordbrugsmæssige interesse i vandindvinding afspejles i den eksisterende støttelovgivning. Afvejningen mellem de vandindvindingsinteresser, som har konsekvenser for arealanvendelsen og lokalisering, foretages i forbindelse med regionplanlægningen gennem vandindvindingsplanlægningen. På grund af vandindvindingens betydning for jordbrugserhvervenes arealanvendelse og lokalisering i den sammenfattende fysiske planlægning er det af betydning, at arbejdet med landbrugsplanlægningen og vandindvindingsplanlægningen tilrettelægges således, at disse udarbejdes sideløbende.

Jordbrugserhvervenes klare interesse i vandressourcerne betinger, at landbrugsinteresserne afvejes over for sektorplanlægning i øvrigt.

Afvejningen over for fredningsplanlægningen er af speciel interesse for landbrugsplanlægningen, idet fredningsplanlægningens analyseområde omfatter hele det åbne land. Fredningsinteresserne og jordbrugsinteresserne vil i mange tilfælde have fælles interesser, eksempelvis over for byudviklingsinteresser og andre varige arealinddragelser i det åbne land.

Gennemførelsen af de øvrige sektorplaner i det åbne land vil kunne medføre begrænsninger i jordbrugets arealressourcer og derved en nedprioritering af de jordbrugsmæssige interesser i området. Således vil udlæg til byformål, tekniske anlæg mv. medføre senere krav om, at de pågældende arealer udgår af jordbrugsmæssig anvendelse og kan medføre, at udviklingsmulighederne begrænses i de omkringliggende jordbrugsområder. Som tidligere anført var sådanne arealinddragelser en væsentlig baggrund for iværksættelsen af landbrugsplanlægningen, og afvejningen over for disse arealinteresser er af afgørende betydning for landbrugsplanlægningen. I jordbrugsmæssigt perspektiv omfatter afvejningen over for disse interessearter en stillingtagen til omfanget af arealinddragelsen, placeringen af denne samt hensyn ved indgreb i jordbrugsarealerne. Disse stadier indeholder hver især en række afvejningsmuligheder, der rigtigt anvendt kan formindske konsekvenserne for jordbruget af samfundsmæssigt nødvendige indgreb.

Landbrugsplanlægningen indgår i region- og kommuneplanlægningen. I regionplanlægningen afklares landbrugsinteresserne i forhold til andre interesser, således at landbrugsplanens bestemmelser ikke er i modstrid med bestemmelser i forslag til regionplan. Herved indgår landbrugsplanen i grundlaget for kommuneplanlægningen for så vidt angår varetagelsen af jordbrugsinteresserne.

Landbrugsplanen er en udbygning af regionplanen, men vil ikke nødvendigvis i alle detaljer behandle de landbrugsmæssige spørgsmål. Kommunalbestyrelserne bør derfor i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen konkretisere varetagelsen af jordbrugsinteresserne, f.eks. vedrørende placering af ikke- jordbrugsmæssige anlæg, byudvikling mv.

Da landbrugsplanen udgør et grundlag i jordlovsadministrationen, bør der, såfremt et af en kommunalbestyrelse udarbejdet forslag til kommuneplan strider mod en godkendt landbrugsplan, optages forhandlinger mellem de involverede myndigheder med henblik på koordinering af landbrugs- og kommuneplanlægningen.

2. Landbrugsplanens analysedel

2.1. Indledning

Landbrugsplanens analysedel danner grundlag for udarbejdelsen af

plandelen. Analysedelen skal indeholde:

- en almindelige redegørelse for jordbruget i amtskommunen;

- en udpegning af de særlig værdifulde landbrugsområder efter dyrkningssikkerhed med udgangspunkt i det normale potentielle vandingsbehov;

- en prognose for jordbrugets vandingsbehov i den aktuelle

planperiode og andre forhold af betydning for prioriteringen af jordbrugets behov for vand i relation til anden sektorplanlægning.

Analysedelens resultater samles i en tekstdel samt kort- og tabelbilag, der indgår i landbrugsplanen.

2.2. Den almindelige redegørelse for jordbruget

Redegørelsen skal give en oversigt over jordbrugserhvervenes rolle i den samfundsøkonomiske struktur, i hovedsagen befolkningens beskæftigelses- og erhvervsforhold samt jordbrugsproduktionens omfang og betydning for de enkelte erhverv.

Strukturen for jordbrugserhvervene, herunder skovbrugserhvervet, belyses ved opgørelser over antal bedrifter og bedrifternes arealstørrelsesfordeling. Den vegetabilske produktions størrelse belyses ved høstudbytte, høstudbyttet pr. ha og arealfordelingen for afgrøderne for de væsentligere produkter. Den animalske produktions omfang belyses ved husdyrbestandens fordeling på arter og besætningsstørrelser. Beskæftigelsesforholdene i jordbrugserhvervene angives ved antal beskæftigede.

I redegørelsen belyses eventuelle væsentlige geografiske forskelle og specielle spørgsmål i de jordbrugsmæssige forhold, ligesom udvikingstendenser bør angives.

Landbrugsministeriet vil snarest udsende et notat med redegørelse

for, hvorledes ovennævnte datagrundlag kan tilvejebringes.

2.3. Udpegning af de særlig værdifulde landbrugsområder

2.3.1. Indledning

De særlig værdifulde landbrugsområder udpeges på grundlag af jordernes dyrkningssikkerhed og andre jordbrugsmæssige forhold.

De dyrkningssikre områder er en betegnelse for de områder, hvor muligheden for et stort høstudbytte er størst, hvor der er mindst risiko for tørkeskader, og hvor der er stor fleksibilitet med hensyn til valg af afgrøder, jfr. afsnit 2.3.3. Da der er betydelige variation i de forskellige afgrøders vandbehov, har man i de dyrkningssikre områder størst mulighed for at vælge mellem forskellige afgrøder og dermed størst mulighed for at tilpasse sig fremtidige ændringer i markedsforholdene.

Dyrkningssikkerheden afhænger først og fremmest af de vandmængder, der kan stilles til rådighed for planterne i vækstsæsonen. Den afhænger således af jordens vandholdene evne, af nedbøren i vækstsæsonen, fordampningen og af, hvilke vandmængder der kan tilføres gennem markvanding.

Der er stor variation i jordernes vandholdende evne, og en del områder er dyrkningssikre uden markvanding; øvrige områder kan betegnes som dyrkningssikre, hvis der med markvanding kan opnås tilsvarende høstudbytte og fleksibilitet med hensyn til afgrødevalg.

Dyrkningssikkerheden skal ses i et længere tidsperspektiv. På kort og mellemlang sigt, som landbrugsplanen skal gælde for, er der andre forhold, der også har væsentlig betydning for landbrugsproduktionen. Ved udpegningen af de særlig værdifulde landbrugsområder bør derfor også vurderes forhold som afvanding, investeringer, ejendomsstruktur og jordarrondering, transportforhold mv.

De særlig værdifulde landbrugsområder udpeges i en arbejdsproces opdelt i etaper:

Først fastlægges analyseområdet med udgangspunkt i landbrugsministeriets jordklassificering. Dernæst opdeles analyseområdet i følgende kategorier: egentlige landbrugsområder, marginaljordområder og skovområder, jfr. afsnit 2.3.2. De egentlige landbrugsområder opdeles dernæst efter dyrkningssikkerhed.

Endelig justeres denne opdeling ved en vurdering af andre forhold, hvorefter analyseområdet opdeles i særlig værdifulde landbrugsområder, øvrige landbrugsområder og skovområder, jfr. afsnit 2.3.3.

2.3.2. Fastlæggelse og opdeling af analyseområdet

Landbrugsplanlægningens analyseområde udgøres af de klassificerede arealer på landbrugsministeriets jordklassificeringskort samt skovene. Afgrænsningen af analyseområdet bør ajourføres under hensyn til stedfunden byvækst, herunder områder, der ifølge en godkendt lokalplan skal anvendes til byvækst, og etablerede arealkrævende tekniske anlæg i det åbne land.

Analyseområdet opdeles herefter i følgende områder:

- egentlige landbrugsområder, herunder eng- og marskarealer, hvor hovedanvendelsen er jordbrugsmæssig udnyttelse i form af planteproduktion, herunder gartneri, frugtavl mv., og animalsk produktion, herunder pelsdyravl;

- skovområder, hvor hovedanvendelsen er skovbrug og plantagedrift. Skov- og plantageområderne angives på grundlag af skovregistreringen, samt

- marginaljordområder som heder, moser, krat og klitter, hvor jordbrugsmæssig anvendelse er af marginal karakter, herunder områder, der som følge af afgørelse efter naturfredningsloven eller andre love ikke må dyrkes.

Opdelingen af analyseområdet indtegnes på kort nr. 1, jfr. afsnit 2.5.

2.3.3. Landbrugsområdernes dyrkningssikkerhed

2.3.3.1. Alment om landbrugsarealernes dyrkningssikkerhed

Udbyttet af et givet areals dyrkning afhænger af klimaet og en række jordfaktorer som vandholdende evne, teksturel sammensætning, struktur, afvandingstilstand mv.

Under de fleste forhold spiller jordens vandholdende evne en overordnet rolle for dyrkningssikkerheden. Et areal betegnes som dyrkningssikkert, når jorden kan stille så meget vand til rådighed for afgrøderne, at der i de fleste år ikke forekommer tørkeskader.

Den naturgivne faktor, der under danske forhold herudover begrænser dyrkningssikkerheden, er nedbøren i vækstperioden. De klimatiske variationer kan have større betydning for dyrkningssikkerheden på visse jordtyper end på andre, f.eks. på sandjorder, der har en væsentlig ringere vandholdende evne end lerjorder.

Gennem markvanding kan dyrkningssikkerheden og udbytteniveauet forøges. Markvandingen, der især er vigtig på jordtyperne grovsandet samt finsandet jord og lerblandet sandjord, er endnu ikke endelig udbygget i Danmark. Med de eksisterende anlæg kan kun ca. 13 pct. af landbrugsarealet vandes. Dette tal skal sammenholdes med, at ca. halvdelen af landbrugsarealet har et potentielt vandingsbehov, spændende fra ganske lidt til mere end 100 mm på årsbasis.

Det kan gennem andre former for menneskelig indsats end vanding være påkrævet at justere jordernes dyrkningssikkerhed. Afvanding, herunder dræning, kan være vigtig for at opnå høj dyrkningssikkerhed, især på jordtyperne lerblandet sandjord, sandblandet lerjord, lerjord, svær/meget svær lerjord, siltjord, humusjord og speciel jordtype. Den største del af landets afvandingskrævende jorder er i dag hovedafvandet eller drænet, men der er dele af landbrugsområderne, der har behov for nydræning. Hertil kommer et betydeligt behov for vedligeholdelse af eksisterende drænsystemer og af hovedafvandingstilstanden.

Også læplantning kan have indflydelse på dyrkningssikkerheden, især på jordtyperne grovsandet og finsandet jord samt i et vist omfang lerblandet sandjord. Der er gennem tiden plantet mange læhegn, men der er stadig et betragteligt behov for etablering af nye hegn til dels som erstatning for eksisterende, udtjente læhegn.

2.3.3.2. Beregningsgrundlag for opdeling efter dyrkningssikkerhed

Ved fastlæggelsen af områdernes dyrkningssikkerhed tages udgangspunkt i en undersøgelse af det normale potentielle vandingsbehov (NPV). Det normale potentielle vandingsbehov angiver landbrugets naturbestemte behov for vand til vanding ved optimal vandforsyning i planternes vækstperiode i et klimatisk normalt år og med den aktuelle afgrødesammensætning.

Kendskabet til NPV i amtet som helhed har betydning for den langsigtede prioritering af de forskellige vandindvindingsinteresser. Kendskabet til NPV i de enkelte delområder i amtet anvendes tillige som grundlag for en vurdering af, hvilke områder med et stort vandingsbehov der kan forsynes med tilstrækkelige vandmængder til at opnå tilsvarende dyrkningssikkerhed som de områder, der er dyrkningssikre uden markvanding.

I beregningen af det normale potentielle vandingsbehov indgår jordtypeforhold, nedbørs- og fordampningsforhold samt afgrødeforhold.

Jordtypen (jordens sammensætning, teksturforholdene) har en alsidig og kompleks indflydelse på plantevækstens mulighed for at udnytte vand. Jordens vandkapacitet, vandets nedsivningshastighed og planternes rodudvikling i løbet af vækstperioden afhænger generelt af jordtypen. Jordtypeforholdene er kortlagt og beskrevet i landbrugsministeriets jordklassificering, se bilag I.

Afgrødeforholdene - herunder arealfordelingen på korn, græs, roer etc. - har betydning for beregning af vandingsbehovets størrelse, idet de enkelte afgrøder har forskellig vækstperiode og effektiv roddybde på den samme jordtype og dermed forskellige egenskaber for så vidt angår udnyttelsen af jordens vandreserver. Afgrødefordelingen mv. er anført i den almindelige redegørelse for jordbruget, jfr. afsnit 2.2.

Statens Planteavlsforsøg har undersøgt, hvilke vandmængder der skal tilføres i vækstsæsonen for at give optimalt høstudbytte (bilag II, tabel 1). På det grundlag har Statens Planteavlsforsøg udarbejdet nogle normaler for vandingsbehovet for de forskellige amter under hensyn til regionale forskelle i afgrødefordelingen (bilag II, tabel 2).

I tabellerne er indarbejdet de forskellige nedbørs- og fordampningsforhold i de forskellige amter ud fra et gennemsnit i hvert amt. Tabellerne er baseret på gennemsnitsværdier for den årlige nedbør i 20-årsperioden 1957-76.

Rodzonekapaciteten, som nævnes i tabellerne, er den vandmængde, der er til rådighed for planterne i den effektive roddybde. Den er således bestemt af såvel plantens som jordens egenskaber, herunder jordens indflydelse på rodudviklingen. Som grundlag for beregningen af NPV beregnes rodzonekapaciteten for de enkelte jordtyper på grundlag af jordklassificeringen.

Der henvises i øvrigt til beretning nr. S 1537 fra Statens Planteavlsforsøg og betænkning nr. 841 om vanding i jordbruget.

Beregningen af NPV kan foretages på grundlag af normalerne og jordtypefordelingen eller på grundlag af den aktuelle afgrødefordeling, evt. udviklingstendenser heri, fordeling af jordtyper samt de i tabel 1 anførte vandingsbehov. Der skal i analysedelen gøres rede for, hvilken metode for bereging af NPV, der er anvendt.

Markvanding vil resultere i en vis merafstrømning, som ligeledes er afhængig af afgrøder mv. Statens Planteavlsforsøg har beregnet nogle vejledende normer for merafstrømning og nettovandbehov, jfr. bilag II. I almindelighed vil nettovandbehovet til jordbruget udgøre differencen mellem det normale potentielle vandingsbehov og merafstrømningen. Beregninger af vejledende mængder for merafstrømning og nettovandbehov udarbejdes som bidrag til vandindvindingsplanlægningen, hvor de samlede hydrologiske konsekvenser af de enkelte sektorers vandbehov skal belyses under hensyntagen til de lokale hydrogeologiske forhold.

Det normale potentielle vandingsbehov opgøres i mill. m3 fordelt på afstrømningsområder samt eventuelle dele heraf og på amtskommunen som helhed.

Derudover angives NPV fordelt på disse områder på kort nr. 2, jfr. afsnit 2.5.

2.3.3.3. Opdeling efter dyrkningssikkerhed

De egentlige landbrugsområder opdeles i følgende arealtyper:

1. Absolut dyrkningssikre områder, der generelt er dyrkningssikre uden vanding. De absolut dyrkningssikre jorder vil almindeligvis omfatte jordtyperne - jfr. jordklassificeringen - sandblandet lerjord, lerjord, svær/meget svær lerjord, siltjord, humusjord og speciel jordtype. Kun få specialafgrøder har behov for vanding på disse jordtyper.

2. Almindeligt dyrkningssikre områder, der omfatter jordtyper med et mindre normalt potentielt vandingsbehov. De almindeligt dyrkningssikre jorder vil fortrinsvis omfatte jordtyperne lerblandet sandjord samt en del af de finsandede jorder. Behovet for vanding er i denne gruppe stærkt afhængig af afgrødevalget.

3. Betinget dyrkningssikre områder omfatter jordtyper med et stort normalt potentielt vandingsbehov, men som gennem mulighed for markvanding kan opnå dyrkningsmuligheder svarende til de absolut dyrkningssikre områder. De betinget dyrkningssikre områder vil fortrinsvis omfatte jordtyperne: grovsandet og finsandet jord samt i særlige tilfælde lerblandet sandjord. Vanding på disse jordtyper er i almindelighed nødvendig for de fleste afgrødearter.

4. Mindre dyrkningssikre områder omfatter sådanne jorder med et stort normalt potentielt vandingsbehov, hvor det med sikkerhed kan fastslås, at der ikke er mulighed for gennem markvanding i planperioden at opnå betinget dyrkningssikkerhed. Såfremt det af hensyn til anden sektorplanlægning ikke i indeværende planperiode er muligt at gennemføre en endelig og klar prioritering af vandressourcens anvendelse og dermed fastlægge omfanget af de mindre dyrkningssikre jorder, henføres samtlige jorder med et stort potentielt vandingsbehov til gruppen betinget dyrkningssikre jorder.

Opdelingen af de egentlige landbrugsområder efter dyrkningssikkerhed vises på kort nr. 1, jfr. afsnit 2.5.

2.3.4. De særlig værdifulde landbrugsområder

Som hovedregel henføres de absolut dyrkningssikre, de almindeligt dyrkningssikre og de betinget dyrkningssikre områder til de særlig værdifulde landbrugsområder, medens de mindre dyrkningssikre områder og marginaljordområderne henføres til områder betegnet øvrige landbrugsområder.

Der kan imidlertid være behov for justeringer af denne afgrænsning under hensyn til andre jordbrugsmæssige formål.

Således kan visse dyrkningssikre områder have mindre jordbrugsmæssig værdi, f.eks.: - hvis områderne er meget små;

- hvis infrastrukturen er mangelfuld, f.eks. på små øer;

- hvis der er tale om kuperet terræn med store hældninger.

Tilsvarende kan de mindre dyrkningssikre områder være særlig værdifulde, f. eks.:

- hvis ejendomsstrukturen og arronderingsforholdene muliggør særlig rationel produktion;

- hvis der er foretaget betydelige investeringer i bygninger, anlæg og flerårige afgrøder på ejendommene i området, herunder investeringer til specialproduktion;

- hvis der er foretaget investeringer i kulturtekniske foranstaltninger, f. eks. læhegn og afvanding/dræning, som forbedrer dyrkningsmulighederne væsentligt;

- hvis der er særligt gunstige lys- og temperaturforhold (relativ frostsikkerhed) til gartneri og frugtavl;

- hvis der er mulighed for at anvende rørført energi etc. til gartneriformål.

Disse jordbrugsmæssige forhold behandles generelt i den efterfølgende landbrugsplanlægning. I den første landbrugsplan kan en eventuel vurdering af disse forhold koncentreres om afgrænsede områder, eksempelvis de bynære områder.

De særlig værdifulde landbrugsområder vises på kort nr. 1 samt på detailkort efter behov, jfr. afsnit 2.5.

2.4. Udviklingen i vandingsbehovet i planperioden

Opgørelsen af det normale potentielle vandingsbehov har til formål at belyse vandingsbehovet i et længere tidsperspektiv og udgør grundlaget for udpegning af de betinget dyrkningssikre områder. Med henblik på at belyse udviklingen på kort sigt inden for planperioden udarbejdes en prognose for vandingsbehovet.

Markvanding giver på den ene side større høstudbytte og betydeligt mindre udsving i det økonomiske slutresultat fra år til år, men kræver på den anden side investeringer og øgede driftsomkostninger.

Ud fra en økonomisk betragtning må det skønnes, at der i den enkelte jordbrugsbedrift kun vil blive vandet i det tilfælde, hvor gennemførelsen af vanding vil give et i forhold til vandingsomkostningerne rimeligt økonomisk udbytte. Er vandingsbehovet lille, vil vanding under de nuværende økonomiske forhold almindeligvis ikke finde sted i praksis. Der henvises til Jordbrugsøkonomisk Instituts rapport nr. 2/1982 om økonomien ved markvanding.

I vurderingen af, hvor stor en del af det normale potentielle vandingsbehov, der vil være behov for at opfylde i planperioden, må der tages udgangspunkt dels i den hidtidige udvikling af markvandingstilladelser, herunder den vandmængde, der allerede gennem givne vandindvindingstilladelser er stillet til rådighed for markvanding, dels i udviklingstendenser inden for afgrødefordelingen - herunder udviklingen inden for særligt vandingskrævende produktioner, f.eks. visse typer gartneri - sammenholdt med jordtyperne og vandingsbehovet ved forskellige rodzonekapaciteter og afgrøder.

Prognosen for det aktuelle vandingsbehov i planperioden angives i mio. kubikmeter for amtet som helhed og for de enkelte afstrømningsområder samt evt. dele heraf.

Prognosevandbehovets fordeling på afstrømningsområder og evt. dele heraf vises endvidere på kort nr. 2, jfr. afsnit 2.5.

Som grundlag for prioriteringen af jordbrugssektorens vandbehov i forhold til andre sektorer foretages en udregning af de produktionsøkonomiske konsekvenser for jordbruget i amtet af ikke at opfylde den del af prognosevandbehovet, der udgør forskellen mellem prognosevandbehovet og den tildelte vandmængde. Beregningerne sker efter retningslinier, der senere fastsættes af landbrugsministeriet i et teknisk notat.

Det bemærkes, at det normale potentielle vandingsbehov og prognosevandbehovet i planperioden er mål for samlede vandingsbehov i afstrømningsområder - eller evt. dele heraf. På den enkelte bedrift, som kun udgør en lille del af et område, kan der ud fra afgrødeforhold mv. være vandingsbehov, der langt overstiger de gennemsnitlige behov. Tildelingen af vand til markvanding i et afstrømningsområde er således en ramme for de samlede vandmængder, der kan tildeles jordbruget som helhed inden for området.

2.5. Analysedelens kort

I målforhold 1: 100.000 udarbejdes på baggrund af Geodætisk Instituts kort 2 oversigtkort til analysedelen:

Kort 1.: Analyseområdets opdeling i

- absolut dyrkningssikre områder,

- almindeligt dyrkningssikre områder,

- betinget dyrkningssikre områder,

- mindre dyrkningssikre områder,

- marginaljordområder og

- skovområder

Afgrænsning af de særlig værdifulde landbrugsområder.

Kort 2.: Det normale potentielle vandingsbehov og prognosen for det aktuelle vandingsbehov fordelt på afstrømningsområder og evt. dele heraf.

Detailkort.: Detailkort i målforhold 1:50.000 eller 1:25.000 af kort 1 for områder, hvor der efter amtsrådets skøn er særligt behov for det.

3. Landbrugsplanens administrative del

3. 1. Indledning

Den første landbrugsplans administrative del tager sigte på en udpegning af de områder, der skal forbeholdes jordbrugserhvervene, med henblik på en sikring af disse områder og varetagelse af de jordbrugsmæssige arealinteresser i amtet.

Den administrative del består af en forudsætningsdel og en plandel.

Forudsætningsdelen skal indeholde en redegørelse for amtsrådets overvejelser vedrørende planens varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser og afvejning af disse over for andre interesser i det åbne land, jfr. nærmere i afsnit 3.2.

Plandelen skal indeholde amtsrådets forslag til varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. Således skal plandelen indeholde en målsætning for amtsrådets varetagelse af de jordbrugsmæssige arealinteresser, forslag til udpegning af områder forbeholdt jordbrugserhvervene samt retningslinier for sikring af disse, jfr. nærmere i afsnit 3.3.

3.2. Forudsætningsdelen

Landbrugsplanens bestemmelser fastsættes i et samspil med andre planlægningsinteresser. Formålet med landbrugsplanens forudsætningsdel er at redegøre for de i regionplanen gennemførte interesseafvejninger, der vedrører jordbrugsinteresserne, herunder hvorledes de jordbrugsmæssige interesser er søgt forenet med andre interesser eller eventuelt op- eller nedprioriteret i forhold til andre interesser.

Redegørelsen skal omhandle afvejningerne over for de ikke- jordbrugsmæssige arealinteresser i analyseområdet, der fremgår af amternes sektor- og regionplanlægning. Da den sammenfattende fysiske planlægning er en rullende planlægning, bør redegørelsen for afvejningerne være mere afklaret, desto nærmere i tid de ikke- jordbrugsmæssige dispositioner forventes realiseret.

3.2.1. Jordbrugsmæssige forhold

I redegørelsen for den foretagne interesseafvejning skal anføres, hvorledes nedenstående hensyn er søgt tilgodeset:

- at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt, jfr. afsnit 3.2.1.1;

- at nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted uden for de særlig værdifulde landbrugsområder og skovområder, og i øvrigt som hovedregel finder sted på de relativt dårligste jorder, jfr. afsnit 3.2.1.2;

- at nødvendige indgreb i arealer, der anvendes jordbrugsmæssigt, foregår på en sådan måde, at jordbrugets strukturforhold skånes mest muligt, jfr. afsnit 3.2.1.3.

Nedenfor er nærmere angivet, hvorledes de nævnte forhold kan behandles i redegørelsen. Det skal bemærkes, at redegørelsen for de nævnte forhold vil have sammenhæng med amtsrådets § 8-redegørelse i forbindelse med tilvejebringelse af regionplanforslaget, hvorfor amtsrådet vil kunne udforme landbrugsplanens forudsætningsdel som en uddybning af denne redegørelse for så vidt angår varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser.

3.2.1.1. Arealbesparelse

I henhold til landbrugsloven skal jordanvendelsen administreres ud fra den betragtning, at landbrugsjorden er en begrænset naturressource, således at forbruget af landbrugsjord til ikke- jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. På denne baggrund skal der i landbrugsplanens forudsætningsdel gøres rede for, hvorledes arealbesparelseshensynet er søgt tilgodeset i regionplanlægningen.

I forbindelse med overvejelser vedrørende fastsættelse af retningslinier for udlæg af arealer til boligområder, erhvervsbyggerier, feriebyggerier og tekniske anlæg finder landbrugsministeriet, at det i medfør af landbrugslovens bestemmelser er væsentligt, at det indgår, at arealforbruget så vidt muligt bør begrænses og kun omhandle de arealer, der forventes inddraget i planperioden. Amtsrådets redegørelse for anvendelsen af disse principper kan omhandle en redegørelse om overvejelserne vedrørende anvendelse af en række styringsinstrumenter som eksempelvis fastsættelse af udnyttelsesgrader, overvejelser vedrørende anvendelsen af uudnyttede reservearealer samt overvejelser vedrørende mulighederne for at minimere eller undgå spildarealer, der ikke kan anvendes til jordbrug.

Ved forslag i den sammenfattende fysiske planlægning om ikke- jordbrugsmæssige dispositioner i analyseområdet, hvis gennemførelse medfører, at den jordbrugsmæssige drift begrænses ved ekstraordinære rådighedsindskrænkninger for jordbruget - eksempelvis frednings- og recipientkvalitetsinteresser - redegøres for amtsrådets overvejelser.

3.2.1.2. Lokalisering af de ikke-jordbrugsmæssige arealinteresser

Bestemmelserne i landbrugslovens § 1 indebærer, at de bedst egnede jorder skal søges sikret. Dette betyder, sammenholdt med lovens § 3a, at de arealinddragelser og ekstraordinære driftsbegrænsninger, der foreslås i den sammenfattende fysiske planlægning, så vidt muligt skal placeres uden for de særligt værdifulde landbrugsområder og skovområderne.

Ved placeringen af de varige arealinddragelser - byvækst, sommerhuse og større tekniske anlæg - og ved placeringen af midlertidige arealinddragelser i planperioden - f.eks. af lossepladser eller råstofindvindingsområder og strækningsanlæg - redegøres for, efter hvilke principper det søges sikret, at de mindst dyrkningssikre arealer så vidt muligt inddrages først. I tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt at inddrage særlig værdifulde landbrugsområder, gøres der rede for, hvad der betinger inddragelse af de pågældende arealer.

Gennemførelsen af visse ikke-jordbrugsmæssige interesser vil påføre landbrugsbedrifterne rådighedsindskrænkninger. Såfremt landbrugsinteresserne som følge heraf nedprioriteres i de særlig værdifulde landbrugsområder gennem regionplanlægningen, således at disse kun delvis forbeholdes jordbrugserhvervene, gøres der rede for den stedfundne afvejning.

3.2.1.3. Hensyn ved indgreb i jordbrugsarealerne

Ved de samfundsmæssigt nødvendige indgreb i jordbrugsarealerne kan indgrebenes virkninger for jordbruget begrænses, ofte uden omkostninger eller væsentlige gener for andre arealinteresser.

I forbindelse med overvejelser vedrørende fastsættelse af retningslinier for byvækst, feriebyggerier og andre varige inddragelser, finder landbrugsministeriet det væsentligt, at der så vidt muligt søges taget hensyn til landbrugsejendommens struktur- og arronderingsforhold samt til jordbrugserhvervenes investeringssikkerhed og mulighed for løbende modernisering.

Amtsrådets redegørelse vedrørende inddragelse af ovennævnte forhold kan omhandle overvejelser vedrørende anvendelse og udformning af regionplanlægningens styringsinstrumenter vedrørende afgrænsning af byvækst, placering af anlæg i det åbne land, veje, stier og andre strækningsanlæg i jordbrugsområder og begrænsning af reservationszoner i tidsmæssig og arealmæssig henseende. Det skal herunder bemærkes, at det skal søges tilstræbt, at de områder, der skal udgå af jordbrugsmæssig drift, planlægges således, at arealerne kan anvendes til jordbrug længst muligt.

3.3. Plandelen

Formålet med den første landbrugsplan er at opstille forslag til bestemmelser til sikring af de jordbrugsmæssige interesser i amtet. Forslaget skal indgå i region- og kommuneplanlægningen og danne grundlag for den videre planlægning og administration.

Plandelen omfatter amtsrådets forslag til varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser inden for rammerne af den sammenfattende fysiske planlægning, og plandelen angiver på et mere detaljeret niveau en uddybning og opfølgning af konsekvenserne for jordbrugserhvervene af regionplanforslaget.

Plandelen skal omfatte dels en målsætning for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser - jfr. afsnit 3.3.1. - og dels midler til opfyldelse af denne målsætning - jfr. afsnit 3.3.2.

3.3.1. Målsætning for jordbrugserhvervene

På baggrund af planlægningsgrundlaget i analysedelen udarbejder amtsrådet en målsætning for sikring af de jordbrugsmæssige arealressourcer og udviklingsmuligheder i den fysiske planlægning. Den generelle målsætning søges opfyldt gennem landbrugsplanens virkemidler.

Målsætningen udformes på baggrund af den almindelige redegørelse om jordbruget i amtet og af udpegningen af de særlig værdifulde landbrugsområder - jfr. landbrugsplanens analysedel.

I forbindelse med fastsættelse af målsætningen kan anføres tidligere vedtagelser i amtsrådet, der vedrører jordbruget i amtet, og som agtes fastholdt. Endvidere kan i forbindelse med fastsættelsen af målsætningen foretages en vurdering af, om opfyldelsen af målsætningen medfører, at der er behov for at behandle særlige emner eller problemområder i landbrugsplanlægningen.

3.3.2. Landbrugsplanens midler

Til sikring af de jordbrugsmæssige interesser og med henblik på opfyldelsen af den opstillede målsætning udarbejder amtsrådet forslag til bestemmelser.

Bestemmelserne består i en kombination af arealudpegning og fastlæggelse af retningslinier for arealanvendelse.

3.3.2.1. Arealudpegning

I henhold til lands- og regionplanlovens § 7 og § 2 i regionplanloven for hovedstadsområdet samt kommuneplanlovens § 9 skal region- og kommuneplanerne indeholde forslag til retningslinier for størrelsen og beliggenheden af arealer forbeholdt jordbrugserhvervene. Landbrugsplanens forslag til arealer forbeholdt jordbrugserhvervene udarbejdes i samspil med regionplanlægningen, således at der ikke efter afvejning er uoverensstemmelse mellem forslag til landbrugsplan og forslag til regionplan.

På baggrund af udpegningen af de særlig værdifulde landbrugsområder mv. i landbrugsplanens analysedel - jfr. afsnit 2.4. samt efter afvejning over for andre sektorinteresser i det åbne land - jfr. landbrugsplanens forudsætningsdel afsnit 3.2., foretages en opdeling af arealer i analyseområdet i:

- arealer forbeholdt jordbrugserhvervene;

- arealer delvis forbeholdt jordbrugserhvervene og

- arealer der udgår af jordbrugsdrift i planperioden.

Til kategorien arealer forbeholdt jordbrugserhvervene henregnes de områder, hvor der i henhold til den sammenfattende fysiske planlægning foreslås retningslinier, der ikke eller kun i begrænset omfang medfører rådighedsindskrænkninger for jordbruget.

Til kategorien arealer delvis forbeholdt jordbrugserhvervene henregnes de områder, for hvilke der i henhold til den sammenfattende fysiske planlægning foreslås retningslinier for arealanvendelse, der kan medføre rådighedsindskrænkninger for jordbruget, eller hvor jordbrugsdrift skal ophøre midlertidigt.

Til kategorien arealer, der udgår af jordbrugsdrift, henregnes de arealer, der i henhold til regionplanlægning foreslås anvendt på en sådan måde, at landbrugspligten skal søges ophævet inden for planperioden.

3.3.2.2. Retningslinier

I henhold til landbrugslovens § 1 tager loven navnlig sigte på at værne dyrkningsjorden og de hertil knyttede landskabelige værdier, at sikre en forsvarlig udnyttelse af de jordbrugsmæssige arealressourcer, samt at sikre en hensigtmæssig udvikling af jordbrugserhvervene og en forbedret konkurrenceevne i disse erhverv.

Dette indebærer, at landbruget løbende skal have mulighed for at udvikle sig og tilpasse sig. De enkelte bedrifter må sikres størst mulig fleksibilitet inden for lovgivningens rammer. I forhold til den fysiske planlægning gælder dette specielt erhvervenes muligheder for anvendelse og udbygning af produktionsapparatet i takt med den økonomiske og tekniske udvikling. Herved forstås anvendelsen af dyrkningsjorden ved de til enhver tid bedst egnede dyrkningsmetoder og driftsformer, endvidere etablering af kulturtekniske foranstaltninger som f.eks. læplantning, vanding, afvanding og dybdebehandling, endvidere etablering af forbedrede arronderingsforhold samt mulighederne for at opføre og tilpasse driftsbygninger efter den mest hensigtmæssige drift.

Endvidere må der tilvejebringes den størst mulige sikkerhed for investeringer, eksempelvis i bygninger, anlæg, kulturtekniske foranstaltninger og flerårige afgrøder.

I den fysiske planlægning kan der opstilles retningslinier for administrationen af lovgivningen, således at denne fleksible anvendelse af produktionsapparatet understøttes eller modsat - der, hvor andre hensyn prioriteres over jordbrugsinteresserne - medfører indskrænkninger i anvendelsen af produktionsapparatet i den angivne betydning.

Retningslinierne i forslaget til den første landbrugsplan skal supplere og uddybe regionplanens bestemmelser for så vidt angår de jordbrugsmæssige forhold.

Retningslinierne i forslaget til den første landbrugsplan skal henføres til de opstillede kategorier af arealer. Der kan herunder foretages en geografisk underopdeling af arealer tilhørende samme kategori med henblik på opstilling af de for de lokale forhold mest relevante retningslinier.

For de arealer, der forbeholdes jordbrugserhvervene, skal retningslinierne sikre den for landbrugserhvervene nødvendige fleksibilitet i anvendelsen af produktionsapparatet inden for lovgivningens almindelige rammer. Såfremt der fastsættes retningslinier, der får konsekvenser for administrationen af andre myndigheders lovgivning, skal retningslinierne have baggrund i regionplanforslaget.

For de kategorier af arealer, der delvist forbeholdes jordbrugserhvervene, opstilles retningslinier, der angiver, hvilke rådighedsindskrænkninger der foreslås gennemført, samt under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser de ikke-jordbrugsmæssige dispositioner skal gennemføres.

For de arealer, der efter forslaget til landbrugsplan udgår af landbrugsmæssig drift, anføres retningslinier for gennemførelsen af inddragelserne, herunder under hvilke forudsætninger og på hvilke betingelser inddragelsen søges gennemført.

Det skal endelig bemærkes, at såfremt amtsrådet på grund af de lokale forhold vælger at behandle enkelte jordbrugserhverv separat, kan det være påkrævet at opstille særlige retningslinier for dem.

3.3.2.3. Landbrugsplanens detaljeringsgrad

Landbrugsplanens områder forbeholdt jordbrugserhvervene, områder delvis forbeholdt jordbrugserhvervene, og områder der skal udgå af jordbrugsmæssig drift, vises i oversigt på Geodætisk Instituts kort 1:100.000 og kan suppleres med detailkort i 1:50.000 eller 1:25.000.

Detaljeringsgraden ved udpegning af områder, der skal udgå af jordbrugsmæssig drift, afhænger af de jordbrugsmæssige problemer i hvert enkelt område. Disse områder kan således angives konkret i landbrugsplanen, udpeges efterfølgende efter landbrugsplanens afgrænsning af særlig værdifulde landbrugsområder suppleret med retningslinier eller udpeges efterfølgende alene på grundlag af retningslinier.

Detaljeringsgraden for retningslinierne afhænger af de i plansystemet fastlagte dispositioners endelighedsgrad. Således kan retningslinier, der vedrører ikke-jordbrugsmæssige dispositioner, som ikke forventes gennemført i indeværende planperiode, angives oversigtligt. Modsat skal retningslinier, der vedrører dispositioner, der gennemføres i planperioden, angives mere detaljeret.

4. Udbygning af landbrugsplanlægningen

Som al anden planlægning er landbrugsplanlægningen en rullende proces - dels må den gennemføres i etaper, og dels skal den stadige udvikling i jordbruget og samfundet inddrages i den videre planlægning. Den første landbrugsplan vil kun med en vis grovhed kunne kortlægge de jordbrugsmæssige interesser. Udbygningen af landbrugsplanlægningen må sigte mod at inddrage et bredere spekter af jordbrugsmæssige interesser i planlægningen.

I denne vejledning er kun angivet minimumsrammer for kortlægningen af de jordbrugsmæssige interesser, men amtsrådet (Hovedstadsrådet) kan allerede i forbindelse med udarbejdelse af den første landbrugsplan inddrage yderligere jordbrugsmæssige interesser, som man ud fra de lokale forhold finder af betydning. Det skal imidlertid fremhæves, at landbrugsministeriet i forbindelse med den fortsatte landbrugsplanlægning vil udarbejde vejledning om, hvorledes udbygningen af landbrugsplanlægningen kan tilvejebringes, hvorfor det anbefales, at påbegyndelsen af den videre landbrugsplanlægning foregår i et samarbejde med landbrugsministeriet.

Udbygningen af landbrugsplanlægningen kan rette sig mod de almene fysiske dyrkningsbetingelser og mod specielle jordbrugsmæssige interesser af lokal betydning.

For så vidt angår de almene fysiske dyrkningsbetingelser kan der navnlig blive tale om på mulig systematisk vis at inddrage afvandings-, læplantnings- og arronderingsforhold. Disse forhold er af væsentlig betydning for produktiviteten, og de påvirkes allerede nu af den sammenfattende fysiske planlægning. Således indgår afvandingsspørgsmål i planlægningen vedrørende vandets kredsløb, og arronderingsforholdene påvirkes allerede nu af arealudlæg til ikke-jordbrugsmæssige interesser, herunder til tekniske anlæg i det åbne land.

De specielle jordbrugsmæssige interesser kan omfatte enkelte jordbrugserhvervs interesser såvel som enkeltstående emner af lokal betydning.

Kortlægningen af de jordbrugsmæssige interesser i den første landbrugsplan inddrager kun indirekte de specielle jordbrugserhvervs mangesidede interesser. Disse erhverv omfatter skovbrug, gartneri, planteskoler, frugtavl, biavl og pelsdyravl. Lokalt kan enkelte af disse erhverv have stor betydning, hvorfor det kan være rimeligt at inddrage dem allerede i den første landbrugsplan. Skovbruget indgår i kortlægningen i nærværende vejledning, men det kan være af betydning at inddrage selve erhvervsinteressen, således at denne kan afvejes over for eksempelvis de rekreative, fredningsmæssige interesser. Frugtavlserhvervets interesser er nært forbundet med erhvervets relativt lange investeringshorisont, hvorfor erhvervet har specielle interesser i forhold til planer vedrørende varig inddragelse af landbrugsjord. Gartnerierhvervets interesser er mangesidede; klima, vandforsyning, energiforsyning og afsætningsmuligheder er således af betydning for lokalisering af gartnerierne. Afslutningsvis kan anføres, at pelsdyravlserhvervets interesser specielt har betydning i forhold til miljøbeskyttelseshensyn.

De enkeltstående emner af lokal betydning for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser kan omfatte en lang række forhold, eksempelvis jordbrug i nærheden af byer og i landsbyer, vildtreservater, kolonihaver, energimæssige forhold i jordbruget mv. Inddragelsen af disse forhold afhænger af, i hvilken udstrækning de søges påvirket gennem anden sektorplanlægning; der kan i givet fald være behov for en afvejning med henblik på at klarlægge de jordbrugsmæssige interesser over for andre interesser.

De ovennævnte forhold skal indgå i grundlaget for arealudpegningen, når de er klarlagt. En metode for dette kan indeholde følgende stadier:

- registrering af eksisterende forhold;

- vurdering af behovet for ændringer mv. med henblik på forbedring af disse forhold;

- afgrænsning af konfliktområder og fælles interesseområder i forhold til andre sektorer;

- tilvejebringelse af et i forhold til regionplan supplerende administrationsgrundlag for forbedring af omtalte forhold.

Som anført vil landbrugsministeriet ikke kræve, at den første landbrugsplan indeholder de anførte udbygningsmuligheder, og man vil blandt andet i lyset af igangværende undersøgelser udarbejde generelle retningslinier for udbygningen, når den første landbrugsplan er tilvejebragt og godkendt.

Bilag I. Jordklassificeringens jordtypebetegnelser

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag II. Vejledende tabeller vedrørende vandingsbehov mv.

Alle de nævnte tabeller er fra: Statens Planteavlsforsøg, beretning nr. S - 1537.

Tabel 1. Vandingsbehov ved forskellig rodzonekapacitet, gennemsnit mm pr. år

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tabel 2. Normaler (1957-76) for vandingsbehov, mm pr. år

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tabel 3. Beregnet merafstrømning i vækstperioden som følge af

vanding, gennemsnit mm pr. år

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tabel 4. Normaler (1957-76) for merafstrømning i vækstperioden som

følge af vanding, mm pr. år

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tabel 5. Beregnet nettovandbehov, gennemsnit mm pr. år

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Tabel 6. Normaler (1957-76) for nettovandbehov til markvanding, mm

pr. år

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Bilag III. Landbrugsplanlægningens kort

Kartografisk datagrundlag, der som standard kan rekvireres ved Landbrugsministeriets Arealdatakontor.

Kort 1. Eksempel på jordklassificeringens basisdatakort.

  

 Kort 2. Eksempel på edb-udtegning af et jordklassificeringskort med  

         tilhørende arealberegninger og jordtypeberegninger.  

         Kort skala 1:50.000  

 Kort 3. Eksempel på udtegning af en amtskommunes kommunegrænser  

         og arealberegning for en enkelt kommune.  

         Ribe Amts Kommuner Kort skala 1:50.000  

 Kort 4. Eksempel på separat udtegning af byzonestatus.  

         Kort skala 1:100.000  

 Kort 5. Eksempel på separat udtegning af skovområderne  

         beliggenhed.  

         Kort skala 1:100.000  

 Kort 6. Eksempel på separat udtegning af jordtyperne 4, 5, 6, 7 og  

         8, der almindeligvis vil danne grundlaget for fastlæggelsen  

         af de absolut dyrkningssikre områder.  

         Kort skala 1:100.000  

 Kort 7. Eksempel på separat udtegning af jordtype 3,  

         der fortrinsvis vil danne grundlaget for fastlæggelsen af de  

         almindeligt dyrkningssikre områder.  

         Kort skala 1:100.000  

 Kort 8. Eksempel på separat udtegning af jordtype 1 og 2, der  

         fortrinsvis repræsenterer jordtyperne med et stort  

         normalt potentielt vandingsbehov.  

         Kort skala 1:100.000  

 Specielle oplysninger, hvor Landbrugsministeriets Arealdatakontor eft  

    er nærmere aftale kan bistå med tilvejebringelsen af  

    datamaterialet.  

 Kort 9. Eksempel på kartografisk angivelse af et marginaljordområde,  

         klitterræn.  

         På grundlag af datamaterialet i kort 1 og 2 kan  

         marginaljordområderne nærmere fastlægges med udgangspunkt i  

         forekomsten af heder, moser, krat og klitter. Til  

         marginaljordområderne henregnes i øvrigt områder, der som  

         følge af afgørelse efter naturfredningsloven eller andre love  

         ikke må dyrkes. Egentlige landbrugsområder, som på grund af  

         terrænhældningsforholdene ikke kan betegnes som særlig  

         værdifulde, kan ligeledes udtegnes.  

         Kort skala 1:100.000  

 Kort 10. Eksempel på separat udtegning af et afstrømningsområde  

          med tilhørende beregning af jordtypefordelingen.  

          Kort skala 1:100.000  

 Landbrugsplanens konklusive kort, der udarbejdes af amtsrådet.  

 Kort 11. Eksempel på analysedelens kort 1.  

          Område afgrænsninger for:  

          absolut dyrkningsikre jorder  

          almindeligt dyrkningssikkert område  

          betinget dyrkningssikkert område  

          mindre dyrkningssikkert område  

          marginaljordområder  

          skovområder  

          særlig værdifuldt landbrugsområde  

          øvrige landbrugsområder  

          byzone/sommerhusområde  

 Kort 12. Eksempel på analysedelens kort 2.  

          Symboler for:  

          NPV, kubikmeter vand  

          prognosevandbehov 1996, kubikmeter vand  

          og afgrænsning af byzone/sommerhusområde  

Bilag IV. Adresseliste

Landbrugsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tlf. 01 - 92 33 01

Landbrugsministeriet

Arealdatakontoret

Enghavevej 2

7100 Vejle

Tlf. 05 - 83 23 44

Matrikeldirektoratet

Titangade 13

2200 København N

Tlf. 01 - 83 77 33

Landbrugsministeriet

Jordbrugsdirektoratet

Sankt Annæ Plads 19

1250 København K

Tlf. 01 - 15 61 31

Landbrugsministeriets Vildtforvaltning

Jægerhuset

Strandvejen 4

8410 Rønde

Tlf. 06 - 37 25 00

Statens Planteavlsforsøg

Statens Planteavlskontor

Virumgård

Kongevejen 83

2800 Lyngby

Tlf. 02 - 85 50 57

Statens Planteavlsforsøg

Forsøgsstationen ved Store Jyndevad

6360 Tinglev

Tlf. 04 - 64 83 16

Statens Planteavlsforsøg

Statens Marskforsøg

6280 Højer

Tlf. 04 - 74 21 04

Det danske Hedeselskab

8800 Viborg

Tlf. 06 - 62 61 11

Jordbrugsøkonomisk Institut

Valby Langgade 19

2500 Valby

Tlf. 01 - 30 45 22

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Bylowsvej 13

1870 København V

Landbrugsrådet

Axelborg

Axeltorv 3

1609 København V

Tlf. 01 - 14 56 72 og 01 - 14 35 43

De samvirkende danske Landboforeninger

Axelborg

Vesterbrogade 4A, 4. sal

1620 København V

Tlf. 01 - 12 75 61

Danske Husmandsforeninger

Vester Farimagsgade 6, 3. sal

1606 København V

Tlf. 01 - 12 99 50

Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab

Rolighedsvej 26

1958 København V

Tlf. 01 - 35 02 27

Centralforeningen af Tolvmandsforeninger

og større jordbrugere i Danmark

Axelborg

1611 København V

Tlf. 01 - 11 22 11

Det faglige Landscenter

Kongsgårdsvej 28

8260 Viby J.

Tlf. 06 - 11 08 88

Dansk Erhvervsgartnerforening

Anker Heegårdsgade 2

Postbox 3073

1508 København V

Tlf. 01 - 15 85 30

Dansk Erhvervsfrugtavl

Vindegade 72

5000 Odense C

Tlf. 09 - 12 63 32

Dansk skovforening

Amalievej 20

1875 København V

Tlf. 01 - 24 42 66

Skov- og Naturstyrelsen

Slotsmarken 13

2970 Hørsholm

Tlf. 02 - 76 53 76

Officielle noter

Ingen