Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledende retningslinier for uddannelses- og erhvervsvejledning i gymnasieskolen og på studenterkursus


Dette hæfte indeholder de bestemmelser om uddannelses- og erhvervsvejledning, som er fastsat i bekendtgørelse af 12. december 1988 om uddannelses- og erhvervsvejledning i gymnasieskolen og på studenterkursus (* 1). Desuden indeholder hæftet de tilhørende vejledende retningslinier for faget.

Bekendtgørelsestekst

Vejledende retningslinier

Planlægning af vejledningen

Overgang til en ny skoleform

Optagelsessamtalen på studenterkursus

Valgfagsorientering

Uddannelsessystemets opbygning m.v.

Orientering om arbejdsmarked

Iværksættere

Lige muligheder

Økonomiske og sociale forhold

Individuel handlingsplan

Individuel vejledning

Lærerforsamlingsmøder

Henvisning af elever

Fællesopgaver

Bilag:

1: Skemaforslag til forberedelse af samtale om uddannelses- og erhvervsvalg i 3.g/2. kursusklasse.

2: Skemaforslag til individuel handlingsplan vedrørende uddannelse og erhverv.

VEJLEDENDE RETNINGSLINIER

Uddannelses- og erhvervsvejledning

Planlægning af vejledningen.

I samarbejde med skolens ledelse udarbejdes en års-/halvårsplan for uddannelses- og erhvervsvejledningen. Planen omfatter placering af den kollektive vejledning i løbet af året samt angivelse af, hvilke temaer der tages op, fx studiemetodik, valgfagsorientering eller orientering om uddannelse og erhverv.

I planen kan yderligere indgå tidspunkter for gennemførelse af samtaler under i 1. og 3.g. (jf. bek. § 5, stk. 2) samt en oversigt over planlagte særlige aktiviteter, f.eks. orienteringsmøder, virksomhedsbesøg og praktik.

Kolleger og elever/kursister på skolen/- kursus gøres bekendt med planen ved skoleårets begyndelse.

Ved placeringen af de kollektive timer lægges vægt på

- at vejledningen kan gennemføres bedst muligt i overensstemmelse med formålet med uddannelses- og erhvervsledningen og med elevernes/kursisternes behov og motivation,

- at der skabes gunstige vilkår for at realisere mulighederne for samarbejde med faglærere om fælles aktiviteter,

- at der sker en koordinering med øvrige aktiviteter på skolen

- at der i mindst muligt omfang sker bortfald af normal undervisning og

- at uundgåeligt bortfald af normale timer fordeles så jævnt på fagene som muligt.

De ca. 20 timer til kollektiv vejledning i det 3-årige gymnasieforløb/2-årige kursusforløb anvendes til gennemgang af de emner, der er nævnt i bekendtgørelsens § 4.

Overgang til en ny skoleform.

Der kan her lægges vægt på arbejdsformer, planlægning af daglige og ugentlige aktiviteter samt arbejdsbyrde, hjemmearbejde og skriftligt arbejde.

Den fagspecifikke studieteknik varetages ikke at studievejlederne, men af faglærerne. Der må tilstræbes en koordination af ovennævnte emner med den fagspecifikke studieteknik, som er omtalt i »Vejledende retningslinier« for de enkelte fag.

Optagelsessamtalen på studenterkursus.

En vigtig funktion for studievejlederne er at vejlede ansøgere til studenterkursus. Ansøgernes alder og baggrund er ofte meget forskellig, da ansøgerne hyppigt ikke kommer direkte fra folkeskolen, men fra fx en ansættelse i erhvervslivet, et udlandsophold, et afbrudt gymnasieforløb eller en arbejdsløshedsperiode.

Ud fra ansøgernes individuelle forudsætninger er det studievejlederens opgave at søge at vurdere ansøgerens mulighed for at gennemføre kursusforløbet på normal tid.

Ansøgere, der ikke har de fornødne faglige forudsætninger, henvises af studievejlederen til de steder i uddannelsessystemet, hvor forudsætningerne kan kompletteres, fx enkeltfagskurserne.

I forbindelse med optagelsessamtalerne orienterer studievejlederne om valgmuligheder og drøfter de valg af fag, som skal træffes allerede ved indmeldelsen.

Optagelseskompetencen ligger hos rektor.

Valgfagsorientering.

Gymnasiet:

I god tid før eleverne i 1.g skal træffe beslutning om valg af valgfag i 2.g og meddele deres ønsker for valgfag i 3.g orienteres de af studievejlederne om reglerne i valgfagsordningen. Januar-Februar er formentlig det mest velegnede tidsrum, idet 1.g'erne da har fundet sig til rette og har lært fagene at kende; samtidig er der passende tid til 1. april, hvor valget senest skal træffes. På baggrund af skolens tilbud om valgfag oplyses eleverne om de konkrete valgmuligheder og om den betydning valg af bestemte fag i 2.g får m.h.t. valgene i 3.g. Endvidere kan det drøftes, hvilke faktorer, der kan påvirke valget og hvilke forhold den enkelte kan lægge vægt på for at kunne træffe kvalificerede valg.

I denne forbindelse orienteres om valgenes eventuelle konsekvenser for senere uddannelse og erhverv, herunder om eventuelle GSK-krav. Der sker i 2.g en opfølgning af valgfagsorienteringen i forbindelse med det endelige valg af valgfag i 3.g.

Studenterkursus:

I forbindelse med optagelsessamtalen orienteres kursisten om reglerne for valgfagsordningen.

Herudover orienterer studievejlederne på baggrund af kursets tilbud om valgfag, om de konkrete valgmuligheder og om den betydning, valg af bestemte fag ved optagelsen kan få for valgene i 2. kursusklasse.

I denne forbindelse orienteres om valgenes eventuelle konsekvenser for senere uddannelse og erhverv, herunder om eventuelle GSK-krav.

Der sker i løbet af 1. kursusklasse en opfølgning af valgfagsorienteringen i forbindelse med det endelige valg af valgfag i 2. kursusklasse.

Uddannelsessystemets opbygning m.v.

Orienteringen om uddannelsessystemets opbygning, nye uddannelsesmuligheder, adgangskrav og suppleringskurser har som formål, at eleverne/kursisterne får et overblik over, hvordan uddannelsessystemet i store træk er opbygget, hvilke typer af adgangskrav, der kan stilles (til f.eks. kvotient, valgfag, erhvervserfaring og points), og hvilke suppleringsmuligheder der findes.

Væsentlige typer af uddannelser gennemgås, såvel længerevarende som mellemlange og kortere. Desuden vil det være naturligt at medtage nyere uddannelser, som må forventes at være helt eller delvis ukendte for eleverne/kursisterne, i orienteringen.

Også elev-uddannelser har interesse for mange studenter..

Mange videregående uddannelsesinstitutioner afholder »Åbent-hus«-arrangementer for uddannelsessøgende. Såfremt sådanne arrangementer er kendt i god tid, kan de evt. indgå i årsplanen og derved indgå som en naturlig del af den kollektive vejledning.

Beskæftigelsen med disse emner er tænkt som en hjælp til eleven/kursisten til at danne sig et overblik over uddannelses- og erhvervsmuligheder og få inspiration til at gå videre på egen hånd, f.eks. via arbejdet med den individuelle handlingsplan, som er omtalt nedenfor.

Orientering om arbejdsmarked.

Behandling af arbejdsmarkedsforhold må begrænses til de sider, der har relevans for elevernes/kursisternes uddannelses- og erhvervsvalg; der kan her oplyses om, hvilke jobfunktioner, de forskellige uddannelser kan føre frem til, herunder om de typisk sigter mod offentlig eller privat ansættelse. Dette emne kan med fordel gennemgås i samarbejde med gæstelærere fra erhvervslivet eller ved studiebesøg på lokale virksomheder og offentlige institutioner. Den konkrete oplevelse af jobindholdet ved sådanne besøg er erfaringsmæssigt af stor værdi.

Orientering om, hvordan man skriver en ansøgning, hvordan en ansættelsessamtale kan forløbe og hvilke kvalifikationer der lægges vægt på, kan også varetages i samarbejde med en gæstelærer. Det er i denne forbindelse af betydning at informere om, at ikke kun karakterer, men også personlige kvalifikationer (som f.eks. samarbejdsevne, selvstændighed og kreativitet) vurderes højt i ansættelsessituationer, f.eks. i forbindelse med elevstillinger.

Lønforholdene for de forskellige jobtyper kan inddrages, ligesom det kan undersøges, om der er udviklings/karrieremuligheder i forbindelse med erhvervet.

Under arbejdet med beskæftigelsesmuligheder er det vigtigt at sikre forståelse for, at der er mange faktorer, der spiller ind, når det drejer sig om vurdere disse, og at en bestemt uddannelse ikke nødvendigvis fører til et bestemt job.

For nogle er det afgørende at vælge en uddannelse, der med stor sikkerhed resulterer i et arbejde; for andre indgår andre faktorer med større vægt. I denne sammenhæng er det vigtigt, at eleverne/kursisterne bliver klar over, at enhver uddannelse er bedre end ingen uddannelse, og at der skal træffes et valg, hvis konsekvenser på godt og ondt bæres af eleven/kursisten.

Iværksættere

En del af studenterne ønsker på et eller andet tidspunkt i deres liv at starte egen virksomhed. Der er derfor baggrund for at anskue uddannelsesvalget også ud fra ønsket om en tilværelse som selvstændig erhvervsdrivende samt at omtale de rådgivningsmuligheder, der findes for vordende iværksættere.

Lige muligheder.

Beskæftigelsen med ligestillingsproblematikken i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet kan bidrage til at synliggøre de forhold, der har indflydelse på drenge og pigers/mænd og kvinders uddannelsesvalg og deres muligheder på arbejdsmarkedet. Den enkelte elev kan derved blive i stand til bedre at se sine egne handlemuligheder og aktivt være med til at forme sin egen tilværelse i størst mulig overensstemmelse med individuelle forudsætninger og interesser. Man kan fx diskutere motiver for de to køns uddannelsesvalg, deres placering på arbejdsmarkedet før, nu og i fremtiden og bestræbelserene på at skabe større lighed mellem kønnene både af hensyn til den enkelte og samfundet. Kvinder har generelt fået mindre uddannelse, tjener mindre, har oftere underordnede jobs og mindre indflydelse og de har været mere udsat for arbejdsløshed end mænd. At lægge op til en debat om disse forhold og at diskutere, med hvilken vægt sådanne faktorer indgår i den enkeltes valg af uddannelse og erhverv, er en nødvendig del af vejledningen.

AF-systemets ligestillingskonsulenter kan her være værdifulde samarbejdspartnere, ligesom det kan være en inspiration at invitere kvindelige og mandlige gæstelærere i for deres køn utraditionelle jobs på besøg i klasserne.

Økonomiske og sociale forhold.

Orientering om økonomiske og sociale forhold under uddannelse vil naturligt beskæftige sig med finansiering af uddannelsen: regler for modtagelse af Statens Uddannelsesstøtte, muligheder for erhvervsarbejde samtidig med uddannelsen, diskussion af det rimelige i at optage studielån, mulighed for økonomisk støtte fra forældre eller andre privatpersoner.

Boligforholdene spiller en stor økonomisk rolle i uddannelsessammenhæng. Nogle er nødt til at flytte hjemmefra, andre ønsker det af personlige årsager og andre igen bliver boende hjemme. Diskusion af disse forhold er betydningsfuld i en studiesocial sammenhæng.

For nogle elever/kursister vil ydelser efter bistandsloven kunne være aktuel.

Det kan være en god ide kort at redegøre for regler om arbejdsløshedsunderstøttelse, medlemsskab af A-kasse o.lign. inden eleverne/kursisterne forlader skolen/kurset.

At eleverne/kursisterne er bekendt med institutioner som EIFU, AF, Ungdomsvejledningen, o.lign. kan være et sikkerhedsnet for dem, som ikke straks kommer i gang med en uddannelse eller som opgiver den.

På studenterkurserne, hvor kursisterne er ældre og derfor oftest selv er ansvarlige for økonomi og bolig, vil vejledningen om studiesociale forhold og samarbejdet med offentlige myndigheder ofte være en væsentlig funktion.

Individuel handlingsplan.

Formålet med at udarbejde en individuel uddannelses- og erhvervsplan er at indøve en metode, at lære at benytte vejledningsmaterialer og at danne sig et overblik over de vejledningstilbud, der findes i systemet.

Ved at tage udgangspunkt i et eller flere konkrete, personlige ønsker, som eleven/kursisten undersøger ved hjælp af vejledningsmaterialer, henvendelse til uddannelsesinstitutioner, vejledere m.v. vil hun/han få et billede af sine egne personlige muligheder, samtidig vil arbejdet med uddannelsesplanen kunne give inspiration til at sætte sig ind i beslægtede, men måske ukendte uddannelsesmuligheder. Det afgørende er ikke, om eleven/kursisten senere rent faktisk følger den udarbejdede plan, men at hun/han gennem arbejdet med den oplever sine egne muligheder og begrænsninger inden for uddannelsessystemet og således bliver i stand til at foretage realistiske valg på et veloplyst grundlag. Uddannelses- og erhvervsønskerne ændrer sig for mange i løbet af gymnasie-/kursustiden; desuden vil en del opleve at få et eller flere afslag på deres uddannelsesmønster. Her vil det være en hjælp at have lært en metode, som man kan bruge til at komme videre med, enten på egen hånd eller med hjælp fra eksisterende vejledningsordninger.

Uddannelsesplanen må, for at have pædagogisk værdi, omfatte mindst to ønsker.

Der kan f.eks. udarbejdes et standardskema, som udleveres til alle i klassen, når uddannelsesplanen og tankerne bag den gennemgås; dette sker formentlig mest hensigtsmæssigt i den kollektive vejledning, men kan også ske i gruppevejledningssituationer og i den individuelle vejledning.

Et forslag til standardskema med tilhørende kommentarer er aftrykt som bilag 2.

Individuel vejledning.

Den individuelle vejledning foregår i studievejlederens faste kontortid eller efter aftale.

Samtalen vil som oftest komme i stand ved elevens/kursistens henvendelse til studievejlederen, men også rektor, andre lærere eller studievejlederen selv kan tage initiativ til, at en samtale kommer i stand.

Dette kan fx ske i forbindelse med lærerforsamlinger, hvor studievejlederen deltagere i behandlingen af de klasser, vedkommende er vejleder for.

Elevens fremlæggelse af egne behov/problemer i den foreliggende situation danner baggrund for de individuelle samtaler. Emnerne for disse samtaler kan spænde vidt: studiemæssige, økonomiske, sociale og personlige forhold - ikke i almindelighed, men i relation til uddannelsessituationen.

Det har stor betydning ved disse samtaler at være opmærksom på, hvornår problemets art eller omfang nødvendiggør, at eleven søger hjælp fra andre instanser. I denne forbindelse er vejlederens kendskab og kontakter til det omgivende vejledningssystem (taget i videste forstand) af stor vigtighed.

Mange skoler/kurser har tradition for gennemførelse af introduktionssamtaler i løbet af 1.g/1. kursusklasse. Det centrale emne for disse samtaler er elevernes/kursisternes oplevelse af overgangen til den ny skoleform med henblik på at sikre en god start og mindske eventuelle overgangsproblemer. Her kan relevante faktorer i elevens/kursistens studiesituation drøftes, og studievejledningens anvendelsesmuligheder kan præsteres.

I forbindelse med udarbejdelsen af en individuel handlingsplan vedrørende uddannelse og erhverv kan der i 3.g/2. kursusklasse tilrettelægges samtalerunder, hvor elevernes/kursisternes planer for fremtiden drøftes (jvf. bilag 1).

En del af de ovenfor nævnte samtaler vil kunne føres i grupper.

For at få det størst mulige udbytte af vejledningen er det nødvendigt, at den enkelte vejleder skaber sammenhæng mellem den kollektive og den individuelle vejledning. Den kollektive vejledning vedr. studiemetodik kan fx danne optakt til individuelle samtaler om overgangen til en ny skoleform, ligesom den kollektive vejledning vedr. handlingsplanen kan planlægges i sammenhæng med samtalerunder vedr. den enkeltes uddannelses- og erhvervsvalg.

Henvisning af elever.

Studievejlederen bliver af rektor informeret om elever/kursister, der overvejer at afbryde eller har afbrudt skoleforløbet. Så vidt det er muligt gennemføres samtaler med disse elever/kursister hos studievejlederen med henblik på at drøfte konsekvenser af en afbrydelse af uddannelsesforløbet og orientere om andre uddannelses/erhvervsmuligheder. Studievejlederen kan her hjælpe med kontakt til andre institutioner og vejledere.

Studievejlederen medvirker ved henvisning af elever, som har brug for særlig bistand. Det kan fx være: skolepsykologisk bistand, flygtningehjælp, blindeinstitut og socialforvaltning.

Opgaver, som studievejlederne varetager i fællesskab.

Studievejlederne på skolen/kursus samarabejder om løsningen af en række fælles opgaver, således at der opnås en koordinering og en hensigtsmæssig fordeling af det fælles arbejde. Materialesamlingen, som eksempelvis omfatter erhvervskartoteket, uddannelsesplaner og -brochurer, håndbøger, grundbøger og undervisningsmidler som video-bånd og edb-disketter, må have et passende omfang og være ordnet systematisk for at kunne fungere efter sin hensigt. Studievejlederne må i fællesskab tage stilling til, hvilket detaljeringsgrad i materialesamlingen der er hensigtsmæssig, således at arbejdet med ajourføring og systematisering ikke bliver mere omfattende end nødvendigt. I denne forbindelse kan som hjælpemidler peges på RUE's »Uddannelse og Erhverv, Materialer« og »Klassifikation af uddannelses- og erhvervsoplysende materiale«.

Af andre fællesopogaver kan nævnes:

Studievejlederne medvirker ved arrangementer for skolens elever, som falder ind under studievejledningens formål og emner. Det vil typisk kunne være møder af uddannelses/erhvervsoplysende karakter, fx i form af »det studieorienterende møde«.

I forbindelse med informationsarrangementer for kommende elever/kursister må der ske en koordinering med skolens administration og øvrige lærere, således at arbejdsbyrden får en passende fordeling.

Opbygningen af og fastholdelsen af kontakten til en række eksterne samarbejdspartnere har stor betydning for løsningen af studievejledningens arbejdsopgaver. Det vil veksle fra område til område, hvilke instanser der konkret samarbejdes med. Som eksempler på samarbejdspartnere kan nævnes: folkeskoler, efg. andre gymnasier, hf-kurser, videregående uddannelsesinstitutioner, det regionale vejledersamarbejde, erhvervsvejledningen, arbejdsformidlingen, biblioteker, Statens Uddannelsesstøtte, socialforvaltningen, virksomheder og arbejdsmarkedets parter.

I denne forbindelse har det regionale vejledersamarbejde en central placering. Det indgår i den enkelte studievejledergruppes fælles forpligtelser at bidrage til dette samarbejde, fx ved deltagelse i konferencer, kurser eller som medlem af det vejledningsfaglige udvalg eller lokaludvalg. Der må ske en passende aflastning af de vejledere, der deltager i disse organer hjemme på egen skole. Såvidt det er praktisk muligt, vil det være naturligt, at dette arbejde over en periode går på omgang mellem

Bilag 1

Bilag 2

Bilagene er udeladt her.

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelsesteksten er udeladt her. Der henvises til Z BEK nr 756 af 12/12/1988