Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledende retningslinjer for faget biologi i gymnasiet


Dette er hæfte nr. 2 i en serie på 28 om reglerne for fagene i gymnasiet. Det indeholder de bestemmelser om biologi, som er fastsat i § 3 i bekendtgørelse af 4. november 1987 om fagene i gymnasiet og i § 1 i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fagene m.v. i gymnasiet af 21. marts 1988 (* 1). Desuden indeholder hæftet de vejledende retningslinier for faget.

Vejledende retningslinier

Biologi

Formålet med undervisningen

Gennem de seneste år har der været en hurtig udvikling inden for både sundheds- og miljøområdet samt inden for det bioteknologiske område. Udviklingen har haft en klar afsmitning på biologifagets udvikling.

Det overordnede formål med undervisningen er at give eleverne et grundlæggende teoretisk og eksperimentelt kendskab til udvalgte biologiske områder, og generelt at sætte eleverne i stand til at analysere og vurdere biologiske systemer og problemstillinger.

Det er desuden vigtigt, at eleverne opnår øvelse i at analysere biologiske problemer ved hjælp af naturvidenskabelige metoder, og at de på den baggrund får forudsætninger for at vurdere den teknologiske udviklings muligheder og konsekvenser. Endelig er det afgørende vigtigt, at eleverne lærer at anvende deres viden og metodekendskab ved egne overvejelser og ved stillingtagen til samfundsmæssige problemer med biologisk indhold.

Undervisningen foregår på flere klassetrin med varierende timetal, og det giver forskellige pædagogiske og faglige muligheder. Dette afspejles i de differentierede formål for de tre niveauer.

Emner og områder i biologiundervisningen

Undervisningen på de tre niveauer er generelt baseret på emnearbejde. På højt niveau veksler emneforløbene med korterevarende kursusforløb.

Emnerne fastlægges af læreren og eleverne i fællesskab på en sådan måde, at to forhold tilgodeses: For det første skal emnerne vælges under hensyntagen til opfyldelse af formålet for det pågældende niveau. For det andet skal emnerne tilsammen dække de områder samt faglige discipliner og metoder, der er beskrevet for det pågældende niveau.

Biologiundervisningen skal således som hovedregel have sit udgangspunkt i forskellige emner af almen biologisk karakter.

Mange forskellige typer af emner kan tænkes indarbejdet i det samlede undervisningsforløb. Det kan være generelle emner dækkende brede samfundsmæssige problemstillinger med biologisk indhold (f.eks. »Biosamfundet«, »Dansk landbrug år 2000«, »Miljø og teknologi« eller »Sundhed og livsstil«). Men også mere afgrænsede biologiske fænomener kan tematiseres og indgå i et årsforløb (f.eks. »Enzymer og deres anvendelse«, »Arvelige sygdomme« eller »Plantebeskyttelse«). Emnerne kan være konkrete (f.eks. »Skjern Å« eller »Du er, hvad du spiser«), eller de kan være mere abstrakte (»Vores ferske vande«, »Menneskets oprindelse« eller »Bioenergi«). Endelig kan emnerne være problemorienterede (f.eks. »Nitratforurening«, »Cheminova-sagen« eller »Landbruget og marginaljorderne«), eller beskrivende (f.eks. »Hvordan fungerer naturen?» eller »Menneskets dobbelthjerne«).

Ved områder forstås et udvalg af væsentlige emnekredse, anvendelsesområder eller større temaer, som skal tilgodeses i forbindelse med undervisningen, og som dermed skal være med til at sikre både bredde og sammenhæng i det faglige indhold.

På mellemniveau og højt niveau indgår områderne:

* Biologi som videnskab

* Biologisk produktion og bioteknologi

* Sundhed og sygdom

* Natur og miljø

På alle niveauer kan emnerne vælges i tilknytning til et enkelt af områderne eller på tværs af disse. Eksempler på tværgående emner kan være »Alkohol«, »Efter atomkrigen«, »Kviksølv og de biologiske systemer«, »Bioteknologi og miljø - muligheder og problemer« og »Kartoflen: Fra jord til bord«.

Ved faglige discipliner forstås fagområder som fysiologi, genetik, økologi, biokemi og mikrobiologi. På obligatorisk niveau er de direkte integreret i områderne. På mellemniveau og højt niveau er de faglige discipliner opstillet særskilt.

Der er ikke nogen grund til at skelne skarpt mellem emner, områder og faglige discipliner, men det kan alligevel være nyttigt at fastholde begreberne, når biologiundervisningens muligheder og begrænsninger skal beskrives.

Til illustration heraf er der i det følgende vist et enkelt eksempel på, hvordan emnerne i et årsforløb på mellemniveau vil kunne sammensættes, så de fire områder belyses, og så de fastlagte faglige discipliner og metoder inddrages:

 

                      ----------------  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Valgte emner   Behandlede områder  Faglige discipliner  

                                       og metoder  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Havet omkring   Natur og miljø       Økologi  

  Danmark         miljøforurening og   hele fagområdet, dvs. primær-  

                  naturforvaltning     og sekundærproduktion, mil-  

                                       jøgifte, mikroorganismers be-  

                                       tydning for stoftransport og  

                                       energiomsætning, økosyste-  

                                       mers udvikling og bæreevne  

                                       samt økologiske metoder  

                                       Biokemi  

                                       integreret  

                                       Fysiologi  

                                       fysiologiske forhold hos dyr  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Sygdom og       Sundhed og sygdom    Fysiologi  

  sundhed         sundhedsfremme, syg- hele fagområdet, dvs. krop-  

 moderne livs-    domsårsager samt     pens reaktioner, herunder  

 stilsygdomme,    forebyggelse og      stressbegrebet, fysiologiske  

 herunder suk-    behandling           reguleringssystemer samt fy-  

 kersyge          Biologisk produk-    siologiske metoder  

                  tion og  

                  teknologi  

                                       Biokemi  

                  Biologi som          herunder kulhydrater, protei-  

                  videnskab            ner, DNA/RNA, proteinsynte-  

                                       se og stofskifteprocesser  

                                       Genetik  

                                       især genetikkens molekylære  

                                       og cellulære grundlag samt  

                                       genteknologi  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Valgfrit        Afhængigt af         Biologiske metoder  

  projektarbejde  projektvalg          og principper  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Arv og miljø    Biologi som          Genetik  

 herunder evolu-  videnskab            nedarvningsmønstre, samspil  

 tionen og dens   Sundhed og           mellem arv og miljø, mutatio-  

 perspektiver     sygdom               ner, selektion, evolutionsteo-  

                                       ri, forædling samt genetiske  

                                       metoder  

 ---------------------------------------------------------------------  

Sammenfattende skal det understreges, at kravet om en emneorienteret undervisning ikke skal forstås som en begrænsning af de faglige muligheder, men som en intention, der sikrer eleverne medindflydelse på undervisningens indhold, og som åbner faget i forhold til den almindelige samfundsudvikling.

Gymnasiestart og progression i undervisningen

Da biologi er placeret som obligatorisk fag i 1.g, er det vigtigt at undervisningen generelt bidrager til at mindske eventuelle problemer med elevernes overgang fra folkeskolen, så de hurtigt kan føle sig godt til rette i gymnasiet.

Læreren skal være opmærksom på, at elevernes forudsætninger fra folkeskolen er meget forskellige med hensyn til både arbejdsformer og faglig baggrundsviden. Det er derfor væsentligt for læreren hurtigt at skaffe sig indblik i disse forudsætninger og tage højde for dem i introduktionsforløbet og i den videre planlægning.

I introduktionsforløbet på obligatorisk niveau skal læreren give faglig vejledning med hensyn til studieteknik samt anvisninger for hjemmearbejde, der skal være af begrænset omfang.

Arbejdsformerne skal veksle mellem klassearbejde, gruppearbejde og individuelt arbejde på en sådan måde, at der er indbygget en progression i valget af aktiviteter. De lærerstyrede undervisningsaktiviteter (klasseundervisning, gruppearbejde med detaljeret oplæg, »kogebogsforsøg«, o.a.) kan således gradvist suppleres med undervisningsformer, der flytter initiativ og ansvar over til eleverne. Her kan f.eks. peges på elevoplæg, projektarbejde af kortere varighed og mere kreativt betonede eksperimenter. Denne progression i valget af undervisningsformer kan også bidrage til, at eleverne i et vist omfang opnår indflydelse på fastlæggelsen af det faglige indhold.

mellemniveau og højt niveau skal undervisningen ligge i forlængelse af den obligatoriske undervisning i 1.g, og progressionen i undervisningen skal således videreføres m.h.t. både undervisningsformerne og det fagligt-metodiske indhold.

De faglige elementer skal efterhånden behandles på et højere niveau og med en større selvstændighed af eleverne. Dette indebærer bl.a., at faglig dybde, abstraktionsniveau og faglig kompleksitet øges, og at det praktisk-eksperimentelle arbejde får en mere avanceret karakter.

Arbejdsformer og ligestilling

En lang række arbejds- og undervisningsformer kan med fordel anvendes i den daglige biologiundervisning og derved bidrage både til en bedre indlæring og til en større aktivitet og afveksling i timerne.

Valget af arbejdsform skal afpasses efter emne og elevgruppe på en sådan måde, at alle elever tilgodeses uanset forskelle i køn eller kulturel og social baggrund. Specielt er det vigtigt at være opmærksom på, at piger og drenge skal have lige muligheder for at få et tilfredsstillende udbytte af undervisningen, både snævert fagligt og mere bredt som et bidrag til den personlige udvikling. Der må også tages hensyn til de sociale og trivselsmæssige aspekter, der er knyttet til valget af arbejdsform.

Denne afbalancering kan bl.a. sikres ved, at klasseundervisningen i dens forskellige udformninger - fra den rene forelæsning over klasseoverhøringen til den åbne klassediskussion - ikke får en alt for dominerende placering i det samlede undervisningsbillede. Også gruppearbejde og i en vis udstrækning individuelt arbejde har sin naturlige plads i biologiundervisningen i forbindelse med både den teoretiske undervisning og de praktisk-eksperimentelle aktiviteter.

Anvendelsen af forskellige undervisningsmidler som video, film, modeller, levende og døde organismer, edb, etc. kan også være med til at variere undervisningen og til generelt at aktivisere eleverne. Det samme gælder benyttelsen af kreative arbejdsformer f.eks. i forbindelse med formidling og produktfremstilling (video, dias, edb-programmer, rollespil, mv.).

Det kan være meget vanskeligt i lige høj grad at tilgodese alle elevernes ønsker og behov i den daglige undervisning, men et godt udgangspunkt vil være, at lærer og elever løbende drøfter og evaluerer de forskellige arbejdsformer og undervisningsaktiviteter.

Eksperimentelt arbejde

Det eksperimentelle arbejde udgør en central del af undervisningen, og det har stor betydning for indlæringen og forståelsen af de behandlede emner.

Eleverne skal arbejde med at beskrive, analysere og vurdere biologiske systemer på baggrund af det eksperimentelle arbejde. Arbejdet kan forme sig som store og små indslag, men altid som et integreret element, d.v.s. at der sideløbende med det eksperimentelle arbejde i laboratoriet eller naturen arbejdes med stoffets teoretiske aspekter.

Betegnelsen eksperimentelt arbejde dækker over elevernes arbejde individuelt eller i grupper med forskellige aktiviteter:

* Indøvelse af konkrete metoder og teknikker: Brug af mikroskop, måling af blodtryk, måling af iltindhold, tælling af gærceller sterilteknik og podning o.l.

* Iagttagelser, undersøgelser og målinger i laboratoriet eller i felten: Vandforureningsundersøgelser, luftforureningsundersøgelser, plantevækstbestemmelser, kostundersøgelser evt. via edb, o.l.

* Kontrollerede forsøg (eksperimenter) til afprøvning af, om opstillede hypoteser kan bekræftes eller skal revideres: Forskellige faktorers indflydelse på gærvækst, næringssaltes betydning for plantevækst, syreregns indflydelse på plantevækst, arbejdsfysiologiske forsøg o.l.

* Interviews og spørgeskemaundersøgelser: Arbejdspladsinterviews, undersøgelser vedr. rygning, alkoholforbrug, elevernes egen sundhedsadfærd, seksuelle forhold o.l.

Demonstrationsforsøg og analyser af forsøgsresultater fra andre kilder, herunder film, kan inddrages som et inspirerende og uddybende indslag i undervisningen på linie med andre undervisningsmaterialer, men ikke som en del af elevernes eksperimentelle arbejde.

I forbindelse med det valgfri projekt vil det være naturligt at inddrage eksperimenter til belysning af projektemnet. Eleverne får derved en bedre forståelse af problemfelterne. Samtidig lærer de, at det ikke altid er muligt at forudsige forløbet af biologiske eksperimenter. Det er her meget nødvendigt, at planlægningen starter i god tid, så der kan tages hensyn til bl.a. anskaffelse af materiale, anskaffelse af litteratur, planlægning af arbejdsgang og aftaler med personer uden for skolen.

Over det eksperimentelle arbejde fører eleverne laboratoriejournal. En laboratoriejournal for det eksperimentelle arbejde kan ud over en eventuel vejledning indeholde elevens notater herunder evt. formål, problemformulering, materialeliste, fremgangsmåde, forsøgsresultater, analyse, vurdering og andre notater i forbindelse med arbejdet.

Ved tilrettelæggelsen af det eksperimentelle arbejde skal det tilstræbes, at der indgår både kvantitative og kvalitative eksperimenter, samt at eksperimenttyperne varierer. Det er naturligt, at der også i det eksperimentelle arbejde sker en progression i undervisningen fra meget styrede »kogebogsforsøg« til mere individuelle og selvstændige eksperimenter. Eleverne får således en mulighed for selvstændigt at planlægge, gennemføre, tolke og evt. ændre på eksperimenter, hvor læreren er konsulent, ideegiver og rammesætter.

Forud for det eksperimentelle arbejde skal læreren selv og sammen med eleverne overveje og vurdere mulige risikomomenter samt foretage de fornødne sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet med apparatur, kemikalier og biologiske materialer. Sikkerhedsovervejelserne skal både gælde den enkelte elev og de andre elever samt det omgivende miljø.

Der henvises til »Sikkerhed i undervisningslaboratoriet, Risikovejledningen«.

Eleverne skal på mellemniveau og på højt niveau opnå en stor viden og bevidsthed om risici og sikkerhedsforanstaltninger. De skal om nødvendigt kunne søge relevante oplysninger herom og udnytte disse.

Edb

Biologi kan indgå i 30-timerskurset i 1.g.

Edb integreres endvidere i undervisningen på alle niveauer på linie med andre hjælpemidler, hvor det giver en pædagogisk fordel.

Som eksempel på overlappende områder, hvor edb kan anvendes, kan nævnes: Edb brugt til datafangst (on-line forsøg), til beregning og formalisering (tabelopskrivning, kurvetegning m.m.), som undervisningsmiddel, til informationssøgning, til simulation, til administration af viden og processtyring og som arbejdsredskab ved tekstbehandling. Edb-anvendelsesområderne udvikler sig i takt med datateknikkens øvrige udvikling.

Endelig kan edb som en del af arbejdsmiljøet indgå i et fysiologisk undervisningsemne.

Udadrettede aktiviteter

Udadrettede aktiviteter indgår som en naturlig del af biologiundervisningen på de tre niveauer og kan knytte an til et bredt udsnit af emneområder. Det kan f.eks. være emner, der berører udnyttelse og bevarelse af naturen, forebyggelse og behandling af sygdomme eller teknologi og produktion. I mange andre emner kan man med fordel anvende de udadrettede muligheder.

Det faglige sigte med disse aktiviteter er at styrke det praktiske element i undervisningen; at styrke elevernes færdigheder i iagttagelse, dataindsamling og databearbejdning; at stimulere elevernes oplevelse og forståelse af naturen; samt at give undervisningen et generelt samfundsmæssigt perspektiv, f.eks. ved at sammenkæde fagets teoretiske sider med dets mere anvendelsesorienterede sider.

Udadrettede aktiviteter kan i biologi være:

* Feltundersøgelser med iagttagelse og indsamling af data og materiale i naturen (ekskursioner lejrskole).

* Studiebesøg på virksomheder og institutioner samt besøg hos organisationer, enkeltpersoner o.a.

* Praktikophold på virksomheder og institutioner.

* Praktik på skolen med opsøgende arbejde uden for denne.

* Studierejser.

* Inddragelse af gæstelærere.

I forbindelse med de aktiviteter, der tager specielt sigte på kontakten med det offentlige og private arbejds- og erhvervsliv kan nævnes, at der for biologi er særdeles gode samarbejdsmuligheder med institutioner og virksomheder inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, fødevareindustri, den kemisk/medicinske industri, sundhedssektoren samt miljøforvaltningen i amter og kommuner. Her vil specielt praktikophold kunne give eleverne indtryk af fagets anvendelsesmuligheder. Det kan dog også være hensigtsmæssigt at benytte mulighederne for ophold på landbrugsskoler, tekniske skoler og forskellige højere læreanstalter, hvor eleverne under sikkerhedsmæssigt forsvarlige forhold kan opnå specifikke praktisk-eksperimentelle færdigheder. Egentlige praktikophold kan være vanskelige at etablere, og de vil i bedste fald nok kun være en mulighed i forbindelse med undervisningen på det høje niveau.

Skriftligt arbejde og andre formidlingsformer

Det skriftlige arbejde på mellemniveau og højt niveau planlægges i samråd med eleverne på en sådan måde, at deres arbejdsbyrde inden for faget fordeles jævnt og under hensyntagen til hjemmearbejdet i andre fag.

Det aftales, hvilke eksperimenter, det er hensigtsmæssigt at skrive rapport over, og hvilke der alene skal foreligge som laboratoriejournal.

En rapport over det eksperimentelle arbejde skal overvejende være individuelt udarbejdet og skal rettes og kommenteres af læreren.

I forbindelse med det valgfri projektarbejde kan det dog anbefales, at eleverne udarbejder gruppefremstillede rapporter.

Andre produkt- og formidlingsformer kan være plancher, diasserier, videobånd, film, edb-programmer, foredrag, radioudsendelser, læserbreve, avisartikler eller pjecer.

Skriftligt arbejde i timerne på højt niveau kan være besvarelse af arbejdsspørgsmål eller opgaver i tilknytning til det behandlede emne. Arbejdet kan foregå i grupper eller individuelt og samtidig give en evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Skriftlige hjemmeopgaver gives kun til elever på højt niveau. De skriftlige biologiopgaver kan antage meget forskellige former. Vægten kan lægges på essay-prægede fremstillinger, beregninger eller konkrete analyser og vurderinger af forelagte data.

Samarbejde med andre fag

Det biologiske fagområde er sammensat og bredt, og det har teoretiske og metodiske berøringsflader med mange af de øvrige gymnasiefag. Det gælder de andre naturvidenskabelige fag og matematik, men det gælder i lige så høj grad de samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. Det er vigtigt, at biologi i samarbejde med andre fag bidrager til at styrke elevernes helhedsopfattelse af tilværelsen og af den almindelige samfundsudvikling.

Ved at koordinere undervisningen med andre fag kan de biologiske emner og problemstillinger perspektiveres, og ofte vil et samarbejde endvidere muliggøre en mere dybtgående teoretisk og metodisk behandling af et stofområde.

Der kan derudover være grund til at pege på den lettelse, det er for eleverne, at beslægtede emner og teoriområder behandles parallelt i tilgrænsende fag, f.eks. med hensyn til terminologi. Specielt skal der i biologi anvendes de samme betegnelser, navne og enheder for fysiske og kemiske størrelser, som benyttes i kemi, fysik og naturfag. I enkelte tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at anvende (eller supplere med) andre termer, f.eks. hvis det kan give eleverne en bedre forståelse af en biologisk problemstilling.

obligatorisk niveau er der gode muligheder for at samarbejde med en række andre fag.

Med kemi (matematisk linie) kan der etableres et samarbejde i tilknytning til biologiundervisningen inden for bl.a. området økologi-miljølære (f.eks. i forbindelse med økologiske undersøgelser).

I forhold til fysik kan biologiundervisningen på matematisk linie med fordel koordineres i forbindelse med især behandlingen af energi og energiomsætning i biologiske systemer (arbejdsfysiologi, økologisk energetik, o.a.).

Der kan i et vist omfang etableres et samarbejde med det to-årige obligatoriske niveau i matematik. Som eksempler kan nævnes simple biologiske modeller eller biologiske eksempler til belysning af elementære funktioner og sandsynlighedsteoretiske modeller.

Det to-årige naturfag for sproglige elever har obligatoriske emner, der muliggør samarbejde om områder som energi, radioaktivitet, aktuelle miljøemner, vækst og arbejdsmiljø.

På både sproglig og matematisk linie kan der samarbejdes med dansk om flere emner (f.eks. menneskets seksualitet eller menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen), men samarbejdet kan også være af metodisk art i forbindelse med analyser af aktuelle artikler. Også sprogfagene kan i et samarbejde give emner og problemstillinger et humanistisk perspektiv.

I forbindelse med emner knyttet til især det fysiologiske område er det oplagt at inddrage idræt i et samarbejde, hvis holddannelserne muliggør det.

mellemniveau skal undervisningen koordineres med samfundsfag i det omfang, der oprettes hold med faget på højt niveau kombineret med biologi på mellemniveau. Emner, som knytter an til teknologi og produktion, sundhedsområdet eller miljøområdet, kan rumme problemstillinger af fælles interesse.

højt niveau skal biologi koordineres med enten geografi på mellemniveau eller kemi på mellemniveau.

Geografi har her mange elementer med tilknytning til biologisk produktion og økologiske problemstillinger. Samarbejdsemner kan således findes i tilknytning til f.eks. landbrug, skovbrug, fiskeri, ressourceudnyttelse, naturforvaltning, miljøproblemer og i- og u-landsforhold. Samordningen med kemiundervisningen på obligatorisk niveau kan videreføres med kemi på mellemniveau, der har centrale stofområder (især miljøkemi og organisk kemi), som muliggør et tæt samarbejde i forbindelse med både emnearbejder og kursusforløb. Også det eksperimentelle arbejde i laboratoriet og i felten kan med fordel koordineres med kemiske undersøgelser.

Undervisningens indhold på de tre niveauer

Obligatorisk niveau

Undervisningen er emneorienteret, og der vælges 3-5 emner inden for eller på tværs af de nedennævnte områder.

     1. Introduktion - Biologi som fag og videnskab:

Som optakt til biologiundervisningen og som en senere perspektivering skal faget introduceres for eleverne - både som gymnasiefag og som videnskab.

Formålet med selve introduktionsforløbet er især at give eleverne en god indgang til undervisningen i faget. De skal have et første indtryk af, hvad biologi er, og hvad den anvendes til i samfundet. Herunder skal de orienteres om gymnasiefagets bestemmelser og om de væsentlige biologiske fagområder og anvendelsesområder. Eleverne skal også have muligheder for at stifte bekendtskab med de arbejdsmetoder, der anvendes i biologi.

Med dette som baggrund har eleverne et bedre udgangspunkt for at deltage i valget af emner og arbejdsmetoder.

Formålet vil kunne indfries på forskellige måder afhængigt af elevernes interesser og forudsætninger samt de praktiske muligheder. Eksempelvis kan følgende elementer indgå i introduktionsforløbet:

* Eleverne beretter om deres biologiundervisning i folkeskolen. Herved hører de om hinandens baggrund, og læreren får hurtigt et indtryk af klassens faglige forudsætninger. Også elevernes forventninger til faget kan drøftes i denne sammenhæng.

* Klassen indsamler og bearbejder artikler med biologisk indhold fra aviser, blade og tidsskrifter. Eller de kan sammen med læreren se og diskutere aktuelle film og TV-udsendelser, som omhandler problemstillinger med biologiske aspekter. Eleverne kan herved få et indtryk af betydningen af biologisk viden i forbindelse med den samfundsmæssige debat og i forbindelse med løsningen af væsentlige problemer. Eleverne kan også få et indtryk af, hvad den biologisk baserede produktion betyder for samfundet.

* Klassen kan arbejde med et konkret biologisk eksperiment, for således fra starten at få et indtryk af naturvidenskabelig arbejdsmåde, laboratoriets indretning samt de almindelige regler for laboratorieadfærd.

* Klassen kan foretage en mindre ekskursion til nærtliggende biotoper eller naturområder, eller de kan aflægge besøg på en lokal virksomhed med biologisk produktion. Herved får de muligheder for allerede fra begyndelsen at få et indtryk af biologiens arbejdsområder eller praktiske anvendelsesmuligheder.

Som afslutning på introduktionsforløbet udarbejder læreren i samarbejde med eleverne en plan for arbejdet i efterårshalvåret, herunder hvilke emner der skal indgå i undervisningen.

I løbet af året kan de valgte emner perspektiveres ved, at de nævnte aspekter (biologiens arbejdsmetoder, fagområder og anvendelsesområder) atter inddrages i undervisningen.

Endvidere skal eleverne på et passende tidspunkt kort præsenteres for det moderne biologiske verdensbillede. Hermed menes bl.a. den forståelsesramme, som er opstået i forbindelse med udforskningen af det genetiske materiale (DNA) og dets styring af livsprocesserne. Ikke mindst sammenholdt med evolutionsteorien har de molekylærbiologiske landvindinger givet en mere sammenhængende forståelse af de biologiske fænomener og problemstillinger.

Til det samlede område skal der anvendes i størrelsesordenen 10-15 timer.

     2. Menneskets biologi:

Gennem undervisningen belyses samspillet mellem individ og miljø, således at den menneskelige organisme ses i et helhedsperspektiv.

  • a) Fysiologi - Sundhed og sygdom

Gennem undervisningen i fysiologi skal eleverne få et basalt kendskab til kroppens virkemåde. En overordnet forståelse heraf skal prioriteres højere end en detaljeret viden om enkelte fysiologiske forhold.

Undervisningen skal belyse sundhedsmæssige og forebyggelsesmæssige problemstillinger. Da eleverne ofte er meget interesseret i deres egne kropsfunktioner, kan undervisningen naturligt tage udgangspunkt i det enkelte individ og dets samspil med omgivelserne. Elevernes egen sundhedsadfærd kan således inddrages i en belysning af sundhedsbegrebet, og linier kan evt. trækkes til den generelle udvikling i sygdomsmønstre.

I den nævnte sammenhæng kan kroppens optagelse, transport og omsætning af stof og energi belyses ved emnearbejde med tilknytning til f.eks. ernæring, motion og arbejdsfysiologi, arbejdsmiljø og stofbrug.

Afhængigt af de valgte emner uddybes de relevante organsystemers opbygning og funktion.

Endvidere inddrages cellens generelle opbygning og funktion i de(t) valgte emneforløb, mens de mere detaljerede cellestrukturer og funktioner ikke skal belyses.

Biokemiske forhold kan indgå på et forholdsvist elementært niveau, f.eks. ved inddragelse af bruttoreaktioner for vigtige processer eller ved fastlæggelse af de generelle forskelle mellem vigtige biologiske stofgrupper.

Hvis det er hensigtsmæssigt i forhold til det valgte emne, kan læreren dog sammen med eleverne vælge at fremhæve og uddybe bestemte detaljer af cellulær og molekylær art.

  • b) Sexologi - Forplantning

Gennem undervisningen på dette område skal eleverne erhverve et basalt kendskab til nogle af de vigtige problemstillinger, der er knyttet til menneskets seksualitet og forplantningsfysiologi.

Behovet for viden om sexologiske og forplantningsmæssige spørgsmål er normalt stor hos den aldersgruppe, der er repræsenteret i 1.g. Dette gælder i forhold til viden om bredere sexologiske emner, hvor psykiske, sociale og samfundsmæssige aspekter kan inddrages. Men det gælder i lige så høj grad i forhold til den konkrete fysiologiske baggrund for seksualiteten.

I undervisningen kan menneskets seksualitet behandles, både med hensyn til den fysiske seksualitet og med hensyn til menneskers seksuelle liv i mere bred betydning.

I denne sammenhæng kan seksuelle problemer (bl.a. hos unge) og seksuelle muligheder drøftes og f.eks. forbindes med de samfundsmæssige perspektiver. Det vil her være naturligt at inddrage homoseksualitet og andre former for seksualitet.

I forbindelse med behandlingen af forplantningens fysiologi inddrages kønsorganernes opbygning og funktion samt de hormonale forhold hos begge køn. Endvidere indgår væsentlige fysiologiske og menneskelige aspekter i forbindelse med graviditet og fødsel.

De vigtigste præventionsmetoder gennemgås, idet både virkemåde og sikkerhed fremdrages sammen med fordele og ulemper (bl.a. eventuelle bivirkninger).

De hyppigste og vigtigste seksuelt overførte sygdomme gennemgås ud fra et forebyggelsesmæssigt sigte. Herunder skal bl.a. smitteveje, symptomer og behandling berøres, idet også de sociale og samfundsmæssige aspekter inddrages. Der lægges bl.a. vægt på oplysning om AIDS.

Eksempler på nedarvningsforhold kan omhandle forhold som f.eks. bestemmelse af kønnet, kromosomale afvigelser, simple nedarvningsmønstre (eksempelvis blodtyper og enzymdefekter) eller kønsbunden nedarvning. De udvalgte nedarvningsforhold kan med fordel indgå i behandlingen af en eller flere biologiske teknikker, såsom in vitro befrugtning, ægtransplantationer, ultralydscanning, fostervandsprøver eller undersøgelser af moderkagen.

Som en integreret del af undervisningen på dette område skal også inddrages celledelinger (mitose og meiose) samt kromosomernes opbygning og funktion (herunder oversigtlig om DNA).

     3. Økologi - Miljølære:

Gennem undervisningen skal eleverne opnå et grundlæggende kendskab til de økologiske sammenhænge i naturen, samt en forståelse af menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen. En konkret forståelse af de økologiske systemers funktion og af principperne for en bæredygtig udnyttelse skal prioriteres højt i undervisningen. Ved bæredygtig udnyttelse kan generelt forstås, at den menneskelige udnyttelse af naturressourcerne (naturgrundlaget) skal indrettes på en sådan måde, at den ikke begrænser eller forringer mulighederne for en fremtidig udnyttelse.

Udgangspunktet for undervisningen kan være kortere eller længere ekskursioner med feltarbejde på een eller flere biotoper, hvor eleverne selv indsamler data og materialer til senere undersøgelse i laboratoriet. Afhængigt af skolens beliggenhed kan der arbejdes på biotoper som f.eks. mark, skov, vandløb, sø og strand, men også haver og parker kan anvendes til praktisk-økologisk arbejde.

Feltundersøgelser af denne art kan sammen med de praktiske undersøgelser i laboratoriet give eleverne de umiddelbare naturoplevelser, der er en afgørende kvalitet ved al miljøundervisning.

Der kan nævnes mange eksempler på undervisningsemner, hvor menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen står centralt. Det kan være emner med tilknytning til affaldsbehandling, forskellige former for industriel produktion, landbrug, skovbrug og fiskeri, eller det kan være emner af mere global art som f.eks. regnskovsødelæggelse, ørkenspredning, havforurening, sur nedbør m.v.

Som en integreret del af de valgte emner behandles følgende økologiske forhold:

Primærproduktion, sekundærproduktion, fødekæder og fødenet, organismernes tilpasning til miljøet samt principper for stoftransport og energiomsætning i økosystemet.

Mellemniveau

Udgangspunktet for undervisningen for mellemniveau er de faglige forudsætninger, som eleverne har erhvervet gennem undervisningen på obligatorisk niveau. Som optakt til undervisningen drøftes disse forudsætninger, og herunder opsummeres det, hvilke emneforløb eleverne har arbejdet med i 1.g.

Læreren gennemgår sammen med eleverne fagets bestemmelser for mellemniveau.

Undervisningen er emneorienteret, og i samarbejde med eleverne udarbejder læreren en oversigtlig plan for emnearbejdet i efterårshalvåret. Endvidere drøftes det mere detaljerede indhold i det først valgte emne.

Emnerne i løbet af hele året skal sikre en belysning af de fire områder og omfatter følgende:

     1. Genetik og evolutionslære:

Gennem undervisningen skal eleverne erhverve viden om centrale genetiske sammenhænge og problemstillinger. Endvidere skal eleverne i sammenhæng hermed opnå viden om den moderne udviklingslære, både med hensyn til dens forudsætninger og med hensyn til dens betydning for forståelsen af biologiske fænomener.

Udgangspunktet for undervisningen kan være genetiske forhold hos mennesket og/eller genetikkens anvendelse i forskning og produktion.

Hvis f.eks. humangenetikken vælges som udgangspunkt, kan man lave en analyse af forskellige nedarvningsmønstre. Eksempelvis kan stamtavler over forskellige sygdomme eller egenskaber som blodtype og øjenfarve undersøges og inddrages til illustration af Mendels love. Analyser af nedarvningsforhold af mere kvantitativ arv (f.eks. højde og hudfarve) kan bidrage til yderligere at belyse den genetiske variation og samspillet mellem arv og miljø. Det samme gælder tvillingeundersøgelser og undersøgelser af børns opvækstforhold, og disse kan tillige indgå i en kritisk analyse og vurdering af, om psykiske karaktertræk er betinget af arv og/eller miljø.

Også muligheder og problemer i tilknytning til genteknologi kan belyses med eksempelmateriale fra humangenetikken. Det kan f.eks. være mulighederne for at anvende plasmidoverførsel, gensplejsning eller andre teknikker i forbindelse med behandling af sygdomme.

Populationsgenetikken kan inddrages i en kritisk belysning af mulighederne for at påvirke menneskets genpuljer (eugenik).

Endelig kan mennesket og dets oprindelse indgå i en behandling af evolutionen og dens perspektiver.

Hvis i stedet genetikkens anvendelse i forskning og produktion danner udgangspunkt for undervisningen, kan der på tilsvarende måde findes et bredt eksempelmateriale. Det gælder både til belysning af de genetiske aspekter og til belysning af de evolutionære forhold. Her kan f.eks. inddrages eksempler fra planteproduktion, husdyrproduktion eller den industrielle udnyttelse af mikroorganismer.

Uanset valget af udgangspunkt skal det sikres, at følgende forhold behandles: Genetikkens molekylære og cellulære grundlag, nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer, selektion og evolutionsteori, forædling og genteknologi.

     2. Fysiologi:

Undervisningen skal bygge på elevernes forudsætninger fra fysiologiundervisningen på obligatorisk niveau.

Gennem undervisningen skal elevernes kendskab til menneskets fysiologi uddybes og udvides med udgangspunkt i sundhedsmæssige problemstillinger. Eleverne skal endvidere erhverve viden om fysiologiske forhold hos dyr, f.eks. ved gennem eksempler fra dyr at uddybe forståelsen af de fysiologiske processer hos mennesket. Herved kan også de særlige tilpasninger og specialiseringer hos mennesket belyses.

Undervisningen skal behandle problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager samt forebyggelse og behandling. Undervisningen kan i denne sammenhæng med fordel berøre de forskellige opfattelser af sundhed og sygdom, bl.a. som de indgår i forskellige sygdomsmodeller.

Det skal prioriteres højt, at eleverne gennem de valgte problemstillinger opnår en helhedsopfattelse af mennesket i et sundhedsmæssigt perspektiv.

Stressbegrebet (i bred betydning) står centralt i fysiologiundervisningen, og det indgår i forbindelse med kroppens reaktioner over for en række forskellige påvirkninger. Afhængigt af emnevalget kan der være tale om infektioner eller påvirkning af fysisk, kemisk eller psykisk art.

Emnerne kan vælges i forhold til et meget bredt spektrum af sundhedsmæssige forhold og problemer. Det kan være skadelige stoffer eller påvirkninger i arbejdsmiljøet, boligmiljøet eller det ydre miljø; stofbrug af forskellig art eller udvalgte sygdomme, men mange andre muligheder kan tænkes.

De valgte emner vil være bestemmende for, hvilke organsystemer det kan være relevant at få belyst. Dog skal et eller flere reguleringssystemer behandles i forbindelse med emneforløbet. Det kan være nervesystemet, det hormonale system eller immunsystemet.

     3. Økologi:

Undervisningen skal bygge på elevernes forudsætninger fra økologiundervisningen på obligatorisk niveau.

Eleverne skal erhverve viden om udvalgte økologiske problemstillinger samt opnå dybere indsigt i generelle økologiske sammenhænge og i økologiske metoder.

De valgte emneforløb skal behandle mindst et af følgende delområder: Biologisk produktion, ressourceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. En generel beskrivelse af disse delområder findes i afsnittet om økologi på højt niveau (side 39).

I forbindelse med emnevalget er det vigtigt at overveje mulighederne for feltundersøgelser, studiebesøg eller andre udadrettede aktiviteter.

Som en integreret del af de valgte emner behandles følgende forhold: Primær- og sekundærproduktion, miljøgifte, mikroorganismers betydning for stoftransport og energiomsætning samt økosystemers udvikling og bæreevne.

     4. Biokemi:

Gennem undervisningen i biokemi skal eleverne opnå viden om udvalgte biologiske stofgrupper samt få indsigt i de biokemiske arbejdsmetoder. Generelt skal undervisningen i biokemi tilføre de valgte emner en molekylær dimension og dermed uddybe elevernes forståelse af de tilknyttede biologiske problemstillinger. Biokemi indgår hermed som en integreret del af de valgte emner.

I tilknytning til et eller flere af emnerne skal vigtige organiske stofgrupper og deres biologiske betydning behandles. Det gælder nukleinsyrerne, DNA og RNA, samt proteiner, men også arbejde med andre stofgrupper kan bidrage til, at det molekylære niveau behandles i emnearbejdet.

Nukleinsyrer og proteiner kan inddrages i de emner, der omhandler genetiske og evolutionsmæssige forhold, men andre muligheder foreligger, f.eks. i forbindelse med fysiologisk betonede emner.

Også udvalgte stofskifteprocesser, herunder proteinsyntesen, inddrages i de valgte emner. Endvidere skal der gives eksempler på mikrobiologiske omsætninger. Både stofskifteprocesser og mikrobiologiske omsætninger kan inddrages i mange forskellige emner med tilknytning til genetik (f.eks. i forbindelse med genetiske sygdomme eller genteknologi), fysiologi (f.eks. stofskiftesygdomme eller infektionssygdomme) og økologi (f.eks. i forbindelse med stoftransport og energiomsætning i økosystemer).

     5. Valgfrit projektarbejde:

Formålet med det valgfri projektarbejde er, at eleverne får mulighed for selv at afgrænse en problemstilling og for selv at planlægge og styre en samlet arbejdsproces.

Arbejdets omfang skal afpasses til en varighed på ca. 15 lektioner. Over det valgfri projektarbejde kan der udarbejdes en projektrapport. Rapportens omfang skal begrænses, så den modsvarer to almindelige rapporter.

Hvis der ikke udarbejdes en rapport, skal der for hvert af projekterne afgrænses et intensivt læst stof af størrelsesordenen 15- 20 sider. Dette foregår i et samarbejde mellem læreren og de enkelte projektgrupper (eller evt. enkelte elever). Det således definerede læsestof indgår i opgivelserne til den mundtlige eksamen. De vejledende bestemmelser svarer iøvrigt til bestemmelserne for det valgfri projektarbejde på højt niveau (side 40).

Højt niveau

Udgangspunktet for undervisningen på højt niveau er de faglige forudsætninger, som eleverne har erhvervet gennem undervisningen på obligatorisk niveau. Som optakt til undervisningen drøftes disse forudsætninger, og herunder opsummeres det, hvilke emneforløb eleverne har arbejdet med i 1.g.

Læreren gennemgår sammen med eleverne fagets bestemmelser for højt niveau.

Undervisningen veksler mellem emnearbejde og kursusforløb, og i samarbejde med eleverne udarbejder læreren en plan for efterårshalvåret. En række eksempler på emner og kursusforløb er vist skematisk på side 42. De valgte emner (og kursusforløb) skal tilsammen sikre en belysning af de fire områder og omfatter følgende:

     1. Genetik og evolutionslære:

Gennem en bred indføring i teori og metode skal eleverne erhverve en omfattende viden om centrale genetiske og evolutionsmæssige forhold, herunder menneskets genetik, populationsgenetik, evolutionsteori og genetikkens anvendelse i forskning og produktion.

Menneskets genetik kan dække forhold som f.eks. genetisk variation, samspil mellem arv og miljø, arvelige sygdomme, differentiering og andre processer bag fosterudvikling, genetisk registrering (bl.a. fosterdiagnostik) og genetisk rådgivning.

Populationsgenetik omhandler genetisk ligevægt og afvigelser herfra (herunder mutationer og selektion). Populationsgenetikken kan således være indgang til en genetisk forståelse af evolutionsprocesser og dermed forståelsen af den moderne evolutionsteori.

I forbindelse med populationsgenetikken kan endvidere inddrages overvejelser om genpuljer og genbanker, f.eks. i forbindelse med forædling.

Den moderne evolutionsteori (mutations-selektionsteorien) kan med fordel ses i både historisk og nutidig belysning, og i behandlingen kan inddrages organisationsniveauer strækkende sig fra det molekylære (DNA) over individet (f.eks. menneskets oprindelse) til det økologiske (f.eks. økosystemers evolution).

Genetikkens anvendelse i forskning og produktion (herunder genteknologi) kan belyses med eksempelmateriale omhandlende mikroorganismer (f.eks. medicinalindustri og landbrug), planter og dyr (f.eks. landbrug og skovbrug) eller mennesket (f.eks. sundhedsområdet).

I genetik og evolutionslære anvendes et omfattende begrebsapparat og ofte også et højt abstraktionsniveau. Det kan derfor anbefales at tage udgangspunkt i konkrete eksempler, for så herudfra efterhånden at inddrage de genetiske begreber og abstraktioner.

I forbindelse med de valgte emner eller evt. som kortvarige kursusforløb skal følgende indgå: Genetikkens molekylære og cellulære grundlag, celledifferentiering og fosterudvikling, nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer, selektion, forædling og genteknologi.

     2. Fysiologi:

Undervisningen skal bygge på elevernes forudsætninger fra fysiologiundervisningen på obligatorisk niveau.

Gennem undervisningen skal eleverne erhverve en omfattende viden om det fysiologiske fagområde, og herunder skal elevernes kendskab til menneskets fysiologi uddybes og udvides.

Eleverne skal endvidere erhverve viden om fysiologiske forhold hos dyr, f.eks. ved gennem eksempler fra dyr at uddybe forståelsen af fysiologiske processer hos mennesket. Herved kan de særlige tilpasninger og specialiseringer hos mennesket belyses.

Eleverne skal også gennem udvalgte eksempler opnå viden om fysiologiske forhold hos planter.

I undervisningen fremhæves struktur-funktion relationer, opretholdelse af balance (homeostasi) samt samspillet mellem individ og miljø. Ved løbende at inddrage disse vigtige fysiologiske principper og relationer, kan elevernes overblik fastholdes i forhold til de mange ofte meget forskelligartede fysiologiske fænomener.

Undervisningen skal behandle problemstillinger med tilknytning til sundhedsfremme, sygdomsårsager, forebyggelse og behandling samt medicinsk teknologi.

Undervisningen kan i denne sammenhæng med fordel berøre de forskellige opfattelser af sundhed og sygdom, f.eks. som de fremgår af forskellige sygdomsmodeller.

De valgte problemstillinger kan også inddrage kroppens reaktioner over for infektioner og over for fysiske, kemiske eller psykiske påvirkninger, herunder stressbegrebet (i bred betydning). I forbindelse hermed kan eleverne måle, analysere og vurdere deres egen krops reaktioner og behov.

Det skal alt i alt prioriteres højt, at eleverne gennem de valgte problemstillinger opnår en helhedsopfattelse af mennesket i et sundhedsmæssigt perspektiv.

I tilknytning til de valgte emner og kursusforløb skal følgende processer uddybes og behandles: Stofoptagelse, stoftransport, stof- og energiomsætning, stofudskillelse, bevægelse samt biologisk regulering i tilknytning til hormoner, nervesystem og immunsystem.

Det skal endvidere sikres, at det molekylære, det cellebiologiske og det vævsbiologiske grundlag for de fysiologiske processer indarbejdes i emner og kursusforløb.

     3. Økologi:

Undervisningen skal bygge på elevernes forudsætninger fra økologiundervisningen på obligatorisk niveau.

Eleverne skal erhverve en omfattende viden om økologiske forhold samt en dyb og sammen hængende forståelse af økologiske teorier, metoder og modeller.

De økologiske problemstillinger skal uddybes inden for følgende delområder: Biologisk produktion, ressouceudnyttelse, miljøforurening og naturforvaltning. Set i lyset af de undervisningsmæssige muligheder kan disse delområder kort beskrives således:

Biologisk produktion er en fællesbetegnelse for de mange forskellige former for materiel produktion, der er baseret på organismer og biologiske processer. I et økologisk perspektiv kan emnemulighederne f.eks. findes i tilknytning til de produktioner, der helt eller delvist er baseret på en udnyttelse af naturen. Det kan være landbrug, skovbrug eller fiskeri eller de tilknyttede følgeindustrier, men også de forskellige former for biologisk energiproduktion (f.eks. biomasse og biogas) kan berøres.

Ressourceudnyttelsen kan ses i lyset af de nævnte forskellige former for biologisk produktion. I stedet for at fokusere på selve produktionsprocessen er interessen nok så meget rettet mod en analyse og vurdering af de berørte økosystemers bæreevne. Også her er der mange emnemuligheder f.eks. i tilknytning til udnyttelsen af skovene, havet eller jorden.

Miljøforurening omhandler de uønskede skadevirkninger på miljøet, som er forårsaget af affaldsstoffer eller affaldsenergi. Emnerne kan her inddrage lokale eller globale problemstillinger, og de kan tage udgangspunkt i den forurenende aktivitet (f.eks. industri, energiproduktion, husholdning), i de forurenende faktorer (miljøgifte, næringssalte, fast affald) eller i de modtagende økosystemer (havet, de ferske vande, jorden). Eksempler fra miljølovgivning og -forvaltning kan inddrages.

Naturforvaltning drejer sig om de aktiviteter, hvorved man søger at vedligeholde naturområder eller søger at modvirke eller regulere skader på natur og miljø. Dette kan ske gennem fredning, fysisk planlægning, lovgivning, internationale aftaler, etc., men også restaurering af miljøet eller etablering af naturområder kan indgå. I emneforløbet kan hovedvægten her f.eks. lægges på de økologiske principper og metoder, som de forskellige foranstaltninger bygger på.

I forbindelse med undervisningen i økologi skal der gives eksempler på planters og dyrs tilpasning til miljøet.

I tilknytning til arbejdet med de valgte emner er det vigtigt at overveje mulighederne for feltundersøgelser, studiebesøg eller andre udadrettede aktiviteter. Herunder kan også mulighederne for at inddrage eksempler fra det lokale miljø indgå i planlægningen.

Som en integreret del af de valgte emner og kursusforløb skal følgende uddybes og behandles: Brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb og energiomsætninger, økotoksikologi, populationsbiologi, adfærdsbiologi samt økosystemers udvikling og bæreevne.

     4. Biokemi og biofysik:

Biokemi og biofysik indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb.

Gennem undervisningen skal eleverne erhverve en omfattende viden om centrale biokemiske/biofysiske problemstillinger samt opnå en god forståelse af biokemisk metodik.

De biokemiske og biofysiske elementer kan i mange forskellige sammenhænge føje en molekylær dimension til de valgte emner og kursusforløb. Det skal her tilstræbes, at de biokemiske (og biofysiske) dele ikke fremstår isoleret i undervisningen, men at de reelt integreres i arbejdet.

Det skal sikres, at følgende biokemiske elementer behandles i undervisningen: Opbygning og funktion af kulhydrater, fedtstoffer, proteiner og nukleinsyrer, enzymologi, kemosyntese, fotosyntese, proteinsyntese, det intermediære stofskifte (herunder omsætning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner/aminosyrer) samt biokemiske analysemetoder.

Det skal sikres, at den biofysik, der er knyttet til de molekylære transportprocesser, behandles i undervisningen. Molekylære transportprocesser omfatter her diffusion, osmose, aktiv transport samt dannelse og ledning af impulser i nerve- og muskelceller. Endvidere kan biofysiske elementer indgå i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af de biologiske forhold, f.eks. ioniserende stråling i forbindelse med strålingsbiologi, lys i forbindelse med fotosyntese, lyd i forbindelse med hørelse, etc.

     5. Mikrobiologi:

Mikrobiologi indgår som en integreret del af undervisningen i de valgte emner og kursusforløb.

Gennem undervisningen i mikrobiologi skal eleverne ved hjælp af udvalgte eksempler opnå en god forståelse af mikroorganismernes funktion og betydning.

I undervisningen indgår mikroorganismerne som sygdomsfremkaldere, mikroorganismernes funktion i de økologiske systemer, mikrobiologiske arbejdsmetoder samt mikroorganismernes anvendelse i forskning og produktion.

     6. Valgfrit projektarbejde:

Formålet med det valgfri projektarbejde er, at eleverne får mulighed for selv at afgrænse en problemstilling og for selv at planlægge og styre en samlet arbejdsproces.

Efter at have valgt et emne eller en problemstilling skal eleverne således nærmere afgrænse og formulere, hvad projektet skal dreje sig om. De skal planlægge det samlede forløb og tilrettelægge det daglige arbejde. De skal indsamle data/oplysninger og evt. gennemføre egne undersøgelser. De skal analysere og vurdere de indsamlede informationer, og endelig skal de udarbejde en opsummerende og konkluderende rapport eller på anden måde formidle resultaterne af projektarbejdet.

Arbejdets omfang skal afpasses til en varighed på ca. 30 lektioner, og projektarbejdet foregår bedst i grupper. Gruppernes størrelse og antal skal afpasses, så der bliver taget hensyn til samarbejdet mellem eleverne og til lærerens muligheder for at rådgive samtlige grupper. Også muligheden af, at enkelte elever gennemfører et projekt alene, skal afpasses herefter.

Læreren fungerer som ideegiver og konsulent, således at eleverne realistisk kan gennemføre det planlagte projekt i forhold til tidsmæssige, praktiske og økonomiske muligheder.

Det valgfri projektarbejde aftales i god tid før det egentlige arbejde påbegyndes, så det sikres at både den fornødne litteratur og de nødvendige materialer er til stede fra starten.

Det valgfri projektarbejde opfylder bedst sit formål, hvis det indeholder eksperimentelt arbejde eller et praktisk islæt af anden art. Det kan dog også bestå af en udelukkende litterær fordybelse i det valgte emne, dog på en sådan måde at indsamling og bearbejdning af informationer sammen med analyse og vurdering også her udgør en central del af projektarbejdet.

Over det valgfri projektarbejde kan der med fordel udarbejdes en projektrapport. Rapportens omfang skal begrænses, så den ca. modsvarer to almindelige rapporter. Hvis ikke der udarbejdes en rapport, kan andre former for formidling (plancher, video, dias, avisindlæg, m.v.) anvendes som afslutning på projektarbejdet. Det skal ligge klart inden projektarbejdets start, hvordan resultaterne skal formidles, herunder om der skal udarbejdes en rapport.

Hvis ikke der udarbejdes en rapport, skal der for hvert af projekterne afgrænses et intensivt læst stof af størrelsesordenen 30-40 sider. Dette foregår i et samarbejde mellem læreren og de enkelte projektgrupper (eller evt. enkelte elever). Det således definerede læsestof indgår i opgivelserne til den mundtlige prøve.

Stikord til emner og kursusforløb, som eksempelvis kan inddrages i undervisningen.

 

  1. del  

 ---------------------------------------------------------------------  

        Faglige  Genetik og        Fysiologi        Økologi  

    discipliner  evolutionslære  

    Fagområder  

 Områder  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Biologi som     Mendels forsøg    Organsystemer    Populationsbiologi  

 videnskab       Bananflueforsøg   Struktur og      Stof- og energi-  

                 Genetisk kort-    funktion         omsætningsmodeller  

                 lægning           Regulering  

                 Populations-      Homeostasi  

                 genetik  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Biologisk       Forædling af      Husdyrproduktion Landbrug  

 produktion og   nytteplanter og   Planteavl        Skovbrug  

 bioteknologi    husdyr                             Gartneri  

                 Genteknologi                       Fiskeri  

                                                    Akvakultur  

                                                    Dambrug  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Sundhed og      Menneskets        Sygdomsmønstre   Luftforurening  

 sygdom          genetik           Kræft            Drikkevands-  

                 Arvelige sygdomme Stofbrug         forurening  

                 Arv/miljø         Sexologi         Miljøgifte  

                 Mutagener         Hjerte/          Bioakkumulation  

                 Teratpgener       karsygdomme      Arbejdsmiljø  

                 Miljøpåvirkninger (åreforkalkning) Boligmiljø  

                                   Stress/allergi  

                                   Psykiske sygdomme  

                                   Ernæring  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Natur og miljø  Barrierer og      Miljøtilpasning  Naturforvaltning  

                 artsudvikling     v. fødeoptagelse Miljøforurening  

                 Genpuljer/        og iltoptagelse  ABC-krigsførelse  

                 genbanker         Levevis          Økotoksikologi  

                                                    Ø-biologi  

  2. del  

 ---------------------------------------------------------------------  

        Faglige  Biokemi           Mikrobiologi  

    discipliner  

     Fagområder  

 Områder  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Biologi som     Biokemiske        Mikrobiologiske  

 videnskab       arbejdsmetoder    arbejdsmetoder  

                 De organiske      Systematik  

                 stofgrupper  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Biologisk       Gæringsprocesser  Ølbrygning  

 produktion og   Enzymprocesser    Mejeribiologi  

 bioteknologi    Genteknologi      Penicillinproduk-  

                                   tion  

                                   Insulinproduktion  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Sundhed og      Stofskifte-       Infektionssygdomme  

 sygdom          problemer og      Seksuelt overførte  

                 emzymdefekter     sygdomme  

                 Insulin  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Natur og miljø  Mikrobiologiske   Nedbrydning  

                 stofomsætninger   Stofkredsløb  

                 Fotosyntesepro-   Spildevandsrensning  

                 cesser            Drikkevandsrensning  

                                   N-fiksering  

 ---------------------------------------------------------------------  

Pensum til den skriftlige prøve:

Pensum til den skriftlige prøve fastlægges af direktoratet og meddeles skolerne omkring 1. januar, det år eksamen skal afholdes.

Pensum fastlægges med udgangspunkt i de faglige discipliner (fagområder), som undervisningen på højt niveau omfatter dvs. 1. Genetik og evolutionslære, 2. Fysiologi, 3. Økologi, 4. Biokemi og biofysik samt 5. Mikrobiologi.

Den skriftlige prøves opgaver stilles inden for det meddelte pensum, men løsningen af opgaverne kan forudsætte et helt basalt kendskab til faglige elementer, der ikke direkte indgår i pensum.

Pensum fastlægges på grundlag af følgende oversigt:

     1. Genetik og evolutionslære

Menneskets genetik, populationsgenetik, evolutionsteori, genetikkens anvendelse i forskning og produktion, genetikkens molekylære og cellulære grundlag, celledifferentiering og fosterudvikling, nedarvningsmønstre, samspil mellem arv og miljø, mutationer selektion, forædling og genteknologi.

     2. Fysiologi

Stofoptagelse, stoftransport, stof- og energiomsætning, stofudskillelse, bevægelse samt biologisk regulering (hormoner nervesystem og immunsystem).

     3. Økologi

Brutto- og nettoproduktion, stofkredsløb og energiomsætninger økotoksikologi, populationsbiologi, adfærdsbiologi, økosystemers udvikling og bæreevne.

     4. Biokemi og biofysik

Kulhydrater, fedtstoffer, proteiner, nukleinsyrer, enzymologi,

molekylære transportprocesser, kemosyntese, fotosyntese,

proteinsyntese, det intermediære stofskifte og biokemiske

analysemetoder.

     5. Mikrobiologi

Mikroorganismer som sygdomsfremkaldere, mikroorganismers funktion i de økologiske systemer, mikrobiologiske arbejdsmetoder, mikroorganismers anvendelse i forskning og produktion.

I forbindelse med meddelelsen om årets pensum kan de faglige elementer i oversigten præciseres og uddybes, hvis det er hensigtsmæssigt af hensyn til omfanget og sammensætningen af pensum.

Det skal understreges, at de faglige elementer i oversigten skal ses i relation til den øvrige beskrivelse af de fem fagområder i bekendtgørelse og vejledning.

Den større skriftlige opgave i 3.g

I 3.g kan eleverne vælge at skrive en større skriftlig opgave i biologi på højt niveau i perioden fra efterårsferien til juleferien. Undervisningen er i denne periode suspenderet en uge for elever i 3.g.

Formålet med opgaven er at give eleverne lejlighed til et selvstændigt, dybtgående biologisk arbejde inden for et selvvalgt emneområde, og at udvikle deres evne til at overskue, sammenfatte og disponere et stof.

Valg og afgrænsning af opgaven

Eleven kan frit vælge sit område, hvis dette kan belyses ved hjælp af biologiske teorier og metoder. Da en del områder imidlertid også indeholder elementer fra andre fag som f.eks. idræt, kemi, geografi og samfundsfag, er det væsentligt, at eleven og læreren på et tidligt tidspunkt diskuterer, om opgaven skal skrives i biologi og i bekræftende fald, hvilke centrale biologiske elementer, der indgår i det valgte område.

Forarbejde og arbejdsprocesser

Opgaven skal udarbejdes individuelt, men der er mulighed for at flere elever kan arbejde inden for samme område.

Forarbejdet strækker sig over en periode på 4 uger. Det bygger på et samspil mellem elev og lærer, således at læreren konsulteres i forbindelse med afgrænsning af emneområdet og i forbindelse med litteratursøgning og eksperimentel belysning af emneområdet. Læreren holdes løbende orienteret om elevens arbejde.

I faget biologi er der gode erfaringer med at inddrage elevens egne undersøgelser/forsøg i større eller mindre omfang i opgaverne. Det er derfor væsentligt, dels at eleven vejledes i disse muligheder, dels at dataindsamlingen foretages i god tid forud for selve opgaveugen. Samtidig er det vigtigt, at der er klare aftaler om adgang til faglokaler. I disse aftaler skal der tages hensyn til reglerne fra Risikovejledningen (Sikkerhed i undervisningslaboratoriet).

Det er væsentligt, at egentlige eksperimentelle aktiviteter i selve opgaveugen begrænses til et absolut minimum, hvis ikke de helt kan undgås.

Det er hensigtsmæssigt, hvis eleven under arbejdet med det valgte område afleverer en skriftlig oversigt over det indsamlede materiale, samt en kort redegørelse for de tanker den pågældende har gjort sig om afgrænsning, litteratur, problemstillinger eventuelle forsøg/undersøgelser og disposition.

Baggrundsmaterialet/litteraturen til opgaven skal være nyt, men temaet kan godt have relation til gennemgåede områder.

Opgavens formulering

Opgaven formuleres endeligt af læreren. Eleven må således ikke på forhånd kende titlen på opgaven eller dennes indhold, men opgaven skal dreje sig om væsentlige forhold inden for det valgte emneområde og må ikke komme som en overraskelse for eleven. Opgaven skal være klart afgrænset, hverken for åben eller for styrende.

Opgaveformuleringen skal være klar og i overensstemmelse med de typer spørgsmål, som eleven kender fra den daglige undervisning. Reproduktion fra håndbøger og lærebøger må i et vist omfang accepteres; men opgaven skal formuleres, så eleven også stilles over for krav om analyse, vurdering og syntese.

Opgaven skal formuleres, således at den gode, veldokumenterede besvarelse kan foretages på 10-15 sider eksklusive tabeller, bilagsmateriale m.v.

Besvarelsens udformning

Besvarelsen skal bygge på gængse principper for udformning af bl.a. naturvidenskabelige artikler. Besvarelsen kan f.eks. indeholde følgende afsnit:

* Indholdsfortegnelse.

* Indledning og formål, herunder problemformulering.

* Eventuelt teoristof.

* Beskrivelse af arbejdsmetode(r).

* Centrale afsnit med resultater, analyse og diskussion.

* Konklusion, opsummerende vurdering af arbejdet og dets resultater i forhold til formål/problemformulering.

* Litteraturliste og kildehenvisninger.

* Bilag.

Bedømmelse af besvarelsen

Besvarelsen skal bedømmes som en helhed af læreren og en censor, idet der generelt lægges vægt på elevens evne til at sætte sig ind i et stofområde og til at formidle den opnåede indsigt. Det skal fremhæves, at metodefremstilling og -drøftelse i relation til elevens egne undersøgelser/forsøg godt kan vurderes meget højt, selvom de konkrete resultater er ufuldstændige. I helhedsvurderingen indgår lærerens og censors bedømmelse af bl.a.

* om besvarelsen er overskuelig, sammenhængende og sproglig præcis,

* om problemstillinger og -formuleringer er klare og relevante for emnet og den stillede opgave, herunder afgrænsning med hensyn til bredde og dybde,

* om besvarelsen er referatpræget og bygger på en enkelt eller et par lettilgængelige fremstillinger, eller om der selvstændigt og kritisk bearbejdes et forholdsvis stort og vanskeligt materiale,

* om kilder og resultater er anvendt og fortolket kritisk, præcist og tilstrækkeligt,

* om konklusioner og sammendrag er logiske og argumenteret dækkende i forhold til relevante kilder, egne resultater og opstillede problemstillinger inden for de rammer, opgavens formuleringer giver,

* om indholdsfortegnelse og kildehenvisninger i teksten er præcise, om materiale- og litteraturliste er dækkende og om opgaven er udformet med en teknisk kvalitet og lay-out, der gør den læsbar og forståelig.

Eksamen på de tre niveauer

På det obligatoriske niveau og mellemniveau afholdes en mundtlig prøve. På højt niveau afholdes en mundtlig og en skriftlig prøve.

De mundtlige prøver

Til mundtlig eksamen på obligatorisk niveau opgives et intensivt læst stof samt det tilhørende eksperimentelle arbejde, som det er beskrevet i vejledninger eller tilsvarende.

Til mundtlig eksamen på mellemniveau og højt niveau opgives et intensivt læst stof samt de tilhørende rapporter.

Det valgfri projektarbejde indgår i eksamensopgivelserne.

Det kursorisk læste stof opgives ikke til eksamen. Det samme gælder elevernes laboratoriejournaler, der på lige fod med andre elevnotater ikke indgår i eksamensopgivelserne.

Der trækkes et spørgsmål, som normalt skal være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale.

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelsens paragraf er udeladt