Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledende retningslinjer for faget edb-undervisning i gymnasiet


Dette er hæfte nr. 6 i en serie på 28 om reglerne for fagene i gymnasiet. Det indeholder de bestemmelser om edb-undervisning, som er fastsat i § 7 i bekendtgørelse af 4. november 1987 om fagene i gymnasiet. (* 1) Desuden indeholder hæftet de vejledende retningslinier for faget.

Vejledende retningslinjer

Indledning

Edb-undervisningen er i bekendtgørelsens § 7 beskrevet som to-delt, bestående af et fælleskursus og en fagintegreret del, hvor fælleskurset skal fungere som introduktion til den samlede edb- undervisning med et indhold af fælles kernestof.

Bekendtgørelsens to-deling afspejles i den foreliggende vejlednings to separate delvejledninger, en for fælleskurset og en for den fagintegrerede del. Der behøver dog ikke at være en skarp adskillelse mellem undervisningen i de to dele. Det er tværtimod hensigtsmæssigt med den størst mulige sammenhæng og gerne glidende overgange mellem dem, på samme måde som der er glidende overgange mellem de to formålsbeskrivelser i bekendtgørelsen.

I denne vejledning er det grundlæggende princip, at edb kan betragtes ud fra to synsvinkler: som redskab i undervisningen og som genstand for undervisningen. Det vil være naturligt, at fælleskurset tilrettelægges med hovedvægten på edb som redskab, mens den fagintegrerede del som helhed lægger større vægt på edb som genstand.

Hovedsigtet med aktiviteterne i forbindelse med edb som redskab er at gøre eleverne fortrolige med konkret anvendelse af edb samt give dem personlige erfaringer med edb-teknologien; hovedsigtet med aktiviteterne i forbindelse med edb som genstand er at introducere dem til en beskæftigelse med edb-teknologien ud fra andre synsvinkler end den rent tekniske.

Edb-undervisningen skal opfattes som en syntese af undervisning med edb ud fra de to synsvinkler - normalt i flere fag. Hensigten med edb-undervisningen kan derfor ikke opfyldes ved isoleret at læse tekster, lige som den heller ikke kan opfyldes ved blot at lade eleverne afvikle programmer på datamaten.

Edb-undervisningen kan tilrettelægges med indslag af såvel tværfaglig som særfaglig art. Særfaglige aktiviteter vil ofte kunne hente inspiration i andre fag, ligesom særfaglige aktiviteter undertiden vil have følgevirkninger på tværs af fagene. I praksis vil der således ofte være glidende overgange mellem tværfaglig og særfaglig edb-undervisning.

Der skal for den enkelte elev indgå undervisningsforløb i både obligatoriske fag og valgfag; edb-undervisningens samlede omfang inklusive fælleskursus er ca. 130 lektioner.

Edb må ikke opleves som et fremmedelement, der kun kan håndteres af eksperter. Derfor understreges nødvendigheden af, at alle fag - og dermed alle lærere - opbygger et forhold til edb på fagligt grundlag og med særlig opmærksomhed over for mulighederne for tværfaglighed.

Bortset måske fra fælleskurset foregår edb-undervisningen i forbindelse med bestemte fag; derfor omfatter undervisningsvejledningen i de enkelte fag også edb-undervisning (RS 02-xx).

Undervisningen på fælleskurset varetages normalt af flere lærere. Lærerne for en klasse skal samarbejde om at skabe et forløb, der senere kan bygges videre på i så mange fag som muligt. Det er endvidere nødvendigt, at lærerne for en årgang i 1.g. sammen overvejer fælleskursets indhold og sammen planlægger gennemførelsen af kurset.

Fælleskursets rolle er at give eleverne den fælles kerne af viden, færdigheder og indsigt, som er en forudsætning for, at den øvrige edb-undervisning kan lykkes. Den konkrete undervisning må vurderes fra år til år og tilpasses elevernes ændrede forudsætninger samt nye tekniske og pædagogiske landvindinger på området. På denne måde kan fælleskurset opretholdes som et dynamisk indslag i undervisningen, der kan virke motiverende på eleverne og give de praktiske erfaringer, som er nødvendige for en hensigtsmæssig beskæftigelse med edb i den fagintegrerede del.

Det er hensigten med den generelle indførelse af edb i undervisningen, at alle fag indarbejder edb i de faglige sammenhænge, hvor det er en naturlig del af undervisningen. Hyppig beskæftigelse med edb i undervisningen skal sikre, at eleverne forlader gymnasiet med den fortrolighed med edb som redskab og den personlige holdning til edb som genstand, som samfundets udvikling nødvendiggør.

Vejledning for fælleskursus

Undervisningens formål:

Fælleskurset skal give eleverne grundlæggende færdigheder i omgangen med datamater og en elementær forståelse af datamatens virkemåde. Eleverne får herved mere jævnbyrdige praktiske forudsætninger for at beskæftige sig med edb i fagene, og de får en fælles baggrund for at deltage i planlægningen og gennemførelsen af den fagintegrerede edb-undervisning. Endvidere skal eleverne få et direkte eller indirekte kendskab til forskellige anvendelser af edb, som kan beskrives og vurderes ud fra alsidige faglige principper, der repræsenterer hovedfagområderne. Fælleskurset skal opfattes som en del af den samlede edb-undervisning i gymnasiet og ikke som en særskilt, afsluttet helhed.

Undervisningens indhold:

I bekendtgørelsen for fælleskurset nævnes fem områder, som skal være repræsenteret i undervisningen. Men de fem områder kan ikke forekomme med lige vægt. Vægtningen skal først tilgodese den fælles kerne af undervisning, som aftales mellem 1.g-årgangens lærere på den enkelte skole. Dernæst afgøres vægtningen for den enkelte klasse af forudsætninger og interesser hos klassens elever og lærere. Det kan således forekomme, at et fælleskursusforløb overvejende domineres af elementer, som kan henregnes til f.eks. to eller tre ud af de fem områder. Vægtningen af indslag fra de fem områder skal gøre det muligt for eleverne at opnå en vis fortrolighed med praktisk brug af datamater.

Som del af gymnasiets almene og teoretiske uddannelse er det imidlertid væsentligt, at fælleskurset også giver eleverne lejlighed til at stifte bekendtskab med de overvejelser og perspektiver af individuel, kulturel og/eller samfundsmæssig art, som man fra forskellig side har set i forbindelse med indførelsen af edb på et givet område. I forlængelse heraf skal eleverne have lejlighed til at diskutere nogle af disse overvejelser og perspektiver.

Edb som redskab i undervisningen

Dette område omfatter følgende punkter i bekendtgørelsen:

* algoritmeformulering

* maskinel og programmel

* typer af programmer/systemer

Eleverne skal blive fortrolige med algoritmebegrebet, dvs. opfatte algoritmer som beskrivelser, efter hvilke en proces kan udføres af en processor. Processoren kan være en maskine, eller den kan være et menneske. Eleverne skal også kunne beskrive simple algoritmer i et formaliseret eller uformaliseret programmeringssprog (pseudokode). Endelig skal de lære at opfatte programmer som fuldt formaliserede beskrivelser af algoritmer, der kan udføres af en datamat.

Det er ikke et mål for kurset, at eleverne lærer at programmere selv, men de skal stifte bekendtskab med et programmeringssprog, f.eks, på den måde, at lærere og elever i fællesskab eller eleverne i mindre grupper under lærerens vejledning læser og fortolker simple programmer, modificerer mindre programmer, samt fremstiller og afprøver små programmer på datamat.

Undervisningen skal give eleverne en forståelse af, at brugerens betjening af en datamat foregår som en vekselvirkning mellem et menneske og en maskine, hvor maskinen til enhver tid kontrolleres af et program. Forskellige programmer varetager forskellige opgaver, og datamaten fremtræder altså forskelligt, afhængigt af det program, som er aktiveret i den. Eleverne skal i den forbindelse bringes til at forstå, hvorfor man f.eks. ikke umiddelbart kan begynde en tekstbehandlingsopgave midt i arbejdet med en Comal-fortolker.

Undervisningen skal fremhæve opgavefordelingen mellem anvendelsesprogrammel, systemprogrammel og maskinel; eleverne skal opnå kendskab til vigtige typer af programmer og systemer, som f.eks. regneark, databasesystemer og tekstbehandlingsprogrammer. De skal vide, hvilke opgaver disse varetager, og de skal prøve at arbejde med mindst et af dem i praksis. Denne undervisning skal tilrettelægges passende konkret og brugsrettet, således at det bliver muligt for eleverne både at benytte et system og forstå systemets placering i en større sammenhæng.

Edb som genstand for undervisningen

Dette område omfatter følgende punkter i bekendtgørelsen:

* vurdering af edb-anvendelser

* edb/individ, kultur og samfund

Undervisningen skal skærpe elevernes opmærksomhed over for vurdering af fordele og ulemper ved anvendelse af edb som redskab til løsning af problemer i lille såvel som stor skala.

Vurdering i lille skala kan f.eks. ske i en sammenligning af edb- baserede værktøjer med de tilsvarende mekaniske værktøjer. Det er her vigtigt, at sammenligningen også fremhæver de fordele, der er forbundet med de mekaniske redskaber. Vurderingen kan endvidere angå de konsekvenser en given anvendelse af edb får for samspillet mellem mennesker og edb. Dette kan ske ved, at den valgte problemstilling belyses historisk eller ud fra faglige synsvinkler.

Vurdering i stor skala kan f.eks. forekomme i en diskussion af ændrede muligheder for politisk styring og kontrol i forbindelse med edb-baserede registre i det moderne samfund. Nogle stikord til dette arbejde kunne være: centralisering/decentralisering, den enkelte borgers muligheder og retssikkerhed, planlægning og økonomisk styring ved hjælp af edb.

Vurderinger af anvendelser af edb kan inddrage individ-, kultur- eller samfundsorienterede aspekter.

En individorienteret synsvinkel kan f.eks. være en diskussion af ændringer i individets arbejdsliv, familieliv og politiske liv.

En kulturorienteret synsvinkel kan være en diskussion af ændringer i samfundets kulturmønster eller kulturproduktion.

En samfundsorienteret synsvinkel kan være en sammenligning mellem tidligere eller nuværende samfundsformer og informationssamfundet; man kan også beskæftige sig med vilkårene for forskellige sociale grupper og institutioner i informationssamfundet.

Undervisningen kan enten være overvejende praktisk eller overvejende teoretisk orienteret.

En overvejende praktisk gennemgang indebærer, at edb-anvendelsen kan opleves af eleverne udenfor undervisningssituationen, f.eks. ved et virksomheds- eller institutionsbesøg, og på en sådan måde, at eleverne kan inddrage deres egne observationer i vurderingen af edb-anvendelsens konsekvenser. Her er det muligt for eleverne at få indtryk af edb-anvendelsens samspil med det enkelte individ.

I en overvejende teoretisk gennemgang beskriver man en eller flere anvendelser af edb. Her kan eleverne få lejlighed til at betragte edb i et bredere perspektiv i samspillet mellem kultur og samfund. Men det er ikke meningen, at eleverne skal lære metodikken i en egentlig teknologivurdering idet fælleskursets rammer ikke tillader dette.

Da der i fælleskurset er begrænsede muligheder for at trænge i dybden med de overordnede aspekter af edb-anvendelse, anbefales det, at man her vælger emner, som senere kan tages op til grundigere faglig eller tværfaglig behandling i den fagintegrerede del af edb-undervisningen.

Eksempler på projektorienterede undervisningsforløb

I stedet for at arbejde kursusorienteret kan man vælge at arbejde helt eller delvis projektorienteret, hvorved intentionerne med undervisningen i fælleskurset kan opfyldes på en mere utraditionel måde. Det er muligt at formulere projektopgaver, der udover at være spændende og engagerende for eleverne også giver dem en tydeligere oplevelse af sammenhæng i kurset, samtidig med at der arbejdes fagligt såvel i dybden som i bredden.

I det følgende skitseres nogle undervisningsforløb, som udfylder kurset med et projektarbejde af den nævnte type. De skal emnemæssigt opfattes som tre eksempler blandt mange andre muligheder, og de skal først og fremmest ses som forslag til, hvorledes denne type undervisning kan tilrettelægges.

Man kan få yderligere inspiration til projektarbejder med f.eks. simulationsmodeller og informationsdatabaser i afsnittet »Eksempler på emner til tværfaglig edb-undervisning« senere i denne vejledning.

Eventyr-spil

Projektet går ud på at omforme et stykke prosa (en novelle, en beskrivelse af en historisk begivenhed, et handlingsforløb el.lign.) til et datamat-spil af eventyr-typen.

Arbejdet begynder med en bearbejdning af teksten, idet den skal struktureres og formaliseres på en sådan måde, at den kan indgå i en skabelon, en såkaldt spil-skal. Processen minder lidt om arbejdet med at omskrive en roman til en drejebog, men her kommer det specielle medie med dets muligheder for interaktion ind som noget nyt og spændende for eleverne.

Det vil være nærliggende at benytte tekstbehandling, f.eks. således at forskellige elevgrupper skriver på hver deres udgave af spillet. Men man kan også lade grupperne skrive hver deres bidrag til et fælles spil.

Som spil-skal kan man benytte en lokalt udarbejdet version f.eks skrevet i COMAL, men man kan også benytte en af de professionelle spil-skaller, som er på markedet.

Hvis man benytter en åben spil-skal som den lokalt udarbejdede COMAL- version, kan man under implementering af spillet komme ind på udvalgte detaljer i programmets opbygning. I forbindelse med en lukket professionel spil-skal kan man komme ind på principperne i sådanne skaller, som især finder anvendelse i ekspertsystemer.

Projektet skal så vidt muligt føres helt igennem til et færdigt og fungerende spil, og således, at eleverne får udarbejdet korte brugervejledninger dertil. Her kan tekstbehandling igen inddrages, så dokumentationen får en pæn udformning. Det vil være en kilde til gode diskussioner, hvis man lader andre elever afprøve det færdige produkt.

Avisredaktion

Projektet går ud på at fremstille en avis ved hjælp af edb-værktøj.

Arbejdet begynder med at eleverne gør sig klart, hvilke krav man må stille til et hensigtsmæssigt redigeringsprogram/tekstbehandlingssystem.

Man kan undersøge, i hvilken grad kravene kan honoreres af et beskedent tekstbehandlingsprogram på et par hundrede programlinier, f.eks. skrevet i COMAL. Et sådant program kan med fordel være menustyret, og eleverne skal kunne overskue den overordnede struktur, men det er næppe umagen værd at gå i detaljer med f.eks. formelle regler for udskrift på papir og baggrundslager.

Derefter kan man introducere et professionelt tekstbehandlingssystem, hvor specielt manipulation med tekstblokke skal indøves.

Når der er opnået praktisk færdighed i betjeningen af tekstbehandlingssystemet ved hjælp af simple øvelsesopgaver, kan man gå over til at redigere en lille model af en avis. Eleverne skriver selv artikler; stoffet kan f.eks. vælges med baggrund i skolens lokale miljø (skoleblad).

Det er imidlertid en spændende ekstra dimension, hvis man vælger at beskæftige sig med mere generelt avisstof, f.eks. udenrigspolitik, og hjemtager telegrammer, ugeaktuelle nyheder og/eller oversigtsartikler via datatransmission fra et nyhedsbureau eller en informationsdatabase. Det er muligt via datatransmission at etablere kontakt til et internationalt telegrambureau og på denne måde yderligere arbejde med fremmedsprog i en praktisk sammenhæng.

Der indlægges et besøg på en rigtig avis. Hvis der under besøget kan arrangeres et møde med repræsentanter for personalegrupper, der har oplevet overgang til den nye teknik, eller som står over for indførelse af edb på arbejdspladsen, skal dette naturligvis inddrages i projektet.

Projektet afsluttes med, at klassens avis udgives og uddeles til elever og lærere på skolen samt til avisen, som eleverne har besøgt.

Pengeinstitutter

Projektet går ud på at analysere anvendelse af edb i et pengeinstitut.

Projektet tager udgangspunkt i en historisk gennemgang af udviklingen i pengesektoren, specielt hvorledes penge har udviklet sig fra konkrete symboler til abstrakte informationer i datamatiske systemer.

Gennem arbejdet med simple programeksempler illustreres, hvorledes udvalgte dele af et pengeinstituts edb-systemer fungerer.

Budgetkonto-princippet kan modelleres i regneark.

Kontoregistreringen kan modelleres i et databasesystem eller i et mindre program i et imperativt sprog, f.eks. COMAL. I denne forbindelse kan man komme ind på registerproblematikken, Dankort, skattevæsenets kontrolmulighed samt videregivelse af oplysninger til kreditoplysningsbureauer.

Pengetransaktioner kan simuleres lokalt på skolen. Men man kan også arbejde mere virkelighedsnært ved hjælp af datatransmission, såkaldt »home banking«. Det sidste kan sammen med begrebet distancearbejde give anledning til diskussion om fordele og ulemper ved, at stadigt flere funktioner kan udføres fra den enkelte borgers hjem.

Der arrangeres et besøg i et pengeinstitut. Her kan man med personalerepræsentanter drøfte pengeinstituttets anvendelser af edb i sammenhæng med f.eks. arbejdsmiljø, ligestillingsproblematik og fremmedgørelse overfor edb.

Undervisningens planlægning og tilrettelæggelse:

Elevforudsætninger

Elevernes forudsætninger er meget forskellige. Nogle har modtaget undervisning i edb tidligere, andre har kendskab til edb fra hjemmedatamater eller erhvervsarbejde. Men der er også elever, for hvem området er helt nyt og ukendt. Man skal derfor tage hensyn til spredningen i elevforudsætningerne ved planlægning af kurset for den enkelte klasse.

En del elever har forventninger om, at et kursus i edb er et rent teknisk programmeringskursus. Derfor skal der forud for fælleskurset redegøres for dets indhold. I det omfang kursets organisering og tidsmæssige placering tillader det, inddrages eleverne i planlægning og valg af indhold. Ved eventuelt valg af besøgssted kan man udnytte elevernes egne interesser for og kontaktflader til lokale virksomheder, og man skal endvidere være opmærksom på, at forældrene undertiden kan medvirke ved formidling af kontakter til egnede besøgssteder.

I tilrettelæggelsen af kurset skal indgå overvejelser om mængde, fordeling og art af elevernes hjemmearbejde, således at det ikke er væsentligt anderledes end i andre undervisningsperioder.

Den del af undervisningen, der finder sted direkte ved datamaterne, vil almindeligvis foregå i små grupper. Sammensætningen af grupperne skal ske under hensyntagen til elevernes temperament og køn samt deres fortrolighed med datamater. Det er afgørende, at holdfordelingen sker med bevidst hensyntagen til, at alle elever får selvstændige, praktiske erfaringer med betjening af udstyret. Dette kan i nogle tilfælde kræve en forholdsvis håndfast styring af gruppesammensætningen fra lærernes side.

Kursets opbygning

Kurset varetages af flere lærere og skal tilgodese væsensforskellige områder. Derfor skal der i planlægningen lægges særligt vægt på, at den indbyrdes sammenhæng mellem kursets forskellige områder fremtræder klart for eleverne.

Fælleskurset kan gennemføres som et sammenhængende arbejde med en større opgave, eller det kan være et forløb, hvor en række forskellige emner gennemarbejdes. Det sidste stiller særlige krav til koordinering af undervisningen.

Specielt den projektorienterede arbejdsform giver gode muligheder for at opfylde fælleskursets intention om en bred faglig berøringsflade.

Virksomheds- og institutionsbesøg

Hvis man vælger at inddrage et virksomheds- eller institutionsbesøg i fælleskurset, er der en række forhold, som skal tages i betragtning ved planlægningen.

Valget skal træffes i god tid, og det er formålstjenligt for alle parter, at der foreligger en skriftlig bekræftelse på aftalen fra den ansvarlige for besøget på virksomheden.

Det skal aftales med virkomheden, hvilken tidsplan der gælder for besøget, hvad formålet med besøget er, hvilket informationsmateriale eleverne kan få udleveret på forhånd, om der i virksomheden er muligheder for at eleverne kan komme i direkte kontakt med virksomhedens edb-udstyr, samt hvilket personale, der vil være til rådighed i forbindelse med besøget. Det skal i besøgsaftalen klart præciseres, at besøget er led i et edb-orienteret undervisningsforløb.

Forberedelsen af eleverne til besøget sker bl.a. ved læsning af eventuelt tilsendt materiale og baggrundsmateriale om virksomheden og den branche, den tilhører.

I drøftelser med eleverne om afviklingen af selve besøget skal man betone elevernes rolle som iagttagende gæster på virksomheden. Der skal efter besøget foretages en efterbehandling, hvor man drøfter besøgsforløbet og de problemstillinger, eleverne her har mødt. Endelig skal besøget sættes i relation til de mere generelle emner, der behandles i kurset.

Vejledning om udadrettede aktiviteter findes i Direktoratets Tema- hefte nr. 8 »Praktik og andre kontaktformer mellem gymnasiet/hf og arbejdslivet. En vejledning« (1987).

Fælleskursets placering i skemaet:

Fælleskurset skal lægges inden for elevernes normale skoletid, dvs. i det sædvanlige ugeskema. Dog kan det være nødvendigt at placere ekskursioner og virksomhedsbesøg uden for skoletiden. For at sikre at de overordnede synsvinkler er repræsenteret, skal kurset placeres i mindst tre fags timer. Dermed undgås også en urimelig belastning af et enkelt fag.

Undervisningen varetages normalt af klassens lærere. Disse skal så vidt muligt tilsammen repræsentere de tre hovedområder: de humanistiske fag, de samfundsvidenskabelige fag samt de matematisk-naturvidenskabelige fag. Det kan ske via det fag, som læreren har med klassen, eller via lærerens andet fag.

Datavejlederen står til rådighed for kollegerne med vejledning.

Fælleskursets indhold har naturlig tilknytning til undervisningen i en række fag. Såfremt dele af fælleskurset læses i disse fags timer, kan undervisningen ofte tilrettelægges, så den får naturlig forbindelse med det øvrige arbejde i fagene. Det anbefales, at stof fra fælleskurset også indgår i elevernes skriftlige arbejde under fælleskurset, idet det så indregnes i den samlede skriftlige arbejdsbyrde f.eks. som en opgave i skriftlig dansk, engelsk eller tysk, en fysikrapport eller et sæt matematikopgaver. Det skriftlige arbejde kan dog også knyttes direkte til kurset, altså uden et bestemt fagligt tilknytningsforhold.

Afhængigt af lokale praktiske og pædagogiske forhold kan fælleskurset placeres i skemaet på forskellige måder. I det følgende anføres tre forskellige muligheder, men lokale hensyn kan begrunde andre varianter. Fælleskurset kan f.eks. afvikles

* over en periode i mindst tre fags timer i det normale skema,

* samlet på en uge, hvor alle timer bruges til formålet, eller

* i et rulleskema, hvor et antal hele eller halve dage i en periode bruges til formålet.

Afvikling uden opbrydning af skemaet

Af hensyn til sammenhængen i kurset må det normalt ikke udstrækkes over mere end 4-5 uger, og det skal derfor læses i et antal fag, som tilsammen har mindst 6-7 ugetimer. Undervisningen varetages af klassens egne lærere i de pågældende fag.

Det er en stor fordel, hvis det i forbindelse med fag- og timefordelingen fastlægges, hvilke fag og lærere, der skal være værter for fælleskurset, når det afvikles uden opbrydning af skemaet. Det giver nemlig mulighed for allerede under skemalægningen at indarbejde sammenhængende timer/timeblokke, så kurset kan fremstå som et sammenhængende undervisningsforløb, selvom det afvikles indenfor det normale skema.

Afvikling på en uge

Det tilrådes, at kurset lægges med f.eks. 3 sammenhængende dage umiddelbart før og 2 sammenhængende dage umiddelbart efter en weekend. Det giver eleverne et pusterum til at fordøje de mange nye indtryk fra en undervisning, som er mere koncentreret end den, de er vant til.

Undervisningen skal normalt varetages af tre lærere, som i forvejen har den pågældende klasse. I særlige tilfælde kan man dog inddrage lærere, hvis fag ikke forekommer i 1.g.

Ugemodellen har en række pædagogiske fordele: Der er gode muligheder for integration af kursets delemner, der er også mulighed for umiddelbar efterbehandling af en eventuel ekskursion, eller et gæstelærerbesøg, samt mulighed for et større (skriftligt) produkt som afslutning på forløbet.

Ugemodellen indebærer imidlertid også risiko for nogle ulemper: Der er tale om mange nye begreber, der normalt kræver en vis tilvænningstid. Dette forhold må tages i betragtning ved tilrettelæggelsen af elevernes hjemmearbejde - herunder det skriftlige. Endvidere må man i planlægningen af kurset sikre en afveksling i den enkelte skoledags emner og arbejdsformer.

Afvikling i et rulleskema

Her afvikles fælleskurset på 5 hele dage, placeret på forskellige ugedage i på hinanden følgende uger. Iøvrigt fungerer rulleskemamodellen strukturelt som uge-modellen, men den har den pædagogiske fordel, at eleverne får mere tid til at bearbejde stoffet. Man kan eventuelt vælge enkelte mindre tidsenheder i rulleskemaet, således at fælleskurset lægges på halve dage i enkelte af ugerne i rulleskemaet.

Valg af tidspunkt og organisationsform

Fælleskurset kan i princippet afvikles i en vilkårlig periode i 1.g. Det må imidlertid stærkt anbefales, at det sker tidligt i skoleåret af hensyn til den fagintegrerede edb-undervisning, som påbegyndes i løbet af 1.g.

Lokale praktiske og pædagogiske forhold spiller en rolle og kan være udslagsgivende for den enkelte klasse med hensyn til, hvornår kurset skal placeres, og hvordan det skal organiseres. De praktiske forhold er bl.a.

* belastningen af skolens datalokale, som også vil være optaget af undervisning i forbindelse med dele af den fagintegrerede edb- undervisning, datalogi/datalære samt elevernes forberedelse hertil,

* begrænsninger i forbindelse med eventuelle ekskursionsmål,

* skematekniske problemer,

* problemer med at frigøre lærere til undervisningen.

Et væsentligt pædagogisk aspekt kan være mulighederne for sammenkobling af dele af fælleskurset med undervisningsforløb i værtsfagene.

På skoler med mange 1.g-klasser kan det være en fordel at vælge forskellige tidspunkter og måske forskellige organisationsformer for klasserne.

Indberetning af eksamensopgivelser:

Edb-undervisningen er stadig et forholdsvis nyt indslag i gymnasiets undervisning og således under fortsat tilpasning. For at kunne følge denne proces vil Direktoratet fra år til år vurdere behovet for særskilt indberetning om undervisningen i fælleskurset. Indberetning kan angå såvel undervisningens form som dens indhold, dvs. læst pensum, organisationsform, tidsmæssig placering, eventuelle ekskursionsmål og lignende.

Det gennemgåede stof eller dele heraf indgår i opgivelserne til eksamen i de faglige sammenhænge, hvor det forekommer naturligt. Dette må i hvert enkelt tilfælde aftales mellem eleverne og de involverede lærere.

Vejledning for fagintegreret del

Undervisningens formål:

Den fagintegrerede edb-undervisning skal bygge videre på den viden og de erfaringer, som eleverne har opnået i fælleskurset, idet der nu i højere grad lægges vægt på at sætte edb-anvendelse ind i en større sammenhæng. Nøgleordene er faglig sammenhæng og samspil. Anvendelse af edb har indflydelse på fagenes indhold og metoder, men omvendt vil det også være frugtbart at anvende et fags metodik på det nye område.

Den fagintegrerede edb-undervisning kan - lige som fælleskurset - betragtes ud fra to synsvinkler: Edb som redskab i undervisningen og edb som genstand for undervisningen. Begge aspekter skal bidrage til elevernes samlede forståelse for anvendelse af edb.

Undervisningens indhold:

De to formål for den fagintegrerede edb-undervisning gør det nærliggende at arbejde med tværfaglige projektforløb. Sådanne forløb vil umiddelbart give eleverne indtryk af brede faglige berøringsflader, og de vil sikre, at eleverne får lejlighed til at forholde sig til anvendt edb-teknologi i forskelligt fagligt regi. Det tværfaglige samarbejde kan ske omkring et fælles emne med indhold af edb eller et fælles edb-værktøj.

Den vigtigste forudsætning for en god og fagligt forsvarlig fagintegreret edb-undervisning er, at den bygger på fagenes metoder og teorier.

Den fagintegrerede del af edb-undervisningen kan - lige som fælleskurset - indeholde både tværfaglige og særfaglige forløb. De særfaglige indslag er beskrevet i vejledningerne for de enkelte fag. Derfor beskriver og eksemplificerer denne vejledning hovedsageligt de tværfaglige, ikke-fagspecifikke sider af den fagintegrerede edb-undervisning.

Hvor det er muligt, skal den fagintegrerede edb-undervisning ses i sammenhæng med fælleskurset og de forudsætninger, som eleverne møder op med herfra. Eleverne må ikke få det indtryk, at man begynder forfra med edb-undervisningen i fagene, men hvis de f.eks. har arbejdet med et regneark i fælleskurset, vil de sjældent have opnået fuld fortrolighed med brugen af det. Man skal derfor også i den fagintegrerede del give sig tid til at indarbejde brugen af programmet - ikke mindst i begyndelsen.

Når man i de forskellige områder beskæftiger sig med modeller, skal man sondre mellem kvalitative og kvantitative modeller, og denne forskel skal i almindelighed diskuteres, før man går i gang med at anvende modellen i undervisningen. Endvidere skal man i forbindelse med enhver modelanvendelse gøre eleverne opmærksom på de overvejelser, der ligger til grund for modellen. De skal forstå, at et edb-program altid repræsenterer visse afgrænsninger og simplifikationer af den problemstilling, som modellen bruges til at løse eller belyse.

Indsigt i formaliseringen er afgørende. Eleverne skal således være bevidste over for overvejelserne bag problemformuleringen, modellens opbygning, valg af parametre, samspillet mellem dem og de udledte resultaters begrænsning.

Informationsdatabaser vinder stadig større udbredelse i forbindelse med undervisningen, både i form af interne databaser (typisk på diskette) med informationer om f.eks. landbrugs- og industristatistik, økonomisk-statistiske oplysninger, historiskstatistiske oplysninger m.v., og i form af eksterne databaser med faktuelle og bibliografiske informationer. Det anbefales, at sådanne informationskilder inddrages, efterhånden som skolerne får mulighed herfor.

De humanistiske fag

Når edb gøres til genstand for undervisningen i de humanistiske fag, vil det være naturligt at læse tekster om blandt andet informationsteknologiens historie, om de mulige og faktiske konsekvenser af edb for sociale samværsformer, om samfundets organisation og om det enkelte individs selvforståelse. Religion kan eksempelvis diskutere de etiske spørgsmål i forbindelse med den nye edb-teknologi, filosofi kan efterspore de idehistoriske rødder til edb-teknologien, og historie kan i tværfaglige sammenhænge bidrage med den materialhistoriske baggrund. Specielt for sproglig-æstetiske fag gælder, at man kan arbejde med edb-systemet som tekst-, billed- og lydgenerator.

Når man arbejder med edb som redskab i undervisningen, kan man samtidig gøre edb til genstand, idet arbejdet med forskellige programmer kan danne grundlag for en diskussion af, hvad edb kan bruges til, og hvilke konsekvenser dette kan have, ikke blot for undervisningen men også mere generelt i samfundet. Hvis man f.eks. i faget dansk bruger tekstbehandling som redskab vil det være oplagt at gøre tekstbehandlingssystemet til genstand for fagets metoder og begrebsapparat og f.eks. se på, hvorledes brugen af tekstbehandling påvirker vores sprog, vores måde at arbejde med tekst på, hvilke begrænsninger og formelle bånd der ligger i systemet, etc.

Sprogfagenes genstandsområde er tegn. I stor udstrækning betyder dette sproglige tegn, men nogle fag inddrager også billeder i undervisningen. Læreren kan med fordel se arbejdet med edb- teknologien som et arbejde med tekst og billede, og samtidig betragte edb-systemet i analogi med kendte medier som f.eks. bogen, fjernsynet, filmen og telefonen. På en række punkter ligner edb-systemet de tekster og billeder, som faget traditionelt arbejder med, og mange metoder kan overføres.

Edb-teknologien har imidlertid sine særtræk, der gør specielle problemstillinger vigtige:

* Aflæsningen af et program er ikke passiv. Brugeren kan aktivt sende kommandoer til systemet, og dermed påvirke programmets afvikling.

* Tekstbidder skabt af forskellige afsendere kan flettes sammen til een tekst af selve mediet, hvilket blandt andet sker i databasesystemer. Man kan sige, at mange meddelelser gennem edb- systemet har kollektive eller anonyme afsendere. Endvidere blandes på skærmen meddelelser fra systemets designer med meddelelser, der er skabt af systemets brugere.

* I modsætning til naturligt sprog er reglerne for sproget til betjening af programmer bevidst skabt og planlagt af programkonstruktøren, og ligger fysisk placeret inde i maskinen. Brugeren er nødt til at overholde disse regler, hvis programmet skal fungere, f.eks. må man overholde spørgesprogets syntaks, hvis man vil anvende et database-system. Edb-systemets sproglige regler eksisterer altså på en anden måde end reglerne for f.eks. dansk.

Mange humanistiske fag, f.eks. dansk, billedkunst og film, kan anlægge en mediesynsvinkel på edb-systemet, hvorved man opfatter systemet som en kanal, hvorigennem afsendere formidler budskaber til modtagere. Man interesserer sig her for hvilke roller kommunikationsdeltagerne spiller i forhold til hinanden, og i hvilke situationer kommunikationen foregår.

En helt speciel kommunikationsrolle ved edb-systemer er programdesignerens: han fastlægger de sproglige rammer, som kommunikationen skal foregå i. Man kan undersøge selve budskaberne, det syn på verden der ligger bag dem, og de sproglige og æstetiske virkemidler, der anvendes for at få budskaberne frem.

På nogle områder ligner edb-systemer traditionelle medier, og her er det let at anlægge mediesynsvinklen: undervisningsprogrammer og spil kan ses analogt med lærebøger og fiktionsprosa, elektronisk post med breve.

De samfundsvidenskabelige fag

Udviklingen inden for massekommunikation og i samfundets produktionsapparat nødvendiggør, at den ny teknologi hele tiden inddrages og behandles i undervisningen - netop både som genstand for undervisningen og som selve undervisningens redskab.

Teknologiens rolle i den generelle historiske udvikling kan behandles som en naturlig del af undervisningen i de samfundsvidenskabelige fag. Man kan interessere sig for økonomiske konsekvenser såvel som for sociale og bevidsthedsmæssige konsekvenser for samfundsudviklingen. Specielt kan udviklingen af ny teknologi fra midten af det 20. århundrede ses ud fra en sammenhængende historisk synsvinkel med lange linier tilbage til den første industrielle revolution, hvorved man fremmer forståelsen af vor tids informationssamfund, og dets forudsætninger, muligheder og konsekvenser.

I forbindelse med teknologivurdering kan man arbejde med følgende problemstillinger:

Edb's indvirkning på det enkelte menneske, f.eks.

* ændringer i arbejdsprocessen

* ændringer i arbejdsmiljøet

* ændringer i kompetenceforhold og plads i hierarkiet,

Edb's indvirkning på gruppestruktur og processer, f.eks.

* ændringer af arbejdsdelingen i en arbejdsgruppe

* ændringer af rolle, normfordeling og kommunikationskanaler

* ændringer i gruppeadfærd og autoritetsmønstre,

Edb's indvirkning på generelle samfundsforhold

* vilkårene for sociale grupper og institutioner i edb-samfundet

* tidligere former for samfund sammenlignet med edb-samfundet

* fremskrivninger af samfundsforhold som f.eks. uddannelse, arbejde m.v.

Et godt udgangspunkt for behandlingen af samspillet mellem edb, individ, gruppe og samfund er at sondre mellem følgende niveauer, der kan sætte elevernes erfaringer ind i en systematisk sammenhæng:

Det internationale niveau

For eksempel den historiske, økonomiske og materielle baggrund for den nuværende teknologiske udvikling. Den teknologiske udviklings betydning for forholdet mellem i- og u-lande, forholdet mellem øst og vest, samt forholdet mellem Vesteuropa og USA/Japan. Den internationale informationsteknologiske udvikling set i forhold til den internationale arbejdsdeling.

Det nationale niveau

For eksempel den teknologiske udviklings betydning for kvalifikationsstrukturen på det danske arbejdsmarked. Styring af den teknologiske udvikling i Danmark. Nye krav til arbejdskraftens uddannelse. Informationsteknologiens konsekvenser for produktionens art, struktur og omfang. Informationsteknologiens indflydelse på infrastrukturen i Danmark.

Det regionale niveau

For eksempel teknologiens indflydelse på infrastruktur, erhvervsstruktur og lokalisering. Informationsteknologi og regional udvikling. Levevilkårsaspekter af indførelse af edb-teknologi.

Gruppeniveauet

For eksempel edb-teknologiens indflydelse på den enkelte virksomheds eller institutions grupperelationer. Ligestillingsproblematikken og familiens funktion i det højteknologiske samfund.

Individniveauet

For eksempel styring og kontrol af det enkelte menneske, borgernes retssikkerhed og registerlovgivning, fremmedgørelse og personlighedsudvikling i informationssamfundet.

Det er almindeligt, at der anvendes modeller i de samfundsvidenskabelige fag. Der findes en række anvendelsesområder, hvor det er en stor lettelse at anvende modelapparatet på edb, og der er udviklet en del programmer til brug i undervisningen.

Anvendelsen af modeller i de samfundsvidenskabelige fags undervisning kan imidlertid forrykke balancen mellem kvantitative og kvalitative data på de sidstnævntes bekostning. Noget tilsvarende gælder overalt, hvor edb anvendes, og overvejelser om disse konsekvenser af formalisering af samfundsfænomener må derfor indgå i undervisningen. Nogle samfundsvidenskabelige problemstillinger kan let kvantificeres, f.eks. valgresultater og valgprognoser. Men det er et spørgsmål om f.eks. økonomiske sammenhænge er så forudsigelige og overskuelige, at de kan algoritmiseres i matematiske økonomiske modeller. Derfor understreger anvendelsen af modeller behovet for overvejelser om modellers validitet, reliabilitet og præcision. Inddragelse af edb i undervisningen må ikke dreje undervisningen væk fra de samfundsvidenskabelige fags centrale områder og ud i marginale problemstillinger. Generelt gælder det, at edb-materialet som regel bør anvendes sammen med andet materiale.

Det er nærliggende, at eleverne gennem besøg uden for undervisningsinstitutionen får lejlighed til at opleve, hvorledes edb bruges og indgår i samfundets hverdag. Også herigennem kan eleverne opnå indsigt i samspillet mellem edb, individ, gruppe og samfund.

De matematisk-naturvidenskabelige fag, herunder datalogi

De matematisk-naturvidenskabelige fag præges som helhed af en udbredt anvendelse af edb, og dette skal afspejles i undervisningen i disse fag.

Datalogiske metoder til formulering og løsning af problemer fører ofte til modulær og hierarkisk opbygning af maskinel og programmel. De grundlæggende tankegange bag sådanne metoder er også centrale i de matematisk-naturvidenskabelige fag, og det vil være et værdifuldt indslag i fagene at påvise og belyse dette slægtskab. Edb-teknologien har sit udspring i de matematisk-naturvidenskabelige fag, og der er så rige anvendelsesmuligheder, at undervisning med edb som redskab naturligt bliver dominerende, men arbejdet med edb som genstand for undervisningen vil også kunne give inspiration til spændende og motiverende diskussioner og overvejelser.

Det er karakteristisk for de matematisk-naturvidenskabelige fag, at eksperimenter og kvantitative modeller spiller en betydningsfuld rolle, og i denne sammenhæng er edb et vigtigt værktøj.

Kvantitativ beregning udføres af datamater, moderne instrumentering indeholder digitalelektronik, og information indsamles, bearbejdes og lagres digitalt, digitaliseret grafik anvendes som et uhyre fleksibelt visualiseringsmiddel. Datalogiske begreber og metoder præger i voksende grad teoretisk arbejde i matematisk- naturvidenskabelige fag, og det samme gælder anvendelser af fagenes resultater.

Anvendelse af edb i de matematisk-naturvidenskabelige fag åbner for en række nye muligheder:

Dataopsamling

Programstyret dataopsamling gør det muligt at måle over såvel kortere som længere tidsrum, end det er muligt manuelt. Endvidere tillades indsamling af væsentlig større datamængder end ellers. Der er således både praktiske og pædagogiske fordele ved at gentagen måling og beregning kan automatiseres, idet opmærksomheden i undervisningen kan koncentreres om det væsentlige, som normalt vil være tolkningen af selve måleresultaterne eller databehandlingens resultater.

Modeller

Modeller spiller generelt en stor rolle i de matematisk- naturvidenskabelige fag, og på en række anvendelsesområder er det muligt at behandle beregningstunge problemer vha. edb-modeller. Der findes en række programmer til simulering af ganske bestemte systemer, men der findes også generelle simulationsprogrammer, hvor brugeren selv i hvert tilfælde definerer de størrelser, der beskriver systemet og sammenhængen mellem dem.

Beregninger

For en række interessante problemer inden for de matematisk- naturvidenskabelige fag kan løsningen angives i form af en eller flere ligninger, som ikke - eller kun meget vanskeligt kan løses vha. analytiske metoder. Edb forøger mulighederne for at inddrage sådanne problemstillinger i undervisningen, herunder at behandle pålideligheden af numeriske beregninger.

I edb-undervisningen i de matematisk-naturvidenskabelige fag kan der forekomme selvstændige emner med edb som genstand, f.eks. i et tværfagligt samarbejde mellem fysik og biologi om arbejdsmiljøforhold ved skærmterminalarbejde. Som regel vil hovedsigtet i edb-undervisningen dog være edb som redskab, men således at det ofte er naturligt også at komme ind på edb-teknologiens ikke-tekniske konsekvenser, altså skifte synsvinkel til edb som genstand for undervisningen. Arbejdet med f.eks. bredbåndsnet eller stregkoder skal selvfølgelig inddrage en kulturpolitisk hhv. arbejdsmarkedspolitisk dimension.

De matematisk-naturvidenskabelige fag kan med fordel påbegynde den fagintegrerede edb-undervisning allerede tidligt i 1.g. Det kan ske under anvendelse af programmer og systemer, der er specielt udviklet til brug i de pågældende fag, og her står læreren og eleverne med en række valgmuligheder både m.h.t. indhold og form.

Eksempler på emner for tværfaglig edb-undervisning

I det følgende præsenteres nogle eksempler på emner, som kan behandles i en tværfaglig, fagintegreret edb-undervisning. Det skal understreges, at der ikke er tale om færdige forløb, men blot om nogle emner blandt mange mulige, som et tværfagligt arbejde kan koncentrere sig om. Vekselvirkningen mellem edb som redskab i undervisningen og edb som genstand for undervisningen vil nødvendigvis variere fra emne til emne.

Eksemplerne er kun skitser, og det skal fremhæves, at gennemførelse af forløb som de nedenfor anførte kræver en yderligere detaljeret planlægning og tilrettelæggelse fra de involverede læreres side, herunder også afprøvning af programmellet.

Endvidere er det en vigtig forudsætning for, at undervisningen kan lykkes, at eleverne inddrages både i diskussionen af emnet og planlægningen af undervisningsforløbet; arbejdet med de foreslåede emner vil derfor altid udformes forskelligt i forskellige konkrete elev/lærersammensætninger.

I betragtning af, at der endnu ikke er opbygget en fast tradition inden for den tværfaglige, fagintegrerede edb-undervisning, skal der her peges på nogle forhold, som kræver særlig opmærksomhed under planlægningen og gennemførelsen af denne undervisning.

Læreren skal gøre sig klart, at de hurtige niveauskift, som sædvanligvis finder sted i den traditionelle undervisning, ikke altid lader sig gennemføre i edb-undervisningen. Arbejdet med edb som redskab binder i særlig grad elevernes opmærksomhed: De fokuserer på datamaten og det direkte arbejde med programmet. Derfor er der behov for en betydelig klarere markering fra lærerens side, når undervisningen skifter til at behandle edb som genstand.

Elevernes forudsætninger for at beskæftige sig med det programmel, som læreren ønsker at anvende i undervisningsforløb, skal være i orden, enten som resultat af fælleskurset eller ved, at læreren selv sørger for en egentlig indføring i programmellet, inden selve undervisningsforløbet påbegyndes.

Regneark som fælles redskab til modelbehandling

Anvendelse af regneark til modelbrug er oplagt i en række fag. De praktiske færdigheder kan introduceres i sammenhæng i et udvalgt fags timer, hvorefter en række principielle overvejelser i relation til modellering af systemer med fordel vil kunne behandles i flere forskellige fag.

Som realisering af simple matematiske modeller i form af differensligninger kan nævnes eksempler som rovdyr/byttedyr (biologi), alkoholoptagelse (biologi/kemi), afvikling af lån (matematik), befolkningsmodeller (samfundsfag/geografi), hvor udviklingen i antal rovdyr, alkoholpromille, restgæld, befolkningstal i de forskellige aldersgrupper direkte kan angives i arkets forskellige celler.

Det er regnearkets store styrke, at sammenhængen mellem cellernes værdier som angivet af den bagvedliggende ligning på simpel vis kan indkodes direkte i arket. Der skal således ikke tænkes på programmering af selve grænsefladen mellem brugeren og modellen - denne stilles automatisk til rådighed.

Den ligefremme anvendelse af værktøjet gør det også velegnet til at gennemføre afprøvning af forskellige fortolkninger af sprogligt formulerede algoritmer som f.eks. uddrag af skatteloven, beregning af eksamensresultat: bestået/ikke-bestået osv. Sådanne formuleringer vil ofte være upræcise og/eller tvetydige, og dette giver anledning til principielle overvejelser omkring kvantificering og formalisering.

Købekort og personregistrering

De humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag kan alle bidrage, men emnet kan også belyses inden for et enkelt af fagområderne.

I de humanistiske fag tages emnet om personregistrering op. Den personlige frihed stilles over for samfundets overordnede hensyn. Emner som fremmedgørelse og åndelig og materiel ensretning er debatemner, der naturligt hænger sammen med indførelsen af masseregistrering af personlige oplysninger, masseproduktion og masseforbrug.

På det samfundsfaglige område behandles f.eks. de forbedrede muligheder for kontrol og sikkerhed for statsmagten, der ligger i dataregistrering af borgernes økonomiske transaktioner. (Firmaers betalinger lettes, borgernes pengeoverførsler forenkles og sikkerheden øges. Visse former for misbrug som f.eks. check-misbrug kan lettere hindres). Politisk kontrol.

I naturvidenskabelige fag, matematik og datalogi opstilles modeller af et registreringssystem og/eller en databases opbygning. Tekniske muligheder for samkøring af data eksemplificeres og konsekvenserne diskuteres. Kvaliteten af f.eks. sikkerheds- og kontrolkoder vurderes.

Besøg på Bankers & Sparekassers Betalings-Service (eller en lignende lokal institution) arrangeres. I denne forbindelse diskuteres, hvorledes man håndterer adgangskontroller til oplysningerne, og det belyses, hvori fordele og ulemper ved denne type registrering består - og for hvem.

Formelle sprog og naturligt sprog

Dette emne kan inddrages i undervisningen i de humanistiske fag, specielt fremmedsprogsundervisningen, samt i matematik. I datalogi er emnet obligatorisk.

Som introduktion kan man enten præsentere et program, hvor eleverne skal indtaste et korrekt ord i en sætning (indsætningsøvelse), eller man kan gennemgå et lille program, der kan afgøre, om nogle indtastede ord udgør en korrekt sætning på dansk eller et fremmedsprog.

En sådan præsentation kan give anledning til en undersøgelse af, hvilke regler der er lagt ind i programmet for at det kan afgøre, om det indtastede er korrekt, dvs. om det er i overensstemmelse med de formaliserede regler. Eleverne vil herved forstå, at formaliseringen normalt kun omfatter sprogets udtryksside, og at datamaten ikke er i stand til at forstå i ordets normale betydning. Sætningen »barnet spiser æblet« vil derfor blive accepteret på lige fod med f.eks. »bilen drikker solen«, hvis de pågældende ord er tilladt som subjekt, verbum og objekt, dvs. af programmet kan forventes på de angivne pladser. Hvis det er muligt, vil det være en fordel at vise eksempler på maskinoversættelse, så problemerne ved formalisering bliver tydelige for eleverne.

Med udgangspunkt i det anvendte program kan man bl.a. diskutere:

* konsekvenserne af fejlagtig indtastning i offentlige registre

* forudsigelighed og formalisering i andre former for kommunikation

* hvornår man kan sige, at en kommunikation lykkes.

* fordele og ulemper ved formalisering af sprog generelt ved en sammenligning af et fremmedsprog og f.eks. matematikkens sprog

* professionelle edb-programmers kommunikation med brugerne.

Grænseflade design

Emnet sigter på et tværfagligt samarbejde mellem et humanistisk fag og et fag fra et af de andre hovedområder.

Man vælger et par sider fra en lærebog i et af de naturvidenskabelige fag, f.eks. fysik. Teksten skal handle om et simpelt dynamisk system. Faglæreren diskuterer med eleverne, hvilken viden afsnittet skal formidle til læseren, samt hvilke punkter der er vanskelige at forstå på grund af det skriftlige medie. Det kan f.eks. være punkter vedrørende systemets tidslige adfærd. Sammen med f.eks. dansklæreren arbejder eleverne nu på at skitsere et edb-program, der formidler den pågældende viden. Skitserne består i skærmbillede-sekvenser på papir, samt en brugervejledning for det program, som tænkes bygget op bag skærmbillederne.

Under arbejdet skal eleverne præsenteres for edb-mediets særlige muligheder, som især består i, at skærmbilledets tekst eller grafik kan påvirkes af brugeren vha. kommandoer, og at animation kan bruges til at anskueliggøre dynamiske forhold. Desuden skal eleverne ud fra æstetiske kriterier vælge mellem de sædvanlige måder at kommunikere med et program på: kommandostyring, menustyring og grafisk styring, f.eks. med mus.

Databasesystem som fælles redskab til registrering af informationer

Forløbet indledes med præsentation af en eksisterende database. Eleverne lærer her om databasens opbygning og det sprog, den skal betjenes med.

Herefter opbygges en database inden for flere forskellige fag hver for sig med henblik på sammenligninger. I dette eksempel er valgt biologi og dansk.

Klassen arbejder i biologi f.eks. med forskellige fødemidlers næringsindhold. Forskellige elevgrupper indhenter oplysninger om forskellige fødemidler. Hver gruppes resultater udformes, så de kan indlægges i database-systemet.

Eleverne skal nu besvare opgaver, som forudsætter, at de skaffer sig oplysninger fra databasen med de fælles resultater. Det kan f.eks. være angivelse af ernæringsnormer og kostplaner for forskellige persongrupper.

I dansk kan klassen arbejde med avisartikler, som handler om et bestemt emne, f.eks. lyrikanmeldelser eller boganmeldelser. Eleverne udarbejder i grupper resumeer af anmeldelserne og indlægger deres resultater i database-systemet.

Eleverne får derpå opgaver, som kræver, at de benytter de indlagte data. Det kan f.eks. være spørgsmål om, hvilke aviser der anmelder/undlader at anmelde forskellige bøger, og svarene kan bruges til at finde ud af, om der er en linie i avisernes/anmelderens bogvalg.

Formålet med at arbejde på denne måde er dels, at eleverne lærer at strukturere et informationsmateriale, sådan at det kan lagres i en database, dels, at de opnår erfaringer med databaser som kommunikationsmedie. Eleverne skal derfor på forhånd overveje, hvilke spørgsmål, man senere kan finde på at stille til den pågældende database.

Resultatet af disse overvejelser er bestemmende for, hvilke søgeord de skal medtage.

Databaser som fælles genstand for analyse af kartoteksbrug

Eksemplet bygger videre på det foregående, men principerne kan umiddelbart generaliseres.

Eleverne skal gennem konkrete eksempler beskrive karakteristiske forskelle mellem de søgekommandoer, som man kan give et menneske, f.eks. en bibliotekar eller en bogholder, og dem man kan give et databasesystem. (Hvis boolesk algebra er repræsenteret i databasesystemets søgesprog, kan matematik eventuelt inddrages).

Herefter gennemføres en sammenligning af de begreber, der er anvendt i biologi, med de begreber, der er anvendt i dansk.

Man stiller eleverne opgaver, som ikke umiddelbart lader sig besvare med de nøgleord, som valgtes, da databasen blev designet. Hensigten er, at eleverne skal erfare, at de begreber, der blev valgt ved opbygningen af databasen, ikke er så generelle, som man måske kunne tro, men at de er afpasset til den konkrete opgave.

Man kan interessere sig for, i hvilken udstrækning selve arbejdsprocessen er blevet påvirket af de ændrede krav til præsentationen af resultaterne i såvel biologi som i dansk. Man kan eventuelt supplere med tilsvarende fænomener hentet fra andre områder, som f.eks. arbejdslivet.

Indberetning og eksamensopgivelser:

Edb-undervisningen er som tidligere nævnt under fortsat tilpasning. Derfor vil Direktoratet fra år til år vurdere behovet for indberetning om undervisningen i den fagintegrerede edb-undervisning.

Indberetningen kan angå såvel undervisningens form som dens indhold, dvs. læst pensum, anvendt programmel, herunder både fagspecifikt brugerprogrammel og generelle værktøjsprogrammer. Af særlig interesse i denne forbindelse er arten og omfanget af det tværfaglige samarbejde, eventuelle ekskursionsmål og lignende.

Det gennemgåede stof indgår i læsepensum i de fag, hvori det er læst og opgives til eksamen efter de pågældende fags bestemmelser. For pensum i forbindelse med tværfagligt samarbejde aftaler lærere og elever nærmere afgrænsninger inden for de enkelte fag.

Praktiske råd og ideer

De ydre rammer for edb-undervisningen

Det må anbefales, at skolens datalokale (datalaboratorium) indrettes, så det er muligt at samle så mange arbejdsstationer, at samtlige elever i en klasse ved ligefrontsundervisning kan være i nær kontakt med datamaten. Ud fra en pædagogisk synsvinkel er det uhensigtsmæssigt med mere end to elever pr. arbejdsstation.

Det er en del af arbejdet med edb-undervisningen at indarbejde gode adfærdsvaner og arbejdsmetoder i forhold til edb. Det er almindelig praksis at eleverne instrueres i optræden i laboratoriet i et eksperimentelt fag eller anvendelse af redskaber som ordbøger og opslagsværker i et fagbibliotek, og på samme måde må man afse tid til at lære eleverne en hensigtsmæssig adfærd i datalokalet. Efter fælleskurset vil de fleste elever være fortrolige med datamaterne, men betjeningen af de fagspecifikke programmer eller andre regler, der vedrører faget, må indlæres, før datalokalet bliver et aktiv i edb-undervisningen.

Ligeledes må det anbefales, at brugen af datalokalet til anden undervisning begrænses mest muligt, idet datamaterne og eventuelt tilkoblede ydre enheder let kommer til at lide overlast.

Det er mest hensigtsmæssigt, at arbejdsstationerne i datalokalet er ens, så der ikke skal bruges overflødig tid på instruktion af elever ved specielle stationer.

Læreren vil hyppigt have brug for at demonstrere et program for alle elever på et hold på samme tid. Hvis man centralt kan fremkalde det samme skærmbillede på alle arbejdsstationerne i datalokalet, vil det være naturligt at benytte dette lokale. Ellers skal det anbefales, at man benytter særlige faciliteter til demonstrationsformål. En mulig løsning vil være at bruge en enkeltstående arbejdsstation med en stor monitor eller bedre: et særligt display af flydende krystaltypen, som bruges på en overheadprojektor. I så tilfælde behøver man ikke at benytte datalokalet, men kan klare sig med en enkelt arbejdsstation - eventuelt på et rullebord - i et almindeligt undervisningslokale. I demonstrationsøjemed kan tekst og grafik på skærmen således hurtigt og let inddrages i klasseundervisningen, men det har den ulempe, at dialogen med programmet ikke føres af den enkelte elev, men kun af personen ved tastaturet.

Dele af edb-undervisningen bliver kun meningsfyldt, hvis datamater er til rådighed for elevernes forberedelse udenfor den skemalagte undervisningstid. Det kan være i mellemtimer - når den øvrige undervisning ikke lægger beslag på udstyret - og efter skoletid. Specielle hensyn på hver enkelt skole lægger begrænsninger på denne anvendelse af datalokalet, men i almindelighed kan man indpasse en adgangstid i planen for lokalets brug på nogle timer hver eftermiddag.

En passende reguleret adgang til skolens datamater vil stimulere elevernes interesse i at arbejde selvstændigt med edb, og det vil gøre det muligt for dem at opnå den rutine, som gør edb til et naturligt redskab for dem.

Hvis en skole ikke råder over arbejdsstationer i tilknytning til faglokaler fordelt ud over skolen, kan det være hensigtsmæssigt at benytte særligt indrettede datarulleborde. De er lette at transportere og kan være indrettet med en datamat med diskettestation, tastatur (evt. mus) samt en lille monitor til den person, som betjener udstyret. Dertil kommer så udstyr til at frembringe skærmbilledet i stort format jf. ovenfor.

Ved køb og indretning af en skoles datafaciliteter skal der også tages hensyn til lærerens behov. Enhver anvendelse af datamater i undervisningen kræver, at lærerne forbereder sig specielt hertil. De må derfor have let adgang til en arbejdsstation på skolen både i og udenfor undervisningstiden. Det er naturligt, at lærerne har mulighed for at udføre en del af dette forberedelsesarbejde hjemme. Dette behov vil delvis kunne afhjælpes ved at skolen anskaffer nogle datamater, som er lette at flytte.

Endvidere skal der henvises til »vejledning vedrørende indkøb af edb- udstyr« (RS 10-06).

Datatransmission

Datatransmission spiller en stadig vigtigere rolle i samfundets edb- udnyttelse, og det må afspejles i gymnasiets edb-undervisning. For at kunne tilgodese dette er det ønskeligt med telefonstik i flest mulige undervisningslokaler på en skole.

Det er klart, at sådanne telefonlinier kan misbruges med store udgifter til følge. Men der er forskellige muligheder for at forebygge et misbrug, idet man enten kan anbringe telefonstikkene i aflåselige bokse, eller man kan forsyne det lokale telefonnet med centralt anbragte afbrydere. Det kan iøvrigt være hensigtsmæssigt at følge forbruget på denne type telefonlinier ved at forsyne dem med medløbstællere.

Man skal være opmærksom på den fleksibilitet, som opnås ved at læreren selv kan producere data på en (privat) datamat udenfor skolen og overføre dem ved datatransmission til en datamat på skolen til brug i undervisningen (herved kan iøvrigt også nogle af problemerne med forskellige disketteformater elimineres).

Programmer

Undervisningen med edb som redskab vil tidsmæssigt udgøre en omfattende del af edb-undervisningen. Dataudstyret er i denne sammenhæng et medie på linie med bøger, fotokopier, overheadprojektoren eller sproglaboratoriet. Der er imidlertid det særlige ved dataudstyr som medie, at det kan formidle både illustrationer, lyd og skreven tekst, og at elevens arbejde med det er en egentlig interaktion - tilsyneladende med en maskine, men i virkeligheden altid med et program.

I undervisningssammenhæng er følgende to hovedtyper af programmel interessante:

  • a) programmer som anvendes i et bestemt fag, i forbindelse med et bestemt undervisningsstof, ofte også i en bestemt undervisningsform, herunder programmer som fremstilles af læreren selv (svarende til lærerens undervisningsnoter),
  • b) programmer der kan anvendes i undervisningen på flere forskellige måder, i forbindelse med forskelligt undervisningsstof, i forskellige fag og måske også i forskellige undervisningsformer. Blandt disse programmer kan nævnes applikationsprogrammer, generelle datamatiske værktøjer og integrerede systemer.

Simple træningsprogrammer, som er udviklet af læreren selv, kan have særdeles høj værdi i undervisningen, fordi de er gennemskuelige, og fordi læreren har et personligt engagement i materialet og dermed det bedste kendskab til det. Læreren har i sådanne tilfælde de bedste forudsætninger for at sætte materialet ind i en naturlig undervisningssammenhæng. Hvis lejlighed byder sig, kan læreren og/eller eleverne endvidere ændre programmet, justere det og eventuelt forbedre det, så eventuelle begrænsninger og udviklingsmuligheder i anvendelsen af edb træder tydeligt frem.

Når der benyttes ikke-professionelt programmel i et fag, påhviler der læreren en særlig forpligtelse til, at programmet præsenteres for eleverne med en ordentlig og velstruktureret dokumentation - det gælder såvel den interne programdokumentation (kommentarer) som den eksterne programdokumentation (funktionsbeskrivelse, brugervejledning osv.). Det letter elevernes forståelse, men det er også et væsentligt aspekt, at programdokumentationen opleves som et anerkendt middel til at kommunikere en anvendt metode.

Tekstbehandlingssystemer, talbehandlingssystemer af regnearkfamilien, informationshåndteringssystemer af databasetypen har to væsentlige egenskaber fælles: For det første er de anvendelige i forskellige fag og sammenhænge, således at eleverne kan overføre fortrolighed med dem fra situation til situation. For det andet giver de eleverne en god fornemmelse for hvad edb er, hvad edb kan bruges til og hvordan edb påvirker arbejdsprocesserne. En nødvendig forudsætning for, at dette kan slå igennem i undervisningen er imidlertid også, at man for elever i en klasse, på en årgang eller på et hold træffer aftaler om at bruge samme tekstbehandlingssystem, samme type regneark osv.

Eleverne vil kun sjældent kunne udnytte alle finesser og faciliteter i et professionelt system. Det er derfor mindre væsentligt, om et givet system er den seneste opdaterede version. Det er vigtigere at sikre, at systemerne virkelig bliver benyttet i flest mulige fag på så ensartet en måde som muligt. Kun herved bliver eleverne så fortrolige med systemerne, at de bliver til det praktiske værktøj, de skal være. Derimod vil en skiften mellem forskellige regneark, forskellige tekstbehandlingssystemer m.v. gøre eleverne usikre i brugen heraf.

Endelig skal man i forbindelse med valget af værktøjsprogrammer være opmærksom på, at man kan opnå stor fleksibilitet i udvekslingen af data både internt mellem forskellige programtyper og eksternt, når disse programmer opfylder visse standarder for inddata- og/eller uddataformat.

Eksempler på emner for den fagintegrerede edb-undervisning

Som eksempler på emner for den fagintegrerede del af edb- undervisningen anføres nedenfor en samling overskrifter med tilhørende stikord. Det skal understreges, at samlingen kun skal opfattes som forslag og idekatalog; listen er naturligvis ikke udtømmende.

Sprog og bevidsthed

Bevidsthedsformer i relation til menneskets udviklingsbetingelser og udviklingsmuligheder. Kunstig intelligens.

Etiske, moralske og pædagogiske problemstillinger i forbindelse med den nye teknologi

Teknologien som redskab stillet over for teknologien som menneskeforandrende faktor. Teknologien og ændringer i menneskets erkendelsesformer og bevidsthedsdannelse. Mulige konsekvenser for retsbevidstheden - herunder begreberne privat/ offentlig. Teknologien som vidensindsamler - formaliseringsproblemet.

Kommunikation og medier

Informationsteknologi, informationsstyring, informationsformidling, medieforbrug og meningsdannelse.

Socialisation, uddannelse og edb

Datamatformidlet/datamatstøttet undervisning, edb og kønsroller, edb og kreativitet i fritiden og på arbejdspladsen, edb og de ændrede kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet.

Edb i produktionen - edb i hjemmet

Mennesket og dets arbejdsmiljø. Kønsroller og identitetsdannelse - herunder det rationelle og konkrete over for det irrationelle og abstrakte. Bevidstheds- og personlighedsdannelse.

Fremtidssamfundet

Utopi og virkelighed.

Edb-branchen

Udvikling og produktion af maskinel og programmel. Multinationale selskaber i edb-branchen. Den internationale teknologikonkurrence. Den ulige globale teknologiudvikling og dennes konsekvenser for de globale levevilkår.

Politisk styring og kontrol

Registre og registerlovgivning. Centralisering/decentralisering. Den enkelte borgers muligheder og rettigheder. Planlægning og økonomisk styring ved hjælp af simulationsmodeller. Styring af den teknologiske udvikling, teknologiaftaler, teknologivurdering og teknologipolitik.

Edb i produktionen på den enkelte virksomhed

Administrative edb-systemer, edb og arbejdsmiljø, teknologihistorie.

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelsens paragraf er udeladt