Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledende retningslinier for faget erhvervsøkonomi i gymnasiet


Dette er hæfte nr. 8 i en serie på 28 om reglerne for fagene i gymnasiet. Det indeholder de bestemmelser om erhvervsøkonomi, som er fastsat i § 9 i bekendtgørelse af 4. november 1987 om fagene i gymnasiet. (* 1) Desuden indeholder hæftet de vejledende retningslinier for faget.

Vejledende retningslinier

Erhvervøkonomi;

Undervisningen i erhvervsøkonomi

Ifølge bekendtgørelsen om undervisningen i gymnasiet er formålet for erhvervsøkonomi »at give eleverne forståelse af de forhold, der påvirker virksomheders beslutninger«.

For at dette formål kan opfyldes, må eleverne erhverve sig viden om grundlæggende erhvervsøkonomiske sammenhænge. Herved opnår de mulighed for at skaffe sig indsigt i centrale driftsøkonomiske og organisationsmæssige forhold samt i relationer mellem virksomheden og dens omgivelser.

I undervisningen skal eleverne bearbejde realistiske problemstillinger, så de får grundlag for at kunne analysere erhvervsøkonomiske sammenhænge og opøve evnen til at overskue virksomhedernes beslutninger. Det er væsentligt, at eleverne bibringes interesse for de udfordringer, som findes i erhvervslivet.

Undervisningens indhold:

Ifølge bekendtgørelsen skal undervisningen omfatte:

1. Virksomhedens struktur (ca. 25 pct.).

Idet virksomheden anskues som et åbent system, inddrages:

  • a) virksomhedens interessenter
  • b) virksomhedens ide, mål og politik
  • c) virksomhedens hovedfunktioner
  • d) virksomhedens sociale, tekniske og administrative system
  • e) beslutningsprocesser i virksomheden, herunder information og kommunikation.

2. Virksomhedens økonomi (ca. 50 pct.). Idet der lægges vægt på at belyse dispositioner i virksomheden, inddrages:

  • a) afsætning
  • b) omkostninger og omkostningsarter
  • c) årsregnskab
  • d) finansiering

Forholdet mellem modelbetragtninger og virkeligheden tages op til drøftelse.

3. Virksomhedens omgivelser (ca. 25 pct.). Idet der lægges vægt på at belyse virksomhedens handlefrihed og samarbejdsrelationer, inddrages:

  • a) udviklingen i erhvervsstrukturen
  • b) virksomheden og det offentlige
  • c) virksomheden og organisationerne
  • d) virksomheden i international sammenhæng.

Bemærkninger til undervisningens indhold

1. Virksomhedens struktur

  • a) Med virksomhedens interessenter tænkes på kunder, leverandører, ejere, ansatte, finansieringskilder, offentlige myndigheder og samfundet som helhed.
  • b) virksomhedens ide angiver, hvilken vare/ tjenesteydelse en virksomhed fremstiller, hvilke kundegrupper man ønsker at sælge til, samt hvilke behov man ønsker at opfylde.

I forbindelse med mål for virksomhedens fortsatte eksistens og udvikling skal ses på hovedmål og delmål samt operationelle og ikke operationelle mål.

Politikker skal opfattes som retningslinier for forskellige handlinger, der er midler til opfyldelse af målene.

  • c) Ved virksomhedens hovedfunktioner forstås indkøb, salg, produktion, økonomi osv. Der skal gennemgås forskellige modeller til organisering af disse funktioner, og arbejdsopgaverne inden for de enkelte funktioner skal uddybes.
  • d) Virksomhedens sociale system er dels betinget af det tekniske og det administrative system, dels af ledelsens politikker og handlinger, og endelig af de gennem virksomhedens eksistens opståede normer (virksomhedskultur).

Eleverne skal bibringes forståelse af, hvorledes det sociale system opstår og påvirkes, samt den indflydelse det sociale system har på virksomhedens aktiviteter, såvel internt (i relation til det tekniske og administrative system), som eksternt (i relation til kunder og øvrige interessegrupper). Indfaldsvinklen til dette emne kan være virksomhedens politikker, f.eks. personalepolitik og servicepolitik og kan ses i sammenhæng med begrebet ledelse.

  • e) Målet med undervisningen i beslutningsprocessen er at opøve eleverne i evnen til at analysere processen fra ide til gennemførelse idet informations- og kommunikationsaspekterne inddrages.

2. Virksomhedens økonomi

  • a) Eleverne skal ved gennemgang af begrebet afsætning opnå en forståelse af de vigtigste forudsætninger for, at en vare kan afsættes. Gennemgangen bør omfatte afsætningens handlingsparametre og markedsformer.
  • b) Med omkostninger tænkes på opdelingen i faste og variable omkostninger eller andre omkostningsmodeller. Med omkostningsarter tænkes på forskellige former for variable omkostninger og faste omkostninger.

Begrebet afskrivning og dens indvirkning på overskud og egenkapital forklares.

  • c) Eleverne skal opøves i at læse et årsregnskab. Der skal lægges vægt på at gennemgå forskellen og sammenhængen mellem resultatopgørelse og balance. Årsregnskabet skal betragtes som et informationsmateriale om fortidige handlinger til brug for beslutninger om fremtidige handlinger, herunder budgetlægning. Der stilles ikke krav om indlæring af bogføringsmetoder og konteringsprincipper.

Det er vigtigt, at eleverne opnår forståelse af tallene i et regnskab, således at man kan fastslå, at et dårligt driftsresultat nødvendigvis må føre til ændringer i virksomhedens drift. På den anden side må man også være opmærksom på, at der er tal, som er skønsmæssigt opgjort og dermed måske kan give anledning til diskussion af resultaterne.

  • d) Gennemgangen af balancens aktiv- og passivposter skal suppleres med en gennemgang af en virksomheds finansieringsbehov og almindelige former for finansiering.

3. Virksomhedens omgivelser

  • a) Udviklingen i erhvervsstrukturen skal gennemgås i hovedtræk, således at de væsentlige tendenser inden for virksomhedsstørrelse og brancheudvikling gennemgås. Hovedårsagen til ændringerne i erhvervsstrukturen skal belyses med henblik på fremtidsudviklingen, f.eks. den teknologiske udviklings og den internationale arbejdsdelings indvirkning på specialiseringsgrad og samhandelspartnere.
  • b) Det offentlige påvirker vilkårene for den enkelte virksomhed via lovgivning, de offentlige budgetter og den økonomiske politik.
  • c) Virksomhedens handlefrihed påvirkes af forskellige organisationer. Arbejdsgiver og arbejdstagerorganisationernes funktioner skal behandles.
  • d) Det er fra starten nødvendigt at se på virksomheden i international sammenhæng. Udenlandske forhold, herunder medlemsskabet af EF, indvirker både på danske virksomheders indkøbsmuligheder, produktudvikling, afsætningsforhold samt på samarbejdsmuligheder med udenlandske virksomheder.

Undervisningens tilrettelæggelse:

Oversigten over undervisningens indhold udgør en række vidensområder, der ikke skal forstås som adskilte afsnit i en fastlagt rækkefølge, men som elementer i et forløb. Undervisningen vil naturligt veksle mellem projektorganiseret arbejde og kursusprægede forløb, idet virksomheden skal anskues som en helhed, der påvirkes af omverdenen.

Man kan ikke inden for de timer, der er til rådighed i det samlede forløb dække alle de nævnte områder grundigt. De må opfattes som en oversigt over videnselementer og problemområder, der skal inddrages som nødvendige forudsætninger for at kunne arbejde med fagets centrale elementer, analyse af informationer som grundlag for beslutninger i en virksomhed.

Dermed kan der ikke på forhånd fastlægges en bestemt rækkefølge for gennemgangen eller inddragelsen af de nævnte videns- og problemområder. Anvendelsen af dem vil afhænge af, hvordan man på holdet vælger at til rettelægge forløbet.

I tilrettelæggelsen af undervisningen skal der tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger, herunder forskelle i pigers og drenges interesser og forventninger. - I introduktionsforløbet kan man med udgangspunkt i elevernes forudsætninger arbejde henimod en fælles referenceramme for den efterfølgende undervisning. I valget af virksomheder og brancher kan både pigers og drenges interesser og forventninger imødekommes, og ved inddragelse af fremmedsprogede tekster kan der skabes balance mellem matematiske og sproglige elevers forskellige forudsætninger for undervisningen i erhvervsøkonomi.

Det undervisningsmateriale, der vælges, skal ikke alene tilgodese forskellige elevinteresser og honorere de faglige krav, men også rumme positive identifikationsmuligheder for begge køn, forskellige socialgrupper m.v.

Studieteknik indgår som en integreret del af undervisningen. Gradvis opøves elevernes evne til at bearbejde tekst-, tal- og andet materiale på redegørelses-, analyse- og vurderingsniveau. I den træning indgår notatteknik og træning i at forberede og bearbejde undervisningsmateriale hensigtsmæssigt.

Arbejdet med skriftlig fremstilling udgør en del af opøvelsen af færdigheder i iagttagelse og analyse samt sprogbehandling. Gennem deltagelse i valg af emner og undervisningsform opøves evnen til at overskue og deltage i beslutningsprocesser, evnen til at vurdere undervisningen som social proces og evnen til at kunne styre sociale processer.

Det er væsentligt, at undervisningen:

* sikrer sammenhæng og progression i forløbet

* inddrager realistiske eksempler på problemer og beslutninger i virksomheder

* er projektorienteret i en eller flere perioder, hvor virksomheden eller en situation i virksomheden anskues som en helhed

* er udadrettet

Sammenhæng og progression i undervisningen

Det bør sikres, at eleverne forstår og selv kommer til at opleve behovet for, at bestemte videnselementer inddrages. Det kan ske ved, at man starter med en case eller et projekt, der viser eksempler på dispositioner, der skal foretages i virksomheden. Gennem at opleve usikkerheden i grundlaget for foretagne dispositioner vil eleverne blive interesseret i at vide mere, og det vil blive naturligt at gennemgå relevante stofområder i kursusform.

En forståelse af virksomheden som en helhed kan bl.a. opnås ved at anskue struktur og proces under synsvinkler som

* ressourcer,

* drift, tilpasning og udvikling,

* resultater,

der rummer nogle væsentlige forudsætninger for og bestræbelser bag adfærden i virksomheden.

Undervisnings- og arbejdsformer

Det er helt afgørende for elevernes motivation og sammenhængsopfattelse, at der inddrages realistiske eksempler på problemer og beslutninger i virksomheden.

Undervisningen skal i et eller flere tilfælde være projektorienteret, så virksomhedens situation eller en beslutning i virksomheden anskues som en helhed. De cases, der kan arbejdes med, spænder fra konkrete tilfælde med inside viden over konkrete tilfælde uden inside viden og konstruerede tilfælde til mindre omfattende eksempler. Herunder kan virksomhedsspil med og uden anvendelse af edb være en mulighed.

Undervisningen bør i kortere eller længere perioder tilrettelægges som kursusprægede forløb, hvor fagets begrebsapparat indarbejdes.

Det er nødvendigt, at der skabes sammenhæng mellem arbejdet på skolen og erhvervslivet uden for skolen. Dette kan etableres ved inddragelse af gæstelærere, og virksomhedsbesøg evt. suppleret med organisationsbesøg. Det kan overvejes at aftale praktikophold enten i skolens lokale område eller i forbindelse med ekskursioner til et andet lokalområde.

Det er vigtigt, at virksomhedsbesøg, gæstelærerordning og evt. praktikophold sikrer sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal der være mulighed for at drøfte situationer og beslutninger i virksomheden med ledelsen og/eller medarbejdere. Mindre virksomheder kan være ligeså relevante som store virksomheder, og virksomheder inden for service, håndværk, landbrug, fiskeri og transport kan lige så vel anvendes som handels- og industrivirksomheder.

Edb bør være en naturlig del af forløbet. Foruden at være et hjælpemiddel ved opgaveløsning kan edb bidrage til at fremme en eksperimenterende holdning, skærpe problemformuleringer, og forstå sammenhænge på nye måder.

Som eksempler på områder, hvor edb kan anvendes, kan nævnes:

* budgetlægning og konsekvensberegning

* virksomhedsspil

* analyse og kalkulation

* modelopbygning af en virksomhed

* administrative modeller.

Det skriftlige arbejde

Det skriftlige arbejde skal give eleverne mulighed for individuelt eller i grupper at sammenfatte resultater af især projektarbejde og virksomhedskontakt. Der kan endvidere løses mindre opgaver, som kan bidrage til elevernes overblik over fagets stofområder.

Da eksamen i faget ikke rummer nogen skriftlig del, forekommer der heller ikke skriftligt hjemmearbejde i større omfang. Det skriftlige arbejde skal holdes inden for de rammer, som timerne og normal hjemmeforberedelse udgør.

Det kan anbefales at lade de skriftlige rapporter indgå som undervisningsmateriale i forbindelse med et af projektarbejderne, evt. på den måde at rapporterne gennemgås kritisk af andre elever.

Eksamen:

Prøven er mundtlig og der opgives ca. 250 sider lærebogsstof og andet materiale. Af det opgivne pensum kan en begrænset del være elevproduceret materiale. Eleverne kan opgive egne eller andre elevers rapporter.

Alle tre hovedområder skal være repræsenteret i opgivelserne, så en faglig bredde sikres. Af hensyn til såvel elevernes eksamensforberedelse som eksaminationsmulighederne er det en fordel, at der eksisterer så stor sammenhæng mellem de opgivne stofområder som muligt.

I tilknytning til eksamensspørgsmålet anvendes materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Eksamensspørgsmålene opdeles i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad på en sådan måde, at eleverne får lejlighed til at demonstrere overblik og selvstændighed. De opgivne stofområder skal indgå i eksaminationen af holdet med nogenlunde sammen andel, som de udgør af opgivelserne. For at sikre rimeligt ensartede vilkår for eleverne anbefales det at gøre spørgsmålene ret brede.

Det anbefales at knytte eksamensformen så tæt som muligt til undervisningsformen. Hvis arbejdet med projekter eller cases har domineret i forløbet, kan eksaminationen udmærket tage udgangspunkt i beskrivelsen af en situation i en virksomhed.

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelsens paragraf er udeladt