Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledende retningslinjer for faget film- og tv-kundskab i gymnasiet


Dette er hæfte nr. 9 i en serie på 28 om reglerne for fagene i gymnasiet. Det indeholder de bestemmelser om film- og TV-kundskab, som er fastsat i § 10 i bekendtgørelse af 4. november 1987 om fagene i gymnasiet (* 1). Desuden indeholder hæftet de vejledende retningslinier for faget.

Vejledende retningslinier

Film- og TV-kundskab

Undervisningens formål:

Formålene udgør en helhed og undervisningen sigter mod, at de tilsammen bliver opfyldt i løbet af undervisningen. For at understrege fagets særegne karakter står som første formål i bekendtgørelsen, at eleverne skal »udvikle deres evne til at udtrykke sig selvstændigt og kreativt i billedmedierne« og »blive til aktive og bevidste brugere og forbrugere af medierne film og TV«. Dette skal dog ikke ske på bekostning af de intellektuelle/analytiske sider af faget, men i et samspil med disse.

I dag formidles flere og flere informationer via film og de elektroniske massemedier, og det er derfor et væsentligt formål med undervisningen i faget film- og TV-kundskab, at eleverne får kendskab til disse mediers specifikke sprog.

Ikke mindst i ungdomskulturen spiller film og de elektroniske medier en central rolle. Det er derfor nødvendigt, at undervisningen tager hensyn til elevernes erfaringsverden og oplevelser. Undervisningen skal udvikle og skabe en forståelse for billedmedierne, deres sprog og kompleksitet, for at eleverne kan erhverve sig de forudsætninger, der er nødvendige for at forholde sig kritisk og bevidst til den mediekultur, der omgiver dem. Derved kan eleverne også opnå en større oplevelse af billed- og lydmedierne.

Ved selv at arbejde med film/video kan eleverne forstå disse mediers særlige arbejdsprocesser og de muligheder for bevidsthedsskred og intensitet, levende billeder kan have.

Det er også fagets formål at give eleverne grundlag for på længere sigt at bruge de muligheder, som en demokratisering af adgangen til massemedierne vil tilbyde. En proces, som allerede er i gang og som uden tvivl vil accelerere i fremtiden.

Undervisningens indhold:

Det er væsentligt, at undervisningen tilrettelægges således, at fagets analytiske og praktiske discipliner indgår i en vekselvirkning og derved supplerer hinanden.

I bekendtgørelsen er det fastsat, at arbejdet med fagets praktiske og teoretiske discipliner tidsmæssigt fordeles ligeligt. Det er læreren, der i samråd med eleverne bestemmer, om holdet skal starte med det praktiske eller det teoretiske arbejde. Det vil dog ofte være mest hensigtsmæssigt at bruge de lyse timer om efteråret og foråret til praktikken. Efter en kort introduktion til faget kan det praktiske arbejde således med fordel påbegyndes.

Det praktiske arbejde

Det praktiske arbejde består af fremstilling af billed- og lydproduktioner, i almindelighed video, lyd/dias og super 8. Praktikforløbene tilrettelægges som gruppearbejde.

Pilotprojektet

Det er en god ide, at eleverne hurtigt kommer i gang med et pilotprojekt: et praktikforløb i form af en bunden opgave. Dels vil eleverne få kendskab til det særlige ved film- og TV-faget i forhold til de bogligt orienterede fag og dels vil de gennem det praktiske arbejde hurtigere få en større indsigt i og forståelse for anvendelsen af filmsprogets udtryksmidler.

I forbindelse med pilotprojektet er det vigtigt at understrege, at det indholdsmæssige kan træde i baggrunden til fordel for indøvelsen af arbejdsfunktioner og betjening af apparatur. Eleverne i gruppen skal have mulighed for hver især at afprøve alle de funktioner, der knytter sig til deres produktion.

Naturlige faser i praktikforløbet vil være: 1) indføring i filmsproget (billedudsnit, kamerabevægelser, klip, montage osv.), 2) apparaturgennemgang, 3) research og udarbejdelse af storyboard, 4) optagelse, 5) klipning/editering, 6) lydlægning samt 7) forevisning og evaluering.

Såfremt der arbejdes med to pilotprojekter skal det sikres, at det andet projekt på afgørende punkter indeholder nye problemstillinger for eleverne i forhold til det første. Det kan f.eks. være gennem arbejdet med et andet medie eller en anden genre.

Læreren skal evaluere den enkelte gruppes storyboard, inden optagelserne begynder samt de råoptagelser, der skal danne udgangspunkt for klipning/editering. Evalueringen kan foregå enten som en drøftelse med gruppen eller i form af en skriftlig kommentar. Den endelige evaluering finder sted i klassen.

Eksamensproduktionen

De større produktioner, som opgives til eksamen, bygger videre på den grundlæggende viden om medierne, som er opnået gennem arbejdet med pilotprojekterne. Som regel vil det være hensigtsmæssigt at placere arbejdet med de større produktioner i slutningen af 2. semester, så også den opnåede viden fra de teoretiske forløb kan udnyttes. Man kan eventuelt sideløbende med det sidste teoretiske forløb påbegynde planlægningen af produktionerne. Det samlede tidsforbrug vil normalt strække sig over ca. 10-12 uger.

Arbejdet med produktionerne kan tilrettelægges således:

1. gruppeinddeling/valg af medie

2. ide

3. synopsis

4. research

5. manuskript/drejebog

6. storyboard

7. produktionsplan

8. optagelse

9. klipning, redigering, editering

10. lydlægning, mixning, dubbing.

I princippet er arbejdsprocessen den samme som ved pilotprojekterne, men de større produktioner stiller eleverne friere i valg af emne og form, samtidig med at der forventes en større grad af selvstændighed i tilrettelæggelsen af de enkelte faser i produktionen. Det er vigtigt at understege nødvendigheden af en grundig planlægning. Det er ligeledes vigtigt, at læreren nøje følger gruppens arbejde i den første del af eksamensprojektet, kommenterer det og fremkommer med eventuelle ændringsforslag. Under planlægningen skal gruppen overveje, hvilken synsvinkel man vil anvende og hvilken modtagergruppe man henvender sig til.

Eksamensproduktionen stiller arbejdsmæssigt store krav til eleverne, fordi produktionens faser er mange og tidskrævende. Eksamensproduktionens omfang og tidsforbrug skal derfor nøje overvejes. Læreren skal i sin vejledning sørge for at arbejdet står i rimeligt forhold til fagets timetal. Normalt vil eksamensproduktionen være et afrundet produkt, men det kan eventuelt have form af en eller flere udvalgte, gennemarbejdede sekvenser fra drejebogen.

Det anbefales, at de enkelte grupper består af 3-5 personer, afhængigt af medie og emne. Produktionsgrupperne dannes primært af eleverne selv efter grundig vejledning af læreren. Det er væsentligt for et vellykket gruppearbejde, at der blandt gruppens medlemmer er konsensus om emne/ ide, et ensartet ambitionsniveau og en fælles indstilling til tidsforbruget i forhold til projektet.

I forbindelse med gruppedannelsen og gruppens arbejde er det også vigtigt at være opmærksom på kønsspecifikke faktorer. Både pigerne og drengene skal deltage i de forskellige arbejdsområder, der er knyttet til en produktion. For at bløde fastlåste kønsroller op kan det være en ide at danne rene pige- eller drengegrupper. Resultatet heraf kan ofte være inspirerende og udbytterigt.

Det teoretiske arbejde

I bekendtgørelsen fastsættes, at der skal arbejdes analytisk og teoretisk med både film og de elektroniske massemedier. Undervisningen skal struktureres i afgrænsede emner, perioder eller temaer. Bekendtgørelsen giver ikke andre bindinger end at undervisningsforløbene skal være alsidigt sammensat både med hensyn til valg af medie og indhold.

Mulighederne for tilrettelæggelsen af det teoretiske arbejde er mangfoldige, og der er ingen principiel forskel på planlægning af arbejdet med film henholdsvis TV. Undervisningen skal dog omfatte de specifikke forskelle, der er imellem film- og TV-sproget. Nogle forløb vil naturligt være koncentreret omkring filmmediet, andre om TV-mediet, men de to medier kan også være integreret i samme forløb.

Undervisningsforløbene kan eksempelvis behandle:

1. en bestemt instruktør eller TV-producer

2. specifikke emner eller temaer, eksempelvis »medierne i lokalsamfundet«, »atomkraft«, »film og politik«, »stjernebegrebet«,

3. forskellige genrer. Her tænkes ikke blot på de klassiske genrer, men også på nyere som eksempelvis »musikvideo«, »faktion«, »drama- documentary«,

4. specifikke TV-forløb, eksempelvis »nyhedsformidling«, »TV-serier«, »fremtidens TV«,

5. historiske forløb i afgrænsede geografiske og tidsmæssige perioder, eksempelvis »dansk filmproduktion i 70'erne og 80'erne«, »Hollywood i 30'erne«, »østeuropæiske film efter 1945«, »TV- underholdning i 80'erne«,

6. forløb, hvor der fokuseres på film og TV som massekommunikationsmidler, eksempelvis ved at centrere undervisningen om en eller flere af følgende faser: produktion (finansiering, optagelse, m.v.), distribution (filmudlejning, videomarkedet, m.v.) og konsumption (publikums TV- og filmforbrug).

Der er selvfølgelig mange andre måder at afgrænse undervisningsforløbene på, f.eks. omkring et bestemt produktionsselskab, filmkritik, statslige støtteformer og alternativ filmproduktion.

For at sikre en alsidig gennemgang af de valgte forløb fastsætter bekendtgørelsen, at følgende synsvinkler og deres indbyrdes sammenhæng indgår i arbejdet:

1. en æstetisk synsvinkel

2. en produktionsmæssig synsvinkel

3. en historisk synsvinkel

4. en institutionel synsvinkel

5. en sociologisk-psykologisk synsvinkel.

Alle 5 synsvinkler er vigtige for en helhedsforståelse af mediernes særegne karakter og af deres samfundsmæssige funktioner. Det står læreren og holdet frit at vælge synsvinklerne på det enkelte forløb. Dog skal alle 5 synsvinkler være inddraget i den samlede teoretiske undervisning.

Indholdet af de 5 synsvinkler kan ikke beskrives udtømmende her, men der kan peges på følgende elementer:

1. En æstetisk synsvinkel

* analyse af det enkelte billede, montagen, klipperytmen, farvebrugen, det narrative og det dramatiske forløb, lyden, forholdet mellem lyd og billede, produktets værdisystem og fascinationselementer

* karakteristik af de enkelte mediers særlige virkemidler

* definition af genre og genrebrud

* karakteristik af producer/instruktør

2. en produktionsmæssig synsvinkel

* produktion og økonomi

* produktionsprocessen fra ide til færdigt produkt

* produktionsteknik og programafvikling

3. En historisk synsvinkel

* mediernes udvikling og deres placering i samfundet set i sammenhæng med de politiske, økonomiske, teknologiske og bevidsthedsmæssige ændringer

* filmens, de elektroniske mediers og øvrige massemediers indbyrdes afhængighed og påvirkning.

4. En institutionel synsvinkel

* forskellige produktionsformer, eksempelvis DR-produktioner, TV-2, lokal-TV, udenlandske produktionsformer, selvfinansierede og statsstøttede film, workshop-film, private videoselskaber

* forskellige distributionsformer: æterbåren TV, satellit-TV, kabel- TV, videoudlejning, biografsystemet, SFC, private udlejningsselskaber, Amts- og Landscentraler, interaktivt video.

5. En sociologisk-psykologisk synsvinkel

* forskellige massekommunikationsteorier

* medieforbrug og målgruppe

* film- og TV-kritik

* teorier om påvirkning, perception og fascination

* filmcensur.

De 5 synsvinkler kan alene af tidsmæssige grunde ikke indgå i ethvert undervisningsforløb, men i den samlede undervisning skal elementer fra de 5 synsvinkler inddrages i arbejdet.

Undervisningsmateriale:

Ved ethvert undervisningsforløb er man nødt til at tage udgangspunkt i det tilgængelige materiale og i elevernes interesse.

Udbudet af 16 mm og video er efterhånden ganske omfattende hos de private udlejningsselskaber, Statens Filmcentral og amts- og landscentralerne. Der er således gode muligheder for at tilrettelægge alsidige og spændende undervisningsforløb.

Valget af undervisningsforløb kan også være afhængigt af det tilgængelige, skriftlige materiale. Som regel vil det være nødvendigt at sammensætte materialet af artikler fra tidsskrifter, anmeldelser i dagspressen, uddrag af dansk og udenlandsk filmlitteratur m.m. Herudover kan det anbefales, at holdet får udleveret en grundbog, som giver en mere generel indføring i fagets discipliner.

Da en væsentlig del af undervisningsmaterialet vil være film- og TV- produktioner, som eleverne kun vil få mulighed for at se een gang, kan det anbefales, at der til enhver forevisning udleveres skriftligt materiale i form af anmeldelser, credits, o.lign. Derved vil eleverne have nemmere ved at fastholde film- og TV-produktionerne, også ved eksamensforberedelsen.

Arbejdsformer:

Det er vigtigt, at eleverne meget tidligt orienteres om de arbejdsformer, der anvendes i faget. I de teoretiske discipliner vil eleverne kunne trække på erfaringer fra andre fag, men den specielle notatteknik under forevisning af film- og TV-produktioner må introduceres og indlæres.

I forbindelse med fagets praktiske discipliner må der afsættes tid til at orientere om det helt specielt forpligtende gruppearbejde, der er nødvendigt ved den praktiske medieproduktion. Denne orientering skal også perspektiveres til eksamenssituationen, hvor gruppen kollektivt har ansvaret for produktionen.

Arbejdsformen i forbindelse med det praktiske mediearbejde er krævende, men arbejdsformen kan også give eleverne tryghed og skabe gensidig inspiration. Det er en indbygget læreproces i det praktiske/ kreative gruppearbejde, at eleverne bliver nødt til at opprioritere værdier som samarbejdsevne, åbenhed over for andres ideer og ansvar over for den fælles planlægning. Eleverne skal tidligt i undervisningsforløbet gøres bekendt med det praktiske gruppearbejdes særlige muligheder, krav og problemer, for at sammensætningen og udbyttet af deres arbejdsgrupper kan blive optimal.

Udadrettede aktiviteter:

I forbindelse med de enkelte undervisningsforløb må man overveje, hvilke aktiviteter det valgte emne giver mulighed for uden for skolen. Udadrettede aktiviteter skal betragtes som en naturlig del af arbejdet i såvel fagets teoretiske som praktiske discipliner, og som en god mulighed for at inddrage andre indfaldsvinkler til det stof, der arbejdes med.

De udadrettede aktiviteter kan være institutionsbesøg, f.eks. til Danmarks Radio, lokale TV-stationer, filmstudier, reklameselskaber, Filmmuseet, Filminstituttet, workshops, forskningsmiljøer på universiteterne og dagbladenes anmelderredaktioner.

Medieproduktion har et indbygget udadrettet element i sig. Medieproduktioner skal ses af andre end blot af skaberne. Det kan derfor anbefales at arrangere forevisninger af elevproduktioner på skolen, eventuelt for lokalsamfundet og for specielle grupper, der har været involveret i projektet. I denne sammenhæng må holdet overveje under hvilken form forevisningen skal foregå og hvordan produkterne skal lanceres for målgruppen.

Tværfagligt samarbejde:

Kun meget sjældent vil det være muligt for film- og TV-kundskab at deltage i tværfaglige projekter med delvis eller fuld integration, da holdsammensætningen i film- og TV-kundskab næppe vil forekomme i andre fagkombinationer. Men det må ikke afholde holdet fra at undersøge de oplagte tværfaglige samarbejdsmuligheder, som faget kan tilbyde, selv om måske kun en mindre gruppe af eleverne vil få fuld glæde af samarbejdet. Undervisningen i film- og TV-kundskab skal selvfølgelig struktureres således, at den altid udgør en meningsfuld helhed for samtlige elever, men der vil kunne etableres mange tværfaglige projekter med såvel fælles- som valgfag, hvor man kan trække på en viden, som eleverne har fra andre fag eller man kan tilbyde en viden, som kan supplere arbejdet i disse fag. Eksempler på sådanne projekter kan være »Danmark i 60'erne«, »politisk propaganda«, »ungdomskultur«, »fascismens billeder«, »miljødebat«, »moderne fransk film«, osv., osv.

I det praktiske arbejde, hvor holdet i forvejen er delt op i mindre enheder, kan det være nemmere at etablere et tværfagligt samarbejde. Også i betragtning af det store arbejde, der indgår i praktikprojektet vil det ofte være hensigtsmæssigt at inddrage flere fag. Elevernes interesse og arbejde i andre fag kan med fordel inddrages ved emnevalget til eksamensprojektet.

Også ved virksomhedsbesøg, studierejser o.lign. vil faget film- og TV-kundskab kunne indgå meningsfuldt i et tværfagligt samarbejde. Filmelever kan i sådanne sammenhænge dels foretage en dokumentation i billeder og lyd af de indhøstede erfaringer, dels eventuelt foretage en bearbejdelse af studierejsen, praktikforløbet o.lign. (rapportskrivning) i et billedmedie (film, video, lyd/dias). Herved kan erfaringerne fastholdes og eventuelt også anvendes i undervisningssituationer for andre elever.

Film-, video- og lyd/dias-produktion kan også indgå som internt kommunikationsmiddel i mange konkrete situationer på skolen. I forbindelse med feature- og emnedage/uger kan der laves reportager, nyhedsudsendelser eller fiktionsprogrammer, som kan vises for resten af skolen.

Filmelevernes produktioner kan endvidere indgå som en naturlig del af programmet i forbindelse med elevkulturaftener, forårskoncerter, juleafslutning, åbent hus, m.m.

Edb i film- og TV-kundskab:

Edb-teknologien kan betragtes som en del af det moderne samfunds måde at bearbejde, forvalte og kommunikere informationer på og vil således kunne indgå i undervisningen. Som hovedregel vil dette aspekt dog ikke indtage en central rolle, men fortrinsvis blive berørt i forbindelse med forløb, der er centreret om andre problemstillinger i faget.

I forbindelse med en generel indføring i TV-mediet vil man eksempelvis kunne inddrage transmissionsproblematikken (kabel, satellit m.v.). Perspektiverne i et fuldt udbygget bredbåndsnet kan undersøges: hvilke konsekvenser får det for den enkelte seer? Hvorledes kontrollerer man datatransmitterede informationer? etc.

En anden mulighed for undervisning med edb kan være at inddrage og analysere forskellige computerspil. Eksempelvis kan man undersøge eventyr/rollespillene som genre og foretage en analyse af hvordan disse spil forholder sig til beslægtede genrer i andre medier. Computerspil kan bl.a. behandles ud fra en historisk, æstetisk og perceptionspsykologisk indfaldsvinkel.

Derudover kan man som forløb vælge at beskæftige sig med film og TV- produktioner, der tematiserer problemstillinger i forbindelse med edb og ny teknologi.

Edb-teknologiens indflydelse på film og TV's æstetik og teknik kan ligeledes undersøges, eksempelvis computergrafik og elektronisk manipulation af billedet. Institutionsbesøg vil naturligt kunne indgå i et sådant undervisningsforløb.

I det praktiske arbejde kan eleverne evt. selv lave credits og computergrafik, afhængigt af skolens edb- og videoudstyr.

Eksamen:

Der stilles ingen specifikke tidsmæssige krav til eksamensproduktionen, da længden bl.a. vil være afhængig af det valgte emne og medie. Eksamensproduktionen skal dog mindst indeholde de basale produktionsfaser lyd/billed-optagelse samt klipning/editering - uanset medievalget.

Opgivelserne til de teoretiske forløb skal samles i klart definerede emner, perioder eller temaer, hvor man angiver indholdet og en eventuel tidsafgrænsning samt det benyttede materiale (såvel skriftligt som ikke-skriftligt materiale).

Det opgivne skriftlige materiale skal omhandle både film og de elektroniske medier.

Behandlingen af film og de elektroniske medier kan være integreret i samme forløb.

Der gives een karakter for den samlede præstation. De to dele af prøven skal have samme vægt.

Prøven i praktisk medieproduktion (gruppeeksamen) og prøven i teoretisk medieanalyse (individuel eksamen) skal afholdes samme dag. Gruppeeksamen skal afvikles før den individuelle eksamen. Karakteren meddeles, når begge delprøver er overstået.

Grundlaget for gruppeprøven er gruppens medieproduktion samt gruppedeltagernes indledende oplæg. Gruppens oplæg kan indeholde følgende punkter:

* kort redegørelse for arbejdsdeling/ansvarsområder i produktionsfaserne

* kort beskrivelse af medieproduktionen i forhold til den oprindelige ide, begrundelse for valg af medie, budskab samt beskrivelse af valgte tekniske løsninger

* karakteristik af medieproduktionen: genre, stil - herunder billedkomposition, klipning, billed- og lydside m.v. samt redegørelse for kommunikationssammenhæng og -effekt

* evaluering: forslag til forbedringer udtryksmæssigt og teknisk, indhøstede erfaringer og viden.

Citater fra medieproduktionen kan på foranledning af gruppen, eksaminator eller censor fremvises under eksamensforløbet.

Den resterende del af gruppeeksamen forløber som en samtale mellem eksaminator, censor og elever. Det er samtalens formål at klarlægge elevernes mediebevidsthed på baggrund af deres produktion. Der gives en individuel delkarakter ved gruppeeksamen. Ved fastsættelsen af delkarakteren i praktik skal hovedvægten lægges på en vurdering af medieproduktionen. Derudover indgår gruppens indledende oplæg samt den efterfølgende samtale i vurderingen.

Ved den teoretiske, individuelle eksamen skal eksamenscitaterne ledsages af et ark indeholdende de nødvendige credits. Ved citater fra større film- og TV-produktioner kan det være nødvendigt at give et kort resume, der klarlægger citatets baggrund. Derudover kan der stilles vejledende spørgsmål, som gør det klart for eksaminanden, hvilke synsvinkler, der kan anlægges på citatet.

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelsens paragraf er udeladt