Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledende retningslinjer for faget geografi i gymnasiet


Dette er hæfte nr. 13 i en serie på 28 om reglerne for fagene i gymnasiet. Det indeholder de bestemmelser om geografi, som er fastsat i § 14 i bekendtgørelse af 4.november 1987 om fagene i gymnasiet og i § 1 i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fagene m.v. i gymnasiet af 21. marts 1988. (* 1) Desuden indeholder hæftet de vejledende retningslinier for faget. (* 2)

Vejledende retningslinier

Geografi

Generel indledning

Undervisningen i geografi beskæftiger sig med de natur- og samfundsgivne forudsætninger for menneskets materielle levevilkår på Jorden, med den regionale og globale variation i disse forudsætninger, samt med menneskets aktiviteter og disses konsekvenser for miljøet og naturen.

Vi lever i en tid, hvor øget erkendelse og hastig teknologisk udvikling muliggør en stadig mere omfattende naturbeherskelse. Samtidigt forekommer der både i Danmark og ude i verden flere og flere eksempler på, at grænserne for naturudnyttelsen overskrides - gennem ressourceforbrug, jordødelæggelse og forurening af miljøet. Dette understreger betydningen af, at eleverne gennem deres geografiundervisning tilegner sig en dybtgående viden om processer og sammenhænge i naturen som baggrund for at forstå konsekvenserne af et givet indgreb i miljøet.

Udveksling af varer, teknologi, viden og ideer knytter landene tættere til hinanden, materielt og kulturelt, og øger samtidig den gensidige afhængighed, økonomisk, politisk og teknologisk.

Hvis de internationale relationer skal kunne udvikle sig til gensidig gavn og i gensidig forståelse mellem landene, er et indgående kendskab til andre lande og kulturer nødvendigt.

For at kunne tage stilling til menneskers levevilkår i vor nære omverden og i fjerne lande på en ansvarlig og handlingsorienteret måde, er det vigtigt, at eleverne bliver i stand til at beskrive, analysere, kombinere og vurdere forudsætningerne for de forskelligartede samfund, som udgør rammen for menneskers materielle udfoldelse. Det bliver derfor et centralt mål med undervisningen at vise samspillet mellem de naturgivne, historiske, politiske, teknologiske og økonomiske forudsætninger for produktionen, således som den foregår og udvikler sig rundt om på jordkloden.

Menneskers levevilkår og samspillet mellem natur og samfund bliver således to overordnede synsvinkler i undervisningen på begge de niveauer, hvor der undervises i faget.

Der lægges vægt på, at eleverne bliver fortrolige med såvel naturvidenskabelige som samfundsvidenskabelige metoder under arbejdet med problemstillinger, der inddrager og integrerer forskellige områder af faget, idet fagets syntesekarakter herigennem understreges.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at de to niveauer i geografi er ret ensartede i formål og opbygning. Mellemniveauets progression i forhold til det obligatoriske niveau består navnlig i, at eleverne ved mere selvstændigt arbejde og fordybelse i teorier opnår større viden samt videreudvikler evnen til selvstændig og nuanceret stillingtagen til danske og internationale problemer.

Undervisningen tilrettelægges ud fra brede emner, som sikrer sammenhæng og helhedsperspektiv. Det enkelte emne formuleres inden for et af fagområderne eller på tværs af disse. Der vælges mindst 3 og højst 5 emner. Vælges 4 eller 5 emner, kan eet af dem være valgtfrit. Valget af emner foregår i samarbejde med eleverne.

I slutningen af undervisningsvejledningen er der givet eksempler på årsforløb, som viser forskellige måder at sammensætte emner på.

Undervisningens indhold

Obligatorisk niveau

Generelt

Undervisningen skal planlægges således, at både fagets naturside og dets samfundsside behandles indgående, og således at samspillet mellem natur og menneske samt konsekvenserne heraf indtager en central plads. Grundlæggende geografiske arbejdsmetoder benyttes i denne læreproces.

Undervisningen på det obligatoriske niveau skal på den ene side fremstå som et afsluttet hele, hvilket sikres gennem et bredt emnevalg, og på den anden side skal det udgøre grundlaget for det videre arbejde i mellem niveaufaget i 3.g. Emnevalget skal foretages således, at både lokale, nationale og globale forhold behandles, ligesom i- og u-lande samt deres indbyrdes relationer inddrages.

Blandt emnerne kan indgå et valgfrit emne, hvis stofområde ligger uden for de nedenstående 3 fagområder, f.eks. Infrastrukturen i Danmark, Produktion af og handel med kobber.

Fagområder

Naturgrundlag og miljø

Eleverne skal opnå indsigt i hvorledes menneskets aktiviteter er afhængige af naturgrundlaget og samtidig påvirker dette. Samspillet mellem mennesket og naturen skal forstås dels på grundlag af viden om naturgivne forhold vedrørende Jorden og dens atmosfære, dels ud fra kendskab til den teknologiudvikling, der indvirker på naturudnyttelsen.

De miljømæssige konsekvenser af menneskets aktiviteter belyses, f.eks. påvirkningen af havet, landskabet, ferskvandet og jordbunden.

Globale klimaforhold og vandets kredsløb behandles som grundlag for forståelsen af de naturgivne rammer for produktion og levevilkår.

Eleverne skal opnå en sådan indsigt i Jordens klima, at de bliver i stand til at forklare lokale og regionale variationer i temperatur- og nedbørsforhold. Den ulige fordeling af stråling samt af land og hav på kloden kan sammen med strålings- og energibalancebetragtninger indgå i behandlingen af den globale temperaturfordeling og cirkulationen i atmosfæren.

Det vil være hensigtsmæssigt at analysere vandets kredsløb - nedbør, fordampning, afstrømning - ved hjælp af balancebetragtninger.

Eleverne skal endvidere opnå kendskab til opbyggende og nedbrydende processer i jordoverfladen og i jordskorpen ved inddragelse af stof fra eet eller flere af områderne geomorfologi, jordbundslære, råstofgeologi og den pladetektoniske model.

Landskabs- og jordbundsdannende processer knyttes naturligt til klima, hydrologi og det geologiske udgangsmateriale.

Ved arbejdet med råstofgeologien kan forskellige fysiske miljøers betydning for råstoffernes dannelse betones.

Erhverv og befolkning

Fagområdet beskæftiger sig med mennesket som producent, forbruger og ressource og som en formende faktor for vore fysiske omgivelser.

I behandlingen af erhvervsgeografien anskues mennesket væsentligst som producent. Undervisningen skal give indblik i erhvervsudøvelse under forskellige naturmæssige, teknologiske, økonomiske og politiske betingelser. Det dynamiske aspekt betones, ligesom samspillet mellem de faktorer, der påvirker udviklingen, belyses.

Erhvervsanalysen kan koncentrere sig om et enkelt erhverv eller en branches produktion eller aktivitet. Ændringer i teknologi, produktionsstruktur, rumlig organisation, anvendelse af energi og råstoffer og andre karakteristika ved erhvervsaktiviteten kan være temaer, der belyses og forklares.

Fagområdet omfatter tillige en gennemgang af et erhverv i Danmark, f.eks. Dansk fiskeri, Tekstil- og beklædningsbranchen eller Turismen. Desuden skal fagområdet give et overblik over den danske erhvervsudvikling og erhvervsstruktur.

I behandlingen af befolkningsgeografien anskues mennesket som ressource og forbruger. Analysen af befolkningsforhold kan relateres til beskæftigelsespotentialer, produktion, forbrug, bæreevnebetragtninger og menneskers levevilkår. Arbejdet med befolkningsforholdene omfatter grundlæggende dele af demografien, herunder demografisk transition og migration.

I behandlingen af kulturlandskabet anskues mennesket som en formende faktor for vore fysiske omgivelser. Eleverne skal opnå en erkendelse af, at kulturlandskabet er et resultat af de naturgivne forudsætninger og menneskets aktiviteter.

Træk af kulturlandskabet i by eller på land kan fremdrages i tilknytning til erhvervsanalysen eller til en regional analyse af et lokalområde. Analyserne kan relateres til befolkningsudvikling, til produktionsformernes udvikling eller til erhvervssammensætningen. Temaer som arealanvendelse, bebyggelsesforhold, bysystem og infrastruktur eller andre udtryk for menneskets omformning af den oprindelige natur kan behandles.

Regional analyse

Den regionale analyse beskæftiger sig med et nærmere afgrænset geografisk område, som kan være en del af et land, et land eller en gruppe af lande. Der arbejdes med forskellige typer af regioner.

Analysen skal give en forståelse af, hvilke generelle og specifikke naturmæssige og menneskeskabte forhold, der er med til at definere og konstituere den konkrete region. I analysen udvælges de aspekter, der er afgørende for den pågældende regions særkende, og analysens enkelte dele sættes ind i en sammenhæng. Produktion og levevilkår indgår som en central del af arbejdet med regionen.

Een angrebsvinkel kan være at beskrive og klassificere området ud fra udvalgte temaer som arealanvendelse, landskabstyper, klima- og afstrømningsforhold, infrastruktur, bebyggelse og pendlingsoplande etc. med henblik på at udskille regioner.

En anden angrebsvinkel kunne være at finde de træk, der karakteriserer regionen i forhold til dens omgivelser.

Analysen kan endvidere tage udgangspunkt i regionens relationer til omverdenen, f.eks. således, at problemstillinger fra i- og u-lande og deres indbyrdes relationer bliver belyst.

Mellemniveau

Generelt

Som på obligatorisk niveau skal emnevalget foretages således, at både fagets naturside og dets samfundsside behandles indgående, og således at samspillet mellem natur og menneske samt konsekvenserne heraf indtager en central plads.

Der anlægges såvidt muligt en overordnet global og international synsvinkel på emnerne. Dette indebærer, at de enkelte emner søges sat ind i en global og international sammenhæng, hvor det er relevant. Eks.: Ghana's fødevareproduktion relateres til verdens fødevareproduktion, Dansk landbrug relateres til EF. Det er vigtigt, at såvel den primære som den sekundære og tertiære erhvervssektor bliver tilgodeset gennem emnevalgene.

Blandt emnerne kan indgå eet valgfrit emne, hvis stofområde ligger udenfor de nedenstående 4 fagområder. Eks.: Turisterhvervet i Vestjylland, Naturkatastrofer, Det glaciale landskabs omformning i Frederiksværkegnen, eller Jordbundsdannelse og -ødelæggelse.

Fagområder

Geologiske ressourcer og deres udnyttelse.

Der søges i undervisningen skabt forståelse for en hensigtsmæssig udnyttelse af klodens ressourcer og for nødvendigheden af at tage forholdsregler mod de negative virkninger af ressourceudnyttelsen. Der lægges vægt på, at udnyttelsen af råstoffer er betinget af såvel de naturgivne forudsætninger som den teknologiske, transportmæssige, markedsmæssige, økonomiske og politiske udvikling. Eleverne skal gennem undervisningen opnå en fornemmelse af den geologiske udviklingshistorie baseret på det aktualistiske princip.

Fagområdet skal give indsigt i geologiske processer på Jordens overflade og i skorpen set i forbindelse med råstoffernes dannelse og udnyttelse. Råstofferne omfatter: a) energiråstoffer som f.eks. olie, gas, kul og uran, b) de metalliske råstoffer som f.eks. jern, aluminium og kobber, c) industrimineraler som f.eks. kvarts, salte og asbest samt d) bygge- og anlægsmaterialer som f.eks. sten, grus, ler og kalk. Desuden henregnes vand til de geologiske ressourcer. Mindst eet eksempel blandt de nævnte råstoffer behandles indgående.

Råstoffernes geografiske fordeling på såvel geologiske stormiljøer som på forskellige landegrupper samt deres produktions-, distributions- og markedsforhold skal belyses. Miljømæssige spørgsmål i forbindelse med brydning og oparbejdning såvel som anvendelse af råstofferne kan ligeledes indgå. Vælges vand som ressource, vil det være naturligt at lægge vægt på den del af det hydrologiske kredsløb, der angår overfladevandets, grundvandets og de løse aflejringers fysisk/kemiske forhold. Endvidere kan den samfundsmæssige udnyttelse af vand som ressource og de miljømæssige konsekvenser heraf behandles.

Produktion, teknologi og miljø

Fagområdet skal give eleverne forståelse af væsentlige sammenhænge mellem miljø, økonomi og levevilkår og den produktion, som danner forudsætning for menneskets eksistens. Målet er bl.a. at eleverne sikrer sig indsigt i konsekvenserne af menneskets udnyttelse af naturressourcerne i forbindelse med produktion.

Der arbejdes med de økonomiske, økologiske og teknologiske aspekter af en udvalgt produktion eller et produktionssystem. Behandlingen kan f.eks. omfatte forskellige aspekter af primær produktion, energiproduktion, industriel produktion eller kan omfatte en analyse af et produktionssystem i et nærmere afgrænset geografisk område. Der kan i analyserne lægges vægt på de konsekvenser, teknologivalget har for ressourceanvendelsen, produktionen, miljøet, arbejdskraften og menneskers levevilkår.

Det vil ofte være hensigtsmæssigt at inddrage betydningen af stof- og energistrømme i produktionssystemet. Arbejdes der med humane økosystemer, kan eleverne stifte bekendtskab med stof- og energiressourcer, stof- og energiomsætning, balancebetragtninger mv.

Angrebsvinklerne er mange, idet det er muligt at vælge emner så der f.eks. indgår en analyse af et enkelt produkt (ris, stål), et veldefineret produktionssystem (flyttemarksbrug på Borneo), et samlet industriområde (Ruhr), en global produktion (verdens fødevareproduktion), et tertiært erhverv med miljøproblemer.

Verdenshandel og udviklingsanalyse

Fagområdet skal give eleverne mulighed for at forstå baggrunden for den forskelligartede udvikling rundt i verden samt for at kunne vurdere udviklingsmulighederne i de enkelte regioner. Undervisningen skal omfatte den internationale handels markedsforhold, interaktionen mellem landene samt udviklingen i den internationale arbejdsdeling. Endvidere skal fagområdet sikre viden om forskelligartede udviklingsproblemer og tillige belyse forskellige strategier til løsning af udviklingsproblemerne.

Ved behandlingen af fagområdet er det vigtigt at inddrage betydningen af de naturmæssige, teknologiske, økonomiske og politiske forhold - nationalt og globalt.

I undervisningen kan indgå de naturgivne og de historiske forudsætninger for ressourceudnyttelse, produktion, monoproduktion og -eksport, handelsstruktur, udviklingsstrategier og u-landsbistand.

Afhængig af emnevalget kan der tages udgangspunkt i en region, i et produkt, i samhandelen mellem i-lande og u-lande eller generelt i den internationale arbejdsdeling.

Kulturlandskab og fysisk planlægning

I undervisningen skal eleverne opnå en forståelse af, hvorledes kulturlandskabet viser menneskets udnyttelse af naturressourcerne til forskellig tid, og hvordan menneskets lokale omgivelser er dannet og struktureret.

I fagområdet arbejdes med kulturlandskabsanalyser som omfatter såvel naturmiljøet som de økonomiske, sociale og produktionsmæssige forhold, der har indflydelse på samspillet mellem mennesket og dets omgivelser. Eksempelvis kan inddrages behandling af landskabsformer, landskabsudnyttelse, infrastruktur, bebyggelse og lokaliseringsmønstre. Analyser af kulturlandskabet kan koordineres med behandling af de planlægningsmæssige aspekter vedrørende såvel det åbne land som byerne. Behandles områder, hvor det åbne land dominerer, vil jordbrugets arealanvendelse være et centralt aspekt. Arealanvendelsen og lokaliseringsmønstre kan sættes i relation til landskabsformer og jordbundsforhold. Vælges der at arbejde med byen, kan bysystemets strukturering af kulturlandskabet analyseres. Ved detailanalyser i større bymæssige områder vil det være naturligt at behandle ændringer i arealanvendelsen og deres tilknytning til samfundets produktion og forbrug. Danske og udenlandske eksempler kan anvendes, afhængig af emnevalget.

En hensigtsmæssig angrebsvinkel kan være en historisk analyse af kulturlandskabets ændring. Det vil åbne mulighed for at belyse naturgrundlagets varierende betydning som ressource for menneskets aktiviteter, ligesom forskellige økonomiske, sociale og lovgivningsmæssige forhold kan inddrages.

En anden angrebsvinkel kan være at analysere de regionale forskelle mellem kulturlandskaber eller kulturlandskabselementer.

Inddragelse af detaljeret kortmateriale samt evt. flyfotos og satellitbilleder vil være hensigtsmæssigt.

Koordinering af undervisningen med samfundsfag og biologi

Elevernes valg af henholdsvis samfundsfag eller biologi på højt niveau afspejler deres interesse for og ønsker om at fordybe sig inden for enten det samfundsvidenskabelige eller det biologisk- naturvidenskabelige fagområde.

Mellemniveaufaget geografi kan gennem emnevalget og indholdet af de enkelte emner imødekomme elevernes forskellige interesser, idet det er muligt indenfor visse grænser at tone faget i forskellige retninger. Dette indebærer, at det inden for bekendtgørelsens rammer vil være muligt at udarbejde ret forskelligartede forløb for elever, der har henholdsvis samfundsfag og biologi på højt niveau, uden at undervisningsfaget geografis særkende af den grund sættes over styr.

Eleverne møder i 3.g med meget forskellige forudsætninger. Eleverne på den matematiske linie med biologi på højt niveau har ved starten af 3.g haft mange undervisningstimer indenfor det naturvidenskabelige fagområde, mens eleverne på den sproglige linie med samfundsfag på højt niveau kun har haft naturfag, biologi og geografi. Omvendt har elever med samfundsfag oparbejdet et solidt grundlag indenfor det samfundsvidenskabelige område gennem 2.g. Alene på baggrund af de forskellige forudsætninger vil både indholdet og den faglige dybde variere meget på de to hold.

For at skabe den størst mulige sammenhæng mellem fagene og for at udnytte de forskellige elevforudsætninger optimalt, vil det være hensigtsmæssigt, at der meget tidligt i forløbet foretages en koordinering af undervisningen i geografi og henholdsvis samfundsfag og biologi. Det vil undervejs i 3.g være naturligt at etablere et tværfagligt samarbejde.

Skriftligt arbejde

I det skriftlige arbejde skelnes der mellem A- og B- opgaver. Arbejdet med begge opgavetyper foregår normalt i timerne.

A-opgaver omfatter opgaver, journaler og rapporter, der stiller eleverne overfor veldefinerede problemstillinger. Eksempler på A- opgaver kan være udarbejdelse af tematiske kort, kartering samt analyse og vurdering af statistisk materiale.

A-opgaver omfatter tillige journaler eller rapporter udarbejdet i tilknytning til eksperimentelt arbejde og til ekskursioner. Eksempler herpå kan være journaler/rapporter omhandlende indsamling og analyse af jordbundsprøver og vandkvalitetsmålinger samt bearbejdning og vurdering af indsamlet materiale fra institutions- og virksomhedsbesøg.

B-opgaver omfatter opgaver og rapporter hvor det i det væsentligste er eleverne, der har formuleret problemstillingen, bearbejdet stoffet og draget konklusioner ud fra materialet. B-opgaver kan bygge på eksperimentelt arbejde, ekskursioner eller spørgeskemaundersøgelser, men kan også være teoretiske opgaver som f.eks. analyse af Udviklingsmuligheder i den brasilianske industri eller en analyse af de Naturgivne forudsætninger for landbrugsproduktionen på to forskellige lokaliteter i Danmark.

På det obligatoriske niveau ligger hoveddægten på A- opgaver, på mellemniveauet forskydes vægten mod B- opgaver.

Det skriftlige arbejde indgår i eksamensopgivelserne og kan inddrages i eksaminationen.

Undervisningens tilrettelæggelse

Generelt

Undervisningsform, undervisningsemner og - i det omfang det er muligt - undervisningsmaterialer vælges af lærer og elever i fællesskab.

Både på obligatorisk niveau og mellemniveau er det vigtigt, at emnevalget og tilrettelæggelsen foretages således, at der sikres en faglig bredde. Elever og lærer skal her være opmærksomme på risikoen for, at undervisningen kan komme til at bestå af en række isolerede emner uden indbyrdes sammenhæng. Planlægningen må således søge at tilgodese den faglige bredde, samtidigt med at undervisningen sikres et helhedspræg.

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne arbejder med både natur- og samfundsvidenskabelige arbejdsmetoder.

Introduktion

Obligatorisk niveau

Elevernes forudsætninger er meget forskellige. Deres geografiske viden bygger primært på undervisningen i 6.-7. klasse, og kun få elever har haft faget som valgfag i folkeskolens øverste klasser. Når eleverne får geografiundervisning i 2.g, er der endvidere forskelle i deres erhvervede naturvidenskabelige basisviden, afhængigt af deres valg af linie. De forskellige forudsætninger øger behovet for en introduktion til faget.

Introduktionen skal præcisere muligheder for og krav til geografiundervisningens indhold og metoder. Samtidig skal den danne grundlag for elevernes medbestemmelse.

Det første emne, der overvejende planlægges af læreren, må have en sådan varighed, at en præsentation af centrale problemstillinger og arbejdsmetoder i faget muliggøres. Der skulle hermed være skabt grundlag for en diskussion af undervisningens indhold og form samt for planlægningen af efterfølgende undervisningsforløb. Det er vigtigt, at eleverne bliver opmærksomme på fagets bredde og mangfoldigheden af det materiale, der kan anvendes i undervisningen.

Mellemniveau

Introduktionen af mellemniveaufaget vil i højere grad have karakter af en planlægningsfase. Planlægningen skal tage højde for de forskellige elevforudsætninger afhængigt af emnevalget i 2.g. Endvidere skal der på et meget tidligt tidspunkt ske en koordinering med undervisningen i henholdsvis samfundsfag og biologi. Det er i planlægningsfasen vigtigt at vise, at valgfaget kan sammensættes på mange forskellige måder.

Arbejdsformer, materialer etc.

Som regel vil de forskellige arbejdsformer som klasse- og gruppeundervisning samt lærer- og elevoplæg komme i anvendelse i løbet af skoleåret. I den daglige undervisning vil diskussion og uddybning af de enkelte emner ofte være den foretrukne undervisningsform. Det kan suppleres med inddragelse af studier i fagbibliotek, eksperimentelt arbejde, ekskursioner m.v. På mellemniveauet skal eleverne have mulighed for selvstændig problemformulering med efterfølgende opsøgning, udvælgelse og bearbejdning af geografisk materiale.

I valget af arbejdsformer skal der drages omsorg for, at behovet og muligheden for faglig udfoldelse tilgodeses hos de forskellige elevgrupper blandt såvel piger som drenge.

Det er relevant, at elevernes studieteknik, herunder deres arbejdsmetoder og arbejdsvaner drøftes og evalueres undervejs i forløbet.

Gennem materialevalget kan eleverne få et indtryk af variationen i de kilder, som det er nødvendigt at anvende for at belyse de problemer, der tages op i undervisningen. En stor del af dette materiale forefindes i undervisningslokalet, f.eks.: atlas, topografiske kort, vægkort, vejrkort, flyfotos, satellitbilleder statistik, håndbøger og dias. Det er hensigtsmæssigt, at apparatur som antiskop, lysbord, måleudstyr, edb-faciliteter samt udstyr til digital billedbehandling er let tilgængeligt. Derudover kan materialer fra biblioteker, ambassader, interesseorganisationer og lignende inddrages. Det er vigtigt, at eleverne selv prøver at indsamle materiale. Brug af tidsskrift- og avisartikler kan sikre aktualiteten i undervisningen. Fremmedsproget materiale kan anvendes; sker det i et større omfang, kan der samarbejdes med et sprogfag.

Under arbejdet med de enkelte emner vil det ofte være relevant at inddrage edb i undervisningen. Det kan være i form af simulations- eller prognosemodeller, edb-grafik, statistisk behandling af store datamængder eller digital billedbehandling.

Det vil være nyttigt i løbet af et skoleår at kunne indbyde een eller flere gæstelærere fra erhverv, institutioner eller organisationer til undervisning eller diskussion i klassen.

Tværfagligt samarbejde

For at give eleverne mulighed for i højere grad at se sammenhænge i de behandlede problemstillinger er det hensigtsmæssigt at etablere samarbejde med andre fag.

Det tværfaglige samarbejde kan variere fra parallellæsning, hvor samme emne behandles i de involverede fag, men uden at der af den grund er foretaget ændringer i timestrukturen, til integrerede forløb, hvor skemaet brydes op, og hvor det overvejende er emnet, der er styrende for de nødvendige valg. Valget af samarbejdspartner afhænger af såvel fag, hold og timestruktur som af det valgte emne.

På det obligatoriske niveau er mulighederne mange, da det på begge linier er muligt at etablere et samarbejde med dansk, historie og engelsk. Samarbejdet med de øvrige sprogfag og idræt kan vanskeliggøres af holddannelserne. På den sproglige linie vil et tæt samarbejde med naturfaget give eleverne nogle bedre forudsætninger indenfor den naturvidenskabelige del af det geografiske arbejdsfelt. På den matematiske linie kan der tilsvarende samarbejdes med matematik og fysik.

På mellemniveauet er det mest naturligt at samarbejde med samfundsfag og biologi, jfr. afsnittet om en koordinering af undervisningen med disse fag.

Ekskursioner og studierejser

Ekskursioner og herunder feltstudier indgår som et naturligt led i geografiundervisningen.

Ekskursioner behøver ikke at være langvarige, men kan omfatte lokale feltanalyser, virksomhedsbesøg eller interviews af et par timers varighed.

På ekskursioner vil det ofte være hensigtsmæssigt at indsamle materiale til behandling i efterfølgende timer. Ekskursioner følges op af rapportering i skriftlig eller anden materiel form (film, udstilling).

Flerdagsekskursioner eller studierejser, der strækker sig over flere dage, kan planlægges som et tværfagligt samarbejde om et fælles emne.

For både ekskursioner og studierejser gælder, at det behandlede stof indgår på samme måde som den øvrige del af stoffet i forbindelse med eksamen.

Mundtlig eksamen

Eksamensspørgsmålet opdeles i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad. Der skal gives eleven mulighed for at demonstrere overblik over centrale stofområder samt at vise evne til selvstændig perspektivering. Spørgsmålene ledsages af bilagsmateriale - kort, flyfotos, statistisk materiale etc. - der for størstepartens vedkommende skal være ukendt for eksaminanden, men som ikke principielt adskiller sig fra de materialer, eksaminanden har været præsenteret for i den daglige undervisning. Anvendes fremmedsproget bilagsmateriale, suppleres det med en oversættelse i nødvendigt omfang.

Eksempler på årsforløb

De følgende undervisningsforløb viser eksempler på, hvordan emnerne kan sammensættes, så de tilsammen opfylder bekendtgørelsens krav til det faglige indhold. Det skal understreges, at der kan vælges utallige andre emner end de viste.

Obligatorisk niveau:

Årsforløb nr. 1

1. Tørkekatastrofen i Senegal - et eksempel på ubalance

* Befolkningens levevilkår og sultproblemerne i Senegal.

* Naturgrundlaget: den atmosfæriske cirkulation, det nordlige Afrikas klima, vandbalancen, vandets kredsløb, jordbundsforhold i troperne.

* Oprindelige landbrugsformer: nomadisme, ekstensiv kvægavl, flyttemarksbrug, ekstensivt agerbrug.

* Nye landbrugsformer: cash-crops, intensivt agerbrug.

* Udpining af jorden.

* Den voksende urbanisering.

* Hvad gøres der for at ændre forholdene?

2. Danmarks erhvervs- og befolkningsudvikling med særligt henblik på udviklingen i landbruget

* Levevilkår i landbruget.

* Udviklingen i erhvervet sammenlignet med udviklingen i andre erhverv i Danmark. Landbrugets beskæftigelsesforhold set i lyset af befolkningsudviklingen og den økonomiske og teknologiske udvikling.

* Bonitetsforskelle, regionale forskelle i klima- og vandbalancen.

* Jordlovgivningen fra 1700-tallet til nu og dens konsekvenser for ændringerne i brugsstørrelserne, arealanvendelsen og produktionen.

* Økonomien i det danske landbrug.

* Landbrugets miljøproblemer.

3. Dansk u-landsbistand - belyst ved Bangladesh

* Klimaet og det specielle flodlandskab, oversvømmelses-risiko.

* Befolkningsudvikling.

* Risdyrkning, kunstvandingslandbrug, cash-crops, juteproduktion.

* Erhvervsudvikling, industri, landets økonomi.

* Noakhali - et dansk udviklingsprojekt. Hvorledes søger projektet at løse nogle af de lokale problemer? Udviklingsstrategier for et landbrugsorienteret u-land.

4. Den danske energiplanlægning belyst i forhold til den globale energisituation.

* Prognoser for energiressourcernes varighed globalt.

* Energiformer og metoder til at vurdere deres fremtidige anvendelse. De fossile brændstoffers dannelse. De forskellige energiressourcers lokalisering globalt. Forskydningerne i verdens energiforbrug.

* Danmarks energiforsyning og energiforbrug, herunder Nordsø-olien.

* Forurening som følge af omdannelse af energi.

Årsforløb nr. 2

1. Erhvervs- og byudviklingen i Danmark i 1800- og 1900-tallet med særligt henblik på industrien

* Udviklingen i primære, sekundære og tertiære erhverv.

* Forudsætninger for industrialisering.

* Industriens lokalisering og lokaliseringsændringer. Lokaliseringens afhængighed af natur, energi, marked, befolkningsudvikling, kvalifikationsstruktur teknologi, infrastruktur.

* Industriproduktionens sammensætning historisk belyst og sat i relation til råstoffer, teknologi og international arbejdsdeling.

* Levevilkårsaspektet.

2. U-landenes befolkningsforhold belyst ved eksemplet Kenya

* Befolkningsudviklingen i u-landene generelt. Befolkningsudviklingen i Kenya specielt.

* Den demografiske transition, befolkningsstrukturer.

* Forklaringer på de ændrede befolkningsforhold.

* Erhvervsmuligheder, fødevareforsyning og de naturbestemte forudsætninger for fødevareproduktionen.

* Befolkningspolitik i u-lande.

* Konsekvenserne af befolkningsudviklingen, socialt og økonomisk.

3. Amazon-området - hvor menneske og natur er i konflikt

* Eksempler på udviklingen i området, f.eks. Carajas-minen og et nybyggersamfund.

* Regnskoven og den oprindelige befolkning.

* Indføring i områdets terræn, klima, vandbalance, vegetation, udnyttelse.

* Det globale klimasystem og udviklingen af regnskoven. Nedbøren og den økologiske balance. Jordbunden.

* Balancen i det oprindelige landbrug og ubalancen ved opdyrkningen af regnskovsområderne.

* Transamazonica-projektet i økonomisk belysning.

4. Stålindustrien i Vesteuropa

* Stålindustriens situation i Lorraine, en klassisk jern- og stålregion.

* Gennemgang af stålindustrien i Vesteuropa, dens placering i den globale stålproduktion samt dens problemer på verdensmarkedet.

* Dannelse og udvindelse af kul og jernmalm, fremstilling af jern og stål.

* Problemernes opståen forklaret ud fra de ny stålproducerende lande, ny teknologi, verdensmarkedet.

* Dansk stålindustri.

Mellemniveau:

Årsforløb nr. 1

1. Zambias udviklingsproblemer

* Kobbersektorens dominans i Zambias økonomi og den deraf følgende økonomiske skævhed.

* Koloniseringens betydning for den nuværende situation.

* Dannelse af vigtige kobbermalme, den zambesiske forekomst, brydning af malmen, fremstilling af kobber, miljøproblemer.

* Udviklingsstrategier baseret på salg af råstoffer. Råvarekarteller og råvarefonde.

2. Dansk landbrug

* Eksempel med en specialiseret svineproducent. Gennemgang af økonomi og energistrømme. Samspillet med den omgivende natur input/output analyser.

* Eksemplet sættes i relation til den generelle landbrugsudvikling i Danmark.

* Dansk landbrug inden for EF.

* Miljøproblemer med årsag i dansk landbrug.

3. En råstoforienteret industri i Danmark - eksemplificeret ved cementindustrien

* Cementindustriens lokalisering i Danmark. Lokaliseringsteori.

* Råstoffernes lokalisering, råstoffernes geologi, udvinding.

* Konkurrencen mellem de forskellige byggematerialer.

* Miljøkonsekvenser af råstofudvindingen og af den industrielle forarbejdning.

* Kulturlandskabets udvikling øst for Aalborg set i relation til råstofudvindingen.

* Råstofplanlægningen i Danmark.

* Eksport af dansk cementteknologi.

4. Flyttemarksbrug på Borneo - hvilken vej frem?

* Samfundet på Borneo.

* Relationer til de omliggende øer.

* Flyttemarksbrug, dets forudsætninger og udvikling.

* Optimering af produktionen, modelbetragtninger stabilitetsvurdering.

* Problemer vedrørende flyttemarksbrug i en økonomisk vækststrategi.

Årsforløb nr. 2

1. Iltsvind i de indre danske farvande

* Vandets kredsløb sat i relation til industri, landbrug, husholdningerne og til kommunernes behandling af spildevandet.

* Den økonomiske og strukturelle udvikling i landbruget og den betydning den har for udsivningen fra landbrugsjorden.

* Industrispildevand med konsekvenser for iltforholdene i de omgivende havområder.

* Havmiljøet og konsekvenserne for fiskerierhvervet.

* Faktorer, der har indflydelse på iltsvindet, herunder nedbør, udvaskning og jordbundsforhold, dyrkningsformer, strømforholdene i de indre danske farvande, særlige vejrsituationers betydning, byspildevandets betydning, tilførsel af næringsstoffer og gifte fra andre lande omkring Østersøen.

2. Byudvikling i Københavns bykerne og følgevirkningerne heraf

* Befolkningsudviklingen.

* Bydelens udvikling siden industrialiseringen.

* Erhvervsudviklingen i bydelen relateres til den generelle erhvervsudvikling i Danmark, med focus på forskydning mod de tertiære erhverv.

* En enkelt branche, beklædningsindustrien, analyseres med henblik på den ændrede lokalisering.

* Industriens ændrede lokalisering relateres til teknologiudviklingen.

3. Amazon-områdets økonomiske og humanøkologiske udvikling

* De oprindelige kulturers levevis og produktionsmuligheder. Sammenhængen mellem natur og kultur.

* Nykoloniseringen og dens konsekvenser for regnskovens økosystem og den oprindelige befolknings levevilkår.

* Stof- og energiomsætningen i det manipulerede økosystem set i forhold til det naturlige økosystem.

* Nutidig udnyttelse af regnskoven og konsekvenserne for klima, vandbalance, jordbund og produktion.

* Stof- og energiomsætning i subsidierede økosystemer.

* Nykoloniseringens øvrige konsekvenser - for økonomi, befolkning, udvikling.

* Teknologiudviklingens betydning for ændringen i økosystemet.

* Georetslige aspekter af udnyttelsen af Amazon-landet.

4. De naturmæssige, teknologiske og økonomiske forudsætninger for udvindingen af råstoffet aluminium

* Aluminiums betydning som råstof. Konkurrencen fra andre metaller og materialer. Anvendelsen af aluminium.

* Teknologiudviklingens betydning for udnyttelsen af bjergarten bauxit.

* Bauxitens dannelse og udbredelse.

* Lokaliseringen af forarbejdningsindustrierne.

* De multinationale selskabers betydning for den globale produktionsstruktur og handel med aluminium.

Redaktionel note
  • (* 2) De vejledende retningslinjer er ændret i overensstemmelse med rettelsesblad af 29.8.1988.
  • (* 1) Bekendtgørelsens paragraf er udeladt