Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledende retningslinjer for faget samfundsfag i gymnasiet


Dette er hæfte nr. 25 i en serie på 28 om reglerne for fagene i gymnasiet. Det indeholder de bestemmelser om samfundsfag, som er fastsat i § 26 i bekendtgørelse af 4. november 1987 om fagene i gymnasiet (* 1) Desuden indeholder hæftet de vejledende retningslinier for faget.

Vejledende retningslinjer

Samfundsfag på mellemniveau

Undervisningens formål

Et hovedmål for undervisningen er at sikre, at eleverne bliver i stand til at forbinde samfundsfaglige argumenter, teorier og metoder med deres egen virkelighed.

Dette kræver direkte elevmotivation, men også engagement og lyst til fordybelse, da et andet hovedmål for undervisningen er at formidle viden om samfundsbetingede vilkår for det enkelte menneskes handlemuligheder.

Opfyldelse af disse hovedmål kræver derfor medbestemmelse, diskussion af emnevalg og elevaktivitet i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen.

Undervisningen skal endvidere være åben over for diskussion og vurdering af den løbende debat om samfundsforhold, således at også de medieskabte erfaringer behandles. Og således, at det samfundsfaglige perspektiv fastholdes gennem analyse af værdiopfattelser og brug af samfundsfaglig teori og metode.

Undervisningen - herunder kravet om gennemførelse af et projektarbejde som afslutning på faget - skal sikre eleverne en større forståelse af omverdenen, give dem samfundsfaglig fantasi og således styrke deres muligheder for at fungere som engagerede samfundsborgere.

I faget historie behandles det politiske system, det økonomiske kredsløb og den økonomiske politik i Danmark. Imidlertid kan læreren ikke gå ud fra, at dette stof er gennemgået, før undervisningen i samfundsfag på mellemniveau begynder. Derfor vil det være hensigtsmæssigt at inddrage dette stof i det omfang indlæring af fagets obligatoriske dele gør det nødvendigt.

Undervisningens indhold

I det efterfølgende er de obligatoriske krav til undervisningen nærmere præciseret.

Undervisningen omfatter 3 områder, et tværgående projektforløb samt samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier.

Områder:

Socialpsykologi

- socialisation,

- meningsdannelse og kommunikation.

Undervisningen omfatter:

Overførsel og indlæring af værdier, roller og normer.

Meningsdannelse og kommunikation i såvel den lille gruppe som i samfundet som helhed.

Produktion og fordeling

- økonomiske sammenhænge af betydning for udviklingen i levevilkår og livsformer.

Undervisningen omfatter:

Produktionsresultatets sammensætning og fordeling.

Aspekter af den offentlige sektors fordelingspolitiske rolle i forhold til befolkningens levevilkår.

Eksempler på samspillet mellem teknologi, erhvervsstruktur og livsformer.

Undervisningen skal omfatte såvel konflikt- som harmoniopfattelser af samfundet.

Politik

- Politiske beslutningsprocesser og vilkårene for politisk indflydelse, herunder

- partipolitisk adfærd og holdninger,

- partier og ideologier.

Undervisningen omfatter:

Politiske holdninger og politisk adfærd i forskellige sociale sammenhænge.

Politiske partier og politiske ideologier belyst ud fra den aktuelle samfundsdebat.

Aktuelle nationale og internationale

problemstillinger

Undervisningen skal som helhed tage udgangspunkt i aktuelle, danske samfundsforhold og kan perspektiveres med inddragelse af forholdene i andre samfund.

Udadrettede og eksperimentelle aktiviteter Undervisningen skal i perioder være udadrettet. Den udadrettede aktivitet skal sikre sammenhængen mellem undervisningen på skolen og virkeligheden uden for denne.

Undervisningen skal i perioder tilrettelægges eksperimentelt f.eks. i forbindelse med den udadrettede aktivitet, rollespil, simuleringer eller lignende.

Et tværgående projektforløb:

Til projektforløbet anvendes 20-30 undervisningstimer. Projektet skal vælges med udgangspunkt i et eller flere af områderne a, b og c og afsluttes med et produkt. Projektforløbets tema vælges af lærer og elever i fællesskab og skal sikre faglig dybde i undervisningen. Projektet skal derfor ligge som afslutning på faget og give eleverne lejlighed til selvstændigt at arbejde med et tema.

Samfundsvidenskabelige teknikker,

metoder og teorier:

Analyse af tekst- og talmateriale m.v.

Undervisningen skal inddrage forskellige typer af tekst- og talmateriale fra lærebøger, aviser, tidsskrifter, statistiske publikationer og elektroniske medier.

Præsentation af såvel kvantitative som

kvalitative data l

Kvantitative og kvalitative data skal indgå i undervisningen enten i form af indsamling og bearbejdning af data eller i form af analyse af foreliggende data - eventuelt ved inddragelse af edb.

Samfundsvidenskabelige teorier

Undervisningen skal sikre grundlæggende alsidighed i valg af teorier. Mindst een teori skal gennemgås grundigt, dvs. at eleverne opnår kendskab til teoriens præmisser, de historiske og samfundsmæssige sammenhænge teorien er opstået i samt dens samfundsmæssige konsekvenser.

Undervisningens

tilrettelæggelse

Afsnittet om Undervisningens indhold beskriver en obligatorisk ramme omkring valgmuligheder med hensyn til emner, stof, undervisningsmetoder og arbejdsformer. Disse valgmuligheder gør det muligt at tone emnevalget efter valgholdets interesser og giver plads til diskussion samt til inddragelse af den aktuelle samfundsdebat.

Det er ikke hensigten, at man først skal gennemgå det obligatoriske stof for derefter frit at vælge samfundsfaglige emner, temaer eller problemer. Undervisningen skal tilrettelægges tematisk for at sikre forbindelsen mellem individets sociale erfaringer og samfundet iøvrigt.

Undervisningen skal også tilrettelægges således, at aktuelle forhold og begivenheder indtager en central plads i arbejdet og belyses dels ud fra elevernes virkelighed dels ud fra fagets problemstillinger.

Da der i styringen af sociale processer ligger et vigtigt kvalifikationskrav, skal elever og lærer i fællesskab arbejde med forskellige arbejdsformer, så eleverne bliver i stand til at deltage i valget heraf. Endelig skal elever og lærer være opmærksomme på de specielle krav, projektarbejdet og længere gruppearbejde stiller, især med hensyn til problemformulering og arbejdsgang.

Områder:

Socialpsykologi

Undervisningen i socialpsykologi tager udgangspunkt i, hvordan det enkelte menneske påvirkes af - og påvirker - sit sociale miljø.

Området er personligt vedkommende for eleverne, og egne erfaringer kan derfor kobles til eksisterende viden og teorier indenfor om rådet med henblik på såvel generaliseringer som handlingsperspektiver.

Det er vigtigt, at undervisningen rækker ud over private iagttagelser og behandler det gennemgående stof på et samfundsfagligt grundlag.

Uanset på hvilken måde undervisningen tilrettelægges, skal eleverne inddrages aktivt i formuleringen af de problemstillinger, der skal arbejdes med, og emnerne skal belyses fra forskellige synsvinkler.

Undervisningsforløb med socialisation som det centrale tema kan lægge vægt på opdragelse og uddannelse i familie, daginstitutioner, skole og kammeratskabsgruppe. Man kan lægge vægt på såvel internalisering af normerne som sammenstødene og konflikterne mellem forskellige værdier og normsæt.

Socialisationen kan også betragtes som udtryk for sammenstød mellem natur og kultur, og resultatet kan diskuteres ud fra begrebet socialkarakter som udtryk for fællestræk ved personlighedsudviklingen hos store befolkningsgrupper på et givet tidspunkt.

I undervisningen kan der også lægges vægt på, at individets handle- og udviklingsmuligheder varierer med samfundsmæssige uligheder, og derved kan der f.eks. arbejdes med klassespecifik og/eller kønsspecifik socialisation.

Meningsdannelsen udspringer af socialisationen og kan også knyttes til den lille gruppes interaktion og kommunikation.

Social perception, behov og motivation og det sociale samspil i den lille gruppe er centrale elementer i undervisningen.

Der kan lægges vægt på kommunikationsmønstre som understøtter såvel det enkelte individs personlige udvikling som gruppens funktionsevne, og der kan lægges vægt på det sociale netværks betydning.

Undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i holdninger, meninger og adfærd, kobler den lille gruppes kommunikation til massekommunikation og meningsdannelsen i samfundet.

Det vil være naturligt at lægge vægt på politisk meningsdannelse og politiske ideologier.

Udviklingen i massemediemønstret og i massemediernes funktion kan også knyttes til livsformerne. Der kan lægges vægt på ændringerne i betingelserne for den offentlige debat og hermed for det enkelte menneskes vilkår for indflydelse.

Generelt lægger området op til brug af eksperimenter i form af smågruppespil, kommunikationsøvelser m.v. ligesom udadrettet aktivitet i form af interviewundersøgelser, gæstelærerundervisning etc. vil være hensigtsmæssig.

Området kan behandles ud fra overordnede temaer som f.eks. familie, ungdom, fritid, forbrug eller lignende.

Området omfatter brug af forskellige sider af sociologisk metode, således at både empirisk forankring og socialpsykologiske og sociologiske teorier belyses. I valg af teorier skal der lægges vægt på præsentation af forskellige opfattelser af hvad socialpsykologien bør beskæftige sig med og/eller på forskellige menneske- og samfundssyn.

Produktion og fordeling

Generelt lægger området op til såvel beskrivelse som diskussion af de økonomiske forhold og sammenhænge, der er bestemmende for befolkningens levevilkår og livsformer.

Undervisningen skal omfatte temaer fra arbejdsmarkedet og den offentlige sektors fordelingspolitiske rolle i forhold til befolkningens levevilkår.

Temaer fra arbejdsmarkedet kan tage udgangspunkt i løndanneise, kvalifikationsstruktur, arbejdsmiljøforhold, teknologiudvikling eller økonomisk demokrati/overskudsdeling.

Undervisningen i den offentlige sektors fordelingspolitiske rolle kan f.eks. tage udgangspunkt i erhvervspolitik, socialpolitik, skattepolitik, kulturpolitik eller miljøpolitik.

Samfundsudviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til service- og informationssamfund skal inddrages i undervisningen således at udviklingen i teknologi, levevilkår og livsformer sættes i perspektiv.

Social ulighed, sociale grupper/klasser og velfærdsbegreber vil ku nne belyse konflikt- og harmoniopfattelser af samfundet som helhed.

Ved at inddrage generelle træk ved samfundsudviklingen, ligheder og forskelle på arbejdsmarkedet, den offentlige sektors fordelingspolitiske rolle, kan man belyse kvantitative og kvalitative sider af levevilkårene. Livsformsbegrebet gør det muligt at forstå, hvordan man i et samfund på en og samme tid lever en meget ensartet tilværelse og alligevel kan have meget forskellig levevis.

Området kan tematisk integreres med gennemgangen af socialpsykologi og politik. Socialisation og meningsdannelse spiller f.eks. en central rolle for livsformsbegrebet - ligesom levevilkår og livsformer øver indflydelse på politisk adfærd, holdninger, partier og ideologier.

Endvidere kan danske forhold sammenlignes med udenlandske - eller et emne/tema kan tage udgangspunkt i et andet samfund.

Politik

Magt og indflydelse i dansk politik omfatter såvel formelle som uformelle beslutningsprocesser. Den enkeltes indflydelses- og handlemuligheder er med dette udgangspunkt et centralt tema i undervisningen.

Vilkårene for politisk indflydelse og politisk adfærd kan f.eks. tage udgangspunkt i:

- indflydelse på egne levevilkår,

- indflydelse på fordelingen af levevilkårene i samfundet som helhed,

- indflydelse på arbejdsmarkedet, på den enkelte arbejdsplads,

- indflydelse på de beslutninger, der berører dagligdagen lokalt og indflydelse på de beslutninger, der berører dagligdagen for forskellige grupper i det danske samfund.

Undervisningen omfatter individuelle og kollektive indflydelsesveje i samfundet, organisationer, partier og bevægelser.

Med dette udgangspunkt vil den enkeltes og forskellige gruppers politiske adfærd og holdninger få en central placering.

Undervisningen i politiske holdninger, politisk adfærd og indflydelse kan også tage udgangspunkt i forskellige demokratiopfattelser knyttet til den enkeltes rettigheder i såvel lokalsamfundet, det danske samfund som helhed som andre samfund. Den enkeltes politiske rettigheder, muligheder og aktivitet kan sammenholdes med levevilkår og livsformer.

Muligheder og begrænsninger for social forandring ad politisk vej, mediernes rolle i politik, civil ulydighed, terrorisme m.v. kan også inddrages i politikundervisningen.

Kendskab til ideologier og partier danner grundlag for orienteringsevne i det danske politiske system. Ideologiers og partiers rolle i det danske samfund kan derfor udgøre en ramme om denne del af undervisningen.

Handle- og indflydelsesmulighederne i dansk politik afhænger også af Danmarks internationale økonomiske, politiske og kulturelle placering. Undervisningen kan derfor perspektiveres ved at inddrage de begrænsninger og handlemuligheder, som Danmarks formelle og uformelle internationale bindinger udgør.

Tematisering af undervisningen:

Hvert undervisningsforløb skal bygges op omkring et tema, emne eller problem, der omfatter et eller flere punkter fra de obligatoriske områder.

Undervisningsforløbene skal tage udgangspunkt i aktuelle danske eller internationale samfundsforhold og kan med fordel være udadrettede og eksperimentelle.

Det tværgående projektforløb:

Projektforløbet - der er obligatorisk - skal indeholde et fælles grundpensum, der tager udgangspunkt i et eller flere af om - råderne, samt elevprodukter. Såvel grundpensum som elevprodukter skal opgives til eksamen. Projektets tema vælges af lærer og elever i fællesskab efter grundig diskussion af formål, arbejdsform og indhold. Projektet skal placeres som afslutning på undervisningen.

Alle elever skal aflevere et produkt - udarbejdet individuelt eller i grupper - der indgår som en sammenhængende del af holdets undervisningsmateriale i projektarbejdet.

Produktet udarbejdes i undervisningstiden og i elevernes normale forberedelse til timerne. Produktet kan være skriftligt eller antage andre former. Hvis produktet ikke er skriftligt skal elevene udarbejde en synopsis, der indeholder teoretiske og metodiske overvejelser.

Samfundsvidenskabelige teknikker,

metoder og teorier:

Analyse af tekst- og talmateriale m.v.

Ved tekstanalyse skal eleverne opnå færdighed i at skelne hovedsynspunkter fra mindre væsentlige forhold. De skal lære at forstå baggrunden for holdninger og virkelighedsopfattelser så de ikke ukritisk overtager eller afviser forfatterens argumentation. Færdigheden i behandling af tekster vil sammen med den viden de efterhånden opnår indenfor fagets områder, sætte dem i stand til at karakterisere og forholde sig til en teksts synspunkter og argumentation.

Præsentation af såvel kvantitative som kvalitative data

Eleverne skal præsenteres for kvantitative og kvalitative data i undervisningen. Dette kan ske enten i form af dataindsamling eller databearbejdning i forbindelse med temagennemgangen eller det tværgående projektforløb. Dataindsamlingsmetoder kan være statistiske tællinger, stikprøver eller observation. I den forbindelse kan undervisningen berøre interviewteknik, spørgeteknik, observation og deltagende observation samt simulation.

Gennemgang af databearbejdningsmetoder skal bidrage til evnen til at læse og forstå fremstillinger med talmæssigt indhold og til færdighed i at anvende data i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Samfundsvidenskabelige teorier

Behandlingen af teoridannelser under fagets områder skal ses i sammenhæng med fagets formål og kravet om alsidighed. Ved at inddrage teorier skabes der overblik ud over det rent beskrivende plan samtidig med at teoriernes forhold til virkeligheden kan belyses. Derved får eleverne indsigt i at f.eks. årsagsforklaringer og politiske beslutninger hænger sammen med bestemte måder at tænke på og med ideologiske opfattelser. Det er ikke nødvendigt, at der læses uddrag af de hovedværker, som teorien er funderet på. Arbejdet kan udmærket foregå ved hjælp af lærebogsmateriale eller artikelstof, men en grundig behandling kræver mere end at eleverne blot læser om teorien i kortfattede, overfladiske oversigter.

Skriftlige arbejdsformer:

Det skriftlige arbejde skal give eleverne mulighed for individuelt eller i grupper at sammenfatte resultater af især projektforløbet.

Det skriftlige arbejde udføres i undervisningstiden. Det kan dreje sig om mindre øvelsesopgaver i forbindelse med analyse af tekst- og talmateriale, i forbindelse med indsamling, bearbejdning eller vurdering af kvantitative og kvalitative data og i forbindelse med udadrettede eller eksperimentelle aktiviteter.

I forbindelse med projektforløbet udarbejdes et elevprodukt. Dette produkt kan være en mindre skriftlig rapport, men andre produktformer som f.eks. udstillinger, videooptagelser, avisartikler, radioudsendelser eller teaterforestillinger kan også anvendes.

I elevernes opgivelser til den mundtlige eksamen indgår elevproduktet fra det tværgående projektforløb.

Lige muligheder:

I tilrettelæggelsen af undervisningen skal der tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger - herunder forskellene i pigers og drenges interesser og forventninger. I valget af introduktionstema bør man med udgangspunkt i forskellige elevtypers forudsætninger arbejde hen imod en fælles referenceramme for den efterfølgende undervisning.

Gennem elevmedbestemmelsen kan både pigers og drenges interesser og forventninger imødekommes og ved brug af differentierede arbejds- og produkformer kan der skabes balance mellem de forskellige elevtyper. Det undervisningsmateriale, der udvælges, skal ikke alene honorere de faglige krav, men også rumme positive identifikationsmuligheder for begge køn, forskellige socialgrupper m.v., således at eleverne lærer at sætte sig ind i andre menneskers vilkår.

Studieteknik:

Studieteknik indgår som en integreret del af undervisningen. Gradvis opøves elevernes evne til at bearbejde tekst, tal- og andet materiale på redegørelses-, analyse- og vurderingsniveau. I denne træning indgår notatteknik og træning i at forberede og bearbejde undervisningsmateriale hensigtsmæssigt.

Arbejdet med skriftlig fremstilling udgør en væsentlig del af opøvelsen i færdigheder i iagttagelse og analyse samt sprogbehandling.

Gennem deltagelsen i valg af emner og undervisningsform opøves evnen til at overskue og deltage i beslutningsprocesser, evnen til at vurdere undervisningen som social proces og evnen til at kunne styre sociale processer.

Eksamen:

Til eksamen opgives:

- ca. 150 sider lærebogsstof, inklusive tekst og talmateriale m.v. således at om råderne a, b og c er ligeligt repræsenterede,

- ca. 75 sider materiale i tilknytning til projektforløbet inklusive elevproduktet.

Kravet om at alle 3 områder skal være ligeligt repræsenteret i opgivelserne sikrer en faglig bredde. Opgivelserne skal ordnes efter tema. Det vil være en fordel for såvel eksaminandens eksamenslæsning som eksaminationsmulighederne, at der eksisterer så stor sammenhæng i opgivelserne som muligt. Det må dog ikke føre til, at der opgives for meget.

Eleverne skal i forberedelsestiden have adgang til det produkt, de har lavet i projektforløbet, enten i form af produktet som sådan: skriftlige opgaver, lysbilledshows, plancher m.v. eller - hvis dette ikke kan lade sig gøre - i form af en skriftlig synopsis i relation til produktet.

I tilknytning til eksamensspørgsmålet skal der indgå materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Eksamensspørgsmålene opdeles i underspørgsmål med stigende sværhedsgrad. Der bør åbnes mulighed for at eleverne kan demonstrere overblik over centrale temaer og evne til selvstændig perspektivering. De opgivne temaer, herunder det tværgående projektforløb, skal indgå i eksaminationen med nogenlunde samme andel som de udgør af opgivelserne. For at sikre rimeligt ensartede vilkår for eleverne anbefales det, at spørgsmålene gøres ret brede og bygges tematisk op. De kan omfatte stof fra såvel temaer som det tværgående projektforløb.

Samfundsfag på højt niveau

Undervisningens indhold

I dette afsnit er de obligatoriske krav til undervisningen nærmere præciseret. Undervisningen omfatter fire hovedområder, samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier samt et tværgående projektforløb.

Hovedområder:

Sociologi med socialpsykologi

- socialisation og meningsdannelse,

- udviklingen i livsformer og levevilkår i det danske samfund.

Undervisningen omfatter:

Overførsel og indlæring af værdier, roller og normer såvel i den primære som den sekundære socialisationsproces.

Interaktion, kommunikation og meningsdannelse.

Udviklingen i levevilkår og livsformer, herunder såvel de materielle som de ideologiske aspekter heraf.

Sammenhæng og modsætninger skal fremstå klart, og undervisningen skal omfatte såvel individ-, gruppe- og samfundsniveau som harmoni- og konfliktopfattelser af samfundet.

Økonomi

- arbejdsmarked og erhvervsudvikling,

- økonomiske sammenhænge, økonomisk politik og økonomisk teori,

- Danmarks placering i international økonomi.

Undervisningen omfatter:

Arbejdsmarkedets organisationer, overenskomster og det offentliges rolle på arbejdsmarkedet.

Udviklingen i arbejdsstyrke, erhvervsstruktur- og teknologi.

Centrale økonomiske sammenhænge herunder samspillet mellem den private og den offentlige sektor - finans-, penge-, indkomst- og strukturpolitik samt økonomiske teorier.

Danmarks internationale økonomiske placering, herunder handels- og valutapolitik samt betydningen af internationalt økonomisk samarbejde og internationale økonomiske relationer.

I undervisningen inddrages en konkret virksomhed, branche, institution eller teknologisk nydannelse. Samspillet mellem international økonomi, teknologi, arbejdsmarked og økonomisk styring skal fremgå tydeligt.

Politik

- det danske politiske system,

- politiske ideologier og demokratiopfattelser.

Undervisningen omfatter:

Politiske beslutningsprocesser og indflydelsesveje i dansk politik, herunder politiske partier, interesseorganisationer, bevægelser m.v.

Konflikt- og samarbejdsmønstre i dansk politik.

Centrale politiske ideologier samt demokratiopfattelser.

Undervisningen i demokratiopfattelser kan såvel knyttes til gennemgangen af dansk politik som til gennemgangen af politiske ideologier eller fremmede politiske systemer.

Samspillet mellem livsformer, arbejdsmarked og økonomi og det politiske beslutningssystem skal fremgå tydeligt.

International politik

- dansk udenrigspolitik,

- konflikt- og samarbejdsmønstre regionalt og internationalt.

Undervisningen omfatter:

Indre og ydre vilkår for og konsekvenser af Danmarks udenrigspolitik med inddragelse af såvel de sikkerhedspolitiske som de udenrigsøkonomiske aspekter - herunder Danmarks deltagelse i det vesteuropæiske samarbejde.

Konflikt- og samarbejdsmønstre såvel på det internationale som på det regionale niveau belyst ved et eller flere konkrete eksempler, således at øst-vest og nord-syd forholdet inddrages.

Samspillet mellem politiske og økonomiske elementer i international politik skal fremgå tydeligt.

Et tværgående projektforløb:

Til projektforløbet anvendes ca. 40 undervisningstimer i 3.g. Projektet skal tilrettelægges på tværs af mindst to af hovedområderne og afsluttes med et produkt. Projektforløbets fælles tema vælges af lærer og elever i fællesskab og skal sikre faglig dybde i undervisningen. I forløbet udarbejder eleverne individuelt eller i grupper et produkt som skal fremlægges til evaluering på holdet.

Samfundsvidenskabelige teknikker,

metoder og teorier:

Undervisningen omfatter:

Analyse af tekst- og talmateriale m.v.

Undervisningen skal inddrage forskellige typer af tekst- og talmateriale fra lærebøger, aviser, tidsskrifter, statistiske publikationer og elektroniske medier.

Indsamling og bearbejdning af såvel

kvantitative som kvalitative data

Såvel kvalitative som kvantitative dataindsamlingsmetoder skal indgå i elevernes opgave- eller rapportskrivning.

Mindst een dataindsamlingsmetode afprøves i praksis.

Teorier fra alle fire hovedområder

Undervisningen skal sikre grundlæggende alsidighed i valg af teorier.

Eleverne skal opnå kendskab til teoriernes præmisser, de historiske og samfundsmæssige sammenhænge, teorierne er opstået i samt teoriernes samfundsmæssige konsekvenser. Desuden skal eleverne kunne sammenligne teorier og forholde sig kritisk til dem. Det må derfor forudsættes, at eleverne læser mere udførlige fremstillinger eller andet materiale om teorierne.

Selvstændig opgaveskrivning:

Undervisningen omfatter ud over de skriftlige studentereksamensopgaver forskellige rapporteringsformer, der skal træne eleverne i problemformulering, emneafgrænsning, materialesøgning, -indsamling, -bearbejdning, disponering og evne til at drage konklusioner.

Udadrettede og eksperimentelle

aktiviteter:

Undervisningen skal i perioder være udadrettet. Den udadrettede aktivitet skal sikre sammenhæng mellem undervisningen på skolen og virkeligheden uden for skolen samt fremme elevernes færdigheder i iagttagelse, dataindsamling og databearbejdning.

Undervisningen skal i perioder tilrettelægges eksperimentelt f.eks. i forbindelse med den udadrettede aktivitet, rollespil, simuleringer eller lignende.

Edb:

Edb skal inddrages i undervisningen. Edb kan integreres i samfundsfag i forbindelse med undervisningen i teori og metode, ved behandling af konkrete edb-systemer, ved databearbejdning, informationssøgning, simuleringer og ved behandlingen af samspillet mellem teknologi, samfund, gruppe og individ.

Undervisningens tilrettelæggelse

Afsnittet om Undervisningens indhold beskriver en obligatorisk ramme omkring valgmuligheder med hensyn til emner, stof, undervisningsmetoder og arbejdsformer. Disse valgmuligheder gør det muligt at tage nye emner og metoder op i undervisningen og giver plads til at følge med i den aktuelle samfundsdebat.

Det er ikke hensigten at man først skal gennemgå det obligatoriske stof for derefter frit at vælge samfundsfaglige emner, temaer eller problemer. En stor del af de emner, temaer eller problemer, som et hold vælger at beskæftige sig med, vil falde helt eller delvist sammen med et eller flere af de nævnte obligatoriske om råder eller vil kunne ses som et supplement til eller en forlængelse af dem. Et konkret undervisningsforløb kan altså både indeholde dele som er obligatoriske, og dele som ikke er det.

Undervisningen skal tilrettelægges således, at aktuelle forhold og begivenheder indtager en naturlig plads i arbejdet og belyses og drøftes ud fra fagets problemstillinger.

Eleverne skal stifte bekendtskab med forskellige arbejdsformer så de bliver i stand til at deltage i valget heraf.

Læreren kan ikke uden videre gå ud fra, at eleverne behersker de forskellige arbejdsformer på forhånd. Det er derfor vigtigt at elever og lærer i fællesskab arbejder hermed, også fordi der i styringen af sociale processer ligger et vigtigt kvalifikationskrav. Endelig skal elever og lærer være opmærksomme på de specielle krav projektarbejde og længerevarende gruppearbejde stiller, især med hensyn til problemformulering og arbejdsgang.

Hovedområder:

Sociologi med socialpsykologi

Undervisningen kan tilrettelægges såvel inden for hovedområdets rammer som med inddragelse af dele af de øvrige hovedområder.

Det vil være naturligt at arbejde emneorienteret eller med mindre projektarbejder, der f.eks. integrerer samfundsvidenskabelig teori og metode og som er udadrettet.

Undervisningen kan imidlertid også især i begyndelsen af det toårige forløb holde sig forholdsvis snævert til centrale dele af det sociologiske hovedområde. Uanset på hvilken måde undervisningen tilrettelægges, skal det sikres, at emnerne belyses fra forskellige synsvinkler, gerne med udgangspunkt i, at eleverne aktivt inddrages i formuleringen af de problemstillinger, der skal arbejdes med.

Undervisningsforløb med socialisation som det centrale tema kan lægge vægt på opdragelse og uddannelse i familie, daginstitutioner, skole og kammeratskabsgruppe. Man kan lægge vægt på såvel internalisering af normerne som sammenstødene og konflikterne mellem forskellige værdier og normsæt. Socialisationen kan også betragtes som udtryk for sammenstød mellem natur og kultur. Resultatet kan diskuteres ud fra begrebet socialkarakter, som udtryk for fællestræk ved personlighedsudviklingen hos store befolkningsgrupper på et givet tidspunkt.

I undervisningen kan der også lægges vægt på, at individets handle- og udviklingsmuligheder varierer med samfundsmæssige uligheder, og derved kan der f.eks. arbejdes med klassespecifik eller kønsspecifik socialisation.

Meningsdannelsen udspringer af socialisationen og kan også knyttes til den lille gruppes interaktion og kommunikation. Opfattelsen af andre individer, opfyldelsen af behov, holdninger og holdningsændringer og kulturbetingede konflikter vil være naturlige emner i undervisningsforløb, der lægger vægt på meningsdannelsen, ligesom bevidsthed og politisk meningsdannelse naturligt vil føre over i - eller være afledt af - gennemgangen af politiske ideologier.

I arbejdet med livsformer og levevilkår knytter den materielle side sig til arbejdslivet og de rammer det sætter for familie, fritid m.v., mens den ideologiske side dels er det ideunivers, der er et resultat af socialisationen, dels referenceramme for tolkninger af udefra kommende indtryk. Livsformsbegrebet gør det muligt at forstå, hvorledes forskellige grupper med ensartede levevilkår alligevel indretter deres liv på forskellig måde.

Denne del af det sociologiske hovedområde vil hensigtsmæssigt kunne knyttes til arbejdsmarkedsforhold, teknologiudvikling, økonomisk politik og den politiske fordeling af goderne.

Man kan også forestille sig, at danske forhold sammenlignes med udenlandske, eller at et emne tager udgangspunkt i et andet samfunds forhold - som et oplagt eksempel kan nævnes minoriteter, indvandrere, kultursammenstød og lignende - ligesom emner med udgangspunkt i subkulturteorier med fordel kan tage udgangspunkt i samfund med større kontraster end det danske.

Hovedområdet lægger op til integreret brug af forskellige sider af sociologisk metode og man kan ikke forestille sig områder gennemgået uden såvel empirisk forankring som inddragelse af sociologiske teorier.

I løbet af undervisningen præsenteres eleverne for sociologiske og socialpsykologiske teorier, der tager udgangspunkt i forskellige opfattelser af hvad sociologien bør beskæftige sig med og/eller i forskellige menneske- eller samfundssyn.

Økonomi

Undervisningen kan tilrettelægges inden for hovedområdets rammer eller som emne/projektarbejde. Det er vanskeligt at forestille sig alle dele af den egentlige nationaløkonomi dækket alene i form af en række elementer knyttet til et antal forskellige emner. Derfor kan det være en fordel, at man i en periode alene beskæftiger sig med det økonomiske hovedområde.

Økonomien danner sammen med de politiske stofområder en væsentlig del af grundlaget for at forstå,

- hvem der har indflydelse på beslutningerne i samfundet (f.eks. virksomheder, organisationer),

- hvilke vilkår beslutningstagerne har (f.eks. internationale bindinger, parlamentariske konstellationer og traditioner på arbejdsmarkedet),

- hvilke gennemslagsmuligheder de politiske beslutninger har og

- hvilke interessemæssig og holdningsmæssig baggrund de politiske/økonomiske indgreb har.

Det økonomiske hovedområde udgør derfor et så væsentligt element i forståelsen af det materielle grundlag for samfundsudviklingen, at man ikke kan forestille sig ret mange emner, som ikke kræver, at det økonomiske hovedområde bidrager til overblik og forståelse.

Undervisningen i arbejdsmarked og erhvervsudvikling skal belyse de grundlæggende økonomiske strukturer på arbejdsmarkedet samt den indflydelse arbejdsmarkedet har på beslutninger i samfundet. Undervisningen omfatter derfor dels udviklingen i arbejdsstyrke, erhvervsstruktur og teknologi, dels organisationerne på arbejdsmarkedet, overenskomstsystemet samt det offentliges rolle på arbejdsmarkedet.

Dette om råde er velegnet til at indgå som aspekt i dele af undervisningen i de øvrige hovedområder, f.eks. konflikt- og samarbejdsmønstre i dansk politisk samt levevilkår og livsformer. Endvidere kan udadrettet aktivitet indgå naturligt her.

Den teknologiske udvikling skal indgå i undervisningen som et selvstændigt undervisningsforløb eller som et aspekt i dele af den øvrige undervisning, jfr. afsnittet om edb.

Undervisningen omfatter desuden centrale økonomiske sammenhænge, dvs. det økonomiske kredsløb, samspillet mellem den private og den offentlige sektor samt beskrivelse af de strukturproblemer, der præger dansk økonomi som f.eks. arbejdsløshed, betalingsbalanceproblemer, gælds- og fordelingsproblemer. I den forbindelse vil det være naturligt at gennemgå de økonomiske styringsmidler finans-, penge-, indkomst- og strukturpolitik.

Økonomiske teorier som f.eks. keynesianisme, liberale og marxistiske økonomiske teorier, økonomiske udviklingsteorier samt teorier om international arbejdsdeling kan gennemgas enten i form af en ren teorigennemgang og/eller ved at sætte teorierne ind i deres samfundsmæssige, idehistoriske sammenhæng i forbindelse med gennemgangen af hovedområdets øvrige dele. Keynesianismen vil naturligt indgå som een af de økonomiske teorier.

Undervisningen omfatter også Danmarks internationale økonomiske placering. I den forbindelse indgår Danmarks handels- og valutapolitik i gennemgangen af internationalt økonomisk samarbejde og internationale økonomiske relationer. Dette kan ske i forbindelse med emner som f.eks. valuta, landbrugs- og handelssamarbejdet i EF, samarbejdet i OECD eller Danmarks placering i forholdet EF, USA, Japan.

Det er væsentligt, at udviklingen i Danmarks økonomi relateres til udviklingen i international økonomi strukturelt og konjunkturmæssigt f.eks. ved at berøre det internationale valutasystem, gældsproblemet, den økonomiske verdensorden og internationale konjunkturer. Dansk økonomi kan også sammenlignes med et andet lands økonomi og/eller dansk økonomis afhængighed af internationale udviklingstendenser kan afdækkes. Danmarks internationale økonomiske placering kan med fordel kombineres med gennemgangen af emner fra international politik.

Politik

Undervisningen i det danske politiske system skal omfatte beslutningsprocesser og indflydelsesveje i dansk politik. Politiske partier, interesseorganisationer, bevægelser samt magt og indflydelse skal indgå som elementer heri.

I gennemgangen af beslutningsprocesser er det vigtigt at inddrage overvejelser om den formelle og reelle magtfordeling i det danske samfund, f.eks. i forbindelse med interesseorganisationer og korporatisme, bureaukratisk magt samt stats- og demokratiopfattelser. Desuden kan man inddrage formelle og reelle internationale bindinger for udformningen af dansk politik.

Konflikt- og samarbejdsmønstre i dansk politik kan belyses f.eks. ved statsmagtens rolle på arbejdsmarkedet, partisystemets udvikling, regeringskonstellationer, vælgeradfærd, udviklingen i klassestrukturen, de politiske ideologier mm.

Undervisningen i politiske ideologier knyttes traditionelt til emner eller forløb om politiske partier. Men politiske ideologier kan ligesåvel ses som grundlag for forskellige samfundsvidenskabelige teoridannelser eller som grundlag for forskellige menneske- og samfundsopfattelser.

På denne baggrund vil undervisningen i politiske ideologier kunne indplaceres i alle fagets hovedområder og samtidig udgøre et væsentligt aspekt i elevernes arbejde med forskellige tekst- og materialetyper. Undervisningen i demokratiopfattelser knytter sig naturligt til de politiske ideologier og kan såvel belyses ud fra det politiske system i Danmark som fremmede politiske systemer f.eks. USA eller USSR.

International politik

Undervisningen i dansk udenrigspolitik skal omfatte såvel sikkerhedspolitik som udenrigsøkonomisk politik. Undervisningen kan tage udgangspunkt i enten de indre faktorers betydning - herunder den udenrigspolitiske beslutningsproces - eller i de ydre vilkår, der bestemmer Danmarks handlemuligheder. Det økonomiske og politiske samarbejde mellem de vesteuropæiske lande skal have en central placering i undervisningen. Undervisningen i konfliktmønstre i det internationale system belyses ved eksempler fra såvel det internationale niveau som det regionale niveau. På samme måde kan samarbejdsmønstre belyses med eksempler som samarbejdet i internationale organisationer og som vilkårene for regionalt samarbejde i den tredje verden.

Det er væsentligt, at eleverne bibringes en forståelse af samspillet mellem politiske og økonomiske elementer i international politik. I den forbindelse kan også ikke statslige aktørers rolle inddrages.

Dele af undervisningen i international politik kan med fordel forbinde det internationale og det nationale niveau ved inddragelse f.eks. af et småstatsteoretisk perspektiv.

Andre teoridannelser, der kan inddrages i undervisningen er beslutnings- og kriseteorier, teorier om international og regional integration samt konfliktteorier - herunder spilteorier.

Det tværgående projektforløb:

Projektforløbet, der er obligatorisk, adskiller sig fra andre emnelæsninger eller projekter ved at der foruden et grundpensum bestående af en fælles teoretisk/empirisk referenceramme - skal indgå elevprodukter, og ved at såvel elevprodukter som grundpensum skal opgives til eksamen.

Lærer og elever vælger i fællesskab et overordnet emne på tværs af mindst to af hovedområderne. Projektforløbet læses normalt i begyndelsen af 3.g, og der anvendes ca. 40 undervisningstimer hertil.

Alle elever skal aflevere et produkt, der indgår som en del af holdets undervisningsmateriale. Produktet laves normalt i grupper og udarbejdes i undervisningstiden og i elevernes normale forberedelse til timerne. Såvel arbejdsprocessen som det færdige produkt indgår i den mundtlige og den skriftlige årskarakter.

Til eksamen opgives projektforløbet, svarende til ca. 100 sider anvendt undervisningsmateriale inklusive elevproduktet. Produktet vil normalt være skriftligt, men kan også antage andre former, jfr. afsnittet om skriftlige arbejdsformer.

Samfundsvidenskabelige teknikker,

metoder og teorier:

Analyse af tekst- og talmateriale m.v.

Ved tekstanalyse skal eleverne opnå færdighed i at skelne hovedsynspunkter fra mindre væsentlige forhold. De skal lære at forstå baggrunden for holdninger og virkelighedsopfattelser så de ikke ukritisk overtager eller afviser forfatterens argumentation. Færdigheden i behandling af tekster vil sammen med den viden de efterhånden opnår inden for fagets hovedområder, sætte dem i stand til at karakterisere og forholde sig til en teksts synspunkter og argumentation.

Litteratursøgning skal opøve eleverne i informationssøgning, systematisering og udvælgelse. Litteratursøgning kan foretages ved hjælp af biblioteker, databaser og andet offentligt tilgængeligt materiale.

Indsamling og bearbejdning af såvel

kvantitative som kvalitative data

Eleverne skal opnå kendskab til dataindsamlingsmetoder ved empiriske undersøgelser, herunder validitet, reliabilitet og præcision.

Dataindsamlingsmetoder kan være statistiske tællinger, stikprøver og observation. Undervisningen kan omfatte interviewteknik, spørgeteknik, observation og deltagende observation samt simulation. Undervisningen kan omfatte metoder til beskrivelse af en produktionsproces og/eller en arbejdsplads, f.eks. i forbindelse med analyse af teknologi niveauet. Kendskab til databearbejdningsmetoder bidrager til evnen til at læse og forstå fremstillinger med talmæssigt indhold og til færdighed i at anvende data i mundtlig og skriftlig fremstilling.

Teorier fra alle fire hovedområder

Behandlingen af teoridannelser under fagets hovedområder skal ses i sammenhæng med fagets formål og kravet om alsidighed. Ved at inddrage teorier skabes der overblik ud over det rent beskrivende plan samtidig med at teoriernes forhold til virkeligheden kan belyses. Derved får eleverne indsigt i at f.eks. årsagsforklaringer og politiske beslutninger hænger sammen med bestemte måder at tænke på og med ideologiske opfattelser.

Det er ikke nødvendigt, at der læses uddrag af de hovedværker, som teorien er funderet på. Arbejdet kan udmærket foregå ved hjælp af lærebogsmateriale eller artikelstof, men det er ikke tilstrækkeligt, at eleverne blot i brede vendinger hører om eller i kortfattede, overfladiske oversigter læser om teorien. Det kan være en fordel at en vis sammenhæng mellem de forskellige hovedområders teoridannelse bidrager til dybere forståelse. Det forudsættes derfor ikke, at man i hvert hovedområde gennemarbejder teorier, der ikke tidligere er behandlet i undervisningen.

Undervisningen på tværs af

hovedområderne:

Undervisningen skal i perioder organiseres på tværs af hovedområderne. For at sikre den faglige sammenhæng mellem hovedområderne kan det være hensigtsmæssigt at lade undervisningen være emneorienteret eller problemorienteret. Dette udelukker ikke, at undervisningen i kortere eller længere perioder kan tilrettelægges inden for det enkelte hovedom råde, jfr. afsnittet Undervisningens tilrettelæggelse.

Valg af materiale:

Valget af undervisningsmateriale skal medvirke til sikring af en grundlæggende alsidighed i undervisningen. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at stille eleverne over for modstående synspunkter, der muliggør sammenligning og analyse.

I det samlede undervisningsforløb skal eleverne arbejde med forskellige typer af undervisningsmateriale i såvel bearbejdet form f.eks. i lærebøger som i mere ubearbejdet form hentet fra aviser, tidsskrifter, statistiske publikationer, elektroniske medier o.l.

Sammenhæng og progression:

Der skal i samspillet mellem de obligatoriske områder og det øvrige stofvalg skabes sammenhæng og progression i det toårige undervisningsforløb.

Mange samfundsfaglige problemstillinger er komplekse og nye for eleverne. Progressionen i undervisningen bør derfor overvejes grundigt i relation til elevernes forudsætninger, til emneområder og teorier og til metoder og teknikker.

Historiske og fremtidsorienterede

aspekter:

I de enkelte undervisningsforløb må læreren sikre, at såvel det historiske som det fremtidsorienterede perspektiv fastholdes for eleverne. Undervisningsforløb om f.eks. familien kan omfatte tidligere tiders familiemønstre, nutidens familie og udviklingstendenser i familiens struktur og funktioner i informationssamfundet. Undervisningsforløb om 80,ernes økonomiske balanceproblemer kan ligeledes perspektiveres ved inddragelse af den økonomiske udvikling i Danmark efter 1945 og prognoser for den økonomiske udvikling i Danmark i 90'erne. Og undervisningsforløb om i- og u-lande kan trække tråde tilbage til koloniseringen og udviklingstendenser frem mod år 2000 for forskellige typer af u-lande.

Kendskab til forholdene i andre lande:

Det er vigtigt for en undervisning, der skal lægge hovedvægten på danske samfundsforhold, at undervisningen løbende perspektiveres med inddragelse af forholdene i andre samfund. Denne perspektivering kan opnås ved undervisningsforløb om økonomiske, politiske og sociale forhold i andre samfund som f.eks. et u-land eller et østeuropæisk samfund. Men perspektiveringen kan ligeledes opnås ved tematiske sammenligninger. F.eks. kan den første økonomiske politik i Danmark sammenholdes med den økonomiske politik i andre lande som England, Frankrig og USA: familieforhold, ungdomsproblemer, mediepolitik og arbejdsmarkedsforhold i Danmark kan på samme måde sammenlignes med tilsvarende samfundsspørgsmål i andre lande.

Eksperimentelle aktiviteter:

Kravet om eksperimentelle aktiviteter kan dels opfyldes i forbindelse med de udadrettede aktiviteter, dels ved egentlige eksperimenter i klassen.

Samtlige 4 hovedområder giver mulighed for at arbejde med eksperimenter både af pædagogiske og faglige grunde. Der kan arbejdes med rollespil, simulationsspil, edb-baserede modeller, små-gruppe eksperimenter og forsøg med observation. Det er vigtigt, at eleverne både ved gennemgangen af eksperimentets forudsætninger, ved analyse af forsøgsbetingelser og senere ved tolkningen af forsøget bliver opmærksomme på eksperimenternes stærke og svage sider.

Udadrettede aktiviteter:

Udadrettede aktiviteter indgår som en naturlig del af undervisningen. Dette kan ske ved inddragelse af gæstelærere, virksomheds-, organisations- og institutionsbesøg, ved praktikophold, flerdagesekskursioner til et lokalområde og ved studierejser i udlandet. Den udadrettede aktivitet skal sikre sammenhæng mellem den boglige undervisning og virkeligheden uden for skolen samt fremme elevernes færdigheder i iagttagelse, dataindsamling og databearbejdning.

Undervisningen i både økonomi, sociologi og politik vil ofte med fordel kunne inddrage konkrete aktiviteter i samarbejde med omgivelserne. Fordelene er især knyttet til den praktiske forankring, der herved kan opnås af fagets generelle og teoretiske stof.

Virksomhedsbesøg, f.eks. knyttet til undervisningen i arbejdsmarkedsforhold, kan benyttes inden for de fleste brancher. Blandt nogle af de områder af faget, der i denne forbindelse kan benyttes og underbygges, kan nævnes produktionsforhold, teknologi, virksomhedsstruktur, organisationsforhold samt socialisering til arbejdslivets normer og rolier. I tilknytning til økonomiundervisningen kan det f.eks. være virksomhedsbesøg, lønsystemer, lønpolitik, eksport- og importforhold, investeringer, planlægning og konjunkturudsigter. I forbindelse med det mere politisk orienterede stof kan der være muligheder som f.eks virksomhedens betydning for lokalsamfundet og samspillet mellem politiske beslutninger og virksomhedsøkonomiske forhold.

Praktikophold på virksomheder og institutioner kan benyttes i form af både individuel praktik og praktik i smågrupper.

Edb:

Der kan peges på en række temaer og områder, hvor edb naturligt kan integreres i undervisningen. De nævnte eksempler på edb's inddragelse i undervisningen udgør kun et idekatalog. Det er op til den enkelte lærer og det enkelte hold i samarbejde at vælge, hvordan og i hvilket omfang edb naturiigt kan integreres i undervisningen.

Formalisering

Formaliseringsproblemet rejser spørgsmålet om anvendelse af kvantitative og ikke kvantitative data. Nogle samfundsfaglige problemstillinger kan let kvantificeres, f.eks. valgresultater og valgprognoser. Men det er et spørgsmål om f.eks. økonomiske sammenhænge er så forudsigelige og overskuelige, at de kan indarbejdes i økonometriske modeller. Anvendelsen af datamaten understreger behovet for overvejelser om modellers validitet, reliabilitet og præcision.

Konkrete edb-systemer

Både i forbindelse med de udadrettede aktiviteter og i undervisningen hjemme på skolen vil eleverne støde på konkrete edb systemer. Der kan være tale om administrative systemer eller processtyringssystemer eller generelle datamatiske værktøjer.

Databearbejdning

Behandling, grafisk og typografisk præsentation af numeriske data. Rene beregningsopgaver af de typer, som normalt forekommer i samfundsfag, kan udføres ved hjælp af regneark. Der findes også programmer, som udfører meget specialiserede opgaver som f.eks. spørgeskemaprogrammer.

Informationssøgning

Anvendelse af interne og eksterne databaser vil være naturligt i samfundsfagsundervisningen. Der findes disketter med større eller mindre mængder af informationer om forskellige forhold som landbrugs- og industristatistik, økonomisk-statistiske oplysninger, opinionsundersøgelser og valgresultater mm. Informationssøgning via telefonnettet i bibliografiske databaser og faktuelle databaser kan ligeledes benyttes.

Simuleringer

En række samfundsvidenskabelige modeller findes i udgaver, som er tilpasset skolens maskiner. Der findes f.eks. drifts- og nationaløkonomiske modeller, valgprognosemodeller, beslutningsmodeller og personlighedstest.

Samspillet mellem teknologi, samfund,

gruppe og individ

En række eksempler kan vise, hvordan samspillet mellem teknologi, samfund, gruppe og individ kan indgå i samfundsfagsundervisningen:

- Den teknologiske udviklings betydning for forholdet mellem i- og u-lande, for forholdet mellem øst og vest samt for forholdet mellem Vesteuropa, USA/Japan.

- Den teknologiske udviklings betydning for kvalifikationsstrukturen på det danske arbejdsmarked.

- Politisk styring af den teknologiske udvikling i Danmark.

- Edb-teknologiens indflydelse på den enkelte virksomheds eller institutions grupperelationer.

- Familiens funktion i det højteknologiske samfund.

- Styring og kontrol af det enkelte menneske.

- Fremmedgørelse og personlighedsudvikling i informationssamfundet.

Skriftlige arbejdsformer:

Det skriftlige arbejde giver eleverne mulighed for individuelt og i grupper at sammenfatte og anvende viden om samfundsforhold, samfundsvidenskabelig teori og metode. Det udgør samtidig en væsentlig del af elevernes opøvelse af færdigheder i iagttagelse og analyse samt sprogbehandling.

Det er vigtigt, at eleverne i det toårige forløb ikke alene trænes i de opgavetyper, der anvendes ved den skriftlige studentereksamen. Ca. halvdelen af det skriftlige arbejde skal afsættes til, at eleverne opnår færdighed i funktionelle rapporteringsformer. Ved funktionelle rapporteringsformer forstås opgaver, der inddrager konkret, funktionsbestemt sprogbehandling som f.eks. notater, mødereferater, artikler, læserbreve, konstruktioner af spørgeskemaer m.v.

Desuden skal eleverne trænes i selvstændig opgaveskrivning (problemformulering, emneafgrænsning, materialesøgning, -indsamling og -bearbejdning, disponering og evne til at drage konklusioner).

Det skriftlige arbejde kan derfor antage meget forskellige former i forskellige undervisningsforløb. Til emnelæsning eller kursuspræget disciplingennemgang kan knyttes større eller mindre hjemmeopgaver. Sådanne opgaver kan være led i systematisk træning i behandling af tekst- og talmateriale, ligesom de emnemæssigt forudsættes knyttet til den løbende undervisnings stofområder og derved bidrager til elevernes overblik over disse. I tilknytning til projektarbejdsformer indgår skriftlige arbejdsopgaver som en selvstændig del af såvel proces som produkt. Her vil elevernes færdighed i materiale-opsøgning og -bearbejdning kunne udvikles. En del af de udadrettede aktiviteter i undervisningen vil omfatte forskellige rapporteringsformer. Normalt vil det færdige produkt have form af en skriftlig opgave, men andre produktformer kan inddrages, f.eks. udstillinger, videooptagelser, avisartikler, radioudsendelser eller teaterforestillinger. Til sådanne produktformer bør knyttes en skriftlig oversigt over metodiske og teoretiske overvejelser samt en konklusion.

Uanset hvilken opgavetype der anvendes, skal der arbejdes bevidst med den sproglige udformning, således at opgavebesvarelsen formidler den opnåede indsigt klart og nuanceret.

En del af det skriftlige arbejde vil blive udført i selve undervisningstiden. Det drejer sig især om rapporter, skriftligt arbejde i forbindelse med udadrettede aktiviteter og det tværgående projektforløb. Bilagene til studentereksamensopgaverne i samfundsfag vil som regel indgå som materiale i et undervisningsforløb. Det skriftlige arbejde med besvarelsen af denne type opgaver vil således naturligt indgå som en del af elevernes normale forberedelse til timerne. På denne måde afløses en del af det skriftlige hjemmearbejde i den normale forberedelsestid.

I elevernes opgivelser til den mundtlige eksamen skal indgå produktet fra det tværgående projektforløb. Øvrige rapporteringsprodukter kan helt eller delvist indgå i eksamensopgivelserne som erstatning for 10-15 pct. af pensum.

Det må tilrådes at arbejdet med de første hjemmeopgaver begyndes i timerne under lærervejledning. Det må frarådes at eleverne stilles overfor hele studentereksamensopgaver i begyndelsen af forløbet. Noget sådant kan kun fremkalde overfladiske besvarelser, idet elevernes muligheder for at gennemarbejde problemstillinger endnu kun eksisterer i begrænset omfang. Det må i almindelighed frarådes at anvende studentereksamensopgaver emnemæssigt løsrevet fra den løbende undervisning og dermed skille en del af det samlede arbejde ud som ren eksamenslæsning.

Lige muligheder:

I tilrettelæggelsen af undervisningen skal der tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger - herunder forskellene i pigers og drenges interesser og forventninger. I valget af introduktionsprojekt bør man med udgangspunkt i forskellige elevtypers forudsætninger arbejde henimod en fælles referenceramme for den efterfølgende undervisning.

Gennem elevmedbestemmelse kan både pigers og drenges interesser og forventninger imødekommes og ved brug af differentierede arbejds- og produktformer kan der skabes balance mellem de forskellige elevtyper. Det undervisningsmateriale, der udvælges, skal ikke alene tilgodese forskellige elevinteresser og honorere de faglige krav, men også rumme positive identifikationsmuligheder for begge køn, forskellige socialgrupper m.v., således at eleverne lærer at sætte sig ind i andre menneskers vilkår.

Studieteknik:

Studieteknik indgår som en integreret del af undervisningen. Gradvis opøves elevernes evne til at bearbejde tekst-, tal- og andet materiale på redergørelses-, analyse- og vurderingsniveau. (Se afsnittet Samfundsvidenskabelige teknikker, metoder og teorier). I denne træning indgår notatteknik og træning i at forberede og bearbejde undervisningsmateriale hensigtsmæssigt.

Eleverne trænes i tilegnelse af teoretisk stof og anvendelse af dette på empirisk materiale - enten i form af tekster, tal m.v. eller i form af materiale indsamlet gennem udadrettede aktiviteter. Herved styrkes elevernes færdigheder i iagttagelse, dataindsamling og databearbejdning.

Gennem elevindflydelse på valg af emner og undervisningsstof opøves evnen til at overskue og deltage i beslutningsprocesser, evnen til at vurdere undervisningen som social proces og evnen til at styre sociale processer.

Det tværgående projektforløb og den større skriftlige opgave indgår som et væsentligt led i træningen i at arbejde individuelt og i grupper.

I arbejdet med skriftlig fremstilling trænes eleverne i problemformulering, emneafgrænsning, materialesøgning, indsamling- og bearbejdning, disponering og konklusion. Denne træning udgør en betydelig del af opøvelsen af færdigheder i iagttagelse og analyse samt sprogbehandling.

Gennem arbejdet med såvel skriftlige studentereksamensopgaver som funktionelle rapporteringsformer trænes eleverne i at kommunikere skriftligt i abstrakte og i konkrete, funktionsbestemte kommunikationssammenhænge.

Den større skriftlige

opgave i 3.g

I 3.g kan eleverne vælge at skrive den større skriftlige opgave i samfundsfag på højt niveau. Formålet med opgaven er at give eleverne lejlighed til at arbejde selvstændigt og dybtgående med et selvvalgt emneområde belyst ved hjælp af samfundsfaglig teknik, metode og teori samt at udvikle deres evne til individuel, selvstændig opgaveskrivning.

Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage mulighederne for opgaveskrivning allerede i forbindelse med planlægningen af undervisningen i det toårige forløb, idet arbejdet med opgaveområder som ligger i forlængelse af holdets stofområder, kan påbegynde på grundlag af et vist fagligt overblik. Valg af område kan således ske i forlængelse af det tværfaglige projektforløb, hvor problemformulering gennemgås og prøves i undervisningen. Det skal dog understreges, at indsamlede oplysninger og litteratur til opgaven ikke må være behandlet udtømmende i undervisningen.

Eleven kan frit vælge sit område, hvis dette kan behandles ud fra en samfundsfaglig synsvinkel, dvs. ved hjælp af samfundsfagligteknik, metode og teori. Da en del områder imidlertid også indeholder elementer fra tilgrænsende fag, er det væsentligt, at eleven på et tidligt tidspunkt diskuterer, om opgaven skal skrives i samfundsfag og i bekræftende fald, hvilke centrale samfundsfaglige elementer, der indgår i det valgte område.

Opgaven skal udarbejdes individuelt, men der er mulighed for, at flere elever kan arbejde inden for samme område.

Det er nyttigt, at læreren og eleven drøfter områdevalget på et tidligt tidspunkt, for den støtte som læreren vil kunne give under opgavearbejdet, afhænger bl.a. af deres indsigt i forskellige emner. Materialet til opgaven kan være af meget forskellig art: fra bøger og tidsskrifter med beskrivende, debatterende og teoretisk indhold, over tekster og statistik til oplysninger som eleven selv indsamler. Ofte vil eleven allerede når området vælges, have nogle forestillinger om i hvilket omfang opgaven kan bygges på læsestof eller på oplysninger han eller hun selv fremskaffer.

Arbejdsprocesser:

Efter valget af området begynder det egentlige arbejde som afsluttes med opgaveskrivningen i opgaveugen.

Arbejdet indebærer:

- at der skaffes overblik over området,

- at der skaffes relevant materiale på biblioteker eller indsamles oplysninger (f.eks. ved samtaler med personer som kan bidrage til at belyse området),

- at området skal afgrænses så det bliver overkommeligt. Hvis man har et stort materiale, betyder det også at man hurtigt skal koncentrere sig om at læse det væsentligste,

- at der under læsningen skal tages notater med sidehenvisninger til det væsentlige, og

- at der skal opstilles en oversigt over hvad der skal beskrives og forklares nærmere i opgaven.

Det er ikke sikkert at arbejdet skal udføres i denne rækkefølge. Det er mere sandsynligt at de forskellige sider af arbejdet kommer til at foregå sideløbende.

Arbejdsprocessen afhænger af den type opgave eleven vælger at skrive. Der kan bruges eksisterende litteratur, og der kan indhentes oplysninger gennem interviews eller observationer. Den sidste type er meget tidkrævende, og det vil næppe være overkommeligt hvis opgaven alene baseres på interviews eller observationer.

Når området er valgt, er det af hensyn til den begrænsede tid vigtigt at læreren i hele arbejdsprocessen holdes/holder sig orienteret om elevens læsning og i det hele taget benyttes som rådgiver. Det er en fordel at der afleveres en skriftlig oversigt over det materiale der er indsamlet, samt om de tanker eleven har gjort sig om afgrænsning, litteratur, problemstilling og disposition. Det betyder både at eleven tvinger sig selv til at overveje tingene grundigt, og at diskussioner med læreren giver større udbytte. At læreren har kunnet følge arbejdet er også vigtigt fordi han/hun både skal formulere opgaven og være med til at bedømme besvarelsen.

Vejledningsperiodens længde er 4 uger.

Opgavens formulering:

Opgaven formuleres endeligt af læreren umiddelbart før opgaveugen.

Opgaven formuleres således, at der skal besvares 3-4 spørgsmål. Sværhedsgraden vil normalt være stigende fra første til sidste spørgsmål. Opgaven skal rumme følgende sværhedsgrader: redegørelse, analyse og vurdering.

Opgaveformuleringen skal være mundret og i videst mulig omfang i overensstemmelse med de typer af spørgsmål eleven kender fra rapport- og opgaveskrivning i

samfundsfag. Opgaveformuleringen skal være så detaljeret at den i rimeligt omfang støtter elevens strukturering af stoffet uden at binde til et fastlagt skema. Iøvrigt er elevens besvarelse af opgaven vurderet ud fra opgaveformuleringen det primære vurderingsgrundlag for censor. Det er derfor vigtigt, at det klart fremgår hvad opgavestilleren vil have eleven til at gøre. I tilfælde hvor eleven selv fremskaffer oplysninger, skal der formuleres spørgsmål i tilknytning til arbejdsprocessen. Læreren og eleven skal i alle tilfælde diskutere den færdige opgavetitel grundigt igennem.

Opgavens udformning:

Opgaven skal have både et indledende og et afsluttende afsnit. I indledningen beskrives arbejdet med opgaven, både arbejdet med at finde anvendeligt materiale og den problemstilling og de hypoteser, som man ud fra den givne titel ønsker at behandle i besvarelsen.

Formålet er.:

- at man bedre skal kunne udvælge den del

af stoffet der er relevant for besvarelsen, p at man bedre kan behandle og disponere stoffet og

- at man gør det klart for læseren hvordan emnet opfattes, og hvilken sammenhæng man ser i den måde opgaven disponeres på.

Besvarelsen skal inddeles i et passende antal hoved- og underafsnit med overskrifter. Opgavens opbygning vil ofte være indeholdt i spørgsmålsformuleringen: men hvis den fraviges bør det fremgår af indledningen.

I besvarelsens afslutning skal dens hovedpunkter sammenfattes i en besvarelse af den rejste problemstilling, og man ser her kritisk på opgavens indhold og sit arbejde med den.

Besvarelsen skal, som historie- og danskopgaven, rumme både litteraturoversigt og kildehenvisninger. Hvis eleven har brugt interviews eller observationer, bør skemaer ved lægges i et særligt afsnit med bilag. Her hører større tabeller også hjemme. Det er ikke tilstrækkeligt blot at nævne bøger der har været til rådighed. Det skal klart angives hvilket materiale de enkelte afsnit bygger på, og hvis en kilde direkte citeres skal dette også angives.

Opgaven må fylde 10-15 maskinskrevne sider, excl. tabeller, bilagsmateriale m.v.

Bedømmelse af opgaven:

Opgaven skal vurderes som en helhed. Det er generelt elevens evne til at sætte sig ind i et stofområde og på overskuelig vis formidle den opnåede indsigt der skal vurderes. Metodisk fremgangsmåde og dækkende metodedrøftelse i forbindelse med den studerendes egen fremskaffelse af empirisk materiale kan udmærket vurderes højt, selv om de metodiske undersøgelsesresultater er ufuldstændige.

Der vil blive lagt vægt på:

- om det redegørende plan er referatpræget og/eller bygger på en enkelt eller et par lettilgængelige fremstillinger, eller om der selvstændigt udvælges fra og bearbejdes et forholdsvist stort og/eller vanskeligt materiale.

- om der på det analyserende niveau tages argumenteret stilling til problemformuleringen og det anvendte materiale,

- om der findes et vurderende niveau, hvor der anvendes et fagligt-metodisk vurderingsgrundlag,

- om besvarelsen disponeres sådan at afsnittene har et rimeligt omfang i forhold til opgavens titel,

- om der benyttes et materiale der på en rimelig måde kan belyse opgavens problemstilling

- om besvarelsen er forsynet med overskuelig indholdsfortegnelse, litteraturliste og kildehenvisninger og

- om den sproglige udformning af besvarelsen formidler den opnåede indsigt klart og nuanceret.

Eksamen

Til den mundtlige eksamen opgives:

- ca. 300 sider lærebogsstof, således at alle fire hovedområder er repræsenteret,

- i tilknytning hertil tekst, tal- og andet samfundsfagligt materiale svarende ti 1 ca. 100 sider,

- ca. 100 sider materiale i tilknytning til det tværgående projektforløb inklusive elevproduktet.

Det kan i praksis være vanskeligt at skelne mellem lærebogsstof og tekst- og talmateriale. Lærebøger kan indeholde meget illustrerende og supplerende materiale, og kopieret supplerende materiale kan være af lærebogsagtig karakter. Opgivelserne fra lærebøger kan uanset indholdets forskelligartethed anføres som lærebogsstof sammen med det supplerende stof, som har karakter af generel beskrivelse af samfundsforhold, teoridannelse og metodeovervejelser.

Kravet om, at alle hovedområder skal være repræsenteret i opgivelserne, sikrer en faglig bredde. Uanset om opgivelserne ordnes efter hovedområde eller emne, vil det være en fordel for såvel eksaminandens eksamenslæsning som eksaminationsmulighederne, at der eksisterer så stor sammenhæng mellem de opgivne stofområder som muligt. Det må dog ikke føre til, at der opgives for meget.

I tilknytning til eksamensspørgsmålet skal der indgå materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Eksamensspørgsmålene opdeles i underspøgsmål med stigende sværhedsgrad. Der bør åbnes mulighed for, at eleverne kan demonstrere overblik over centrale stofområder og evne til selvstændig perspektivering. De opgivne stofområder, herunder det tværgående projektforløb, skal indgå i eksaminationen med nogenlunde samme andel, som de udgør af opgivelserne. For at sikre rimeligt ensartede vilkår for eleverne anbefales det, at spørgsmålene gøres ret brede. De kan udmærket omfatte stof fra flere emner eller hovedområder og det tværgående projektforløb.

Den skriftlige eksamen består af mindst et opgavesæt som skal besvares med udgangspunkt i udleveret materiale med tilknyttede spørgsmål. Det betyder, at der til et opgavesæt altid hører tekst-, tal- og billedmateriale eller lignende. En skriftlig eksamen vil således afprøve elevernes færdigheder i materialebehandling. Dog kan der godt i et opgavesæt forekom me spørgsmål, som ikke direkte kan besvares på grundlag af det udleverede materiale, men som forudsætter overblik over samfundsforhold og samfundsfaglig teori og metode.

En væsentlig del af den skriftlige eksamen vil ligge inden for de obligatoriske hovedom råder. Et overblik over de centrale stofområder vil således være en forudsætning for besvarelsen. På den anden side kan en del af den skriftlige eksamen omfatte emner som ikke hører til inden for de obligatoriske områder. I det omfang noget sådant er tilfældet, skal besvarelsen kunne baseres på det udleverede materiale, færdighed i materialebehandling og kendskab til metode og teori.

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelsens paragraf er udeladt.