Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledende retningslinjer for faget teknikfag i gymnasiet


Dette er hæfte nr. 27 i en serie på 28 om reglerne for fagene i gymnasiet. Det indeholder de bestemmelser om teknikfag, som er fastsat i § 28 i bekendtgørelse af 4. november 1987 om fagene i gymnasiet. (* 1) Desuden indeholder hæftet de vejledende retningslinier for faget.

Vejledende retningslinier

Teknikfag

Generelle bemærkninger:

Undervisningen i teknikfag skal gennem praktisk og teoretisk arbejde med to større emneområder give eleverne indsigt i og viden om nogle tekniske metoder, som finder anvendelse i samfundet.

Teori og konkret praktisk arbejde skal være ligestillet i undervisningen. Det praktiske arbejde kan udføres på værksteder eller laboratorier m.v. i eller uden for gymnasiets rammer, hvis der blot er egnede faciliteter på det pågældende sted.

Teknikfagets teori skal tage udgangspunkt i grundlæggende elementer fra de obligatoriske naturvidenskabelige fag i gymnasiet. I hvert semester arbejdes der med et større emneområde, inden for hvilket den teoretiske viden opbygges og hvortil det praktiske arbejde knytter sig. Fagets bredde skal sikres ved, at de to større emneområder er forskellige. Disse emneområder kan hentes inden for metalindustrien, den kemiske industri, levnedsmiddelindustrien, medicinalindustrien, på kraftværker og i håndværksvirksomheder, i landbrugssektoren, hos miljø og levnedsmiddelkontrollen, på hospitaler, teknologiske institutter m.v.

For at sikre sammenhængen mellem det praktiske og teoretiske arbejde skal eleverne mindst een gang i løbet af det samlede undervisningsforløb enkeltvis eller i grupper fremstille et konkret produkt. Det kan være et materielt produkt, f.eks. en genstand fremstillet ved metalforarbejdning, elektronisk apparatur, et levnedsmiddel, et tekstilprodukt og et produkt fremkommet ved en kemisk eller biologisk syntese. Det konkrete produkt kan også være immaterielt, f.eks. programmel med relation til en industriel proces, en kemisk eller biologisk analyseforskrift.

Produktet kan fremstilles ved, at eleverne tager aktivt del i en industriel produktion, men der kan også være tale om arbejde med modeller i laboratorieskala.

Undervisningens indhold:

De fem delemner, som faget indeholder, skal relateres til de valgte emneområder, således at den teoretiske og praktiske del af undervisningen udgør en helhed. Rækkefølgen af de nævnte delemner er ikke udtryk for en prioritering eller en tidsmæssig placering. Samtlige delemner skal omfattes af undervisningen i teknik, men alle fem emner behøver ikke at indgå i hvert semester.

I det følgende karakteriseres indholdet af hvert af de fem delemner ved nogle eksempler på stofvalg, temaer og aktiviteter.

Materialer og komponenter

Materialer og komponenter omfatter råstoffer, mellemprodukter og komponenter til produktion som f.eks. kemikalier, metaller, fibre, opløsningsmidler, levende organismer, olie, plast, enzymer, programmoduler. Ved behandlingen af materialer og komponenter skal der lægges vægt på de fysiske, kemiske og biologiske egenskaber, som er relevante for den pågældende teknik. Tilsvarende skal der i tilfælde af programmel eller analyseforskrift ske en betoning af sikkerhed, effektivitet og brugervenlighed.

Fremstillingsmetoder

Behandlingen skal baseres på konkrete eksempler, der er relevante for det valgte emneområde, og skal omfatte såvel praktiske som teoretiske aspekter. Eksempelvis kan delemnet omhandle delprocesser knyttet til et overordnet projekt og i forbindelse hermed give eleverne praktisk og teoretisk forståelse for de anvendte metoder. Desuden kan alternative metoder - støbning/materiel forarbejdning, sirup fra stivelse/rørsukker, nitratbestemmelse spektrofotometrisk/elektrokemisk - inddrages med henblik på vurdering af fordele og ulemper.

Styring og regulering af processer

Processtyring ved hjælp af datamat kan indgå i behandlingen (regulering af temperatur, pH m.v.). På det bioteknologiske område kan specielt nævnes genetisk kontrol og enzymspecificitet. Endvidere kan de klassiske styringsprocesser såsom mekanisk, hydraulisk og pneumatisk styring omtales.

Måling og analyse af karakteristiske data for materialer, komponenter og færdige produkter

Delemnet omfatter nogle vigtige metoder eller teknikker, som anvendes f.eks. ved kvalitetskontrol (renhedsgrad, tolerance, holdbarhed) af materialer, komponenter og færdige produkter. For så vidt angår en analysemetode eller programmel behandles reproducerbarhed, følsomhed, specificitet, anvendelighed m.v.

Målinger og analyser kan i vid udstrækning finde sted i gymnasiets egne laboratorier med dertil hørende apparatur, men eleverne skal også have lejlighed til at stifte bekendtskab med professionelt måle- og analyseudstyr evt. i forbindelse med praktikophold eller lignende.

Af typiske målinger og analyser kan nævnes optegning af karakteristikker af forskellige elektriske komponenter, måling af varmetransmission gennem forskellige materialer, udførelse af kvalitative og kvantitative kemiske og biologiske analyser ved f.eks. titrering, spektrofotometri og chromatografi, bestemmelse af væksthastigheder, næringsindhold, enzymaktivitet og -specificitet, aftestning af programmel.

Eksempler på teknikkens anvendelse i det moderne samfund og konsekvenser for natur og menneske

Belysningen af teknikkens anvendelse og af teknikkens samfundsmæssige og miljømæssige konsekvenser kan indgå som en integreret del af de øvrige fire delemner og projektarbejdet. Endvidere kan teknikkens historiske udvikling omtales, eventuelt i relation til den naturvidenskabelige og samfundsmæssige udvikling iøvrigt.

Den anvendte tekniks konsekvenser for såvel de ansatte som det omgivende samfund skal omtales eksempelvis med henblik på økonomiske og ressourcemmæssige hensyn, forurening af det ydre og indre miljø, risikovurdering, teknologiske og etiske aspekter.

Undervisningens tilrettelæggelse:

På grund af fagets særlige karakter med omfattende udad rettet aktivitet skal tilrettelæggelsen af undervisningen ske i god tid i det forudgående skoleår. Ud over den enkelte skoles lærere kan personer fra erhvervsvirksomheder og institutioner samt lærere fra de tekniske skoler varetage dele af undervisningen.

Man kan ikke forvente, at det teoretiske stof kan bearbejdes alene på grundlag af gængse lærebøger til undervisning i gymnasiet eller på de tekniske skoler, men at der i vid udstrækning skal suppleres med produktbeskrivelser fra relevante producenter, faglitteratur i form af tidsskriftartikler, skriftligt materiale fra praktiksteder m.v.

Ved planlægning af undervisningen skal såvel pigers som drenges evner og interesseområder tilgodeses, og tilrettelæggelsen af 2. semester skal ske under hensyntagen til elevernes og lærerens vurdering af undervisningen i 1. semester.

Nedenstående opdeling af undervisningen i tre faser angiver ikke en tidsmæssig rækkefølge, men derimod undervisningens strukturering.

Fælles kursusforløb

Det fælles kursusforløb kan omfatte en præsentation af det valgte emneområde, orientering om virksomhedsbesøg samt teoretisk behandling af mindre emner, der er relevante for det overordnede emneområde. Denne del af undervisningen omfatter eksperimentelt arbejde på skolen i nær tilknytning til den teoretiske undervisning i form af indledende måleforsøg, analyser m.v. til belysning og opbygning af emnets teoretiske og praktiske grundlag.

Den projektforberedende fase

Læreren og eleverne udarbejder i samarbejde med de involverede praktiksteder et antal mindre projekter inden for semesterets emneområde. For 1. semesters vedkommende vil disse projekter i høj grad være bundet af kursustilrettelæggelsen det forudgående skoleår.

Projektområdet vælges af elevgrupper f.eks. bestående af 4-5 elever. Projektarbejdet indledes med en specificering af projektopgaven. Herefter planlægges projektarbejdet, idet der udarbejdes en tidsplan og relevant litteratur søges og bearbejdes. I forbindelse hermed kan udføres mindre deleksperimenter evt. med relation til den praktiske tilrettelæggelse for et holds praktikophold på en virksomhed eller institution.

Projektfasen

På baggrund af de udarbejdede projektopgaver, den praktiske tilrettelæggelse af praktikophold og tilvejebringelsen af den fornødne litteratur afvikles det egentlige projektarbejde i mindre grupper. Den hertil knyttede praktik kan foregå på en virksomhed eller institution, sekundært på en teknisk skole.

Hver gruppe registrerer og bearbejder løbende sine resultater, og samler og præsenterer dem til sidst i en projektrapport på maksimalt 25 maskinskrevne sider incl. grafer og tabeller, men excl. litteraturhenvisninger og lign. Rapporten skal indeholde en problemformulering, herunder en kort redegørelse for den nødvendige teori, en dokumentation og en konklusion. Heri indgår beskrivelse og bearbejdning af relevante eksperimenter, beskrivelse af produktfremstilling, målinger og analyser af det pågældende produkt samt en vurdering af de eksperimentelle resultater. Ligeledes skal konklusionen indeholde kommenterede svar på de i problemformuleringen stillede spørgsmål.

Rapporten kan også omfatte en beskrivelse af de foranstaltninger, der er iværksat for at undgå forurening af det omgivende miljø og for at bortskaffe eventuelle affaldsprodukter på betryggende vis.

Ud over de to projektrapporter skal eleverne udarbejde et antal rapporter i løbet af de to semestre.

Praktik:

For at skabe sammenhæng mellem den teori, der indlæres i teknikfag, og dens praktiske anvendelser, er det ønskeligt i videst muligt omfang at inddrage praktik i undervisningen. Ved at henlægge praktikken primært til erhvervsvirksomheder og institutioner, sekundært til tekniske skoler øges elevernes kendskab til forhold vedr. produktion, teknologi samt arbejdsmiljø og -forhold.

Praktikken kan evt. afvikles i løbet af een sammenhængende uge, men en ugentlig eftermiddag i 6-8 uger kan også være en mulighed.

Eksamen:

Eksamenspensum skal vælges inden for såvel 1. og som 2. semesters undervisning.

Hver eksaminand stilles eet spørgsmål, der skal tage udgangspunkt i en af projektrapporterne. Også rapporter over mindre eksperimenter, der opgives til eksamen, kan inddrages i et eksamensspørgsmål.

Tabelmateriale anvendt i undervisningen og i videst muligt omfang det benyttede apparatur skal være til rådighed såvel i forberedelsestiden som under eksaminationen.

Redaktionel note
  • (* 1) Bekendtgørelsens paragraf er udeladt