Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Undervisningsvejledning vedrørende engelsk, HF, i henhold til bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen af 24. april 1974 § 33


Tekstvalgets betydning.

Overalt i afsnittet om engelsk vil ordet »tekst« dække ikke alene det trykte, men også det talte ord, som det formidles gennem de forskellige auditive hjælpemidler.

Arbejdet med tekster, trykte som talte, skal fra første færd stå i centrum, og teksterne vælges med omhu, så de ikke alene opfylder kravet om passende sværhedsgrad: lette i begyndelsen og efterhånden stigende i vanskelighed. I den første tid bør der således arbejdes med lette tekster og korte lektier ca. 1 side. Det er ofte formålstjenligt at give de studerende hjælp til hjemmeforberedelsen. Viser det sig, at man er begyndt på en for svær tekst, skulle der ikke være noget i vejen for at afbryde læsningen af den på et passende sted og først tage den op igen senere på året, thi hvis ikke de studerende føler, at de kan overkomme de opgaver, de får, risikerer man, at det går ud over arbejdsklimaet. Mindst lige så vigtigt er det, at teksterne indholdsmæssigt har mulighed for at appellere til de studerende og stimulere deres lyst til at udfolde sig på det fremmede sprog. Det er nemlig gennem arbejdet med teksterne, at den sproglige øvelse først og fremmest foregår, samtidig med at de studerende oplever, at undervisningen også har et videre formål: en konfrontation med karakteristiske sider af kulturen og samfundsforholdene i de engelsktalende lande.

Hjemmearbejdet .

Hjemmearbejdets omfang skal afpasses efter teksternes sværhedsgrad og til den naturlige opdeling af indholdet. Selv i de første uger, hvor sigtet hovedsagelig er sprogligt, bør en tekst aldrig opfattes som blot et underlag for sproglige øvelser. Men da arbejdet med forståelsen og tilegnelsen af teksternes indhold i alt væsentligt kan og bør foregå på engelsk, vil tekstlæsningen og opøvelsen af sprogfærdighed på naturlig måde støtte hinanden.

Dybde og bredde .

Der skal være en stadig vekselvirkning mellem to arbejdsformer, - idag hyppigst benævnt intensiv og ekstensiv -, der hver for sig er lige vigtige. Den ene går i dybden, den anden i bredden. Den ene lægger vægt på grundighed og præcision på at arbejde indgående med en ting, på detaljens betydning for helheden; den anden lægger vægt på det kvantitative, på betydningen af, at de studerende møder sproget i så stor og varieret en udstrækning som muligt, selv om de ikke forstår det i alle enkeltheder, og at de kaster sig ud i brugen af det fremmede sprog uden at tænke på, om hver enkelthed er korrekt. Se i øvrigt det særlige afsnit om intensiv og ekstensiv læsning.

Den forskel, der eksisterer mellem intensiv og ekstensiv læsning, vil naturligvis have en nøje parallel ved aflytning af bånd. Man kan lægge vægt på, at alt skal forstås, hvilket kræver en omhyggelig for- og efterbehandling og hyppig tilbagespilning, men man kan også få udbytte af en enkelt gennemspilning uden afbrydelse. Hvis arbejdet med bånd altid er intensivt, vil interessen svækkes.

Forskellen mellem de to arbejdsformer viser sig ikke alene i arbejdet med forståelsen. Den træder også frem, når den studerende skal producere noget på engelsk. I arbejdet med talefærdigheden ses forskellen i korrekthedskravet over for »fluency«. Det er vigtigt, at den studerende ikke får sit sproglige initiativ kvalt af frygt for at sige noget, der ikke er grammatisk korrekt, og på den anden side må ukorrekte udtryksmåder rettes så betids, at de ikke fæstner sig. Ikke alle studerende tåler at blive rettet i samme udstrækning, og på den anden side må hensynet til resten af klassen heller ikke tilsidesættes. Det er nødvendigt at finde en passende balance, så læreren ikke lukker munden på de studerende, men alligevel får givet dem den fornødne sproglige vejledning. Ved bedømmelsen af talefærdigheden, således som den finder sted ved enhver eksamen, skal der lægges mere vægt på, hvor flydende og naturligt den studerende udtrykker sig, end på, om alle enkeltheder er korrekte. Kravet til korrekthed skal i øvrigt altid afpasses efter niveauet.

Oplæsning .

Brugt med måde er oplæsning en nyttig øvelse. Den spiller f.eks. en væsentlig rolle i arbejdet med udtalen og kan derfor, især i begyndelsen, forekomme som et selvstændigt indslag i den enkelte time. Der bør dog tilstræbes en integration med timens øvrige arbejde, således at oplæsningen ikke tager for megen tid.

Oplæsning kan tjene til at fremdrage passager af særlig interesse for det indholdsmæssige og sproglige arbejde med teksten.

Mundtlig sprogfærdighed .

Det kan være vanskeligt at isolere de forskellige undervisningselementer. F.eks. er det svært at skelne mellem en indholdsmæssig og en sproglig behandling af en tekst. Som regel går de op i en højere enhed, men det er dog muligt at lægge mere vægt på det ene end på det andet. Således vil i den første tid en stor del af opmærksomheden ganske naturligt være rettet mod det sproglige udbytte, tekstlæsningen kan give. Referater og resumeer egner sig til sproglig udfoldelse i en længere sammenhæng uden afbrydelser. Under samtale og diskussion kan søgelyset rettes mod specielle udtryk og vendinger, og der kan gøres sproglige iagttagelser i det læste, enten frit eller bundet af bestemte retningslinier.

Der skal arbejdes med nyt sprogstof, så det ikke alene vil blive forstået, når det ses eller høres i en ny tekst, men således, at store dele af det kan bruges konstruktivt af den studerende i nye sammenhænge. Som eksempel på øvelser, der kan støtte dette formål, kan ud over de allerede omtalte nævnes dramatisering af fortællende stof, referat af et afsnit set fra en anden synsvinkel end den, der anlægges i teksten, indlæg for og imod i forbindelse med debatoplæg eller synspunkter i teksten, udvikling af en tænkt situation i forbindelse med teksten (what would have happened if..) o.s.v.

Enhver tekstbehandling, også når formålet først og fremmest er en indholdsmæssig fortolkning, bør, som den øvrige del af undervisningen foregå på engelsk. Det, at det fremmede sprog høres og bruges ustandselig, styrker og udvider ordforråd og fraseologi. Når hovedsigtet ikke er en opøvelse af sprogfærdigheden, men en tilegnelse af tekstens indhold og en tankeudveksling i forbindelse hermed, har eleverne en særlig mulighed for at føle det fremmede sprog, ikke som et mål i sig selv, men som et middel til at nå til beherskelse af noget andet ved hjælp af sproget. Et grundigt og varieret tekstarbejde som beskrevet dels ovenfor og dels i afsnittet om A/V er den bedste metode til videreudvikling af den mundtlige sprogfærdighed.

Skriftlig sprogfærdighed .

Også opøvelsen af den skriftlige sprogfærdighed tager bedst sit udgangspunkt i tekstarbejdet, og det er af vigtighed, at der er en stadig vekselvirkning mellem fagets mundtlige og skriftlige side, så de gensidigt støtter og supplerer hinanden. De friere skriftlige opgaver forfølger det samme mål som de mundtlige øvelsers bearbejdelse af tekstmaterialet: opøvelsen af udtryksevnen og sansen for at skelne mellem væsentligt og mindre væsentligt. Øvelser i forbindelse med læsningen, såsom referater, resumeer, besvarelse af spørgsmål eller små foredrag med emner i tilknytning til teksten, egner sig lige så godt til skriftligt arbejde, og herfra kan gradvis skabes en overgang til opgaver, der kræver en lignende, friere behandling af en udleveret tekst, som de studerende ikke kender i forvejen.

Ved siden af denne type af mere kreativt betonede skriftlige opgaver skal også bundne opgaver, der stiller ganske bestemte sproglige krav, indgå i arbejdet. I begyndelsen vil hovedvægten naturligt ligge på forskellige former for »structure drills« og oversættelse fra dansk til engelsk af egnet eksempelstof med det formål at befæste og udbygge den elementære sikkerhed i fraseologi og grammatik.

Et stadigt samspil i det daglige mellem mundtlig og skriftlig fremstilling skulle give den bedste træning i besvarelsen af den type skriftlige opgaver, kursus arbejder med. Disse indeholder elementer af såvel resume som kommentar, hvorimod oversættelse fra dansk til engelsk indtager en mere beskeden plads. Det er et spørgsmål, om der overhovedet bør anvendes stiløvelsessamlinger af traditionel art. I hvert fald må der advares mod at bruge for megen tid på den slags øvelser.

En klar og letanvendelig grammatik kan støtte denne side af sprogtilegnelsen og, ikke mindst, gøre tjeneste som en nyttig opslagsbog.

Intensiv og ekstensiv læsning .

Som det er fremgået af afsnittet om arbejdsformer, kræves der ved den intensivt læste tekst forståelse af alle enkeltheder. at en tekst er forberedt intensivt, betyder imidlertid ikke, at den skal kontrolleres fra ende til anden. En mekanisk kontrol er lige kedelig, hvad enten den består af løsrevne orddefinitioner eller overdreven brug af oversættelse. Tiden kan bruges til noget bedre, og de studerende kan selv i en vis udstrækning tage ansvaret for, at teksten er forberedt, som den skal. De studerende skal naturligvis have lejlighed til at stille spørgsmål, og læreren kan også tage ting op, som han erfaringsmæssigt ved volder besvær. Klarlæggelsen af sådanne vanskeligheder vil normalt kunne foregå ved en forklaring på engelsk af den pågældende sammenhæng. Oversættelse til dansk kan anvendes ved svære passus eller til at præcisere valøren af et bestemt ord eller udtryk, men bør ikke brede sig herudover på bekostning af den fortolkende tekstbehandling, som skal indtage den centrale plads i undervisningen.

For at de studerende under deres arbejde hjemme ikke udelukkende skal koncentrere sig om den sproglige forståelse, og for at give dem lejlighed til at forberede en sammenhængende sproglig fremstilling, kan man til det ny tekstafsnit stille præcise spørgsmål og opgaver, f.eks. resume af en episode, bidrag til en karakteristik af en eller flere personer, kommentar til bestemte udtryk o.s.v. Spørgsmål af typen why, how can you explain, comment on, etc. modvirker alt for korte svar. En del af disse små opgaver og spørgsmål kan passende besvares på tavlen i begyndelsen af timen. Dette kan virke opmuntrende på de mere tilbageholdende, der får lov at udtrykke sig mere ubemærket, mens resten af klassen fortsætter samtalen. Desuden giver det lejlighed til sproglige iagttagelser under den fælles rettelse, der kan finde sted på et belejligt tidspunkt i timen. Endelig kan det give anledning til yderligere diskussion, hvis man konstaterer uenighed i opfattelsen.

Korte mundtlige resumeer af forrige times tekstafsnit er en nyttig øvelse, især hvis den kombineres med aktiv medvirken fra klassen.

Ved den ekstensive læsning drejer det sig om at de studerende opøves i at læse løs med så lidt brug af ordbog som muligt, men således at indholdet i alt væsentligt er forstået. Der kan opgives gloser på forhånd, og der kan naturligvis under tekstbehandlingen tages enkeltheder op, som skønnes nødvendige for forståelsen, men den studerende bør ikke få indtryk af, at hans forberedelse er utilstrækkelig, hvis ikke han selv har klaret sådanne enkeltheder på forhånd. Hvis det væsentlige i en tekst kun kan tilegnes ved flittig brug af ordbog, egner den sig ikke til ekstensiv læsning på det pågældende trin. Mens der altså er en tydelig forskel på de krav, der stilles til den intensive og den ekstensive læsning med hensyn til den sproglige forståelse, har de to læsemåder langt mere tilfælles, hvad indholdsbehandlingen angår. Også her opfordrer den intensive læsning vel til en større beskæftigelse med enkeltheder, men de krav, der stilles til de væsentlige aspekter af tekstforståelsen, er de samme. I begyndelsen vil det være naturligt at anvende glosserede udgaver til den ekstensive læsning, men efterhånden går man over til ukommenterede udgaver, hvilket dog ikke udelukker brug af glosehæfter o.l. Den ekstensive læsning drives sideløbende med den intensive. Ved stadig at sørge for en passende vekslen mellem de to læsemåder vil man bibeholde de værdier, der knytter sig til den grundige arbejdsform, og samtidig muliggøre, at de studerende får en vis læsefærdighed og øvelse i at bruge sproget.

Den intensive og den ekstensive læsning dyrkes i nøje forbindelse med hinanden, således at f.eks. dele af en ekstensivt læst tekst læses intensivt, eller man kan efter en første ekstensiv behandling af en længere tekst tage visse dele af den op igen til intensiv behandling. Men forskellen på de to læsemåder bør ikke udviskes. Det skal være klart aftalt, hvad der skal være forberedt intensivt og hvad ekstensivt.

En af fordelene ved opdelingen af pensum i intensiv og ekstensiv læsning er, at man kan nøjes med at behandle visse centrale dele af et værk grundigt og dog få et indtryk af helheden ved at læse resten ekstensivt.

En tekst kan læses ekstensivt på mange forskellige måder. Man kan, som en almindelig regel anbefale en gradvis fremadskriden med hensyn til hjemmearbejdets omfang, men i øvrigt er det naturligt at lade de studerende prøve forskellige metoder ved forskellige tekster. Med hensyn til den ekstensive læsnings placering i timeplanen kan der f.eks. vælges mellem at henlægge den til en bestemt ugedag, bruge hver time i en vis periode til hurtiglæsningen eller fastsætte et tidsrum, inden for hvilket en bestemt tekst skal være læst. Behandlingen kan foregå ved almindelig klassesamtale, ved referater og besvarelse af spørgsmål. Efterhånden som værkets problemstillinger går op for de studerende vil de selv i stadig højere grad kunne overtage gennemgangen som ordstyrere i panelform, som spørgere o.s.v. Noget af læsningen kan foretages individuelt eller gruppevis, så resultatet blot vises gennem besvarelse af visse opgaver stillet til gruppen eller den enkelte.

Sammensætning af læsepensum .

En måde at systematisere læsningen på er at vælge efter emner: race, død, krig, kærlighed, generationskonflikt, miljø, uddannelsesproblemer, sociale modsætningsforhold o.s.v., og her kan de forskellige genrer, såvel skønlitterære som ikke-skønlitterære, frit blandes. Efter en anden metode kan man gå ud fra en bestemt kærne - et værk klassen som helhed har dyrket mere indgående - og lade enkeltstuderende eller grupper gå i gang med andre værker af samme forfatter, tilhørende samme periode eller genre.

Hvad enten det drejer sig om litterære værker eller tekster, der behandler samfunds- og kulturforhold, gælder det, at der ikke skal tilstræbes nogen form for oversigt, og samlede håndbogsfremstillinger bør kun anvendes som opslagsbøger, f.eks. i de tilfælde, hvor en baggrundsviden kan støtte tilegnelsen af det læste.

Der bør ikke vælges for snævert, men det skulle for øvrigt ikke være svært for den enkelte klasse at finde områder, som man kan interessere sig for. Der er mulighed for ind imellem at vælge noget helt dagsaktuelt, idet noget af læsestoffet, i hvert fald under det ekstensivt læste, skal tages fra aviser og tidsskrifter. Egnede uddrag kan så indgå i læsepensum for klassen som helhed, for grupper eller for enkelte studerende.

Der er i det foregående peget på muligheder for at sammenstille et pensum ordnet i grupper ud fra bestemte synspunkter. Det betyder dog ikke, at al læsning nødvendigvis skal kunne rubriceres sammen med andre opgivne tekster. En betingelse er imidlertid, at det, der læses, kan fange interessen. Ikke sådan at forstå, at hvis en tekst ikke straks appellerer til alle, er den uegnet. Der er visse af de sværere tekster, der ikke straks afslører, hvad de har at tilbyde, men som til gengæld kan skabe et virkeligt engagement, når skallen først er brudt. At tage den udfordring op, som en både sprogligt og indholdsmæssigt vanskelig tekst rummer, kan i sig selv være en betydelig tilfredsstillelse.

Tekstbehandlingen .

Behandlingen af teksten sker gennem samtale, diskussion, referat o.s.v., som nærmere udviklet i afsnittet om opøvelse af den mundtlige sprogfærdighed. Litteraturhistorie og realia behandles kun i det omfang, som skønnes nødvendigt for forståelsen.

Hovedvægten vil med de allerfleste tekster ganske naturligt ligge på de almenmenneskelige spørgsmål samt på de bidrag, teksten kan give til at belyse karakteristiske træk i det pågældende fremmede kulturmønster. Samtalen vil ofte kunne stimuleres, ved at man udnytter de muligheder, en tekst kan rumme, for en aktualisering af dens ideer, en appel til personlig stillingtagen og en vurdering på basis af en afvejning af alternative muligheder. Vigtigt er det, at de studerende lærer at dokumentere deres påstande, at finde de steder i teksten frem, som de bygger deres udsagn pa og i det hele taget at argumentere klart og fyldestgørende for de synspunkter, de fremsætter.

Audiovisuelle hjælpemidler .

Sproglaboratoriet kan anvendes på det tidlige indlæringstrin til forskellige programmerede øvelser. På et senere trin kan forskellige auditive tekstøvelser (drama, debatter, interviews o.l.) udnyttes i sproglaboratoriet.

Den almindelige båndoptager kan f.eks. benyttes til formidling af skoleradioudsendelser, som er særdeles nyttige til at udvikle de studerendes hørefærdighed. De stifter bekendtskab med mange forskellige former for talt engelsk i Storbritannien, USA og andre steder. Det er en forudsætning for et tilfredsstillende udbytte, at den lydtekniske kvalitet er i orden, og at ingen studerende hæmmes i sin opfattelse af det talte af rent akustiske årsager.

Arbejdsprocessen ved en intensiv udnyttelse af et båndprogram vil hyppigt være tre-leddet og bestå i en forbehandling, en konfrontation med stoffet, og en efterbehandling. Under konfrontationen med stoffet, der naturligvis også kan foretages uden forbehandling, er det et fundamentalt krav, at der arbejdes aktivt og varieret. Der kan drives klasseundervisning eller gruppearbejde, eller en kombination af disse. De studerende aktiviseres gennem repetition og mundtlig eller skriftlig referat af mindre eller større helheder, ved besvarelse af uddelte spørgsmål, eller ved at de selv formulerer spørgsmål til stoffet. En diskussion af behandlede emner fører naturligt til en videre bearbejdelse eller uddybning, og arbejdet vil ofte kunne afrundes med en skriftlig opgave.

Herudover kan det være af værdi at præsentere de studerende for kunstneriske fremførelser af stof, de har gennemgået i undervisningen, og man kan afspille en tekst, de studerende ikke kender i forvejen, uden afbrydelser, så behandlingen af den kommer til at ligne behandlingen af visse former for ekstensiv læsning. De auditive hjælpemidler vil kunne kombineres med visuelle: TV, film, lysbilleder og cineloop, både i forbindelse med systematiske øvelser, hvor de kan fungere som stimuli for sprogudfoldelse, og i forbindelse med talte tekster af forskellig art, hvor de kan støtte opfattelsen og fremme lysten til at behandle det hørte i forskellige former for aktiv sprogudøvelse.

Tavlen og overhead projektoren fungerer som visuelle hjælpemidler til at give de studerende den støtte, det er for de fleste, ikke alene at høre visse ting, der skal indlæres, men også at se dem.

Håndbogsbenyttelse .

På et passende tidspunkt ret tidligt i forløbet skal de studerende have en første vejledning i håndbogsbenyttelse. En sådan vejledning integreres i det daglige arbejde, så den ikke får karakter af en speciel disciplin, der indøves i en bestemt periode på bekostning af fagets andre sider. Gennem systematiske øvelser gøres de studerende fortrolige med de gængse engelsk-danske og dansk-engelske ordbøger. Vejledning i ordbogsanvendelse er især nødvendig, når det drejer sig om en engelsk-engelsk ordbog. En god ensproget ordbog af den type, der specielt er beregnet på udlændinge, der lærer engelsk, vil være et uvurderligt hjælpemiddel, hvis de studerende er tilstrækkeligt opøvede i brugen af den. En stadig inddragelse af den i den daglige undervisning vil naturligvis på bedste måde demonstrere dens muligheder.

Hvis man benytter engelsk-engelsk ordbog, er det særlig vigtigt at give en orientering i bogens opstilling, dens tegn og forkortelser, samt at vise de studerende, hvad man kan få ud af eksempelmaterialet. Det gøres mest effektivt i forbindelse med praktiske opgaver af forskellig art. F.eks. kan en ikke for svær passage på en 10 - 15 linier gøres til genstand for intensiv behandling. Lærer og studerende kan i fællesskab udarbejde noter, evt. en enkelt realkommentar, men på dette niveau må det især blive rent sproglige noter. Man kan være usikker m.h.t. et ords udtale, og især vil man ofte få brug for ordbogen til at finde den præcise betydning af et udtryk, evt. belyst af et eksempel, et synonym eller et antonym. Det kan være nødvendigt at søge forklaring på et grammatisk-fraseologisk problem for at opnå den fulde forståelse. arbejdet med ordbogen benyttes til at gøre de studerende sprogbevidste og lære dem at gøre iagttagelser under deres læsning.

Efter en sådan fælles gennemgang kan de studerende f.eks. gruppevis foretage en lignende behandling af andre korte afsnit. I forbindelse med sådanne øvelser kan det være naturligt at give anvisninger på, hvordan man overskueligt og hensigtsmæssigt kan føre sine notater.

Vejledning i håndbogsbenyttelse udstrækkes til også at omfatte den bogbestand, der har sin plads i faglokale og bibliotek. Vigtigt er det, at denne vejledning ikke bliver et engangsforetagende, men at relevante håndbøger jævnlig inddrages i arbejdet i forbindelse med den daglige undervisning.

Laboratorielæsning .

Under engelsk som tilvalgsfag skal 50 sider af pensum behandles som såkaldt laboratorielæsning, hvorved forstås en mere selvstændig arbejdsform bestående i, at de studerende, individuelt eller i grupper, arbejder med en tekst under brug af bibliotekets bogbestand. Selvom læreren under selve laboratoriearbejdets afvikling spiller en absolut tilbagetrukken rolle, er det værdifuldt at arbejdet munder ud i en eller anden form for rapportafgivelse, mundtlig eller skriftlig, i forbindelse med hvilken der gives klassen eller grupperne lejlighed til sammen med læreren at drøfte de opnåede resultater. Det første laboratoriearbejde kan bestå i en rent sproglig gennemgang af nogle få sider ukommenteret tekst. En anvendelig fremgangsmåde ved et sådant arbejde er omtalt ovenfor under afsnittet om håndbogsbenyttelse. Det er ikke tanken, at de 50 sider skal udgøres af en enkelt tekst. Undtagelsesvis kan man lade de studerende foretage et stort samlet arbejde, evt. med individuelt valgte tekster, for så vidt disse giver anledning til benyttelse af håndbøger af forskellig art. Men det vil være fuldt så naturligt at de studerende arbejder laboratoriemæssigt med forskellige teksttyper, f.eks. journalistisk eller essayistisk stof, en novelle, en scene fra et skuespil o.s.v. Det vil være forskelligt, hvor meget den enkelte opgave kræver brug af håndbøger, og hvilken slags det drejer sig om. arbejdet vil nok oftest foregå i grupper, og ved visse opgaver vil hovedvægten komme til at ligge på den drøftelse af tekst og emner, der vil foregå inden for gruppen.

Hvis man, som foreslået, arbejder laboratoriemæssigt med flere forskellige tekster, vil det nok være hensigtsmæssigt at fordele denne læsning over mere end eet semester.

Tværfagligt samarbejde .

I det daglige arbejde kan der, uden at der er tale om et tværfagligt samarbejde, gøres adskilligt for at knytte de forskellige fag nærmere til hinanden. Viden erhvervet i eet fag kan udnyttes i et andet og sammenligninger drages ud over faggrænserne; i det hele taget kan der både af studerende og lærere gøres meget for at sløjfe de ofte kunstige skel i den traditionelle faginddeling.

Et tværfagligt samarbejde vil udmærket kunne dyrkes i det små. Det kan dreje sig om arrangementer, der kun omfatter en time eller to, eller der kan træffes aftale om tidspunktet for gennemgangen af en ting, som har berøring med forskellige fag.

Et samarbejde med fælles emne kan også strække sig over et noget længere tidsrum. Ved et sådant mere tidkrævende arrangement vil det normalt være mindre heldigt at lade et fag optræde udelukkende som støtte for et andet. Det, der er karakteristisk for et virkeligt tværfagligt samarbejde, er, at de studerende herigennem i hvert af de implicerede fag får et tilskud, som de ellers ikke ville få. Det kan dreje sig om at få en baggrund ridset op, at få linier ført videre, at inddrage nye, måske kontrasterende, synspunkter, eller at anvende helt andre metoder i behandlingen af et emne.

2. års opgaven .

Som 2. års opgaver (se bekendtgørelsen § 10) kan vælges emner af mange forskellige slags inden for de områder, det kan være naturligt at berøre i engelskundervisningen.

Opgaverne skrives normalt på dansk. Det er en forudsætning, at primærlitteraturen og, for langt den overvejende del, også sekundærlitteraturen læses på engelsk, således at så godt som alle citater i opgaven er på engelsk.

De valgte emner skal være af en sådan art, at de har mere end rent periferisk berøring med faget, og at der er en rimelig litteratur tilgængelig til studiet af området (turistbrochurer og egne sommerferieoplevelser er ikke tilstrækkeligt). Emner af almenkulturel, samfundsmæssig, politisk, litterær og kunstnerisk art, såvel som rent sproglige emner inden for de engelsktalende lande kan accepteres. Derimod må specifikt historiske, geografiske, biologiske emner, der findes i engelsksproget form, eller blot er udgivet i et engelsktalende land, men som behandler materiale af en karakter, der er almengyldig for mange andre lande, normalt henvises til andre fag end engelsk.

Værker, der er læst og drøftet intensivt i klassen kan ikke bruges som 2. års opgaver. Har en studerende fattet interesse for en forfatter hvis værk er blevet gennemgået, er der intet i vejen for at andre værker af samme forfatter kan bruges og der kan drages sammenligninger til det læste værk med henblik på temaer og ideer.

Her følger nogle eksempler på 2. års opgaver:

Område:

»Brave New World« og »1984«.

Titel:

En sammenligning mellem de styrende principper i statsformerne i de to fremtidsromaner.

Område:

Orwell, »Comin up for air«, A Clergyman's Daughter' + et uddrag fra »The Road to Wigan Pier« (i The English in the Twentieth Century) + et antal essays.

Titel:

Giv med baggrund i romanerne »Coming up for air« og »A Clergymam's Daughter«, samt nogle af George Orwells essays en skildring af England og englænderne i dette århundrede, idet der særlig lægges vægt på de forandringer, der sker på menneskelige og sociale områder.

Område:

John Braine, »Room at the Top« og John Wain, »Hurry on Down«.

Titel:

How do the Establishment and the class system influence the main characters?

Område:

Beat litteratur.

Titel:

Hovedtemaer i gammel og ny Beat litteratur med speciel relation til Jack Kerouac og Bob Dylan.

Område:

The Black Panther Party.

Titel:

Give an account of the Black Panther Party's aims, its structure, and the way it works. also account for the origin of the party and try to place it in the spectrum of present-day negro and reformist movements in the United States.

Område:

Kiplings og Orwells forhold til imperiet.

Titel:

Der ønskes en sammenligning af Kiplings og Orwells holdning til imperialismen på grundlag af a) Kiplings »Mandalay«, »The White Man's Burden«, »Gunga Din«, »The Roman Centurion's Song«, b) Orwells »Burmese Days«, »Shooting an Elephant«, »A Hanging«.

Område:

Ibsens betydning for Arthur Miller.

Titel:

Symbolisme og livssyn i Ibsens »Vildanden« og Millers »Death of a Salesman«.

Selvstuderende .

Den selvstuderendes pensum skal være varieret. Det skal omfatte de vigtigste skønlitterære genrer (noveller, drama, romaner). Værker oversat til engelsk fra andre sprog, såvel som rene »underholdningsromaner« kan ikke indgå i pensum. Der skal endvidere læses forskellige former for sagprosa med tilknytning til engelsktalende samfund og deres kulturelle forhold (håndbogsstof, tekniske tekster, parlørstof o.l. kan dog ikke indgå i pensum).

Yderligere vejledning ved sammensætningen af pensum og om hjælpemidler til studiet må søges hos en engelsklærer på et HF~ kursus.

Det er en forudsætning for, at en selvstuderende kan komme op til prøve, at eksaminator og censor har fået præcise oplysninger om, hvad der er læsepensum og hvad der er eksamenspensum. Derfor kan pensumopgivelserne kun godkendes, hvis det fremgår, hvor de pågældende tekster kan findes (forlag, udgave) og hvilke dele af en større tekst, der hører med til pensum. Endvidere skal der være nøjagtige side- og kapitelangivelser for hvert tekststykke, og der skal foretages nøjagtig sammentælling af normalsider (en normalside svarer til 1300 bogstaver, eller hvis det er poesi 30 verslinjer; i danske skoleudgaver står i reglen anført, hvor mange normalsider teksterne omfatter).

Eksamen .

Ved besvarelsen af den skriftlige opgave er det vigtigt, at den studerende besvarer de stillede spørgsmål i overensstemmelse med de givne instruktioner: 1) antal spørgsmål, der skal besvares, 2) advarsel mod at svarene overlapper hinanden, 3) skelnen mellem »describe«, »explain«, »comment on« og »discuss«.

Endvidere er det væsentligt,at besvarelsen ikke er unødigt afhængig af tekstens ordlyd.

Den mundtlige prøve : Prøven i ulæst tekst er en prøve i den præcise sproglige forståelse. Hvis den studerende vælger at oversætte teksten, kræves der derfor ingen stilistisk rammende gengivelse på et flydende dansk, men derimod en oversættelse, der viser, om de enkelte ord og vendinger, såvel som den syntaktiske sammenhæng er forstået.

Såfremt den studerende ønsker at behandle teksten på engelsk, skal der prøves ikke blot i enkelte ord og vendinger (ved hjælp af synonymer), men også i den syntaktiske sammenhæng.

Ved prøven i den læste tekst skal den studerende have lejlighed til indledningsvis at give en sammenhængende fremstilling af det trukne spørgsmål. Dernæst følger en indgående samtale om teksten mellem eksaminator og den studerende.

Redaktionel note
  • studieforberedende enkeltfagsundervisning (hf-bekendtgørelsen)
  • 1991 om kursus til højere forberedelseseksamen og om
  • (* 1) Vejledningen er bortfaldet ved bekendtgørelse nr. 296 af 7. maj