Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Undervisningsvejledning vedrørende religion, HF i henhold til bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen af 24. april 1974 § 28


Denne vejledning har en dobbelt hensigt, nemlig at præcisere de krav, bekendtgørelsen fremsætter, og give vejledende eksempler på det stof, der kan inddrages til belysning af bekendtgørelsens fire emneområder.

Vejledningen henvender sig til såvel lærere som studerende, der kan anvende den i fællesskab, når de sammen planlægger arbejdsforløbet.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at bekendtgørelsen har givet faget en større bredde end hidtil, idet faget ikke blot skal fungere som basis for læreruddannelse, men tillige være kulturelt orienterende for et klientel med mangeartede forudsætninger og medvirke til en større indsigt i den samfundsmæssige og individuelle betydning, religioner og ideer har i fortid og nutid. Denne bredde viser sig vel især derved, at samtidsorienteringen har fået et så stort timetal som angivet i bekendtgørelsen.

Religionernes måde at udtrykke sig på er ikke uden videre forståelig for vor tids menneske. I sin bog Det glemte sprog gør Erich Fromm opmærksom på den vanskelighed, der f.eks. ligger i symbolsproget. »Symbolsproget er et sprog, i hvilket indre oplevelser, følelser og tanker udtrykkes, som om de var sensoriske oplevelser eller erfaringer, begivenheder i den omgivende verden. Det er et sprog, der har en anden logik, i hvilken ikke tid og rum, men intensitet og association er de herskende kategorier.« Senere skriver han, at nutidsmennesket kun forstår dette sprog i drømmen, og stiller så det spørgsmål, om det er vigtigt at forstå dette sprog også i vågen tilstand. Herpå svarer han: »For tidligere tiders folk, der levede i de store kulturer både i øst og vest, var der ingen tvivl om svaret på dette spørgsmål. For dem hørte myter og drømme til psykens, sindets mest betydningsfulde udtryk, og forstod man dem ikke, svarede det nærmest til analfabetisme. Det er kun i de sidste få hundrede års vestlige kultur, at denne indstilling har ændret sig. I bedste fald antoges myterne nu at være naive produkter af psyken, før denne begyndte at arbejde videnskabeligt, skabt længe før mennesket havde gjort sine store opdagelser vedrørende naturen og havde lært nogle af hemmelighederne ved at beherske den.«

Disse spredte citater skal blot tjene til at sige lidt om det særlige sprog, religionerne kan betjene sig af for at udtrykke deres virkelighedsforståelse.

Formålsbeskrivelse

Bekendtgørelsens formålsbeskrivelse har tre led: stofområder, metoder og debat. Disse led skal naturligvis ikke anskues hver for sig, men de har en præcis sammenhæng. For at beskæftige sig med de spørgsmål og svar på tilværelsen, religioner og livsanskuelser rummer, er det nødvendigt at tilegne sig en metodisk behandling af de læste tekster. Den er så at sige den nøgle, der skal anvendes for at lukke op for de tekster, der på mange måder ligger fjernt fra vor tids menneske. Først når dette præcise stykke arbejde er gjort, og nye erfaringsområder er tilegnet, vil der i selve arbejdsforløbet være mulighed for på et sagligt grundlag at diskutere de synspunkter, de studerende har lært at kende.

Det metodiske

I behandlingen af de forskellige tekster må man bestræbe sig på at tage forskellige metoder i anvendelse, således at teksternes karakter bestemmer, hvilken metode der er bedst egnet til at åbne for forståelsen af det læste.

Når bekendtgørelsen dels opererer med begreberne »virkelighedsforståelse, gudsopfattelse og menneskesyn« og dels med »eksempler på religionens sociale, politiske og psykologiske funktion i bestemte geografiske og historiske miljøer«, må det ses som to forskellige aspekter af samme sag, der hver kræver sin specielle form for analyse. For de førstnævnte begrebers vedkommende bliver der tale om en systematisk behandling, der inddrager såvel religionsfilosofi som etik og dogmatik til uddybning af teksterne, således at analysen af teksterne skal tjene til forståelsen af en helhedsopfattelse af tilværelsen. Denne opfattelse er imidlertid ikke en eviggyldig størrelse, men kræver bestandig, at sociale og historiske forhold inddrages, for at forståelsen af de pågældende tekster kan blive så omfattende som overhovedet mulig. Under analysen af de forskellige tekster er en bestemmelse af genren og dens specielle sprog et nødvendigt element. Snart vil det være passende at anvende historisk-kritisk metode og snart vil en ren litterær analyse af en tekst være påkrævet.

Nogle tekster vil igen næppe kunne læses med virkelig saglighed, med mindre en sociologisk behandling af stoffet tages i anvendelse.

Ved behandlingen af de forskelligartede tekster er det nødvendigt at vurdere, hvilken metode der er bedst egnet til forståelse af den pågældende tekst.

Modelgennemgange af udvalgte tekster er et udmærket grundlag for de studerendes selvstændige arbejde med tekster af lignende art.

Stofområder

  • a) Religion hos naturfolkene.

Førhen har det været almindeligt at antage, at man kunne sætte alle primitive kulturer ind i et bestemt religionshistorisk system, således at man kunne undervise i primitiv religion i bred almindelighed. I de senere år gør forskningen inden for dette område i stigende grad opmærksom på, at hvert enkelt naturfolk har sit religiøse særpræg, der ikke uden videre kan bringes på en fælles formel.

Hovedvægten skal følgelig lægges på et enkelt samfund, selv om det også er ønskeligt, at paralleller og kontraster fra andre samfund inddrages i undervisningen, for så vidt de kan tjene til en større forståelse af det pågældende samfunds struktur, livsforståelse etc.

Det bør tilstræbes, at samfundsstrukturen kommer til at træde tydeligt frem. Forholdet mellem kult og myte skal undersøges indgående; forskellige kultformer og nogle af de riter, der er så betydningsfulde for det primitive menneskes forståelse af sig selv og samfundet, skal også behandles.

Endvidere vil der, hvis kilderne berettiger til det, være god grund til at drøfte begreber som mana, tabu, spådomskunst, magi, trolddom og shamanisme.

Tekstmaterialet vil bestå af kulthymner, myter, sagn og beskrivende materiale (ord og billeder), således som etnografer, antropologer, missionærer og andre berettere har nedfældet det.

For adskillige samfunds vedkommende er det naturligt, at undervisningen også beskæftiger sig med det kulturmøde, der finder sted, når primitiv og europæisk kultur konfronteres med hinanden. Til dette punkt må det tilrådes, at man så vidt muligt finder tekstmateriale, der anskuer sagen fra begge sider. Eksempler kan findes fra adskillige afrikanske samfund, indianerstammer, samt fra Grønland.

  • b) En eller to af følgende religioner etc.

Når bekendtgørelsen opererer med en eller to religioner, er det ikke tanken, at man skal fordybe sig i to religioner, men man vil undertiden have behov for at give et nødvendigt grundlag for den religion, man agter at fordybe sig i.

Der skal i det følgende gives nogle eksempler på dette.

Hvis man har bestemt sig for at gennemgå buddhismen, vil det være nødvendigt at gennemgå enkelte hinduistiske tekster for at belyse nogle af de grundforestillinger, der fandtes i det samfund, buddhismen opstod i, så som karma, samsara, moksa, atman, nirvana, yoga og bhakti. Nogle af disse begreber vil i høj grad medvirke til, at de studerende får større indblik i den tilværelsesforståelse, der kommer til udtryk i læren om »de fire sandheder«, eller den menneskeforståelse, der udtrykkes i læren om de forskellige elementer, mennesket består af (skandaerne). Her vil der være rig lejlighed til at drage paralleller til. Upanishaderne, ikke mindst deres syn på »selvet«, men også kontrasten i synet på »selvet« må behandles. Årsagskæden og den ædle otteleddede vej må også gennemgås for at belyse virkelighedsopfattelsen og den vej, der fører til frelsen.

Samme forhold gør sig gældende, dersom klassen har ønsket, at jødedommen eller islam skal være det særligt studerede område. Begge religioner forudsætter, at dele af Det gamle Testamente må være bekendt baggrundsstof. For gennemgangen af jødedommen er det nødvendigt, at en nøjere undersøgelse af gudsopfattelsen, pagtstanken, udvælgestanken, toraen og de religiøse fester i Gamle Testamente indgår som baggrundsforståelse. For islam vil det især være det monoteistiske aspekt, profetkaldet og de praktiske, samfundsregulerende momenter i Gamle Testamente, der indgår i undervisningen.

Af andet baggrundsstof til disse to religioner skal også parsismen nævnes, ikke mindst til uddybelse af gudsopfattelsen, frelsesopfattelsen og det eskatologiske.

Det må naturligt nok især være de klassiske tekster, man beskæftiger sig med inden for de forskellige religioner, men det må også være en selvfølge, at disse tekster følges op af moderne tekster, der viser religionens betydning for samfund og individ i dag.

  • c) Kristendommen etc.

I bekendtgørelsen siges der, at de gammeltestamentlige og andre tekster, der er betydningsfulde for forståelsen af Ny Testamente, skal behandles.

Dette medfører, at man i planlægningsfasen må gøre sig klart, hvilke nytestamentlige og senere tekster man agter at inddrage til belysning af kristendommen, således at den nødvendige forudforståelse etableres.

Her skal gives nogle eksempler på stof, man eventuelt vil have brug for: pagtstanken (Gud og folket), forestillingen om det sakrale kongedømme. Til yderligere belysning af dette kan også forestillingen om den forventede konge (Messias) inddrages, samt tankerne om den uskyldigt lidende, der stedfortrædende soner andres synd. Hertil kan også de gammeltestamentlige pseudepigrafers forståelse af Messias hjælpe, ligesom tekster fra den rabbinske litteratur kan inddrages.

Tekster, der omhandler mennesket som skabning, skyld og skæbne, lidelse, retfærd, loven vil også være relevant materiale til indblik i den forståelse af mennesket og dets forhold til Gud, der prægede Jesu samtid, og hermed bidrage til en større forståelse af Jesu forkyndelse i ord og gerning.

Nogle kunne formodentlig også have brug for at inddrage parsistiske tekster til forståelse af den virkelighedsopfattelse, der kommer til udtryk i senjødedommens dualistiske anskuelse, hvortil også Qumrantekster, specielt Sekthåndbogen og Krigsrullen, vil give et værdifuldt bidrag.

Tekster fra Ny Testamente må være det kildemateriale, der får størst vægt i behandlingen af kristendommen, men også tekster fra senere perioder, der viser noget om den tolkning, Ny Testamente har fået i forskellig tid og på forskelligt sted, skal inddrages.

Af nytestamentlige tekster kan man for at tilgodese de i bekendtgørelsen fremførte betragtningsmåder inddrage tekster, der omhandler 1) syn på sygdom, underberetninger, dødeopvækkelser, Jesu opstandelse, 2) tekster, der giver udtryk for menighedens forståelse af Jesus som Messias, Guds Søn, såvel fra evangelierne som de paulinske eller andre breve. (Her er der mulighed for at finde kontroversielle synspunkter i både islam og jødedommen samt i de forskellige moderne Jesusopfattelser i vor egen kulturkreds.) 3) tekster, der giver udtryk for skabelsestanken, samhørigheden med Gud, menneskets fald og oprejsning, de mange forskellige relationer, mennesket står i: til Gud, til andre mennesker, godt og ondt, statsmagten, tiden og evigheden.

Muligheden for videreførelse af urmenighedens synspunkter er mangfoldige, nogle aspekter af mere kirkehistorisk art vil det være naturligt at indføje under dette område. I tilknytning til de nytestamentlige tekster kan man f.eks. undersøge, hvordan forskellige kirkesamfund eller grupper inden for disse har forstået teksterne, samt hvad de især har lagt vægt på i deres kristendomsforståelse. Her kan der peges på forholdet mellem embede og karismer, kirkernes forhold til statsmagten, til det sociale, deres selvforståelse, syn på »verden« etc.

Det vil sikkert i en del tilfælde være svært at se, om disse tekster hører hjemme under område c) eller d), men i almindelighed kan det siges, at tekster, der hører hjemme i nutiden, falder ind under område d).

  • d) Etiske, religiøse og filosofiske etc.

Denne gruppe tekster har i bekendtgørelsen tilføjelsen »i nutiden«, og der er hermed sagt, at kun de etiske, religiøse og filosofiske spørgsmål, der er en levende bestanddel af vor egen tids kulturliv, både her i landet og andre steder i verden, hører med i denne tekstgruppe.

Etiske forestillinger finder vi overalt i verden, og deres indflydelse på det enkelte menneskes liv og samfundet er en afgørende faktor.

I arbejdet med etiske problemstillinger skal der arbejdes med tekstmateriale, der underkastes en argumentationsanalyse, idet denne form for analyse kan bidrage til en øget evne til at føre en saglig diskussion.

Religiøse opfattelser. Denne gruppe tekster vil hovedsagelig komme til at omfatte tekster, der giver udtryk for personlige erfaringer af religiøs karakter. Herunder kan nævnes erfaringer inden for det område, der religionshistorisk kaldes mystik. Et erfaringsmateriale, der inddrager mange forskellige religioner og religionspsykologiske typer.

Tekster af religionspsykologisk og - sociologisk karakter, samt specifikke opfattelser i vor tid af det religiøse budskab, sådan som det kommer til udtryk inden for forskellige strømninger inden for de kristne kirker og i ikke-kirkelige sammenhænge, hører også hjemme her.

Filosofiske opfattelser. Også her må man være opmærksom på tilføjelsen »i nutiden«. Der kan ikke være tale om en indføring i filosofiens historie, men om de filosofiske tanker, der har været med til at præge vor tids tilværelsesforståelse, så som eksistentialisme, marxisme og den positivisme, som en stor del af den europæiske menneskehed stadig hylder.

Generelt kan det siges, at det allerede i planlægningsfasen må stå helt klart, hvor mange timer der maksimalt og minimalt kan blive til de fire emneområder, således at der ikke bliver tale om, at noget område skal hastes igennem med et mindre timetal end angivet i minimumstimetallet i bekendtgørelsen. Ved fastlæggelsen af maksimum og minimum skal der tages de pædagogiske hensyn, den enkelte klasse nødvendiggør.

2.års opgaven

De studerende må i god tid vælge det område, de har i sinde at studere med henblik på opgaveskrivning, således at en fremadskridende drøftelse med faglæreren kan finde sted.

1. fase. Det anbefales, at de studerende gennem folkebibliotekets eller skolebibliotekets emnekartotek finder frem til nogle bogtitler, der omhandler emnet, således at de kan drøftes med læreren. Man må være opmærksom på, at bibliotekerne ikke altid har de nyeste bøger på lager, således at der kan være fare for, at de studerende får fat i litteratur, der giver udtryk for et forældet synspunkt. Dette nødvendiggør drøftelse af litteratur allerede i denne 1. fase.

2. fase begynder med de studerendes selvstændige læsning af det værk, der giver den bredeste oplysning. Igennem denne læsning overvejer den studerende, hvilken side af emnet han finder egnet til en nærmere undersøgelse, således at en vis begrænsning af emnet finder sted. Denne fase slutter igen med en drøftelse med læreren, hvori indgår overvejelser om muligheden for at finde egnet litteratur til det begrænsede emne. Det anbefales, at en vis begrænsning i litteraturudvalget finder sted.

3. fase. Den nu udvalgte litteratur studeres, og notater gøres, idet man fortløbende også noterer, hvor notatet er taget fra. Denne fase sluttes med, at den studerende afleverer sin litteraturliste til læreren og underretter ham om de sider af emnet, der især har hans interesse.

4. fase. Læreren overvejer titelformulering på grundlag af de indhentede oplysninger. De fleste titelformuleringer indeholder et verbalelement, d.v.s., at titlen siger noget om, hvad den studerende skal gøre. Vendinger som »gør rede for«, »analyser«, »referer« og i sjældne tilfælde også »vurder« indgår som oftest i titlen, således at der stilles præcise krav til behandlingen af emnet.

Eksempler på titelformuleringer

Eks. 1. Gør rede for det kristendomssyn, »Den lille Hvide« repræsenterer, samt ud fra medfølgende artikler for den debat, den har affødt.

Eks. 2. Giv en fremstilling af Sartres opfattelse af eksistentialismen og vurder om denne opfattelse ifølge professor Lindhardts forståelse af ordet »religion« må kaldes religiøs.

Eks. 3. En skildring af Paulus' missionsforkyndelse på grundlag af Acta 13, 16-52 og 14, 11-18.

Eks. 4. En redegørelse for genfødsel og karma på grundlag af teksten Fenger s. 81-84.

Eks. 5. Giv en sammenligning mellem Dietrich Bonhoeffers og J. Jeremias' udlægning af bjergprædikenen med speciel analyse af og kommentar til Mat. 6.

Eks. 6. Giv en dokumenteret fremstilling af Hans Kirks syn på Indre Mission sammenholdt med Vilhelm Becks egen forkyndelse i prædikenen: »Er du hvede eller klinte?»

Eks. 7. Gør rede for en del af de forestillinger, der er grundlæggende for det primitive menneske, sådan som du møder det i Okot p« Bitek: Lawinos sang, og drag paralleller til kikuyu samfundet.

Eks. 8 Gør rede for de religiøse og etiske forhold, der er mest betydningsfulde for vikingetidens samfund. Illustrerende eksempler fra Fengers Religionshistoriske tekster samt Grønbechs Myter og Sagn bruges i opgaven.

Selvstuderende

For selvstuderende kan stofmængden ikke angives i undervisningstimer; de skal derfor i stedet opgive et læsepensum, der for alle områders vedkommende dækker ca. 90 sider tekster, der fordeles på følgende områder: a) 12 sider b) 22 sider c) 28 sider og d) 28 sider.

Disse sider tekster skal suppleres med det lærebogsstof eller anden faglitteratur, der er nødvendig for forståelsen af teksterne.

Undervisningsmodel

Efter tolkningen af bekendtgørelsen vil det nedenstående eksemplificere noget af det, der har været omtalt i den forrige del af vejledningen, og det skal præciseres, at det følgende kun skal ses som muligheder, der kan bringes i anvendelse, og forslag til tekster.

En kronologisk gennemgang af stoffet er flere steder antydet i de forrige afsnit, men da den er velkendt, vil den ikke blive nærmere omtalt. I stedet gives et eksempel på en undervisning, der bygger på et tværgående princip.

Det forudsættes i dette eksempel, at man er begyndt med naturfolks religion, og at klassen først har læst nogle tekster, der har givet dem indtryk af stammesamfundets opbygning. Disse kan f.eks. findes i Knud Ochsner: Afrikansk Livsforståelse, NNF 1969. Under dette emne har man ikke kunnet undgå at støde på begreber som mana, tabu, totem og forfaderånder, hvortil tekster fra Sv.Aa. Bay: Fremmede religioner i nutiden, Gyldendal 1961, er et nyttigt supplement. Man har i bestemte miljøer fået noget at vide om virkelighedsopfattelse og menneskesyn og ønsker nu at anlægge en tværgående synsvinkel på gudsopfattelsen. Der vælges først et par tekster, f.eks. fra Religion/73, Meddelelser fra gymnasieskolernes religionslærerforening, nr. 1, og gennemarbejder dem. Dernæst tages salme 149 i Gamle Testamente, der er velegnet i sammenhængen, da den rummer mange forestillinger, der dels kan parallelliseres og dels kontrasteres med de allerede læste tekster. Det forudsættes nu, at klassen har valgt at arbejde med islam, og der vælges nu yderligere en sammenligning med sura 1. Efter dette gennemgås Mt. 6,9 par. og Rom. 8,15, således at kontinuiteten med Gamle Testamente træder frem, men også nybruddet i kristen gudsopfattelse. Her er så muligheden for at drage en hel anden kategori af tekst ind i billedet, nemlig det uddrag fra Nietzsches Der Antichrist, der findes i Dansklærerforeningens studieserie: Nietzsche - en tværfaglig tekstmontage, Gyldendal 1973, eller eventuelt fra samme serie uddraget om »det gale menneske« fra Die frøhlische Wissenschaft.

Mange andre muligheder end de her skitserede er naturligvis tænkelige. Nogle af dem er der peget på vedrørende temaerne seksualitet, aggression og lidelse i Tematiske læsninger i Det gamle Testamente, Gyldendal 1973, hvori tekster af mange forskellige kategorier er inddraget.

Hvad enten dette princip eller andre principper anvendes i undervisningen, skal alle de områder, bekendtgørelsen nævner, dækkes med de timetal,der angives.

Tekstmateriale

Til områderne a) og b) findes der en hel del i de bøger, der har været omtalt i undervisningsmodellen, men det er i mange tilfælde vanskeligt at finde tekstmateriale, der viser noget om religionernes nutidige indflydelse på den enkelte og det samfund, han lever i. Her kan dog nævnes Politikens Verdens religioner, 1964, der i beskrivende form bringer en hel del om religionerne også i vor tid. Det lille etnografiske tidsskrift Jordens Folk, der udgives af Dansk Etnografisk Forening og Jul. Gjellerups forlag har ofte materiale, der er særdeles anvendeligt i religionsundervisningen; det samme gælder forskellige publikationer fra Mellemfolkeligt Samvirkes oplysningsafdeling, f.eks. Kontakt. Igennem forskellige ambassader kan film rekvireres, og missionsselskaberne ligger også inde med anvendeligt materiale. Også igennem fiktiv læsning fra de pågældende samfund kan der opnås øget forståelse; her skal eksempelvis nævnes Okot p' Bitek: Lawinos Sang fra afrikansk område.

Tekstmateriale til c)

Hovedmaterialet til dette område er Ny Testamente, eventuelt for visse teksters vedkommende med anvendelse af Iver K. Madsen: Evangelierne synoptisk sammenstillede.

Tekstsamlinger af kirkehistorisk art kommer også i anvendelse.

Tekstmateriale til d)

En hel del stof til dette område kan findes i de gængse lærebøger, der også indeholder tekster, men ikke-traditionelt stof må nødvendigvis også inddrages.

Marxistiske tekster til belysning af den filosofi, der præger en stor del af vor tids mennesker, bør medtages. Hermed menes ikke blot den teoretiske (ortodokse) marxisme, men også den nymarxistiske tænkning, der indgår i en dialog med religionerne.

Tekster, der omhandler forskellige primitive kulturers møde med europæisk civilisation og den kulturfilosofi, dette giver anledning til, lige fra Rousseau til Claude Leevi-Strauss hører også hjemme under dette område.

Mange af de forskellige nutidige opfattelser vil man nok allerbedst kunne hente fra den standende debat i aviser, tidsskrifter, pjecer o.lign. men også materiale fra radio og TV, samt film og moderne litteratur vil kunne kaste lys over vor egen tids forestillinger.

Her skal bl.a. peges på synspunktserien (DMS), materiale fra Kirkernes Verdensråd, f.eks. om racisme, gurubevægelsens Guddommelig Tidende og moderne beat-tekster.

Der er et overordentlig stort udvalg at vælge og vrage af, og det må i hvert enkelt tilfælde være klassens og den pågældende lærers sag at finde frem til det stof, man interesserer sig for, stof, som samtidig holder en vis forbindelse med det, der iøvrigt er behandlet.

En stor part af det ovenfor anførte skal naturligvis kun opfattes som forslag, da det vil være komplet umuligt at nå alt det stof, der her er skitseret, uden at billedet bliver alt for diffust og pensum uoverkommeligt.

Undervisningen i religion baseres på tekstlæsning og behandling af andet materiale. Lærebogen bør være en faktabog, hvor de studerende kan hente præcis viden om begreber, historiske forhold o.lign., der kan hjælpe til en fordybelse i timens tekst og give den nødvendige paratviden.

Arbejdsformer

Lærer og studerende drøfter i fællesskab, hvilke arbejdsformer der skal anvendes på det forskellige stof. Ved afslutningen af et undervisningsforløb må en vurdering af arbejdsform og udbytte af forløbet foretages.

Oversigter over stoffet, instruktioner af metodisk karakter, samt modelgennemgang, hvor læreren demonstrerer en eller flere tekstlæsningsmetoder på et stof, de studerende har forberedt hjemme, egner sig udmærket til at blive meddelt i instruktionens form. Gennem modelgennemgangen får de studerende en indføring i fagets arbejdsmetoder og elementære terminologi, ligesom de studerendes studieteknik og notatteknik opøves. Det betydningsfulde i en god notatteknik må understreges, og de studerende må gøres opmærksom på, at egne notater må anvendes i forberedelsestiden til eksamen.

For at tilgodese formålsbeskrivelsens sidste del må der af og til i forløbet søges gennemført en egentlig klassesamtale. Vigtigt er det, at den foregår under ordnede former med ordstyrer. Ikke ethvert stof egner sig til diskussionens metode. Det er vigtigt, at de studerende ser varierede diskussionsformer taget i anvendelse i arbejdet og gør sig argumentationslogikken klar.

Øvelser i brug af håndbøger må lejlighedsvis finde sted i forbindelse med undervisningen, så de studerende er bekendt med de hjælpemidler, de må benytte i forberedelsestiden til eksamen.

Til at fiksere hovedpunkter i en tekst eller formulere grundspørgsmål til teksten er summemødet, hvor 3-4 studerende arbejder sammen i en ganske kort periode, velegnet.

I forbindelse med 2.års opgavens bredere indsigt i et særligt emne, eventuelt i forbindelse med en tekstfortolkning, er der mulighed for at de studerende kan holde mindre foredrag.

Brugen af AV midler vil ofte kunne hjælpe de studerende til et mere præcist og fagligt udbytte af timen. afspilning af optagelser af rundbordssamtaler, foredrag og sange vil kunne give en nødvendig forudsætning for diskussioner, og lysbilleder vil kunne anvendes som et gavnligt supplement til læste tekster.

Besøg på skolen og i religionstimen af repræsentanter for forskellige livsholdninger og religioner kan ofte øve en gavnlig indflydelse på klassens nuancerede opfattelse af de forskellige holdninger.

Tværfagligt samarbejde

Religionsfaget har rige muligheder for tværfagligt samarbejde med en række fag. I praksis støder lærere, der vil gennemføre et tværfagligt samarbejde, enten som en synkronisering af stofbehandlingen eller som en egentlig integrering af undervisningen, på en lang række tekniske problemer, som man må være opmærksom på, når skolens skema lægges.

I det følgende skal der gives nogle eksempler på afsnit af undervisningen, hvor et tværfagligt samarbejde med historie, samfundsfag og psykologi med fordel kan etableres, specielt i forbindelse med fagets område d.

Historie:

1. Udviklingen i Sovjet eller Kina, herunder den ortodokse kirke, klassisk kinesisk religion over for marxisme og maoisme.

2. Den politiske og samfundsmæssige udvikling i Japan, herunder sammenbruddet af kejserkulten efter 2. verdenskrig og de mange nye religioners opståen.

3. Mellemøsten og Afrika.

4. De folkelige vækkelser i 1700 - 1800 - tallet, herunder pietisme, grundtvigianisme, Indre Mission, herrnhutisme (Grønland).

5. Jøderne og nationalstaten Israel.

Samfundsfag:

1. Etiske problemer i forbindelse med den tekniske udvikling.

2. U-landsproblematik, herunder mission, nødhjælp, u-landshjælp, development.

3. Sækulariseringen med eksempler fra Vesteuropa og fra et islamisk område (f.eks. Tyrkiet).

4. Det pluralistiske samfund og kirkens forhold hertil, samt den synkretistiske situation forskellige steder i verden.

5. Kirkens forhold til forskellige samfundssystemer i Vesten og Latinamerika, herunder problemet religion og udvikling, kirke og revolution, kirken som politisk og social gruppering i samfundet.

Psykologi:

1. Psykologisk belysning af forskellige typer af religiøs erfaring, herunder mystik.

2. Religionspsykologiske emner.

Dansk: Endvidere skal det nævnes, at et samarbejde med dansk vil kunne ske på en lang række felter, først og fremmest hvad angår selve det metodiske arbejde med tekstlæsningen, arbejdet med det religiøse sprogs egenart og argumentationsanalyse.

Generelt. Her er blot peget på nogle eksempler, men det er givet, at samarbejde med andre fag er lige så oplagt. Mange klasser vil have glæde af at samarbejde med biologi, geografi og sprogfag, ligesom et samarbejde med matematik vedrørende religionssociologiske undersøgelser o.l. kan iværksætttes.

Eksamen

Det er af afgørende betydning, at eksamen tilrettelægges i overensstemmelse med de krav, der stilles til undervisningen og de forskellige områder. Eksamensteksterne skal vælges således, at de har relation til det gennemgåede stof, for selvstuderendes vedkommende de læste tekster. Endvidere må det kræves, at et vist minimum af almenviden om de forskellige områder er for hånden.

Dette vil bl.a. sige, at der ved eksamen skal vurderes, om en for teksten rimelig metode tages i anvendelse, om analysen af teksten viser kendskab til den tid, hvori den er blevet til, samt om eksaminanden forstår at afdække tekstens intention.

Man kan næppe forvente, at alle disse forhold skal kunne fremlægges fuldstændigt ved et selvstændigt oplæg fra eksaminandens side, og derfor skal eksaminationen da også foregå dels som et oplæg fra eksaminanden efter forberedelsestiden og dels som en samtale mellem eksaminand og eksaminator, hvor de forhold, der ikke er dækket tilstrækkeligt ind fra eksaminandens side, søges yderligere belyst.

Teksterne må af hensyn til forberedelsestiden ikke være for lange eller for komplicerede; eksaminanden skal have tid til dels at analysere den pågældende tekst og dels til at skaffe sig leksikalsk viden igennem de hjælpemidler, der skal være til rådighed i forberedelseslokalet, heriblandt egne notater.

Redaktionel note
  • studieforberedende enkeltfagsundervisning (hf-bekendtgørelsen)
  • 1991 om kursus til højere forberedelseseksamen og om
  • (* 1) Vejledningen er bortfaldet ved bekendtgørelse nr. 296 af 7. maj