Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder (* 1)


I medfør af § 7, stk. 1 og 3, § 9, § 10, stk. 1, § 12, § 15, stk. 1, § 34 og § 35, stk. 2, i lov om husdyrsygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 7. juni 1993, fastsættes:

Definitioner

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Fjerkræ:

Høns, kalkuner, gæs og ænder af alle aldre beregnet til produktion af rugeæg.

  • 2) Daggammelt fjerkræ:

Fjerkræ, hvis alder ikke er over 72 timer, og som ikke har optaget foder. Moskusænder (cairina mosechata) eller krydsninger heraf må dog gerne fodres inden for de nævnte 72 timer.

  • 3) Virksomhed:

Bedrift med fjerkræ registreret af Veterinærdirektoratet som avls-, centralopdrætnings-, formerings-, opdrætnings- eller rugevirksomhed.

  • 4) Avlsvirksomhed:

Virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af fjerkræ til avls- og formeringsvirksomheder.

  • 5) Centralopdrætningsvirksomhed:

Virksomhed, hvis aktivitet består i opdrætning af fjerkræ til rugeægsproduktion.

  • 6) Formeringsvirksomhed:

Virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg.

  • 7) Opdrætningsvirksomhed:

Virksomhed, hvis aktivitet består i opdrætning af fjerkræ til konsumægsproduktion, der leveres til autoriseret ægpakkeri.

  • 8) Rugerivirksomhed:

Virksomhed, hvis aktivitet består i maskinel udrugning af rugeæg.

Registreringsbetingelser

§ 2. Enhver rugerivirksomhed med en rugemaskinekapacitet på over 1000 æg skal før ibrugtagning registreres i Veterinærdirektoratet. Ved rugemaskinekapacitet forståes det største antal rugeæg, der på samme tid kan ligge i forrugerne.

Stk. 2. Enhver avls-, centralopdrætnings- og formeringsvirksomhed, der danner baggrund for en registreret rugerivirksomhed, skal før ibrugtagning registreres i Veterinærdirektoratet.

Stk. 3. Opdrætningsvirksomheder, som ønsker at deltage i samhandelen inden for Den Europæiske Union skal før ibrugtagning lade sig registrere i Veterinærdirektoratet.

§ 3. Registrering af en virksomhed kan omfatte enten:

  • 1) høns af æglægningstype eller
  • 2) høns af slagtetype eller
  • 3) kalkuner eller
  • 4) gæs eller
  • 5) ænder.

Kun en af de nævnte fjerkræarter må befinde sig på ejendommen.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan dog give tilladelse til, at gæs og ænder holdes på samme ejendom.

§ 4. Ansøgning om registrering af avls-, centralopdrætnings-, opdrætnings-, formerings- eller rugerivirksomhed skal indsendes til Veterinærdirektoratet, ledsaget af en beskrivelse af den aktivitet, virksomheden agter at udøve, indretning og beliggenhed samt angivelse af virksomhedsejerenes navn, adresse og telefonnummer.

Stk. 2. Inden for en virksomheds område må der ikke udøves andre aktiviteter end sådanne, hvortil virksomheden er registreret, og de enkelte lokaler må kun benyttes til det formål, hvortil de er beregnet.

Stk. 3. For virksomheder, som ved denne bekendtgørelses ikrafttræden er godkendt som avls-, centralopdrætnings-, formerings- og rugerivirksomheder, er godkendelsen fortsat gældende.

§ 5. Ejerskifte, flytning, udvidelse, ophør eller anden væsentlig ændring af en virksomheds aktivitet skal skriftligt meddeles Veterinærdirektoratet inden 1 måned efter, at ændringen er sket.

§ 6. En virksomhed må kun modtage fjerkræ, rugeæg og sæd, som kommer direkte fra virksomheder registreret i henhold til denne bekendtgørelse, eller som er indført fra et tredjeland efter bestemmelserne i Veterinærdirektoratets bekendtgørelse om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen inden for Det Europæiske Fællesskab (EF) med fjerkræ og rugeæg samt indførsel heraf fra tredjelande.

§ 7. Veterinærdirektoratet kan suspendere eller tilbagekalde en virksomheds registrering, hvis betingelserne i denne bekendtgørelse konstateres overtrådt.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan for eksisterende registrerede virksomheder tillade, at registreringen opretholdes, selv om kravene i denne bekendtgørelse ikke er fuldt opfyldt.

§ 8. En virksomheds registrering vil blive suspenderet, hvis der blandt en virksomheds fjerkræ opstår mistanke om eller konstateres en af de i bilag 1 nævnte sygdomme, eller hvis der er tilført virksomheden fjerkræ, rugeæg eller sæd fra en anden virksomhed, hvor der er opstået mistanke om eller konstateret en af disse sygdomme, eller der foreligger anden form for smittefarlig kontakt.

Stk. 2. Fornyet registrering kan meddeles, når betingelserne i bilag 2 er opfyldt.

Generelle bestemmelser om virksomhedernes indretning og drift

§ 9. Enhver virksomhed skal have tilknyttet en tilsynsførende dyrlæge, som Veterinærdirektoratet har godkendt til at føre tilsyn med fjerkrævirksomheder.

§ 10. Avlsvirksomheder må kun tilføres daggammelt fjerkræ udruget af æg produceret på avlsvirksomheder og sæd fra andre avlsvirksomheder.

Stk. 2. Centralopdrætningsvirksomheder må kun tilføres daggammelt fjerkræ udruget af æg produceret på avlsvirksomhed.

Stk. 3. Formeringsvirksomheder må kun tilføres fjerkræ fra avls- eller centralopdrætningsvirksomheder.

Stk. 4. Opdrætningsvirksomheder må kun tilføres daggammelt fjerkræ udruget af æg produceret på formeringsvirksomheder.

§ 11. Virksomheder med høns eller kalkuner samt avlsvirksomheder med ænder skal holde alt fjerkræ i staldrum.

Stk. 2. Løbegårde for gæs i avlsvirksomheder skal være indrettet med gulv, der er uigennemtrængeligt for vand samt forsynet med sikkert hegn og overdækket, så kontakt med vilde fugle i videst muligt omfang undgås.

§ 12. I avls- og formeringsvirksomheder skal æg, beregnet til rugning, desinficeres straks efter indsamlingen ved formalinrygning eller på anden måde godkendt af Veterinærdirektoratet.

§ 13. Fjerkræ, der er tilført en virksomhed fra forskellige virksomheder, må kun holdes i samme lokale, hvis Veterinærdirektoratet har givet tilladelse hertil.

§ 14. Bygningerne skal være grundmurede eller opført på fast sokkel.

Stk. 2. Der skal etableres forrum ved indgangen til de enkelte huse. Forrummet skal inddeles i en ren og en uren afdeling ved en rist, hvor skift af fodtøj kan finde sted. Såfremt områder af forrummet, herunder el-installationer, ikke kan rengøres ved vask, skal der støvsuges efter behov.

§ 15. Arealerne omkring bygningerne skal holdes rene og veldrænede. Såfremt der direkte op ad husene findes vegetation, der hindrer gnaverbekæmpelse, skal denne fjernes.

Stk. 2. Samtlige lokaler, inventar og redskaber skal holdes i god orden, rene og vel vedligeholdte. Staldrum for fjerkræ, forrum, ventilationssystem, anvendte foder- og drikkeanlæg samt redskaber skal umiddelbart efter tømning rengøres og desinficeres, og nyt fjerkræ må ikke, bortset fra rugerivirksomheder, indsættes før tidligst 14 dage herefter. Rengørings- og desinfektionsmidler skal være godkendt af Veterinærdirektoratet.

§ 16. I en virksomhed skal samtlige lokaler, der anvendes til fjerkræ, rugeæg, desinfektion af rugeæg, forruger, klækker eller emballage til fjerkræ og rugeæg, have gulv, der er uigennemtrængeligt for vand og indrettet med afløb.

Stk. 2. Det skal sikres, at hunde og katte ikke færdes i lokalerne. Lokalerne skal endvidere i videst muligt omfang være sikret mod rotter, mus, fugle og insekter, og disse skal bekæmpes i fornødent omfang.

Stk. 3. Virksomheden skal være indrettet på en sådan måde, at lokalerne let og effektivt kan rengøres og desinficeres, uden at materialerne ødelægges eller beskadiges.

§ 17. I virksomhedens lokaler skal forefindes solide beholdere, forsynet med tætsluttende låg, til midlertidig opbevaring af al affald med undtagelse af gødning. Kun affaldsprodukter fra virksomheden må deponeres heri. Beholderne må kun opbevares uden for virksomhedens lokaler, hvis de placeres på cementeret underlag på en indhegnet aflukkelig plads, hvor der er truffet fornødne foranstaltninger mod hunde og katte, rotter, mus, fugle og insekter. Affaldet, der opbevares i beholderne, skal destrueres.

Stk. 2. Opbevaringsmåder og den endelige deponering af gødning skal godkendes af Veterinærdirektoratet.

§ 18. Personalet må ikke uden for virksomheden have kontakt med fjerkræ, herunder andre arter end omfattet af denne bekendtgørelse, eller produkter, der kan udgøre en smitterisiko. Flere virksomheder under samme ejer kan dog have fælles personale.

Stk. 2. Personale, der har kontakt med anden animalsk produktion, skal være særlig omhyggelig med hygiejnen. Dette indebærer blandt andet total skift af tøj og fodtøj ved ankomst til virksomheden.

Stk. 3. Personalet skal være iført egnet arbejdstøj og vaske hænder i nødvendigt omfang. Personalet skal foretage skift af overtrækstøj samt desinfektion og skift af fodtøj ved de enkelte virksomheders ind- og udgange.

§ 19. Besøgende, herunder den tilsynsførende dyrlæge og konsulenter, skal være iført overtrækstøj og i øvrigt forholde sig som beskrevet i § 18, stk. 3. Besøg skal dog i videst mulig omfang undgås.

§ 20. Transport af fjerkræ, rugeæg eller sæd fra en virksomhed skal foregå i egnet engangsemballage. Flergangsemballeage kan anvendes efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet. Flergangsemballage må kun anvendes efter at være rengjort og desinficeret efter metoder godkendt af Veterinærdirektoratet.

Stk. 2. Brugt engangsemballage må ikke hjemtages. Opbevaring af urenset og udesinficeret flergangsemballage skal godkendes af Veterinærdirektoratet.

Stk. 3. Transport af fjerkræ til virksomheden skal foregå uden, at de transporterede dyr kommer i kontakt med andet fjerkræ, herunder også andre arter end omfattet af denne bekendtgørelse.

Rugerivirksomheder

§ 21. Rugerivirksomheder må kun tilføres rugeæg fra avls- eller formeringsvirksomheder, og der må ikke forekomme andet fjerkræ end daggammelt fjerkræ, udruget på den pågældende virksomhed.

§ 22. På en rugerivirksomhed skal forefindes særskilte lokaler til de enkelte arbejdsprocesser således, at disse kan opdeles med henblik på nedsættelse af risiko for smittespredning.

§ 23. Driften skal tilrettelægges således, at de enkelte arbejdsprocesser sektioneres, og at fjerkræ, redskaber og personer så vidt muligt bevæger sig fra rent til urent i virksomheden (envejstrafik-princippet).

Stk. 2. Arbejdstøjet skal skiftes i nødvendigt omfang, og fodtøj desinficeres eller skiftes ved ankomst til hvert enkelt af virksomhedens afsnit, og når disse forlades.

§ 24. Udrugning af rugeæg skal ske, så rugeæg fra en given avls- eller formeringsvirksomhed altid kan identificeres i rugemaskinen.

Stk. 2. Ruge- og klækkemaskiner skal rengøres og desinficeres mellem hver rugning og klækning. Anvendes kontinuerlig rugning, skal inventar og transportudstyr med rugeæg rengøres og desinficeres inden anbringelse i forrugere, og maskinen skal rengøres for støv ved hjælp af støvsuger inden ilægning af rugeæg.

Stk. 3. Lokaler for kønssortering og for opbevaring af daggammelt fjerkræ skal tømmes mellem hver klækning. Inden nyt fjerkræ indsættes, skal der foretages rengøring og desinfektion af lokaler og inventar.

§ 25. En rugerivirksomhed, der udruger både avls- og formeringsfjerkræ, må ikke klække rugeæg fra avlsvirksomheder samme dag, der klækkes rugeæg fra formeringsvirksomheder.

§ 26. Rugerivirksomheder skal desinficere alle rugeæg ved modtagelsen ved formalinrygning eller på anden måde godkendt af Veterinærdirektoratet.

Stk. 2. Desinfektion af rugeæg ved formalinrygning skal foregå i et særligt lokale. Æggene skal umiddelbart efter desinfektionen anbringes i et velisoleret opbevaringsrum med mulighed for ventilation og temperaturregulering. Æggene må ikke berøres eller ompakkes efter desinfektion.

Stk. 3. Behandling af rugeæg med medikamenter må kun foregå i opbevaringslokale for rugeæg eller særskilt lokale.

Stk. 4. Vaccination og behandling af daggamle kyllinger med medikamenter må kun finde sted i et særskilt lokale.

Sundhedskontrol

§ 27. Virksomhedens tilsynsførende dyrlæge skal rutinemæssigt indsende prøver fra virksomheden til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium efter retningslinierne i bilag 3.

Stk. 2. Rugerivirksomheders tilsynsførende dyrlæge skal endvidere foretage kontrol af rugeriets mikrobiologiske status efter Veterinærdirektoratets anvisning.

§ 28. Ejeren eller den ansvarlige for driften af en virksomhed skal føre en journal, der indeholder oplysning om:

  • 1) sygdomstegn,
  • 2) dødsfald,
  • 3) laboratorieundersøgelse,
  • 4) behandling,
  • 5) vaccination,
  • 6) desinfektion og
  • 7) besøg.

Stk. 2. Virksomheden skal opbevare dokumentation for:

  • 1) modtagelse og levering af fjerkræ, rugeæg og sæd med angivelse af datoer og leverandørens og modtagerens navn, noteret på en sådan måde, at enhver leverances oprindelse til enhver tid kan følges tilbage til leverandørerne,
  • 2) ægydelse og
  • 3) fralysnings- og klækkeprocent.

Stk. 3. Den i stk. 1 og 2 nævnte dokumentation skal opbevares i 2 år på virksomheden og på forlangende forevises repræsentanter for Veterinærdirektoratet.

§ 29. Hvis der blandt fjerkræ, som holdes på en virksomhed, optræder unormalt fald i ægydelsen, unormal stor dødelighed, lav befrugtningsprocent eller andre tegn på sygdom, eller såfremt der foreligger mistanke om smittefarligt samkvem, skal ejeren eller den ansvarlige for virksomhedens drift straks tilkalde den tilsynsførende dyrlæge.

Stk. 2. Veterinærdirektoratet kan i tilfælde af mistanke om sygdom blandt fjerkræet påbyde ejeren eller den ansvarlige for virksomhedens drift at udtage sygt eller dødt fjerkræ og andre prøver til laboratoriemæssig undersøgelse.

Stk. 3. Hvis virksomheden bliver bekendt med, at der fra virksomheden er leveret fjerkræ, blandt hvilke der optræder unormal stor dødelighed, skal det anmeldes til Veterinærdirektoratet.

§ 30. Den tilsynsførende dyrlæge skal mindst foretage følgende tilsynsbesøg på virksomheden:

  • 1) på avlsvirksomhederne, kvartalsvis,
  • 2) på opdrætningsvirksomheder, halvårligt,
  • 3) på formeringsvirksomheder, halvårligt, og
  • 4) på rugerivirksomheder, kvartalsvis.

Stk. 2. Tilsynsbesøget skal mindst omfatte:

  • 1) gennemgang af virksomhedens drift,
  • 2) inspektion af fjerkræet,
  • 3) undersøgelse af eventuelt sygt og dødt fjerkræ,
  • 4) tilførsel til journalen af forhold af veterinær art, herunder dato for tilsyn, og
  • 5) gennemgang og vurdering af virksomhedens journal.

Stk. 3. Umiddelbart efter tilsynsbesøget skal dyrlægen indberette til kredsdyrlægen, at tilsynet er foretaget og meddele, om tilsynet giver anledning til bemærkninger.

Betaling, straf, ikrafttræden

§ 31. Udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Veterinærdirektoratet uvedkommende.

§ 32. Med bøde straffes den, der overtræder § 2, § 4. stk. 1 og 2, §§ 5-6, §§ 9-16, § 17, stk. 1 eller §§ 18-30.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 36 i lov om husdyrsygdomme pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der i medfør af samme bestemmelse pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 109 af 18. februar 1992 om produktion af høns, kalkuner, gæs og ænder.

§ 34. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Veterinærdirektoratet, den 5. marts 1996

Erik Stougaard

/ Henrik Curtz

Bilag 1

Sygdomme, der medfører suspension eller tilbagekaldelse af en virksomheds registrering

1. Aviær influenza (Fowl Plague)

2. Newcastle disease (ND)

3. Hønsetyfus (Salmonella Gallinarum og Salmonella Pullorum)

4. Infektion med Salmonella Arizona

5. Infektion med Mycoplasma Gallisepticum

6. Infektion med Mycoplasma Meleagridis

Bilag 2

Betingelser for fornyet registrering af virksomhed efter sygdom

1. Hvis registreringen er trukket tilbage på grund af udbrud af Aviær Influenza eller Newcastle disease, kan registreringen fornyes 21 dage efter rengøringen og desinfektionen, hvis der er foretaget sanitetsslagtning, som består i under iagttagelse af alle fornødne sundhedsmæssige forholdsregler, herunder rengøring og desinfektion, at destruere alt det fjerkræ, der er angrebet eller mistænkt for at være angrebet af smitsom sygdom samt destruere alle produkter, der er kontamineret eller mistænkt for at være det.

2. Hvis registreringen er trukket tilbage som følge af infektion med

  • a) Salmonella Pullorum, Salmonella Gallinarum eller Salmonella Arizona kan registreringen fornyes, efter at virksomheden er blevet kontrolleret to gange med negativt resultat med mindst 21 dages mellemrum og efter, at der er foretaget desinfektion, hvis der er foretaget sanitetsslagtning af den sygdomsramte flok;
  • b) Mycoplasma Gallisepticum eller Mycoplasma Meleagridis kan registreringen fornyes, efter at virksomheden er blevet kontrolleret to gange med mindst 60 dages mellemrum, og kontrollen begge gange har været negativ.

Bilag 3

SUNDHEDSKONTROL

Kredsdyrlægen foretager mindst 1 årligt kontrolbesøg på virksomheden.

Blodprøver udtages af den del af en rugerivirksomheds fjerkræ, der går i lægning samtidig (et hold). Hvis holdet omfatter flere flokke, skal blodprøverne udtages repræsentativt for de enkelte flokke.

  

 Antal fjerkræ              Antal prøver, der skal udtages i flokken  

  1-  20                       antal svarende til stykker fjerkræ  

 21-  29                                   20  

 30-  39                                   25  

 40-  49                                   30  

 50-  59                                   35  

 60-  89                                   40  

 90- 199                                   50  

 200-499                                   55  

 500 eller derover                         60  

Prøverne skal udtages jævnt fordelt i flokken. Mængden af blod skal udgøre min. 1,5 ml.

Virksomhedens tilsynsførende dyrlæge er ansvarlig for udtagelse og indsendelse af blodprøverne. Indsendelsesblanketten skal være udfyldt og underskrevet af dyrlægen.

Blodprøver, der indsendes til Statens Veterinære Serumlaboratorium, sendes til Bulowsvej 13, 1790 København V.

Høns:

Der udtages blodprøver to gange om året. Første blodprøve udtages omkring æglægningens begyndelse og undersøges for:

- Mycoplasma gallisepticum

- Newcastle disease

- Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum

Anden blodprøve undersøges for:

- Mycoplasma gallisepticum

Kalkuner:

Der udtages blodprøver to gange om året. Første blodprøve udtages omkring æglægningens begyndelse og undersøges for:

- Mycoplasma gallisepticum

- Mycoplasma meleagridis

- Newcastle disease

- Salmonella gallinarum og Salmonella pullorum

- Salmonella arizona

Anden blodprøve undersøges for:

- Mycoplasma gallisepticum

- Mycoplasma meleagridis

Ænder og gæs: Blodprøves ikke.

Officielle noter

(* 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 90/539 EØF, EF-Tidende 1990, L 303 s. 6, samt bestemmelser, der gennemfører visse dele af Rådets direktiv nr. 93/120/EØF, EF-Tidende 1993, L 340 s. 35.

I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 2782/75/EØF om produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ og Kommissionens forordning nr. 1868/77/EØF om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2782/75/EØF om produktion og afsætning af rugeæg og kyllinger af fjerkræ. Ifølge artikel 189 i EØF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.