At-meddelelse nr. 2.02.4, november 1995,
erstatter september 1994 Ståltove (wirer)
Denne At-mddelelse giver vejledning om anvendelse af ståltove til
bæremidler i hejse-, løfte- og transportredskaber og til anhugningsgrej.
Til slut i At-meddelelsen gives nærmere oplysning om forskellige typer af
ståltove og deres opbygning m.v.
Ståltove skal anvendes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens
bestemmelser om tekniske hjælpemidler. Ud fra disse bestemmelser stilles
efter Arbejdstilsynets praksis følgende krav:
Valg af ståltove
Der skal vælges ståltove, der er velegnede til formålet, så de kan
anvendes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med leverandørens
forskrifter.
Ståltove skal være så stærke, at de med den nødvendige sikkerhed
(sikkerhedsfaktor) kan bære den størst tilladelige belastning.
Attest herfor skal forefindes.
Sikkerhedsfaktoren er forholdet mellem tovets mindste garanterede
brudstyrke og den størst tilladelige belastning. Normalt regnes med følgende
sikkerhedsfaktorer:
- For kraner og taljer, samt for elevatorer og andre redskaber der løfter
eller transporterer personer, gælder særlige bestemmelser for ståltovets
styrke.
- Ståltove til kraner og taljer skal normalt have en sikkerhedsfaktor
på 5 .
- Ståltove til elevatorer og andre redskaber, der løfter eller
transporterer personer, skal mindst have en sikkerhedsfaktor på 10
varierende op til 16 afhængig af type og antal bæretove.
- Ståltove til trækspil og lignende skal have sikkerhedsfaktor 4 .
Undtagelsesvis kan arbejdstilsynet acceptere mindre sikkerhedsfaktor, fx når
særlige omstændigheder kræver, at tovets vægt holdes nede.
- Ståltovsstropper (til anhugningsgrej) skal have sikkerhedsfaktor
5 og være mærket med størst tilladelige belastning, SWL eller WLL.
- Ståltove til barduner (stående gods) og lignende skal have
sikkerhedsfaktor 3 . Ved kortvarig brug og under gunstige forhold kan
sikkerhedsfaktoren være mindre, dog ikke under 2.
Eksempel på brug af sikkerhedfaktor:
En strop til anhugningsopgave bliver belastet med 63,2 kN (6.320 kg).
Stroppen skal da udføres af et ståltov med en mindste garanteret brudstyrke
på 63,2 x 5 = 316,0 kN.
Kroge, sjækler og lignende tilbehør, der monteres på ståltove, skal
normalt have en sikkerhedsfaktor på 4 over for den mindste garanterede
brudbelastning.
Kroge skal være forsynet med afhægtningssikring, fx ved anvendelse af
sikkerhedskroge. Se i øvrigt At-meddelelse nr. 2.02.10 om anhugningsgrej og
At-anvisning nr. 2.3.0.1 om indretning af hejseredskaber.
Brug
Ståltove må ikke overbelastes. De må ikke bruges til løft, hvis man er i
tvivl om, at tovenes tilladelige belastning overskrides.
Når et nyt eller nyrenset og nysmurt tov er sat i fx en kran, skal det
køres ud og ind nogle gange med moderat last, for at tovet kan sætte sig og
»tilpasse sig forholdene«. Smøremidlerne skal fordele sig jævnt i
tovet, hvilket fuld last og stor hastighed kan forhindre.
Chockpåvirkninger skal undgås, især i koldt vejr. I hård frost kan
ståltove springe som glas.
Ståltove, der lægges om skarpe kanter, skal beskyttes med et passende
mellemlæg.
Lad ikke ståltove falde fra stor højde, hvis de skal anvendes igen. Det
kan beskadige tovene.
Ståltove må ikke udsættes for unødig skadelig kemisk påvirkning af fx
syre, kalk, kunstgødning, skorstensrøg m.v.
Eventuelle tovlåse skal efterspændes med jævne mellemrum, og altid efter
den første belastning af en samling, se At-meddelelse nr. 2.02.5 om tovlåse.
Defekte tovlåse eller tovsamlinger skal straks repareres eller fornys.
Der skal så vidt muligt altid bruges kovse i øjer på ståltove.
Ståltovet skal spoles rigtigt op på hejsetromlen. Vindingerne må ikke
krydse ind over hinanden.
Tovskiver skal løbe let, og skivernes rille (sporet) skal være uden gruber
og passe til tovet.
Tovskivers kanter skal være uden revner og hak, som kan skade tovet, og
tovet må ikke løbe skævt ind på skiverne.
Afvikling af tove fra tovspoler eller løs rulle (kvejl)
Tovspole eller kvejl, hvorfra der skal afvikles et tov, skal rotere, dvs.
enten trilles eller kunne dreje om en passende lejret aksel, se fig. 1.
Forsøg på at afvikle et tov fra en stationær spole eller kvejl vil i de
fleste tilfælde resultere i kinker (udtrukne løkker) på tovet, så det må
kasseres.
Afkortning (kapning)
Inden kapning af et tov skal der lægges en besnøring (eventuelt med stærk
tape) på begge sider af kappestedet for at hindre tovet i at sno sig op eller
flosse (se fig. 2).
Kapningen kan foretages med mejsel, wiresaks eller håndslibemaskine med
egnet skæreskive.
Smøring af ståltove
Ståltove, der anvendes som bæremidler o.l., og som løber over tromler og
skiver, kræver særlig ofte eftersyn, rensning og smøring.
Det er afgørende for tovets levetid, at rensning og smøring gøres grundigt
og regelmæssigt. Alt fedt eller olie vil blive arbejdet ud af tovet under
brug eller tørre ind ved lang tids lagring.
For at opnå den bedst mulige smøring er det vigtigt, at tovet renses
omhyggeligt inden smøringen.
Smøremidler skal:
- beskytte effektivt mod rust
- være vandafvisende
- være kemisk neutrale
- være stabile over for temperatursvingninger
- trænge godt ind i tovet
Det tilrådes at bruge de smøremidler og smøremetoder, som tovleverandøren
anbefaler.
Efter smøringen tørres det overflødige smøremiddel af, for at støv og
snavs ikke skal sætte sig fast og slide tovet.
Vedligeholdelse
Ståltove skal holdes i forsvarlig stand efter leverandørens forskrifter.
Mindst hver 12. måned skal der gennemføres et hovedeftersyn ved en sagkyndig.
Ved eftersyn og vedligeholdelse af tove er det vigtigt at være opmærksom
på de kritiske steder, fx ved tovsamlinger, tovendefastgørelser, og hvor tove
går over tromler og tovskiver, særlig ved udligningsskiver. Ved
udligningsskiver står tovet omtrent stille og er derfor udsat for
tilsmudsning og rustangreb.
Har et tov været udsat for skadelig kemisk påvirkning, kan det være
nødvendigt med en særlig nøje undersøgelse for at fastslå eventuelle skader.
Stropper, der anvendes til anhugning, skal efterses mindst en gang om
måneden, og have et hovedeftersyn mindst hver 12. måned.
Når et ståltov ikke er i brug, skal det opbevares på et tørt og luftigt
sted.
Kassation
Ståltove skal kasseres, når:
- tovet har en nedslidning på mere end 10% af dets nominelle diameter
- den enkelte tråd er slidt mere end 1/3 af tråddiameteren
- antallet af stikker (trådbrud) på en snoningslængde overstiger 10 på et
hvilket som helst sted på tovet
- tovet har en kinke (udtrukket løkke)
- tovet er fladtrykt eller kantet, selv om der ikke er stikker
- trådene i en dugt (kordel) er bristet
- trådene i en dugt bukket, fx ved at ligge over en skarp kant
- en dugt har løsnet sig fra tovet
- tovet er skadet af rust, selv om der ikke er stikker
- tovet er blevet skadet ved kemisk påvirkning.
Ståltovets opbygning
Et ståltov består af et antal tråde, som er snoet (slået) rundt om
hinanden i kordeler eller dugter. Dugterne er bagefter snoet om et hjerte
(kaldes også sjæl eller kalv), se fig. 3.
Kvaliteten og tykkelsen af den benyttede tråd, antallet af tråde i den
enkelte dugt, antallet af dugter og typen af hjertet er bestemmende for
ståltovets styrke.
En typisk beskrivelse af et ståltov kan være: 50 meter, Ø 12 mm, 6 x 7 + 1
FC, højre krydsslået, formlagt med fiberhjerte, nominel brudstyrke 160
kp/(mm2).
- 50 meter er længden af tovet.
- Ø 12 mm er tovets nominelle diameter.
- 6 x 7 + 1 FC: Det første tal (6) angiver antallet af dugter i tovet. Det
andet tal (7) angiver, hvor mange tråde der er i hver dugt. 1 FC angiver, at
tovet har et fiberhjerte (= engelsk: Fibre Core).
- Højre krydsslået betyder, at trådene i dugterne er snoet (slået) i
modsat retning af dugterne i det færdige tov. Trådene ligger i en venstre
skruelinie, medens dugterne ligger i en højre skruelinie.
- Ved formlagte tove forstås tove, hvor trådene i dugterne, og dugterne
ved snoningen (slåningen), har fået en sådan formændring, at tovet er
spændingsfrit, når det er ubelastet.
- 160 kp/(mm2) = 1600 N/(mm2) er den nominelle trådbrudstyrke.
Ståltove kan have forskellige slåninger. Der skelnes normalt mellem
krydsslåede, langsslåede (efter Langs, Patent) og snoningsfattige tove, som
er en kombination af slåningsretningerne for de to førstnævnte typer.
I det foregående er kun omtalt de simple grundtyper af ståltove, hvoraf de
fleste også fås galvaniserede eller fremstillet af rustfrit stål til brug,
hvor tovene er særlig udsat for korrosion. Der findes desuden en lang række
specialkonstruktioner til særlige formål. Nærmere oplysninger herom må søges
hos tovleverandørerne.
Måling af ståltove
Fig. 4 viser, hvordan man måler diameteren af et ståltov korrekt med
skydelære. De fleste nye toves yderdiameter er lidt større end den diameter
(den nominelle diameter), der opgives, normalt i hele mm, af leverandøren.
H. Elo Petersen
---------------------------------------------------------------------
BAGGRUND:
- Bekendtgørelse om anvndelse af tekniske hjælpemidler.
- Bekendtgørelse om hejseredskaber og spil.
- Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
---------------------------------------------------------------------
Nummer og dato på nævnte bekendtgørelser findes i At-meddelelse nr.
0.02.1, der indeholder en fuldstændig fortegnelse over gældende love,
bekendtgørelser og At-anvisninger om arbejdsmiljø.
---------------------------------------------------------------------