Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Stærkstrømsreglementet, afd. B, afsnit 7 Lavspændingsinstallationer i områder af forskellige kategorier, 3. udgave (* 1)


Indledning. Ikrafttrædelse

Del 1

Almindelige bestemmelser

§ 1 Gyldighedsområde

§ 2 Klassificering af områder.

2.1 Almindeligt

2.2 Kategorier

§ 3 Materiel.

3.1 Kapslingsklasser

3.2 Montering

3.3 Andre forhold

Del 2

Områder

§ 4 Almindelige tørre områder

§ 5 I det fri

§ 6 Badeområder (excl. badstuer (saunaer))

§ 7 Badstuer (saunaer)

§ 8 Fugtige områder

§ 9 Våde områder

§ 10 Områder med ætsende stoffer

§ 11 Brandfarlige områder

§ 12 Garager og bilværksteder

§ 13 Revisionsgrave og -kældre

§ 14

§ 15

§ 16 Sprængstofrum

§ 17 Forsamlingslokaler

§ 18 Scener

Bilag

1. Installationsmåder og kapslingsklasser, oversigt

2. Eksempler på klassificering af områder

3. Elektriske installationer i brandfarlige virksomheder og oplag

4. (Disponibel)

5. Belysnings- og alarmanlæg i køle- og fryserum

6. Kirkeministeriets cirkulære om elektriske varmeanlæg i kirkerne

7. Kirkeministeriets cirkulære af 11. juli 1960 om installation af elektriske orgelblæsere i kirkerne

8. Spændingsfaldsudløsning for træbearbejdningsmaskiner

9. Uddrag af arbejdstilsynets publikation nr. 47, 1974: Forskrifter for indretning af og arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmeanlæg o.l

Stikordsregister

Indledning

Afsnit 7, 3. udgave, er udgivet af Elektricitetsrådet med gyldighed fra 1. juli 1980 og erstatter 2. udgave.

Afsnittet er med denne udgave omarbejdet i sin helhed. Eventuelle fremtidige ændringer og nye bestemmelser vil, indtil en ny udgave udgives, fremkomme på erstatningsblade, hvorpå de vil blive markeret i margenen med angivelse af ikrafttrædelsesdato. Udsendelse af erstatningsblade vil blive offentliggjort i ELRÅD-meddelelser og i de tekniske blade.

Forklaringer og henvisninger er sat med skrifttypen »petit«.

Den 1. januar 1988 indeholder afsnittet følgende erstatningsblade:

  

  Side          Erstatningsblad  

  3 -   4       7.3.28 - 1987  

  5 -   6       7.3.29 - 1987  

 13 -  14       7.3.15 - 1984  

 15 -  16       7.3. 9 - 1983  

 29 -  30       7.3.30 - 1987  

 30a - 30b      7.3.31 - 1987  

 31 -  32       7.3.13 - 1984  

 33 -  34       7.3.26 - 1987  

 35 -  36       7.3.18 - 1985  

 37 -  38       7.3.19 - 1985  

 38a - 38b      7.3.20 - 1985  

 38c - 38d      7.3.21 - 1985  

 39 -  40       7.3.27 - 1987  

 41 -  42       7.3.23 - 1985  

 43 -  44       7.3.24 - 1985  

 49 -  50       7.3. 7 - 1982  

Lavspændingsinstallationer i områder af forskellige kategorier

Del 1

Almindelige bestemmelser

§ 1

Gyldighedsområde

1.1 Lavspændingsinstallationer i områder af forskellige kategorier skal, foruden at opfylde bestemmelserne i afsnit 6, opfylde tillægsbestemmelserne i dette afsnit.

Vedrørende tillægsbestemmelser for eksplosionsfarlige områder, se afsnit 7 A.

§ 2

Klassificering af områder

2.1 Almindeligt.

2.1.1 Ved klassificering af områder og ved anvendelse af bestemmelserne i afsnit 7 i øvrigt skal der tages hensyn til såvel områdernes anvendelse som til deres beskaffenhed.

For hvert område er definition og tillægsbestemmelser opført i nedennævnte rækkefølge:

1. Definition.

2. Almindeligt.

3. Ledninger i fast installation.

4. Tilledninger.

5. Monteringsmateriel.

6. Brugsgenstande.

7. Andre forhold.

Hvor definition ikke er medtaget, eller hvor tillægsbestemmelser ikke findes, er det pågældende ciffer udeladt.

2.1.2 De vejledende eksempler på områder, som er anført i dette afsnit, kan anvendes, medmindre der hersker særlige forhold, der medfører anden klassificering, se også bilag 2.

2.1.3 Skal et område henregnes under mere end een kategori, skal installationen tilfredsstille bestemmelserne for alle de kategorier, der kommer i betragtning.

Et område kan f. eks. være både brandfarligt og fugtigt. I dette tilfælde skal installationen udføres sådan, at den opfylder bestemmelserne både for brandfarlige og fugtige områder.

2.1.4 Hvis et område skifter anvendelse eller beskaffenhed, skal forhåndenværende installationer bringes i overensstemmelse med bestemmelserne svarende til den nye klassificering

Skifter et område anvendelse eller beskaffenhed i forbindelse med tilslutning af en brugsgenstand, må tilslutning ikke foretages, før alle installationer i området er bragt i overensstemmelse med bestemmelserne svarende til den nye klassificering.

2.2 Kategorier.

2.2.1 Områder opdeles i følgende kategorier:

  

 § 4   Almindelige tørre områder.  

 § 5   I det fri.  

 § 6   Badeområder (excl. badstuer (saunaer)).  

 § 7   Badstuer (saunaer).  

 § 8   Fugtige områder.  

 § 9   Våde områder.  

 § 10  Områder med ætsende stoffer.  

 § 11  Brandfarlige områder.  

 § 12  Garager og bilværksteder.  

 § 13  Revisionsgrave og -kældre.  

 § 16  Sprængstofrum.  

 § 17  Forsamlingslokaler.  

 § 18  Scener.  

Afsnit 7 A Eksplosionsfarlige områder.

Et område kan i visse tilfælde udgøre en del af et større industrilokale e.l. eller være et område i det fri.

2.2.2 Tvivlsspørgsmål angående klassificering af de under afsnit 7, §§ 11-18, og afsnit 7 A nævnte områder afgøres af brandmyndighederne eller anden kompetent myndighed, idet dog klassificering af sprængstofrum (§ 16) henhører under Statens brandinspektion. Tvivlsspørgsmål angående klassificering af øvrige områder afgøres af elektricitetsrådet.

§ 3

Materiel

3.1 Kapslingsklasser.

3.1.1 Materiel inddeles i kapslingsklasser efter dets beskyttelse mod fremmedlegemers og væskers indtrængen i materiellet.

Kapslingsklasserne angives ved danske betegnelser, CEE betegnelser eller IEC betegnelser.

3.1.2 Til angivelse af en CEE kapslingsklasse anvendes en betegnelse eller et tegnsymbol, se tabellen i § 3.1.3.

Til angivelse af en IEC kapslingsklasse anvendes bogstaverne IP efterfulgt af to cifre, se tabellen i § 3.1.3 og beskrivelsen i § 3.1.4.

3.1.3 En direkte entydig omsætning mellem CEE og IEC betegnelser er ikke mulig, men hvor intet andet er nævnt i de efterfølgende bestemmelser, kan følgende tabel anvendes:

CEE Kapslingsklasser

IEC Kapslingsklasser

  

    Dansk          CEE             Mærk-     IEC betegnelser  

    betegnelse     betegnelse      ning      og mærkning,  

                                             eksempler  

 a  Normaltæt      Ordinary        Ingen     IP 20  

 b  Dryptæt        Drip-proof      X         IP 22  

 c  Regntæt        Rain-proof      X         IP 23  

 d  Stænktæt       Splash-proof    X         IP 34, (IP 44)  

 e  Stråletæt      Jet-proof       X         IP 55  

 f  Vandtæt        Watertight      X         IP 57  

    (heltæt)  

 g  Støv-          Dust-proof      X         IP 54  

    skærmet  

 h  Støvtæt        Dust-tight      X         IP 67  

3.1.4 Til angivelse af en IEC kapslingsklasse anvendes bogstaverne IP efterfulgt af to cifre.

Første ciffer angiver graden af berøringsbeskyttelse samt graden af beskyttelse mod, at fremmedlegemer kan trænge ind i materiellet.

Andet ciffer angiver graden af beskyttelse mod, at væsker kan trænge ind i materiellet.

For roterende elektriske maskiner (motorer, generatorer, omformere m.m.) kan tilføjes bogstaverne S eller M.

S betyder, at de elektriske maskiner opfylder klassens prøvningsforskrifter ved stilstand.

M betyder, at maskinerne opfylder klassens prøvningsforskrifter under drift.

Findes bogstaverne S og M ikke, er prøvningsforskrifterne opfyldt både ved stilstand og under drift.

Hvor der stilles krav om højere kapslingsklasse end normaltæt (IP 20), må der ikke anvendes materiel med mærkningen S eller M.

Hvis det f. eks. i en forskrift eller specifikation kun er nødvendigt at stille krav til kapslingsklassen med hensyn til de egenskaber, som karakteriseres af det ene af cifrene, erstattes det ciffer, som karakteriserer egenskaber, hvortil der ikke stilles krav, med et X.

Betydningen af de forskellige cifre fremgår af tabellerne på side 11 og 12.

  

 Første     Kort beskrivelse        Krav til udførelse  

 ciffer  

 0       Ubeskyttet              Ingen særlig beskyttelse.  

 1       Beskyttet mod           En hånd må ikke utilsigtet kunne  

         faste genstande         føres ind  

                                 (derimod kan tilsigtet indføring  

                                 være mulig), større end 50 mm.  

                                 En kugle med en diameter over  

                                 50 mm må ikke kunne føres ind.  

 2       Beskyttet mod           Fingre eller genstande med  

         faste genstande         maksimal længde 80 mm, og  

         større end 12 mm.       cylindriske legemer med diameter  

                                 over 12 mm, må ikke kunne  

                                 føres ind.  

 3       Beskyttet mod           Værktøj, tråde osv. med en diameter  

         faste genstande         eller tykkelse, der er større end  

         større end 2,5 mm.      2,5 mm, og faste legemer med en  

                                 diameter over 2,5 mm, må ikke kunne  

                                 føres ind.  

 4       Beskyttet mod           Tråde eller strimler med en  

         faste genstande         tykkelse, der er større end 1,0 mm,  

         større end 1,0 mm.      og faste genstande som har en  

                                 diameter over 1.0 mm, må ikke kunne  

                                 føres ind.  

 5       Støvskærmet.            Indtrængen af støv er ikke helt  

                                 forhindret, men støv trænger ikke  

                                 ind i en sådan mængde, at det  

                                 påvirker materiellets  

                                 funktionssikkerhed.  

 6       Støvtæt.                Der må ikke kunne trænge støv ind.  

 Andet   Kort beskrivelse        Krav til udførelse  

 ciffer  

 0       Ubeskyttet.             Ingen særlig beskyttelse.  

 1       Beskyttet mod           Lodret faldende vanddråber må  

         vanddråber              ikke have nogen skadelig virkning.  

 2       Beskyttet mod           Lodret faldende vanddråber må ikke  

         vanddråber              have nogen skadelig virkning,  

         ved hældning            når kapslingen hælder med en vinkel  

         på maksimalt 15         på 15 grader i forhold til sin  

         grader.                 normale stilling.  

 3       Beskyttet mod           Vand, der falder som regn med en  

         vanddråber med          vinkel på op til 60 grader med  

         med vinkel på 60        lodret plan, må ikke have nogen  

         grader med lodret       skadelig virkning.  

         plan.  

 4       Beskyttet mod           Vand, der sprøjter mod kapslingen  

         oversprøjtning.         fra enhver retning, må ikke have  

                                 nogen skadelig virkning.  

 5       Beskyttet mod           Vand fra et strålerør rettet mod  

         vandstråler.            kapslingen fra enhver retning må  

                                 ikke have nogen skadelig virkning.  

 6      Beskyttet mod            Vand hidrørende fra høj sø, eller  

        høj sø.                  vand, som udsendes i en kraftig  

                                 stråle fra et strålerør, må ikke  

                                 trænge ind i kapslingen i skadelige  

                                 mængder.  

 7      Beskyttet mod            Det må ikke være muligt for vand at  

        følgerne af              trænge ind i skadelige mængder,  

        nedsænkning lige under   når kapslingen er nedsænket i vand  

        en vandoverflade.        under definerede betingelser med  

                                 hensyn til tryk og tid.  

 8      Beskyttet mod            Materiellet skal være egnet til  

        følgerne af              vedvarende nedsænkning i vand under  

        nedsænkning i vand       de betingelser, som er angivet af  

        i større dybde.          fabrikanten.  

                                    Dette betyder normalt, at  

                                    materiellet er forseglet  

                                    hermetisk. For visse typer  

                                    materiel kan dette betyde,  

                                    at der kan trænge vand ind,  

                                    men på en sådan måde, at der  

                                    ikke opstår nogen skadelig  

                                    påvirkning.  

3.1.5 De i § 3.1.3 a-e nævnte kapslingsklasser er angivet i rækkefølge efter stigende krav til beskyttelse mod væskers (fugts) indtrængen i materiellet. Det er tilladt at anvende materiel af højere kapslingsklasser end krævet.

Findes en type materiel ikke i en foreskreven udførelse, skal der benyttes materiel af en højere kapslingsklasse. Intet af cifrene i en valgt IEC kapslingsklasse må være lavere end det tilsvarende ciffer i den foreskrevne kapslingsklasse.

3.1.6 Støvskærmet, støvtæt og eksplosionsbeskyttet materiel kan ikke påregnes at være beskyttet mod væskers (fugts) indtrængen og må derfor ikke uden videre anvendes, hvor der på grund af en sådan risiko er krævet kapslingsklasser som nævnt i § 3.1.3 b-f.

3.2 Montering.

3.2.1 Hvor der i nærværende bestemmelser kræves dryptæt, regntæt, stænktæt eller stråletæt materiel, er det tilladt at anvende materiel med kun yderside af den pågældende kapslingsklasse, når materiellet, efter at det er installeret, er dryptæt, regntæt, stænktæt henholdsvis stråletæt mod det pågældende område.

3.3 Andre forhold.

3.3.1 For tavler og kanalskinner gælder samme bestemmelser som for monteringsmateriel, medmindre der er fastsat andre bestemmelser.

For hjælpeapparater gælder samme bestemmelser som for brugsgenstande, medmindre der er fastsat andre bestemmelser.

For generatorer gælder samme bestemmelser som for motorer, medmindre der er fastsat andre bestemmelser.

Del 2

Områder

§ 4

Almindelige tørre områder

4.1 Definition.

4.1.1 Almindelige tørre områder (som ikke er brand- eller eksplosionsfarlige) er områder, hvor luften er forholdsvis tør og ren, og hvor der ikke hersker særlige forhold i så stor udstrækning, at det medfører anden klassificering.

Eksempler:

Beboelsesrum og kontorer, garderober, omklædningsrum og toiletter i boliger o.l. (dog ikke baderum), private køkkener o.l., tørre lofter og tørre kældre i bolig- og kontorejendomme samt som regel butikker og tørre lagerrum.

Til denne gruppe hører også tørre værksteder og industrilokaler.

4.2 Almindeligt.

4.2.2 For almindelige tørre områder gælder bestemmelserne i afsnit 6 uden tillægsbestemmelser, se dog § 4.7.

4.7 Andre forhold.

4.7.1 Installationer i

- restaurationskøkkener,

- institutionskøkkener,

- tilberedningsrum til viktualieforretninger,

- områder, hvor der skal foregå kraftig rengøring ved spuling e.l.

skal, med hensyn til installationsmåde og kapsling, i indtil 1,7 m højde over gulv udføres efter bestemmelserne for fugtige områder, dog kan brugsgenstande være i normaltæt udførelse, når de er således placeret eller afskærmet, at de ikke udsættes for skadelig påvirkning fra rengøringsmidler.

1985-01-01

Ved institutionskøkkener forstås køkkener, der anvendes til madlavning for institutionen. Køkkener, som i henseende til brug, udstyr og indretning svarer til et privat køkken, henregnes ikke til institutionskøkkener.

Vedrørende visse rum hørende til viktualiebutikker o.l., se § 8.1.1.

4.7.2 I rum direkte under stråtag skal monteringsmateriel inden for en afstand af 0,5 m fra taget være i stænktæt udførelse eller med isolerende overflade. Belysningsgenstande og termiske apparater skal være således udført eller anbragt, at de ikke kan bevirke antændelse af fra taget nedhængende materiale.

§ 5

I det fri

5.1 Definition.

5.1.1 I det fri:

Områder, hvor installationen normalt eller ofte er udsat for vejrligets påvirkning.

5.3 Ledninger i fast installation.

5.3.1 Til synlig installation skal anvendes

- installationskabler,

- luftkabler, herunder hængeledninger,

- ledninger på isolatorer eller

- kanalskinner i stænktæt og korrosionssikker udførelse.

5.3.2 Til skjult installation skal anvendes

- installationskabler eller

- plastinstallationsledninger i plastrør.

1983-07-01

5.3.3 For ledninger, der ophænges over vej eller jernbane, gælder samme højdebestemmelser som for lavspændingsluftledninger og luftkabler.

Se afsnit 3. §§ 30.10, 30.11, 39.7 og 39.8.

5.4 Tilledninger.

5.4.1 Tilledninger skal mindst være almindelig kappeledning type H05RR-F, H05RN-F eller H05VV-F.

5.5 Monteringsmateriel.

5.5.1 Monteringsmateriel skal være stænktæt.

5.5.2 Monteringsmateriel skal være af korrosionsikkert materiale eller have en korrosionsbeskyttelse, der er mindst lige så god som varmforzinkning, klasse Zn 65, DS 2022.

5.6 Brugsgenstande.

5.6.1 Brugsgenstande skal være stænktætte.

Undtagelse:

Belysningsgenstande i større højde end 0,5 m kan dog være regntætte.

Se i øvrigt §§ 5.6.2 og 5.6.3.

Angående lysskiltes placering i forhold til lavspændingsluftledninger, se afsnit 3, § 30.2.

Neonskilte betragtes som belysningsgenstande.

5.6.2 Motorer skal være i kapslingsklasse IP 23.

1981-10-01

Ved højere kapslingsklasse Er udgået.

5.6.3 Håndværktøj må benyttes i det fri, selv om det ikke er i stænktæt udførelse, når ejeren/brugeren sørger for, at værktøjet ikke udsættes for skadelig fugtighed.

Angående vedligeholdelsespligt, se afsnit 11, §§ 3.2.1 og 3.2.2.

§ 6

Badeområder (excl. badstuer (saunaer))

6.1 Definition.

6.1.1 Badeområder omfatter badeværelser, omklædningsrum med bruseniche e.l., svømmebaderum og udendørs svømmebassiner.

Installationer i badeanstalter skal opfylde bestemmelserne for installationer i fugtige rum, § 8, eller våde rum, § 9, såfremt områderne tillige skal henregnes under disse kategorier.

Installationer ved udendørs badeområder skal tillige opfylde bestemmelserne for installationer i det fri, se § 5.

Installationer ved svømmebassiner, der kan anvendes både med og uden overdækning, skal opfylde bestemmelserne for både svømmebaderum og udendørs svømmebassiner.

Opstilling af fabriksfremstillede brusekabiner, der normalt er lukket under brugen, medfører ikke, at det rum, hvori de opstilles, skal klassificeres som badeområde.

6.1.2 Område A.

Den del af et baderum, der ligger inden for en vandret afstand af 0,5 m fra badekar eller svømmebassin og indtil 1,7 m over gulv.

Ved udendørs svømmebassiner, området inden for en vandret afstand af 0,5 m fra bassin, dog kun indtil eventuel afgrænsende mur e.l af mindst 1,7 m højde og indtil 1,7 m over bassinkant/terræn.

Endvidere brusenicher og - hvor der ikke er egentlig bruseniche - området inden for en vandret afstand af 1 m fra bruserens normale placering under badning og indtil 1,7 m over gulv.

Brusenicher kan være afgrænset af såvel faste vægge som badeforhæng.

6.1.3 Område B.

Den del af et baderum eller ved udendørs svømmebassiner det område indtil eventuel afgrænsende mur e.l., der ligger uden for område A men inden for en vandret afstand af 1,7 m fra dette og indtil 1,7 m over gulv eller terræn.

6.1.4 Område C.

Hele baderummet uden for områderne A og B. Ved udendørs svømmebassiner det område, der ligger uden for område B men inden for en vandret afstand af 2 m fra dette, dog kun indtil eventuel afgrænsende mur e.l.

6.1.5 Badeværelse.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

6.1.6 Bruseniche.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

6.1.7 Svømmebaderum.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

6.1.8 Udendørs svømmebassin.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

6.3 Ledninger i fast installation.

6.3.1 Tilladte installationsmåder i synlig installation.

Område A:

- Plastklædt installationskabel.

Område B:

- Plastklædt installationskabel.

- Plastklædt rørtråd.

- Plastinstallationsledning i plastrør.

- Ledningskanalsystemer af plast.

Område C:

- Plastklædt installationskabel.

- Plastklædt rørtråd.

- Plastinstallationsledning i plastrør.

- Ledningskanalsystemer af plast.

- Kanalskinner

i mindst 3,5 m højde.

- Kontaktskinner

6.3.2 Tilladte installationsmåder i skjult installation.

Område A:

- Plastklædt installationskabel.

- Plastinstallationsledning i plastrør.

Område B og C:

- Plastklædt installationskabel.

- Plastklædt rørtråd.

- Plastinstallationsledning i plastrør.

6.4 Tilledninger.

6.4.1 Område A og B: Tilledninger skal være kappeledninger.

Undtagelse:

Tilledninger, som i henhold til bestemmelserne i afdeling C tillades i en lettere type for særlige brugsgenstande, f. eks. barbermaskiner.

6.4.2 Område A og B: Forlængerledninger må ikke anvendes.

6.5 Monteringsmateriel.

6.5.1 Område A: Monteringsmateriel skal være stråletæt med kapsling af isolermateriale.

Område B og C: Monteringsmateriel skal være normaltæt med kapsling af isolermateriale og således anbragt, at det ikke udsættes for direkte vandsprøjt.

Undtagelse:

Monteringsmateriel af foreskreven kapslingsklasse med kapsling af ledende materiale kan anvendes i alle tre områder, når det er forskriftsmæssigt ekstrabeskyttet.

Bestemmelsen gælder også for indfældede dåser, underlag o.l.

Bestemmelsen medfører, at indfældning uden anvendelse af isolerende dåse ikke er tilladt i dørindfatning af metal.

6.5.2 Gruppetavler og målere må ikke anbringes i områderne A og B.

6.5.3 Afbrydere må ikke anbringes i den faste installation inden for område A.

6.5.4 I område A må stikkontakter ikke anbringes.

I område B og C i offentlige svømmehaller og friluftsbade, hvor mange mennesker kan være samlet, skal stikkontakter være anbragt i et aflåseligt skab, således at de ikke er tilgængelige for publikum.

Vedrørende ekstrabeskyttelse af stikkontakter i område B og C, se afsnit 10, § 17.3.3.

6.6 Brugsgenstande.

6.6.1 Område A: Brugsgenstande skal være stænktætte.

Område B og C: Brugsgenstande skal være normaltætte og således anbragt, at de ikke udsættes for direkte vandsprøjt.

6.6.2 Stationære brugsgenstande i område A skal være fast tilsluttet, eventuelt gennem en kort tilledning.

6.6.3 Varmeovne med synlige uisolerede varmetråde må ikke anvendes.

Vedrørende ekstrabeskyttelse, se afsnit 10, § 17.

§ 7

Badstuer (Saunaer)

7.2. Almindeligt.

7.2.1 Ved valg og placering af elektrisk materiel skal der tages særligt hensyn til de termiske påvirkninger, som materiellet kan udsættes for.

1. Elektrisk materiel anbragt højere end 0,5 m over gulv skal være konstrueret for anvendelse ved mindst nedennævnte temperaturer:

Ledninger 170 graderC

Andet materiel 125 graderC

2. For elektrisk materiel, der anbringes i mindre højde end 0,5 m over gulv, og som ikke hører til badstueovnen, stilles ingen særskilte krav til materiellets modstandsdygtighed over for varme.

Vedrørende tilslutningssted for badstueovn, se § 7.7.1.

De 125 graderC refererer til omgivelsestemperaturen, mens de 170 graderC refererer til maksimal temperatur på belastede ledere.

7.2.2 Elektrisk materiel, som ikke hører til badstueovnen, må ikke anbringes i området, der ligger inden for en vandret afstand af 0,5 m fra badstueovnen.

Ved særlig kraftig varmestråling kan det være nødvendigt med større afstand.

7.2.3 Materiellets placering i badstuerum.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

0,3 m seperat temperaturføler, se § 7.7.2

Materiel for

mindst 125 graderC

(ledninger 170 graderC)

Kun materiel

som hører til

badstueovnen

Intet krav om varmebestandigt materiel 0,5 m 0,5 m 0,5 m 0,5 m

7.3 Ledninger i fast installation.

7.3.1 Til synlig installation skal under overholdelse af §§ 7.2.1 og 7.2.2 anvendes

- installationskabler.

7.3.2 Til skjult installation skal under overholdelse af §§ 7.2.1 og 7.2.2 anvendes

- installationkabler eller

- installationsledninger i rør.

Det er tilladt at anvende varmebestandig monteringsledning, type H05 SJ-K, i rør.

Bestemmelserne gælder for skjult installation på den varme side af badstuens isolering.

7.4 Tilledninger.

7.4.1 Tilledninger skal være

- kappeledninger, som overholder §§ 7.2.1 og 7.2.2, eller

- varmebestandig monteringsledning, type H05 SJ-K i metalslangerør.

7.4.2 Forlængerledninger må ikke anvendes.

7.5 Monteringsmateriel.

7.5.1 Monteringsmateriel skal være stænktæt med kapsling af isolermateriale.

Undtagelse:

Monteringsmateriel med kapsling af ledende materiale kan anvendes, når det er forskriftsmæssigt ekstrabeskyttet.

7.5.2 Gruppetavler, målere, stikkontakter og separate manøvreapparater må ikke anbringes i badstuer.

7.5.3 Monteringsmateriel skal være af korrosionssikkert materiale eller have en korrosionsbeskyttelse, der er mindst lige så god som varmforzinkning, klasse Zn 65, DS 2022.

7.6 Brugsgenstande.

7.6.1 Brugsgenstande skal være stænktætte. Belysningsgenstande kan dog være dryptætte.

7.6.2 Motorer skal være i kapslingsklasse IP 44.

7.6.3 Brugsgenstande skal være fast tilsluttet, eventuelt gennem en kort tilledning.

Vedrørende ekstrabeskyttelse, se afsnit 10.

7.6.4 (Disponibel)

7.6.5 Belysningsgenstande for glødelamper skal anbringes således, at de ikke giver anledning til væsentlig temperaturstigning på nærliggende brændbare dele. Belysningsgenstande for glødelamper på over 150 W må ikke anvendes.

For at opfylde kravet må belysningsgenstande (bortset fra disses sokkel) anbringes mindst 100 mm fra brændbare bygningsdele o.l., og belysningsgenstande for glødelamper på over 100 W må ikke placeres i fordybning i loft eller væg eller bag anden afskærmning.

7.6.6 Lysrørarmaturer i varmebestandig udførelse, hvis tilhørende reaktor placeres uden for badstuen, tillades anbragt i større højde end 0,5 m over gulv.

7.7 Andre forhold.

7.7.1 Monteringsmateriel, som anvendes for badstueovnens tilslutning til den faste installation, må ikke anbringes i større højde over gulv end 0,5 m, hvis den vandrette afstand til badstueovnen er mindre end 0,5 m.

I mindre højde end 0,5 m vil det normalt ikke være nødvendigt at anvende materiel, der er modstandsdygtigt over for varme.

7.7.2 En temperaturbegrænser skal bryde hele badstueovnens varmeffekt. En tilhørende separat placeret temperaturføler må ikke anbringes lavere end 0,3 m fra loftet og ikke i områder, hvor ventilationsluften har væsentlig indvirkning på funktionen.

7.7.3 En temperaturbegrænsers og termostats følere skal anbringes således, at de ikke udsættes for tildækning eller mekanisk overlast.

7.7.4 En elektrisk badstueovn skal forsynes med tidsafbryder, således at badstueovnen højst kan være indkoblet 12 timer vedvarende. Automatisk genindkobling, må tidligst ske efter 6 timer. Manuel genindkobling kan ske tidligere.

Undtagelse:

Kravet om tidsafbryder gælder ikke for badstueovne hørende til anlæg i offentlige svømmehaller o.l., hvor badstueovnen er under stadigt tilsyn, forudsat at en signallampe angiver, når badstueovnen er indkoblet.

§ 8

Fugtige områder

8.1 Definition.

8.1.1 Fugtige områder er rum eller dele af rum, hvor luften normalt eller ofte er så fugtig, at em afsættes på vægge, loft eller elektrisk materiel, men hvor der kun undtagelsesvis dannes vanddråber.

Eksempler:

Fugtige kældre, drivhuse, visse køle- og fryserum, visse rum hørende til viktualiebutikker o.l.

Vaskerum, hvor vaskeprocessen udføres i lukkede kar, men hvor skylning og tørring foregår åbent.

Til denne gruppe hører også visse industrilokaler, visse rum i landbrugets driftsbygningør, f. eks. stalde og møddingshuse samt visse mælkekølingsrum og visse skyllerum. Endvidere rum, der kun er overdækkede, men ikke har lukkede vægge, samt en del rum i kemiske fabrikker, levnedsmiddelvirksomheder m. m.

8.3 Ledninger i fast installation.

8.3.1 Til synlig installation skal anvendes

- installationskabler eller

- kanalskinnesystemer i stænktæt udførelse.

8.3.2 Til skjult installation skal anvendes

- installationskabler eller

- plastinstallationsledninger i rør.

8.4 Tilledninger:

8.4.1 Tilledninger skal være kappeledninger.

8.5 Monteringsmateriel.

8.5.1 Monteringsmateriel skal være stænktæt.

Undtagelse:

For monteringsmateriel, der anbringes på oliefyringsanlæg eller den tilhørende kedel, anses det for tilstrækkeligt, at det er dryptæt, og at ledningstilslutningen til monteringsmateriellet er udført under anvendelse af materiel, der yder tilstrækkelig tæthed til at sikre mod skadelig virkning af vandstænk.

8.5.2 Monteringsmateriel skal være af korrosionssikkert materiale eller have en korrosionsbeskyttelse, der er mindst lige så god som varmforzinkning, klasse Zn 65, DS 2022.

8.5.3 Gulvstikkontakter må ikke anvendes.

8.6 Brugsgenstande.

8.6.1 Brugsgenstande skal være stænktætte, se dog § 8.6.2.

Undtagelse:

Belysningsgenstande anbragt over 2,2 m højde over gulv kan dog være dryptætte (for lysrørarmaturer dog regntætte).

8.6.2 Motorer skal være i kapslingsklasse IP 22.

1981-10-01

Ved højere kapslingsklasse Er udgået.

8.6.3 Håndværktøj må benyttes i et fugtigt område, selv om det ikke er i stænktæt udførelse, når ejeren/brugeren sørger for, at værktøjet ikke udsættes for skadelig fugtighed.

Angående vedligeholdelsespligt, se afsnit 11, §§ 3.2.1 og 3.2.2.

§ 9

Våde områder

9.1 Definition.

9.1.1 Våde områder er rum eller dele af rum, hvor luften normalt eller ofte er så fugtig, at vanddråber afsættes på vægge, loft eller elektrisk materiel, eller hvor elektrisk materiel udsættes for direkte påvirkning af vand.

Eksempler:

Visse rum i badeanstalter, bryggerier, farverier, konserves- og saftfabrikker, margarinefabrikker. mineralvandsfabrikker, mejerier og slagterier.

Vaskehaller for biler samt vaskerum, hvor vaskeprocessen udføres i åbne kar.

Visse mælkekølingsrum og skyllerum i landbrugets driftsbygninger.

9.3 Ledninger i fast installation.

9.3.1 Til synlig installation skal anvendes

- installationskabler eller

1988-01-01

- kanalskinnesystemer i kapslingsklasse IP 54.

Kanalskinnesystemer skal være af korrosionssikkert materiale eller have en korrosionsbeskyttelse, der er mindst lige så god som varmforzinkning, klasse Zn 65, DS 2022.

Kanalskinnesystemer skal placeres mindst 3,5 m over gulv.

9.3.2 Til skjult installation skal anvendes

- installationskabler eller

- plastinstallationsledninger i plastrør.

9.4 Tilledninger.

9.4.1 Tilledninger skal mindst være almindelig kappeledning type H05RR-F, H05RN-F eller H05VV-F.

9.5 Monteringsmateriel.

9.5.1 Monteringsmateriel skal være stråletæt.

Undtagelse:

Stikkontakter kan dog være stænktætte med låg.

9.5.2 Monteringsmateriel skal være af korrosionssikkert materiale eller have en korrosionsbeskyttelse, der er mindst lige så god som varmforzinkning, klasse Zn 65, DS 2022.

9.5.3 Gulvstikkontakter må ikke anvendes.

9.6 Brugsgenstande.

9.6.1 Brugsgenstande skal være stråletætte.

Undtagelse:

Brugsgenstande, der er således placeret eller afskærmet, at de ikke udsættes for direkte påvirkning af vand, kan være stænktætte. F.eks. kan belysningsgenstande anbragt i mindst 2,2 m højde over gulv være stænktætte.

9.6.2 Motorer skal være i kapslingsklasse IP 44.

1981-10-01

Ved højere kapslingsklasse Er udgået.

9.6.3 Elektrisk materiel på maskiner eller apparater, der kræver hyppig afvaskning, eller hvor spuling foretages, skal være afskærmet således, at det ikke udsættes for skadelig påvirkning fra rengøringsmidlerne.

9.6.4 Håndværktøj må benyttes i våde rum, selv om det ikke er i stråletæt udførelse, når ejeren/brugeren sørger for, at værktøjet ikke udsættes for skadelig fugtighed.

Angående vedligeholdelsespligt, se afsnit 11, §§ 3.2.1 og 3.2.2.

§ 10

Områder med ætsende stoffer

10.1 Definition.

Områder med ætsende stoffer er områder, hvor ætsende luftarter, ætsende væsker eller andre ætsende stoffer forekommer i så stor mængde, at de kan angribe den elektriske installation eller forringe dens isolation.

Eksempler:

Visse rum i salterier, galvaniseringsanstalter, klor- og syrefabrikker.

10.2 Almindeligt.

10.2.1 Installationer i områder med ætsende stoffer skal opfylde bestemmelserne for installationer i fugtige områder og være modstandsdygtige over for de forekommende ætsende stoffer.

10.2.2 Ledninger på isolatorer kan anvendes, ved vekselstrøm dog højst 50 V.

Undtagelse:

Kravet om vekselstrøm højst 50 V gælder ikke for køreledninger til kraner, transportbaner o.l., se afsnit 6, § 22.

§ 11

Brandfarlige områder

11.1 Definition.

11.1.1 Brandfarlige områder er rum eller områder, hvori der i almindelighed sker maskinel bearbejdning af træ eller bearbejdning eller oplagring af letantændelige tekstilråvarer, eller hvor letantændelige stoffer som brændbart støv, farvepulver, mel, fibre og spåner samles i større mængder, men hvor der ikke foreligger eksplosionsfare. Brandfarlige rum eller områder forekommer endvidere, hvor der anvendes eller opbevares brandfarlig væske med et flammepunkt mellem 30 og 55 graderC, og hvor anvendelsen eller oplagringen foregår ved en temperatur, der mindst ligger 10 graderC under flammepunktet, samt hvor denne anvendes eller oplagres i en sådan mængde og under sådanne forhold, at der derved foreligger brandfare men ikke eksplosionsfare.

Vedrørende justitsministeriets bekendtgørelser, se bilag 3.

11.3 Ledninger i fast installation.

11.3.1 Til synlig installation skal anvendes

- installationskabler eller

- kanalskinnesystemer i stænktæt udførelse.

I områder, hvor brændbart støv kan forekomme i større mængder, skal kanalskinnesystemer dog være i kapslingsklasse IP 5X.

11.3.2 Til skjult installation skal anvendes

- installationskabler eller

- installationsledninger i rør.

11.4 Tilledninger.

11.4.1 Tilledninger skal mindst være almindelig kappeledning type H05RR-F, H05RN-F eller H05VV-F.

11.4.2 Ved begge ledningsender skal der træffes foranstaltninger, der hindrer en skarp bøjning af ledningerne.

11.4.3 Forlængerledninger må ikke anvendes.

11.5 Monteringsmateriel.

11.5.1 Monteringsmateriel skal være i kapslingsklasse IP 5X.

Undtagelse:

Indtil videre tillades dog stænktæt monteringsmateriel.

11.5.2 I områder, hvor brændbart støv kan forekomme i større mængder, skal tavler være i kapslingsklasse IP 5X.

1984-10-01

11.5.3 Stikkontakter skal være med låg.

Stikkontakter med mærkestrøm større end 63 A skal være således indrettet, at stikpropper kun kan indsættes eller udtages i spændingsløs tilstand.

11.6 Brugsgenstande.

11.6.1 Brugsgenstande skal være i kapslingsklasse IP 5X.

Undtagelse:

Indtil videre tillades dog stænktætte brugsgenstande i områder, hvor brændbart støv ikke kan forekomme i større mængder.

Belysningsgenstande kan indtil videre være i stænktæt udførelse.

Se endvidere §§ 11.6.3-11.6.5.

11.6.2 (Disponibel)

11.6.3 Motorer skal være i kapslingsklasse IP 5X.

11.6.4 Igangsættere og modstande skal være helt kapslede (eller IP 5X).

11.6.5 Motordrevne håndværktøjer kan være i normaltæt udførelse (eller IP 20).

Bestemmelsen gælder for egentlige håndværktøjer, der bæres i hånden, når de benyttes. I træbearbejdningsvirksomheder gælder bestemmelsen også for håndværktøjer for træbearbejdning, der benyttes på et stativ. såfremt de er under stadig observation og inden for rækkevidde af en betjenende person.

11.6.6 Termiske apparaters udførelse eller anbringelse skal være således, at de ikke giver anledning til større støvaflejring. Varmeovne til rumopvarmning skal være fast tilsluttet og anbringes stationært i mindst 20 cm højde over gulv. Overfladetemperaturen må ikke kunne overstige 150 graderC.

Undtagelse:

For limkar o.l. må overfladetemperaturen ikke kunne overstige 300 graderC.

§ 12

Garager og bilværksteder

12.1 Definition.

12.1.1 Bestemmelserne omfatter garager samt reparations- og serviceværksteder for biler og andre større motordrevne køretøjer bortset fra renserum og revisionsgrave.

Eksempler:

Garager og lukkede garageanlæg for biler. Reparationsværksteder for biler og andre større motordrevne køretøjer.

Angående elektriske installationer i vaskehaller, se §§ 8 og 9.

12.2 Almindeligt.

12.2.1 Det elektriske materiel skal være således udført eller placeret, at det er effektivt beskyttet mod mekanisk beskadigelse.

12.3 Ledninger i fast installation.

12.3.1 Til synlig installation skal anvendes

- installationkabler,

- kanalskinnesystemer,

- installationsledninger i rør eller

1987-04-01

- ledningskanalsystemer.

12.3.2 Til skjult installation skal anvendes

- installationskabler eller

- installationsledninger i rør.

12.4 Tilledninger.

12.4.1 Tilledninger skal mindst være almindelig kappeledning type H05RR-F, H05RN-F eller H05VV-F. Tilledninger i bilværksteder o.l., hvor der må forventes påvirkning fra olie og benzin, skal have oliebestandig kappe.

12.5 Monteringsmateriel.

12.5.1 Monteringsmateriel må være normaltæt.

12.5.2 Gulvstikkontakter må ikke anvendes.

12.6 Brugsgenstande.

12.6.1 Brugsgenstande må være normaltætte.

12.6.2 Fast anbragte varmeovne til rumopvarmning skal anbringes i mindst 20 cm højde over gulv.

12.6.3 Termiske apparaters overflade må (bortset fra loddekolber) ikke kunne antage højere temperatur end 300 graderC.

§ 13

Revisionsgrave og -kældre

13.2 Almindeligt.

13.2.1 I revisionsgrave og -kældre samt aftrækskanalerne fra disse gælder for installationsmåder, fordelingsanlæg og monteringsmateriel samt brugsgenstande de samme bestemmelser som for eksplosionsfarlige områder i zone 2, se afsnit 7 A.

Undtagelse:

Motordrevne håndværktøjer kan være i normaltæt udførelse (eller IP 20).

§ 14

Mindre eksplosionsfarlige områder

Se afsnit 7 A.

§ 15

Mere eksplosionsfarlige områder

Se afsnit 7 A.

§ 16

Sprængstofrum

1986-01-01

16.1 Gyldighedsområde.

16.1.1 Bestemmelserne gælder for installationer i sprængstofrum.

Tvivlsspørgsmål angående klassificering af sprængstofrum henhører under Statens Brandinspektion.

16.1.2 Hvis sprængstofrummet yderligere er et eksplosionsfarligt område skal bestemmelserne i afsnit 7 A tillige være opfyldt.

16.2 Definitioner.

16.2.1 Sprængstofrum.

Sprængstofrum er rum, hvori der oplagres eller arbejdes med eksplosivstoffer, genstande ladet med eksplosivstoffer, såsom ammunition, tændmidler, andre ammunitionskomponenter, pyroteknisk materiel (fyrværkerisager) o.l.

Butikker, hvori der oplagres højst 20 kg fyrværkerisager og lagre i forbindelse med butikker med højst 40 kg fyrværkerisager, betragtes ikke som sprængstofrum.

16.2.2 Antændelsestemperatur.

Antændelsestemperaturen er den laveste temperatur, ved hvilken en bestemt mængde eksplosivstof, under fastlagte betingelser, enten antændes eller dekomponeres.

16.3 Inddeling af sprængstofrum.

16.3.1 Sprængstofrum inddeles i følgende to kategorier:

Kategori I Sprængstofrum, hvori der arbejdes med selve eksplosivstofferne (dosering, afvejning, blanding, støbning, presning, opladning af hylstre o.l.) eller med fyrværkerisager.

Kategori II Sprængstofrum, hvori der samles eller adskilles ammunition og ammunitionskomponenter, men hvori der ikke arbejdes med selve eksplosivstofferne. Disse er indkapslet eller forseglet, således at eksplosivstofstøv ikke forekommer. Rum, hvori der oplagres eksplosivstoffer eller genstande ladet med eksplosivstoffer.

Civile sprængstofmagasiner og militære magasiner, hvori der opbevare større mængder ekspiosivstoffer, hører dog til kategori I.

16.4 Almindelige bestemmelser.

16.4.1 I sprængstofrum, hvori der fremstilles eller arbejdes med sprængstoffer med antændelsestemperatur under 160 graderC, må der kun anvendes elektrisk materiel efter særlig tilladelse fra Elektricitetsrådet.

16.4.2 Elektrisk materiel skal mindst være i følgende kapslingsklasse:

  

 Kategori I       IP 54  

 Kategori II      IP 44  

Materiel i egensikre strømkredse kan dog være i kapslingsklasse IP 20.

16.4.3 Overfladetemperaturen på elektrisk materiel i sprængstofrum af kategori 1 må ikke overstige 135 graderC uafhængig af omgivelsestemperaturen.

16.4.4 Ved anvendelse af nulling må beskyttelseslederen og nullederen ikke være fælles (PEN-leder) i sprængstofrummet.

16.4.5 Potentialudligning.

For at undgå gnistdannelser mellem kapslinger indbyrdes eller til fremmede ledende dele skal der foretages potentialudligning. Ledningsevnen af udligningsforbindelsen skal mindst svare til 10 mm2 Cu.

16.4.6 Nødafbrydere.

16.4.6.1 Elektriske apparater i sprængstofrum skal kunne afbrydes med nødafbrydere anbragt uden for rummet, hvis fortsat drift efter et uheld kan medføre fare. Nødafbryderne kan erstatte de afbrydere, der normalt kræves for brugsgenstande.

16.4.6.2 Elektriske apparater, som i tilfælde af uheld skal være i drift for at undgå forøget fare, skal forsynes fra en selvstændig gruppe, som ikke er omfattet af nødafbryderen.

16.4.7 Overbelastningsbeskyttelse.

Automatiske overstrømsafbrydere, der anvendes til beskyttelse af brugsgenstande og hjælpeapparater placeret i sprængstofrum, må ikke have automatisk genindkobling.

16.4.8 Ledninger.

16.4.8.1 Kabler og kappeledninger skal kunne modstå de mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger, som de kan blive udsat for.

16.4.8.2 Til fast installation skal der anvendes kabler, der har en ydre kappe af isolerende materiale.

16.4.8.3 Til signal-, styre-, måle- og reguleringskredse m.m hvor den maksimale spænding ikke overstiger 50 V vekselstrøm eller 120 V jævnstrøm, kan der anvendes kabler med et mindste ledertværsnit på 0,5 mm2 (lederdiameter 0,8 mm).

16.4.8.4 Kabelgennemføringer fra et sprængstofrum af een kategori til et rum af en anden kategori, eller fra et sprængstofrum til et andet rum skal være lukket tæt, f.eks. ved forsegling eller sandfyldning.

16.4.8.5 Ubenyttede indføringer i elektrisk materiel skal være lukket med dertil beregnede blindpropper.

16.4.8.6 Tilledninger skal være svær polychloroprene-kappeledning, type H07RN-F eller af tilsvarende robust konstruktion.

Undtagelse:

Tilledninger til transportabelt udstyr med en mærkestrøm på højst 6 A kan være type H05RN-F, H05RR-F eller H05VV-F. Disse ledninger er ikke tilladt til transportabelt elektrisk materiel, der udsættes for kraftige mekaniske påvirkninger, f.eks. håndlamper, fodkontakter eller dykpumper.

16.4.8.7 Der må ikke anvendes forlængerledninger eller tilledninger med apparatkontakt.

16.4.8.8 For kabler og ledninger i egensikre strømkredse gælder § 16.4.8.1 til § 16.4.8.7 ikke.

16.5 Særlige bestemmelser.

16.5.1 Elektriske maskiner.

16.5.1.1 Alle roterende, elektriske maskiner skal være beskyttet mod utilladelig opvarmning ved overbelastning. Motorer, der kontinuerligt kan tåle startstrømmen IA, eller generatorer, der kontinuerligt kan tåle kortslutningsstrømmen IK, uden utilladelig opvarmning kræver ingen overbelastningsbeskyttelse.

Automatiske overstrømsafbrydere til overbelastningsbeskyttelse må højst indstilles på motorens fuldlaststrøm.

16.5.1.2 Brydeevnen for afbrydere i en motors hovedstrømkreds skal mindst være lig med motorens startstrøm.

16.5.1.3 Kortslutningsmotorer, der anvendes i sprængstofrum af kategori I, kan være i kapslingsklasse IP 44, deres klemkasse skal dog være i IP 54. Åbninger for kondensvand skal være således udformet, at støv ikke kan trænge ind i motoren i skadelig mængde.

16.5.2 Koblingsmateriel.

Automatiske afbrydere i sprængstofrum af kategori I skal være i eksplosionsbeskyttet udførelse.

16.5.3 Stikkontakter.

Stikkontakter skal være med låg og være således indrettet, at stikpropper kun kan indsættes eller udtages i spændingsløs tilstand.

I rum, hvori der oplagres eksplosivstoffer eller genstande ladet med eksplosivstoffer, må der ikke være stikkontakter.

16.5.4 Armaturer.

16.5.4.1 Fast monterede armaturer skal til beskyttelse af lyskilden være forsynet med afskærmning. Dersom armaturerne kan blive udsat for mekaniske påvirkninger, skal de være forsynet med et beskyttelsesgitter.

16.5.4.2 Fast monterede armaturer for udladningslamper skal i sprængstofrum af kategori I være i eksplosionsbeskyttet udførelse.

16.5.4.3 Transportable armaturer, håndlamper o.l. skal i sprængstofrum være i eksplosionsbeskyttet udførelse.

16.5.4.4 Andre belysningsgenstande end de i §§ 16.5.4.1 til 16.5.4.3 nævnte armaturer, som f.eks. signallamper, skal opfylde bestemmelserne for fast monterede armaturer i § 16.5.4.1.

16.5.5 Termiske apparater.

16.5.5.1 Termiske apparater skal være fast tilsluttet og være således anbragt, at varmen uhindret kan afgives uden fare for overophedning.

16.5.5.2 Der må kun anvendes termiske apparater, der har glatte overflader og er lette at rengøre.

16.5.6 Tørreskabe.

16.5.6.1 Tørreskabe skal være fast tilsluttet. Mindre tørreskabe til laboratoriebrug o.l. kan dog være stikkontakttilsluttet. Der må ikke være afbryder i tilledningen.

16.5.6.2 For at hindre antændelse på grund af overophedning skal tørreskabet yderligere opfylde følgende bestemmelser:

- Arbejdstemperaturen på det varmeste sted i skabet må ikke overstige 2/3 af antændelsestemperaturen for det stof, som tørreskabet er beregnet til.

- Udvendig på tørreskabet skal der være anbragt en kontrollampe, som lyser, når strømmen til skabet er sluttet.

- Udvendig på tørreskabet skal der desuden være et termometer, som angiver temperaturen på det varmeste sted i skabet.

- Kontrollampe og termometer må ikke være anbragt i døren.

- Udover termostaten skal skabet være forsynet med en temperaturbegrænser, som ved en overskridelse af arbejdstemperaturen på mere end 15 graderC afbryder varmen og samtidig aktiverer et hørbart og synligt signal.

- Temperaturbegrænseren må ikke have automatisk genindkobling.

- Temperaturbegrænseren skal være således indrettet, at den tvungent følger med ved ændring af indstillingen på arbejdstemperaturen.

- Varmeelementerne skal være af en sådan type, at der ikke kan samle sig støv på dem.

- Luft til tørreskabe med tvungen ventilation skal tages uden for sprængstofrummet. Det skal yderligere sikres, at varmeelementerne kun kan indkobles henholdsvis forblive indkoblet ved uhindret luftstrøm.

§ 17

Forsamlingslokaler

17.1 Definition.

17.1.1 Bestemmelserne omfatter forsamlingslokaler, herunder teatre, biografer og lignende lokaler.

17.2 Almindeligt.

17.2.1 Afbrydere og sikringer skal centraliseres og må ikke være tilgængelige for publikum.

17.2.2 Lamper på trappegange, i korridorer og ved udgange samt på tilskuerplads og i andre for publikum tilgængelige rum, der indeholder mere end 3 lamper, skal fordeles på mindst 2 grupper.

En tre- eller firleder, lysgruppe kan ligestilles med to eller tre grupper i denne henseende, når den er overstrømsbeskyttet med smeltesikringer alene.

Se også bestemmelserne for nød- og panikbelysning i afsnit 8.

§ 18

Scener

18.1 Definition.

18.1.1 Bestemmelserne omfatter scene og rum, der ikke er brandsikkert adskilt fra scenen.

18.2 Almindeligt.

18.2.1 Afbrydere og sikringer skal centraliseres og må ikke være tilgængelige for publikum.

18.2.2 Lamper på trappegange, i korridorer og ved udgange samt på tilskuerplads og i andre for publikum tilgængelige rum, der indeholder mere end tre lamper, skal fordeles på mindst to grupper.

En tre- eller firleder lysgruppe kan ligestilles med to eller tre grupper i denne henseende, når den er overstrømsbeskyttet med smeltesikringer alene.

Se også bestemmelserne for nød- og panikbelysning samt varslingsanlæg i afsnit 8.

18.3 Ledninger i fast installation.

18.3.1 1 synlig installation skal anvendes

- enten installationskabler,

- eller installationsledninger i rør.

18.3.2 1 skjult installation ska1 anvendes

- enten installationskabler,

- eller installationsledninger i rør.

18.3.3 Ved installationer til belysningsgenstande med vekslende lampeindskydning er det tilladt at føre ledere hørende til forskellige grupper i samme rør eller kabel eller til samme monteringsmateriel.

18.4 Tilledninger.

18.4.1 Tilledninger for scenebelyning og for brugsgenstande på scenen skal mindst være almindelig kappeledning med et ydre lag, der ikke kan forplante ild (f.eks. H05RN-F), eller scenekabler, se § 18.4.3.

18.4.2 Til anvendelse på sætstykker o.l der indgår i scenedekoration, skal anvendes kappeledninger eller scenekabler som angivet i § 18.4.1. De skal befæstes med passende bøjler e.l og anbringelsen skal være sådan, at ledningerne ikke er udsat for beskadigelse.

18.4.3 1 scenekabler skal antallet af korer i kobberkernen være særlig stort, således at ledningen er særlig bøjelig, og lederne skal være sammensnoet med så rigeligt indlæg af fyldmateriale, at de ikke kommer til at ligge direkte op ad hinanden. Ledningerne skal have mindst to beskyttelseslag af forskellig farve, således at det straks kan iagttages, når det yderste lag er slidt igennem. Det yderste beskyttelseslag skal være af et materiale, der ikke kan forplante ild.

18.5 Monteringsmateriel.

18.5.1 Stikkontaktmateriel, der på scenen anvendes i forbindelse med skiftende dekorationsopstillinger, skal være af solidt materiale, der kan modstå grov behandling.

1983-01-01

18.5.2 Der kræves ingen afbryder foran stikkontakter for scenebelysning o.l.

18.5.3 Modstande skal anbringes i faseledere (ved jævnstrøm yderledere).

18.6 Brugsgenstande.

18.6.1 Fast monterede belysningsgenstande på scene og i rum, hvor de er udsat for beskadigelse, skal være forsynet med beskyttelsesgitter e.l.

18.6.2 Scenebelysningsgenstande (ovenlys-, kulisse-, rampe-, sætstykke- og effektbelysning) skal opfylde følgende bestemmelser:

- De må ikke indeholde sikringer.

- De skal have beskyttelsesgitter.

- Hængende belysningsgenstande skal være isoleret fra deres bæretov.

18.6.3 Termiske apparater skal være fast monteret. Overfladen må ikke kunne antage en højere temperatur end 300 graderC. Varmeovne til rumopvarmning skal anbringes i mindst 20 cm højde over gulv.

Bilag 1

Installationsmåder og kapslingsklasser

Oversigt

I de efterfølgende skemaer betyder

+ tilladt,

0 ikke tilladt,

tom rubrik tilladt, men uden betydning,

1, 2, 3 eller 4 tilladt, men se bemærkning yderst til højre.

Skemaerne er ikke udtømmende udtryk for stærkstrømsreglementets bestemmelser.

Ledninger i fast, synlig installation

Område

Almindelige tørre områder

i det fri

A B C Badeområder

(excl. badstuer

  • (saunaer))

Badstuer (saunaer) Fugtige områder Våde områder

Områder med

ætsende stoffer

Brandfarlige områder

1987-04-01

Garager

og bilværksteder

Revisionsgrave

og -kældre

Sprængstofrum Forsamlingslokaler Scener

Bemærkninger

1 Stænktæt og korrosionssikker

1 Plastklædt 2 Plastinstallationsledninger

i plastrør 3 Af plast 4 I mindst 3,5 m højde

Særlige krav til placering

1 Stænktæt udførelse

Modstandsdygtig over for ætsende stoffer 1 Stænktæt udførelse 2 Højst 50 V vekselstrøm 1 Stænktæt dog IP 5X, hvor brændbart støv forekommer i større mængder

1 Kapslingsklasse IP 44

Eksplosionsfarlige områder, se afsnit 7 A.

Ledninger i fast, skjult installation og tilledninger

Område

Almindelige tørre områder

I det fri

A B C Badeområder (excl. badstuer (saunaer))

Badstuer (saunaer)

Fugtige områder

Våde områder

Områder med ætsende stoffer

Brandfarlige områder

Garager og bilværksteder

Revisionsgrave og -kældre

Sprængstofrum Forsamlingslokaler Scener

Bemærkninger

1 Plastinstallationsledninger i plastrør

1 Plastklædt

2 Plastinstallationsledninger i plastrør

3 Forlængerledninger må ikke anvendes

Særlige krav til placering 1 Også varmebestandige monteringsledninger type H05SJ-K i rør

2 Forlængerledninger må ikke anvendes

1 Plastinstallationsledninger

1 Plastinstallationsledninger i plastrør

Modstandsdygtig over for ætsende stoffer

1 Plastinstallationsledninger

1 Forlængerledninger må ikke anvendes

1 Eventuelt med oliebestandig kappe

1 Forlængerledninger må ikke anvendes

1 Tillades i visse tilfælde

1 Eller scenekabler

Eksplosionsfarlige områder, se afsnit 7 A.

Monteringsmateriel

Område

Almindelige tørre områder

I det fri

A B C Badeområder (excl. badstuer

  • (saunaer))

Badstuer (saunaer)

Fugtige områder

Våde områder

Områder med ætsende stoffer

Brandfarlige områder

Garager

og bilværksteder

Revisionsgrave og -kældre

Sprængstofrum Forsamlingslokaler Scener

Bemærkninger

1 Korrosionssikker udførelse

1 Med kapsling af isolermateriale eller forskriftsmæssigt ekstrabeskyttet

2 Må ikke udsættes for direkte vandsprøjt Angående placering m.m. gælder særlige regler

1 Korrosionssikker udførelse

1 Korrosionssikker udførelse Stikkontakter kan være stænktætte med låg Gulvstikkontakter må ikke anvendes

1 Modstandsdygtig over for ætsende stoffer, se i øvrigt bemærkninger under Fugtige områder

Stikkontakter med låg.

over 63 A desuden aflåsning

1 Tilladt indtil videre

Tavler i rum med brændbart støv i større mængde skal være IP 5X

1 Gulvstikkontakter må ikke anvendes

6 og 10 A stikkontakter med låg.

over 10 A desuden aflåsning

1 Eller IP 44

I kategori I kræves IP 54 og maksimal overfladetemperatur 135 graderC I kategori II kræves IP 44

1 Afbrydere og sikringer skal centraliseres og må ikke være tilgængelige for publikum

1 For stikkontakter, afbrydere og modstande gælder særlige regler

Eksplosionsfarlige områder, se afsnit 7 A.

Brugsgenstande

Område

Almindelige tørre områder

I det fri

A B C Badeområder (excl. badstuer (saunaer))

Badstuer (saunaer)

Fugtige områder

Våde områder

Områder med ætsende stoffer

Brandfarlige områder

Garager

og bilværksteder

Revisionsgrave og -kældre

Sprængstofrum Forsamlingslokaler Scener

Bemærkninger

Ved højere kapslingsklasse end IP 44 kræves drænhul for motorer

1 Håndværktøj på visse betingelser

2 Belysningsgenstande i over 0,5 m højde

tillades regntætte

1 For fast tilslutning, eventuelt kort tilledning 2 Må ikke udsættes for direkte vandsprøjt 3 For fast tilslutning, eventuelt kort tilledning

Motorer IP 44 Belysningsgenstande, dryptætte

1 Håndværktøj på visse betingelser 2 Belysningsgenstande i mindst 2,2 m højde, dryptæt (for lysrørarmaturer, regntæt) 3 Motorer IP 22

1 Håndværktøj på visse betingelser 2 Kun ved særlig placering eller afskærmning

Motorer IP 44

1 Modstandsdygtigt over for ætsende stoffer, se i øvrigt bemærkninger under Fugtige områder

Særlige regler for termiske apparater 1 Kun håndværktøj på visse betingelser 2 Motorer, igangsættere og modstande IP 5X

Øvrige brugsgenstande, se afsnit 7. § 11.6.1

1 særlige regler for termiske apparater

Motordrevne håndværktøjer kan være normaltætte (IP 20)

For visse brugsgenstande gælder særlige bestemmelser

1 eller IP 44

I kategori I kræves IP 54 og maksimal overfladetemperatur 135 graderC I kategori II kræves IP 44

1 Særlige regler for lampers fordeling på grupper

1 Særlige krav til belysningsgenstande og termiske apparater

Eksplosionsfarlige områder, se afsnit 7 A.

Bilag 2

Eksempler på klassificering af områder

Acetylenfabrikker Afsnit 7 A

Ammunitionsfabrikker § 16

Badeanstalter § 6

Badeværelser § 6

Badstuer (saunaer) § 7

Beboelsesrum § 4

Benzolfabrikker Afsnit 7 A

Bilværksteder § 12

Biografer § 17

Bomuldsspinderier § 11

Brusenicher § 6

Bryggerier § 8 § 9

Brændselsolielagre § 11

Brønde og tunneler til fjernvarmeanlæg § 8

Butikker § 4

Bådebyggerier § 11

Carporte § 8

Cementstøberier § 8

Destruktionsanstalter § 8

Drivhuse § 8

Dybtrykanlæg Afsnit 7 A

Farvefabrikker Afsnit 7 A

Farverier § 9

F-gasfyldestationer Afsnit 7 A

Fiskefiletfabrikker § 8 § 9

Fjernvarmeanlæg, brønde og tunneler til § 8

Foderrum § 8

Forkromningsanstalter § 10

Forretninger § 4

Friluftsbade § 5 § 6

Fryserum § 8

Frørenserier § 11

Fugtige kældre § 8

Fyrværkerifabrikker § 16

Galvaniseringsanstalter § 10

Garager § 12

Garderober § 4

Gasværker Afsnit 7 A

Gummivarefabrikker Afsnit 7 A

Halmlofter § 11

Hølofter § 11

Hønsehuse § 8

Hørskætterier § 11

Karterum § 11

Kartoffellagre § 8

Kemiske fabrikker § 8 Afsnit 7 A

Klorfabrikker § 10

Konservesfabrikker § 9

Kontorer § 4

Korkvarefabrikker § 11

Korn- og foderstoflagre § 11

Krudtfabrikker § 16

Krølhårsfabrikker § 11

Kulsiloer § 11

Kværnrum § 11

Kældre, fugtige § 8

Kældre, tørre § 4

Køkkener § 4

Kølerum § 8

Lader § 11

Lagre, brandfarlige væsker § 11

Lagerrum, tørre § 4

Lakererier Afsnit 7 A

Lakfabrikker Afsnit 7 A

Levnedsmiddelvirksomheder § 8

Lofter, tørre § 4

Margarinefabrikker § 9

Maskinfabrikker § 4

Medicinalvarefabrikker Afsnit 7 A

Mejerier § 9

Mostfabrikker § 8 § 9

Mælkekølingsrum § 8

Møbelfabrikker § 11

Møddinghuse § 8

Møllerier § 11

Omklædningsrum § 4

Omklædningsrum med bad § 6

Overdækkede (ikke lukkede) rum § 8

Papirindustrier § 11

Parfumefabrikker Afsnit 7 A

Petroleumslagre § 11

Plastvarefabrikker § 11 Afsnit 7 A

Raffinaderier Afsnit 7 A

Restaurationskøkkener § 4

Redskabsrum § 4

Renserier Afsnit 7 A

Renserum i autoværksteder Afsnit 7 A

Reparationshangarer Afsnit 7 A

Revisionsgrave og -kældre § 13

Roehuse § 8

Saftfabrikker § 9

Savværker § 11

Scener § 18

Skyllerum § 8

Slagterier § 9

Sprøjtemalingsværksteder Afsnit 7 A

Spånpladefabrikker § 11

Stalde § 8

Stråtag, rum under § 4

Svømmebaderum § 6

Svømmehaller § 6

Syrefabrikker § 10

Teatre § 17

Tekstilindustrier § 11

Tilberedningsrum til viktualieforretninger § 4

Toiletrum med håndvask § 4

Træindustri § 11

Tunneler til fjernvarmeanlæg § 8

Tørre lofter § 4

Tørre kældre § 4

Tørsiloer § 11

Udleveringssteder for benzin og F-gas Afsnit 7 A

Udsugningsanlæg for pudse- og slibemaskiner § 11

Vaskehaller for biler § 9

Vaskerum (vaskeproces i lukkede kar) § 8

Vaskerum (vaskeproces i åbne kar) § 9

Viktualiebutikker § 8

Viktualieforretninger, tilberedningsrum til § 4

Værksteder § 4

Bilag 3

Elektriske installationer i brandfarlige virksomheder og oplag

Fra justitsministeriet foreligger følgende bekendtgørelser med tilhørende tekniske forskrifter fra Statens brandinspektion, hvori der bl. a. er nævnt en række forhold, som skal iagttages ved udførelsen og anvendelsen af elektriske installationer.

- F-gas (flaskegas):

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 17. oktober 1978 og tekniske forskrifter for F-gas, Statens brandinspektion, oktober 1978.

- Brandfarlige væsker:

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 17. oktober 1978 og tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, Statens brandinspektion, oktober 1978.

- Sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker:

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 522 af 17. oktober 1978 og tekniske forskrifter for sprøjtemaling og lakering med brandfarlige væsker, Statens brandinspektion, oktober 1978.

- Træbearbejdning og træoplag:

1983-01-01

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 523 af 17. oktober 1978 og tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, Statens brandinspektion, februar 1981.

- Plastforarbejdning og plastoplag:

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 76 af 23. februar 1981 og tekniske forskrifter for plastforarbejdning og plastoplag, Statens brandinspektion, februar 1981.

- Korn- og foderstofvirksomheder:

Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 77 af 23. februar 1981 og tekniske forskrifter for korn- og foderstofvirksomheder, Statens brandinspektion, februar 1981.

Bilag 5

Belysnings- og alarmanlæg i køle- og fryserum

Elektricitetsrådet henleder opmærksomheden på, at arbejds- og socialministeriet den 30. december 1950 har udfærdiget en bekendtgørelse (nr. 539) angående indretningen og brugen af køleanlæg. Der er heri fastsat følgende bestemmelser angående belysnings- og alarmanlæg i køle- og fryserum:

§ 11

Stk. 1. Ethvert køle- eller fryserum, i hvilket personer kan gå ind, skal være forsynet med kunstigt (elektrisk) lys. 1 rum med mere end 25 m2 gulvflade skal være anbragt mindst 2 lamper, hørende til hver sin sikringsgruppe.

Stk. 2. Afbryderne for lyset skal være anbragt inde i rummet. Ved lysets tænding skal samtidig automatisk tændes en rød kontrollampe, der er anbragt umiddelbart uden for rummet, og som tilkendegiver, at personer opholder sig i rummet.

§ 12

Stk. 1. Ethvert køle- eller fryserum, i hvilket personer kan gå ind, skal være forsynet med et alarmanlæg, hvis signalgivere skal være anbragt således, at alarmen bliver hørt. Ved signalgiverne skal anbringes let læselige skilte, der giver kortfattet oplysning om, hvad alarmen betyder, og hvad der skal gøres.

Stk. 2. En betjeningskontakt til alarmanlægget skal anbringes umiddelbart inden for døren, så vidt muligt ud for dørgrebet. I større rum skal herudover anbringes alarmkontakter med indbyrdes afstand af højst 10 m. Ved alle alarmkontakter skal være anbragt et nødsignal-skilt med selvlysende bogstaver.

Stk. 3. Alarmen må kun kunne stoppes fra den kontakt, hvorfra den er startet, og kun efter brug af nøgle eller brydning af plombe.

Stk. 4. De i stk. 1-3 givne bestemmelser kommer ikke til anvendelse på kølerum, hvis temperatur ikke kommer under 0 graderC, på følgende betingelser: I døren skal findes en klar glasrude af størrelsen mindst 20 x 20 cm. Hvis afstanden fra noget punkt i rummet til døren er mere end 3 m, skal døren være angivet ved et »UD«-skilt udført efter forskriften for nødsignalskilte i den af Køleteknisk Forskningsinstitut udgivne »Vejledning til installation af alarmanlæg i køle- og fryserum«. Såfremt afstanden til nærmeste dør kan overskride 10 m, skal der yderligere med højst 10 m indbyrdes afstand opsættes tilsvarende »UD«-skilte med en pil, som viser vej til nærmeste dør. For de i nærværende stk. omhandlede kølerum bortfalder det i § 11, stk. 2, 2. pkt opstillede krav om kontrollampe.

Angående den i ovenstående § 11 omtalte lysinstallation bemærkes, at formålet med bestemmelsen om flere lysgrupper ikke kan anses for opfyldt, medmindre lyset på samtlige grupper betjenes fra een afbryder. Elektricitetsrådet har således intet at indvende imod,

1. at der, hvor lamperne ønskes fordelt på to sikringer, som fælles gruppeafbryder anvendes en trepolet afbryder med to sikringsholdere, eller at der, hvor lamperne ønskes fordelt på tre sikringer, som fælles gruppeafbryder anvendes en firpolet afbryder med tre sikringsholdere, idet samtlige lamper i begge tilfælde forbindes til en fælles nulledning, som tilsluttes den pol i gruppeafbryderen, hvori der ikke er indskudt sikringsholder, og

2. at der ikke opsættes særlige betjeningsafbrydere ud over gruppeafbryderen.

Angående udførelsen af det i ovenstående § 12 nævnte alarmanlæg har Køleteknisk Forskningsinstitut (Dansk Køleinstitut) udarbejdet en vejledning, som kan købes hos Laboratoriet for Køleteknik, Danmarks tekniske Højskole, Bygning 402, Lundtoftevej 100, 2800 Lyngby, telefon (02) 88 46 22.

Bilag 6

Kirkeministeriets cirkulære

om elektriske varmeanlæg i kirkerne

(Til stiftsøvrighederne og overtilsynene for kirkerne i København og på Frederiksberg).

I ministeriets cirkulære af 17. november 1930 angående elektriske varmeanlæg i kirkerne, hvor der blev givet en række forskrifter vedrørende indretningen af sådanne varmeanlæg, blev det blandt andet fastsat, at varmefladernes overfladetemperatur ikke måtte overstige 100 graderC, og at varmefladerne skulle anbringes mindst 2-3 cm fra alt træværk og således, at de var beskyttet mod direkte berøring. 1 forbindelse med en nylig stedfunden installation af et elektrisk varmeanlæg i en kirke blev der fra forskellig side givet udtryk for tvivl med hensyn til, om den foreskrevne mindsteafstand på 2-3 cm fra varmeflade til træværk kan anses for tilstrækkelig til at udelukke muligheden for opståelse af brand ved træværkets opvarmning. Dette spørgsmål har herefter været forelagt de i brandtekniske spørgsmål særligt sagkyndige, og det er herunder blevet oplyst, at der ikke ved elektriske varmeanlæg haves nogen sikkerhed for, at varmefladernes overfladetemperatur ikke i visse tilfælde vil kunne overstige den forannævnte maksimumstemperatur af 100 graderC, og at det derfor må anses for mest forsvarligt, at afstanden fra varmeflade til træværk i intet tilfælde bliver mindre end 5 cm.

Da ministeriet efter det således oplyste ikke kan anse den tidligere krævede mindsteafstand på 2-3 cm for at frembyde tilstrækkelig sikkerhed, fastsætter man herved, at det ved fremtidige installationer af elektriske varmeanlæg i kirker må påses, at der er en afstand af mindst 5 cm mellem varmelegemets overflade og træværket.

Ved allerede foretagne installationer af sådanne varmeanlæg påhviler det vedkommende menighedsråd at have opmærksomheden henledt på, om der overalt i kirken er den nævnte mindsteafstand fra varmeflade til træværk på 5 cm og i benægtende fald i samråd med provstiudvalget at tage under overvejelse, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der bør træffes i denne anledning.

På given foranledning skal man endvidere fremhæve nødvendigheden af, at den i cirkulæret af 17. november 1930 givne bestemmelse om, at varmefladerne skal være beskyttet mod direkte berøring, nøje overholdes.

Det fornødne antal eksemplarer af nærværende cirkulære vedlægges til omdeling blandt provstiudvalgene og menighedsrådene (2 eksemplarer til hvert råd), for de ikke-selvejende kirkers vedkommende kirkeejerne.

Kirkeministeriet, den 2. august 1954

P. M.V.

Th. Thomsen

A. Siersted

Bilag 7

Kirkeministeriets cirkulære af 11. juli 1960 om installation af elektriske orgelblæsere i kirkerne

(Til stiftsøvrighederne og overtilsynene for kirker i København og på Frederiksberg).

Da ministeriets opmærksomhed er blevet henledt på, at bestemmelserne i punkt 2 i cirkulære af 9. februar 1954 om installation af elektriske orgelblæsere i kirkerne, hvorefter orgelblæsere, der er forsynet med vekselstrømsmotorer, skal beskyttes ved tilslutning til et motorskab, i visse tilfælde kan volde store vanskeligheder, har man brevvekslet med såvel Elektricitetsrådet som ministeriets konsulent i orgelsager, de kgl. bygningsinspektører og Nationalmuseet om ændringer i det nævnte cirkulære.

Ministeriet fastsætter herefter følgende forskrifter, der vil være at overholde ved installation af elektriske orgelblæsere i kirkerne:

1. Der anbrines ved organistens plads en kontrollampe, som lyser, når motoren er i gang.

2. Vekselstrømsmotorer for orgelblæsere overstrømsbeskyttes i den udstrækning og efter de bestemmelser, som stærkstrømsreglementet fastsætter for overstrømsbeskyttelse af vekselstømsmotorer, der går i gang uden tilsyn eller er i stadig drift uden tilsyn.

3. Motoren skal være helt kapslet. (DS 188. IV A 1). Ved vekselstrøm må dog også anvendelsen af kortslutningsmotorer i ventileret kapslet udførelse med nedadvendende ventilationsåbninger anses for forsvarlig.

4. Der skal foretages regelmæssigt tilsyn med motoren ved en autoriseret installatør. I kirker, hvor orgelblæserens benyttelsestid er relativ lille, må eftersyn en gang om året i almindelighed anses for tilstrækkeligt, medens eftersynet bør foretages hyppigere i kirker, hvor orgelblæseren benyttes oftere.

Forslag til installation af elektriske orgelblæsere vil herefter kun kunne forvente ministeriets godkendelse, når installationen opfylder de anførte krav.

Ved installationer i gamle kirker må der vises størst muligt hensyn til bygningen og dens inventar, hvorved særlig bemærkes, at der normalt ikke vil kunne forventes meddelt tilladelse til, at der i forbindelse med sådan installation foretages udhugning i gammelt murværk eller gravning i gamle gulve.

Det fornødne antal ekspemplarer af nærværende cirkulære, der træder i stedet for ministeriets cirkulære af 9. februar 1954, vedlægges til omdeling blandt provstiudvalgene og menighedsrådene (2 eksemplarer til hvert råd), for de ikke-selvejende kirkers vedkommende kirkeejerne.

Kirkeministeriet, den 11. juli 1960

P. M. V.

A. Detlefsen

A. Siersted

Bilag 8

Spændingsfaldsudløsning for træbearbejdningsmaskiner

Arbejdstilsynet har i »Anvisninger om beskyttelsesforanstaltninger ved maskiner i savværker, maskinsnedkerier og høvlerier« fastsat følgende pkt. 5:

- Ved enhver elektrisk dreven træbearbejdningsmaskine skal der forefindes en anordning, som forhindrer maskiner, der er gået i stå på grund af spændingsfald eller strømsvigt, i at sætte sig i gang, når det elektriske net atter bliver fuldt spændingsførende.

Arbejdstilsynet har over for elektricitetsrådet oplyst, at denne bestemmelse ikke gælder for håndværktøjer, medmindre de anvendes opspændt som arbejdsmaskiner.

Bilag 9

Uddrag af arbejdstilsynets publikation nr. 47, 1974:

Forskrifter for indretning af og arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmeanlæg o.l.

Elektricitetsrådet henleder opmærksomheden på den af arbejdstilsynet udsendte publikation nr. 47, 1974, angående forskrifter for indretning af og arbejde i brønde og tunneler til fjernvarmeanlæg o.l., hvor der bl. a. er fastsat følgende bestemmelser for udførelsen af de elektriske installationer:

Indretning af nye brønde og tunneler

1.1 Nye brønde.

1.1.3 El-installationer.

1.1.3.1 Elektriske installationer og brugsgenstande skal være udført efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for fugtige rum (afsnit 7 G) og være med ekstrabeskyttelse i det omfang og efter de regler, som er anført i stærkstrømsreglementets afsnit 10, herunder bl. a. § 1004 j.

1.2 Nye tunneler.

1.2.3 El-installationer.

1.2.3.1 Elektriske installationer og brugsgenstande skal være udført efter stærkstrømsreglementets bestemmelser for fugtige rum (afsnit 7 G) og være med ekstrabeskyttelse i det omfang og efter de regler, som er anført i stærkstrømreglementets afsnit 10, herunder bl. a. § 1004 j.

1.2.3.2 Tunneler skal have fast installeret almenbelysning af passende styrke, dog mindst 50 lux, jfr. DS 700. Lamperne skal være fordelt på mindst to sikringer (ved anvendelse af automatsikringer skal disse være med selvstændig kontaktarm), og således at de nærmest ved hinanden værende lamper, som skal tænde samtidigt, evt. i sektioner, ikke forsynes fra samme sikring.

1 stærkstrømsreglementets 3. udgave er

- afsnit 7 G erstattet af afsnit 7, § 8.

- § 1004 j erstattet af afsnit 10, § 17.5.

Stikordsregister

(Angående eksempler på klassificering af områder, se bilag 2).

Afgrænsende mur § 6.1.2 § 6.1.3 § 6.1.4

Almindelige tørre områder § 4

Arbejdstilsynets publikation nr. 47 Bilag 9

Badeområder (excl. badstuer (saunaer)) § 6

Badstueovn § 7.2.1

Badstuer § 7

Bilværksteder, garager og § 12

Brandfarlige områder § 11

Brandmyndighederne § 2.2.2

Brusekabiner § 6.1.1

Brønde Bilag 9

CEE § 3.1.1 § 3.1.2 § 3.1.3

Drivhuse § 8.1.1

Dørindfatning af metal § 6.5.1

Egensikre strømkredse Afsnit 7 A

Eksempler på klassificering af områder Bilag 2

Eksplosionsfarlige områder Afsnit 7 A

Eksplosionsbeskyttet materiel Afsnit 7 A

Fjernvarmeanlæg, brønde og tunneler til Bilag 9

Flammepunkt § 11.1.1 Afsnit 7 A

Forsamlingslokaler § 17

Fugtige områder § 8

Garager og bilværksteder § 12

Generatorer § 3.3.1

Gruppetavler § 6.5.2

Gyldighedsområde § 1

Hjælpeapparater § 3.3.1

Håndværktøj § 5.6.3 § 8.6.3 § 9.6.4 § 11.6.5 § 13.2.1

I det fri § 5

IEC § 3.1.1 § 3.1.2 § 3.1.3 § 3.1.4

Indfældede dåser § 6.5.1

Installationsmåder Bilag 1

Jernbane, ledninger over § 5.3.3

Justitsministeriets bekendtgørelser Bilag 3

Kanalskinner § 3.3.1

Kapslingsklasser § 3.1 Bilag 1

Kategorier § 2.2

Kirkeministeriets cirkulære om elektriske varmeanlæg Bilag 6

Kirkeministeriets cirkulære om elektriske orgelblæsere Bilag 7

Klassificering af områder § 2

Køle- og fryserum Bilag 5

Lysrørarmaturer § 3.1.4

Lysskilte § 5.6.1

Montering § 3.2

Motorer med forhøjet sikkerhed Afsnit 7 A

Målere § 6.5.2

Neonskilt § 5.6.1

Offentlige svømmehaller § 6.5.4

Oliefyringsanlæg § 8.5.1

Områder § 2.2.1

Områder, eksempler på klassificering af Bilag 2

Omsætning mellem CEE og IEC betegnelser § 3.1.3

Rengøringsmidler § 9.6.3

Revisionsgrave og -kældre § 13

Roterende elektriske maskiner § 3.1.4

Saunaer § 7

Scenekabler § 18.4.3

Scener § 18

Sprængstofrum § 16

Statens brandinspektion § 2.2.2

Svømmebassiner § 6.1.1

Sætstykker § 18.4.2

Tavler § 3.3.1

Temperaturbegrænser § 7.7.2

Temperaturføler § 7.7.2

Tidsafbryder § 7.7.4

Træbearbejdningsmaskiner Bilag 8

Tunneler Bilag 9

Tvivlsspørgsmål angående klassificering § 2.2.2

Udløsekurver Afsnit 7 A

Vej- eller jernbane, ledninger over § 5.3.3

Vejledende eksempler på områder § 2.1.2 Bilag 2

Våde områder § 9

Ætsende stoffer, områder med § 10

Redaktionel note
  • skrives 'stærkstrømsreglement*'
  • foretage følgende søgning: I feltet "Forskriftens titel"
  • flere dokumenter i Retsinformation. Hele reglementet findes ved at
  • (* 1) Stærkstrømsreglementet er på grund af dets størrelse opdelt i
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun året for underskrivelsen er kendt.