Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Stærkstrømsreglementet, afd. B, afsnit 7 A Installationer i eksplosionsfarlige områder, 2. udgave (* 1)


Indledning. Ikrafttrædelse

A: Almindelige bestemmelser

§ 1 Gyldighedsområde

§ 2 Definitioner

§ 3 Mærkning

§ 4 Klassifikation af eksplosionsfarlige områder

§ 5 Materiel

§ 6 Almindelige bestemmelser

§ 7 Egensikre strømkredse

§ 8 Andre forhold

B: Bestemmelser for de enkelte områder

§ 9 Zone 0

§ 10 Zone 1

§ 11 Zone 2

§ 12 Zone 10

§ 13 Zone 11

Bilag

1. Brandtekniske data for luftarter, væsker og brændbart støv

2. Sammenhæng mellem tidligere og nuværende betegnelser

Stikordsregister

Stikordsregister

Indledning

Afsnit 7 A. 2. udgave, er udgivet af Elektricitetsrådet med gyldighed fra 1. juli 1986 og afløser 1. udgave.

Eventuelle fremtidige ændringer og nye bestemmelser vil, indtil en ny udgave udgives, fremkomme på erstatningsblade, hvorpå de vil blive markeret i margenen med angivelse af ikrafttrædelsesdato.

Udsendelse af erstatningsblade vil blive offentliggjort i ELRÅD-meddelelser og i de tekniske blade.

Forklaringer og henvisninger er sat med skrifttypen »petit«.

Afsnit 7 A

Installationer i eksplosionsfarlige områder

A: Almindelige bestemmelser

§ 1

Gyldighedsområde

1.1 Afsnit 7 A gælder for installationer i områder, der er klassificeret som eksplosionsfarlige.

Klassificering af eksplosionsfarlige områder henhører under brandmyndigheden.

Dansk Brandværns-Komite har udsendt Brandteknisk vejledning nr. 19 om klassificering af brand- og eksplosionsfarlige områder.

§ 2

Definitioner

2.1 Eksplosionsfarligt område:

Område, hvor eksplosiv atmosfære forekommer eller kan forventes at forekomme i sådant omfang, at der kan opstå eksplosionsfare.

2.2 Eksplosiv atmosfære:

Blanding af luft under atmosfæriske forhold med brændbare stoffer i form af luftarter, dampe, tåger eller støv i et sådant forhold, at blandingen kan bringes til at eksplodere ved høj temperatur, lysbuer eller gnister.

2.3 Flammepunkt:

Den laveste temperatur, ved hvilken en væske ved en barometerstand på 101,3 kPa (1013 millibar) afgiver antændelige dampe.

Flammepunktet for forskellige luftarter og væsker er angivet i bilag 1.

2.4 Tændtemperatur:

Tændtemperaturen for forskellige luftarter, væsker og stoffer er angivet i bilag 1.

2.4.1 Tændtemperatur for en luftart eller damp:

Den temperatur, som en luftart eller damp skal opvarmes til for i blanding med atmosfærisk luft at antændes uden ydre tændkilder.

Vedrørende bestemmelse af tændtemperatur, se IEC 79-4. Method of test for ignition temperature.

2.4.2 Tændtemperatur for ophvirvlet støv i kontakt med varm flade: Den laveste overfladetemperatur, der kan antænde en støvsky.

2.4.3 Tændtemperatur for aflejret støv (selvantændelsestemperatur):

Den laveste overfladetemperatur, der kan antænde et 5 mm tykt støvlag.

2.5 Maksimal overfladetemperatur:

Højeste temperatur, som forekommer i drift under de mest ugunstige forhold, på en hvilken som helst del eller overflade af elektrisk materiel, og som vil kunne antænde den omgivende atmosfære.

De mest ugunstige forhold omfatter overbelastninger og fejlforhold, som er angivet i bestemmelserne for den pågældende beskyttelsesmåde.

2.6 Beskyttelsesmåder:

Konstruktionsmæssige forholdsregler ved elektrisk materiel, som skal forhindre, at materiellet antænder den omgivende eksplosive atmosfære.

2.7 Oliekapsling »o«:

Beskyttelsesmåde, ved hvilken det elektriske materiel eller dele af dette er nedsænket i olie på en sådan måde, at en eksplosiv atmosfære, som kan forekomme over olien eller uden for kapslingen, ikke kan antændes.

2.8 Overtrykskapsling »p«:

Beskyttelsesmåde, ved hvilken den omgivende atmosfære er forhindret i at trænge ind i kapslingen for det elektriske materiel ved, at der inde i kapslingen opretholdes en beskyttelsesluft med et højere tryk end den omgivende atmosfære. Overtrykket opretholdes enten med eller uden en konstant strøm af beskyttelsesluft.

2.9 Sandkapsling »q«:

Beskyttelsesmåde, ved hvilken kapslingen for det elektriske materiel er fyldt med et fint granuleret materiale således, at enhver lysbue inde i kapslingen under alle forudsete driftsforhold ikke kan antænde den omgivende atmosfære. Der må heller ikke kunne ske antændelse ved, at flammer trænger ud gennem kapslingen eller ved overophedning af kapslingen.

2.10 Tryksikker kapsling »d«:

Beskyttelsesmåde, ved hvilken dele, som kan antænde en eksplosiv atmosfære, er anbragt i en kapsling, som kan modstå det tryk, der udvikles ved en indre eksplosion. Desuden skal kapslingen forhindre, at en indre eksplosion forplanter sig til den omgivende eksplosive atmosfære.

2.11 Forhøjet sikkerhed »e«:

Beskyttelsesmåde, ved hvilken der er truffet foranstaltninger til at opnå en øget sikkerhed mod muligheden for overophedning, og for fremkomsten af lysbuer eller gnister i det indre eller på ydre dele af det elektriske materiel, som under normal drift ikke selv frembringer lysbuer eller gnister.

2.12 Egensikkerhed »i«:

2.12.1 Egensikker strømkreds:

Strømkreds, som under foreskrevne prøvebetingelser både under normal drift og under fejlforhold, ikke kan frembringe gnister eller opvarmning af en sådan art, at en given eksplosiv atmosfære kan antændes.

2.12.2 Egensikkert materiel »i«:

Materiel, hvori alle strømkredse er egensikre.

2.12.3 Tilhørende materiel:

Materiel, hvor ikke alle strømkredse er egensikre, men som indeholder strømkredse, der kan påvirke sikkerheden af de tilkoblede egensikre strømkredse.

Tilhørende materiel kan være

- enten elektrisk materiel, som har en anden beskyttelsesmåde til brug i den pågældende eksplosionsfarlige atmosfære.

- eller elektrisk materiel, som ikke er tilstrækkeligt beskyttet, og derfor ikke må anvendes i en eksplosionsfarlig atmosfære.

Eksempel:

Et registrerende instrument, som ikke befinder sig i en eksplosionsfarlig atmosfære, men som er tilsluttet et termoelement i en eksplosionsfarlig atmosfære, og hvor kun termoelementets strømkreds er egensikker.

2.12.4 Egensikkert materiel og egensikre dele af tilhørende materiel inddeles i to kategorier:

Kategori ia.

Elektrisk materiel i kategori ia må ikke kunne forårsage antændelse under normal drift eller ved en enkelt fejl eller ved enhver kombination af to fejl.

Kategori ib.

Elektrisk materiel i kategori ib må ikke kunne forårsage antændelse under normal drift eller ved en enkelt fejl.

2.13 Særlig beskyttelsesmåde »s«:

Anden beskyttelsesmåde end anført i §§ 2.7 til 2.12. hvormed der er taget særlige konstruktive forholdsregler for at give materiellet en tilsvarende sikkerhed.

§ 3

Mærkning

3.1 Eksplosionsbeskyttet materiel skal være mærket i overensstemmelse med konstruktionsbestemmelserne.

Mærkningøn kan f.eks. indeholde følgende:

  • 1) Fabrikantens navn eller varemærke.
  • 2) Fabrikantens typebetegnelse.
  • 3) Symbolet EEx.
  • 4) Symbolet for den anvendte beskyttelsesmåde:

o: Oliekapsling.

p: Overtrykskapsling.

q: Sandkapsling.

d: Tryksikker kapsling.

e: Forhøjet sikkerhed.

ia: Egensikkerhed, kategori ia.

ib: Egensikkerhed, kategori ib.

  • 5) Symbolet for den gruppe, som materiellet tilhører:

I for materiel til anvendelse i miner, hvor der kan forekomme grubegas.

II IIA, IIB eller IIC for materiel til anvendelse på alle andre steder end i miner med grubegas.

Bogstaverne A, B og C anvendes, når beskyttelsesmåden kræver det.

  • 6) For materiel i gruppe II, et symbol, der angiver temperaturklasse eller maksimal overfladetemperatur i graderC eller begge dele. Hvis begge mærkninger anvendes, er temperaturklassen angivet sidst i en parentes.

Materiel i gruppe II, som har en maksimal overfladetemperatur, der er højere end 450 graderC, er kun mærket med temperaturen.

Materiel i gruppe II, der er certificeret og mærket for en særlig luftart, behøver ikke at have temperaturmærkning.

  • 7) Almindeligvis et serienummer.
  • 8) Prøveanstaltens identitetsmærke og certifikatreference.
  • 9) Hvis der er knyttet særlige betingelser til brugen af materiellet, er der efter certifikatreferencen angivet symbolet X.
  • 10) Tillægsmærkning, hvor dette er foreskrevet for den pågældende beskyttelsesmåde.
  • 11) Enhver mærkning, der er krævet for elektrisk materiel under normale betingelser.

Hvor mere end een beskyttelsesmåde er anvendt, angives hovedbeskyttelsesmåden først, efterfulgt af symbolet for de andre beskyttelsesmåder.

Mærkningen 3) til 6) udføres i den angivne rækkefølge. Eksempler:

- Materiel i tryksikker kapsling i gruppe I:

EEx d I

- Materiel i tryksikker kapsling i gruppe I og II B, temperaturklasse T3:

EEx d I/IIB T3

- Materiel med forhøjet sikkerhed og overtrykskapsling i gruppe II med maksimal overfladetemperatur på 125 graderC:

EEx ep II 125 graderC (T4)

eller

EEx ep II 125 graderC

- Tryksikker kapsling for ammoniak:

EEx d II (NH3)

§ 4

Klassifikation af eksplotionsfarlige områder

4.1 Inddeling i zoner.

4 1.1 Eksplosionsfarlige områder med brændbare luftarter, dampe eller tåger.

Zone 0: Områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder forekommer eksplosiv atmosfære.

Zone 1: Områder, hvor der lejlighedsvis under normale driftsforhold forekommer eksplosiv atmosfære.

Zone 2: Områder, hvor der kun undtagelsesvis og da kun i korte perioder forekommer eksplosiv atmosfære.

4.1.2 Eksplosionsfarlige områder med brændbart støv.

Zone 10: Områder, hvor der ofte eller i lange perioder forekommer eksplosiv atmosfære i form af brændbart støv.

Zone 11: Områder, hvor der kortvarigt forekommer eksplosiv atmosfære, især ved ophvirvling af brændbart støv.

4.2 Almindeligt.

4.2.1 Skal et område henregnes under mere end een kategori, skal installationen tilfredsstille bestemmelserne for alle de kategorier, der kommer i betragtning.

Et område kan f.eks. være både eksplosionsfarligt og fugtigt. I dette tilfælde skal installationen udføres sådan, at den opfylder bestemmelserne både for eksplosionsfarlige og fugtige områder.

4.2.2 Hvis et område skifter anvendelse eller beskaffenhed, skal forhåndenværende installationer bringes i overensstemmelse med bestemmelserne svarende til den nye klassificering.

Skifter et område anvendelse eller beskaffenhed i forbindelse med tilslutning af en brugsgenstand, må tilslutning ikke foretages, før alle installationer i området er bragt i overensstemmelse med bestemmelserne svarende til den nye klassificering.

§ 5

Materiel

5.1 Gruppeinddeling af materiel.

5.1.1 Materiel til anvendelse i eksplosionsfarlige områder inddeles i følgende grupper:

Gruppe I: Materiel til anvendelse i miner, hvor der kan forekomme grubegas.

Gruppe II: Materiel til anvendelse alle andre steder end i miner, hvor der kan forekomme grubegas.

For nogle beskyttelsesmåder er gruppe II underopdelt i A, B og C. Inddelingen er for tryksikker kapsling baseret på den maksimale eksperimentelle sikkerhedsspalte (MESG)1) og for egensikkert materiel baseret på den minimale tændstrøm (MIC)2).

  • 1) Maximum experimental safe gap.
  • 2) Minimum igniting current.

Vedrørende sammenhængen mellem MESG eller MIC og underopdelingen af gruppe II i A, B eller C, se afsnit 50.

5.2 Temperaturklasse.

5.2.1 Materiel i gruppe II inddeles i seks temperaturklasser, T1 til T6 afhængig af den maksimale overfladetemperatur, som er angivet i følgende tabel:

  

 Temperaturklasse           Maksimal  

                       overfladetemperatur  

                            grader C  

      T1                      450  

      T2                      300  

      T3                      200  

      T4                      135  

      T5                      100  

      T6                       85  

§ 6

Almindelige bestemmelser

6.1 Valg af materiel.

6.1.1 I eksplosionsfarlige områder i miner, hvor der kan forekomme grubegas, skal der anvendes elektrisk materiel i gruppe I.

6.1.2 I andre eksplosionsfarlige områder end miner, hvor der kan forekomme grubegas, skal der anvendes elektrisk materiel i gruppe II.

Undtagelse:

Materiel i gruppe I kan anvendes, når eksplosionsfaren skyldes kulstøv og/eller grubegas.

6.1.3 Materiel med egensikkerhed »i« eller tryksikker kapsling »d« i gruppe II skal anvendes i overensstemmelse med følgende tabel:

  

 Materiel i       Gruppe af eksplosionsfarlige  

 undergruppe      luftarter og dampe  

 II A             II A  

 II B             II A, II B  

 II C             II A, II B, II C  

Angående gruppeinddeling af eksplosionsfarlige luftarter og dampe, se bilag 1.

6.1.4 Materiellet skal kunne modstå de mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger, som det kan blive udsat for.

F.eks. er bly, men ikke PVC, modstandsdygtigt over for benzin, fortynder o.l.

6.1.5 Eksplosionsbeskyttet materiel må ikke anvendes på steder, hvor omgivelsestemperaturen kan blive højere end 40 graderC.

Undtagelse:

Hvis materiellet er specielt mærket med en anden maksimal omgivelsestemperatur, er det denne, der ikke må overskrides.

6.1.6 Eksplosionsbeskyttet materiel skal vælges i den temperaturklasse, hvor den maksimale overfladetemperatur er mindre end tændtemperaturen for de omgivende luftarter.

Tændtemperaturen for forskellige luftarter er angivet i bilag 1.

6.2 Ledninger.

6.2.1 Ledninger og kabler skal kunne modstå de mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger som de kan blive udsat for.

6.2.2 Kabelgennemføringer fra en zone til en anden zone eller fra et eksplosionsfarligt område til et ikke eksplosionsfarligt område skal være lukket tæt, f.eks. ved forsegling eller sandfyldning.

6.2.3 Ubenyttede indføringer i elektrisk materiel skal være lukket med blindpropper, der er beregnet til den pågældende beskyttelsesmåde.

6.2.4 Til fast installation skal der anvendes kabler, der har en ydre kappe af isolerende materiale.

6.2.5 1 strømkredse, hvor den maksimale spænding ikke overstiger 50 V vekselstrøm eller 120 V jævnstrøm og med meget lavt effektforbrug (f.eks. signalkredse og elektroniske logikudrustninger), kan der anvendes kabler med et mindste ledertværsnit på

0,5 mm2 ledertværsnit (diameter 0,8 mm) i toleder kabler

og

0,25 mm2 ledertværsnit (diameter 0,6 mm) i toleder kabler

med skærm og i tre- og flerleder kabler.

Kablerne anses for at være overstrømsbeskyttet, hvis de forsynes fra en strømkilde, som ikke kan afgive en strøm, der overstiger kablernes strømværdi.

6.2.6 Tilledninger til transportabelt materiel skal være svær polychloroprene-kappeledning type H07RN-F eller af tilsvarende robust konstruktion.

Undtagelse:

Tilledninger til transportabelt materiel med en mærkestrøm på højst 6 A kan være type H05RN-F, H05RR-F eller H05VV-F. Disse ledninger er ikke tilladt til transportabelt materiel, der udsættes for kraftige mekaniske påvirkninger, f.eks. håndlamper, fodkontakter eller dykpumper.

6.2.7 Tilledninger til stationært materiel skal være almindelig kappeledning type H05RN-F, H05RR-F eller H05VV-F eller af tilsvarende robust konstruktion.

6.2.8 Der må ikke anvendes forlængerledning.

6.2.9 Ledninger i egensikre strømkredse behøver ikke at opfylde bestemmelserne i § 6.2.4 til § 6.2.8.

§ 7

Egensikre strømkredse

7.1 Udførelse.

7.1.1 Strømforsyningen til den egensikre strømkreds skal være anbragt i et ikke eksplosionsfarligt område eller have samme beskyttelsesmåde, som kræves for det pågældende område.

7.1.2 Egensikre strømkredse skal

- enten være isoleret fra jord,

- eller i eet punkt være tilsluttet et potentialudligningssystem, der omfatter hele det område, hvor de egensikre kredse er installeret,

- eller i eet punkt være tilsluttet jord, hvis jordforbindelse er krævet af driftsmæssige årsager.

7.1.3 Ved anvendelse af sikkerhedsbarriere uden galvanisk adskillelse må en eventuel fejlspænding på sikkerhedsbarrierens ikke egensikre side ikke kunne overstige mærkespændingen for den sikring, der er indbygget i sikkerhedsbarrieren.

Ledningen, der forbinder jordklemmen på sikkerhedsbarrieren med potentialudligningssystemet, skal være så kort som mulig og skal være således dimensioneret, at den mindst kan føre forekommende fejlstrømme, indtil afbrydelse finder sted. Ledningen skal være af kobber og have et ledertværsnit på mindst 15 mm2.

7.1.4 Ledere for egensikre strømkredse og ledere for ikke egensikre installationer må ikke føres i samme kabel, ledningsbundt eller rør osv. i eller uden for det eksplosionsfarlige område.

7.1.5 1 installationer med både egensikre og ikke egensikre strømkredse skal tilslutningsklemmer for egensikkert materiel på betryggende måde være adskilt fra klemmerne for ikke egensikkert materiel enten ved skilleplader af isolermateriale eller ved en afstand på mindst 50 mm mellem klemmerne.

7.1.6 Ledningerne i egensikre strømkredse skal være isolerede. Prøvespændingen mellem lederne indbyrdes og mellem en leder og jord skal mindst være 500 V vekselstrøm.

7.1.7 Egensikre strømkredse, der er udsat for magnetiske eller elektriske felter, skal beskyttes således, at egensikkerheden ikke forringes.

Beskyttelsen kan f.eks. foretages ved anvendelse af sammensnoede enkeltledninger eller kabler med flere

sammensnoede ledere eller skærmede ledninger, hvor skærmen forbindes til jord.

7.1.8 Flere egensikre strømkredse må kun føres i samme bøjelige kabel, når der anvendes en ledning, som mindst svarer til almindelig kappeledning type H05VV-F eller type H05RR-F.

7.1.9 Ledninger i egensikre strømkredse skal være særskilt mærket med en tydelig og holdbar mærkning, så de kan skelnes fra ikke egensikre strømkredse.

Anvendes farvemærkning bør den være lyseblå.

7.1.10 I egensikre strømkredse må de højst tilladte værdier for kapacitans, induktans eller temperaturer ikke overskrides ved tilslutning af materiel eller ledninger.

De højst tilladte værdier for kapacitans, induktans m.v. er angivet på strømforsyningen eller i godkendelsescertifikatet.

7.1.11 Sammenkobling af flere egensikre strømkredse eller tilslutning til mere end een strømforsyning er kun tilladt. hvis det er i overensstemmelse med en medfølgende vejledning. Det skal ved beregning eller måling af den resulterende kombination af de elektriske parametre (f.eks. spænding, kortslutningsstrøm, kapacitanser, induktanser) kontrolleres, at egensikkerheden bibeholdes.

Beregningerne eller måleresultaterne skal på forlangende fremlægges for Elektricitetsrådet.

7.1.12 Materiel i egensikre strømkredse må ikke antage for høje temperaturer. Grænsetemperaturen for den pågældende temperaturklasse må ikke overskrides.

7.1.13 Ukomplicerede komponenter (f.eks. termoelementer, fotoceller, dåser, afbrydere, modstande og halvledere). som under normal drift ikke selv genererer eller lagrer mere end 1.2 V. 0.1 A, 25 mW eller 20 QJ, kræves ikke certificeret og behøver ikke at opfylde mærkningskravet, men skal opfylde de andre bestemmelser, som egensikkerheden afhænger af.

§ 8

Andre forhold

8.1 Åbning af kapslinger.

8.1.1 Ved åbning af kapslinger for eksplosionsbeskyttet materiel skal strømforsyningen til materiellet være afbrudt.

Kapslinger, der kan åbnes hurtigere end den tid, der er nødvendig for afladning af indbyggede kondensatorer eller afkøling af indkapslede komponenter, er mærket med den nødvendige forsinkelsestid for åbning af kapslingen.

B: Bestemmelser for de enkelte områder

§ 9

Zone 0

9.1 Almindeligt.

9.1.1 Zone 0 er områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder forekommer eksplosiv atmosfære.

9.2 Valg af materiel.

9.2.1 I zone 0 skal der anvendes materiel i egensikker udførelse i kategori ia eller materiel, der specielt er tilladt til anvendelse i zone 0, og materiellet skal installeres i overensstemmelse med dets certifikat.

§ 10

Zone 1

10.1 Almindeligt.

10.1.1 Zone 1 er områder, hvor der lejlighedsvis under normale driftsforhold forekommer eksplosiv atmosfære.

10.2 Valg af materiel.

10.2.1 I zone 1 skal der enten anvendes materiel, der er for zone 0, eller materiel i en af følgende beskyttelsesmåder:

Oliekapsling o Overtrykskapsling p Sandkapsling q Tryksikker kapsling d Forhøjet sikkerhed e Egensikkerhed i Særlig beskyttelsesmåde s

10.3 Særlige bestemmelser for visse beskyttelsesmåder.

10.3.1 Oliekapslet materiel skal være fast monteret i den stilling, det er beregnet til, og må ikke anvendes, hvor det kan bevæges under drift.

10.3.2 Overtrykskaplet materiel skal være forsynet med en automatik afbryder der udkobler materiellet eller giver alarm, hvis trykket falder under den foreskrevne minimumsgrænse.

10.3.3 Udblæsningskanaler fra overtrykskapslet materiel skal føres ud til ikke eksplosionsfarlige områder.

10.4 Motorer.

10.4.1 Motorer skal overbelastningsbeskyttes, Automatiske overstrømsafbrydere til overbelastningsbeskyttelse må højst indstilles på motorens fuldlaststrøm.

10.4.2 Brydeevnen for afbrydere i en motors hovedstrømkreds skal mindst være lig med motorens startstrøm.

10.5 Motorer med forhøjet sikkerhed.

10.5.1 Overbelastningsbeskyttelse af motorer med indbyggede temperaturfølere må kun ske med det tilhørende certificerede udstyr.

10.5.2 Udløsekurverne for automatiske overstrømsafbrydere skal være tilgængelige på stedet. Udløsekurven skal angive værdierne for tidsforsinkelsen fra kold tilstand, ved en omgivelsestemperatur på 20 graderC, for en række startstrømforhold IA

IN fra mindst 3 til 8. Beskyttelsesindretningen skal overholde de fastlagte værdier af tidsforsinkelsen inden for grænserne +/-20 pct.

10.5.3 Automatiske overstrømsafbrydere for motorer skal ud fra udløsekurven indstilles således, at afbryderen udløser ved startstrømmen IA, inden opvarmningstiden tE for motoren.

Motorer med forhøjet sikkerhed er mærket med IA og tE, se afsnit 50-5.

10.5.4 Ved overbelastningsbeskyttelse med termiske relæer af motorer med trekantkoblede viklinger gælder følgende:

- Anbringes relæerne i serie med motorens faseviklinger, skal de indstilles på maksimalt 0,58 gange motorens fuldlaststrøm.

- Anbringes relæerne i netledningen, skal der træffes særlige forholdsregler for at yde beskyttelse ved fasebrud, f.eks. et fasebrudsrelæ.

10.6 Potentialudligning.

10.5.1 For at undgå gnistdannelser mellem kapslinger indbyrdes eller i forhold til fremmede ledende dele skal der foretages potentialudligning. Ledningsevnen af udligningsforbindelsen skal mindst svare til 10 mm2 Cu.

Vedrørende ekstrabeskyttelse, se afsnit 10, § 17.9.

10.7 Overbelastningsbeskyttelse.

10.7.1 Automatiske overstrømsafbrydere, der anvendes til beskyttelse af brugsgenstande og hjælpeapparater placeret i zone 1, må ikke have automatisk genindkobling.

10.8 Nødafbrydere.

10.8.1 Elektriske apparater i zone 1 skal kunne afbrydes med nødafbrydere anbragt uden for området, hvis fortsat drift efter et uheld kan medføre fare. Nødafbryderne kan erstatte de afbrydere. der normalt kræves for brugsgenstande.

10.8.2 Elektriske apparater, som i tilfælde af uheld skal være i drift for at undgå forøget fare, skal forsynes fra selvstændig gruppe, som ikke er omfattet af nødafbryderen.

§ 11

Zone 2

11.1 Almindeligt.

11.1.2 Zone 2 er områder, hvor der kun undtagelsesvis og da kun i korte perioder, forekommer eksplosiv atmosfære.

11.2 Ledninger i fast installation.

11.2.1 Til synlig installation kan endvidere anvendes kanalskinnesystemer i kapslingsklasse IP 44.

11.3 Valg af materiel.

11.3.1 I zone 2 skal anvendes

- materiel, for zone 0 eller zone 1,

- materiel, der er specielt tilladt til anvendelse i zone 2, eller

- materiel, som mindst er i kapslingsklasse IP 44, og hvor bestemmelserne i §§ 11.4 og 11.5 er opfyldt.

11.4 Monteringsmateriel.

11.4.1 Stikkontakter med mærkestrøm 6 og 10 A skal være med låg. Stikkontakter med mærkestrøm større end 10 A skal være med blokering og have låg.

11.5 Brugsgenstande.

11.5.1 Belysningsgenstande skal omslutte lyskilden helt eller være forsynet med beskyttelsesgitter.

11.5.2 Kapslingen for kontaktringene i kontaktringsmotorer og kommutatoren i kommutatormotorer skal være i kapslingsklasse IP 54.

11.5.3 Motorer skal overbelastningsbeskyttes. Automatiske overstrømsafbrydere må højst indstilles på motorens fuldlaststrøm.

Ved en fasekompenseret motor kan fuldlaststrømmen være mindre end den påstemplede værdi.

11.5.4 Termiske apparaters udførelse eller anbringelse skal være således, at de ikke giver anledning til større støvaflejring. Varmeovne til rumopvarmning skal være fast tilsluttet og anbringes stationært i mindst 200 mm højde over gulv. Overfladetemperaturen må ikke kunne overstige 100 graderC.

Undtagelse:

Ved tørreaggregater tillades dog termiske apparater med en overfladetemperatur på indtil 300 graderC.

§ 12

Zone 10

12.1 Almindeligt.

12.1.1 Zone 10 er områder, hvor der ofte eller i lange perioder forekommer eksplosiv atmosfære i form af brændbart støv.

12.2 Valg af materiel.

12.2.1 I zone 10 skal anvendes

- enten materiel, som mindst er i kapslingsklasse IP 64,

- eller eksplosionsbeskyttet materiel med overtrykskapsling.

12.2.2 Materiellets overfladetemperatur skal, for at undgå antændelse af ophvirvlet støv eller af støv, som aflejres på materiellet være

- både lavere end 2/3 af tændtemperaturen for støv/luftblandingen,

- og 75 graderC lavere end tændtemperaturen for støvlaget.

For overflader, hvor der kan aflejres støvlag, som er tykkere end 5 mm, skal den tilladelige overfladetemperatur formindskes yderligere.

12.3 Potentialudligning.

12.3.1 For at undgå gnistdannelser mellem kapslinger indbyrdes eller i forhold til fremmede ledende dele skal der foretages potentialudligning. Ledningsevnen af udligningsforbindelsen skal mindst svare til 10 mm2 Cu.

Vedrørende ekstrabeskyttelse, se afsnit 10. § 17.9.

12.4 Overbelastningsbeskyttelse.

12.4.1 Automatiske overstrømsafbrydere, der anvendes til beskyttelse af brugsgenstande og hjælpeapparater placeret i zone 10, må ikke have automatisk genindkobling.

12.4.2 Motorer skal overbelastningsbeskyttes efter bestemmelserne i §§ 10.4 og 10.5.

12.5 Nødafbrydere.

12.5.1 Elektriske apparater i zone 10 skal kunne afbrydes med nødafbrydere anbragt uden for området, hvis fortsat drift efter et uheld kan medføre fare. Nødafbryderne kan erstatte de afbrydere, der normalt kræves for brugsgenstande.

12.5.2 Elektriske apparater, som i tilfælde af uheld skal være i drift for at undgå forøget fare, skal forsynes fra selvstændig gruppe, som ikke er omfattet af nødafbryderen.

§ 13

Zone 11

13.1 Almindeligt.

13.1.1 Zone 11 er områder, hvor der kortvarigt forekommer eksplosiv atmosfære, især ved ophvirvling af brændbart støv.

13.2 Ledninger i fast installation.

13.2.1 I synlig installation kan der endvidere anvendes kanalskinnesystemer i kapslingsklasse IP 54.

13.3 Valg af materiel.

13.3.1 I zone 11 skal anvendes

- enten materiel, som mindst er i kapslingsklasse IP 54, dog kan kortslutningsmotorer, bortset fra tilslutningsklemmerne, være i kapslingsklasse IP 44,

- eller eksplosionsbeskyttet materiel med egensikkerhed eller med overtrykskapsling.

13.3.2 Materiellets overfaldetemperatur skal, for at undgå antændelse af ophvirvlet støv eller af støv, som aflejres på materiellet være

- både lavere end 2/3 af tændtemperaturen for støv/luftblandingen,

- og 75 graderC lavere end tændtemperaturen for støvlaget.

For overflader, hvor der kan aflejres støvlag, som er tykkere end 5 mm, skal den tilladelige overfladetemperatur formindskes yderligere.

13.4 Motorer.

13.4.1 Motorer skal overbelastningsbeskyttes efter bestemmelserne i §§ 10.4 og 10.5.

13.5 Belysningsgenstande.

13.5.1 Belysningsgenstande skal beskyttes eller anbringes på en sådan måde, at de ikke er udsat for mekanisk overlast.

Endvidere skal der omkring lyskilden være en tætsluttende beskyttelse af glas eller et tilsvarende materiale.

13.6 Stikkontakter.

13.6.1 Stikkontakter skal være med blokering og have låg samt være i kapslingsklasse IP 54.

Bilag 1

Brandtekniske data for luftarter, væsker og brændbart støv (i relation til normal atmosfærisk luft)

  

 Luftarter, væsker.  

 Gruppe Stof        Tænd-    Flamme-   Relativ   Nedre      Øvre  

        (gas,       tempe-   punkt     masse-    eksplo-    eksplo-  

        væske)      ratur              fylde     sions-     siones  

                                                 grænse     grænse  

                    graderC  graderC             vol pct.   vol pct.  

 I      Methan      650      gas       0,5       5,0        15,0  

 IIA    Acetaldehyd 140      -20       1,5       3,9        57,0  

        Acetone     535      -19       2,0       2,5        12,8  

        Ammoniak    636      gas       0,6      15,5        27,0  

        Amylacetat  375       37       4,5       1,1           -  

        Iso-  

        amylacetat  380       25       4,5         -           -  

        Amylalkohol 300       49       3,0       1,1           -  

        Benzen      560      -11       2,7       1,4         7,1  

        Butan       365      gas       2,1       1,8         8,4  

        Butanol     340       29       2,6       1,4        11,3  

        Butylacetat 370       22       4,0       1,3         7,6  

        Iso-  

        butyl-  

        alkohol     408       27       2,6       1,6           -  

        Carbonmono-  

        oxid  

        (kulilte)   605      gas       1,0      12,5        74,2  

        Chlorbenzen 637       28       3,9         -           -  

        Cyclohexan  259      -18       2,9       1,2         7,8  

        Cyklo-  

        hexanon     419       43       3,4         -           -  

        Dekan       205       46       4,9       0,7         5,4  

        Eddikesyre  485       40       2,0       5,4           -  

        Eddikesyre  

        anhydrid    330       49       3,5         -           -  

        Ethan       515      gas       1,0       3,0        12,5  

        Ethanol     425       12       1,6       3,2        19,0  

        Ethylacetat 460      - 4       3,0       2,1        11,4  

        Ethylbenzen 431       15       3,7         -           -  

        Ethyl-  

        chlorid     510      gas       2,2       4,0        14,8  

        Ethylen-  

        chlorid     440       13       3,4       6,2        15,9  

        Ethylnitrit  1)      -35       2,6       3,0        50,0  

        Heptan      215       -4       3,5       1,1         6,7  

        Hexan       233      -20       2,8       1,1         7,4  

        Hydrogen-  

        sulfid      270      gas       1,2       4,3        45,5  

        Methan      650      gas       0,5       5,0        15,0  

        Methanol    455       11       1,1       6,7        36,5  

        Methyl-  

        acetat      475      -10       2,6       3,1        15,6  

        Methyl-  

        chlorid     625      gas       1,8       8,2        18,7  

        Methyl-  

        ethylketon  505      - 1       2,5       1,8         9,5  

        Motorbenzin 400   ca.-20   ca. 3,0    ca.1,0     ca. 7,0  

        Naftalen    528       80       4,4         -           -  

        Naturgas    540      gas       0,6   ca. 4,5     ca 14,0  

        Nonan       205       31       4,4       0,8           -  

        Iso-oktan   411      -12       3,9         -           -  

        Pentan      285      -20       2,5       1,4         7,8  

        Propan      470      gas       1,6       2,1         9,4  

        Propanol    405       15       2,1       2,1        13,5  

        Propyl-  

        acetat      430       10       3,5       1,7         8,0  

        Toluen      535        6       3,2       1,2         6,8  

        Vinylacetat 385      - 8       3,0         -           -  

        Vinylchlorid  

        (chlor-  

        ethylen)      -      gas       2,2       4,0        21,7  

        p-Xylen     528       25       3,7       1,0         6,0  

 II B   1, 3-  

        butadien    430      gas       1,9         -           -  

        1, 4-dioxan 379       12       3,0       1,9        22,3  

        Ethylen     425      gas       1,0       2,7        28,6  

        Ethylenoxid 440      gas       1,5       3,0        80,0  

        Ethylether  170      -20       2,6       1,8        36,5  

        Lysgas      560      gas       0,5         -           -  

        Tetra-  

        hydrofuran  224      -17       2,5         -           -  

 II C   Acetylen    305      gas       0,9       2,5        80,0  

        Carboni-  

        sulfid      102      -20       2,6       1,2        50,0  

        Ethylnitrat  1)       10       3,1       3,8           -  

        Hydrogen  

        (brint)     560      gas       0,1       4,0        74,2  

        1) Dekomponerer.  

 Faste stoffer.  

 Stof           Partikel-    Nedre    Tænd-       Tænd-  

 (brændbart     størrelse,   eksplo-  temperatur  temreratur  

 støv)          middelværdi  tions-   for støvsky for 5 mm  

                             grænse   i kontakt   støvlag på  

                                      med varm    varm flade  

                                      flade  

                Qm           g/m3     grader C    grader C  

 Aluminium      29           30       520         410  

 Cellulose      22           60       500         370  

 Hvedemel        -           66       410         400  

 Korn  

 (blandet støv)  37          125       510         300  

 Kork           42           30       470         300  

 Magnesium       -           20       540         510  

 Mælkepulver    83           60       440         340  

 Nylon           -           30       500         430  

 Papir          16          125       570         335  

 Polyethylen    25           15       460         smelter  

 Polypropylen   35           15       440         smelter  

 Polyvinyl-  

 acetat          52           30       570         smelter  

 Polyvinyl-  

 chlorid        107          200       710         smelter  

 Rugmel          -           66       410         310  

 Sojamel        20            -       620         280  

 Stenkul        17           60       550         260  

 Stivelse  

 (kartoffel)     33           60       530         570  

 Stivelse  

 (majs)          15           60       460         435  

 Sukker         30          200       480         smelter  

 Svovl          20           30       280         smelter  

 Træ (bøg)     145           60       490         320  

 Træ  

 (spånplade)     50           60       510         330  

 Zink           10          250       570         440  

Bilag 2

Sammenhæng mellem tidligere og nuværende betegnelser

§ 1

Indledning

Indførelsen af internationale standarder i bestemmelserne for installationer i eksplosionsfarlige områder, afsnit 7 A, og konstruktionsbestemmelserne for eksplosionsbeskyttet materiel, afsnit 50, samt afsnit 50-1 til 50-6, der omhandler hver sin beskyttelsesmåde, har medført nye betegnelser og mærkninger for områder og materiel,

Da der fortsat vil kunne forekomme materiel efter hidtil gældende bestemmelser, hvor mærkningen ikke er i overensstemmelse med afsnit 50, og da klassificeringen af eksplosionsfarlige områder fortsat kan forekomme efter de tidligere betegnelser, er der her angivet nogle retningslinier for, hvorledes tidligere mærkninger og betegnelser kan anvendes i forbindelse med de nye bestemmelser.

§ 2

Eksplosionsfarlige områder

Eksplosionsfarlige områder inddeles nu i zoner i stedet for som tidligere i mere eller mindre eksplosionsfarlige lokaliteter. I tabel 1 er angivet sammenhængen mellem zoner og mere eller mindre eksplosionsfarlige lokaliteter.

Tabel 1

Klassifikation af områder

Tidligere betegnelse Nuværende betegnelse

Mere eksplosionsfarlige lokaliteter Zone 1

Mindre eksplosionsfarlige lokaliteter Zone 2

§ 3

Eksplosionsbeskyttet materiel

Eksplosionsbeskyttet materiel har ved indførelsen af afsnit 50 fået nye betegnelser. I tabel 2 er angivet sammenhængen mellem nye og tidligere betegnelser.

  

 Tabel 2  

 Beskyttelsesmåder  

 Tidligere betegnelse     Symbol     Betegnelse efter afsnit 50  

 Oliekapslet udførelse      o        Oliekapsling  

 Særventileret udførelse    p        Oventrykskapsling  

 (Ikke tidligere anvendt)   q        Sandkapsling  

 Tryksikker udførelse       d        Tryksikker kapsling  

 Kontaktsikker udførelse    e        Forhøjet sikkerhed  

 Egensikker strømkreds      i        Egensikkerhed  

Det eksplosionsbeskyttede materiel inddeles i to grupper afhængig af, i hvilket anvendelsesområde det skal benyttes.

Gruppe I: Materiel til anvendelse i miner, hvor der kan forekomme grubegas.

Gruppe II: Materiel til anvendelse alle andre steder end i miner, hvor der kan forekomme grubegas.

Gruppe II er for materiel med tryksikker kapsling og materiel med egensikkerhed underopdelt i A, B og C. Inddelingen er for tryksikker kapsling baseret på den maksimale sikkerhedsspalte og for egensikkert materiel baseret på den minimale tændstrøm.

En del af det forekommende eksplosionsbeskyttede materiel er mærket i overensstemmelse med tyske bestemmelser (VDE), og i tabel 3 er angivet, hvad mærkningen efter VDE svarer til.

Tabel 3

  

 Klassifikation af materiel  

 Tidligere betegnelse      Nuværende betegnelse  

 (efter VDE)               Gruppe  

 Sch                       I  

 Ex                        II  

 Eksplosionsklasse         Undergruppe  

 1                         IIA  

 2                         IIB  

 3a, b, c, n               IIC  

Yderligere inddeles eksplosionsbeskyttet materiel i gruppe II i seks temperaturklasser T1 til T6, således at man kan sikre sig mod antændelse fra overophedede overflader. Temperaturmærkningen kan være angivet på forskellig måde. I tabel 4 er for nogle mærkninger angivet, hvilken temperaturklasse de pågældende mærkninger svarer til.

Tabel 4

  

 Temperaturklasser  

   Tidligere betegnelse      Nuværende betegnelse     Maksimal  

 Tændgruppe     Afsnit 33      Temperaturklasse      overflade-  

                                                     temperatur  

                                                      grader C  

    G1                               T1                 450  

    G2          Ex 300               T2                 300  

    G3                               T3                 200  

    G4                               T4                 135  

    G5                               T5                 100  

     -                               T6                  85  

Er materiellet udført efter afsnit 33 og mærket Ex uden temperaturangivelse eller tændgruppemærkning, kan materiellet placeres i temperaturklasse T3. Materiel, som ikke udvikler varme, som f.eks. samledåser, kan dog placeres i temperaturklasse T6.

Tabel 5

Eksempler på nuværende mærkning

svarende til tidligere mærkning

  

 Tidligere mærkning      Mærkning efter afsnit 50  

 Sch d                   EEx d I  

 Ex e G4                 EEx e II T4  

 Ex Sch d2 G3            EEx d I/IIB T3  

Stikordsregister

Beskyttelsesmåder § 2.6

Brandmyndigheder § 1.1

Brandtekniske data Bilag 1

Egensikker strømkreds § 2.12.1 § 7

Eksplosionsfarligt område § 2.1

Eksplosiv atmosfære § 2.2

Flammepunkt § 2.3

Forhøjet sikkerhed »e« § 2.11

Gruppe I § 5.1.1

Gruppe II § 5.1.1

Kategori ia § 2.12.4

Kategori ib § 2.12.4

Maksimal overfladetemperatur § 2.5

MESG § 5.1.1

MIC § 5.1.1

Motorer med forhøjet sikkerhed § 10.5

Nødafbrydere § 10.8 § 12.5

Oliekapsling »o« § 2.7 § 10.3.1

Omgivelsestemperatur § 6.1.5

Opvarmningstiden tE § 10.5.3

Overbelastningsbeskyttelse af motorer § 10.4.1 § 10.5.1 § 11.5.3 § 12.4 § 13.4.1

Overtrykskapsling »p« § 2.8 § 10.3.2

Pontentialudligning § 10.6 § 12.3

Sammenhæng mellem tidligere og nuværende betegnelser Bilag 2

Sandkapsling »q« § 2.9

Sikkerhedsbarriere § 7.1.3

Startstrømmen IA § 10.5.3

Stikkontakter § 11.4 § 13.6

Særlig beskyttelsesmåde »s« § 2.13

Temperaturklasse § 5.2

Tidligere betegnelser Bilag 2

Tryksikker kapsling »d« § 2.10

Tændtemperatur § 2.4 Bilag 1

Udløsekurver § 10.5.2

Zone 0 § 4.1.1 § 9

Zone 1 § 4.1.1 § 10

Zone 2 § 4.1.1 § 11

Zone 10 § 4.1.2 § 12

Zone 11 § 4.1.2 § 13

Åbning af kapslingen § 8

Redaktionel note
  • skrives 'stærkstrømsreglement*'
  • foretage følgende søgning: I feltet "Forskriftens titel"
  • flere dokumenter i Retsinformation. Hele reglementet findes ved at
  • (* 1) Stærkstrømsreglementet er på grund af dets størrelse opdelt i
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun året for underskrivelsen er kendt.