Senere ændringer til forskriften
Dokumentets indarbejdede forskrifter
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om jordfordeling mellem landejendomme

Herved bekendtgøres lovbekendtgørelse nr. 231 af 25. marts 1994, med de ændringer, der følger af lov nr. 297 af 24. april 1996.

§ 1. Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det åbne

land fremover er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold

til deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes

arrondering og struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på

at opnå en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene.

Jordfordeling kan endvidere anvendes i forbindelse med køb eller

salg af arealer til naturgenopretningsprojekter, naturpleje,

skovtilplantning, rekreative områder og større anlægsprojekter m.v.

samt til at fremskaffe erstatningsjord af hensyn til gennemførelse

af sådanne projekter.

Stk. 2. Sager om jordfordeling behandles af Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri (Strukturdirektoratet) og jordbrugskommissionen. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives til Strukturdirektoratet.

Stk. 3. Jordfordeling gennemføres ved kendelse efter §§ 2-7. Ved afsigelse af kendelse tiltrædes kommissionen af en byretsdommer, der beskikkes af landbrugs- og fiskeriministeren. Byretsdommeren skal være dommer i en retskreds beliggende helt eller delvis inden for kommissionens område. Dommeren overtager formandsskabet i kommissionen. Endvidere tiltrædes kommissionen af et medlem, der repræsenterer realkreditinstitutter og banker og sparekasser. Landbrugs- og fiskeriministeren beskikker medlemmet efter forhandling med økonomiministeren og erhvervsministeren.

Stk. 4. Kommissionerne bistås af Strukturdirektoratet. De nærmere regler for kommissionernes virksomhed og for Strukturdirektoratets bistand fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren.

§ 2. Strukturdirektoratet kan beslutte, at der på grundlag af en anmodning efter § 1, stk. 2, skal udarbejdes en plan til en hensigtsmæssig jordfordeling inden for et fastlagt område, eventuelt med fastsættelse af de deltagende jorders værdi ved vurdering efter nedenanførte regler.

Stk. 2. Strukturdirektoratet indkalder til et lodsejermøde, hvor der redegøres for sagen og nedsættes et lodsejerudvalg, valgt af et flertal af de fremmødte lodsejere. Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i dagspressen, gennem postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med 8 dages varsel. Lodsejerudvalget repræsenterer lodsejerfællesskabets interesser.

Stk. 3. Vurdering til fastsættelse af jordernes ombytnings- og beliggenhedsværdi foretages efter forudgående indvarsling af ejeren med mindst 8 dages varsel af to lokalkendte, landbrugskyndige personer, godkendt af lodsejerudvalget, samt af en af Strukturdirektoratet udpeget landinspektør, der leder forretningen.

Stk. 4. Vurderingsforretningen fremlægges efter fornøden bekendtgørelse til offentligt eftersyn i 14 dage med tilkendegivelse af, at indsigelser mod forretningen og værdiansættelsen må fremsættes skriftligt over for Strukturdirektoratet inden 14 dage fra sidste fremlæggelsesdag, og at forretningen vil blive lagt til grund for jordfordelingsplanen. Kommissionen bestemmer, om begæring om ændring i værdiansættelsen kan tages til følge, og om den ændrede forretning skal fremlægges til fornyet eftersyn.

Stk. 5. Strukturdirektoratet udarbejder efter forhandling med de enkelte lodsejere forslag til en hensigtsmæssig jordfordelingsplan med oplysning om vilkår, kontante vederlag og øvrige betingelser for planens gennemførelse.

Stk. 6. Når jordfordelingsplanen er godkendt af kommissionen, forelægges den for lodsejerne. De lodsejere, som ikke skriftlig giver deres tilslutning til planen, indkaldes med 14 dages varsel ved anbefalet brev og ved bekendtgørelse i et på stedet udbredt dagblad til et offentligt møde for kommissionen. Såfremt mindst halvdelen af ejerne af de af planen omfattede arealer enten har givet skriftlig tilslutning eller giver møde og stemmer for planens gennemførelse, og de tiltrædende lodsejere repræsenterer mindst 2/3 af de arealer, der omlægges efter planen, såvel i henseende til geometrisk mål som ombytningsværdi, eller, hvor vurdering i henhold til stk. 3 ikke er foretaget, grundværdi, kan kommissionen ved foreløbig kendelse bestemme, at jordfordelingen skal gennemføres for de af planen omfattede arealer.

Stk. 7. Strukturdirektoratet kan beslutte, at en anmodning om jordomlægninger mellem et begrænset antal ejendomme kan fremmes til kommissionens godkendelse uden iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1-6.

Stk. 8. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter nærmere regler for fremme af sager efter stk. 7.

§ 2 a. Strukturdirektoratet kan beslutte, at sager, der fremmes efter § 2, stk. 7, og godkendes af kommissionen, skal forelægges kommissionen til gennemførelse og berigtigelse ved en kendelse. For kendelsen gælder bestemmelserne i § 4, stk. 2-4, og §§ 5-7.

§ 3. Ved planens gennemførelse vil kommissionen have at påse, at hver enkelt lodsejer, som ikke har givet tilslutning til planen, jf. § 2, stk. 6, efter denne tildeles et vederlagsareal, der i økonomisk udnyttelsesværdi for lodsejerens øvrige ejendom svarer til det efter planen afgivne areal, og som er af lige så god beliggenhed og med tilfredsstillende adgangsforhold.

Stk. 2. Såfremt det af hensyn til loddernes naturlige afgrænsning er nødvendigt for planens tekniske gennemførelse, er en lodsejer dog pligtig til, hvor værdien af afgivet areal overstiger værdien af det denne ved planen tildelte areal, at modtage udligning af værdiforskellen i penge inden for et beløb af 5.000 kr. og ikke udover 5 pct. af værdien af det afgivne areal. Vederlaget fastsættes af kommissionen efter bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt.

Stk. 3. Ingen lodsejer kan forpligtes til at indgå i planen med mere end 25 pct. af sin ejendom, beregnet efter dennes grundværdi. Dog kan særskilt beliggende, ubebyggede og ubeplantede lodder, hvis grundværdi ikke overstiger et beløb, der fastsættes af landbrugs- og fiskeriministeren, og som hverken danner grundlag for ejerens erhvervsvirksomhed eller er af tilsvarende afgørende økonomisk betydning for denne, ved kendelse inddrages helt under jordfordelingen.

Stk. 4. Ved planen skal udlægges areal til adgangsveje af passende bredde og til andre i anledning af jordfordelingens gennemførelse nødvendige veje m.m., hvorhos kommissionen kan træffe bestemmelse om nedlægning og ændring af private veje. Kommissionen kan ekspropriere de fornødne vejarealer efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

Stk. 5. Kommissionen kan bestemme, at anden fast ejendom end landejendomme skal inddrages under jordfordeling efter disse bestemmelser i det omfang, det er påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan.

Stk. 6. Kommissionens foreløbige kendelse om godkendelse og fremme af jordfordelingsplanen m.m. efter foranstående bestemmelser er bindende for samtlige af planen omfattede lodsejere og rettighedshavere i ejendommene. Kommissionen kan lade foretage opmåling af arealerne og disses afsætning i marken samt foranledige kontante vederlag betalt.

Stk. 7. Kommissionens foreløbige kendelse vil være at tinglyse på ejendommene. Det kan i kendelsen bestemmes, at den skal tinglyses pantstiftende med et for hver ejendom angivet bestemt beløb og dettes forrentning til sikkerhed for kontante vederlag, indtil den endelige kendelse tinglyses.

§ 4. Sager, der fremmes efter §§ 2 og 3, berigtiges ved endelig kendelse efter nedennævnte bestemmelser.

Stk. 2. Kommissionens kendelse har gyldighed over for vedkommende lodsejere samt pant- og andre rettighedshavere, herunder berettigede i henhold til leje- eller forpagtningskontrakt.

Stk. 3. Lodsejere og panthavere samt berettigede i henhold til leje- eller forpagtningskontrakt underrettes af kommissionen ved brev med 14 dages varsel om tid og sted for mødet, hvori kendelse afsiges. Med samme varsel sker indkaldelse i Statstidende af alle rettighedshavere i ejendommene.

Stk. 4. Kendelsen skal indeholde beskrivelse af de af jordfordelingen berørte ejendomme med redegørelse for jordomlægningerne samt ejendoms- og behæftelsesforholdene efter jordfordelingen.

§ 5. Ved kendelsen afgøres endeligt alle over for kommissionen fremsatte indsigelser og krav, der følger af jordomlægningerne, hvorhos kommissionen træffer afgørelse om udbetaling af kontante vederlag samt om fordeling af skatter og afgifter m.v. på de omlagte arealer.

Stk. 2. Kommissionen foranlediger tinglyste byrder fordelt under iagttagelse af bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 21-23.

Stk. 3. Medfører jordfordelingen, at der fra en ejendom fraskilles et grundstykke, for hvilket der i henseende til ejendommens økonomiske udnyttelse ikke eller kun delvis ydes vederlag i jord, skal fornødent samtykke foreligge fra panthaverne til grundstykkets frigørelse for hæftelserne. Gives samtykket ikke, kan kommissionen dog ved kendelse bestemme, at jordfordelingen alligevel skal finde sted. Panthavernes krav imødekommes i så fald i prioritetsorden, så langt vederlaget rækker. Der må ikke ske nogen forringelse af pantesikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser. Disse rykker op i det omfang, foranstående pantehæftelser helt eller delvis indfries. Mergelgæld i henhold til lov om begunstigelser for mergelselskaber (lovbekendtgørelse nr. 151 af 6. april 1940) på afgivne arealer kan indfries efter opgørelse efter reglerne i nævnte lovs § 11.

Stk. 4. Samtykke fra panthavere, jf. stk. 3, er dog ufornødent, hvis den ved jordfordelingen bevirkede formindskelse af ejendommen er ubetydelig i forhold til dennes værdi, og kommissionen i kendelsen efter enstemmig vedtagelse udtrykkelig erklærer, at udskillelsen af det jordstykke, der afgives eller ombyttes ved jordfordelingen, kan ske uden nogen som helst fare for pantesikkerheden, og at pantehæftelserne kan udslettes for det udskilte stykkes vedkommende. Under iagttagelse af foranstående regel med de fornødne lempelser kan kommissionen bestemme i kendelsen, at vej- og færdselsrettigheder, der fastsættes ved denne, tinglyses på ejendommene med prioritet forud for tinglyste hæftelser og byrder.

Stk. 5. Såfremt en lodsejer ikke har tinglyst adkomst på et af denne ved jordfordelingen afstået areal, kan kommissionen, såfremt lodsejerens ejendomsret til arealet er sandsynliggjort, efter forudgående indkaldelse af eventuelle adkomstberettigede efter regler, svarende til de i tinglysningslovens § 20 fastsatte, bestemme, at lodsejeren må anses som rette adkomsthaver. På samme måde kan kommissionen bestemme, at et i jordfordelingsområdet beliggende areal, hvortil ingen gør ejendomsret gældende, indgår i jordfordelingsplanen på de heri fastsatte vilkår.

§ 6. Kommissionen foranlediger de af kendelsen omfattede jordomlægninger m.v. noteret i matriklen og tinglyst med til- og fraskrivning for hver ejendom af tinglyste hæftelser og byrder.

Stk. 2. Efter stedfunden tinglysning gives der hver enkelt lodsejer og panthaver underretning om matrikelbetegnelse m.v. for de omlagte arealer.

§ 7. Kommissionernes endelige kendelser fuldbyrdes efter de for domme fastsatte bestemmelser i overensstemmelse med retsplejelovens tvangsregler. Fuldbyrdelsesfristen er 15 dage, medmindre anden frist er fastsat i kendelsen.

§ 8. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller naturplejeprojekter, skovtilplantning, etablering af rekreative områder og større anlægsarbejder m.v. betales af den, der har anmodet om at få sagen rejst.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om betaling for Strukturdirektoratets arbejde og de af Strukturdirektoratet afholdte udgifter i forbindelse med gennemførelse af en jordfordelingssag efter stk. 1.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om betaling for andre jordfordelingsopgaver m.v., som Strukturdirektoratet udfører.

§ 9. Udgifter ved behandling og berigtigelse af en jordfordelingssag, der er rejst efter anmodning fra private lodsejere, og hvor det primære formål er at gennemføre arronderingsforbedringer af hensyn til ejendommenes jordbrugsmæssige drift, betales af Statskassen, medmindre andet fastsættes.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan bestemme, at Statskassens afholdelse af udgifter i henhold til stk. 1 ved gennemførelse af sager efter § 2 a vil kunne erstattes af et tilskud til udgifter, der afholdes af lodsejerne.

§ 10. (Ophævet)

§ 11. (Ophævet)

§ 12. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til af Statskassens midler at afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til af Statskassen at anvende de fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af kommissionen efter bestemmelsen i § 5, stk. 1, og som ikke dækkes af andre, dels som tilskud til særlige foranstaltninger, der anbefales af kommissionen som undtagelsesvis påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan efter §§ 2-6.

Stk. 3. Fornøden bevilling i henhold til stk. 1 og 2 søges på de årlige finanslove.

Stk. 4. Landbrugs- og fiskeriministeren bemyndiges til at dække midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold til denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.

Stk. 5. Landbrugs- og fiskeriministeren fastsætter regler om betaling for det arbejde, der udføres af jordbrugskommissionen, herunder også de tiltrædende medlemmer, og af lodsejerudvalget.

§ 13. Samtidig med denne lovs ikrafttræden ophæves lov nr. 370 af 25. april 1949 om jordfordeling mellem landejendomme.

§ 14. Denne lov, der ikke gælder for staden København, Frederiksberg kommune, Færøerne og Grønland, træder i kraft en måned efter lovens indrykkelse i Lovtidende. Lov nr. 297 af 24. april 1996, indeholder følgende bestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for jordfordelingssager, der har skæringsdag den 1. januar 1996 eller senere.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet, den 25. april 1996

Henrik Dam Kristensen

/ Poul Arne Iversen

Officielle noter

Ingen