Redaktionel note
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (International strafferet)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, indsættes efter »kun«: », jf. dog kapitel 3 a,».

2. I § 13 ændres »retsplejelovens kapitler 68, 69, 71 og 72,» til: »retsplejelovens kapitel 69 om anholdelse, kapitel 70 om varetægtsfængsling, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning og kapitel 75 b om beslaglæggelse,».

3. I § 17, stk. 3, ændres »retsplejelovens kapitler 71 og 72« til: »retsplejelovens kapitel 69 om anholdelse og kapitel 70 om varetægtsfængsling«.

4. Efter § 18 indsættes:

»Kapitel 3 a

Forenklet behandling af sager om udlevering

§ 18 a. Udlevering til en medlemsstat i Den Europæiske Union kan ske på grundlag af en eftersøgning efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. Eftersøgningen skal indeholde oplysning om den eftersøgtes identitet, tid og sted for den strafbare handling, dennes beskaffenhed og de anvendelige straffebestemmelser samt den beslutning om anholdelse eller fængsling eller den dom, der danner grundlag for eftersøgningen med henblik på udlevering.

§ 18 b. Efter modtagelsen af en eftersøgning iværksætter politiet uden ophold den undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt. For denne undersøgelse gælder bestemmelserne i retsplejelovens 4. bog med de fornødne lempelser.

Stk. 2. §§ 13 og 14 finder tilsvarende anvendelse. Foranstaltninger, der er truffet efter § 13, skal ophæves, såfremt anmodning om udlevering, jf. § 11, ikke er modtaget senest 30 dage efter anholdelsen. I særlige tilfælde kan retten dog forlænge denne frist.

§ 18 c. Udlevering på grundlag af en eftersøgning kan kun ske, hvis den, der begæres udleveret, i et retsmøde meddeler samtykke til udlevering. Meddeler den pågældende ikke samtykke, behandles sagen efter reglerne i kapitel 3. Den pågældende kan endvidere meddele samtykke til at blive draget til ansvar og blive udleveret videre til en tredje medlemsstat for andre strafbare handlinger begået før udleveringen end den, der sker udlevering for. Retten vejleder den pågældende om følgerne af samtykke efter denne bestemmelse.

Stk. 2. Er der meddelt samtykke efter stk. 1, 1. pkt., forelægges spørgsmålet om udlevering justitsministeren til afgørelse. Finder justitsministeren, at betingelserne for udlevering utvivlsomt er opfyldt, kan udlevering iværksættes af politiet.

§ 18 d. For at sikre udleveringens gennemførelse kan de i retsplejelovens kapitel 69 om anholdelse og kapitel 70 om varetægtsfængsling omtalte retsmidler anvendes. Fængsling, som er sket i medfør af denne bestemmelse, skal ophæves, hvis udlevering ikke har fundet sted inden 20 dage efter justitsministerens beslutning om udlevering. I særlige tilfælde kan retten dog forlænge denne frist. § 18 finder tilsvarende anvendelse.«

5. I § 19, stk. 1, ændres »retsplejelovens kapitler 68, 69, 71 og 72,» til: »retsplejelovens kapitel 69 om anholdelse, kapitel 70 om varetægtsfængsling, kapitel 72 om legemsindgreb, kapitel 73 om ransagning og kapitel 75 b om beslaglæggelse,».

§ 2

I lov nr. 323 af 4. juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v. foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 indsættes:

»Kapitel 3 a

FN-konventionen imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer og den europæiske konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold

§ 5 a. Afgørelser om konfiskation, som er omfattet af FN-konventionen imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer eller den europæiske konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, jf. bilag 3 og 4 til denne lov, kan fuldbyrdes efter reglerne i kapitel 3, når konventionens betingelser er opfyldt.«

2. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Fælles regler om behandlingen af sager om fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser i Danmark efter kapitel 2-3 a«.

3. I § 10, stk. 1, og § 12, stk. 2, ændres »3« til: »3 a«.

§ 3

I lov nr. 214 af 31. maj 1963 om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf m.v., som ændret ved lov nr. 322 af 4. juni 1986, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 indsættes efter »betinget dom«: »eller dom til samfundstjeneste«.

2. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »betingede dom«: »eller i dommen til samfundstjeneste«.

3. I § 8, stk. 2, indsættes efter »en betinget dom«: »eller en dom til samfundstjeneste.«

4. § 9 affattes således:

» § 9. Såfremt en person, der i Finland, Island, Norge eller Sverige er idømt en betinget dom eller en dom til samfundstjeneste, her i landet dømmes for strafbart forhold, kan retten, selv om der ikke er anordnet tilsyn efter § 7, i overensstemmelse med straffelovens regler om betingede domme træffe afgørelse om, at der skal fastsættes ubetinget straf for forhold, der er omfattet af den betingede dom eller af dommen til samfundstjeneste.«

5. I § 11, stk. 2, indsættes efter »borgerlig straffelovs § 60«: »eller § 66«.

§ 4

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som senest ændret ved § 123 i lov nr. 1072, § 1 i lov nr. 1079 og § 8 i lov nr. 1091, alle af 20. december 1995, foretages følgende ændring:

1. Efter § 190 indsættes:

» § 191. En person, der er frihedsberøvet i udlandet, og som har meddelt samtykke hertil, kan overføres til Danmark for i en straffesag at afgive forklaring eller medvirke ved konfrontation. Den pågældende skal under overførslen være frihedsberøvet og skal tilbageføres til den fremmede stat, uanset om den pågældende senere tilbagekalder sit samtykke til overførslen.

Stk. 2. Afgørelse om frihedsberøvelse træffes af retten efter anmodning fra politiet. Retten påser, at den pågældende har meddelt samtykke til midlertidig overførsel som nævnt i stk. 1. For frihedsberøvelsen fastsættes en frist, der kan forlænges. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der ikke kan kæres.

Stk. 3. Den pågældende må under opholdet her i landet ikke drages til ansvar eller udleveres videre til tredjeland for nogen strafbar handling begået før overførslen her til landet.

Stk. 4. Under frihedsberøvelsen er den pågældende alene undergivet de indskrænkninger, som er nødvendige til sikring af frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet. Anbringelse kan ske i arresthus, jf. § 770, stk. 2.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af personer, der er frihedsberøvet i medfør af stk. 1.«

§ 5

Stk. 1. § 1 og § 2 træder i kraft den 1. august 1996. § 3 og § 4 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for sager om udlevering, hvori der ved lovens ikrafttræden ikke er truffet afgørelse af justitsministeren.

Stk. 3. § 2 finder kun anvendelse på afgørelser, der er truffet efter, at FN-konventionen imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer eller den europæiske konvention om hvidvaskning, efterforskning samt beslaglæggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold er trådt i kraft mellem Danmark og vedkommende fremmede stat. Justitsministeren kan dog på grundlag af overenskomst med vedkommende stat bestemme, at bestemmelserne også skal anvendes på afgørelser, der er truffet tidligere.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. §§ 1-3 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 3

Uddrag af bekendtgørelse nr. 50 af 17. juni 1993 af FN-konventionen af 20. december 1988

imod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer

Artikel 3

Forbrydelser og sanktioner

1. Hver part skal træffe sådanne forholdsregler, som vil være nødvendige for at fastslå følgende forhold som lovovertrædelser i henhold til dens nationale lovgivning, når overtrædelsen begås forsætligt:

  • (a) (i) Produktion, fremstilling, udvinding, tilberedning, tilbud, udbud til salg, distribution, salg, levering på hvilke som helst betingelser, mæglervirksomhed, forsendelse, transitforsendelse, transport, import eller eksporrt af en hver form for narkotika eller psykotrope stoffer, der strider imod bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention eller 1971-Konventionen;
  • (ii) Dyrkning af opiumvalmue, kokabusk eller hampeplante med henblik på fremstilling af narkotika i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen og den ændrede 1961-Konvention;
  • (iii) Besiddelse eller køb af enhver form for narkotika eller psykotrope stoffer med henblik på enhver af de under punkt (i) anførte former for virksomhed;
  • (iv) Fremstilling, transport eller distribution af udstyr, materialer eller stoffer, som anført i tabel I og tabel II, med viden om, at de skal anvendes i forbindelse med eller til ulovlig dyrkning, produktion eller fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer;
  • (v) Organisering, ledelse eller finansiering af enhver af de under punkterne (i), (ii), (iii) eller (iv) anførte forbrydelser.
  • (b) (i) Tilegnelse eller overførsel af formuegoder med viden om, at disse formuegoder hidrører fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse i sådanne forbrydelser, med det formål at skjule eller tilsløre formuegodets ulovlige oprindelse eller at bistå enhver person, der er indblandet i begåelse af en sådan forbrydelse eller forbrydelser med den hensigt at unddrage sig de retlige konsekvenser af disse handlinger;
  • (ii) Fordølgelse eller tilsløring af et formuegodes beskaffenhed, oprindelse, placering, rådighed, bevægelse, rettigheder over eller ejendomsret til det, vidende at et sådant formuegode hidrører fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse i sådanne forbrydelser;
  • (c) Under iagttagelse af hver parts forfatningsmæssige principper og retssystemets grundlæggende begreber:
  • (i) Erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder med viden på modtagelsestidspunktet om, at formuegodet hidrørte fra en eller flere forbrydelser i henhold til pkt. (a) i nærværende stykke eller fra deltagelse i en sådan forbrydelse eller forbrydelser;
  • (ii) Besiddelse af udstyr eller materialer eller stoffer optaget i tabel I og tabel II med viden om, at de bliver anvendt eller skal anvendes i eller til ulovlig dyrkning, produktion eller fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer;
  • (iii) Offentlig ansporing eller tilskyndelse af andre i enhver form til at begå nogen af de i nærværende artikel nævnte forbrydelser eller til ulovligt at anvende narkotika eller psykotrope stoffer;
  • (iv) Deltagelse i, tilknytning eller medvirken til at begå og forsøg på at begå og ved hjælp til, tilskyndelse til, fremme af og rådgivning i forbindelse med udførelsen af enhver af de i nærværende artikel indeholdte forbrydelser.

2. Under forbehold af hver parts forfatningsmæssige principper og dens retssystems grundlæggende begreber skal enhver part træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige til at fastslå at besiddelse, køb eller dyrkning af narkotika eller psykotrope stoffer til personligt forbrug i strid med bestemmelserne i 1961-Konventionen, den ændrede 1961-Konvention eller 1971-Konventionen er forbrydelser i henhold til dens nationale lovgivning, hvis de er begået forsætligt.

3. Kendskab til, hensigt eller formål indgående som bestanddel af en forbrydelse i henhold til nærværende artikels stk. 1 vil kunne udledes af objektive faktiske omstændigheder.

4. (a) Hver part skal gøre begåelse af de i henhold til denne artikels stk. 1 fastslåede forbrydelser genstand for sanktioner, som tager hensyn til disse forbrydelsers alvorlige karakter, såsom fængsling eller andre former for frihedsberøvelse, økonomiske sanktioner og konfiskation.

  • (b) Udover domfældelse eller starf kan parterne bestemme, at en person, der har begået en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 1, underkastes foranstaltninger som behandling, uddannelse, efterbehandling, revalidering og resocialisering.
  • (c) Uanset bestemmelserne i ovenstående pkt. (a) og (b) kan parterne i relevante sager af mindre art som alternativ til domfældelse eller straf træffe foranstaltninger såsom uddannelse, revalidering eller resocialisering, samt, når overtræderen er stofmisbruger, behandling og efterbehandling.
  • (d) Parterne kan, enten som alternativ til domfældelse eller straf eller ud over domfældelse eller straf for en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 2, træffe foranstaltninger med henblik på behandling, uddannelse, efterbehandling, revalidering eller resocialisering af overtræderen.

5. Parterne skal sikre, at deres domstole og andre kompetente myndigheder, som har jurisdiktion hertil, kan tage hensyn til faktiske omstændigheder, der gør begåelse af de i denne artikels stk. 1 nævnte forbrydelser særligt alvorlige, såsom:

  • (a) at en organiseret kriminel gruppe, som overtræderen tilhører, har været indblandet i forbrydelsen;
  • (b) at overtræderen er indblandet i andre internationale organiserede kriminelle aktiviteter;
  • (c) at overtræderen er indblandet i andre ulovlige aktiviteter, som er fremmet ved begåelse af forbrydelsen;
  • (d) at overtræderen har gjort brug af vold eller våben;
  • (e) at overtræderen beklæder et offentligt embede, og at forbrydelsen har relation til det pågældende embede;
  • (f) at mindreårige er blevet misbrugt eller udnyttet;
  • (g) at forbrydelsen er begået i en straffeanstalt eller i en uddannelsesinstitution eller i en socialinstitution eller i umiddelbar nærhed heraf, eller på andre steder, hvor skolebørn og studerende færdes med henblik på undervisnings-, sports- eller sociale aktiviteter;
  • (h) tidligere domfældelse, i særdeleshed for forbrydelser af lignende art, hvad enten de er begået i udlandet eller i den pågældendes eget land, i den udstrækning, en parts nationale lovgivning tillader det.

6. Parterne skal søge at sikre, at skønsmæssige juridiske beføjelser i henhold til deres nationale lovgivning i forbindelse med strafforfølgning af personer for forbrydelser efter denne artikel udøves således, at retshåndhævelsen gøres så effektiv som muligt i forbindelse med disse forbrydelser og under hensyntagen til nødvendigheden af at afskrække fra begåelse af sådanne forbrydelser.

7. Parterne skal sikre, at deres domstole eller andre kompetente myndigheder tager hensyn til alvoren af de i denne artikels stk. 1 nævnte forbrydelser samt til de i denne artikels stk. 5 nævnte omstændigheder ved forbrydelser, når de overvejer muligheden af en løsladelse før tiden eller prøveløsladelse af personer, der er dømt for sådanne forbrydelser.

8. Enhver part skal, hvis det er hensigtsmæssigt, ved sin nationale lovgivning fastsætte en lang forældelsesfrist for at indlede retsforfølgning for enhver forbrydelse i henhold til stk. 1 i denne artikel og en endnu længere forældelsesfrist, når den angivelige overtræder har unddraget sig retsforfølgning.

9. Enhver part skal træffe de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med sit eget retssystem for at sikre, at en person, der er tiltalt for eller dømt for en forbrydelse i henhold til denne artikels stk. 1, og som opholder sig inden for partens territorium, er tilstede under den påkrævede straffesag.

10. Med henblik på samarbejdet mellem parterne i henhold til denne konvention, herunder især samarbejdet i henhold til artikel 5, 6, 7 og 9, skal forbrydelser ifølge denne artikel ikke anses for at være skattemæssige eller politiske forbrydelser eller anses for at have et politisk motiv uden præjudice for parternes forfatningsmæssige begrænsninger og grundlæggende nationale lovgivning.

11. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om, at beskrivelsen af de forbrydelser den omhandler, samt de juridiske straffriheds- og strafnedsættelsesgrunde derfor er forbeholdt en parts nationale lovgivning, og at sådanne forbrydelser skal retsforfølges og straffes i overensstemmelse med denne lovgivning.

Artikel 5

Konfiskation

1. Hver part skal træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at muliggøre konfiskation af:

  • (a) udbytte fra forbrydelser i henhold til artikel 3, stk. 1, eller formuegoder, hvis værdi modsvarer et sådant udbytte,
  • (b) narkotika og psykotrope stoffer, materialer og udstyr eller andre hjælpemidler, der er anvendt eller påtænkt anvendt på nogen måde i forbindelse med de i henhold til artikel 3, stk. 1, omhandlede forbrydelser.

2. Hver part skal ligeledes træffe sådanne foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gøre det muligt for dens kompetente myndigheder at identificere, efterspore og indefryse eller beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter, med konfiskation for øje.

3. Med henblik på at gennemføre de i denne artikel omhandlede foranstaltninger skal parterne give domstolene eller andre kompetente myndigheder beføjelse til at afsige kendelse om, at bankudtog, finansielle dokumenter eller handelsdokumenter stilles til rådighed eller beslaglægges. Ingen part må under henvisning til bankhemmeligheden afslå at handle i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

4. (a) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra en anden part med jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, skal den part inden for hvis territorium udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter befinder sig:

  • (i) forelægge anmodningen for sine kompetente myndigheder med henblik på at opnå kendelse om konfiskation, og hvis en sådan kendelse afsiges, efterkomme den; eller
  • (ii) forelægge en kendelse om konfiskation udstedt af den begærende part i henhold til stk. 1 i denne artikel for de kompetente myndigheder med henblik på at give den retskraft i det ønskede omfang, for så vidt som den har forbindelse med udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre effekter, som omhandlet i stk. 1, og som befinder sig inden for den anmodede parts territorium.
  • (b) Efter anmodning i henhold til denne artikel fra en anden part med jurisdiktion over en forbrydelse i henhold til artikel 3, stk. 1, skal den anmodede part træffe foranstaltninger til at identificere, efterspore og indefryse eller beslaglægge udbytte, formuegoder, hjælpemidler eller andre i denne artikels stk. 1 omhandlede effekter med henblik på, at der kan afsiges kendelse om endelig konfiskation, som beordret enten af den begærende part eller i medfør af en anmodning fra den anmodede part i henhold til dette stykkes pkt. (a).
  • (c) De i stk. 4, pkt. (a) og (b), nævnte afgørelser eller handlinger skal foretages af den anmodede part i overensstemmelse med og undergivet bestemmelserne i dens nationale lovgivning og proceduremæssige regler eller en eventuel bilateral eller multilateral traktat, overenskomst eller aftale, som den måtte være bundet af over for den begærende part.
  • (d) Bestemmelserne i artikel 7, stk. 6 til 19, skal finde anvendelse mutatis mutandis. Ud over de i artikel 7, stk. 10, beskrevne oplysninger skal anmodninger, der fremsættes i henhold til denne artikel, indeholde følgende:
  • (i) for så vidt angår anmodninger i medfør af dette stykkes, pkt. (a), (i), en beskrivelse af de formuegoder, der skal konfiskeres, samt en redegørelse for de omstændigheder, som den anmodende part påberåber sig, og som er tilstrækkelige til at gøre det muligt for den anmodede part at anmode om en kendelse i medfør af dens nationale lovgivning;
  • (ii) for så vidt angår anmodninger i medfør af pkt. (a), (ii), en genpart, der kan anvendes i retten, af en kendelse om konfiskation, som er udstedt af den begærende part, og som anmodningen er baseret på, samt en redegørelse for omstændighederne og oplysninger om, i hvilket omfang kendelsen ønskes fuldbyrdet;
  • (iii) for så vidt angår anmodninger vedrørende pkt. (b), en redegørelse for de omstændigheder, som den begærende part påberåber sig, og en beskrivelse af de handlinger, der ønskes iværksat.
  • (e) Parterne skal til Generalsekretæren fremsende teksten til de love og forskrifter, som sætter denne bestemmelse i kraft, samt teksten til enhver efterfølgende ændring i sådanne love og forskrifter.
  • (f) Hvis en part vælger at gøre de i dette stykkes pkt. (a) og (b), omhandlede foranstaltninger betinget af eksistensen af en relevant traktat, skal denne part betragte denne konvention som det nødvendige og tilstrækkelige traktatgrundlag.
  • (g) Parterne skal søge at indgå bilaterale og multilaterale traktater, overenskomster og aftaler med henblik på at øge effektiviteten af det internationale samarbejde i henhold til denne artikel.

5. (a) Udbytte eller formuegoder, der konfiskeres af en part i medfør af denne artikels stk. 1 eller stk. 4, skal afhændes af den pågældende part i overensstemmelse med dens nationale lovgivning og administrative procedurer.

  • (b) Når en part handler på en anden parts anmodning i medfør af denne artikel, kan den især overveje at indgå aftaler om:
  • (i) at bidrage med værdien af et sådant udbytte eller sådanne formuegoder eller midler fra salget deraf, eller en betydelig del deraf, til mellemstatslige organer, der har specialiseret sig i at bekæmpe den ulovlige handel med drugs og misbrug af narkotika og psykotrope stoffer;
  • (ii) at dele - på permanent basis eller fra sag til sag - udbytte eller formuegoder, eller midler fra salget deraf med andre parter i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, administrative procedurer eller bilaterale eller multilaterale aftaler indgået med henblik herpå.

6. (a) Såfremt udbytte er omsat eller konverteret til andre formuegoder, skal disse formuegoder kunne gøres til genstand for de i denne artikel omhandlede foranstaltninger i stedet for udbyttet.

  • (b) Såfremt udbytte er blandet sammen med formuegoder, der er erhvervet retmæssigt, skal sådanne formuegoder, uden præjudice for beføjelser vedrørende konfiskation eller indefrysning, kunne gøres til genstand for konfiskation op til den anslåede værdi af det udbytte, der er blandet sammen med andre formuegoder.
  • (c) Indtægter eller andre midler, der stammer fra:
  • (i) udbytte;
  • (ii) formuegoder, som udbyttet er omsat eller konverteret til; eller
  • (iii) formuegoder, som udbyttet er blandet sammen med, skal ligeledes være omfattet af de i denne artikel omhandlede forholdsregler på samme måde og i samme omfang som udbyttet.

7. Enhver part kan overveje at sikre omvendt bevisbyrde for så vidt angår den lovlige oprindelse af påstået udbytte eller andre formuegoder, som kan være genstand for konfiskation, i det omfang et sådant skridt er i overensstemmelse med principperne i dens nationale lovgivning og karakteren af dens retsforfølgnings- og andre procedureregler.

8. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke fortolkes som præjudicerende for rettigheder, som en godtroende tredjemand måtte have.

9. Intet i denne artikel skal anfægte princippet om, at de foranstaltninger, den henviser til, skal defineres og gennemføres i overensstemmelse med og være undergivet bestemmelserne i en parts nationale lovgivning.

Bilag 4

Konvention om hvidvaskning, efterforskning

samt beslaglæggelse og konfiskation

af udbyttet fra strafbart forhold

PRÆAMBEL

Europarådets medlemsstater og andre stater, der undertegner denne konvention,

der finder, at Europarådets mål er at opnå større enhed mellem dets medlemmer,

der er overbevist om behovet for at føre en fælles kriminalpolitik med henblik på beskyttelse af samfundet,

der finder, at bekæmpelsen af alvorlig kriminalitet, der er blevet et stadigt voksende internationalt problem, kræver anvendelse af moderne og effektive metoder på internationalt plan,

der er overbevist om, at en af disse metoder er at fratage forbrydere udbyttet af deres forbrydelser,

der finder, at et velfungerende internationalt samarbejde må etableres for at nå dette mål,

har indgået følgende aftale:

KAPITEL I

ANVENDELSE AF TERMER

Artikel 1

Anvendelse af termer

I denne konvention:

a. betyder »udbytte« enhver økonomisk fordel i forbindelse med kriminelle handlinger. Det kan bestå af alle former for formuegoder som defineret i denne artikels litra b,

b. omfatter »formuegoder« formuegoder af enhver art, det være sig rørlige eller urørlige formuegoder, fast ejendom eller løsøre samt juridiske dokumenter og papirer, der beviser adkomst til eller rettigheder over sådanne formuegoder,

c. betyder »redskaber« enhver form for formuegoder, der anvendes eller påtænkes anvendt på en hvilken som helst måde, helt eller delvis, til at begå en eller flere forbrydelser,

d. betyder »konfiskation« en sanktion eller foranstaltning, der pålægges af en domstol efter en retssag vedrørende en eller flere forbrydelser, og som medfører en endelig berøvelse af formuegoder,

e. betyder »prædikatforbrydelse« enhver strafbar handling, som resultat af hvilken der opstår udbytte, der kan gøres til genstand for en forbrydelse som defineret i denne konventions artikel 6.

KAPITEL II

FORANSTALTNINGER,

DER TRÆFFES PÅ NATIONALT PLAN

Artikel 2

Konfiskationsforanstaltninger

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sætte den i stand til at konfiskere redskaber og udbytte eller formuegoder, hvis værdi svarer til et sådant udbytte.

2. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at denne artikels stk. 1 kun finder anvendelse på forbrydelser eller kategorier af forbrydelser, der er opregnet i denne erklæring.

Artikel 3

Efterforskningsmæssige

og foreløbige foranstaltninger

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sætte den i stand til at identificere og efterspore formuegoder, der skal konfiskeres i henhold til artikel 2, stk. 1, og til at forhindre enhver handel med, overdragelse af eller anden råden over sådanne formuegoder.

Artikel 4

Særlige efterforskningsmæssige beføjelser og teknikker

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at bemyndige sine domstole og andre kompetente myndigheder til at beordre, at bankoplysninger, økonomiske oplysninger eller handelsmæssige oplysninger gøres tilgængelige eller beslaglægges med henblik på at udføre de handlinger, der er omhandlet i artikel 2 og 3. En part kan ikke afslå at tage skridt i henhold til bestemmelserne i denne artikel under henvisning til bankhemmeligheden.

2. Enhver part skal overveje at træffe sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sætte den i stand til at anvende særlige efterforskningsteknikker, der letter identifikation og eftersporing af udbytte og indsamling af bevismateriale i denne forbindelse. Sådanne teknikker kan omfatte overvågningskendelser, observation, opsnappelse af telekommunikationsmeddelelser, adgang til computersystemer og kendelser om at fremlægge bestemte dokumenter.

Artikel 5

Retsmidler

Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sikre, at de relevante parter, der berøres af foranstaltninger i henhold til artikel 2 og 3, har effektive retsmidler med henblik på at bevare deres rettigheder.

Artikel 6

Forbrydelser i forbindelse med hvidvaskning

1. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at gøre følgende forhold kriminelle i henhold til national lovgivning, såfremt de begås forsætligt:

a. omsætning eller overdragelse af formuegoder med viden om, at disse formuegoder er udbytte, med henblik på at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse af formuegoderne eller på at bistå en person, der er med til at begå en prædikatforbrydelse, for at undgå de retlige konsekvenser af hans handlinger,

b. handlinger med henblik på at skjule eller tilsløre den sande karakter, oprindelse, opbevaringssted, dispositioner, bevægelser og rettigheder for så vidt angår formuegoder med viden om, at disse formuegoder er udbytte,

og med forbehold af forfatningsmæssige principper og grundlæggende retsprincipper:

c. erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder med viden på modtagelsestidspunktet om, at disse formuegoder var udbytte,

d. deltagelse i, medvirken eller sammensværgelse med henblik på at begå, forsøg på at begå og medvirken, bistand eller rådgivning i forbindelse med begåelse af nogen af de forbrydelser, der er fastlagt som forbrydelser i overensstemmelse med denne artikel.

2. I forbindelse med gennemførelsen eller anvendelsen af denne artikels stk. 1

a. er det uden betydning, om prædikatforbrydelsen falder ind under den pågældende parts strafferetlige kompetence,

b. kan det fastsættes, at de forbrydelser, der er omhandlet i dette stykke, ikke finder anvendelse på de personer, der begik prædikatforbrydelsen,

c. kan viden, hensigt eller formål, der kræves som element i forbindelse med de i dette stykke fastsatte forbrydelser, udledes af objektive, faktuelle omstændigheder.

3. Enhver part kan vedtage sådanne foranstaltninger, som den finder nødvendige, for også at gøre alle eller nogle af de i denne artikels stk. 1 nævnte handlinger til kriminelle handlinger i tilfælde, hvor lovovertræderen:

a. burde have formodet, at formuegoderne var udbytte,

b. handlede med det formål at opnå profit,

c. handlede med det formål at fremme udførelsen af yderligere kriminelle aktiviteter.

4. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en erklæring stilet til Europrådets generalsekretær erklære, at denne artikels stk. 1 kun finder anvendelse på prædikatforbrydelser eller kategorier af sådanne forbrydelser, der er opregnet i denne erklæring.

KAPITEL III

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Del 1

Principper for internationalt samarbejde

Artikel 7

Generelle principper og foranstaltninger

i forbindelse med internationalt samarbejde

1. Parterne skal samarbejde med hinanden i videst muligt omfang i forbindelse med efterforskning og foranstaltninger med henblik på konfiskation af redskaber og udbytte.

2. Enhver part skal vedtage sådanne lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at sætte den i stand til på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel, at efterkomme anmodninger:

a. om konfiskation af bestemte formuegoder, der repræsenterer udbytte eller redskaber, samt om konfiskation af udbytte, der består i krav om at betale en sum penge, der svarer til værdien af udbyttet,

b. om efterforskningsbistand og foreløbige foranstaltninger med henblik på en af de to former for konfiskation, der er nævnt i ovenstående pkt. a.

Del 2

Efterforskningsbistand

Artikel 8

Pligt til at bistå

Parterne skal - efter anmodning - i videst muligt omfang yde hinanden bistand i forbindelse med identifikation og eftersporing af redskaber, udbytte og andre formuegoder, der skal konfiskeres. En sådan bistand skal omfatte enhver foranstaltning til tilvejebringelse eller sikring af bevis vedrørende de nævnte formuegoders eksistens, opbevaringssted eller bevægelser, art, juridisk status eller værdi.

Artikel 9

Gennemførelse af bistand

Den i artikel 8 omhandlede bistand skal ydes som tilladt ved og i overensstemmelse med den anmodede parts nationale ret og, i det omfang det ikke er uforeneligt med national ret, i overensstemmelse med de procedurer, der er specificeret i anmodningen.

Artikel 10

Uanmodede oplysninger

Uden præjudice for sin egen efterforskning eller retsforfølgning kan en part uden forudgående anmodning sende en anden part oplysninger vedrørende redskaber og udbytte, når den finder, at afgivelse af sådanne oplysninger kan bistå den modtagende part med at iværksætte eller gennemføre efterforskning eller andre skridt eller kan føre til en anmodning fra denne part i henhold til dette kapitel.

Del 3

Foreløbige foranstaltninger

Artikel 11

Pligt til at træffe foreløbige foranstaltninger

1. På anmodning af en anden part, der har iværksat strafferetlig forfølgning eller retlige skridt med henblik på konfiskation, skal en part træffe de nødvendige foreløbige foranstaltninger som f.eks. fastfrysning eller beslaglæggelse med henblik på at forhindre handel med, overførsel af eller råden over formuegoder, der - på et senere stadium - kan gøres til genstand for en anmodning om konfiskation, eller som ville kunne tjene til at efterkomme anmodningen.

En part, der har modtaget en anmodning om konfiskation i medfør af artikel 13, skal efter anmodning træffe de i denne artikels stk. 1 omhandlede foranstaltninger for så vidt angår de formuegoder, som anmodningen vedrører, eller som ville kunne tjene til at efterkomme anmodningen.

Artikel 12

Gennemførelsen af foreløbige foranstaltninger

1. De i artikel 11 nævnte foreløbige foranstaltninger skal gennemføres som tilladt i henhold til og i overensstemmelse med den anmodede parts nationale lovgivning og, i det omfang det ikke er uforeneligt med national ret, i overensstemmelse med de procedurer, der er specificeret i anmodningen.

2. Før den anmodede part ophæver en foreløbig foranstaltning iværksat i henhold til denne artikel skal den, når det er muligt, give den anmodende part lejlighed til at fremføre sine grunde til støtte for en fortsættelse af foranstaltningen.

Del 4

Konfiskation

Artikel 13

Pligt til at konfiskere

1. En part, der har modtaget en anmodning fra en anden part om konfiskation vedrørende redskaber eller udbytte, der befinder sig inden for dens område, skal:

a. fuldbyrde en kendelse om konfiskation afsagt af den anmodende part i relation til sådanne redskaber eller udbytte, eller

b. forelægge anmodningen for sine kompetente myndigheder med henblik på at få en kendelse om konfiskation og, såfremt en sådan kendelse opnås, fuldbyrde den.

2. Med henblik på anvendelse af denne artikels stk 1.b skal enhver part, når det måtte være nødvendigt, være bemyndiget til at anlægge sag om konfiskation i henhold til sin egen gældende ret.

3. Bestemmelserne i denne artikels stk. 1 finder også anvendelse på konfiskation, der består i et krav om at betale et pengebeløb, der svarer til værdien af udbytte, såfremt de formuegoder, i relation til hvilke konfiskation kan gennemføres, befinder sig inden for den anmodede parts område. I forbindelse med fuldbyrdelse af konfiskation i medfør af stk. 1 skal den anmodede part i sådanne tilfælde, såfremt der ikke sker betaling, gøre kravet gældende i relation til alle former for formuegoder, hvori kravet kan realiseres.

4. Såfremt en anmodning om konfiskation vedrører et bestemt formuegode, kan parterne aftale, at den anmodede part kan fuldbyrde konfiskationen i form af et krav om at betale et pengebeløb, der svarer til værdien af dette formuegode.

Artikel 14

Gennemførelse af konfiskation

1. Procedurerne for at opnå og gennemføre konfiskation i henhold til artikel 13 skal være fastsat i henhold til den anmodede parts ret.

2. Den anmodede part skal være bundet af konstaterede kendsgerninger, for så vidt at de er fastslået ved domfældelse eller anden retlig afgørelse inden for den anmodende parts område, eller i det omfang, at en sådan domfældelse eller anden retlig afgørelse indirekte er baseret på disse.

3. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at denne artikels stk. 2 kun skal finde anvendelse med forbehold af dens forfatningsmæssige principper og de grundlæggende principper i dens retssystem.

4. Såfremt konfiskationen består i et krav om at betale et pengebeløb, skal den anmodede parts kompetente myndighed omregne dette beløb til denne parts valuta til den kurs, der gælder på det tidspunkt, hvor beslutningen om at fuldbyrde konfiskationen træffes.

5. I tilfælde af artikel 13, stk. 1.a, skal alene den anmodende part have ret til at træffe beslutning om en eventuel anmodning om fornyet prøvelse af konfiskationskendelsen.

Artikel 15

Konfiskerede formuegoder

Alle formuegoder, der konfiskeres af den anmodede part, skal denne part disponere over i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, medmindre andet aftales mellem parterne.

Artikel 16

Ret til tvangsfuldbyrdelse og

maksimumbeløb for konfiskation

1. En anmodning om konfiskation, der fremsættes i henhold til artikel 13, berører ikke den amodende parts ret til selv at tvangsfuldbyrde konfiskationskendelsen.

2. Intet i denne konvention skal fortolkes som tilladende, at den totale konfiskationsværdi overstiger det beløb, der er anført i konfiskationskendelsen. Såfremt en part finder, at dette kunne finde sted, skal de berørte parter rådføre sig med hinanden for at undgå dette.

Artikel 17

Fængselsstraf som alternativt middel

Den anmodede part kan ikke pålægge fængselsstraf som alternativt retsmiddel eller andre foranstaltninger, der begrænser en persons frihed, som følge af en anmodning i henhold til artikel 13, såfremt den anmodende part har anført dette i anmodningen.

Del 5

Nægtelse eller udsættelse af samarbejde

Artikel 18

Grunde til nægtelse

1. Samarbejde i henhold til dette kapitel kan nægtes, såfremt:

a. den foranstaltning, der anmodes om, ville være i strid med grundlæggende principper i den anmodede parts retssystem, eller

b. efterkommelse af anmodningen vil kunne præjudicere den anmodede parts suverænitet, sikkerhed, ordre public eller andre væsentlige interesser, eller

c. betydningen af den sag, som anmodningen vedrører, efter den anmodede parts opfattelse ikke berettiger den foranstaltning, der anmodes om, eller

d. den lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, er en politisk eller skattemæssig lovovertrædelse, eller

e. den anmodede part finder, at iværksættelse af den foranstaltning, der anmodes om, ville være i strid med princippet »ne bis in idem«, eller

f. den lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, ikke ville være ulovlig i henhold til den anmodede parts lovgivning, såfremt den var begået inden for dens kompetenceområde. Dog finder den begrundelse for nægtelse af samarbejde kun anvendelse på samarbejde i henhold til Del 2, såfremt den bistand, der anmodes om, medfører tvangsforanstaltninger.

2. Samarbejde i henhold til Del 2, for så vidt den bistand, der anmodes om, medfører tvangsforanstaltninger, samt i henhold til dette kapitels Del 3 kan også nægtes, såfremt de foranstaltninger, der anmodes om, ikke ville kunne træffes i henhold til den anmodede parts lovgivning med henblik på efterforskning eller retsforfølgning, hvis det havde drejet sig om en tilsvarende sag under dennes egen lovgivning.

3. Såfremt den anmodede parts lovgivning kræver det, kan samarbejde i henhold til Del 2, for så vidt den bistand, der anmodes om, medfører tvangsforanstaltninger, samt i henhold til dette kapitels Del 3 også nægtes, såfremt de foranstaltninger, der anmodes om, eller andre foranstaltninger, der har lignende virkninger, ikke ville være tilladt i henhold til den anmodende parts lovgivning eller, for så vidt angår den anmodende parts kompetente myndigheder, såfremt anmodningen ikke er bemyndiget af enten en dommer eller anden retlig myndighed, herunder offentlige anklagere, der beskæftiger sig med lovovertædelser.

4. Samarbejde i henhold til Del 4 kan også nægtes, såfremt:

a. konfiskation ikke i henhold til den anmodede parts lovgivning kan bringes i anvendelse for den type lovovertrædelse, som anmodningen vedrører, eller

b. det, uden præjudice for den i artikel 13, stk. 3, omhandlede pligt, ville være i modstrid med principperne i den anmodede parts lovgivning vedrørende grænserne for konfiskation for så vidt angår forholdet mellem en lovovertrædelse og:

i. en økonomisk fordel, der kunne betegnes som udbytte af den, eller

ii. formuegoder, der kunne betegnes som redskaber, eller

c. konfiskation i henhold til den anmodede parts lovgivning ikke længere kan kræves eller gennemføres på grund af forældelse, eller

d. anmodningen ikke vedrører en tidligere domfældelse eller en afgørelse af retlig karakter eller en erklæring i en sådan afgørelse om, at en eller flere lovovertrædelser er blevet begået, på grundlag af hvilken der er blevet afsagt kendelse om eller fremsat anmodning om konfiskation, eller

e. konfiskation enten ikke kan tvangsfuldbyrdes inden for den anmodende parts område, eller at kendelsen om konfiskation stadig kan kæres på almindelig vis, eller

f. anmodningen vedrører en konfiskationskendelse, der er resultatet af en kendelse afsagt in absentia, dvs. uden tilstedeværelse af den person, mod hvem kendelsen blev afsagt, og såfremt den retssag, der blev ført af den anmodende part, og som førte til kendelsen, efter den anmodede parts opfattelse ikke opfyldte mindstekravene til retten til forsvar, som anerkendes som en ret, som enhver, mod hvem der rejses sigtelse, har.

5. For så vidt angår denne artikels stk. 4.f skal en kendelse ikke anses for at være afgivet in absentia, såfremt:

a. den er blevet stadfæstet eller afsagt efter indsigelse fra den pågældende person, eller

b. den er blevet afsagt i en appelsag, forudsat at kendelsen blev appelleret af den pågældende person.

For så vidt angår denne artikels stk. 4.f skal den anmodede part - ved afgørelsen af, om mindstekravene til retten til forsvar er opfyldt - tage hensyn til den kendsgerning, at den pågældende person med forsæt har søgt at unddrage sig retfærdigheden, eller den kendsgerning, at den pågældende efter at have haft mulighed for at gøre retlig indsigelse mod den in absentia afsagte kendelse har valgt ikke at gøre dette. Det samme gælder, såfremt den pågældende person efter behørigt at være indstævnet vælger ikke at give møde eller anmode om en udsættelse.

7. En part kan ikke påberåbe sig bankhemmeligheden som begrundelse for at nægte samarbejde i henhold til dette kapitel. Såfremt det kræves i henhold til national lovgivning, kan en part kræve, at en anmodning om samarbejde, som medfører ophævelse af bankhemmeligheden, godkendes af en dommer eller anden retlig myndighed, herunder offentlige anklagere, der beskæftiger sig med lovovertædelser.

8. Uden præjudice for den begrundelse for nægtelse, der er omhandlet i denne artikels stk. 1.a.:

a. skal den kendsgerning, at den person, som efterforskningen er rettet imod, eller som konfiskationskendelsen gælder, er en juridisk person, ikke kunne påberåbes af den anmodede part som en hindring for at indgå samarbejde i henhold til dette kapitel,

b. skal den kendsgerning, at den fysiske person, mod hvem en kendelse om konfiskation af udbytte er blevet afsagt, senere er død, eller den kendsgerning, at en juridisk person, mod hvem en kendelse om konfiskation af udbytte er afsagt, senere er blevet opløst, ikke kunne påberåbes som en hindring for at yde bistand i henhold til artikel 13, stk. 1.a.

Artikel 19

Udsættelse

Den anmodede part kan udsætte foranstaltninger i henhold til en anmodning, såfremt disse foranstaltninger ville præjudicere dens myndigheders efterforskning eller retsforfølgning.

Artikel 20

Delvis eller betinget efterkommelse

af en anmodning

Før en part nægter eller udsætter samarbejde i henhold til dette kapitel, skal den om fornødent efter at have konsulteret den anmodende part overveje, hvorvidt anmodningen kan efterkommes delvis eller på sådanne betingelser, som den måtte finde nødvendige.

Del 6

Notifikation af beskyttelse af

tredjemands rettigheder

Artikel 21

Notifikation vedrørende dokumenter

1. Parterne skal yde hinanden størst mulig gensidig bistand i forbindelse med forkyndelse af retlige dokumenter til personer, der berøres af midlertidige foranstaltninger og konfiskation.

2. Intet i denne artikel har til hensigt at influere på:

a. muligheden for at fremsende retlige dokumenter gennem postvæsenet direkte til personer i udlandet,

b. mulighederne for, at den oprindelige parts retspersonale, embedsmænd eller andre kompetente myndigheder kan foretage forkyndelse af retlige dokumenter direkte gennem denne parts konsulære myndigheder eller gennem den modtagende parts retspersonale, embedsmænd eller andre kompetente myndigheder,

medmindre den modtagende part afgiver en erklæring om det modsatte til Europarådets generalsekretær på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3. Ved forkyndelse af retlige dokumenter over for personer i udlandet, der berøres af midlertidige foranstaltninger eller konfiskationskendelser, der er afsagt inden for den afsendende parts område, skal denne part angive, hvilke retsmidler der kan bringes i anvendelse i henhold til dens lovgivning over for sådanne personer.

Artikel 22

Anerkendelse af udenlandske afgørelser

1. Ved behandling af en anmodning om samarbejde i henhold til Del 3 og 4 skal den anmodede part anerkende enhver retlig afgørelse truffet inden for den anmodende parts område for så vidt angår rettigheder, der påberåbes af tredjemand.

2. Anerkendelse kan nægtes, såfremt:

a. tredjemand ikke havde rimelig lejlighed til at gøre sine rettigheder gældende, eller

b. afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der allerede er truffet inden for den anmodede parts område, vedrørende samme sag, eller

c. den er uforenelig med den anmodede parts ordre public, eller

d. afgørelsen blev truffet i modstrid med bestemmelser vedrørende enekompetence fastsat i den anmodede parts lovgivning.

Del 7

Proceduremæssige og andre generelle regler

Artikel 23

Central myndighed

1. Parterne skal udpege en central myndighed eller om nødvendigt flere centrale myndigheder, der skal være ansvarlige for at afsende og besvare anmodninger, der rejses i henhold til dette kapitel, efterkommelse af sådanne anmodninger eller videregivelse af dem til de myndigheder, der har kompetence til at efterkomme dem.

2. Enhver part skal på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument give Europarådets generalsekretær meddelelse om navn og adresse på de myndigheder, der udpeges i medfør af stk. 1 i denne artikel.

Artikel 24

Direkte kommunikation

1. De centrale myndigheder skal kommunikere direkte med hinanden.

2. I hastende tilfælde kan anmodninger eller meddelelser i henhold til dette kapitel sendes direkte af den anmodende parts retlige myndigheder, herunder offentlige anklagere, til den anmodede parts tilsvarende myndigheder. I sådanne tilfælde skal der samtidig sendes en kopi til den anmodede parts centrale myndighed gennem den anmodende parts centrale myndighed.

3. Enhver anmodning eller meddelelse i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2 kan ske gennem International Criminal Police Organisation (Interpol).

4. Såfremt en anmodning afgives i medfør af denne artikels stk. 2, og myndigheden ikke har kompetence til at behandle anmodningen, skal den henvise anmodningen til den kompetente nationale myndighed og straks informere den anmodende part om, at den har gjort dette.

5. Anmodninger eller meddelelser i henhold til dette kapitels Del 2, som ikke medfører tvangsforanstaltninger, kan fremsendes direkte af den anmodende parts kompetente myndigheder til den anmodede parts kompetente myndigheder.

Artikel 25

Formaliteter og sprog i forbindelse med anmodninger

1. Alle anmodninger i henhold til dette kapitel skal være skriftlige. Moderne telekommunikationsmidler som f.eks. telefax kan benyttes.

2. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 3 kan der ikke kræves oversættelser af anmodninger eller støttedokumenter.

3. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - over for Europarådets generalsekretær afgive en erklæring om, at den forbeholder sig ret til at kræve, at anmodninger rettet til den og dokumenter til støtte for en sådan anmodning ledsages af en oversættelse til dens eget sprog eller til et af Europarådets officielle sprog eller til et af disse sprog, som parten måtte angive. Den kan ved denne lejlighed erklære sig rede til at acceptere oversættelse til ethvert andet sprog, som den måtte angive. De øvrige parter kan anvende reciprocitetsreglen.

Artikel 26

Legalisering

Dokumenter, der fremsendes i forbindelse med gennemførelsen af dette kapitel, skal være fritaget for alle legaliseringsformaliteter.

Artikel 27

Anmodningens indhold

1. Enhver anmodning om samarbejde i henhold til dette kapitel skal specificere:

a. den myndighed, der retter forespørgslen, og den myndighed, der står for efterforskningen eller retsforfølgningen,

b. genstand og begrundelse for anmodningen,

c. de forhold, herunder relevante kendsgerninger (som. f.eks. dato og sted for samt nærmere omstændigheder i forbindelse med lovovertrædelsen), som efterforskningen eller retsforfølgningen har relation til, undtagen i tilfælde af en anmodning om notifikation,

d. for så vidt anmodningen medfører tvangsforanstaltninger:

i. teksten til lovbestemmelserne eller, såfremt dette ikke er muligt, en redegørelse vedrørende de retsregler, der finder anvendelse, og

ii. en angivelse af, at den foranstaltning, der anmodes om, eller eventuelle andre foranstaltninger, der har samme følgevirkninger, kan træffes inden for den anmodende parts område i henhold til dens egen lovgivning,

e. hvor det er nødvendigt og i det omfang, at det er muligt:

i. detaljerede oplysninger vedrørende den eller de berørte personer, herunder navn, fødselsdato og -sted, nationalitet og opholdssted og, såfremt det drejer sig om en juridisk person, hjemstedet, og

ii. de formuegoder, i relation til hvilke der anmodes om samarbejde, hvor de befinder sig, deres tilknytning til den eller de berørte personer, eventuel tilknytning til lovovertrædelsen samt eventuelle andre til rådighed værende oplysninger om andre personers rettigheder over formuegoderne, og

f. en eventuel særlig procedure, som den anmodende part ønsker fulgt.

2. En anmodning om foreløbige foranstaltninger i henhold til Del 3 i relation til beslaglæggelse af formuegoder, der kan gøres til genstand for realisering i medfør af en konfiskationskendelse, der består i et krav om at betale et pengebeløb, skal også angive det maksimumbeløb, som søges inddrevet på grundlag af de pågældende formuegoder.

3. Udover de i stk. 1 anførte angivelser skal enhver anmodning i henhold til Del 4 indeholde:

a. i tilfælde af artikel 13, stk. 1.a:

i. en bekræftet genpart af konfiskationskendelsen afsagt af en domstol inden for den anmodende parts område og en erklæring vedrørende grundlaget for afsigelsen af kendelsen, såfremt disse grunde ikke er angivet i selve kendelsen,

ii. en attestation fra den anmodende parts kompetente myndighed om, at konfiskationskendelsen kan tvangsfuldbyrdes, og at den ikke på sædvanlig måde kan appelleres,

iii. oplysning om, i hvilket omfang der anmodes om tvangsfuldbyrdelse af kendelsen, samt

iv. oplysninger om nødvendigheden af at træffe foreløbige foranstaltninger.

b. i tilfælde af artikel 13, stk. 1.b, en redegørelse for de kendsgerninger, som den anmodende part påberåber sig, og som er tilstrækkelige til at sætte den anmodede part i stand til at anmode om en sådan kendelse i henhold til dens nationale lovgivning,

c. såfremt tredjemand har haft lejlighed til at gøre krav gældende, dokumentation for, at dette har været tilfældet.

Artikel 28

Mangelfulde anmodninger

1. Såfremt en anmodning ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel, eller de afgivne oplysninger ikke er tilstrækkelige til at gøre det muligt for den anmodede part at behandle anmodningen, kan denne part bede den anmodende part om at ændre anmodningen eller at supplere den med yderligere oplysninger.

2. Den anmodede part kan fastsætte en tidsfrist for modtagelse af sådanne ændringer eller oplysninger.

3. Medens den afventer de krævede ændringer eller oplysninger i relation til en anmodning i henhold til dette kapitels Del 4, kan den anmodede part træffe enhver af de i dette kapitels Del 2 eller 3 omhandlede foranstaltninger.

Artikel 29

Flere anmodninger

1. Såfremt den anmodede part modtager mere end en anmodning i henhold til dette kapitels Del 3 eller 4 vedrørende den samme person eller de samme formuegoder, skal eksistensen af flere anmodninger ikke forhindre, at den anmodede part behandler disse anmodninger og herunder træffer foreløbige foranstaltninger.

2. I tilfælde af flere anmodninger i henhold til dette kapitels Del 4 skal den anmodede part overveje at konsultere de anmodende parter.

Artikel 30

Pligt til at give begrundelser

Den anmodede part skal begrunde enhver beslutning om at nægte, udsætte eller fastsætte betingelser for samarbejde i henhold til dette kapitel.

Artikel 31

Oplysning

1. Den anmodede part skal straks oplyse den anmodende part om:

a. foranstaltninger, der iværksættes i medfør af en anmodning i henhold til dette kapitel,

b. slutresultatet af foranstaltninger, der gennemføres på grundlag af anmodningen,

c. en afgørelse om at nægte eller udsætte samarbejde i henhold til dette kapitel eller om helt eller delvis at fastsætte betingelser for et sådant samarbejde,

d. eventuelle omstændigheder, som gør det umuligt at gennemføre den foranstaltning, der anmodes om, eller som vil kunne forsinke den væsentligt, og

e. i tilfælde af foreløbige foranstaltninger, der træffes i medfør af en anmodning i henhold til dette kapitels Del 2 eller 3, sådanne bestemmelser i henhold til dens nationale lovgivning, som automatisk ville medføre ophævelse af den foreløbige foranstaltning.

2. Den anmodende part skal straks oplyse den anmodede part om:

a. en ny kendelse eller andre omstændigheder, som medfører, at konfiskationskendelsen ophører helt eller delvis med at kunne tvangsfuldbyrdes, og

b. enhver udvikling af faktuel eller juridisk art, som gør, at en foranstaltning i henhold til dette kapitel ikke længere er berettiget.

3. Såfremt en part på grundlag af samme konfiskationskendelse anmoder om konfiskation inden for mere end en parts område, skal den oplyse alle parter, der er berørt af en tvangsfuldbyrdelse af kendelsen, om anmodningen.

Artikel 32

Restriktioner vedrørende anvendelse

1. Den anmodede part kan gøre efterkomelse af en anmodning betinget af, at de indhentede oplysninger eller beviser ikke uden dens forudgående samtykke anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

2. Enhver part kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær erklære, at oplysninger eller beviser, som den fremskaffer i henhold til dette kapitel, ikke uden dens forudgående samtykke må anvendes eller overdrages af den anmodende parts kompetente myndigheder til brug for anden efterforskning eller retsforfølgning end den, der er anført i anmodningen.

Artikel 33

Fortrolighed

1. Den anmodende part kan kræve, at den anmodede part skal behandle kendsgerninger i forbindelse med og indholdet af en anmodning fortroligt bortset fra i det omfang, det er nødvendigt for at efterkomme anmodningen. Såfremt den anmodede part ikke kan opfylde kravet om fortrolighed, skal den straks oplyse den anmodende part herom.

2. Den anmodende part skal, såfremt det ikke er i strid med principperne i dens nationale lovgivning, og såfremt den bliver anmodet herom, behandle beviser og oplysninger, som tilvejebringes af den anmodede part, fortroligt bortset fra i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til den efterforskning eller retsforfølgning, der er beskrevet i anmodningen.

3. Med forbehold af bestemmelserne i dens nationale lovgivning skal en part, der har modtaget uanmodede oplysninger i henhold til artikel 10, overholde eventuelle krav om fortrolighed, som måtte rejses af den part, der afgiver disse oplysninger. Såfremt den anden part ikke kan efterkomme et sådant krav, skal den straks oplyse den part, der fremsender oplysningerne, herom.

Artikel 34

Omkostninger

De almindelige omkostninger i forbindelse med at efterkomme en anmodning skal afholdes af den anmodede part. Såfremt efterkommelse af en anmodning kræver omkostninger af betydeligt omfang eller ekstraordinær karakter, skal parterne konsultere hinanden med henblik på at aftale vilkårene for efterkommelse af anmodnigen, og hvorledes omkostningerne skal afholdes.

Artikel 35

Erstatning

1. Når der af en person er rejst sag om erstatningspligt som følge af en handling eller undladelse i forbindelse med samarbejde i henhold til dette kapitel, skal de berørte parter overveje at konsultere hinanden med henblik på, hvor det er hensigtsmæssigt, at afgøre fordelingen af den erstatning, der eventuelt skal betales.

2. En part, der er blevet involveret i en erstatningssag, skal bestæbe sig på at informere den anden part om en sådan retssag, såfremt denne part kunne have en interesse i sagen.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle Europrådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, der har deltaget i dens udarbejdelse. Disse stater kan udtrykke deres samtykke til at være bundet af den:

a. ved undertegnelse uden forbehold for så vidt angår ratifikation eller godkendelse, eller

b. ved undertegnelse med forbehold for ratifikation eller godkendelse efterfulgt af ratifikation eller godkendelse.

2. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

3. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter den dato, hvor tre stater, hvoraf mindst to er medlemmer af Europarådet, har udtrykt deres samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.

4. For så vidt angår enhver undertegnende stat, der efterfølgende udtrykker samtykke til at være bundet af den, træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for dens tilkendegivelse af at ville være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1.

Artikel 37

Tiltrædelse af konventionen

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets Ministerkomite efter at have konsulteret de kontraherende parter opfordre enhver stat, der ikke er medlem af Europarådet, og som ikke har deltaget i dens udarbejdelse, til at tiltræde konventionen ved beslutning truffet med det flertal, der er fastsat i artikel 20.d i Europarådets statut, og med enstemmighed blandt repræsentanterne for de kontraherende stater, der er berettiget til at sidde i komiteen.

2. For så vidt angår tiltrædende stater træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 38

Territorialt anvendelsesområde

1. Enhver stat kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - angive, inden for hvilket område eller hvilke områder denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver stat kan på et senere tidspunkt ved erklæring til Europarådets generalsekretær udvide anvendelsen af denne konvention til ethvert andet område, der er angivet i erklæringen. For så vidt angår et sådant område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan erklæring.

3. Enhver erklæring, der afgives i henhold til ovenstående to stykker, kan for så vidt angår ethvert område, der er anført i en sådan erklæring, tilbagetrækkes ved notifikation stilet til generalsekretæren. Tilbagetrækningen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder fra datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifkation.

Artikel 39

Forholdet til andre konventioner og aftaler

1. Denne konvention berører ikke rettigheder og forpligtelser, der følger af internationale, multilaterale konventioner vedrørende særlige forhold.

2. Parterne til denne konvention kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med hinanden vedrørende de forhold, der er omhandlet i denne konvention, med henblik på at supplere eller bestyrke dens bestemmelser eller fremme gennemførelsen af de principper, som den indeholder.

3. Såfremt to eller flere parter allerede har indgået en aftale eller traktat for så vidt angår et spørgsmål, der er omhandlet i denne konvention, eller på anden måde har etableret indbyrdes relationer for så vidt angår dette spørgsmål, er de berettiget til at lade denne aftale eller traktat finde anvendelse - eller lade regulere på samme måde - i stedet for denne konvention, såfremt det fremmer internationalt samarbejde.

Artikel 40

Forbehold

1. En stat kan - på tidspunktet for undertegnelse eller ved deponeringen af sit ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument - erklære, at den vil benytte sig af en eller flere af de forbehold, der nævnes i artikel 2, stk. 2, artikel 6, stk. 4, artikel 14, stk. 3, artikel 21, stk. 2, artikel 25, stk. 3, og artikel 32, stk. 2. Der kan ikke tages andre forbehold.

2. Enhver stat, der har taget forbehold i henhold til ovenstående stykke, kan helt eller delvis tilbagetrække et sådant forbehold ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær. Tilbagetrækkelsen træder i kraft på datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan notifikation.

3. En part, der har taget forbehold for så vidt angår en bestemmelse i denne konvention, kan ikke kræve, at en anden part bringer denne bestemmelse i anvendelse. Den kan dog, såfremt dens forbehold er delvis eller betinget, kræve, at bestemmelsen bringes i anvendelse i det omfang, den selv har accepteret den.

Artikel 41

Ændringer

1. Ændringer til denne konvention kan foreslås af enhver part, og Europarådets generalsekretær skal give underretning herom til Europarådets medlemsstater og til enhver ikke-medlemsstat, som har tiltrådt eller er blevet opfordret til at tiltræde denne konvention i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 37.

2. Der skal gives underretning til European Committee on Crime Problems (Europarådets Strafferetskomite) om enhver ændring, der foreslås af en part, og denne komite skal forelægge Ministerkomiteen en udtalelse om den foreslåede ændring.

3. Ministerkomiteen skal behandle den foreslåede ændring og den udtalelse, der er afgivet af European Committee on Crime Problems, og kan vedtage ændringen.

4. Teksten til enhver ændring, der vedtages af Ministerkomiteen i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, skal fremsendes til parterne til godkendelse.

5. Enhver ændring, der vedtages i overensstemmelse med denne artikels stk. 3, træder i kraft den tredivte dag efter, at alle parter har underrettet generalsekretæren om deres godkendelse deraf.

Artikel 42

Afgørelse af tvister

1. Europarådets European Committee on Crime Problems skal holdes underrettet om fortolkning og anvendelse af dennne konvention.

2. I tilfælde af tvist mellem parter for så vidt angår fortolkning eller anvendelse af denne konvention skal de forsøge at afgøre tvisten ved forhandling eller andre fredelige midler efter eget valg, herunder indbringelse af tvisten for European Committee on Crime Problems, for en voldgiftsinstans, hvis afgørelse skal være bindende for parterne, eller for Den Internationale Domstol, efter aftale mellem de berørte parter.

Artikel 43

Opsigelse

1. Enhver part kan på ethvert tidspunkt opsige denne konvention ved notifikation stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter udløbet af en periode på tre måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af notifikationen.

3. Denne konvention skal imidlertid fortsat finde anvendelse på tvangsfuldbyrdelse i henhold til artikel 14 af konfiskation, som der er anmodet om i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention før datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Artikel 44

Notifikationer

Europarådets generalsekretær skal notificere Europarådets medlemsstater og enhver stat, der har tiltrådt denne konvention, om:

a. undertegning,

b. deponering af ratifikations-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter,

c. datoen for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 36 og 37,

d. forbehold taget i medfør af artikel 40, stk. 1,

e. enhver anden handling, notifikation eller meddelelse vedrørende denne konvention.

Parterne har - efter behørigt at være bemyndiget hertil - undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 8. november 1990 på engelsk og fransk, idet begge tekster skal have samme gyldighed, i et enkelt eksemplar, der deponeres i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær fremsender bekræftede genparter heraf til Europarådets medlemsstater, til de ikke-medlemsstater, der har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt til de medlemsstater, der er blevet opfordret til at tiltræde den.

Givet på Christiansborg Slot, den 24. april 1996

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bjørn Westh

Officielle noter

Ingen

Redaktionel note
  • Lovtidende A, hæfte nr. 60, er omtrykt den 01.05.1996 på grund af en håndteringsfejl, der alene havde betydning for den trykte udgave af loven.