Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas regering

    VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


     § 1. Overenskomst af 12. december 1995 mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt angår indkomst- og formueskatter, kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

     Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 30.

     Stk. 3. Den mellem Danmark og Argentina den 15. december 1948 indgåede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning af indtægter, der hidrører fra skibs- og luftfartsvirksomhed, skal ophøre med at have virkning i overensstemmelse med artikel 30, stk. 3.

     § 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

     § 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 22. maj 1996

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

    /Carsten Koch

OVERENSKOMST

mellem

Kongeriget Danmarks regering og

Republikken Argentinas regering

til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomst- og formueskatter

OVERENSKOMST

mellem

Kongeriget Danmarks regering og

Republikken Argentinas regering

til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Kongerigets Danmarks regering og Republikken Argentinas regering, der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, er blevet enige om følgende:

I. Overenskomstens anvendelsesområde

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

     1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på hver af de kontraherende staters, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til hvorledes de opkræves.

     2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, skatter der pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

     3. De pågældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er især:

  • a) For Danmarks vedkommende:
  • (i) indkomstskatten til staten;
  • (ii) den kommunale indkomstskat;
  • (iii) den amtskommunale indkomstskat;
  • (iv) den særlige indkomstskat;
  • (v) kirkeskatten;
  • (vi) udbytteskatten;
  • (vii) renteskatten;
  • (viii) royaltyskatten;
  • (ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
  • (x) formueskatten til staten;

(herefter omtalt som »dansk skat«);

  • b) For Argentinas vedkommende:
  • (i) indkomstskatten (impuesto a las ganancias);
  • (ii) skatten på formuegoder (impuesto sobre los activos); og
  • (iii) skatten på personlige formuegoder (impuesto personal sobre los bienes no incorporados al proceso economico);

(herefter omtalt som »argentisk skat«).

     4. Overenskomsten skal også finde anvendelse også på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respek-tive skattelove.

II. Definitioner

Artikel 3

Almindelige definitioner

     1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

  • a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Argentina alt efter sammenhængen;
  • b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder de havområder, der støder op til Danmarks kystlinie i den udstrækning, Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder eller jurisdiktion herover i overensstemmelse med international ret; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • c) udtrykket »Argentina«, anvendt i geografisk betydning, indbefatter de havområder, der støder op til Argentinas kystlinie i den udstrækning, Argentina kan udøve suverænitetsrettigheder eller jurisdiktion herover i overensstemmelse med international ret.
  • d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;
  • e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
  • f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til transport af passagerer eller gods bortset fra tilfælde, hvor hovedformålet med transporten er at befordre passagerer eller gods mellem pladser i den anden kontraherende stat;
  • h) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:
  • (i) for så vidt angår Danmark, skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
  • (ii) for så vidt angår Argentina, »the Ministry of Economy and Works and Public Services, Secretary of Public Revenue«;
  • i) udtrykket »statsborger« betyder;
  • a) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;
  • b) enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver forening, der består i kraft af den i en kontraherende stat gældende lovgivning.

     2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i dennes stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

     2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

  • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
  • c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
  • d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

     3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater bestræbe sig på at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale og fastsætte de nærmere regler for overenskomstens anvendelse på en sådan person.

Artikel 5

Fast driftssted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

     2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

  • a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted; og
  • f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor efterforskning af eller udvinding af naturforekomster finder sted.

     3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter endvidere:

  • a) et bygnings-, anlægs-, montage- eller installationsarbejde eller tilsynsførende virksomhed i forbindelse dermed, men kun hvor arbejdet, projektet eller aktiviteten vedvarer i en periode på mere end 6 måneder;
  • b) et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser af rådgivende art, gennem ansatte eller andet personale, som er antaget af foretagendet til det formål, men kun, hvor virksomhed af den omhandlede art vedvarer (i forbindelse med samme eller et dermed forbundet projekt) i det pågældende land i en eller flere perioder, som tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12-månedersperiode.
  • c) fiskerivirksomhed, men kun hvor sådan virksomhed vedvarer i en periode på mere end 3 måneder inden for en 12-månedersperiode.

     4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter;
  • f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a) - e) nævnte virksomheder, forudsat at det faste driftssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

     5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende, i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i den anden kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne anden stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

     6. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Hvor imidlertid en repræsentant udelukkende eller næsten udelukkende udøver virksomhed på dette foretagendes vegne, skal han ikke anses for en uafhængig repræsentant i dette stykkes betydning.

     7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

     1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende og skal omfatte enhver option eller tilsvarende rettigheder med hensyn til denne. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til at efterforske eller udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster samt rettigheder til beløb, beregnet på grundlag af mængden eller værdien af produktionen fra sådanne forekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

     1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til:

  • a) dette faste driftssted; eller
  • b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem dette faste driftssted; eller
  • c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i den anden stat af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

Bestemmelserne i litra b) og c) finder ikke anvendelse, hvis foretagendet godtgør, at et sådant salg eller en sådan virksomhed ikke med rimelighed kunne være foretaget af dette faste driftssted.

     2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

     3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage de fradragsberettigede omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

     4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en kontraherende stat fra forsikringsvirksomhed (inklusive genforsikring), der angår ejendom, der befinder sig i den anden kontraherende stat eller personer, der er hjemmehørende i denne anden stat - på tidspunktet for indgåelsen af forsikringskontrakten - beskattes i denne anden stat, uafhængig af, om foretagendet udøver sin virksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted. Den skat, der opkræves i denne anden stat, skal imidlertid ikke overstige 2,5 pct. af bruttobeløbet af præmien.

     5. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

     6. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

     7. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

     8. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibsfart, luftfart og containere

     1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

     2. Sådan fortjeneste omfatter også indkomst ved anvendelse, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende materiel til transport af containere), anvendt til transport af varer i international trafik, hvis denne indkomst udgør en del af den fortjeneste, som er omhandlet i det foregående afsnit.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international driftsorganisation.

     4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

     1. I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver indkomst, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes indkomst og beskattes i overensstemmelse hermed.

     2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat i indkomsten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - indkomst, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede indkomst er indkomst, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af indkomsten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

     3. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse i tilfælde af svig, forsætlig fejl eller forsømmelse.

Artikel 10

Udbytter

     1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:

  • a) 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;
  • b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

     3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i den anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

     5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

     6. Intet i denne overenskomst skal forhindre en kontraherende stat i at påligne et selskabs fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i denne stat, en skat, som er et tillæg til den skat, som ville blive pålignet fortjenesten i et selskab, der er hjemmehørende i denne stat, forudsat, at denne tillægsskat ikke overstiger 10 pct. af denne fortjeneste, som ikke er blevet pålignet sådan tillægsskat i tidligere skatteår. Ved anvendelsen af denne bestemmelse betyder udtrykket »fortjeneste« den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i en kontraherende stat i et år og tidligere år efter fradrag for alle skatter - udover den omtalte tillægsskat-, der er pålignet sådan fortjeneste af denne stat.

Artikel 11

Renter

     1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat på pålignes må, såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 12 pct. af bruttobeløbet af renten.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

     3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2,

  • a) rente, der hidrører fra Argentina, skal være fritaget for argentinsk beskatning, når renten betales til:
  • (i) den danske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;
  • (ii) Danmarks Nationalbank; Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene; Dansk Eksportfinansieringsfond; Danmarks Skibskreditfond; eller
  • (iii) enhver anden institution, svarende til de under punkt (ii) nævnte, og som fra gang til gang måtte blive aftalt mellem de kompetente myndigheder i de kontraherende stater;
  • b) rente, der hidrører fra Danmark, skal være fritaget for dansk beskatning, når renten betales til:
  • (i) den argentinske stat, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et dertil hørende offentligt organ;
  • (ii) Argentinas Nationalbank (Banco de la Nacion Argentina); og Banken i Provinsen Buenos Aires (Banco de la Provincia de Buenos Aires);
  • (iii) enhver organisation, der oprettes i staten Argentina efter undertegnelsen af denne overenskomst, og som er af tilsvarende karakter som de i litra a) (ii) nævnte, der er oprettet i Danmark, (de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale afgøre, om en sådan organisation er af tilsvarende karakter); eller
  • c) rente, der hidrører fra en kontraherende stat vedrørende et lån med løbetid på ikke under 3 år, som en af de institutioner som er nævnt eller henvist til i litra a) eller litra b) har garanteret for - og som betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og rente, der hidrører fra en kontraherende stat og som betales til banker eller kreditinstitutter i den anden kontraherende stat vedrørende lån med særlig fordelagtige rentesatser og med en løbetid på mindst 3 år, kan kun beskattes i denne anden stat;
  • d) rente, der hidrører fra en kontraherende stat, kan kun beskattes i den anden kontraherende stat i tilfælde, hvor:
  • (i) modtageren er hjemmehørende i denne anden stat, og
  • (ii) denne modtager er et foretagende i denne anden stat, og er den retmæssige ejer af renten, og
  • (iii) renten er betalt i henhold til en gæld, der hidrører fra dette foretagendes salg på kredit af enhver handelsvare eller ethvert udstyr af industriel, kommerciel eller videnskabelig art til et foretagende i den førstnævnte stat, undtagen i tilfælde, hvor salget har fundet sted mellem, eller gælden består mellem forbundne personer.

     4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

     5. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

     6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

     7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

     1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, ikke overstige:

  • a) 3 pct. af bruttobeløbet, der betales for anvendelsen af, eller retten til at anvende nyheder;
  • b) 5 pct. af bruttobeløbet, der betales for anvendelsen af, eller retten til at anvende en ophavsret til et litterært, dramatisk, musikalsk eller andet kunstnerisk arbejde (men ikke indbefattet royalties med hensyn til spillefilm og optagelser på film eller videobånd eller andre gengivelsesmidler til anvendelse i forbindelse med fjernsynsudsendelser);
  • c) 10 pct. af bruttobeløbet, der betales for anvendelsen af, eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af, eller retten til at anvende, industrielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle eller videnskabelige erfaringer, og indbefatter betalinger for ydelse af teknisk bistand som defineret i stykke 3; og
  • d) 15 pct. af bruttobeløbet af royalties i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af disse begrænsninger.

     3. Udtrykket »royalty« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende nyheder, enhver ophavsret til et litterært, dramatisk, musikalsk eller andet kunstnerisk arbejde, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer, og indbefatter betalinger for ydelse af teknisk bistand, men kun såfremt sådan bistand er ydet uden for den stat, hvorfra betalingerne hidrører, og betalinger af enhver art med hensyn til spillefilm og optagelser på film eller videobånd eller andre gengivelsesmidler til anvendelse i forbindelse med fjernsynsudsendelser.

     4. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

     5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

     6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

     1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

     3. Fortjeneste ved afhændelse af ethvert formuegode, der er anvendt til økonomiske formål i en kontraherende stat af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, bortset fra de formuegoder, der er omfattet af stykkerne 1 og 2, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

     4. Fortjeneste oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne stat.

     5. Fortjeneste oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved afhændelse af aktier i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat. Den skat, der pålignes, må imidlertid ikke overstige:

  • a) 10 pct. af fortjenesten i tilfælde, hvor den direkte kapitalandel er på mindst 25 pct.;
  • b) 15 pct. i alle andre tilfælde.

     6. Med hensyn til kapitalgevinster oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af kapitalgevinsterne, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske luftfartsselskab (DDL).

     7. Fortjeneste, oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved afhændelse i den anden kontraherende stat af ethvert formuegode, der befinder sig i denne anden stat, bortset fra de formuegoder, der er omfattet af de foranstående stykker i denne artikel, kan beskattes i begge de kontraherende stater i overensstemmelse med deres gældende lovgivning.

     8. Fortjeneste ved afhændelse af ethvert formuegode, bortset fra de, der er omfattet af de foranstående stykker, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

     9. I tilfælde, hvor en fysisk person, der har været hjemmehørende i en kontraherende stat for en periode af 5 år eller mere, er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal intet i denne artikel berøre den førstnævnte kontraherende stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte formueforøgelse, som denne person har opnået i forbindelse med aktier indtil tidspunktet for flytning af personens skattemæssige hjemsted.

I tilfælde, hvor aktierne derefter af afhændet og gevinsten ved en sådan afhændelse er beskattet i den anden kontraherende stat i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal denne anden stat indrømme fradrag i skatten af indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i den førstnævnte stat.

Et sådant fradrag skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, således som denne skat er beregnet inden indrømmelsen af fradraget, som kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i den førstnævnte stat i henhold til den første sætning i dette stykke.

Artikel 14

Frit erhverv

     1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Sådan indkomst kan imidlertid beskattes i den anden kontraherende stat, hvis:

  • a) han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed, men kun i det omfang indkomsten kan henføres til dette faste sted; eller
  • b) han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 90 dage inden for en 12-måneders-periode, men kun i det omfang indkomsten kan henføres til den virksomhed, der er udført i sådan eller sådanne perioder.

     2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

     1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

     2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger en periode på 183 dage i nogen 12 måneders-periode, der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår, og
  • b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

     3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik og som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

     4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

     1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

     2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst oppebåret ved virksomhed udøvet i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsmænd, hvis besøget i denne stat væsentligt er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 18

Pensioner og livrenter

     1.

  • a) Pensioner (og andre lignende vederlag), der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • b) alle udbetalinger, periodiske såvel som ikke-periodiske, der foretages i henhold til socialovgivningen i en kontraherende stat eller i henhold til en ordning med socialt sigte, oprettet af en kontraherende stat;
  • c) enhver livrente, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat

kan beskattes i begge kontraherende stater.

     2. Udtrykket »livrenter« betyder i denne artikel fastsatte beløb, der er periodisk betalbare til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi (der ikke er tjenesteydelser).

Artikel 19

Offentligt hverv

     1.

  • a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
  • b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende fysisk person, som:
  • (i) er statsborger i denne stat eller
  • (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

     2. Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 skal finde anvendelse på vederlag, der udbetales for tjenesteydelser i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

Andre indkomster

     1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.

     3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.

IV. Beskatning af formue

Artikel 22

Formue

     1. Formue bestående af fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Formue bestående af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     3. Formue bestående af ethvert formuegode, der er anvendt til økonomiske formål, bortset fra de formuegoder, der er omfattet af stykkerne 1 og 2, og som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

     4. Formue bestående af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

     5. Formue, der befinder sig i en kontraherende stat og som ejes af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, bortset fra sådan formue, der er omfattet af de foranstående stykker i denne artikel, kan beskattes i begge kontraherende stater i overensstemmelse med deres gældende lovgivning.

     6. Al anden formue, tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

     7. Med hensyn til formue, der ejes af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 4 kun finde anvendelse på den del af formuen, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 23

Virksomhed ud for kysten

     1. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse uden hensyn til enhver anden bestemmelse i denne overenskomst.

     2. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og som ud for kysten i den anden kontraherende stat udøver virksomhed i forbindelse med efterforskning eller indvinding af naturforekomster i havbunden og undergrunden i denne anden stat, skal, såfremt bestemmelserne i stykkerne 3 og 4 i denne artikel ikke finder anvendelse, anses for at udøve denne virksomhed gennem et fast driftssted eller et fast sted i denne anden stat.

     3. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en eller flere perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12 månedersperiode. Med hensyn til dette stykke skal imidlertid følgende gælde:

  • a) virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, skal anses for udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed i det væsentlige er den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
  • b) to foretagender skal anses for at være forbundne, hvis det ene direkte eller indirekte kontrolleres af det andet, eller begge direkte eller indirekte kontrolleres af en eller flere tredjepersoner.

     4. Fortjeneste, oppebåret af et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved transport af forsyninger eller mandskab til et sted, eller mellem steder, hvor der i en kontraherende stat udøves virksomhed i forbindelse med efterforskning eller indvinding af naturforekomster i havbunden og undergrunden, eller ved drift af bugserbåde og andre hjælpefartøjer, der er knyttet til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

     5.

  • a) Såfremt bestemmelserne under litra b) i dette stykke ikke finder anvendelse, kan gage, løn og lignende vederlag, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person for arbejde knyttet til efterforskning eller indvinding af naturforekomster i havbunden og undergrunden i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat i den udstrækning, lønarbejdet er udført uden for kysten i denne anden stat. Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis arbejdet er udført uden for kysten for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat og hvis det varer i en eller flere perioder, der sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders-periode.
  • b) Gage, løn og lignende vederlag, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person for arbejde, udført om bord på et skib eller luftfartøj, der transporterer forsyninger eller mandskab til et sted, eller mellem steder, hvor der i en kontraherende stat udøves virksomhed i forbindelse med efterforskning eller indvinding af naturforekomster i havbunden eller undergrunden, eller for arbejde, der udføres om bord på bugserbåde og andre hjælpefartøjer, der er knyttet til sådan virksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendet er hjemmehørende.

     6. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af:

  • a) rettigheder til efterforskning eller indvinding; eller
  • b) formuegoder, der befinder sig i den anden kontraherende stat og som anvendes i forbindelse med efterforskning eller indvinding af naturforekomster i havbunden og undergrunden, beliggende i denne anden stat

kan beskattes i denne anden stat.

I dette stykke betyder »rettigheder til efterforskning eller indvinding« rettigheder til aktiver, som skal udvindes ved efterforskningen eller indvindingen af naturforekomster i havbunden og undergrunden i den anden kontraherende stat, herunder rettigheder til andele i eller til fordele af sådanne aktiver.

V. Metoder til undgåelse af dobbeltbeskatning

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

     1. I Argentina:

  • a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Argentina, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Argentina
  • (i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Danmark;
  • (ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Danmark;
  • b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Danmark.

     2. I Danmark:

  • a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Argentina, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c) medfører andet,
  • (i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Argentina;
  • (ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Argentina;
  • b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Argentina;
  • c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Argentina, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Argentina, eller den formue, der ejes i Argentina.
  • d) Hvor der i medfør af lovgivningen i Argentina er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af argentinsk skat, der, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i denne overenskomst, skal betales af fortjeneste, som et dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted beliggende i Argentina, skal der i henhold til litra a) (i) og litra b) indrømmes fradrag i dansk skat for argentinsk skat, som om en sådan fritagelse eller nedsættelse ikke var blevet indrømmet. Det er en forudsætning herfor, at det faste driftssted driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke mere end 25 pct. at sådan fortjeneste består af renter og fortjeneste fra afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredjestater.
  • e) Bestemmelserne i litra d) skal finde anvendelse under forudsætning af, at nedsættelsen af eller fritagelsen for skat har hjemmel i nogle af de følgende bestemmelser i argentinsk lovgivning:

- lovene 19.640 og 22.095, inklusive lovene 20.560, 21.608 og 22.021 (og de love, der har udstrakt de ved lov 22.021 hjemlede skattebegunstigelser til andre provinser end dem, der oprindeligt var omfattet af den sidstnævnte lov), i det omfang de var gældende på datoen for undertegnelsen af denne overenskomst og ikke er blevet ændret senere, eller kun er ændret i så uvæsentligt omfang, at de ikke har ændret karakter generelt, eller

- enhver anden bestemmelse, der efterfølgende måtte blive indført og som hjemler en skattebegunstigelse, forudsat at der er truffet aftale mellem de kontraherende staters kompetente myndigheder om, at sådanne bestemmelser er af væsentlig tilsvarende karakter, på betingelse af, at de ikke senere er blevet ændret, eller kun er ændret i så uvæsentligt omfang, at deres karakter ikke er ændret generelt.

  • f) I tilfælde, hvor udbytte er betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Argentina, til en person (som er et selskab), der er hjemmehørende i Danmark, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det førstnævnte selskab, skal sådant udbytte være fritaget for skat i Danmark, forudsat at det udbyttebetalende selskab driver erhvervsmæssig virksomhed (bortset fra virksomhed inden for den finansielle sektor), og at ikke over 25 pct. af selskabets indkomst består af renter og fortjeneste fra afhændelse af aktier og obligationer eller består af fortjeneste, der hidrører fra tredje stater.
  • g) Bestemmelserne i litra d) og f) skal finde anvendelse i de første 10 år, hvori overenskomsten er gældende. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden for at afgøre, om denne periode skal forlænges. En sådan forlængelse skal være gældende fra den dato og under iagttagelse af sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende ophør, som fastsættes ved forhandling mellem de kontraherende stater gennem udveksling af noter ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige procedurer.

VI. Særlige bestemmelser

Artikel 25

Ikke-diskriminering

     1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

     2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold, især med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

     3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

     4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat.

     5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

     6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

     1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

     2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

     3. En kontraherende stat skal ikke, efter udløbet af de tidsfrister, der er fastsat i dens nationale lovgivning, og, i alle tilfælde efter 5 år fra udløbet af den skatteperiode, i hvilken den pågældende indkomst er indtjent, forhøje beskatningsgrundlaget for en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, ved i beskatningsgrundlaget at medtage indkomstelementer, der også er blevet pålagt skat i den anden kontraherende stat. Dette stykke skal ikke finde anvendelse i tilfælde af svig, forsætlig fejl eller forsømmelse.

     4. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

     5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

     1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retsforhandlinger eller i retsafgørelser.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

  • a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
  • b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

     1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til de områder, hvorover Danmark har suverænitet og som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse eller til ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej og i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

     2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på ethvert område, til hvilket den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

     1. De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

     2. Overenskomsten skal træde i kraft 30 dage efter datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning i begge kontraherende stater:

  • a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden på indkomst som oppebæres den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår;
  • b) for så vidt angår andre skatter på indkomst og formue, på skatter, der kan pålignes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket overenskomsten træder i kraft.

     3. Overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Argentinas regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indtægter, der hidrører fra skibsfarts- og luftfartsvirksomhed, indgået ved noteudveksling den 15. december 1948, skal ikke have virkning for nogen periode, i hvilken nærværende overenskomst har virkning.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udgangen af ethvert kalenderår, der følger efter et tidsrum på 6 år fra den dato, hvor overenskomsten trådte i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning i begge kontraherende stater:

  • a) for så vidt angår skatter indeholdt ved kilden på indkomst som oppebæres den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket underretningen er givet;
  • b) for så vidt angår andre skatter på indkomst og formue, på skatter, der kan pålignes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket underretningen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Buenos Aires, den 12. december 1995 i to

originaleksemplarer på dansk, spansk og engelsk, således at

    samtlige tekster har lige gyldighed. I tilfælde, hvor der opstår

uoverensstemmelser om fortolkningen, skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks

regering

Leif Donde

For Republikken Argentinas

regering

Fernando Enrique Petrella

PROTOKOL

1. Med hensyn til artikel 7:

  • a) For så vidt angår stykke 3 er der enighed om, at intet i dette stykke skal pålægge en kontraherende stat at tillade fuldt fradrag for visse udgifter, når sådanne på nogen måde i henhold til statens nationale lovgivning er begrænset med henblik på fastsættelsen af fortjeneste, eller tillade fradrag for nogen udgift, som der, på grund af dens art, ikke generelt indrømmes fradrag for i henhold til denne stats skattelovgivning;
  • b) For så vidt angår stykke 6 skal eksport af varer, der er indkøbt af et foretagende, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, uanset bestemmelserne i artikel 5, stykke 4, litra d) i denne overenskomst, vedblive at være underlagt gældende national lovgivning vedrørende eksport.

2. Med hensyn til artiklerne 7 og 12:

Leasing-betalinger, der hidrører fra en kontraherende stat og som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat for leasing med forkøbsret (leasing med ret til at erhverve maskinelt, videnskabeligt eller industrielt udstyr), skal være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat i henhold til de betingelser, der er fastsat i dens interne lovgivning.

3. Med hensyn til artikel 12:

  • a) For så vidt angår Argentina skal den sats, der er fastsat i stykke 2, litra b), kun finde anvendelse i tilfælde, hvor royaltybeløbet (for ophavsret) betales til forfatteren selv eller hans efterkommere.
  • b) (i) For så vidt angår Argentina skal den rate, der er fastsat i stykke 2, litra c) kun finde anvendelse, når de i henhold til den interne lovgivning fastsatte krav (registrering, verifikation og autorisation), efter omstændighederne, er opfyldt.
  • (ii) For så vidt angår betalinger for teknisk bistand skal den skat, der opkræves i henhold til stykke 2, litra c), fastsættes efter at der er indrømmet fradrag for de udgifter, der direkte er forbundet med sådan virksomhed.
  • (iii) For så vidt angår betalinger for anvendelsen af eller retten til at anvende boreplatforme, skal den skat, der opkræves i henhold til stykke 2, litra c), fastsættes efter at der er indrømmet fradrag for de nødvendige udgifter, der er betalt af udlejeren i forbindelse med udlejen af sådant udstyr, i det omfang sådanne udgifter, i overensstemmelse med betingelserne i kontrakten, skal udredes af den nævnte udlejer.

     4. I tilfælde, hvor skatten er blevet opkrævet ved kilden med et højere beløb end det, der kan pålignes i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst, skal ansøgning om refusion af det overskydende beløb indsendes til den kompetente myndighed i den stat, der har opkrævet skatten, inden for en periode af tre år efter udløbet af det kalenderår, i hvilket skatten er blevet opkrævet. Refusionen skal gives inden for en perioden af 12 måneder fra den dato, på hvilken anmodningen om refusion er blevet forelagt den kompetente myndighed. Perioden på 12 måneder kan forlænges, hvis begge de kontraherende stater er enige om, at fornøden dokumentation ikke er blevet forelagt de kompetente myndigheder.

5. Med hensyn til artikel 13:

Stykke 9 skal kun finde anvendelse på fortjeneste ved afhændelse af hovedaktionæraktier. En hovedaktionær er en person, der (alene eller med en gruppe af nærtbeslægtede) på noget tidspunkt, inden for de sidste fem år før afhændelsen, har ejet 25 pct. af aktiekapitalen eller kontrolleret mere end 50 pct. af stemmeretten, der er knyttet til aktiekapitalen.

6. Med hensyn til artikel 24:

  • a) Der er enighed om, at bestemmelserne i denne overenskomst ikke skal fortolkes således, at de forhindrer en kontraherende stat i at anvende de bestemmelser om tynd kapitalisering, som måtte være fastsat i den nationale lovgivning;
  • b) Den metode, der er beskrevet i stykke 2, litra c) er eksemptionsmetoden med progressionsforbehold.

     7. Hvis Argentina efter den 25. marts 1994 undertegner en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en tredje stat, der er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og som

  • a) fastsætter regler vedrørende beskatning af et fast driftssted - som anført i artikel 10, stykke 6 i denne overenskomst-, og som er mere favorable end de regler, der er fastsat i det nævnte stykke, eller
  • b) begrænser kildelandets beskatning af betalinger i form af udbytte, renter og royalties, jf. artiklerne 10, 11 og 12, til en sats, der er lavere end den, der er fastsat i denne overenskomst, skal de mere favorable regler eller den lavere sats (inklusive en fritagelse) automatisk finde anvendelse ved anvendelsen af denne overenskomst fra den dato, på hvilken den førstnævnte overenskomst trådte i kraft.

Det samme skal gælde, hvis Argentina accepterer at udelukke nogen art af rettighed eller formuegode fra definitionen af royalties i artikel 15, stykke 3.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Buenos Aires, den 12. december 1995 i to

originaleksemplarer på dansk, spansk og engelsk, således at

    samtlige tekster har lige gyldighed. I tilfælde, hvor der opstår

uoverensstemmelser om fortolkningen, skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks

regering

Leif Donde

For Republikken Argentinas

regering

Fernando Enrique Petrella

Officielle noter

Ingen