Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bilag 1 til lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention


I henhold til § 2, stk. 4, i lov nr. 1080 af 20. december 1995 om ændring af lov om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fastsættes:

§ 1

Bilag 1 til lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som ændret ved lov nr. 1080 af 20. december 1995 affattes som angivet i bilaget til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 1996.

Justitsministeriet, den 20. maj 1996

Bjørn Westh

/ Torsten Hesselbjerg

Bilag 1

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsrettigheder

(Ændret ved 3., 5., 8. og 9. Tillægsprotokol)

Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, som blev udstedt af de Forenede Nationers Generalforsamling den 10. december 1948;

under henvisning til, at denne Erklæring tilsigter at sikre en universel og effektiv anerkendelse og overholdelse af de deri opregnede rettigheder;

under henvisning til, at Europarådets formål er at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer, og at en af måderne at opnå dette mål er at opretholde og udvikle menneskerettighederne og de grundlæggende friheder;

idet de bekræfter deres dybe tro på disse grundlæggende frihedsrettigheder, som er grundlaget for retfærdighed og fred i verden og bedst håndhæves på den ene side af et virkeligt demokratisk regeringssystem og på den anden side af en fælles forståelse og en fælles respekt for de menneskerettigheder, hvortil de bekender sig;

idet de, som regeringer i europæiske stater, besjælede af samme ånd og med en fælles arv af politiske traditioner, idealer, respekt for frihed og for retsstatsprincippet er besluttet på at tage de første skridt til sikring af den kollektive håndhævelse af visse af de rettigheder, der omhandles i Verdenserklæringen;

er de underskrivende regeringer, der er medlemmer af Europarådet, blevet enige om følgende:

Artikel 1

De høje kontraherende parter skal sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, som er nævnt i denne konventions afsnit I.

AFSNIT I

Artikel 2

Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse.

Stk. 2. Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige:

  • a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold;
  • b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse;
  • c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand.

Artikel 3

Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Artikel 4

Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom.

Stk. 2. Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde.

Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ikke:

  • a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse;
  • b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste;
  • c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd;
  • d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter.

Artikel 5

Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde:

  • a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol;
  • b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse;
  • c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan;
  • d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed;
  • e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder;
  • f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering.

Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham.

Stk. 3. Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen.

Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen ikke er lovlig.

Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have ret til erstatning.

Artikel 6

Stk. 1. Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville skade retfærdighedens interesser.

Stk. 2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven.

Stk. 3. Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende:

  • a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han forstår, om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham;
  • b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar;
  • c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interesse;
  • d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham;
  • e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten.

Artikel 7

Stk. 1. Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået.

Stk. 2. Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper.

Artikel 8

Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 9

Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.

Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 10

Stk. 1. Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling.

Stk. 2. Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

Artikel 11

Stk. 1. Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser.

Stk. 2. Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder.

Artikel 12

Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.

Artikel 13

Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør.

Artikel 14

Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Artikel 15

Stk. 1. Under krig eller anden offentlig faretilstand, der truer nationens eksistens, kan en Høj kontraherende Part træffe forholdsregler, der fraviger dens forpligtelser ifølge denne konvention, i det omfang det er strengt påkrævet af situationen, og forudsat at sådanne forholdsregler ikke er uforenelige med dens andre forpligtelser ifølge folkeretten.

Stk. 2. Der kan ikke med hjemmel i denne bestemmelse gøres afvigelse fra artikel 2, undtagen ved død som følge af lovlige krigshandlinger, eller fra artiklerne 3, 4, stk. 1, og 7.

Stk. 3. Enhver stat, som benytter sig af denne ret til fravigelse, skal holde Europarådets generalsekretær fuldt underrettet om de forholdsregler, som den har taget, og om grundene dertil. Den skal også underrette Europarådets generalsekretær, når sådanne forholdsregler er ophørt at virke, og konventionens bestemmelser igen er fuldt ud i kraft.

Artikel 16

Intet i artiklerne 10, 11 og 14 må anses for at være til hinder for, at de Høje kontraherende Parter fastsætter indskrænkninger i udlændinges politiske virksomhed.

Artikel 17

Intet i denne konvention må fortolkes, som om den medførte ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen virksomhed eller udføre nogen handling, der tilsigter at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i konventionen.

Artikel 18

De indskrænkninger, som er tilladt efter denne konvention i de her nævnte rettigheder og friheder, må ikke anvendes i nogen anden hensigt end den, som de er foreskrevet for.

AFSNIT II

Artikel 19

For at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, de Høje kontraherende Parter har påtaget sig ved denne konvention, skal der oprettes:

  • 1) En europæisk Kommission for Menneskerettigheder, i det følgende benævnt »Kommissionen«;
  • 2) En europæisk Domstol for Menneskerettigheder, i det følgende benævnt »Domstolen«.

AFSNIT III

Artikel 20

Stk. 1. Kommissionen består af et antal medlemmer, som svarer til antallet af de Høje kontraherende Parter. Der må ikke være to kommissionsmedlemmer, som er statsborgere i samme stat.

Stk. 2. Kommissionen møder i plenumsessioner. Kommissionen kan imidlertid oprette kamre, der hver skal bestå af mindst syv medlemmer. Kamrene kan undersøge klager i henhold til konventionens artikel 25, som kan behandles på grundlag af etableret retspraksis, eller som ikke giver anledning til alvorlig tvivl vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen. Inden for disse begrænsninger og med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 5 kan kamrene udøve alle de beføjelser, som er tillagt Kommissionen i henhold til konventionen.

Det kommissionsmedlem, som er valgt for en Høj kontraherende Part, mod hvem en klage rettes, skal have ret til at deltage i et kammer, hvortil denne klage er blevet henvist.

Stk. 3. Kommissionen kan oprette komiteer, der hver skal bestå af mindst tre medlemmer, med beføjelse til enstemmigt at afvise en klage, der er indbragt i henhold til artikel 25, eller slette den fra sagslisten, når en sådan beslutning kan tages uden nærmere undersøgelse.

Stk. 4. Et kammer eller en komite kan når som helst henskyde afgørelsen af en sag til den samlede Kommission, som desuden kan forlange enhver klage, der er blevet henvist til et kammer eller en komite, overført til sig.

Stk. 5. Alene den samlede Kommission kan udøve følgende beføjelser:

  • a) undersøgelse af klager indbragt i henhold til artikel 24;
  • b) indbringelse af en sag for Domstolen i medfør af artikel 48, litra a;
  • c) fastsættelse af forretningsorden i medfør af artikel 36.

Artikel 21

Stk. 1. Medlemmerne af Kommissionen vælges af Ministerkomiteen ved absolut flertal på grundlag af en navneliste, der er opstillet af Den rådgivende Forsamlings præsidium; hver gruppe af de Høje kontraherende Parters repræsentanter i Den rådgivende Forsamling skal foreslå tre kandidater, hvoraf mindst to af dens egen nationalitet.

Stk. 2. I videst muligt omfang skal samme fremgangsmåde følges ved komplettering af Kommissionen i tilfælde, hvor andre stater senere tiltræder denne konvention, samt ved besættelsen af pladser, der måtte blive ledige.

Stk. 3. Kandidaterne skal nyde den højeste moralske anseelse og må enten besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være personer af anerkendt sagkundskab inden for national ret eller folkeret.

Artikel 22

Stk. 1. Kommissionens medlemmer vælges for et tidsrum af 6 år. De kan genvælges. For 7 af de medlemmer, der vælges ved det første valg, ophører funktionstiden dog efter 3 år.

Stk. 2. De medlemmer, hvis funktionstid ophører efter forløbet af begyndelsesperioden på 3 år, vælges ved lodtrækning, der foretages af Europarådets generalsekretær umiddelbart efter, at det første valg har fundet sted.

Stk. 3. For i videst muligt omfang at sikre, at medlemskabet for halvdelen af Kommissionens medlemmer fornys hvert tredje år, kan Ministerkomiteen før et forestående valg bestemme, at funktionstiden for et eller flere af de medlemmer, som skal vælges, skal være en anden end 6 år, dog ikke over 9 og ikke under 3 år.

Stk. 4. Når det drejer sig om funktionstiden for mere end et medlem, og Ministerkomiteen anvender bestemmelsen i foregående stykke, skal generalsekretæren umiddelbart efter valget fordele de enkelte funktionsperioder ved lodtrækning.

Stk. 5. Et medlem af Kommissionen, som vælges i stedet for et medlem, hvis funktionstid ikke er udløbet, skal beklæde hvervet for den resterende del af forgængerens funktionstid.

Stk. 6. Kommissionens medlemmer skal beklæde hvervet, indtil andre er valgt i deres sted. Efter at sådant valg har fundet sted, skal de fortsætte behandlingen af de sager, som de allerede har påbegyndt.

Artikel 23

Kommissionsmedlemmerne har sæde i Kommissionen som individuelle personer. Under deres funktionstid må de ikke påtage sig et hverv, som er uforeneligt med deres uafhængighed og upartiskhed som medlemmer af Kommissionen eller med de krav, der stilles til dette embede.

Artikel 24

Enhver af de Høje kontraherende Parter kan gennem Europarådets generalsekretær for Kommissionen indbringe ethvert påstået brud på konventionens bestemmelser foretaget af en anden Høj kontraherende Part.

Artikel 25

Stk. 1. Kommissionen kan modtage klager, stilet til Europarådets generalsekretær, fra enhver person, enhver ikke-statslig organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der hævder at være blevet krænket af en af de Høje kontraherende Parter i de rettigheder, der er anerkendt ved denne konvention, forudsat at den Høje kontraherende Part, mod hvem klagen rettes, har erklæret, at den anerkender Kommissionens kompetence til at modtage sådanne klager. De af de Høje kontraherende Parter, der har udstedt en sådan erklæring, forpligter sig til ikke på nogen måde at lægge hindringer i vejen for den effektive udøvelse af denne ret.

Stk. 2. Sådanne erklæringer kan udstedes for et bestemt tidsrum.

Stk. 3. Erklæringerne skal deponeres hos generalsekretæren for Europarådet, der skal oversende genparter til de Høje kontraherende Parter samt offentliggøre dem.

Stk. 4. Kommissionen kan kun udøve de i denne artikel omhandlede beføjelser, når mindst seks Høje kontraherende Parter er bundet ved erklæringer udstedt i overensstemmelse med stk. 1-3.

Artikel 26

Kommissionen må kun optage sagen til behandling, når alle nationale retsmidler er blevet udtømt i overensstemmelse med de af folkeretten almindeligt anerkendte regler, og indenfor et tidsrum af 6 måneder fra den dato, den endelige nationale afgørelse blev truffet.

Artikel 27

Stk. 1. Kommissionen må ikke behandle nogen klage efter artikel 25, som

  • a) er anonym,
  • b) i det væsentlige er identisk med en sag, der allerede er blevet undersøgt af Kommissionen eller allerede har været underkastet anden form for international undersøgelse eller afgørelse, og som ikke indeholder nye oplysninger af betydning.

Stk. 2. Kommissionen skal afvise en klage, der forelægges den i henhold til artikel 25, når den anser den for uforenelig med bestemmelserne i nærværende konvention, for åbenbart ugrundet eller for at være misbrug af klageadgangen.

Stk. 3. Kommissionen skal afvise enhver klage, der indbringes for den, når den anser den for uforenelig med det i artikel 26 anførte.

Artikel 28

Stk. 1. Når Kommissionen antager en sag, der er indbragt for den, skal den:

  • a) med henblik på at udrede kendsgerningerne foretage en kontradiktorisk gennemgang af sagen i forening med parternes repræsentanter og om nødvendigt foranstalte en undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse vedkommende stater skal stille alle midler til rådighed efter at have drøftet spørgsmålet med Kommissionen;
  • b) samtidig hermed stille sig til rådighed for vedkommende parter med det formål at opnå et forlig på grundlag af respekt for menneskerettighederne som defineret i denne konvention.

Stk. 2. Hvis det lykkes Kommissionen at udvirke et forlig, skal den udarbejde en rapport, der skal sendes til vedkommende stater, til Ministerkomiteen og til Europarådets generalsekretær til offentliggørelse. Denne rapport skal indskrænke sig til en kort konstatering af kendsgerningerne og den løsning, der er opnået.

Artikel 29

Efter at have antaget en klage efter artikel 25 kan Kommissionen dog med to tredjedeles flertal af sine medlemmer beslutte at afvise den, hvis den under sin undersøgelse konstaterer, at en af de i artikel 27 omtalte grunde til afvisning er til stede.

I et sådant tilfælde underrettes parterne om afgørelsen.

Artikel 30

Stk. 1. Kommissionen kan på ethvert tidspunkt i sagsbehandlingen beslutte at slette en klage af sagslisten, såfremt det på baggrund af omstændighederne findes, at:

  • a) klageren ikke har til hensigt at forfølge sin klage, eller
  • b) sagen er blevet løst, eller
  • c) det i øvrigt efter Kommissionens opfattelse ikke længere er begrundet at fortsætte undersøgelsen af klagen.

Kommissionen skal dog fortsætte undersøgelsen af en klage, hvis respekten for menneskerettighederne som defineret i denne konvention påbyder det.

Stk. 2. Hvis Kommissionen beslutter at slette en sag fra listen efter at have antaget den, skal Kommissionen udarbejde en rapport indeholdende en konstatering af kendsgerningerne og beslutningen om at slette sagen samt begrundelsen herfor. Rapporten skal oversendes til parterne, ligesom den skal tilsendes Ministerkomiteen til underretning. Kommissionen kan offentliggøre rapporten.

Stk. 3. Kommissionen kan beslutte at genoptage en klage på sin sagsliste, hvis den mener, at omstændighederne berettiger en sådan fremgangsmåde.

Artikel 31

Stk. 1. Hvis undersøgelsen af en klage ikke er blevet afsluttet i henhold til artikel 28, stk. 2, 29 eller 30, skal Kommissionen udarbejde en rapport om kendsgerningerne og anføre sin opfattelse med hensyn til, om disse åbenbarer, at vedkommende stat har overtrådt sine forpligtelser ifølge konventionen. De enkelte kommissionsmedlemmers opfattelse på dette punkt kan anføres i rapporten.

Stk. 2. Rapporten skal oversendes til Ministerkomiteen. Rapporten skal også oversendes til vedkommende stater, og hvis den angår en klage, der er indbragt i henhold til artikel 25, tillige til klageren. De pågældende stater og klageren har ikke tilladelse til at offentliggøre den.

Stk. 3. Ved oversendelsen af rapporten til Ministerkomiteen kan Kommissionen stille sådanne forslag, som den finder egnede.

Artikel 32

Stk. 1. Hvis sagen ikke indbringes for Domstolen i overensstemmelse med artikel 48 i denne konvention inden 3 måneder fra datoen for rapportens oversendelse til Ministerkomiteen, skal Ministerkomiteen med to tredjedeles flertal af de medlemmer, der har ret til at sidde i Komiteen, afgøre, om der foreligger en krænkelse af konventionen.

Stk. 2. I bekræftende fald skal Ministerkomiteen fastsætte en frist, indenfor hvilken vedkommende Høje kontraherende Part skal træffe de forholdsregler, som Ministerkomiteens afgørelse medfører.

Stk. 3. Hvis vedkommende Høje kontraherende Part ikke har truffet tilfredsstillende forholdsregler indenfor den foreskrevne frist, skal Ministerkomiteen med det i stk. 1 nævnte flertal afgøre, hvilken virkning der skal tillægges dens oprindelige afgørelse, og offentliggøre beretningen.

Stk. 4. De Høje kontraherende Parter forpligter sig til at betragte enhver afgørelse, som Ministerkomiteen måtte træffe i medfør af stk. 1-3, som bindende.

Artikel 33

Kommissionens møder holdes for lukkede døre.

Artikel 34

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 20, stk. 3, og 29 træffer Kommissionen sine afgørelser ved flertal af de medlemmer, der er til stede og afgiver stemme.

Artikel 35

Kommissionen holder møder, når omstændighederne kræver det. Møderne sammenkaldes af Europarådets generalsekretær.

Artikel 36

Kommissionen fastsætter sin egen forretningsorden.

Artikel 37

Kommissionens sekretariat stilles til rådighed af Europarådets generalsekretær.

AFSNIT IV

Artikel 38

Den europæiske Menneskerettighedsdomstol skal bestå af et antal dommere svarende til antallet af medlemmer af Europarådet. Der må ikke være to dommere, som er statsborgere i samme stat.

Artikel 39

Stk. 1. Medlemmerne af Domstolen vælges af Den rådgivende Forsamling ved flertal på grundlag af en liste over personer, der er opstillet af Europarådets medlemsstater; hver stat opstiller tre kandidater, hvoraf mindst to af dens egen nationalitet.

Stk. 2. I videst muligt omfang skal samme fremgangsmåde følges ved komplettering af Domstolen i tilfælde af, at nye medlemmer optages i Europarådet, samt ved besættelsen af pladser, der måtte blive ledige.

Stk. 3. Kandidaterne skal nyde den højeste moralske anseelse og må enten besidde de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse til høje juridiske embeder, eller være retskyndige af anerkendt sagkundskab.

Artikel 40

Stk. 1. Domstolens medlemmer vælges for et tidsrum på 9 år. De kan genvælges. For 4 af de medlemmer, der vælges ved første valg, ophører funktionstiden dog efter 3 år, og for yderligere 4 medlemmer ophører funktionstiden efter 6 år.

Stk. 2. De medlemmer, hvis funktionstid udløber efter forløbet af begyndelsesperioderne på 3 og 6 år, vælges ved lodtrækning, der foretages af generalsekretæren umiddelbart efter, at første valg har fundet sted.

Stk. 3. For i videst muligt omfang at sikre, at medlemskabet for en tredjedel af Domstolens medlemmer fornys hvert tredje år, kan Den rådgivende Forsamling for et forestående valg bestemme, at funktionstiden for et eller flere af de medlemmer, som skal vælges, skal være en anden end 9 år, dog ikke over 12 og ikke under 6 år.

Stk. 4. Når det drejer sig om funktionstiden for mere end et medlem, og Den rådgivende Forsamling anvender bestemmelsen i foregående stykke, skal generalsekretæren umiddelbart efter valget fordele de enkelte funktionsperioder ved lodtrækning.

Stk. 5. Et medlem af Domstolen, som vælges i stedet for et medlem, hvis funktionstid ikke er udløbet, skal beklæde hvervet for den resterende del af forgængerens funktionstid.

Stk. 6. Medlemmerne af Domstolen skal beklæde hvervet, indtil andre er valgt i deres sted. Efter at sådant valg har fundet sted, skal de fortsætte med at behandle de sager, som de allerede har påbegyndt.

Stk. 7. Domstolens medlemmer har sæde i Domstolen som individuelle personer. Under deres funktionstid må de ikke påtage sig et hverv, som er uforeneligt med deres uafhængighed og upartiskhed som medlemmer af Domstolen eller med de krav, der stilles til dette embede.

Artikel 41

Domstolen vælger sin præsident og en eller to vicepræsidenter for et tidsrum af 3 år. De kan genvælges.

Artikel 42

Medlemmerne af Domstolen modtager for hver dag, de gør tjeneste, en godtgørelse, der fastsættes af Ministerkomiteen.

Artikel 43

Enhver sag, der indbringes for Domstolen, skal behandles i en afdeling, der består af 9 dommere. Den dommer, der er statsborger i den stat, der er part i sagen, skal altid være medlem af afdelingen, og hvis der ikke er en sådan dommer, har staten ret til at vælge en person, der fungerer som dommer. De andre dommere vælges ved lodtrækning, der foretages af præsidenten, før sagen påbegyndes.

Artikel 44

Kun de Høje kontraherende Parter, Kommissionen og personer, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner, der har indbragt en klage i henhold til artikel 25, er berettigede til at indbringe en sag for Domstolen.

Artikel 45

Domstolens kompetence udstrækker sig til alle sager vedrørende fortolkningen og anvendelsen af denne konvention, som indbringes for den i medfør af artikel 48.

Artikel 46

Stk. 1. Enhver af de Høje kontraherende Parter kan når som helst erklære, at den i alle sager vedrørende fortolkning og anvendelse af denne konvention anerkender Domstolens kompetence som bindende uden videre og uden særlig overenskomst.

Stk. 2. Sådanne erklæringer kan afgives ubetinget, eller på betingelse af gensidighed i forholdet til flere eller visse andre Høje kontraherende Parter eller for et bestemt tidsrum.

Stk. 3. Disse erklæringer deponeres hos Europarådets generalsekretær, der skal oversende genparter af dem til de Høje kontraherende Parter.

Artikel 47

Domstolen kan kun behandle en sag, efter at Kommissionen har fastslået, at bestræbelser på at opnå en mindelig overenskomst har været forgæves, og inden for den i artikel 32 fastsatte frist på 3 måneder.

Artikel 48

Stk. 1. Følgende kan indbringe en sag for Domstolen, forudsat at vedkommende Høje kontraherende Part, hvis der kun er een, eller vedkommende Høje kontraherende Parter, hvis der er flere end een, er underkastet Domstolens bindende kompetence eller, hvis dette ikke er tilfældet, med samtykke af vedkommende Høje kontraherende Part, hvis der kun er een, eller af vedkommende Høje kontraherende Parter, hvis der er flere end een:

a. Kommissionen;

b. en Høj kontraherende Part, hvis statsborger angives at være offer;

c. en Høj kontraherende Part, som har indbragt sagen for Kommissionen;

d. en Høj kontraherende Part, mod hvem klagen er indbragt;

e. den person, ikke-statslige organisation eller gruppe af enkeltpersoner, der har indbragt klagen for Kommissionen.

Stk. 2. Hvis en sag alene er indbragt for Domstolen i medfør af stk. 1. e, skal den først forelægges et udvalg, der består af 3 medlemmer af Domstolen. Som ex officio medlem af udvalget skal sidde den dommer, som er valgt for den Høje kontraherende Part, mod hvem klagen er indbragt, eller, hvis der ikke er en sådan dommer, en person, som vælges af vedkommende Høje kontraherende Part, som skal sidde i egenskab af dommer. Hvis klagen er indbragt mod flere end een Høj kontraherende Part, udvides udvalget tilsvarende.

Hvis sagen ikke rejser noget væsentligt spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af konventionen, og ikke af nogen anden grund kan gøre krav på Domstolens overvejelse, kan udvalget med enstemmighed beslutte, at den ikke skal behandles af Domstolen. I så fald beslutter Ministerkomiteen, i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 32, om der er sket en overtrædelse af konventionen.

Artikel 49

Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence.

Artikel 50

Hvis Domstolen finder, at en afgørelse eller en forholdsregel, der er truffet af en retlig eller anden myndighed, der henhører under en af de Høje kontraherende Parter, er helt eller delvis i strid med de forpligtelser, der følger af denne konvention, og hvis den nævnte parts interne ret kun tillader delvis skadesløsholdelse for følgerne af denne afgørelse eller forholdsregel, skal Domstolens afgørelse om nødvendigt tilkende den forurettede part passende erstatning.

Artikel 51

Stk. 1. Domstolens afgørelse skal ledsages af grunde.

Stk. 2. Hvis afgørelsen helt eller delvis ikke giver udtryk for dommernes enstemmige mening, er enhver dommer berettiget til at afgive særskilt votum.

Artikel 52

Domstolens afgørelse er endelig.

Artikel 53

De Høje kontraherende Parter forpligter sig til at rette sig efter Domstolens afgørelse i enhver sag, som de er parter i.

Artikel 54

Domstolens afgørelse oversendes til Ministerkomiteen, der skal overvåge dens fuldbyrdelse.

Artikel 55

Domstolen fastsætter selv sin forretningsorden og giver selv regler om proceduren.

Artikel 56

Stk. 1. Det første valg af Domstolens medlemmer skal finde sted, når de i artikel 46 nævnte erklæringer fra de Høje kontraherende Parter har nået et antal af 8.

Stk. 2. Ingen sag kan indbringes for Domstolen før dette valg.

AFSNIT V

Artikel 57

På anmodning af Europarådets generalsekretær skal enhver af de Høje kontraherende Parter give nærmere oplysning om, hvorledes den pågældende stats interne lovgivning sikrer den effektive gennemførelse af bestemmelserne i denne konvention.

Artikel 58

Udgifterne til Kommissionen og Domstolen udredes af Europarådet.

Artikel 59

Medlemmerne af Kommissionen og af Domstolen har under udøvelsen af deres funktioner ret til de privilegier og immuniteter, der omhandles i artikel 40 i statutten for Europarådet og i de overenskomster, der er indgået i henhold til denne bestemmelse.

Artikel 60

Ingen bestemmelse i denne konvention må fortolkes som en begrænsning i eller afvigelse fra nogen af de menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som måtte være tilsikret i henhold til en Høj kontraherende Parts lovgivning eller i henhold til anden overenskomst, den er part i.

Artikel 61

Ingen bestemmelse i denne konvention skal begrænse de beføjelser, der er tillagt Ministerkomiteen ved Europarådets statut.

Artikel 62

Bortset fra særlig aftale giver de Høje kontraherende Parter afkald på at påberåbe sig traktater, overenskomster eller deklarationer, der består mellem dem, til i form af en klage at forelægge en tvist om fortolkning eller anvendelse af denne konvention til afgørelse på anden måde end fastsat i denne konvention.

Artikel 63

Stk. 1. Enhver stat kan ved sin ratifikation eller når som helst derefter ved en notifikation til Europarådets generalsekretær erklære, at denne konvention skal udstrækkes til alle eller nogle af de områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig.

Stk. 2. Konventionen skal udstrækkes til det område eller de områder, der nævnes i notifikationen, fra den 30. dag efter, at Europarådets generalsekretær har modtaget denne notifikation.

Stk. 3. Bestemmelserne i denne konvention skal imidlertid i sådanne områder anvendes med skyldig hensyntagen til de stedlige vilkår.

Stk. 4. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, kan når som helst derefter på et eller flere af de områders vegne, som notifikationen omfatter, erklære, at den anerkender Kommissionens kompetence til at modtage klager fra personer, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner i overensstemmelse med artikel 25 i denne konvention.

Artikel 64

Stk. 1. Enhver stat kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet tage forbehold med hensyn til enhver særskilt bestemmelse i konventionen, i det omfang en lov, som på det tidspunkt er i kraft på dens område, ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen. Forbehold af generel karakter er ikke tilladt i henhold til denne artikel.

Stk. 2. Ethvert forbehold, der tages i henhold til denne artikel, skal indeholde en kort redegørelse for den pågældende lov.

Artikel 65

Stk. 1. En Høj kontraherende Part kan ikke opsige denne konvention før udløbet af 5 år fra den dato, da den trådte i kraft for dens vedkommende, og efter et varsel på 6 måneder, der meddeles Europarådets generalsekretær, der skal underrette de andre Høje kontraherende Parter.

Stk. 2. En sådan opsigelse har ikke til virkning, at den pågældende Høje kontraherende Part frigøres fra sine forpligtelser ifølge denne konvention med hensyn til nogen handling, som kan udgøre en overtrædelse af denne konvention, og som er udført før den dato, da opsigelsen fik virkning.

Stk. 3. På samme vilkår skal enhver Høj kontraherende Part, der ophører med at være medlem af Europarådet, ophøre med at være part i denne konvention.

Stk. 4. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 1-3 kan konventionen opsiges med hensyn til ethvert område, for hvilket den i medfør af artikel 63 er blevet erklæret anvendelig.

Artikel 66

Stk. 1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemmer. Den skal ratificeres. Ratifikationsinstrumenterne deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Stk. 2. Denne konvention træder i kraft, når ti ratifikationsinstrumenter er blevet deponeret.

Stk. 3. For så vidt angår en signatarmagt, der senere ratificerer konventionen, træder denne i kraft den dag, ratifikationsinstrumentet deponeres.

Stk. 4. Europarådets generalsekretær skal give alle medlemmerne af Europarådet meddelelse om konventionens ikrafttræden, om navnene på de Høje kontraherende Parter, der har ratificeret den, og om deponering af alle ratifikationsinstrumenter, som senere foretages.

Officielle noter

Ingen