Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om grundfag i erhvervsuddannelserne


I henhold til § 4, stk. 1, jf. § 25, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 28. september 1993, fastsættes:

Undervisningens formål

§ 1. Grundfag i erhvervsuddannelserne omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har fagene til formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2. De faglige udvalg vælger den enkelte uddannelses grundfag inden for de fag, der er opført i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Stk. 3. Grundfag vælges, så de sammen med områdefag og specialefag bidrager til, at skoleundervisningen kan opfylde erhvervsuddannelsens mål, og at de overordnede formål med fagene tilgodeses i den samlede undervisning.

Stk. 4. Valget af grundfag skal bidrage til

  • 1) uddannelsens faglige bredde, ved at eleverne opnår kendskab til f.eks. materialer, metoder, processer, kundebetjening og service, design, kvalitet og miljø, dansk, fremmedsprog, matematik, naturfag, administration og erhvervsstruktur med henblik på faglig fleksibilitet og grundlag for fortsat uddannelse og udvikling,
  • 2) elevernes personlige udvikling gennem stimulering af elevernes individuelle sociale udvikling, fremme af elevernes evne til at tilegne sig ny viden, styrkelse af elevernes selvstændighed, kreativitet, samarbejdsevne, formuleringsevne, analytiske færdigheder og dermed personlige selvtillid,
  • 3) elevernes studiekompetence med henblik på elevernes forudsætninger for efter- og videreuddannelse, herunder videregående uddannelser, f.eks. videregående teknikeruddannelser, og
  • 4) elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling ved erhvervelse af indsigt i grundlæggende samfundsforhold, f.eks. historie, økonomi- og ressourceforhold, sociale forhold, formelle og uformelle politiske systemer, samt indsigt i erhvervs- og arbejdsmarkeds- og arbejdspladsforhold, andre lande og kulturer.

Stk. 5. Reglerne om den enkelte uddannelse skal angive de grundfag, der er fastsat for uddannelsen.

Undervisning og niveauer

§ 2. Skolen gennemfører undervisningen sådan, at målene for hvert grundfag kan indgå i prøve eller anden bedømmelse af elevens kvalifikationer i det enkelte grundfag, jf. fagbeskrivelserne, der er optaget som bilag 2 til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Skolen skal så vidt muligt tilrettelægge og gennemføre undervisningen i grundfag

  • 1) i et fagsamarbejde med henblik på at opnå en helhedsorienteret sammenhæng med områdefag og specialefag,
  • 2) ved anvendelse af informationsteknologi i videst muligt omfang,
  • 3) på en måde, sådan at alsidige udtryksformer - både skriftlige og mundtlige - styrkes mest muligt i alle fag, og
  • 4) med henblik på at give eleven indsigt i og forståelse af miljømæssige forhold.

§ 3. Grundfag kan have følgende niveauer:

  • 1) F er et niveau mellem Folkeskolens Afgangsprøve og Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve.
  • 2) E svarer til Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve.
  • 3) D er et niveau mellem Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve og gymnasialt niveau C.
  • 4) C svarer til det gymnasiale niveau C.

Stk. 2. Det fremgår af bilag 1, hvis der for det enkelte fag er fastsat niveauer.

§ 4. Skolen tilrettelægger gennemførelsen af undervisningen i grundfag i en uddannelse på en sådan måde, at undervisningen i faget på et højere niveau er baseret på gennemførelsen af det lavere niveau.

Stk. 2. Skolen kan udbyde 2 eller flere niveauer som et samlet forløb, når organisatoriske eller pædagogiske forhold gør det hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Skolen kan udbyde grundfag som valgfag. Disse fag kan vælges af eleven, når faget ikke følges som grundfag på samme eller højere niveau i uddannelsen.

Fritagelse

§ 5. En elev har ret til efter ansøgning at blive fritaget for at deltage i undervisningen og aflægge evt. prøve i et eller flere grundfag, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. For at blive fritaget for undervisning og prøve i et fag, skal eleven dokumentere, at vedkommende enten har

  • 1) aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 6 i prøvekarakter eller,
  • 2) hvis faget ikke er udtrukket som prøvefag for vedkommende, opnået mindst 6 i overført årskarakter eller standspunktskarakter ved afslutningen af faget eller,
  • 3) hvis eleven har valgt faget på et højere niveau og derfor ikke aflagt prøve efter det pågældende niveau, opnået mindst 6 i årskarakter eller standpunktskarakter ved afslutningen af faget eller,
  • 4) hvis der ikke afholdes prøve i faget, opnået mindst 6 i årskarakter eller standpunktskarakter ved afslutningen af faget.

Stk. 3. Skolen kan efter en konkret vurdering give en elev fritagelse for undervisning og prøve i fag på niveau F, selv om eleven ikke opfylder betingelserne i stk. 2, hvis den skønner, at eleven har et tilsvarende niveau i faget.

Stk. 4. I fag med både skriftlig og mundtlig prøve kan der kun gives fritagelse, hvis reglerne i stk. 2 er opfyldt for både den mundtlige og skriftlige karakter.

Stk. 5. Hvis det af skolens lokale undervisningsplan fremgår, at undervisningen er tilrettelagt helhedsorienteret på en sådan måde, at undervisningen er nødvendig for at give eleven en fagintegreret forståelse af undervisningens teoretiske og praktiske dele, kan skolen bestemme, at eleven skal deltage i undervisningen, selv om vedkommende opfylder betingelserne for fritagelse for undervisning i pågældende grundfag. Eleven fritages for prøve i faget, medmindre prøven afholdes som en integreret prøve. Eleven kan i alle tilfælde få karakteren fra det fritagne fag optaget på skolebeviset.

Stk. 6. Karakterer for det tidligere gennemførte fag eller bekræftelse på det tidligere gennemførte fag på niveau F overføres til skolebeviset, jf. dog § 6, stk. 3, efter reglerne om den pågældende uddannelse, og det anføres på beviset, at prøven er aflagt som led i en anden uddannelse.

§ 6. Hvis en elev fritages for undervisning i et grundfag efter § 5, stk. 2 og 3, skal skolen tilbyde undervisning i det fritagne fag på et højere niveau eller anden relevant undervisning.

Stk. 2. Eleven skal normalt vælge niveau snarest muligt efter undervisningens begyndelse og valget er bindende, idet prøve eller anden bedømmelse af elevens standpunkt skal ske i forhold til det valgte niveau eller uddannelsestiden.

Stk. 3. Hvis en elev har valgt et fag efter stk. 1, kan eleven anmode om at få påført skolebeviset

  • 1) karakteren i det gennemførte grundfag i stedet for det fritagne fags karakter eller som karakter for et valgfag,
  • 2) karakteren i et andet gennemført fag som karakter for et valgfag, eller
  • 3) at eleven har fulgt undervisningen i det pågældende grundfag eller andet fag.

Stk. 4. Skolen vejleder eleven om valg af undervisning, der er tilbudt efter stk. 1.

Stk. 5. Skolen fastsætter nærmere retningslinjer for fremgangsmåden og eventuelle frister for elevernes valg.

Bedømmelse

§ 7. Ved bedømmelse finder reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt reglerne i bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. anvendelse.

§ 8. Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvis et grundfag afsluttes med eksamen, hvilke prøver der afholdes, formen for den enkelte prøve, og hvordan karakteren eller karaktererne fremkommer.

Stk. 2. I fag, der afsluttes med skriftlig prøve, gives der en karakter for den skriftlige præstation. I fag, der afsluttes med mundtlig prøve, gives der en karakter for den mundtlige præstation, og det fremgår af fagbeskrivelserne, om eventuel bedømmelse af et skriftligt arbejde, praktiske øvelser, forsøg eller lignende indgår i karakteren. I fag, der afsluttes med både skriftlig og mundtlig prøve, gives der en karakter for hver prøve.

Stk. 3. I fag, der ikke afsluttes med prøve, giver skolen en standpunktskarakter, som træder i stedet for prøvekarakteren. Standpunktskarakteren kan sammensættes på baggrund af opnåede delkarakterer, hvis undervisningen er opdelt i moduler, der er afsluttet tidligere i forløbet. Hvis delkarakterer vægtes, skal det fremgå af skolens bedømmelsesplan.

Stk. 4. Fastsætter skolen regler om, at to eller flere fag bedømmes i sammenhæng, skal elevens standpunkt i hvert enkelt fag angives særskilt.

§ 9. Undervisningsministeriet fastsætter for hvert kvartal, hvilke grundfag eleverne skal til prøve i.

Stk. 2. Ministeriet meddeler i en prioriteret rækkefølge senest ved udgangen af september, december, marts og juni skolerne, hvilke prøver der er fastsat for henholdsvis januar, april, juli og oktober kvartal.

Stk. 3. Skolen fastsætter prøverne i de grundfag, som eleverne har gennemført i skoleperioderne inden for det enkelte kvartal, i overensstemmelse med den prioriterede rækkefølge, jf. dog § 10.

§ 10. Hvis der er flere prøvemåder i et fag, f.eks. skriftlig og mundtlig prøve, skal eleverne til samtlige prøver i faget, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Antallet af prøver for den enkelte elev kan ikke overstige:

  • 1) 1 prøve i skoleperioder på 0-10 uger.
  • 2) 2 prøver i skoleperioder på 11-20 uger.
  • 3) 3 prøver i skoleperioder på 21-40 uger.
  • 4) 4 prøver i skoleperioder på 41 uger eller derover.

Stk. 3. En omprøve i et fag, hvori der tidligere er aflagt prøve, medregnes ikke i det antal prøver, som er omtalt i stk. 2.

§ 11. Ved bedømmelse af mundtlige og skriftlige prøver fastsættes karakteren af en censor og eksaminator i forening, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved bedømmelse af skriftlige prøver på niveau C fastsættes karakteren af to censorer i forening.

§ 12. Skolen fastsætter i bedømmelsesplanen

  • 1) hvornår skolen meddeler til henholdsvis lærerne og eleverne, hvilke grundfag eleverne skal til prøve i, og
  • 2) at lærere og elever først får meddelelse om en senere prøve i et fag 1-2 uger før denne prøves gennemførelse, når der er mere end 2 uger mellem 2 prøver.

Klager

§ 13. Klager over skolens afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 3. Klager over standpunktskarakterer, jf. § 8, stk. 3, kan dog ikke indbringes.

Stk. 2. Klage skal indgives til skolen inden 2 uger efter, at afgørelse er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, og klageren fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Ministeriet kan omgøre skolens afgørelse, når den lider af retlige mangler. Ministeriet kan bestemme, at klagen skal have opsættende virkning.

Stk. 3. Klager vedrørende eksamen følger reglerne om eksamensordning på erhvervsskolerne.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1996.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 770 af 17. september 1993 om omfanget af prøver i grundfag i erhvervsuddannelserne samt ændringer i forskellige uddannelsesbekendtgørelser og § 12 i bekendtgørelse nr. 87 af 12. februar 1990 om erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Grundfagskatalog af marts 1990 med senere ændringer bortfalder, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. Undervisning og bedømmelse, herunder eventuelle prøver i grundfag, der er påbegyndt men ikke afsluttet på ikrafttrædelsestidspunktet, foregår efter de i stk. 2, nævnte hidtil gældende regler og det i stk. 3, nævnte hidtidige grundfagskatalog. Hvis prøven i grundfaget er bortfaldet efter denne bekendtgørelse i forhold til hidtil gældende regler om omfanget af prøver i grundfag i erhvervsuddannelserne eller det hidtidige grundfagskatalog, er eventuel prøve dog frivillig for eleven.

Stk. 5. Det i stk. 3, nævnte grundfagskatalog finder anvendelse for så vidt angår grundfagene: Dansk (B), fremmedsprog (C), elektronisk informationssøgning og -behandling, regnskabslære og virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi, samfund, handel og kultur og salg og service (C) for elever, der senest 2. september 1996 er begyndt enten

  • 1) kontoruddannelsen,
  • 2) uddannelsen til salgsassistent,
  • 3) uddannelsen til engros handelsassistent,
  • 4) dekoratøruddannelsen,
  • 5) uddannelsen til informatikassistent eller
  • 6) finansuddannelsen.

Stk. 6. Skolen skal tilrettelægge undervisningen i de grundfag og for de elever, der er omfattet af stk. 5, på en sådan måde, at undervisning og evt. prøve er gennemført inden 1. juli 1997, jf. dog stk. 7.

Stk. 7. Skolen skal for elever, der på grund af sygdom eller på anden måde uforskyldt bliver forhindret i at gennemføre en prøve i overensstemmelse med stk. 6, gennemføre sygeeksamen eller omprøve, jf. reglerne herom i bekendtgørelserne i de enkelte uddannelser, senest 1. november 1997.

Undervisningsministeriet, den 7. juni 1996

Ole Vig Jensen

/ Conni Jensen

Indholdsfortegnelse over grundfag i erhvervsuddannelserne Bilag 1

Juni 1996

FAG, NIVEAUER OG VEJLEDENDE UDDANNELSESTID

  

 1. Dansk:  

 (Tidligere: Dansk A, B og TX) se note  

 Niveau F:            2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau D: Niveau E + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau C: Niveau D + 2,0 uger/75 timer  

  2. Fremmedsprog, begyndersprog:  

 Niveau F:            2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/ 75 timer  

  3. Fremmedsprog:  

 (Tidligere: Fremmedsprog A, B, C og tx) se  

 note  

 Niveau F:            2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau D: Niveau E + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau C: Niveau D + 2,0 uger/75 timer  

  4. Fysik:  

 (Tidligere: Fysik) se note  

 Niveau F:            2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau D: Niveau E + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau C: Niveau D + 2,0 uger/75 timer  

  5. Kemi:  

 (Tidligere: Kemi) se note  

 Niveau F:            2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau D: Niveau E + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau C: Niveau D + 2,0 uger/75 timer  

  6. Naturfag:  

 (Tidligere: Naturfag og TX-naturlære) se note  

 Niveau F:            2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau D: Niveau E + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau C: Niveau D + 2,0 uger/75 timer  

  7. Matematik:  

 (Tidligere: Matematik og TX-matematik) se note  

 Niveau F:            2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau D: Niveau E + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau C: Niveau D + 2,0 uger/75 timer  

  8. Samfundsfag:  

 (Tidligere: Erhverv og samfund, Arbejdsmarkedsforhold,  

    Arbejdslivets historie, Internationale forhold, Branchekendskab  

    og teknologi og TX-samfundsfag) se note  

 Niveau F:            1,6 uger/60 timer  

 Niveau E: Niveau F + 1,6 uger/60 timer  

 Niveau D: Niveau E + 1,6 uger/60 timer  

 Niveau C: Niveau D + 1,6 uger/60 timer  

  9. Samfundslære:  

 (Tidligere: Samfund, handel og kultur og Samfundsøkonomi) se note  

 Niveau D:            4,8 uger/180 timer  

 Niveau C: Niveau D + 1,6 uger/60 timer  

  10. Idræt:  

 (Tidligere: Idræt og TX-idræt) se note  

 Niveau E:            1,1 uger/40 timer  

 Niveau D: Niveau E + 1,1 uger/40 timer  

 Niveau C: Niveau D + 1,1 uger/40 timer  

  11. Design:  

 Niveau E:            2,2 uger/80 timer  

 Niveau C: Niveau E + 1,6 uger/60 timer  

 Note: Parantesen angiver tidligere betegnelse(r) for faget i henhold  

    til grundfagskatalog og uddannelsesbekendtgørelser.  

  12. Informationsteknologi:  

 (Tidligere: Administrativ databehandling, Teknisk databehandling,  

    Informationsbehandling, Kommunikationsteknologi, Elektronisk  

    informationssøgning og -behandling og TX-informationsteknologi)  

    se note  

 Niveau F:            1,1 uger/40 timer  

                      2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau D: Niveau E + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau C: Niveau D + 2,0 uger/75 timer  

  13. Førstehjælp og brandbekæmpelse:  

 (Tidligere: Førstehjælp m/u brand) se note  

                      0,4 uge/14 timer  

                      0,5 uge/20 timer  

  14. Sundhed:  

 (Tidligere: Sundhed) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

  15. Psykologi:  

 (Tidligere: Psykologi) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

                      2,2 uger/80 timer  

  16. Billedkommunikation og design:  

 (Tidligere: Design og billedkommunikation) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

                      1,6 uger/60 timer  

                      2,2 uger/80 timer  

  17. Stil, form og farve:  

 (Tidligere: Stil, form og farve) se note  

                      2,2 uger/80 timer  

                      2,7 uger/100 timer  

                      3,2 uger/120 timer  

  18. Økonomi:  

 (Tidligere: Økonomi) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

                      2,2 uger/80 timer  

  19. Erhvervsøkonomi:  

 (Tidligere: Regnskab, Regnskabslære og virksomhedsøkonomi og  

    Virksomhedens driftsøkonomi og regnskab) se note  

 Niveau F:            1,1 uger/40 timer  

 2,0 uger/75 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau D: Niveau E + 2,0 uger/75 timer  

 Niveau C: Niveau D + 2,0 uger/75 timer  

  20. Miljø:  

 (Tidligere: Økologi og Miljø) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

                      1,9 uger/70 timer  

                      3,0 uger/110 timer  

  21. Arbejdsmiljø:  

 (Tidligere: Ergonomi og Miljø A) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

                      1,6 uger/60 timer  

                      2,7 uger/100 timer  

  22. Biologi:  

 (Tidligere: Biologi, Mikrobiologi og Økologi) se note  

 Niveau F:            2,0 uger/75 timer  

                      3,2 uger/120 timer  

 Niveau E: Niveau F + 2,0 uger/75 timer  

  23. Reklame:  

 (Tidligere: Reklame A og B) se note  

                      0,8 uger/30 timer  

                      2,7 uger/100 timer  

  24. Salg og Service:  

 (Tidligere: Salg og service A, B og C og Kundebetjening) se note  

 Niveau F:            1,1 uger/40 timer  

 Niveau E: Niveau F + 1,1 uger/40 timer  

 Niveau D: Niveau E + 1,1 uger/40 timer  

 Niveau C: Niveau D + 1,6 uger/60 timer  

  25. Materialeforståelse:  

 (Tidligere: Materialeforståelse) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

                      2,2 uger/80 timer  

 Note: Parantesen angiver tidligere betegnelse(r) for faget i henhold  

    til grundfagskatalog og uddannelsesbekendtgørelser.  

  26. Virksomhedslære:  

 (Tidligere: Virksomhedslære A, B og C samt Driftsteknik og teknisk  

    administration) se note  

 Niveau F:            1,1 uger/40 timer  

 Niveau E: Niveau F + 1,1 uger/40 timer  

 Niveau D: Niveau E + 1,1 uger/40 timer  

 Niveau C: Niveau D + 1,1 uger/40 timer  

  27. Produktudvikling, produktion og service:  

 (Tidligere: Produktudvikling, Produktion og service, Automation og  

    styringsteknik, Værkstedsteknik, Kvalitetsbevidsthed og kontrol  

    samt Vedligehold) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

                      2,2 uger/80 timer  

                      3,2 uger/120 timer  

                      4,3 uger/160 timer  

                      5,4 uger/200 timer  

  28. Hygiejne:  

 (Tidligere: Hygiejne) se note  

                      1,1 uger/40 timer  

 Note: Parantesen angiver tidligere betegnelse(r) for faget i henhold  

    til grundfagskatalog og uddannelsesbekendtgørelser.  

  Grundfagsbeskrivelse                                       Bilag 2.1  

                                               Grundfagsbekendtgørelse  

                                                             Juni 1996  

DANSK NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F og E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan udtrykke sig hensigtsmæssigt i forskellige situationer både mundtligt og skriftligt,
  • 2) kan analysere og vurdere forskellige tekstformer og sætte dem ind i en given sammenhæng,
  • 3) får styrket evnen til reflekteret læsning,
  • 4) får styrket sin bevidsthed om sprogets brug og muligheder i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge, og
  • 5) får styrket sin personlige og sociale udvikling og opnår indblik i den kulturelle sammenhæng, eleven er en del af.

For niveau E gælder, at undervisningen skal udbygge målene fra niveau F.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig fremstilling.

Der må arbejdes med enhver form for læst, set eller hørt tekst.

Tekstarbejde

Gennem tekstarbejdet får eleven kendskab til faglig metode, herunder redskaber til analyse af litterære og massekommunikative tekster samt billeder. Brugen af faglige metoder skal sikre, at eleven lærer at analysere og tage stilling til tekster og sætte dem ind i en given psykologisk, social eller teknologisk sammenhæng.

Undervisningen skal tilgodese en spredning i tekstvalget, så eleven møder forskellige teksttyper og genrer. Fiktion, sagprosa og billeder indgår. Hovedvægten lægges på arbejdet med tekster fra nyeste tid, men også ældre tekster inddrages. Tekstvalg og tekstarbejde skal give grundlag for en kulturhistorisk perspektivering, så eleven i et vist omfang stifter bekendtskab med andre tiders normer, værdier og udtryksformer.

Den oplevelsesmæssige side af faget tilgodeses ved, at eleven møder tekster, hvor interesse og oplevelse danner udgangspunkt for efterfølgende bearbejdning, og ved at eleven arbejder med utraditionelle udtryksformer.

Valg af tekster skal, i det omfang det er muligt, foretages af lærer og elever i fællesskab.

Specielt for niveau E

Der læses mindst 2 emner. I et emne skal der arbejdes med tekst- og kommunikationsformer i relation til virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Det andet emne er valgfrit.

I behandlingen af virksomhedens interne kommunikation arbejdes der eksempelvis med personaleblade, informationsbeskrivelser, produktvejledninger, annoncer og mundtlige kommunikationsformer, herunder med formidlingssituationen. Den eksterne kommunikation behandles tilsvarende gennem arbejde med eksempelvis reklamer, brochurer, produktbeskrivelser, produktvejledninger, annoncer samt mundtligt og skriftligt informationsarbejde.

Det valgfrie emne fastlægges i et samarbejde mellem lærer og elever. Der arbejdes med både tekster, der bearbejdes analytisk og tekster, der læses med henblik på at oparbejde en emnerelevant baggrundsviden. Emnet skal have en sådan tyngde og spændvidde, at det muliggør selvstændigt arbejde med del- eller underemner, der imødekommer forskellige elevinteresser og indfaldsvinkler.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Mundtlig og skriftlig fremstilling indgår som integrerede elementer i undervisningen. Begge dele tilrettelægges med progression.

Der arbejdes med at udvikle elevens færdigheder i at anvende sproget bevidst og varieret, herunder med at øge den enkeltes ordforråd og begrebsverden.

Elevens kundskaber om sprog og sprogbrug udvikles med henblik på at styrke evnen til at indgå i forskellige kommunikative sammenhænge af både almen og erhvervsmæssig art.

Endvidere arbejdes der med at udvikle elevens færdighed i at anvende talesprogets udtryksmidler, ligesom arbejdet med den mundtlige fremstilling skal styrke elevens evne til at lytte både i samtale, ved fortælling og længere mundtlig fremstilling.

Arbejdet med skriftlig fremstilling skal udvikle elevens færdighed i at udtrykke sig med sans for forskellige teksttypers særlige former og muligheder. Som grundlæggende fremstillingsformer indgår eksempelvis resume, referat, beskrivelse, analyse og fri fremstilling. Fremstillingsformen rapport indgår også i det skriftlige arbejde.

Elevens tekstproduktion skal tilgodeses inden for forskellige områder og genrer gennem kreative skriveøvelser.

Hvor det er funktionelt, arbejdes der med elevens brug af elektronisk tekstbehandling.

Der arbejdes med sprogrigtighed, grammatik og retstavning.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og svarer til 4 standardopgaver på hvert niveau i faget (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde). Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Specielt for niveau E

Som er del af elevens skriftlige arbejde, udarbejdes en rapport i forbindelse med det valgfrie emne.

Rapporten er en skriftlig opgavebesvarelse på 4 - 6 maskinskrevne sider pr. elev og erstatter 2 standardopgaver.

I forbindelse med rapporten arbejdes der med afgrænsning, informationssøgning, problemformulering, disposition og konklusion.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Opgaverne udarbejdes af Undervisningsministeriet. Opgavesættet rummer et antal opgaver, som eleven kan vælge imellem.

Alle typer ordbøger uden leksikalske oplysninger må benyttes under prøven.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse og skriftlige udtryksfærdighed, idet besvarelsen vurderes som en helhed.

Mundtlig prøve

Pensum omfatter, hvad der er blevet arbejdet med i faget. Specielt for niveau E skal pensum også omfatte mindst 2 emner med tilhørende tekster. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret.

Eksaminator udarbejder 12 opgaver med ekstemporaltekst med tilknytning til pensum.

Eleven får en opgave ved lodtrækning.

Der gives 40 minutters forberedelsetid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter og former sig som en samtale mellem eksaminator og elev om ekstemporalteksten.

Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at indplacere teksten i en sammenhæng ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven

  • 1) kan foretage en metodisk analyse, perspektivering og vurdering af forskellige tekstformer, og
  • 2) får styrket evnen til reflekteret læsning og til kritisk vurdering af fagets områder.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig sprogbrug.

Der må arbejdes med enhver form for læst, set eller hørt tekst.

Tekstarbejde

Gennem tekstarbejdet styrkes elevens færdighed i brugen af fagets metoder, herunder at kunne anvende fagets redskaber til analyse af både fiktion, nonfiktion og billeder. Brugen af faglige metoder skal sikre, at eleven opnår en vis sikkerhed i at analysere og perspektivere tekster.

Undervisningen skal tilgodese en spredning i tekstvalget, så eleven møder forskellige teksttyper og genrer. Fiktion, sagprosa og billeder indgår. Hovedvægten lægges på arbejde med tekster fra nyeste tid, men også ældre tekster inddrages.

Tekstvalg og tekstarbejde skal samtidig give grundlag for eksempelvis historisk, kulturhistorisk, psykologisk, social og teknologisk perspektivering.

Den oplevelsesmæssige side af faget tilgodeses ved, at eleven møder tekster, hvor interesse og oplevelse danner baggrund for efterfølgende bearbejdning, og ved at eleven arbejder med utraditionelle udtryksformer.

Valg af tekster skal, i det omfang det er muligt, foretages af lærer og elever i fællesskab.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Mundtlig og skriftlig fremstilling indgår som integrerede elementer i undervisningen, og begge dele skal tilrettelægges med progression.

Der arbejdes med at udvikle elevens bevidsthed om sprogets brug, betydning og muligheder i forskellige kommunikationssammenhænge, herunder på at styrke den enkeltes evne til at udtrykke sig sikrere og mere varieret i både almene og erhvervsfaglige sammenhænge.

I arbejdet med mundtlig fremstilling styrkes elevens evne til at lytte og udtrykke sig på en hensigtsmæssig måde gennem f.eks. samtale, sagsfremstilling, gruppe- og plenumdiskussion, foredrag og dramatisering.

I arbejdet med skriftlig fremstilling udarbejder eleven tekster af forskellig art og omfang. Som grundlæggende fremstillingsformer indgår f.eks. resume, referat, ansøgning, beskrivelse, analyse og fri fremstilling.

Elevens tekstproduktion skal tilgodeses inden for forskellige områder og genrer gennem kreative skriveøvelser.

Hvor det er funktionelt, arbejdes der med elevens brug af elektronisk tekstbehandling.

Arbejde med sprogrigtighed, grammatik og retstavning indgår, hvor det er funktionelt.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og svarer til 4 standardopgaver (1 standradopgave = 4 timers elevarbejde) i faget. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Afsluttende prøve

Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Opgaverne udarbejdes af Undervisningsministeriet. Opgavesættet rummer et antal opgaver, som eleven kan vælge imellem.

Alle typer ordbøger uden leksikalske oplysninger må benyttes under prøven.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse og skriftlige udtryksfærdighed, idet besvarelsen vurderes som en helhed.

Mundtlig prøve

Pensum omfatter, hvad der er arbejdet med i faget. Både fiktion, sagprosa og billeder skal være repræsenteret.

Eksaminator udarbejder 12 eksamensopgaver med ekstemporaltekst med tilknytning til pensum.

Eleven får en opgave ved lodtrækning.

Der gives 40 minutters forberedelsetid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter og former sig som en samtale mellem eksaminator og elev om ekstemporalteksten.

Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at perspektivere teksten ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan foretage en metodisk tekstanalyse med perspektivering af fiktion og nonfiktion inden for det udvidede tekstbegreb og give en begrundet vurdering af teksten,
  • 2) kan formulere sin analyse, perspektivering og vurdering mundtligt og skriftligt,
  • 3) kan udtrykke sig sikkert og veldisponeret i almene og erhvervsmæssige sammenhænge både mundtligt og skriftligt,
  • 4) kan forstå og anvende forskellige former for sprogbrug korrekt i kommunikative sammenhænge, og
  • 5) kan udvikle sine kreative evner, sit erfaringsgrundlag og evnen til kritisk og metodisk vurdering af fagets områder.

2. Undervisningens indhold

Undervisningens hovedområde er dansk sprog og litteratur. Tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig sprogbrug udgør fagets centrale discipliner.

Ved en tekst forstås enhver set, læst eller hørt meddelelse, så både fiktion, nonfiktion og forskelligartede udtryksformer indgår i tekstarbejdet. Litterære tekster skal placeres centralt.

Tekstarbejde

Tekstarbejdet omfatter litterær tekstanalyse, billedanalyse og massekommunikationsanalyse. På baggrund af fagets metoder analyseres tekster af forskellig art og perspektiveres i en historisk, samfundsmæssig, kulturhistorisk, psykologisk eller anden sammenhæng. Endvidere foretages begrundede vurderinger af de analyserede tekster.

Undervisningen skal tilgodese en spredning i tekstvalget, så eleverne møder forskellige teksttyper og genrer. Fiktion, sagprosa og billeder indgår. Der læses to eller flere emner. Et emne skal være en litterær periode, og et emne skal behandle mediekultur. I et af emnerne skal ældre tekster inddrages. Et eller flere emner må inddrage tekster fra andre sprog- og kulturområder. Skriftlig og mundtlig fremstilling skal indgå i det enkelte emnearbejde.

Integreret i tekstlæsningen læses mindst et hovedværk.

Den oplevelsesmæssige side af faget tilgodeses ved, at eleven møder tekster, hvor interesse og oplevelse danner baggrund for efterfølgende bearbejdning, og ved at eleven arbejder med utraditionelle udtryksformer.

Valg af tekster skal, i det omfang det er muligt, foretages af lærer og elever i fællesskab.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Gennem integration af læsning, mundtlig og skriftlig fremstilling udvikles elevens evne til at opleve, reflektere og forstå samt til at udtrykke sig personligt og veldisponeret.

Arbejdet med den mundtlige og skriftlige fremstilling skal tilrettelægges med progression.

I arbejdet med mundtlig fremstilling er det væsentligt, at elevernes evne til at lytte og udtrykke sig hensigtsmæssigt i forskellige kommunikationssituationer styrkes. Det kan komme til udfoldelse gennem selvstændige foredrag, sagsfremstilling, gruppe- og plenumdiskussion, dramatisering og samtale.

I arbejdet med forskellige skriftlige genrer og fremstillingsformer udarbejder eleverne mindre og større tekster, f.eks. resume, referat, analyse og fri fremstilling. Det sikres, at elevernes sikkerhed i formelt korrekt sprogbrug øges, og at eleverne arbejder med sprogets forskellige funktioner, herunder sprogets praktiske brug i personlige og erhvervsmæssige sammenhænge.

Elevens sans for sproglig variation og evne til at udtrykke sig præcist og nuanceret udvikles også gennem procesorienteret og kreativ skrivning. Eleven opøves således i at formidle den ønskede meddelelse gennem bevidste sproglige valg.

Hvor det er funktionelt, arbejdes der med sprogrigtighed, grammatik, retstavning samt elevens brug af elektronisk tekstbehandling.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde) i faget.

Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Afsluttende prøve

Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Opgaverne udarbejdes af Undervisningsministeriet. Opgavesættet rummer valgmulighed mellem flere opgaver. Hver opgave har et tekstgrundlag. I mindst en opgave skal tekstgrundlaget gøres til genstand for analyse.

Alle typer ordbøger uden leksikalske oplysninger må benyttes under prøven.

Ved bedømmelsen lægges der vægt på elevens forståelse og skriftlige udtryksfærdighed, idet besvarelsen vurderes som en helhed.

Mundtlig prøve

Pensum skal omfatte mindst to emner med tilhørende tekster, samt hvad der iøvrigt er arbejdet med i faget. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret.

Eksaminator udarbejder 12 eksamensopgaver med ekstemporaltekst med tilknytning til pensum.

Eleven får en opgave ved lodtrækning.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle former for skriftlige og trykte hjælpemidler. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter.

Ekstemporalopgaverne skal analyseres og perspektiveres.

Prøven skal demonstrere elevens evne til at fremdrage de væsentlige sider af tekstens indhold og form samt til at perspektivere teksten ud fra de grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurderinng af elevens præstation.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.2 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

FREMMEDSPROG BEGYNDER NIVEAU F OG E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan forstå enkelt sprog i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt i et enkelt sprog,
  • 3) har kendskab til almene, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold i det fremmedsprogede område, herunder forskelle og ligheder imellem fremmede og egne kulturområder, og
  • 4) kan anvende de opnåede færdigheder i kommunikative situationer.

For niveau E gælder, at undervisningen skal udbygge målene fra niveau F.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige område. Tekstvalget omfatter både fiktion og sagprosa.

Undervisningen foregår så vidt muligt på fremmedsproget.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Personlige sammenhænge.
  • 2) Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold.
  • 3) Samfund og kultur.

Erhvervsfaglige forhold omfatter eksempelvis relevante situationer inden for de merkantile og tekniske hovedområder, branchen og uddannelsen, teknologi og teknologiudvikling.

Sproglig viden og bevidsthed

Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. Der arbejdes med forskellige sprogregistre samt verbale og non-verbale udtryksformer, så eleven kan fungere i en mundtlig kommunikativ situation.

Det kommunikative aspekt prioriteres med hovedvægt på sproglig basisviden.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Det mundtlige og skriftlige arbejde tilrettelægges så det støtter og supplerer hinanden.

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og svarer til 3 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde) i faget på hvert niveau. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst muligt omfang.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Pensum til prøven er det i undervisningen behandlede materiale.

Eleven får to opgaver ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 20 minutter til 1) samtale om kendt pensum eller 2) samtale om ukendt materiale eller begge punkter med ens vilkår for hele klassen. Til forberedelsen skal eleven have adgang til de nødvendige ordbøger. Eleven må medbringe alle skriftlige hjælpemidler. Notater og andet materiale udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksamination og votering varer ca. 20 minutter.

Det udvidede tekstbegreb anvendes. Hele eksaminationen foregår på fremmedsproget.

Prøven består af følgende:

  • 1) Samtale om kendt pensum.

På grundlag af det kendte pensum deltager eleven i en samtale med eksaminator med udgangspunkt i spørgsmål til pensum.

  • 2) Samtale om ukendt materiale.

Med udgangspunkt i et for eleven ukendt materiale deltager eleven i en samtale med eksaminator.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Det ukendte materiale må højst anvendes ved 3 eksaminationer pr. dag.

Karakteren fastsættes på baggrund af elevens samlede præstation ved den mundtlige prøve.

Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence i forhold til de stillede opgaver samt selvstændighed under samtalen.

4. Særlige bemærkninger

Undervisning i fremmedsprog begynder niveau F og E omfatter ikke engelsk.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.3 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

FREMMEDSPROG NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F og E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) videreudvikler sin færdighed i at forstå fremmedsproget i skrift og tale,
  • 2) kan udtrykke sig mundtligt i et enkelt og sammenhængende sprog,
  • 3) kan forstå og forholde sig til tekster på fremmedsproget,
  • 4) kan udtrykke sig skriftligt i personlige og enkle erhvervsfaglige sammenhænge,
  • 5) styrker sit kendskab til almene og samfundsmæssige forhold og har kendskab til erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold i det fremmedsprogede område, herunder forskelle og ligheder imellem fremmede og egne kulturområder, og
  • 6) kan anvende de opnåede færdigheder i kommunikative situationer.

For niveau E gælder, at undervisningen skal udbygge målene fra niveau F.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige område. Tekstvalget omfatter både fiktion og sagprosa.

Undervisningen foregår som hovedregel på fremmedsproget.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Personlige sammenhænge.
  • 2) Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold.
  • 3) Samfund og kultur.

Erhvervsfaglige forhold omfatter eksempelvis relevante situationer inden for de merkantile og tekniske hovedområder, herunder virksomhedens interne og eksterne kommunikation, virksomhedsportrætter, branchen og uddannelsen, teknologi og teknologiudvikling.

Undervisningen omfatter herudover et valgfrit emne. Hvis emnet allerede er behandlet, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det i forløbet. Eleven udarbejder et skriftligt arbejde om det valgte emne.

Sproglig viden og bevidsthed

Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. Der arbejdes med forskellige sprogregistre samt verbale og non-verbale udtryksformer, så eleven kan fungere i en mundtlig kommunikativ situation.

Eleven øger sin sproglige viden og bevidsthed gennem den mundtlige og skriftlige kommunikation.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Det skriftlige arbejde skal både støtte den mundtlige sprogfærdighed generelt og arbejdet med erhvervsmæssige og erhvervsfaglige færdigheder specifikt.

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og svarer til 3 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde) i faget på hvert niveau. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst muligt omfang. Kombinerede undervisningsforløb med f.eks. andre fag, institutioner og virksomheder, både nationalt og internationalt, indgår.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve for niveau F. For niveau E afholdes 2 prøver, en mundtlig og en skriftlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Mundtlig prøve

Pensum til prøven er det i undervisningen behandlede materiale.

Eleven får to opgaver ved lodtrækning.

Der gives 20 minutters forberedelsestid.

Til forberedelsen skal eleven have adgang til de nødvendige ordbøger. Eleven må medbringe alle skriftlige hjælpemidler. Notater og andet materiale udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Det udvidede tekstbegreb anvendes. Hele eksaminationen foregår på fremmedsproget.

Eksamination og votering varer ca. 20 minutter.

Prøven består af følgende:

  • 1) Samtale om kendt pensum.

Det skal fremgå af instruktionen til kendt pensum, hvad elevens opgave er.

  • 2) Samtale om ukendt materiale.

Med udgangspunkt i et for eleven ukendt materiale deltager eleven i en samtale med eksaminator.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Det ukendte materiale må højst anvendes ved 3 eksaminationer pr. dag.

Karakteren fastsættes på baggrund af elevens samlede præstation til prøven.

Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence i forhold til de stillede opgaver, evne til at formulere sig sammenhængende og selvstændighed under samtalen.

Skriftlig prøve

Prøven varer 3 timer og udarbejdes af Undervisningsministeriet i sprogene engelsk, tysk og fransk. Skolen udarbejder prøven i andre fremmedsprog.

Eksamensopgaven for de merkantile erhvervsuddannelser omfatter:

  • 1) Besvarelse af en opgave i tekstforståelse til et materiale på fremmedsproget.
  • 2) Udarbejdelse af en oversættelse på ca. 50 ord til fremmedsproget.
  • 3) Løsning af en friere erhvervsrelateret opgave.

Eksamensopgaven for de tekniske erhvervsuddannelser omfatter:

  • 1) Besvarelse af en opgave i tekstforståelse med udgangspunkt i en teknisk, teknologisk tekst på fremmedsproget. Teksten skal have almen karakter.
  • 2) Løsning af kommenteringsopgave.
  • 3) Udarbejdelse af tekst med kommunikativt indhold på grundlag af et oplæg på dansk eller fremmedsproget.

Alle skriftlige hjælpemidler må medbringes ved prøven, og alle typer ordbøger og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder elektroniske ordbøger og grammatik- og stavekontrol, må benyttes.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præsentation.

Niveau D og C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven

  • 1) kan udtrykke sig mundtligt og i et vist omfang skriftligt i personlige og erhvervsfaglige sammenhænge på fremmedsproget,
  • 2) kan kommentere tekster på fremmedsproget,
  • 3) styrker sin viden og bevidsthed om almene og samfundsmæssige forhold og har kendskab til erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold i det fremmedsprogede område, herunder forskelle og ligheder imellem fremmede og egne kulturområder, og
  • 4) kan anvende de opnåede færdigheder i mundtlige og skriftlige kommunikative situationer.

For niveau C gælder, at målene udbygges fra niveau D.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for læst, set eller hørt tekst inden for det almene, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige område. Tekstvalget omfatter både fiktion og sagprosa.

Undervisningen foregår som hovedregel på fremmedsproget.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Personlige sammenhænge.
  • 2) Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold.
  • 3) Samfund og kultur.

Erhvervsfaglige forhold omfatter eksempelvis relevante situationer inden for de merkantile og tekniske hovedområder herunder virksomhedens interne og eksterne kommunikation, virksomhedsportrætter, branchen og uddannelsen, teknologi og teknologiudvikling.

Undervisningen omfatter herudover et valgfrit emne. Hvis emnet ellerede er behandlet, skal der være tale om en indholdsmæssig fordybelse eller udvidelse af det i forløbet. Eleven udarbejder et skriftligt arbejde om det valgte emne.

Sproglig viden og bevidsthed

Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. Der arbejdes med forskellige sprogregistre samt verbale og non-verbale udtryksformer, så eleven kan fungere i en mundtlig kommunikativ situation.

Eleven øger sin sproglige viden og bevidsthed gennem den mundtlige og skriftlige kommunikation.

Mundtlig og skriftlig fremstilling

Der arbejdes med varierede kommunikationssituationer inden for det almene, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige område. Det skriftlige arbejde skal både støtte den mundtlige sprogfærdighed generelt og arbejdet med erhvervsmæssige og erhvervsfaglige færdigheder specifikt.

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og svarer til 3 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde) i faget på hvert niveau. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Der lægges vægt på at udvikle elevens færdighed i at kommentere og perspektivere. Elevens viden fra andre fagområder inddrages i undervisningen i videst muligt omfang. Kombinerede undervisningsforløb med f.eks. andre fag, institutioner og virksomheder, både nationalt og internationalt, indgår.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve for niveau D. Niveau C har 2 prøver, en mundtlig og en skriftlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Mundtlig prøve

Niveau D. For elever med forudsætninger i fremmedsprog begynder niveau E opgives til prøven min. 20 normalsider. (En normalside (ns.) svarer til ca. 1300 bogstaver prosatekst eller ca. 30 verselinier poesi). For elever med forudsætninger i fremmedsprog niveau E opgives min. 30 ns.

Niveau C. For elever med forudsætninger i fremmedsprog begynder niveau E opgives til prøven min. 40 ns. For elever med forudsætninger i fremmedsprog niveau E opgives min. 60 ns.

Pensum både i niveau D og C skal repræsentere alle 3 emneområder. Anvendes audiovisuelt materiale, indgår det med højst 20% af det krævede antal ns. og beregnes som 2 ns. pr. lektion.

Eleven får en opgave ved lodtrækning.

Der gives 20 minutters forberedelsestid.

Til forberedelsen skal eleven have adgang til de nødvendige ordbøger. Eleven må medbringe alle skriftlige hjælpemidler. Notater og andet materiale udarbejdet i forberedelsestiden og elevens emnearbejde må anvendes under eksaminationen. Tavle, kridt og overheadprojektor skal være til rådighed.

Eksamination og votering varer ca. 20 minutter.

Det udvidede tekstbegreb anvendes. Hele eksaminationen foregår på fremmedsproget.

Prøven består af følgende:

  • 1) Kommunikativ opgave.

På grundlag af elevens emnearbejde udarbejder eksaminator en kommunikativ opgave, der angiver elevens rolle som afsender, kommunikationssituationen, hvad budskabet er, og til hvem budskabet er henvendt.

Eksaminationen forløber som en elevpræsentation efterfulgt af en dialog mellem elev og eksaminator.

  • 2) Samtale om kendt pensum.

Det skal fremgå af instruktionen til kendt pensum, hvad elevens opgave er.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af elevens samlede præstation til den mundtlige prøve.

Ved bedømmelsen lægges vægt på elevens kommunikative kompetence i forhold til de stillede opgaver, mundtlige udtryksfærdighed, stillingtagen og selvstændighed i fremlæggelsen og under samtalen.

Der lægges større vægt på elevens evne til at kommunikere end på grammatisk korrekthed i detaljer.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer og udarbejdes af Undervisningsministeriet i sprogene engelsk, tysk og fransk. Skolen udarbejder prøven i andre sprog.

Eksamensopgaven for de merkantile erhvervsuddannelser omfatter:

  • 1) Besvarelse af et eller flere tekstforståelsesspørgsmål med udgangspunkt i et tekstmateriale på fremmedsproget og besvarelse af et eller flere kommenteringsspørgsmål med udgangspunkt i samme materiale.

Der gives valgmulighed ved kommenteringsspørgsmål.

  • 2) Udarbejdelse af en oversættelse på ca. 75 ord til fremmedsproget.
  • 3) Udarbejdelse af en enkel, erhvervsrelateret meddelelse på grundlag af et oplæg på dansk eller fremmedsproget.

Tekstmaterialet på fremmedsproget udgør højst 400 ord.

Eksamensopgaven for de tekniske erhvervsuddannelser omfatter:

  • 1) Besvarelse af et eller flere spørgsmål med udgangspunkt i en teknisk, teknologisk, naturvidenskabelig tekst på fremmedsproget. Teksten skal have almen karakter.
  • 2) Løsning af kommenteringsopgave.
  • 3) Udarbejdelse af tekst med kommunikativt indhold på grundlag af et oplæg på dansk eller fremmedsprog.

Tekstmaterialet på fremmedsproget udgør højst 400 ord.

Alle skriftlige hjælpemidler må medbringes ved prøven, og alle typer ordbøger og informationsteknologiske hjælpemidler, herunder elektroniske ordbøger og grammatik- og stavekontrol, må benyttes.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstantion.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.4 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

FYSIK NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan arbejde med grundlæggende fysiske begreber, som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag,
  • 2) kan arbejde med fysiske begreber og eksperimentelle arbejdsmetoder til at belyse erhvervsfaglige og samfundsfaglige problemstillinger,
  • 3) kan anvende udstyr på en korrekt, miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde,
  • 4) kan udtrykke sig skriftligt og mundtligt om enkle fysiske problemstillinger, og
  • 5) opnår øvelse i at udføre forsøg.

2. Undervisningens indhold

Arbejdet med de fysikfaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om fysikfaglige begreber og metoder.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) El-lære, herunder begreberne spænding, strøm, modstand, serie- og parallelforbindelse, elektrisk energi og elektrisk effekt.
  • 2) Arbejde og energi, herunder energi- og affaldsproblematik belyst i forhold til miljøet.
  • 3) Tryk, herunder tilstandsformer, tryk i væsker og tryk i gasser.
  • 4) Valgfrit forløb. Det valgte fysikfaglige emne, der behandles i forløbet skal være relevant for uddannelsen eller dagligdagen. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en indholdsmæssig fordybelse af det i forløbet. Forløbet udgør ca. 1/4 af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Omfanget af det skriftlige arbejde svarer til 5 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

Eleven udfører som minimum 3 forsøg, hvortil der udfærdiges forsøgsbeskrivelser som dokumentation.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede forsøgsbeskrivelser, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at 3 forsøgsbeskrivelser er godkendt af læreren.

Prøven består af en af forsøgsbeskrivelserne og et spørgsmål, begge dele får eleven ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til forsøgsbeskrivelsen, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i forsøgsbeskrivelsen.

Eleven skal kunne dokumentere overblik og indsigt i de fysikfaglige områder, der indgår i beskrivelsen.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstrere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg og forsøgsopstillinger må indgå i eksaminationen.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af forsøgsbeskrivelsen og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven

  • 1) kan arbejde med grundlæggende fysiske begreber, som har betydning for videreuddannelse,
  • 2) kan udtrykke sig både mundtlig og skriftligt om fysiske problemstillinger,
  • 3) kan anvende fysiske begreber og eksperimentelle arbejdsmetoder til at belyse erhvervs- og samfundsfaglige problemstillinger, og
  • 4) opnår øvelse i at udføre og vurdere forsøg.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen er opdelt i 2 moduler af samme omfang.

Der arbejdes i hele forløbet i kortere eller længere emneorienterede forløb, hvor der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse.

Arbejdet med de fysikfaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig klart og fagligt korrekt om fysikfaglige begreber.

Modul 1

Der arbejdes med en relevant problemstilling inden for miljø-, energi-, teknologi- eller sundhedsområdet, hvor eleven ved hjælp af fysiske arbejdsmetoder analyserer og vurderer den valgte problemstilling.

Det teoretiske kernestof, der lægges ind i undervisningen skal have anvendelsesværdi for eleven. Det skal bidrage til at give overblik over det behandlede stofområde.

Modul 2

Eleven planlægger selvstændigt eller i en mindre gruppe et valgfrit forløb, hvor der tages udgangspunkt i en erhvervs- eller samfundsrelevant problemstilling, der kan danne baggrund for en fysikfaglig behandling af et relevant emne. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet i modul 1, skal der ske en uddybning af det i forløbet.

Der udarbejdes problemformulering og arbejdsplan for forløbet og, der indsamles relevante informationer om den valgte problemstilling.

Elementer af faget fysik inddrages for at forstå, beskrive og behandle problemstillingen i et fysikfagligt perspektiv.

Relevante eksperimenter skal i den sammenhæng have en fremtrædende placering.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde i modul 1 og 2 svarer til 6 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget, hvoraf projektopgaven i modul 2 svarer til 3 opgaver.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at projektrapporten fra modul 2 er godkendt af læreren.

Prøven består af projektrapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelse må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til projektrapporten, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i projektrapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne, og demonstrere viden og indsigt i de fysikfaglige områder, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de områder, der er gennemgået på modul 1.

Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg og forsøgsopstillinger må indgå i eksaminationen.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af projektrapporten og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven

  • 1) selvstændigt kan anvende fysiske begreber og eksperimentelle arbejdsmetoder til at belyse og vurdere erhvervsfaglige og samfundsfaglige problemstillinger,
  • 2) kan foretage målinger på en korrekt, miljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, og
  • 3) selvstændigt kan udføre forsøg samt vurdere og konkludere på baggrund heraf.

2. Undervisningens indhold

Der indøves en systematisk fysikfaglig arbejdsmetode, hvor planlægning, indsamling og behandling af data, udførelse af forsøg, vurdering og konklusion indgår.

Arbejdet med de fysikfaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om fysikfaglige begreber og metoder.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) El-lære, herunder begreberne ohms lov, serie- og parallelkobling af modstande, elektrisk energi og elektrisk effekt.
  • 2) Arbejde og energi, herunder kinetisk og potentiel energi.

Energi- og affaldsproblematik belyses i forhold til miljøet.

  • 3) Tryk, herunder tilstandsformer, tryk i væsker og tryk i gasser.
  • 4) Valgfrit forløb. Det valgte fysikfaglige emne skal være relevant for uddannelsen eller dagligdagen. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet. Forløbet udgør ca. 1/4 af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Der udarbejdes 1 emnerapport, hvor fysikfaglige begreber og metoder bruges til at analysere og beskrive en erhvervs- eller samfundsrelevant problemstilling.

Omfanget af det skriftlige arbejde - inklusiv emnerapporten - svarer til 5 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at emnerapporten er godkendt af læreren.

Prøven består af emnerapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til emnerapporten, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i emnerapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne og demonstrere viden og indsigt i de fysikfaglige områder, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstrere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks. tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg må indgå i eksaminationen.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af emnerapporten og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau D, og at eleven

  • 1) opnår indsigt i fundamentale fysiske begreber, metoder og tankegange, der finder anvendelse i erhverv eller dagligdag, og som har betydning for videreuddannelse,
  • 2) opnår viden om fysiske principper og metoder, der har betydning for teknologiske og miljømæssige forhold, og
  • 3) sættes i stand til at behandle og vurdere problemstillinger af fysikfaglig karakter, som eleven møder i andre fag, i medierne og i dagligdagen i øvrigt.

2. Undervisningens indhold

Der indøves en systematisk naturvidenskabelig arbejdsmetode, hvor planlægning, indsamling og behandling af data, udførelse af forsøg, vurdering og konklusion indgår.

I arbejdet med de fysikfaglige emner skal eksperimentet have en fremtrædende plads. Både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven indgår i undervisningen.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om fysikfaglige begreber og metoder.

Det er væsentligt, at eleven oplever en sammenhæng mellem fysikken i undervisningen og anvendelsesmulighederne i dagligdagen.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) El-lære
  • a) Kirchoffs 1. og 2. Lov og
  • b) serie- og parallelkobling af kapacitorer.
  • 2) Bølger
  • a) amplitude,
  • b) frekvens,
  • c) bølgelængde og -hastighed og
  • d) brydning og reflektion.
  • 3) Atom- og kernefysik
  • a) atomets opbygning,
  • b) isotoper,
  • c) radioaktive kerner og deres henfald, herunder alfa-, BETA- og gammahenfald og
  • d) halveringstid.
  • 4) Mekanik
  • a) definition af de grundlæggende begreber i kinematikken.

Skriftligt arbejde

Der udarbejdes 1 emnerapport, hvor fysikfaglige begreber og metoder bruges til at analysere og beskrive en teknologisk eller miljømæssig problemstilling.

Omfanget af det skriftlige arbejde - inklusiv emnerapporten - svarer til 5 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at emnerapporten er godkendt af læreren.

Prøven består af en emnerapport og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til emnerapporten, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i emnerapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne, og demonstrere viden og indsigt i de fysikfaglige områder, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks. tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg må indgå i eksaminationen.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af emnerapporten og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle sin viden og indsigt i faget.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.5 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

KEMI NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan arbejde med grundlæggende kemiske begreber, som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag,
  • 2) kan arbejde med elementære kemiske begreber og eksperimentelle arbejdsmetoder til at belyse erhvervsfaglige og samfundsfaglige eller miljømæssige problemstillinger,
  • 3) kan anvende kemikalier og udstyr på en korrekt, sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde,
  • 4) kan udtrykke sig både skriftligt og mundtligt om enkle kemiske problemstillinger, og
  • 5) opnår øvelse i at udføre forsøg.

2. Undervisningens indhold

Arbejdet med de kemifaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om kemifaglige begreber og metoder.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Stoffers opbygning og forskellige kemiske forbindelser, herunder begreberne atomer, ioner, molekyler og periodesystemet.

Der arbejdes med både den organiske og den uorganiske kemi.

  • 2) Enkle kemiske reaktionstyper. Syre- og basereaktioner og reaktionsskemaer til brug for afstemning af enkle støkiometriske ligninger.
  • 3) De vigtigste grundstoffer og nogle af deres forbindelser, herunder carbon- og nitrogenforbindelser.
  • 4) Valgfrit forløb. Det valgte kemifaglige emne skal være relevant for uddannelse eller dagligdag. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet. Forløbet udgør ca. 1/4 af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Omfanget af det skriftlige arbejde svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

Eleven udfører som minimum 3 forsøg, hvortil der udfærdiges forsøgsbeskrivelser som dokumentation.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede forsøgsbeskrivelser, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at 3 forsøgsbeskrivelser er godkendt af læreren.

Prøven består af en af de godkendte forsøgbeskrivelser og et spørgsmål, begge dele får eleven ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til forsøgsbeskrivelsen, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i forsøgsbeskrivelsen.

Eleven skal kunne dokumentere overblik og indsigt i de kemifaglige områder, der indgår i beskrivelsen.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstrere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks. tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg og forsøgsopstillinger må indgå i eksaminationen.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af forsøgsbeskrivelsen og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven

  • 1) kan arbejde med grundlæggende kemiske begreber, som har betydning for videreuddannelse,
  • 2) kan anvende kemiske begreber og eksperimentelle arbejdsmetoder til at belyse erhvervsfaglige og samfunds- samt miljømæssige problemstillinger,
  • 3) kan udtrykke sig både skriftligt og mundtligt om kemiske problemstillinger, og
  • 4) opnår øvelse i at udføre og vurdere forsøg.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen er opdelt i 2 moduler af samme omfang.

Der arbejdes i hele forløbet i kortere eller længere emneorienterede forløb, hvor der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse.

Arbejdet med de kemifaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig klart og fagligt korrekt om kemifaglige begreber.

Modul 1

Der arbejdes med en relevant problemstilling inden for miljø-, energi-, teknologi- eller sundhedsområdet, hvor eleven ved hjælp af kemifaglige arbejdsmetoder analyserer og vurderer den valgte problemstilling.

Det teoretiske kernestof, der lægges ind i undervisningen skal have anvendelsesværdi for eleven. Det skal bidrage til at give overblik over det behandlede stofområde.

Modul 2

Eleven planlægger selvstændigt eller i en mindre gruppe et valgfrit forløb, hvor der tages udgangspunkt i en erhvervs- eller samfundsrelevant problemstilling, der kan danne baggrund for en kemifaglig behandling. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet.

Der udarbejdes problemformulering og arbejdsplan for forløbet og, der indsamles relevante informationer om den valgte problemstilling.

Elementer af faget kemi inddrages for at forstå beskrive og behandle problemstillingen i et kemifagligt perspektiv.

Relevante eksperimenter skal i den sammenhæng have en fremtrædende placering.

Dokumentation skal foreligge i form af en projektrapport.

Skriftligt arbejde

I modul 2 udarbejdes 1 projektrapport.

Det samlede omfang af skriftligt arbejde i modul 1 og 2 svarer til 5 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget, hvoraf projektopgaven udgør 3.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at projektrapporten fra modul 2 er godkendt af læreren.

Prøven består af projektrapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning. Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til projektrapporten, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i projektrapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne, og demonstrere viden og indsigt i de kemifaglige områder, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de områder, der er gennemgået på modul 1.

Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstrere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg og forsøgsopstillinger må indgå i eksaminationen.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af projektrapporten og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven

  • 1) selvstændigt kan arbejde med grundlæggende kemiske begreber, metoder og tankegange, som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag, og som har betydning for videreuddannelse,
  • 2) selvstændigt kan anvende kemiske begreber og eksperimentelle arbejdsmetoder til at belyse og vurdere erhvervsfaglige og samfundsfaglige eller miljømæssige problemstillinger, og
  • 3) kan planlægge et kemifagligt arbejdsforløb ud fra en givet problemstilling.

2. Undervisningens indhold

Der indøves en systematisk kemifaglig arbejdsmetode, hvor planlægning, indsamling og behandling af data, udførelse af forsøg, vurdering og konklusion indgår.

Arbejdet med de kemifaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om kemifaglige begreber og metoder.

Grafisk fremstilling må indgå.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Stoffers opbygning og forskellige kemiske forbindelser, herunder begreberne atomer, ioner, molekyler og periodesystemet.

Stoffernes tilstandsformer, kemiske og fysiske egenskaber behandles.

Der arbejdes med både den organiske og den uorganiske kemi.

  • 2) Enkle kemiske reaktionstyper. Syre- og basereaktioner og reaktionsskemaer til brug for afstemning af enkle støkiometriske ligninger.
  • 3) De vigtigste grundstoffer og nogle af deres forbindelser, herunder carbon- og nitrogenforbindelser. Den organiske kemi's systematik inddrages.
  • 4) Valgfrit forløb. Det valgte emne skal være relevant for uddannelse eller dagligdag. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet. Forløbet udgør ca. 1/4 af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Der udarbejdes 1 emnerapport, hvor kemifaglige begreber og metoder bruges til at analysere og beskrive en erhvervs- eller samfundsrelevant problemstilling.

Omfanget af det skriftlige arbejde - inklusiv emnerapporten - svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at emnerapporten er godkendt af læreren.

Prøven består af emnerapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til emnerapporten, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i emnerapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne og demonstrere viden og indsigt i de kemifaglige områder, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstrere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks. tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg må indgå i eksaminationen.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af emnerapporten og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau D, og at eleven

  • 1) opnår indsigt i fundamentale kemiske begreber, metoder og tankegange som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag, og som har betydning for videreuddannelse,
  • 2) opnår viden om kemiske principper og metoder, der har betydning for teknologiske og miljømæssige forhold, og
  • 3) sættes i stand til at undersøge og vurdere problemstillinger af kemifaglig karakter, som eleven møder i andre fag, i medierne og i dagligdagen i øvrigt.

2. Undervisningens indhold

Der indøves en systematisk kemifaglig arbejdsmetode, hvor planlægning, indsamling og behandling af data, udførelse af forsøg, vurdering og konklusion indgår.

Stofferne behandles med henblik på deres tekniske og miljømæssige betydning; deres fremstilling og nedbrydning (korrosion).

I arbejdet med de kemifaglige emner skal eksperimentet have en fremtrædende plads. Der kan her være tale om både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om kemifaglige begreber og metoder.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Stoffers opbygning

Elektronegativitet og kemiske bindinger, herunder polære og upolære forbindelser.

Der arbejdes med både den organiske og den uorganiske kemi.

  • 2) Kemiske reaktioner
  • a) reaktionsskemaer, mængdeberegninger, stofmængde og molar masse,
  • b) opløsningers koncentration, herunder

molaritet og masseprocent,

  • c) idealgasloven,
  • d) stærke syrers og basers reaktion med

vand og deres neutralisation,

  • e) pH i opløsninger af stærke syrer og baser,
  • f) redoxreaktioner, og
  • g) eksempler på de organiske reaktionstyper: substitution, addition, forbrænding og polymerisation,
  • 3) Vigtige grundstoffer og nogle af deres forbindelser

De organiske stofgrupper: carbonhydrider, halogenforbindelser, alkoholer og carboxylsyrer, isomeriforhold.

Endvidere inddrages et bredt udvalg af nedenstående emner:

  • a) forbindelser af nitrogen, fosfor, carbon og svovl,
  • b) halogenerne og deres forbindelser, og
  • c) metaller og metalforbindelser.

Skriftligt arbejde

Omfanget af det skriftlige arbejde svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning. Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks. tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg må indgå i eksaminationen.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.6 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

NATURFAG NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan arbejde med grundlæggende fysiske, kemiske og matematiske begreber, som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag,
  • 2) kan arbejde med elementære fysiske, kemiske og matematiske begreber og fagets eksperimentelle arbejdsmetode til at belyse simple erhvervs- og samfundsmæssige problemstillinger,
  • 3) kan anvende kemikalier og udstyr på en korrekt, sikkerheds- og miljømæssig forsvarlig måde,
  • 4) kan udtrykke sig både skriftligt og mundtligt om enkle fysiske, kemiske og matematiske problemstillinger, og
  • 5) opnår øvelse i at udføre forsøg.

2. Undervisningens indhold

Arbejdet med de naturfaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om naturfaglige begreber og metoder.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Energi og energiformer, herunder elektrisk energi, kemisk eller mekanisk energi. Der arbejdes med samfundets og den enkeltes forbrug af energi. Energi- og affaldsproblematik i forhold til miljøet belyses.
  • 2) Enkle kemiske forbindelser, herunder atomets opbygning og periodesystemet.
  • 3) Talbehandling og procentregning.
  • 4) Valgfrit forløb. Det valgte naturfaglige emne skal være relevant for uddannelse eller dagligdag. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet. Forløbet udgør ca. 1/4 af undervisningen

Skriftligt arbejde

Omfanget af det skriftlige arbejde svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede forsøgsbeskrivelser, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at 3 forsøgsbeskrivelser er godkendt af læreren.

Prøven består af en af forsøgsbeskrivelserne og et spørgsmål, begge dele får eleven ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til forsøgsbeskrivelsen, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i en af de udarbejdede forsøgsbeskrivelser.

Eleven skal kunne dokumentere overblik og indsigt i de naturfaglige områder, der indgår i forsøgsbeskrivelsen.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstrere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område. Det matematiske stof skal indgå i de fysiske og kemiske sammenhænge og kan ikke fremstå som selvstændigt spørgsmål.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks tabeller, figurer eller apparatur.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Forsøg og forsøgsopstillinger må indgå i eksaminationen.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af forsøgsbeskrivelsen og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven

  • 1) kan arbejde med grundlæggende fysiske, kemiske og matematiske tankegange, begreber og metoder, som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag, og som har betydning for videreuddannelse,
  • 2) kan anvende fysiske og kemiske begreber og eksperimentelle arbejdsmetoder til at belyse erhvervsfaglige og samfundsfaglige problemstillinger,
  • 3) kan udtrykke sig både skriftligt og mundtligt om naturfaglige problemstillinger, og
  • 4) opnår øvelse i at udføre og vurdere forsøg.

2. Undervisningens indhold

Arbejdet med de naturfaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig klart og fagligt korrekt om naturfaglige begreber.

Undervisningen er opdelt i 2 moduler af samme omfang.

Der arbejdes i hele forløbet i kortere eller længere emneorienterede forløb, hvor der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse.

Modul 1

Der arbejdes med en relevant problemstilling inden for miljø-, energi-, teknologi- eller sundhedsområdet, hvor eleven ved hjælp af fysiske og kemiske arbejdsmetoder analyserer og vurderer den valgte problemstilling.

Det teoretiske kernestof, der lægges ind i undervisningen skal have anvendelsesværdi for eleven. Det skal bidrage til at give overblik over det behandlede område.

Modul 2

Eleven planlægger selvstændigt eller i en mindre gruppe et valgfrit forløb, hvor der tages udgangspunkt i en erhvervs- eller samfundsrelevant problemstilling, der kan danne baggrund for en naturfaglig behandling. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet.

Der udarbejdes problemformulering og arbejdsplan for forløbet, og der indsamles relevante informationer om den valgte problemstilling.

Elementer af fagene fysik, kemi og matematik inddrages for at forstå, beskrive og behandle problemstillingen i et naturfagligt perspektiv.

Relevante eksperimenter skal i den sammenhæng have en fremtrædende placering.

Dokumentation skal foreligge i form af en projektrapport.

Skriftligt arbejde

Det samlede omfang af skriftligt arbejde i modul 1 og 2 svarer til 5 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget, hvoraf projektrapporten udgør 3.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at projektrapporten fra modul 2 er godkendt af læreren.

Prøven består af projektrapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til projektrapporten, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i projektrapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne, og demonstrere viden og indsigt i de naturfaglige områder, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de områder, der er gennemgået på modul 1.

Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstrere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg og forsøgsopstillinger må indgå i eksaminationen.

Eleven afgør selv rækkefølgen af eksaminationen i nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af projektrapporten og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E og, at eleven

  • 1) selvstændigt kan arbejde med grundlæggende fysiske, kemiske og matematiske tankegange, begreber og metoder, som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag, og som har betydning for videreuddannelse,
  • 2) selvstændigt kan anvende fysiske, kemiske og matematiske begreber og fagets eksperimentelle arbejdsmetode til at belyse simple erhvervs- og samfundsfaglige problemstillinger, og
  • 3) selvstændigt kan udføre forsøg, vurdere og konkludere på baggrund heraf.

2. Undervisningens indhold

Der indøves en systematisk naturfaglig arbejdsmetode, hvor planlægning, indsamling og behandling af data, udførelse af forsøg, vurdering og konklusion indgår.

Arbejdet med de naturfaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om naturfaglige begreber og metoder.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Energi og energiformer, herunder en uddybende behandling af emnet elektrisk energi, kemisk eller mekanisk energi. Der arbejdes med samfundets og den enkeltes forbrug af energi. Energi- og affaldsproblematik i forhold til miljøet belyses.
  • 2) Kemiske forbindelser og processer, herunder atomets opbygning og periodesystemet.
  • 3) Talbehandling og procentregning. Grafisk fremstilling må indgå.
  • 4) Valgfrit forløb. Det valgte emne skal være relevant for uddannelse eller dagligdag. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet. Forløbet udgør ca. 1/4 af undervisningen.

Skriftligt arbejde

Der udarbejdes 1 emnerapport, hvor naturfaglige begreber og metoder bruges til at analysere og beskrive en erhvervs- eller samfundsrelevant problemstilling.

Omfanget af det skriftlige arbejde - inklusiv emnerapporten - svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at emnerapporten er godkendt af læreren.

Prøven består af emnerapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til emnerapporten, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i emnerapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne, og demonstrere viden og indsigt i de naturfaglige områder, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder. Spørgsmålene udformes, så eleven får mulighed for at demonstrere viden og indsigt i et fagligt afgrænset område. Det matematiske stof skal indgå som delemner i de fysiske og kemiske sammenhænge og kan ikke fremstå som selvstændigt spørgsmål. Spørgsmålet skal normalt være forsynet med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks. tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg og forsøgsopstillinger må indgå i eksaminationen

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af emnerapporten og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Der lægges vægt på elevens evne til mundtligt at formidle stoffet.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau D, og at eleven

  • 1) selvstændigt kan redegøre for grundlæggende fysiske, kemiske og matematiske tankegange, begreber og metoder, som finder anvendelse i erhverv eller dagligdag, og som har betydning for videreuddannelse,
  • 2) opnår viden om naturfaglige principper og metoder, der har betydning for teknologiske og miljømæssige forhold, og
  • 3) sættes i stand til at undersøge og vurdere problemstillinger af naturfaglig karakter, som eleven møder i andre fag, i medierne og i dagligdagen i øvrigt.

2. Undervisningens indhold

Der indøves en systematisk naturfaglig arbejdsmetode, hvor planlægning, indsamling og behandling af data, udførelse af forsøg, vurdering og konklusion indgår.

Arbejdet med de naturfaglige emner skal have et eksperimentelt islæt i form af både demonstrationsforsøg og eksperimenter udført af eleven.

Det er vigtigt, at der i undervisningen arbejdes bevidst med fagsproget, så eleven lærer at udtrykke sig korrekt om naturfaglige begreber og metoder.

EDB-programmer indgår som regneteknisk hjælpemiddel.

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Atomer og kerneenergi
  • a) isotoper,
  • b) elektromagnetisk stråling,
  • c) radioaktive kerner og deres henfald, herunder alfa-, beta- og gammahenfald og
  • d) miljøproblematik i forbindelse med elektromagnetisk stråling, herunder anvendelsen af kerneenergi.
  • 2) Kemiske reaktioner
  • a) fældningsreaktioner,
  • b) redoxreaktioner,
  • c) syre- og basereaktioner, og
  • d) støkiometriske beregninger.
  • 3) Tal

Som et grundlag for fagets øvrige bestanddele opøves elevens færdighed i tal- og symbolbehandling.

Der arbejdes med løsning af ligninger med en og to ubekendte.

Skriftligt arbejde

Der udarbejdes 1 emnerapport, hvor naturfaglige begreber og metoder bruges til at analysere og beskrive en erhvervs- eller samfundsrelevant problemstilling.

Omfanget af det skriftlige arbejde svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at emnerapporten er godkendt af læreren.

Prøven består af emnerapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven anvende alle skriftlige og trykte hjælpemidler, samt en af skolen godkendt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til emnerapporten, noter udfærdiget under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i emnerapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne, og demonstrere viden og indsigt i de naturfaglige områder, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålet skal normalt være forsynet

med præciserende underspørgsmål og bilagsmateriale f.eks. tabeller, figurer eller apparatur.

Forsøg må indgå i eksaminationen.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af emnerapporten og den mundtlige præstation, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.7 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

MATEMATIK NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven kan

  • 1) arbejde med tal og ukomplicerede symboludtryk,
  • 2) anvende elementære matematiske begreber og metoder i forbindelse med formulering og løsning af simple erhvervs- og samfundsmæssige problemstillinger, og
  • 3) beskrive og dokumentere en matematisk tankegang i skriftlig form.

2. Undervisningens indhold

Der arbejdes generelt med erhvervsfaglige eller almene problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og styrke sine matematiske færdigheder.

Problemer og opgaver med miljømæssigt indhold indgår i fagets samfundsmæssige perspektivering.

Undervisningen omfatter tal- og symbolbehandling, mindst et af områderne geometri og funktioner samt valgfrit forløb.

Tal- og symbolbehandling

Der arbejdes med almindelige regneoperationer med tal og symboludtryk herunder procentregning og elementær brøkregning samt anvendelse af regnetekniske hjælpemidler.

Geometri

I geometri indgår centrale plangeometriske figurer, specielt skal cirklen og trekanten behandles indgående. Der arbejdes desuden med Pythagoras' læresætning samt sinus og cosinus i retvinklet trekant.

Funktioner

Der undervises i koordinatsystemet, lineære funktioner og enkle andengradsfunktioner, herunder grafisk beskrivelse og løsning af ligninger.

Valgfrit forløb

Det valgte emne skal kunne finde anvendelse i forbindelse med erhvervsfaglige problemstillinger. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet.

Skriftligt arbejde

Det samlede omfang af skriftlige arbejder svarer til 5 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes skriftlig prøve, der varer 2 timer.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skolen udarbejder opgavesættet, der skal prøve i fagets væsentligste områder, herunder det valgfri forløb.

Sættet består af både færdighedsopgaver og opgaver, der viser matematikkens anvendelse indenfor almene og teknisk-faglige områder. Halvdelen af opgavesættet skal bestå af sådanne anvendelsesorienterede opgaver.

Skolen fastsætter tilladte hjælpemidler.

Ved bedømmelsen af en skriftlig besvarelse skal der lægges vægt på, at den benyttede fremgangsmåde tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsninger begrundes og underbygges. I helhedsvurderingen indgår desuden brug af ledsagende forklarende tekst, kommentater m.v., ligesom der skal lægges vægt på, at tegninger, grafer og konstruktioner er omhyggeligt udført.

Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl.

En korrekt og fyldestgørende besvarelse af samtlige færdighedsopgaver vurderes som tilfredsstillende, men dog under middel.

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven kan

  • 1) redegøre for grundlæggende definitioner og begreber inden for funktionslæren,
  • 2) angive karakteristiske egenskaber for simple funktioner,
  • 3) udføre beregninger i forbindelse med løsning af matematiske, almene og tekniske problemstillinger,
  • 4) beskrive og dokumentere en matematisk tankegang både i skriftlig og mundtlig form, og
  • 5) definere, beskrive og løse et større sammenhængende problemkompleks.

2. Undervisningens indhold

Der arbejdes generelt med erhvervsfaglige eller almene problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis, og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og styrke sine matematiske færdigheder. Problemstillinger og opgaver med miljømæssigt indhold indgår i fagets samfundsmæssige perspektivering.

Inden for funktionslæren behandles funktionsbegrebet med tilhørende definitioner. Endvidere indgår lineære funktioner, enkle andengradsfunktioner og omvendt proportionalitet med tilhørende grafisk beskrivelse og løsning af ligninger og uligheder.

Temaforløb

Efter ca. halvdelen af undervisningstiden vælger elever og lærer et tema med et alment, et teknisk eller et teknologisk indhold. Eleverne behøver ikke at vælge samme tema.

Det valgte tema skal åbne mulighed for forskellige konkrete problemstillinger.

På grundlag af et skriftligt oplæg arbejder eleverne med en selvvalgt problemformulering, der kan bibringe dem en generel viden ud over det matematiske indhold.

Skriftligt arbejde

Eleverne udarbejder individuelt eller gruppevis en projektrapport om det valgte tema. Rapporten skal primært indeholde problemformulering, analyse og konklusion.

Det samlede omfang af skriftlige arbejder svarer til 7 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at projektrapporten er godkendt af læreren. En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, det skriftlige temaoplæg og de udarbejdede rapporter, der indgår i den mundtlige prøve, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skriftlig prøve

Prøven varer 2 timer.

Skolen udarbejder opgavesættet, der skal dække de indenfor funktionslæren anførte emner. Der stilles opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder samt opgaver, hvor der lægges vægt på matematikkens anvendelse indenfor almene, tekniske og teknologiske områder.

Halvdelen af opgavesættet skal bestå af sådanne anvendelsesorienterede opgaver.

Skolen fastsætter tilladte hjælpemidler.

Ved bedømmelse af en skriftlig besvarelse skal der lægges vægt på, at den benyttede fremgangsmåde tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsninger begrundes og underbygges. I helhedsvurderingen indgår desuden brug af ledsagende forklarende tekst, kommentarer m.v., ligesom der lægges vægt på, at tegninger, grafer og konstruktioner er omhyggeligt udført.

Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl.

Mundtlig prøve

Prøven omfatter projektrapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives 30 minutters forberedelsestid til spørgsmålet.

Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler samt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til projektrapporten, kortfattede notater udarbejdet under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i projektrapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede projektemne og demonstrere viden om og indsigt i de områder af matematikken, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de områder, der er behandlet inden for funktionslæren.

Spørgsmålene skal have en sådan karakter, at de giver eleven mulighed for at demonstrere sin viden om og forståelse for både grundlæggende matematiske begreber og tankegange og for matematikkens anvendelsessider.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation ved den mundtlige prøve og projektrapporten, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven kan

  • 1) redegøre for grundlæggende definitioner og begreber,
  • 2) arbejde selvstændigt med tal og symboludtryk,
  • 3) anvende matematiske begreber, tankegange og metoder i forbindelse med formulering og løsning af erhvervs- og samfundsfaglige problemstillinger,
  • 4) beskrive erhvervs- og samfundsfaglige problemstillinger ved hjælp af matematiske modeller, og
  • 5) arbejde med matematiske modeller.

2. Undervisningens indhold

Der arbejdes generelt med erhvervsfaglige eller almene problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis og samtidig giver eleven mulighed for selv at deltage i matematiseringsprocessen. I undervisningen indgår desuden opgaver, der vedligeholder og styrker elevens matematiske færdigheder.

Undervisningens områder skal søges indarbejdet i emneorienterede forløb. Problemstillinger og opgaver med miljømæssigt indhold indgår i fagets samfundsmæssige perspektivering.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Tal- og symbolbehandling

Der arbejdes med almindelige regneoperationer med tal og symboludtryk herunder brøkregning, procent, potens og rod samt anvendelse af regnetekniske hjælpemidler.

Geometri

I geometri indgår centrale plangeometriske figurer, specielt skal cirklen og trekanten behandles indgående. Der arbejdes desuden med Pythagoras' læresætning samt sinus og cosinus i retvinklet trekant.

Funktioner

Der undervises i koordinatsystemet, funktionsbegrebet, lineære funktioner og andengradsfunktioner med tilhørende grafisk beskrivelse og løsning af ligninger.

Matematiske modeller

Der tages udgangspunkt i erhvervsfaglige problemstillinger inden for det respektive uddannelsesområde. Der arbejdes med de forudsætninger og forenklinger, der ligger til grund for en matematisk model, samt med den betydning disse forudsætninger og forenklinger har for modellens resultater.

Valgfrit forløb

Det valgte emne skal kunne finde anvendelse i forbindelse med erhvervsfaglige problemstillinger. Hvis det valgte emne allerede har været behandlet, skal der ske en uddybning af det i forløbet.

Skriftligt arbejde

I forbindelse med et mindre projektforløb arbejder eleverne på grundlag af et skriftligt oplæg med en selvvalgt problemstilling med et alment eller teknisk indhold. Eleverne udarbejder individuelt eller gruppevis en projektrapport om problemstillingen. Rapporten skal primært indeholde problemformulering, analyse og konklusion.

Det samlede omfang af skriftlige arbejder svarer til 8 standardopgaver (1 standardopgave = 2 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at projektrapporten er godkendt af læreren. Ved godkendelsen af rapporten skal der især lægges vægt på det matematiske indhold og niveau, og at rapporten generelt bidrager til at opfylde fagets mål.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, det skriftlige projektoplæg og de udarbejdede rapporter, der indgår i den mundtlige prøve, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skriftlig prøve

Prøven varer 2 timer.

Skolen udarbejder opgavesættet, der skal prøve i fagets væsentligste områder.

Sættet består af både færdighedsopgaver og opgaver, der viser matematikkens anvendelse indenfor almene og teknisk-faglige områder. Halvdelen af opgavesættet skal bestå af sådanne anvendelsesorienterede opgaver.

Skolen fastsætter tilladte hjælpemidler.

Ved bedømmelsen af en skriftlig besvarelse skal der lægges vægt på, at den benyttede fremgangsmåde tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsninger begrundes og underbygges. I helhedsvurderingen indgår desuden brug af ledsagende forklarende tekst, kommentater m.v., ligesom der skal lægges vægt på, at tegninger, grafer og konstruktioner er omhyggeligt udført.

Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl.

En korrekt og fyldestgørende besvarelse af samtlige færdighedsopgaver vurderes som tilfredsstillende, men dog under middel.

Mundtlig prøve

Prøven omfatter projektrapporten og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives 30 minutters forberedelsestid til spørgsmålet. Til forberedelsen må eleven medbringe alle trykte og skrevne hjælpemidler samt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til projektrapporten, kortfattede notater udarbejdet under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i projektrapporten.

Eleven skal kunne fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne og demonstrere viden om og indsigt i de områder af matematikken, der er behandlet i rapporten.

  • 2) Eksamination i et spørgsmål.

Eksaminator udarbejder et passende antal spørgsmål, der tilsammen dækker de gennemgåede områder.

Spørgsmålene skal have en sådan karakter, at de giver eleven mulighed for at demonstrere viden om og indsigt i både grundlæggende matematiske begreber og tankegange og for de anvendte modellers forudsætninger, begrænsninger og anvendelsessider.

Eleven vælger rækkefølgen af nr. 1 og 2.

Karakteren for prøven gives på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation ved den mundtlige prøve og elevens projektrapport, dog med vægt på den mundtlige præstation.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau D, og at eleven kan

  • 1) redegøre for grundlæggende definitioner og begreber inden for funktionslæren og trigonometrien,
  • 2) anvende matematiske begreber, tankegange og metoder i forbindelse med analyse, formulering og løsning af større erhvervs- og samfundsfaglige problemstillinger,
  • 3) udføre beregninger og dokumentere løsninger i forbindelse med matematiske, almene og tekniske problemer, og
  • 4) arbejde med matematiske modeller.

2. Undervisningens indhold

Der arbejdes generelt med erhvervsfaglige eller almene problemstillinger, der viser matematikkens anvendelse i praksis. Samtidig inddrages de relevante matematiske begreber, definitioner og beviser. Problemer og opgaver med miljømæssigt indhold indgår i fagets samfundsmæssige perspektivering.

I arbejdet med matematiske modeller tages der udgangspunkt i erhvervsfaglige eller samfundsfaglige problemstillinger. Der arbejdes med de forudsætninger og forenklinger, der ligger til grund for en matematisk model, samt med den betydning disse forudsætninger og forenklinger har for modellens resultater.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Funktionslæren

Inden for funktionslæren behandles eksponentielle vækstfunktioner og logaritmefunktionen med grundtallet 10. Endvidere indgår logaritmisk skala og enkelt-logaritmisk koordinatsystem samt eksponentielle og logaritmiske grundligninger.

Trigonometri

I trigonometridelen indgår radianbegrebet og enhedscirklen med tilhørende definition på sinus, cosinus og tangens samt disse funktioners respektive grafer. Der behandles endvidere trigonometriske grundligninger, trigonometriske formler for retvinklet trekant samt sinus- og cosinusrelationerne.

Skriftligt arbejde

I undervisningen indgår 2 større temaopgaver med et alment eller teknisk fagligt indhold. På grundlag af et skriftligt oplæg med en overordnet problemstilling, vælger eleverne selvstændigt løsningsmetode og udarbejder individuelt eller gruppevis en besvarelse af hver opgave. Besvarelserne er en del af grundlaget for den mundtlige prøve.

Det samlede omfang af skriftlige arbejder svarer til 6 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde) i faget.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og oplæggene til temaopgaverne, der indgår i den mundtlige prøve, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skriftlig prøve

Prøven varer 4 timer.

Opgavesættet udarbejdes af Undervisningsministeriet.

Sættet omfatter opgaver, hvor der lægges vægt på forståelse af fundamentale matematiske begreber og metoder samt opgaver, der viser matematikkens anvendelse i praksis.

Alle skrevne og trykte hjælpemidler samt lommeregner må benyttes.

Ved bedømmelsen af en skriftlig besvarelse skal der lægges vægt på, at den benyttede fremgangsmåde tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsninger begrundes og underbygges. I helhedsvurderingen indgår desuden brug af ledsagende forklarende tekst, kommentarer m.v., ligesom der lægges vægt på, at tegninger og grafer er omhyggeligt udført.

Omskrivning af symboludtryk, mellemregninger og mellemresultater må i rimeligt omfang medtages i besvarelsen, så regne-, indtastnings- og aflæsningsfejl ikke fremtræder som forståelsesfejl.

Mundtlig prøve

Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning.

Der gives 30 minutters forberedelsestid til spørgsmålet. Til forberedelsen må eleven medbringe alle trykte og skrevne hjælpemidler samt lommeregner.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til sine besvarelser af temaopgaverne, kortfattede notater udarbejdet under forberedelsen og spørgsmålet med eventuelle bilag.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter.

Til brug ved prøven udarbejder eksaminator et passende antal spørgsmål, der har udgangspunkt i temaopgaverne. Spørgsmålene skal give eleven mulighed for at vise matematikkens anvendelse i praksis og mulighed for at demonstrere viden om og indsigt i de områder af faget, der indgår i undervisningen.

Ved karaktergivningen lægges der vægt på evnen til at disponere eksaminationen, korrekt anvendelse af matematisk sprogbrug og forståelse af den matematiske teori. Besvarelserne af temaopgaverne indgår ikke i bedømmelsen.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.8 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

SAMFUNDSFAG NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling,
  • 2) kan gøre rede for samspillet mellem samfundets udvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder miljømæssige aspekter,
  • 3) opnår indsigt i forskellige sociale systemer, herunder virksomheder og organisationer og deres indbyrdes regulering i det fagretlige system,
  • 4) opnår kendskab til konflikt- og samarbejdsmønstre nationalt, regionalt og internationalt,
  • 5) får kendskab til arbejdsmarkedets opbygning, og
  • 6) motiveres til at interessere sig for samfundsanliggender i bred forstand og til at beskæftige sig med disse, herunder opnår øvelse i og erfaring med samarbejdsprocesser.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Økonomi

Samfundsøkonomiske målsætninger og økonomisk politik, økonomisk kredsløbsbetragtning, indkomstdannelse, erhvervsstruktur, forskydninger og ændringer inden for og mellem de enkelte erhverv.

Politik

Statsmagtens struktur og rolle. Aktørerne i det politiske system, deres idemæssige grundlag, organisationsformer, mål og magtressourcer. Det parlamentariske systems kontrolfunktioner. Massemediernes politiske funktion.

I overensstemmelse med fagets målsætning omfatter undervisningen også internationale forhold. Desuden er det væsentligt, at emnerne perspektiveres historisk.

Arbejdsmarkedsforhold

Interessebegrebet, i bred forstand. Organisationers og virksomheders formelle og uformelle struktur. Organisationers magt, indflydelse og kommunikationsevne. Aftaler og love på arbejdsmarkedet, det fagretlige system, konflikter og konfliktløsning.

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven

  • 1) får kendskab til centrale samfundsøkonomiske forhold, herunder sammenhængen mellem samfundets økonomi og virksomhedernes udvikling,
  • 2) får kendskab til nogle centrale politiske forhold i det danske folkestyre, herunder partierne, vælgerne og interesseorganisationerne,
  • 3) opnår indsigt i sammenhængen mellem samfundsmæssig og teknologisk udvikling, herunder kan gøre rede for den betydning, teknologien har for brancheudvikling og miljø,
  • 4) får udbygget kendskabet til arbejdsmarkedets opbygning, herunder kan gøre rede for virksomhedernes og medarbejdernes organisatoriske forhold, og
  • 5) styrker sin færdighed i at indsamle, bearbejde og vurdere de data, som anvendes til belysning af samfundsforhold, og opnår øvelse i at arbejde selvstændigt, herunder formulere og løse konkrete problemer, analysere værdigrundlaget bag formuleringen og løsningen af et problem.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Økonomi

Samfundsøkonomiske målsætninger og økonomisk politik, økonomisk kredsløbsbetragtning, indkomstdannelse, erhvervsstruktur, forskydninger og ændringer inden for og mellem de enkelte erhverv.

Politik

Statsmagtens struktur og rolle. Aktørerne i det politiske system, deres idemæssige grundlag og organisationsformer. Det parlamentariske system og dets kontrolfunktioner. Massemediernes politiske funktion.

Arbejdsmarkedsforhold

Opbygningen af arbejdsmarkedets organisationer og deres formål.

Aftaleforhold: Hovedaftalen, overenskomstforhandlinger, aftaler vedrørende løn- og arbejdsforhold, samarbejdsaftaler, tillidsmandsaftaler og aftaleforhold for elever. Regulering af forholdene på den enkelte arbejdsplads.

Teknologisk udvikling

Den teknologiske udvikling behandles i forhold til lovgivning, efterspørgsel, produktudvikling, økonomi, miljø, brancheglidning og beskæftigelse, herunder understreges ændringer i faggrænser, jobfunktioner og jobkvalitet.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår viden om nogle hovedlinier i international økonomi og politik, herunder internationale relationer og konfliktløsning,
  • 2) kan forklare den voksende internationaliserings betydning for Danmark, herunder EU-samarbejdet og udviklingen heri,
  • 3) kan gøre rede for grundlæggende sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourceanvendelse i globalt perspektiv,
  • 4) opnår kendskab til internationaliseringens betydning for danske virksomheder, herunder internationalt samarbejde inden for teknologi og teknik,
  • 5) opnår kendskab til den internationale arbejdsdeling og betydningen heraf for det danske arbejdsmarked, og
  • 6) kan formulere samfundsmæssige problemer og forholde sig til dem, herunder styrker færdigheden i at indsamle, bearbejde og vurdere de data, som anvendes til belysning af samfundsforhold.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Økonomi

Den internationale økonomis betydning for dansk økonomi og økonomisk politik. Økonomisk samarbejde, herunder EU-samarbejdet og udviklingen heri, belyses med aktuelle problemer og konkrete eksempler.

Politik

Aktuelle politiske problemstillinger, der omfatter Danmarks placering i det internationale samarbejde og inddragelse i internationale konflikter, ligesom samarbejde med udviklingslande og orientering om nord-syd problematikken inddrages.

Teknologi og ressourcer

Den globale ressourceproblematik, herunder miljøaspekter og bagvedliggende politiske, økonomiske og teknologiske aspekter.

Europæisk og internationalt samarbejde inden for teknologi og teknik, herunder international regulering af produktionsvilkår.

International arbejdsdeling

Virksomhedernes og arbejdskraftens internationalisering og betydningen af den internationale arbejdsdeling for det tekniske område.

Skriftligt arbejde

Der udarbejdes 2 skriftlige rapporter, der hver er af et omfang svarende til 4 timers elevarbejde.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven består af et elevarbejde og et spørgsmål med materiale, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 30 minutter. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Et spørgsmål.

Der udarbejdes et antal spørgsmål af eksaminator.

Spørgsmålene skal ligge inden for de gennemgåede emneområder.

Spørgsmålene må vedlægges en for eleven ukendt tekst, tabel eller lignende.

Eleven skal demonstrere sin forståelse og færdighed i at analysere og besvare et samfundsfagligt spørgsmål.

  • 2) Et elevarbejde.

Eleven præsenterer endvidere efter eget valg et af sine arbejder.

Eleven skal demonstrere sin færdighed i at arbejde med et samfundsfagligt emne og til selv at stille relevante spørgsmål og til at besvare dem.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsbedømmelse af den mundtlige præstation.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår kendskab til centrale samfundsøkonomiske forhold, og herunder kan redegøre for problemstillinger vedrørende økonomiske kredsløb og balance- og fordelingsspørgsmål,
  • 2) kan gøre rede for sammenhængen mellem samfundsøkonomi og politisk styring, og kan gøre rede for Danmarks placering i det internationale økonomiske samfund,
  • 3) opnår kendskab til centrale politiske forhold og kan gøre rede for politiske beslutningsprocesser og politisk adfærd, herunder for grundlæggende politiske strukturer, politiske ideologier og partier,
  • 4) kan afdække forudsætningerne for egne og andres synspunkter og handlinger,
  • 5) kan gøre rede for sammenhænge mellem teknologiudvikling og samfundsmæssige strukturer og beslutningsprocesser, og
  • 6) kan fremskaffe, bearbejde og formidle samfundsfagligt materiale i forbindelse med den teknologiske udvikling.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Økonomi og politik

Der arbejdes med centrale økonomiske og politiske forhold, og der lægges vægt på samfundsmæssige sammenhænge og beslutningsprocesser.

Den økonomiske politik præsenteres gennem aktuelle eksempler og inddragelsen af det internationale aspekt sker med henblik på at tydeliggøre den danske økonomi og dens særkende.

De fundamentale økonomiske og politiske begreber og indsigten i de politiske ideologier er et af udgangspunkterne for elevens arbejde med forudsætningerne for synspunkter og handlinger. Demokratiaspektet i faget har et fagligt udgangspunkt, men afprøves også blandt eleverne.

Teknologi

Der arbejdes med de samfundsmæssige forudsætninger for og betydningen af den teknologiske udvikling, og i forbindelse hermed udarbejder eleven et skriftligt arbejde. Eleven afgrænser sit emne og formulerer en problemstilling i samarbejde med læreren. Arbejdet må tage udgangspunkt i:

  • a) et produkt eller en fremstillingsteknik,
  • b) en virksomhed eller en branche,
  • c) en dimension af teknologiudviklingen,
  • d) et overordnet aspekt af teknologiudviklingen, eller
  • e) et miljøproblem.

Der arbejdes med informationssøgning og tekst- og taldokumentation, herunder diagram og tabelmateriale, og med informationsteknologi og evt. film, bånd mv.

Skriftligt arbejde

Eleven udarbejder 1 skriftligt rapport, der omhandler sammenhængen mellem teknologiudviklingen og samfundsmæssige strukturer og aktører. Arbejdet kan udføres individuelt eller i grupper på op til 3 elever.

Omfanget af det skriftlige arbejde svarer til 12 timers elevarbejde.

3. Afsluttende prøve

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven består af den skriftlige rapport og en opgave med materiale, som eleven får ved lodtrækning.

Eleven har 30 minutters forberedelsestid, hvor alt skriftligt materiale og lommeregner må benyttes. Notater fra forberedelsestiden må anvendes under prøven.

Eksamination og votering varer ca. 30 minutter og omfatter følgende:

  • 1) En opgave.

Eksaminator udarbejder et antal opgaver med materiale, som ikke har været anvendt i undervisningen, men som ligger inden for undervisningens områder.

  • 2) Skriftlig rapport.

Samtale om rapporten.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsbedømmelse af den mundtlige præstation.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.9 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

SAMFUNDSLÆRE NIVEAU D OG C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven kan

  • 1) forstå, hvilken betydning økonomiske, politiske og sociale forhold har for den samfundsmæssige udvikling,
  • 2) gøre rede for økonomiske, politiske og organisatoriske forhold samt forklare sammenhænge imellem dem,
  • 3) forklare samfundsøkonomiske problemer og redegøre for den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark set i et historisk perspektiv,
  • 4) forklare og vurdere, hvordan samfundsøkonomiske ændringer og økonomisk-politiske beslutninger påvirker virksomhedernes og husholdningernes økonomiske dispositionsmuligheder,
  • 5) redegøre for opbygningen af det politiske system i Danmark i et historisk perspektiv,
  • 6) forstå den politiske kommunikation og forklare, hvordan politiske beslutninger træffes i det danske demokratiske system,
  • 7) redegøre for opbygningen af og udviklingen i det danske arbejdsmarked,
  • 8) gøre rede for sammenhænge mellem forbrug, produktion, ressourceanvendelse og miljø, og
  • 9) fremskaffe, bearbejde og vurdere informationer vedrørende samfundsmæssige forhold og analysere det værdigrundlag, der ligger bag sammenstilling af data med henblik på at formulere og løse samfundsmæssige problemer.

For niveau C gælder udover at udbygge målene fra niveau D, at eleven kan

  • 1) redegøre for kultur som udtryk for forskellige sæt af værdier, normer og adfærdsmønstre, og for kulturelle og andre samfundsforholds betydning for samhandelen mellem lande, og
  • 2) forstå den voksende internationaliserings betydning for den økonomiske og politiske udvikling i Danmark og redegøre for udviklingen i nogle vigtige samhandelslande og i EU-samarbejdet.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Politiske forhold

Undervisningen skal tage udgangspunkt i aktuelle samfundsforhold, for at eleven kan opnå forståelse af, hvilken betydning politiske ideologier, politiske partier, vælgere, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og medier har for udviklingen.

Undervisningen omfatter statsmagtens opgaver og struktur, og det belyses, hvordan den politiske beslutningsproces foregår i stat, amt og kommune. Den enkeltes indflydelsesmuligheder diskuteres.

Der lægges stor vægt på, at eleven opnår forståelse af den politiske kommunikation, blandt andet i forbindelse med de forskellige valg.

De forskellige emner perspektiveres historisk og ved sammenligning med aktuelle politiske forhold i andre lande.

Arbejdsmarkedet

Der undervises i den lovgivning og de aftalemæssige regelsæt, som er gældende på arbejdsmarkedet med særlig henblik på det merkantile område.

Undervisningen omfatter love og aftaler, herunder hovedaftale, overenskomster, det fagretlige system og lovgivning vedrørende arbejdsmiljø, arbejdsløshed og arbejdsformidling.

De forskellige emner perspektiveres historisk og anskues i relation til udviklingen i EU.

Samfundsøkonomi

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle balanceproblemer i dansk økonomi, og samfundsøkonomiske problemer analyseres i historisk perspektiv.

Forskellige samfundsøkonomiske mål og eventuelle målkonflikter belyses, herunder inddrages miljødimensionen.

Forskellige økonomisk-politiske midler til løsning af balanceproblemerne og til at opnå målene analyseres og vurderes i relation til de aktuelle politiske og internationale muligheder.

Det belyses, hvordan ændringer i den økonomiske politik påvirker virksomhedernes og husholdningernes økonomi.

Statistisk materiale og samfundsøkonomiske EDB-modeller inddrages. Det er vigtigt, at sammenhængen mellem politiske og økonomiske systemer klarlægges.

De forskellige emner relateres til udviklingen i EU.

Specielt for niveau C:

Internationale forhold

Der undervises i samspillet mellem historiske, økonomiske, politiske og kulturelle forhold, så eleven kan opnå forståelse af, at samspillet har en international dimension.

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle internationale problemstillinger og omfatter Danmarks placering i det internationale økonomiske og politiske samarbejde. EU-samarbejdet og den fortsatte udvikling heri belyses med udgangspunkt i konkrete og aktuelle problemstillinger.

Med udgangspunkt i statistisk materiale beskrives udviklingstendenserne i Danmarks udenrigshandels fordeling på varer og lande, og i forlængelse heraf belyses det internationale handelsmønster.

Der undervises i Danmarks vigtigste samhandelslande og andre kulturområder gennem landeportrætter.

Der arbejdes med kultur og kulturforskelle, så eleven opnår kendskab til den betydning, kulturelle forhold har for handelen.

Internationale ressource- og miljøproblemer behandles, herunder inddrages de bagved liggende politiske, økonomiske og teknologiske aspekter.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Eleven får en opgave ved lodtrækning.

Der gives 40 minutters forberedelsestid. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Under eksaminationen må eleven støtte sig til notater udarbejdet under forberedelsen og opgaven med bilag.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter.

Opgaverne skal tilsammen bredt dække pensum. Opgaverne består af et materiale, f.eks. avisartikler, tabeller og diagrammer, der ikke er benyttet i undervisningen, og et antal spørgsmål i forbindelse hermed. Opgaverne skal give eleven mulighed for at vise sin evne til at beskrive, analysere og vurdere faglige problemstillinger.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

En opgave må højst anvendes ved to eksaminationer samme dag.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.10 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

IDRÆT NIVEAU E, D OG C

Niveau E og D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår idrætslige oplevelser og erfaringer,
  • 2) kan fremme glæde ved fysisk udfoldelse, kropsbevidsthed og samarbejdsevne,
  • 3) erhverver og styrker idrætslige færdigheder individuelt og sammen med andre,
  • 4) opnår øvelse i at udfolde sig kreativt gennem idræt,
  • 5) opnår indsigt i forudsætningerne for - og kan vurdere betydningen af - at være i god form,
  • 6) opnår indsigt i samspillet mellem individet og arbejdet, herunder følgerne af ensformigt arbejde og mangel på fysisk aktivitet,
  • 7) opnår forståelse for, hvordan man selv kan medvirke til at forebygge idrætsskader, herunder bliver i stand til at vælge gode arbejdsteknikker,
  • 8) motiveres for fortsat fysisk aktivitet, og
  • 9) forstår, at idrætslige udfoldelser må ske med respekt for natur og miljø.

For niveau D gælder, at undervisningen skal udbygge målene fra niveau E.

2. Undervisningens indhold

I undervisningen indgår:

  • 1) Opvarmning, f.eks. med musik, bold o.l.
  • 2) Grundtræning, f.eks. muskeludholdenheds-, konditions- og bevægelsestræning.
  • 3) Holdidrætter, f.eks. fodbold, håndbold, volleyball og hockey.
  • 4) Individuelle idrætter, f.eks. svømning, gymnastik, atletik, orienteringsløb og styrketræning.
  • 5) Idrætslige emner, f.eks. ketcherspil, bordtennis og vinteridrætter.
  • 6) Kondi- og styrkeidrætter.
  • 7) Grundprincipperne for gode arbejdsteknikker, f.eks. løfte- og bæreteknik m.m.

Erhvervelse og styrkelse af idrætslige færdigheder omfatter både tekniske og taktiske færdigheder.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau D og, at eleven

  • 1) udvikler forståelse for forudsætningerne for og den sundhedsmæssige betydning af at være i god fysisk form,
  • 2) opnår en teoretisk indsigt i opbygningen af programmer til opvarmning og grundtræning,
  • 3) opnår indsigt i samspillet mellem individet og arbejdet ved forskellige arbejdsstillinger og -bevægelser,
  • 4) opnår indsigt i sammenhængen mellem teknologisk udvikling, ensformigt arbejde og mangel på fysisk aktivitet,
  • 5) opnår en teoretisk og praktisk viden om betydningen af hensigtsmæssige arbejdsteknikker,
  • 6) opnår kendskab til, hvordan man kan anvende EDB-teknik i sammenhæng med idræt,
  • 7) erhverver viden om idrættens funktioner på individ- og samfundsniveau, og
  • 8) opnår kendskab til lederfunktioner inden for idrætten.

2. Undervisningens indhold

Der tilstræbes en ligelig tidsfordeling mellem praktik og teori, hvoraf praktik indgår som en gennemgående del af forløbet.

I det omfang, det er hensigtsmæssigt, tilrettelægges undervisningen, så praktik og teori supplerer hinanden og integreres.

Praktiske forsøg og opgaver indgår, og der udarbejdes skriftlige rapporter i forbindelse hermed.

Undervisningen omfatter følgende:

Praktik

Arbejdsteknik, opvarmning og grundtræning, f.eks. muskelstyrke-, muskeludholdenheds-, konditions- og bevægelighedstræning.

Individuelle idrætter, f.eks. svømning, gymnastik, atletik, orienteringsløb.

Holdidrætter, f.eks. håndbold, basketball, volleyball, hockey, fodbold.

Idrætslige emner, f.eks. ketcherspil, musik og bevægelse.

Eleverne undervises i mindst 2 idrætter tilrettelagt som sammenhængende forløb.

Ved valg af forløb skal alsidigheden tilgodeses.

Teori

  • 1) Det naturvidenskabelige område.

Med udgangspunkt i anatomi og arbejdsfysiologi samt specielt teori arbejdes med emner, som har betydning for fysisk udfoldelse, arbejdsteknik og sundhed.

  • 2) Det humanistiske og samfundsvidenskabelige område.

Med udgangspunkt i idrætssociologi og idrætshistorie analyseres idrættens funktioner og betydning på individ- og samfundsniveau.

Hvert af de to områder indgår med mindst en trediedel af det læste stof.

Undervisningen er opdelt i 2 moduler.

Modul 1

Praktik

  • 1) Opvarmning og konditionstræning.
  • 2) Mindst en holdidræt og en individuel idræt.

Teori

  • 1) Anatomi. Funktionel anatomi.
  • 2) Arbejdsfysiologi. Hjerte-kredsløbsfunktionen og åndedrætsfunktionen.

Skriftligt arbejde

Eleverne arbejder med små praktiske forsøg og udarbejder på baggrund heraf 1 skriftlig rapport.

Modul 2

Praktik

  • 1) Arbejdsteknik samt mindst et emne indenfor grundtræning herunder muskelstyrke-, muskeludholdenheds- og bevægelighedstræning.
  • 2) Mindst en holdidræt og en individuel idræt.

Teori:

  • 1) Arbejdsfysiologi og ergonomi.
  • 2) Speciel teori.
  • 3) Idrætssociologi.

Skriftligt arbejde

Eleverne udarbejder 1 rapport som led i et mindre projektarbejde.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

niveau C afholdes der 1 prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

De udarbejdede rapporter inddrages som en del af prøven.

  • 1) Mundtlig del af prøven

Eleven får ved lodtrækning et spørgsmål med bilagsmateriale.

Der gives forberedelsestid på 20 minutter. Til forberedelsen må eleven medbringe alle hjælpemidler.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter.

Spørgsmålet tager udgangspunkt i bilagsmateriale.

  • 2) Praktisk del af prøven

Eleven viser et opvarmningsprogram med musik og et grundtræningsprogram. Eleven gør kort rede for valg af indhold. Flere elever kan gå sammen i præsentationen.

Eleven viser tekniske og taktiske færdigheder i 2 idrætsdiscipliner.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsbedømmelse af den samlede præstation.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.11 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

DESIGN NIVEAU E OG C

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan beskrive, analysere og vurdere design med henblik på form og funktion,
  • 2) kan identificere og vurdere designfunktioner ud fra individuelle og kollektive brugersynspunkter,
  • 3) opnår kendskab til designprocesser og bevidsthed om faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning,
  • 4) opnår bevidsthed om designs miljøkonsekvenser og kan vurdere designprodukter i dette perspektiv, og
  • 5) opnår forståelse af kulturelle og teknologiske betingelser for design.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

  • 1) Industrielle produkter.
  • 2) Håndværksbaserede produkter.
  • 3) Grafisk kommunikation.

Undervisningen skal omfatte emner inden for alle tre områder. Desuden må arkitektur og by- og landskabsplanlægning inddrages.

Til belysning af fagets områder indgår følgende emner:

  • 1) Funktion og form.
  • 2) Stil, mode og status.
  • 3) Æstetik og perception.
  • 4) Ergonomi.
  • 5) Miljøforhold.
  • 6) Teknologi.
  • 7) Livsformer og livsstil.

Endvidere må farve- og materialelære, økonomi og markedsforhold indgå i undervisningen.

Undervisningen er opdelt i 2 moduler af ens omfang.

Modul 1

Der arbejdes med designbegrebet, som belyses med udgangspunkt i konkrete eksempler. Ligeledes belyses den industrielle produktkulturs historiske udvikling fra ca. 1870 til nutiden gennem et bredt udvalg af designeksempler.

Forskellige designopfattelser og teorier om design introduceres, og der arbejdes konkret med elementære metoder og redskaber til at beskrive, analysere og vurdere designobjekter.

Vægten lægges på forholdet mellem form og funktion, herunder på designs praktiske, æstetiske og symbolske funktioner.

Der arbejdes med konkrete og tidstypiske eksempler på design forstået både som praktisk problemløsning og som medium for kommunikation af normer og holdninger.

Under arbejdet med design som kommunikationsmiddel introduceres begrebet produktsprog som en parallel til verbalsprog og billedsprog.

Valg af analyseobjekter og synsvinkler skal tilgodese muligheden for teknologisk, kulturel og miljømæssig perspektivering.

Modul 2

Der arbejdes med et valgfrit designtema, som fastlægges i samarbejde mellem lærer og elever.

Temaet skal have en sådan emnemæssig tyngde og spændvidde, at det muliggør arbejde med del- eller underemner, der belyser det fra forskellige synsvinkler, f.eks. en teknologisk, æstetisk, ergonomisk, miljømæssig, social eller historisk synsvinkel.

I arbejdet med et tema må der tages udgangspunkt i en bestemt produkttype eller en kombination heraf, der behandles under forskellige synsvinkler.

Der må ligeledes tages udgangspunkt i en bestemt problemstilling, f.eks. af funktionel, æstetisk eller materialemæssig karakter, som behandles gennem en undersøgelse af et bredere felt af designprodukter.

Praktisk arbejde med visualisering af designsammenhænge og formgivning må indgå.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven baseres på et ekstemporalt materiale. Dette må omfatte en eller flere designprodukter, evt. præsenteret i afbildet form og skal have temamæssig sammenhæng med emner, der er arbejdet med i undervisningen.

Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning.

Alle skrevne og trykte hjælpemidler må anvendes ved forberedelsen, der varer 20 minutter. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksamination incl. votering varer ca. 20 minutter.

Eleven skal i samtale med læreren foretage en beskrivelse, analyse og perspektivering af materialet med udgangspunkt i et spørgsmål hertil.

Karakten fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præsenstation.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan beskrive, analysere og vurdere design,
  • 2) opnår kendskab til designprocesser, herunder faktorer, som øver indflydelse på den konkrete problemløsning og formgivning,
  • 3) opnår praktisk kendskab til formulering og løsning af mindre designopgaver,
  • 4) opnår bevidsthed om teknologiske og kulturelle betingelser for design, herunder kendskab til væsentlige træk i den industrielle produktkulturs udvikling, og
  • 5) uddyber sin forståelse af og personlige holdning til design og kvalitetsspørgsmål.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen kombinerer fagets praktiske og teoretiske aspekter. Fagets områder sammenkædes og belyser hinanden. I valget af emner skal forholdet mellem form og funktion udgøre et grundlæggende tema, og der arbejdes med den teknologiske, den kulturelle og den samfundsmæssige synsvinkel.

Som led i den praktiske del af undervisningen løser eleven mindre designopgaver, hvoraf mindst en skal repræsentere en individuel opgaveløsning.

Hovedvægten lægges på industriel produktdesign og håndværksbaserede produkter. Grafisk design, arkitektur og by- og landskabsplanlægning må inddrages.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Praktisk problemløsning og formgivning

Der arbejdes med analyse og formulering af konkrete og overskuelige designspørgsmål, med ideudvikling og med praktisk og eksperimenterende opgaveløsning.

I arbejdet med den praktiske dimension inddrages elementære medier som skitser, tegninger, modeller o.l. Der lægges herunder særlig vægt på den problembevidste og idebaserede løsning af et givet designproblem og mindre på perfektionen af den tekniske udførelse.

Designteori og -analyse

Designbegrebet præsenteres og diskuteres ud fra forskellige definitioner og konkrete eksempler. Forskellige designopfattelser og teorier om design introduceres, og der arbejdes konkret med elementære metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af designobjekter. Design anskues under en dobbelt synsvinkel som praktisk problemløsning og som medium for kommunikation af normer og holdninger.

Designprocessen

Der arbejdes med konkrete eksempler på designprodukters vej fra ide til færdigt produkt. Der lægges vægt på belysning af de faktorer, der øver indflydelse på valg og beslutninger i processen, og på de teknikker, redskaber og arbejdsmetoder, der tages i anvendelse.

Designhistorie

Den industrielle produktkulturs historie fra ca. 1850 og til nutiden belyses med sigte på væsentlige perioder og træk. Der lægges vægt på de historiske betingelser for design, herunder teknologiske, kulturelle og æstetiske forholds indflydelse på den industrielle formgivning.

Design, teknologi og samfund

Samspillet mellem design, teknologi og samfundsmæssige faktorer som produktionsbetingelser, økonomi, markedsvilkår og miljøforhold illustreres og belyses. Ved inddragelse af konkrete og aktuelle problemstillinger anskues et givet designspørgsmål under en bredere teknologisk og samfundsmæssig synsvinkel.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede elevarbejder, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven består af et elevarbejde og en opgave, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives ca. 20 minutters forberedelsestid.

Under forberedelsen må alt skriftlig materiale benyttes. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter og omfatter følgende:

  • 1) En opgave.

Opgaverne baseres på ekstemporalt materiale, der omfatter et eller flere designprodukter.

Eleven skal beskrive, analysere og vurdere opgavens materiale ud fra en designmæssig synsvinkel.

  • 2) Elevarbejde.

Eleven skal redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for den praktiske problemløsning og formgivningen.

Der lægges særlig vægt på redegørelsen for det designmæssige problem og for resultatet.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.12 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

INFORMATIONSTEKNOLOGI NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan anvende relevante informationsteknologiske værktøjer på grundlæggende brugerniveau,
  • 2) kan forholde sig til de muligheder, begrænsninger og konsekvenser, som teknologiske systemer har for virksomheder,
  • 3) får begyndende færdigheder i håndtering af data og programmel, og
  • 4) kan fremdrage væsentlige karakteristika ved den informationsteknologiske udvikling generelt og inden for den relevante branche.

2. Undervisningens indhold

Det væstentlige i undervisningen er elevernes praktiske arbejde med informationsteknologiske værktøjer, som anvendes i forbindelse med løsning af opgaver og problemstillinger af informationsteknologisk art. Der arbejdes systematisk med det informationsteknologiske udstyr og herved opnår eleverne elementære færdigheder i generel håndtering af data og programmel.

Udgangspunktet er anvendelsesorienteret, så eleverne i videst muligt omfang lærer om informationsteknologien ved at anvende den.

Undervisningen skal give mulighed for at undersøge og diskutere informationsteknologiens muligheder, begrænsninger og konsekvenser for forskellige brancher og virksomhedstyper, herunder miljømæssige, virksomhedsorganisatoriske, kvalifikationsmæssige, økonomiske og samfundsmæssige.

Eleverne skal desuden have mulighed for at følge med i og få overblik over den informationsteknologiske udvikling.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Dokument- og tekstbehandling

Heri indgår indskrivning og opsætning af tekst, rettelser af tekst, lagring og genfinding af tekst samt udskrivning. Desuden konsekvenser ved anvendelse af dokument- og tekstbehandling i en virksomhed.

Informationssøgning og datakommunikation

Heri indgår både intern og ekstern kommunikation, herunder søgning i databaser, anvendelse af elektroniske konferencer, elektronisk post, BBS og kendskab til registerlovgivningen. I forbindelse med at få overblik over kommunikationsprocesser må en generel kommunikationsmodel inddrages.

Færdigheder i håndtering af data og programmel

Heri indgår backup, filtyper, virus, systemfil, systemkommandoer, password og programintegration.

Valgfrit forløb

I det valgfri forløb skal undervisningen omfatte mindst 2 af følgende områder:

  • 1) Databaser, herunder opbygning og anvendelse af databaser til håndtering af administrative data, som f.eks. data om kunder, markeder, salg, mv. Desuden udtræk af rapporter i form af opsummeringer og grafik.
  • 2) Grafisk databehandling, herunder fremstilling af grafik, rettelse af grafik, lagring og genfinding af grafik, tilpasning af tekster og grafik samt udskrivning. Desuden muligheder og begrænsninger ved anvendelse af grafisk databehandling.
  • 3) Teknisk og administrativ beregning, f.eks. anvendelse af regneark, herunder opstilling af beregningsmodeller, redigering i modeller, lagring og genfinding af modeller samt udskrivning. Beregninger inden for branchen.
  • 4) Datamatstøttet konstruktion, herunder geometrisk konstruktion, parametrisk konstruktion, objektorienterede ændringer og tilpasning af geometrien, lagring og genfinding af tegninger, samt udskrivning. Konsekvenser inden for branchen.
  • 5) Processtyring, herunder dataopsamling, analog-digital konvertering, overvågning og styring af f.eks. mekaniske, elektriske og hydrauliske systemer. Nye muligheder og begrænsninger ved anvendelse af processtyring.
  • 6) Programmering, herunder metoder til udvikling, test og anvendelse af mindre, overskuelige og vedligeholdelsesvenlige programmer.

Skriftlige arbejder

Omfanget af skriftlige arbejder svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde) i faget.

3. Særlige bemærkninger

Hvis faget gennemføres med vejlende uddannelsestid 1,1 uge/40 timer, skal undervisningen kun sigte mod målene nr. 1, 2 og 3, og der skal kun arbejdes med de obligatoriske områder.

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) på brugerniveau kan anvende informationsteknologiske værktøjer til løsning af virksomhedsrelaterede eller informationsteknologiske problemstillinger,
  • 2) kan forholde sig til konsekvenserne for virksomheder og samfund ved anvendelse af informationsteknologi, herunder fremdrage den overordnede informationsteknologiske udvikling i udvalgte dele af samfundet,
  • 3) får færdigheder i generel håndtering af data, programmel, maskinel, og
  • 4) kan formidle problemformulering, overvejelser, problemløsninger og konklusion i forbindelse med egen løsning af informationsteknologiske problemstillinger i både mundtlig og skriftlig eller elektronisk form.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Introduktion til multimedier

I undervisningen indgår anvendelse af informationsteknologiske værktøjer, hvori der arbejdes med animation, billede, lyd eller video. Fremstilling og redigering af grafisk repræsenteret data indgår i undervisningen, f.eks. af CD-ROM med fagligt eller reklamemæssigt indhold, sammenkobling af billeder og lydklip via et enkelt multimedie forfattersystem, produktpræsentation eller fremstilling af en illustreret side til skoleavisen.

Undervisningen foregår overvejende projektorienteret.

Informationsteknologiske færdigheder

Hovedvægten i undervisningen ligger i elevernes arbejde med nogle få informationsteknologiske værktøjer.

Samtidig med anvendelsen af disse informationsteknologiske værktøjer skal undervisningen opøve elevernes informationsteknologiske arbejdsmetoder, som sætter dem i stand til under vejledning at lære nyt. Det være sig nye værktøjer eller nye faciliteter i kendte værktøjer. Undervisningen skal tilrettelægges, så eleverne kan tilegne sig færdigheder i generel håndtering af data, programmel og maskinel, der sætter dem i stand til at anvende hjælpefunktioner, eksperimentere, bruge manualer og overføre viden fra et værktøj til et andet.

Brug af informationsteknologi i virksomhed og samfund

Med udgangspunkt i de informationsteknologiske værktøjer, der anvendes i undervisningen, skal forskellige virksomheds- og samfundsmæssige aspekter belyses, herunder

  • 1) hvordan informationsteknologien bruges i virksomheder og i samfundet,
  • 2) hvilke interesser individer, virksomheder og samfund har i anvendelse af informationsteknologi,
  • 3) de nye krav som informationsteknologien stiller til kvalifikationer, virksomheds- og arbejdsorganisation, datasikkerhed, dokumentation m.m.,
  • 4) den betydning informationsteknologien kan få for miljøet, demokratiet, internationaliseringen m.m. og
  • 5) den informationsteknologiske udvikling.

Undervisningen må struktureres omkring en enkel informationsteknologisk forklaringsmodel.

Projektarbejde

I undervisningen indgår 1 projektarbejde, der omfatter 20 lektioner.

Eleverne formulerer i forbindelse hermed en informationsteknologisk problemstilling, som løses og dokumenteres i form af en projektrapport, der indgår i den mundtlige prøve.

Skriftlige arbejder

De skriftlige arbejders omfang svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde).

Projektrapporten svarer til 2 standardopgaver.

Skriftlige arbejder afleveres på papir eller elektronisk.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede projektrapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven må aflægges individuelt eller som gruppeprøve.

Eksaminationen varer ca. 30 minutter pr. elev.

Eksaminationen tager udgangspunkt i elevens gennemgang og kommentarer til rapporten og dens problemløsning.

I bedømmelsen skal indgå en samlet vurdering af, hvordan eleven anvender informationsteknologisk værktøj, elevens evne til at diskutere og perspektivere informationsteknologiske emner samt projektrapportens kvalitet.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af projektrapporten og den mundtlige præstation.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven kan

  • 1) anvende og medvirke ved installation og brugertilpasning af et informationsteknologisk system,
  • 2) vurdere konsekvenser af anvendelse af informationsteknologi for det enkelte individ,
  • 3) anvende hensigtsmæssige informationsteknologiske begreber og arbejdsmetoder i forbindelse med installation og brug af programmel og maskinel, og
  • 4) formidle problemformulering, overvejelser, problemløsninger og konklusion i forbindelse med løsning af informationsteknologiske problemstillinger i både mundtlig og skriftlig eller elektronisk form.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter anvendelse af to informationsteknologiske systemer samt installation og tilretning af mindst et af disse.

Med udgangspunkt i de informationsteknologiske systemer, der anvendes i undervisningen, skal forskellige konsekvenser for brugere af systemerne inddrages og vurderes, f.eks.

  • 1) fordele og ulemper i en arbejdssituation, herunder samarbejdsformer, ansvar, kvalifikationskrav, tilstedeværelse kontra fjernarbejde, arbejdsmiljø, ydre miljø, mm.,
  • 2) ændring af individets udtryksformer og -muligheder i privat, virksomhedsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng, eller
  • 3) individet i fremtidens info-samfund, forventninger til fremtiden, muligheder for regulering af info-samfundet.

Undervisningen må struktureres omkring en enkel informationsteknologisk forklaringsmodel.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Integreret informationsteknologisk system

Der udvælges et system indenfor uddannelsesområdet, f.eks. økonomi- og lagerstyring, personaleadministrativt system, CAD - CAD/CAM system, styring af forarbejdningsanlæg eller produktionsanlæg, oplysningssystemer, m.m.

PC-netværk

Der anvendes et lokalt PC-baseret netværk til kommunikation, filoverførsel, udprintning og lettere system-arbejde.

Undervisningen må tage udgangspunkt i et meget enkelt PC-netværk.

Projektarbejde

I undervisningen indgår mindst 2 projektarbejder, hvoraf det, der er udgangspunktet for den mundtlige prøve, omfatter 20 lektioner.

Eleverne formulerer i forbindelse hermed en informationsteknologisk problemstilling, som løses og dokumenteres i form af en projektrapport, der indgår i den mundtlige prøve.

Skriftlige arbejder

De skriftlige arbejders omfang svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde).

En projektrapport svarer til 2 standardopgaver.

Skriftlige arbejder afleveres på papir eller elektronisk.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede projektrapporter, der indgår i den mundtlige prøve, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven må aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Der afsættes ca. 30 minutter pr. elev.

Eksaminationen tager udgangspunkt i elevens gennemgang og kommentarer til rapporten og dens problemløsning.

I bedømmelsen skal indgå en samlet vurdering af, hvordan eleven anvender informationsteknologisk værktøj, elevens evne til at diskutere og perspektivere informationsteknologiske emner samt projektrapportens kvalitet.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af projektrapporten og den mundtlige præstation.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau D, og at eleven kan

  • 1) medvirke ved anskaffelse og implementering af et informationsteknologisk system,
  • 2) medvirke ved planlægning af den informationsteknologiske opdatering i en mindre virksomhed, herunder faglig og organisatorisk ændring af arbejdsopgaver, systemers brugervenlighed, samt ændring af medarbejderkvalifikationer og ressourceforbrug, og
  • 3) dokumentere planlægning og implementering af informationsteknologiske systemer både i mundtlig og skriftlig eller elektronisk form.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter de kvalifikationer, der er behov for i mindre virksomheder eller i afdelinger af større virksomheder for at kunne medvirke, når det informationsteknologiske system skal anskaffes eller opdateres.

Undervisningen omfatter derfor en gennemgang af opbygningen og funktionen af en PC, sammenkobling af en PC og installation af relevant styresystem. Desuden konfigurering af PC'er og andet udstyr i lokalt netværk, samt forbindelse til eksterne netværk.

På programmelsiden gives et overblik over hovedgrupper af programmel, som er relevante i mindre virksomheder, f.eks. overvågningssystem, lagerstyring, processtyring, CAD/CAM, bestillingssystem, ordremodtagelse, tilbudsgivning og fakturering, personaleadministration, projektstyring, m.m.

Med udgangspunkt i en analyse af virksomheden udvælges det informationsteknologiske system, som skal anskaffes nu eller over en årrække. I denne anskaffelsesplan indgår også overvejelser om den faglige og organisatoriske ændring af arbejdsopgaverne i virksomheden, systemers brugervenlighed og ændring af medarbejderkvalifikationer og ressourceforbrug.

Desuden omfatter undervisningen planlægning af en strategi for lagring af data og datakommunikation i et netbaseret system.

Det forventes ikke, at eleverne skal lære selvstændigt at anskaffe og implementere et IT-system i en virksomhed; men målet er, at de kan medvirke ved en sådan proces.

Undervisningen kan f.eks. tage udgangspunkt i analyse af IT-behov i en lokal virksomhed.

Projektarbejde

I undervisningen indgår mindst 2 projektarbejder, hvoraf det, der er udgangspunkt for den mundtlige prøve, omfatter 20 lektioner.

Eleverne formulerer i forbindelse hermed en informationsteknologisk problemstilling, som løses og dokumenteres i form af en projektrapport, der indgår i den mundtlige prøve.

Skriftlige arbejder

De skriftlige arbejders omfang svarer til 4 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde).

1 projektrapport svarer til 2 standardopgaver.

Skriftlige arbejder afleveres på papir eller elektronisk.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede projektrapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven må aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Der afsættes ca. 30 minutter pr. elev.

Eksaminationen tager udgangspunkt i elevens gennemgang og kommentarer til rapporten og dens problemløsning.

I bedømmelsen skal indgå en samlet vurdering af, hvordan eleven anvender informationsteknologisk værktøj, elevens evne til at diskutere og perspektivere informationsteknologiske emner samt projektrapportens kvalitet.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af projektrapporten og den mundtlige præstation.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.13 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

FØRSTEHJÆLP OG BRANDBEKÆMPELSE

Følgende kurser omfattes:

1. Grundkursus i førstehjælp.

2. Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse.

3. Grundkursus i førstehjælp og psykisk førstehjælp.

4. Udvidet førstehjælp - supplementskursus til Grundkursus i førstehjælp.

1. Grundkursus i førstehjælp

  • 1) Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleverne

  • a) tilegner sig sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at de vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme, og
  • b) opnår bevis for grundkursus i førstehjælp.
  • 2) Undervisningens indhold

Der undervises i overensstemmelse med Dansk Røde Kors' undervisningsplan i førstehjælp.

  • 3) Afsluttende bedømmelse

Efter Dansk Røde Kors' regler.

  • 4) Vejledende uddannelsestid

0,4 uge/14 timer

  • 5) Særlige bemærkninger

Underviseren skal have gyldigt instruktørbevis.

2. Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse

Undervisningens mål

Førstehjælp:

Målet med undervisningen er, at eleverne

  • a) tilegner sig sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at de vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme, og
  • b) opnår bevis for grundkursus i førstehjælp.

Elementær brandbekæmpelse:

Målet med undervisningen er, at eleverne

  • a) tilegner sig sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at de ved, hvordan de bør forholde sig i tilfælde af brand, og hvordan de ved simple hjælpemider og metoder kan slukke mindre brande og hindre brandudbredelse, og
  • 2) opnår bevis for kursus i elementær brandbekæmpelse.
  • 2) Undervisningens indhold

Der undervises i overensstemmelse med Dansk Røde Kors' undervisningsplan i førstehjælp.

Der undervises i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts kursus i elementær brandbekæmpelse.

  • 3) Afsluttende bedømmelse

Førstehjælp:

Efter Dansk Røde Kors' regler.

Elementær brandbekæmpelse:

Efter Dansk Brandteknisk Instituts regler.

  • 4) Vejledende uddannelsestid

0,5 uge/20 timer

  • 5) Særlige bemærkninger

Underviseren skal have gyldige instruktørbeviser.

3. Grundkursus i førstehjælp og psykisk førstehjælp

  • 1) Undervisningens mål

Førstehjælp:

Målet med undervisningen er, at eleverne

  • a) tilegner sig sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at de vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme, og
  • b) opnår bevis for grundkursus i førstehjælp.

Psykisk førstehjælp:

Målet med undervisninger er, at eleverne

  • a) bliver bevidste om normale og naturlige måder at reagere på i psykisk belastende situationer, og
  • b) opnår bevis for kursus i psykisk førstehjælp.
  • 2) Undervisningens indhold

Der undervises i overensstemmelse med Dansk Røde Kors' undervisningsplan i førstehjælp og psykisk førstehjælp.

  • 3) Afsluttende bedømmelse

Efter Dansk Røde kors' regler.

  • 4) Vejledende uddannelsestid

0,5 uge/20 timer

  • 5) Særlige bemærkninger

Underviseren skal have gyldigt instruktørbevis.

4. Udvidet førstehjælp-supplementkursus til GF-kursus

  • 1) Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleverne

  • a) tilegner sig teoretisk indsigt i anatomi og fysiologi samt praktisk færdighed i førstehjælp, så at de vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme, og
  • b) opnår bevis for kursus i udvidet førstehjælp.
  • 2) Undervisningens indhold

Der undervises i overensstemmelse med Dansk Røde Kors' undervisningsplaner i udvidet førstehjælp.

  • 3) Afsluttende bedømmelse

Efter Dansk Røde Kors' regler.

  • 4) Vejledende uddannelsestid

0,5 uge/20 timer

  • 5) Særlige bemærkninger

Underviseren skal have gyldigt instruktørbevis. Eleverne skal have gennemgået Grundkursus i førstehjælp inden for de sidste 3 år.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.14 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

SUNDHED

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan redegøre for sundhedens fysiske, hygiejniske og ernæringsmæssige aspekter,
  • 2) opnår forståelse for - og kan redegøre for sammenhængen mellem - befolkningens sundhedstilstand og den samfundsmæssige udvikling,
  • 3) opnår forståelse for betydningen af forebyggelse frem for behandling og kan handle derefter, og
  • 4) kan udarbejde en plan for, hvordan man kan påvirke og forbedre sundhedstilstanden gennem fysisk træning, ergonomisk forståelse, hygiejnisk og ernæringsmæssig indsigt.

2. Undervisningens indhold

Sundhedsbegrebets ernæringsmæssige dimension omfatter viden om forholdet mellem udviklingen i danskernes kostvaner og velfærdsbetingede sygdomme.

Sammenhængen imellem kost og sundhed illustreres ved behandling af næringsstoffernes omsætning i og betydning for organismen. Følgende næringsstoffer indgår: energigivende stoffer, vitaminer og mineraler.

I undervisningen indgår endvidere viden om produktions- og forarbejdningsformernes betydning for fødevarernes kvalitet, herunder gastronomiske og ernæringsmæssige egenskaber.

Undervisningen skal behandle mulighederne for at påvirke og ændre kostvanerne, bl.a. ved bestemmelser i lovgivningen om produktion og salg, f.eks. om hygiejne og deklarering.

Der orienteres endvidere om forbrugerorganisationerne og deres aktiviteter.

Sundhedsbegrebets ene fysiske dimension omfatter ergonomi, herunder kendskab til rigtig tilpasning og udformning af arbejdssituationen eller arbejdspladsen samt praktiske øvelser om valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser. Endvidere belyses forhold, der i øvrigt kan påvirke helbredstilstanden fysisk som psykisk. Der lægges vægt på indlæring af gode arbejdsteknikker for at forebygge både akutte skader og nedslidning med de personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser, det fører med sig.

Sundhedsbegrebets anden fysiske dimension består af idræt. Gennem idrætsaktiviteter og fysisk træning udvikles elevernes forståelse af, hvordan man kommer i god form og betydningen heraf.

Der lægges samtidig vægt på, at eleverne får mulighed for at udvikle glæde ved fysisk udfoldelse, kropsbevidsthed og samarbejdsevne.

Forskellige træningsprogrammer afprøves, og der inddrages fysiologiske tests.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.15 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

PSYKOLOGI

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår kendskab til psykologiske forhold, begreber og tankegange, der vedrører det enkelte individ, dets udvikling og de grupper og sociale sammenhænge, det indgår i,
  • 2) opnår færdigheder i at vurdere og tage stilling til konkrete psykologiske problemstillinger,
  • 3) opnår kendskab til kommunikationsformer, der er bestemt af alder, køn og social baggrund, herunder til situations- og rollebestemt kommunikation,
  • 4) opnår forståelse af sproglige og ikke-sproglige udtryks- og adfærdsformer, og
  • 5) opnår forståelse af kommunikationens, samarbejdets og samspillets betydning.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter emner inden for alle temaerne, idet der samtidig må lægges vægt på at skabe betingelser for emnefordybelse og for sammenhæng i emnebehandlingen.

Undervisningen skal i videst muligt omfang inddrage psykologiske problemstillinger eller synsvinkler, der vedkommer elevernes erfaringsverden og tilværelse, herunder emner med særlig relevans for deres uddannelse og fremtidige erhvervsrolle.

Psykologiske emner og synsvinkler vedrørende kunde- eller klientpleje må inddrages og behandles som et selvstændigt tema.

Undervisningen omfatter følgende psykologiske temaer og problemstillinger:

Individets udvikling

Individets udvikling fra barndom til ungdom behandles med vægt på problemstillinger, der belyser det enkelte individs identitets- og karakterdannelse. Herunder inddrages både kognitive, emotionelle processer og sociale og kulturelle faktorer.

Psykologiske relationer i familien, arbejdslivet og fritiden

Menneskets sociale adfærd og udvikling behandles set fra en socialpsykologisk indfaldsvinkel. Der lægges vægt på arbejdet med problemstillinger, der inddrager elevernes erfaringer, og som berører deres dagligdag i relation til f.eks. familie, uddannelse, arbejde og fritid.

Sprog, krop og kommunikation

Undervisningen behandler emner, der belyser kommunikationens, samarbejdets og det sociale samspils rolle og betydning. I forbindelse hermed arbejdes der med praktiske øvelser i kommunikation, eksempelvis gennem inddragelse af transaktionsanalyse, aktiv lytning og assertionstræning.

3. Vejledende uddannelsestid

1,1 uger/40 timer - 2,2 uger/80 timer.

Trindelingen i timetallet angiver basisniveauet og muligheden for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.16 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

BILLEDKOMMUNIKATION OG DESIGN

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) praktisk og kreativt arbejder med design og visuel kommunikation,
  • 2) opnår indsigt i formgivningsprocessen og færdigheder i at beskrive, analysere og vurdere design,
  • 3) opnår en grundlæggende forståelse af de praktiske, æstetiske og symbolske sider af design,
  • 4) kan udtrykke sig i design- og billedmedier,
  • 5) gennem praktisk og analytisk mediearbejde opnår indsigt i metoder til fremstilling, forståelse og vurdering af visuelle udtryk, og
  • 6) opnår viden om og forståelse af den indflydelse, som forhold af teknologisk, økonomisk, kulturel og æstetisk karakter øver på omgivelsernes udformning og på formgivningen af håndværksbaserede og industrielle produkter.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter praktisk og teoretisk arbejde med visuel kommunikation og design.

Undervisningen i design omfatter formgivning af brugsgenstande og fysiske omgivelser i bredeste betydning f.eks. håndværk, industriel design, grafisk kommunikation, arkitektur samt by- og landskabsplanlægning.

Design- og medieundervisningen skal omfatte arbejde med både brancherelevante og almene emner og problemstillinger, herunder inddrages forskellige visuelle udtryk f.eks. håndværksmæssige og industrielle produkter, arkitektur, tegning, grafik, foto, levende billeder m.v.

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opleve og forstå den skabende og problemløsende proces samt forudsætninger for at kunne foretage en selvstændig og kvalitetsbevidst vurdering af design og visuelle udtryk. Der lægges herunder vægt på, at kvalitetsbevidstheden grundfæstes både i en personlig holdning og i en praktisk og teoretisk indsigt.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Praktisk arbejde

Eleverne arbejder med øvelser og opgaver, der rummer kreative og engagerende udfordringer, og som styrker deres evne til visuel tænkning og formidling. De praktiske opgaver skal kombinere færdighedsbetonede, kreative og analytiske elementer, ligesom der må lægges vægt på både at inddrage brancherelevante emner og elevernes egne erfaringer med forskellige design- og billedmedier.

Analytisk arbejde

Eleverne skal gennem enkle og konkrete øvelser erhverve viden og færdigheder, der styrker deres evne til analyse og forståelse af visuelle udtryk og design. Der inddrages elementære metoder til billedanalyse og til beskrivelse og vurdering af design, idet der lægges vægt på designs praktiske, æstetiske og symbolske funktioner.

Sammenhængen mellem materiale, proces, form, funktion og symbolsk betydning belyses gennem arbejdet med konkrete designeksempler, der gøres til genstand for analyse og vurdering. Der lægges vægt på, at eleverne erhverver en helhedsforståelse.

Historie

I arbejdet med den historiske dimension belyses udviklingen i forholdet mellem menneske, værktøj og produkt i et bredere perspektiv. Udviklingen i design ses her under forskellige synsvinkler, f.eks. en æstetisk, en social, en miljømæssig og en funktionel.

Samtidig belyses de ydre betingelser for design i samspillet mellem teknologiske vilkår og menneskelige behov, værdier og mål. Der lægges herunder vægt på, at eleverne både opnår forståelse af designs rolle i historien og af de samfundsmæssige og kulturelle betingelser for design.

3. Vejledende uddannelsestid

1,1 uger/40 timer - 1,6 uger/60 timer - 2,2 uger/80 timer.

Trindelingen i timetallet angiver basisniveauet og muligheden for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.17 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

STIL, FORM OG FARVE

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår indsigt i formgivningsprocesser og færdigheder i beskrivelse, analyse og vurdering af håndværk, arkitektur og design,
  • 2) opnår forståelse af formgivningens og æstetikkens betydning,
  • 3) opnår forståelse af håndværkets kulturhistoriske betydning og udvikling samt af samspillet mellem håndværksfagenes udvikling og ændringerne i stil, materialer og teknik,
  • 4) opnår kendskab til væsentlige stilarter og til kultur- og samfundshistoriske forhold af betydning for forståelsen af stilarterne og deres udvikling, og
  • 5) udvikler sin æstetiske sans, evne til kritisk vurdering af visuelle udtryk og personlige holdning til kvalitet.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter praktisk og teoretisk arbejde med følgende områder:

  • 1) Håndværk - håndværksbaserede produkter og håndværksmæssig forarbejdning.
  • 2) Arkitektur - formgivning af bygninger, bymiljøer m.v.
  • 3) Industriel design - formgivning af brugsgenstande i hverdagsmiljøet.

Undervisningen omfatter arbejde med emner inden for alle tre områder, idet der samtidig må lægges speciel vægt på emner, der har særlig relevans for elevernes uddannelse og branche.

Til belysning af fagets områder indgår følgende emner i undervisningen:

  • 1) Funktion og form.
  • 2) Stil.
  • 3) Æstetik og perception.
  • 4) Tegning og konstruktion.
  • 5) Farver og materialer.
  • 6) Produktsprog og symbolik.
  • 7) Ergonomi.
  • 8) Teknologi.
  • 9) Miljøforhold.

I det praktiske arbejde inddrages desuden:

  • 1) Opmåling og afbildningsmetoder, herunder frihåndstegning, konstruktiv tegning, fotografering.
  • 2) Modelfremstilling og produktvisualisering, herunder edb, modelbygning, foto, dias, video o.l.

Valg og vægtning af emner og praktiske hjælpediscipliner må foretages under hensyn til relevansen for de områder, der arbejdes med. Det skal imidlertid tilstræbes, at eleverne erhverver en helhedsforståelse, ligesom arbejdet med form og funktion samt med stil og stilforståelse skal indtage en central placering i undervisningen.

3. Vejledende uddannelsestid

2,2 uger/80 timer - 2,7 uger/100 timer - 3,2 uger/120 timer

Trindelingen i timetallet angiver basisniveauet og muligheden for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.18 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

ØKONOMI

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven kan

  • 1) redegøre for grundlæggende økonomiske tankegange og begreber i forbindelse med virksomheden og samfundet,
  • 2) anvende ukomplicerede økonomiske værktøjer f.eks. økonomistyringsmodeller til løsning af konkrete opgaver,
  • 3) redegøre for enkle sammenhænge mellem samfundets økonomiske politik, den enkeltes økonomi og virksomhedsøkonomi og
  • 4) forholde sig til økonomiske hensyn i forhold til f.eks. beskæftigelse, produktion, livskvalitet m.m.,
  • 5) arbejde med økonomiske værktøjer f.eks. økonomistyringsmodeller til løsning af konkrete opgaver,
  • 6) redegøre for grundlæggende elementer i forskellige økonomisk-teoretiske hovedretninger, og
  • 7) redegøre for sammenhænge mellem samfundets økonomiske politik, den enkeltes økonomi og virksomhedsøkonomi.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager så vidt muligt udgangspunkt i problemstillinger af erhvervsfaglig, samfundsfaglig eller miljømæssig karakter i forhold til en konkret produktions- eller servicevirksomhed.

Virksomhedens økonomiske sammenhæng med den enkeltes og samfundets økonomi analyseres og vurderes.

Under behandlingen af det privatøkonomiske område inddrages elementer som løn, skat, budget, forbrug, opsparing og låntagning.

I undervisningen indgår grundlæggende økonomiske begreber i forhold til virksomhedens økonomiske organisation, f.eks. lagerstyring, ordrebehandling, overslag og tilbudsgivning, budget, debitor- og kreditorstyring, resultatopgørelse, lønninger og over- og underskud.

Virksomhedens og branchens forhold til samfundsøkonomien inddrages ved arbejde med f.eks. import, eksport, skatter, erhverspolitik, uddannelsespolitik og forskellige støtteordninger f.eks. teknologistøtte, eksportfremme, iværksætterstøtte, jobtilskud m.v.

Alternativ ressourceudnyttelse, reduktion af forurening m.v. diskuteres og vurderes ud fra økonomiske overvejelser.

Der arbejdes med samfundsøkonomiske målkonflikter og forskellige former for økonomisk politik, herunder internationale bindinger på den økonomiske handlefrihed.

Forskellige former for energipolitik inddrages med henblik på at diskutere samspillet mellem energiforbrug, erhvervsstruktur og økonomisk vækst.

3. Vejledende uddannelsestid

1,1 uger/40 timer og 2,2 uger/80 timer.

I uddannelsesperioden af 1,1 uger/40 timers varighed indgår ikke undervisningsmålene nr. 5-7, ligesom der i undervisningen alene orienteres om samfundsøkonomiske konflikter og forskellige former for økonomisk politik, og der undervises ikke i forskellige former for energipolitik.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.19 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

ERHVERVSØKONOMI NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår kendskab til virksomheden og viden om økonomifunktionens grundlæggende opgaver i virksomheden,
  • 2) kan foretage grundlæggende registreringer på elementært niveau af økonomiske transaktioner og regnskabsmæssige afstemninger,
  • 3) opnår viden om årsregnskaber med tilhørende noter og grafiske fremstillinger, og
  • 4) kan foretage ukomplicerede regnskabsanalyser.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Virksomhedens økonomifunktion

Virksomhedsbegrebet, virksomhedstyper,

selskabsformer, økonomifunktionens grundlægggende opgaver og organisering.

I undervisningen inddrages sammenhængen mellem økonomifunktionen og virksomhedens øvrige hovedfunktioner i forbindelse med den økonomiske styring af virksomheden, samt manuelle systemer og edb-systemer til løsning af økonomifunktionens grundlæggende opgaver.

I forbindelse med løsningen af økonomifunktionens opgaver inddrages sammenhængen mellem virksomhedens økonomistyring og miljøstyring.

Grundlæggende registrering og afstemning

Ukomplicerede vare- og omkostningstransaktioner, pengetransaktioner ved indenlandsk køb og salg samt regnskabsmæssig afstemning af likvide beholdninger.

I undervisningen inddrages edb som et hjælpemiddel i forbindelse med den grundlæggende registrering og den regnskabsmæssige afstemning.

Regnskabsanalyse

Der arbejdes med grundlæggende regnskabsprincipper, regnskabsinformation og

nøgletal til analyse af virksomhedens rentabilitet, indtjening og miljøpræstation.

Undervisningen tager udgangspunkt i årsregnskaber, grønne regnskaber, miljøredegørelser eller anden regnskabsinformation, der er klargjort til analyseformål, og inddrager analyse af rentabilitetens, indtjeningsevnens og miljøpræstationens niveau og udviklingsretning.

Edb inddrages som et hjælpemiddel i forbindelse med regnskabsanalysen.

3. Særlige bemærkninger

Hvis faget gennemføres med vejledende uddannelsestid 1,1 uge/40 timer, skal undervisningen alene sigte mod målene nr. 1, 2 og 3.

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven

  • 1) opnår kendskab til budgetteringens resultat og likviditetsvirkning.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Virksomhedens økonomifunktion

Virksomhedsbegrebet, virksomhedstyper,

selskabsformer, økonomifunktionens grundlæggende opgaver og organisering.

I undervisningen inddrages sammenhængen mellem økonomifunktionen og virksomhedens øvrige funktioner i forbindelse med den økonomiske styring af virksomheden, samt manuelle systemer og edb-systemer til løsning af økonomifunktionens grundlæggende opgaver.

I forbindelse med løsningen af økonomifunktionens opgaver inddrages sammenhængen mellem virksomhedens økonomistyring og miljøstyring.

Grundlæggende registrering og afstemning

Der arbejdes med ukomplicerede vare- og omkostningstransaktioner, pengetransaktioner ved indenlandsk køb og salg samt regnskabsmæssig afstemning af likvide beholdninger.

I undervisningen inddrages edb som et hjælpemiddel i forbindelse med den grundlæggende registrering og den regnskabsmæssige afstemning.

Budgettering

Budgetforudsætninger, budgetprocedure,

resultatbudget og likviditetsbudget.

På grundlag af givne forudsætninger vedrørende virksomhedens aktivitet, kapacitet og finansiering udarbejdes resultatbudgettet efter bidragsmetoden og likviditetsbudgettet efter beholdningsforskydningsmodellen.

I undervisningen inddrages miljøstyringens resultat og likviditetsvirkning på grundlag af givne ændringer i aktivitet, kapacitet og finansiering.

Edb inddrages i undervisningen som et hjælpemiddel i forbindelse med budgetsimulering.

Regnskabsanalyse

Der arbejdes med grundlæggende regnskabsprincipper, regnskabsinformation og

nøgletal til analyse af virksomhedens rentabilitet, indtjening og miljøpræstation.

Undervisningen tager udgangspunkt i årsregnskaber, grønne regnskaber, miljøredegørelser eller anden regnskabsinformation, der er klargjort til analyseformål, og inddrager analyse af rentabilitetens, indtjeningsevnens og miljøpræstationens niveau og udviklingsretning.

Edb inddrages som et hjælpemiddel i forbindelse med regnskabsanalysen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 5 standardopgaver (1 standardopgave = 3 timers elevarbejde) i faget. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes skriftlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven varer 3 timer.

Skolen stiller opgaverne.

Alle hjælpemidler må benyttes.

Opgaven skal dække pensum bredt.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven

  • 1) opnår kendskab til virksomhedens økonomiske styring af indkøb, produktion og salg.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Virksomhedens økonomifunktion

Virksomhedsbegrebet, virksomhedstyper,

selskabsformer, økonomifunktionens grundlæggende opgaver og organisering.

I undervisningen inddrages sammenhængen mellem økonomifunktionen og virksomhedens øvrige funktioner i forbindelse med den økonomiske styring af virksomheden, samt manuelle systemer og edb-systemer til løsning af økonomifunktionens grundlæggende opgaver.

I forbindelse med løsningen af økonomifunktionens grundlæggende opgaver inddrages samfundsmæssige rammer for virksomhedens dispositionsmuligheder, herunder nationale og internationale miljøreguleringer.

Grundlæggende registrering og afstemning

Der arbejdes med ukomplicerede vare- og omkostningstransaktioner, pengetransaktioner ved indenlandsk køb og salg samt regnskabsmæssig afstemning af likvide beholdninger.

I undervisningen inddrages edb som et hjælpemiddel i forbindelse med den grundlæggende registrering og den regnskabsmæssige afstemning.

Økonomistyring

I undervisningen arbejdes der med omkostningsbegrebet, faste omkostninger, proportionale variable omkostninger, bidragskalkulationer, afsætningsfunktioner, prisoptimering efter enheds- og totalmetoden, resultatbudget efter bidragsmetoden og likviditetsbudget efter beholdningsforskydningsmodellen.

I undervisningen inddrages sammenhængen mellem økonomistyring og miljøstyring.

Edb inddrages i undervisningen i forbindelse med økonomistyringen.

Regnskabsanalyse

Der arbejdes med grundlæggende regnskabsprincipper, regnskabsinformation og

nøgletal til analyse af virksomhedens rentabilitet, indtjening og miljøpræstation.

Undervisningen tager udgangspunkt i årsregnskaber, grønne regnskaber, miljøredegørelser eller anden regnskabsinformation, der er klargjort til analyseformål, og inddrager analyse af rentabilitetens, indtjeningsevnens, miljøpræstationens niveau og udviklingsretning.

Edb inddrages som et hjælpemiddel i forbindelse med regnskabsanalysen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 6 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde) i faget. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes skriftlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven varer 4 timer.

Skolen stiller opgaverne.

Alle hjælpemidler må benyttes.

Opgaven skal dække pensum bredt.

Karakten fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præsentation.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau D, og at eleven

  • 1) opnår viden om virksomhedens økonomiske styring af indkøb, produktion og salg, og
  • 2) opnår kendskab til virksomhedens miljøstyring.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Virksomhedens økonomifunktion

Virksomhedsbegrebet, virksomhedstyper,

selskabsformer, økonomifunktionens grundlæggende opgaver og organisering.

I undervisningen inddrages sammenhængen mellem økonomifunktionen og virksomhedens øvrige funktioner i forbindelse med den økonomiske styring af virksomheden, samt manuelle systemer og edb-systemer til løsning af økonomifunktionens grundlæggende opgaver.

I forbindelse med løsningen af økonomifunktionens grundlæggende opgaver inddrages samfundsmæssige rammer for virksomhedens dispositionsmuligheder, herunder nationale og internationale miljøreguleringer.

Grundlæggende registrering og afstemning

Der arbejdes med ukomplicerede vare- og omkostningstransaktioner, pengetransaktioner ved indenlandsk køb og salg samt regnskabsmæssig afstemning af likvide beholdninger.

I undervisningen inddrages edb som et hjælpemiddel i forbindelse med den grundlæggende registrering og den regnskabsmæssige afstemning.

Økonomistyring

I undervisningen arbejdes der med omkostningsbegrebet, faste omkostninger, proportionale variable omkostninger, bidragskalkulationer, afsætningsfunktioner, prisoptimering efter enheds- og totalmetoden, resultatbudget efter bidragsmetoden og likviditetsbudget efter beholdningsforskydningsmodellen.

Edb inddrages i undervisningen i forbindelse med økonomistyringen.

Miljøstyring

Nationale og internationale miljøreguleringer, markedernes miljøforventninger, livscyklusanalyser, massebalancer, medarbejderholdninger og miljøcertificering.

I undervisningen inddrages sammenhængen mellem virksomhedens miljøstyring og økonomistyring.

Regnskabsanalyse

Der arbejdes med grundlæggende regnskabsprincipper, regnskabsinformation og

nøgletal til analyse af virksomhedens rentabilitet, indtjening og miljøpræstation.

Undervisningen tager udgangspunkt i årsregnskaber, grønne regnskaber, miljøredegørelser eller anden regnskabsinformation, der er klargjort til analyseformål, og inddrager analyse af rentabilitetens, indtjeningsevnens og miljøpræstationens niveau og udviklingsretning.

Edb inddrages som et hjælpemiddel i forbindelse med regnskabsanalysen.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 8 standardopgaver (1 standardopgave = 4 timers elevarbejde) i faget. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes skriftlig prøve.

Prøven varer 4 timer.

Undervisningsministeriet stiller opgaven.

Alle hjælpemidler må benyttes.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.20 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

MILJØ

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår forståelse for den betydning de miljømæssige tankegange, begreber og metoder, har for erhverv eller dagligdag,
  • 2) opnår indsigt i samspillet mellem samfund og miljø,
  • 3) kan redegøre for de grundlæggende økologiske tankegange og begreber i forbindelse med stof- og energikredsløb i naturen,
  • 4) kan anvende miljømæssige begreber og metoder til at belyse produktionens og teknologiens konsekvenser for det indre og det ydre miljø,
  • 5) opnår viden om de ukomplicerede sammenhænge mellem råvarer, energiforbrug og miljø, der har betydning for ressourceudnyttelsen,
  • 6) er orienteret om, hvordan produktionen kan ændre naturgrundlaget set i et historisk og økonomisk perspektiv, og danner baggrund for den globale arbejdsdeling, der eksisterer i dag,
  • 7) kan redegøre for væsentlige forhold ved den gældende miljølovgivning, og
  • 8) kan forholde sig til miljøspørgsmål set i forhold til beskæftigelse, produktion, livskvalitet m.m.

2. Undervisningens indhold

I undervisningen tages der så vidt muligt udgangspunkt i erhvervsfaglige eller miljømæssige problemstillinger i forhold til en konkret produktions- eller servicevirksomhed for at analysere og vurdere produktionen i forhold til naturens stof- og energikredsløb, herunder ressourceudnyttelse i form af råvarevalg og energiforbrug og evt. forurening.

Der arbejdes med de grundlæggende miljømæssige begreber og arbejdsmetoder ud fra teorien om, at al produktion baseres på flytning af stof under anvendelse af energi.

Forskellige former for ressourceudnyttelse og muligheder for reduktion af forurening diskuteres og vurderes. I tilknytning til gældende miljølovgivning gennemgås brancherelevante miljøskadelige stoffer og alternativer hertil.

I undervisningen inddrages, hvilken betydning den relevante branches produktion har for det ydre miljø og borgernes levevilkår. Informationsteknologi inddrages i undervisningen til f.eks. tekstbehandling, søgning i databaser, opsamling og bearbejdning af måleresultater m.m.

3. Vejledende uddannelsestid

1,1 uger/40 timer - 1,9 uger/70 timer - 3,0 uger/110 timer.

Trindelingen i timetallet angiver basisniveauet og muligheden for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.21 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

ARBEJDSMILJØ

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen, er at eleven

  • 1) opnår forståelse for - og kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø,
  • 2) bliver i stand til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder at vælge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser,
  • 3) opnår viden om det fysiske, kemisk-biologiske og psyko-sociale arbejdsmiljø,
  • 4) opnår forståelse for grundlæggende økologiske tankegange og kan bidrage til bestræbelserne på at mindske produktionens og husholdningernes skadelige påvirkning af det ydre miljø,
  • 5) kan gøre rede for arbejdsmiljøets og det ydre miljøs betydning for sundhed og livskvalitet og kan forholde sig til den aktuelle debat herom,
  • 6) kan gøre rede for produktionsformernes og de teknologiske ændringers betydning for miljøet,
  • 7) lærer at identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet, det ydre miljø og virkninger heraf, og
  • 8) kan forholde sig til, hvordan miljøproblemer kan løses eller forebygges.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende perspektiver: oprindelse, virkning og handling og sammenhængen mellem dem.

Undervisningen tager så vidt muligt udgangspunkt i væsentlige emner vedrørende fag- eller brancherelevant arbejdsmiljø og dets påvirkning af det ydre miljø.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Arbejdsmiljø

Oprindelsesperspektivet vedrører produktionsfaktorernes betydning for arbejdsmiljøet. Eleverne præsenteres for og afprøver metoder og redskaber til beskrivelse af arbejdsmiljøet.

Undervisningen i virkningsperspektivet koncentreres om produktionsprocessens forskellige påvirkninger af arbejdsmiljøet og konsekvenserne heraf.

Handlingsperspektivet vedrører forbedringer af arbejdsmiljøet på alle niveauer, herunder ændringer af holdninger og adfærd, produktionsfaktorer og -proces samt gennem teknologisk udvikling.

Endvidere inddrages brancherelevante emner vedrørende personlig sikkerhed og arbejdsmiljølovgivning.

Ydre miljø

Oprindelsesperspektivet tager sit udgangspunkt i produktionens og husholdningernes påvirkninger af det ydre miljø, herunder sammenhængen mellem arbejdsmiljøproblemer og produktionens påvirkning af det ydre miljø.

Virkningsperspektivet omhandler produktionens og husholdningernes påvirkninger af vandet, jorden og luften, herunder spild- og affaldsprodukters konsekvenser for miljøet.

Handlingsperspektivet tydeliggør mulighederne for på forskellige niveauer og måder at formindske produktionens og husholdningernes skadelige påvirkninger af det ydre miljø, herunder affaldssortering og udvikling af renere teknologier.

Endvidere inddrages national lovgivning, internationale bestemmelser og den offentlige regulering af og tilsyn med miljøet.

3. Vejledende uddannelsestid

1,1 uger/40 timer - 1,6 uger/60 timer - 2,7 uger/100 timer.

Trindelingen i timetallet angiver basisniveauet og muligheden for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.22 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

BIOLOGI NIVEAU F OG E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår kendskab til biologisk tankegang og metode,
  • 2) kan redegøre for og anvende arbejdsmetoder til belysning af biologiske systemer,
  • 3) kan udføre enkle biologiske undersøgelser eller forsøg,
  • 4) kan formidle sine overvejelser, resultater og konklusioner vedrørende biologiske undersøgelser eller forsøg,
  • 5) kan vurdere forskellige teknologiske udviklingsmuligheder og deres betydning for natur, samfund, økonomi og individ,
  • 6) kan forstå de biologiske sammenhænge og kan forholde sig til miljø-, etik- og livskvalitetsdebatten, og
  • 7) kan redegøre for et eller flere af følgende områder: centrale økologiske sammenhænge, principper for nedarvning, planters anatomi og fysiologi, dyrs anatomi og fysiologi, insekters anatomi og fysiologi, mikroorganismers anatomi og fysiologi samt mikroorganismers brug i bioteknologiske sammenhænge.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i miljø- og produktionsmæssige eller individorienterede problemstillinger. Øvelser, forsøg og eksperimenter indgår i undervisningen.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Økologiske sammenhænge

Energistrømmen gennem økosystemer, herunder fotosyntese, fødekæder og fødenet, økosystemers levende og døde elementer og deres indbyrdes samspil.

Stofkredsløb i forskellige økosystemer, herunder P- og N- kredsløb, nærings- og energitab gennem fødekæder og vandets kredsløb.

Vækst, regulering og genetiske forandringer af populationer, herunder stabilitet i økosystemer. Akkumulering af fremmede stoffer i fødekæder.

Menneskets udnyttelse og påvirkning af naturen.

Analyser af aktuelle økologiske problemer ud fra forskellige interessenters interesser. Den gældende miljølovgivning i historisk og økonomisk perspektiv.

Principper for nedarvning

Generelle principper for egenskabers nedarvning hos både planter, dyr og mikroorganismer.

Moderne reproduktionsmetoder og genteknologi.

Planters anatomi og fysiologi

Anatomiske begreber som er nødvendige for forståelse af planternes livsprocesser.

Principper for planternes vækst og de vækstfaktorer, der har betydning for at regulere væksten.

Dyrs anatomi og fysiologi

Anatomiske begreber som er nødvendige for at forstå, hvordan et dyr fungerer.

De almindelige organers funktioner og hvordan ydre ting kan påvirke et dyr.

Insekters anatomi og fysiologi

Anatomiske begreber som er nødvendige for forståelse af insekternes livsprocesser.

Udvalgte insekters livscyklus inden for nytteinsekter og skadelige insekter.

Mikroorganismers anatomi og fysiologi

Anatomiske begreber som er nødvendige for at forstå, hvordan vira, bakterier og svampe fungerer.

Viras, bakteriers og svampes fysiologi samt betydning i forskellige sammenhænge.

Bioteknologiske principper med henblik på produktion.

Bioteknologiens anvendelse i medicinalindustri, levnedsmiddelindustri og jordbrug.

Sammenhængen mellem det faglige, det etiske og det samfundsmæssige aspekt ved anvendelse af bioteknologi.

Skriftligt arbejde

På niveau F (75 timer) udarbejdes 1 projektrapport. På niveau F (120 timer) og niveau E udarbejdes 2 projektrapporter.

Hver rapport skal være af et omfang svarende til 4 timers elevarbejde.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

For at en elev kan indstilles til prøven kræves, at projektrapporten er godkendes af læreren.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, og de udarbejdede rapporter, der indgår i prøven, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven består af en projektrapport og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning.

Der gives forberedelsestid på 20 minutter til spørgsmålet.

Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler samt en af skolen godkendt lommeregner. Under eksaminationen må eleven støtte sig til projektrapporten, notater udarbejdet under forberedelsen og spørgsmålet med bilag.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter og omfatter følgende:

  • 1) Der eksamineres i den godkendte projektrapport.
  • 2) Der eksamineres i et spørgsmål. Eksaminator udarbejder spørgsmål inden for de områder, der er valgt som pensum.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation.

4. Særlige bemærkninger

Niveau F: 75 timer omfatter 2 til 3 af fagets områder.

Niveau F: 120 timer omfatter 4 til 5 af fagets områder.

Niveau E: Pensum omfatter alle fagets områder.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.23 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

REKLAME

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) opnår forståelse af reklamens rolle som en del af den samlede markedsføringsindsats,
  • 2) opnår kendskab til forskellige mediers særlige karakteristika, herunder deres egnethed som reklamemedier,
  • 3) opnår kendskab til butiks- eller anden virksomhedsreklames brug og virkning,
  • 4) opnår forståelse af forudsætningerne for en effektiv reklameindsats, herunder betydningen af reklamemål og reklameplaner,
  • 5) med udgangspunkt i reklamens målgruppe og den ydelse, der skal reklameres for, kan udarbejde forslag til kommunikationsindhold,
  • 6) opnår forståelse af, hvilke faktorer der er afgørende for valg af reklamemedier,
  • 7) opnår kendskab til de paragraffer i markedsføringsloven, der vedrører reklame, og til reklamekodeks,
  • 8) opnår en kvalificeret evne til som forbruger at vurdere reklamebudskaber,
  • 9) opnår forudsætninger for at medvirke ved udarbejdelsen af reklameforslag, herunder både udformning af indhold og layout og vurdering og udvælgelse af reklamemedier, og
  • 10) opnår forståelse af den tekniske og økonomiske kontrols betydning, herunder kendskab til kontrolmetoder ved anvendelse af forskellige reklamemidler.

2. Undervisningens indhold

Reklame i virksomhedens markedsføring

Emnet omfatter sammenhængen mellem reklame og de øvrige handlingsparametre, f.eks. at reklamens indhold kan afspejle særlige tiltag for grundparametre og fastholde eller udbygge virksomhedens image.

Reklamer

Emnet omfatter direkte og indirekte reklame. Reklamemedier kan være plakater, annoncer, tryksager, trafikreklame, biografreklame, tv-reklame, videoreklame og radioreklame.

De relevante karakteristika er bl.a. dækning, hyppighed, varighed, pris og tekniske egenskaber.

Butiks- eller anden virksomhedsreklame

Emnet omfatter vinduesudstilling, intern butiksreklame, vareeksponering, leverandørbetalt merchandising og disse tiltags betydning for forskellige butiks- eller virksomhedsformer.

Udformning af reklamebudskab

Emnet omfatter en gennemgang af, at reklamens indhold må rette sig efter egenskaber ved målgruppen, f.eks. børn eller voksne, egenskaber ved produktet eller serviceydelsen, f.eks. kortvarige eller langvarige, kendte eller ukendte goder og prisen på disse, og de anvendte reklamemedier. Endvidere skal eleverne udfærdige forslag til reklamens indhold og layout.

Forbruger og reklame

Emnet omfatter de regler i markedsføringsloven og reklamekodeks, der vedrører indholdet i reklamen og beskyttelse af forbrugeren.

Endvidere analyseres foreliggende reklamer med henblik på at sætte eleverne i stand til at vurdere reklamens virkemidler og dens reelle indhold.

Tilrettelæggelse af reklameindsats

Emnet omfatter fastlæggelse af målgrupper samt den kommunikations- og salgseffekt, som virksomheden ønsker at opnå hos målgruppen. Reklameplanen tager udgangspunkt i ovennævnte mål under hensyntagen til tidsplaner og budgetter.

Medievalg

Emnet omfatter udvælgelse af medier på basis af deres egenskaber, herunder kontaktpris, dækning i målgruppen, struktur og tekniske egenskaber.

Kontrol

Emnet omfatter både kontrol med indrykning og visning og med reklamens effekt, sidstnævnte målt ved eksempelvis øget afsætning, kendskab og præference.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Prøven er mundtlig.

Der afholdes prøve i faget med vejledende undervisningstid på 2,7 uger/100 timer.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning med materiale, der ikke er benyttet i undervisningen. Materialet kan være artikler, uddrag af lærebogsstof, en case eller lignende. Spørgsmålenes antal skal overstige antallet af eksaminander med mindst 25%.

Der gives forberedelsestid på 20 minutter.

Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Hvis besvarelsen af et spørgsmål kræver statistisk eller andet specifikt materiale, skal dette stilles til rådighed for eleven.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til notater udarbejdet under forberedelsen og spørgsmålet med bilag.

Eksaminationen varer ca. 20 minutter.

Karakten fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

4. Vejledende uddannelsestid

0,8 uger/30 timer og 2,7 uger/100 timer.

Trindelingen i timetallet angiver basisniveauet og mulighed for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget.

I uddannelsesperioden af 0,8 uger/30 timers varighed indgår ikke undervisningsmålet nr. 10, og det kan alene kræves, at eleverne får styrket evnen til at vurdere reklamebudskaber og opnår elementære forudsætninger for at medvirke ved udarbejdelsen af reklameforslag. Endvidere undervises der ikke i områderne, tilrettelæggelse af reklameindsats, medievalg og kontrol.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.24 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

SALG OG SERVICE NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F og E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan redegøre for den historiske udvikling i salgs- og servicesektoren, herunder årsagerne til denne udvikling og sektorens betydning for samfundet,
  • 2) kan redegøre for udviklingen i forbruget af varer og tjenesteydelser, herunder forklare hvordan behovet og købekraften danner baggrund for størrelsen og sammensætningen af forbruget og for dannelse af købe- og forbrugsvaner,
  • 3) kan redegøre for hvilke faktorer, der er afgørende for konkurrencesituationen, og hvilken betydning den har for virksomhedernes markedsføringsindsats,
  • 4) kan redegøre for hvilke salgsfremmende foranstaltninger, der står til virksomhedens rådighed, og hvordan de kan anvendes over for konkrete målgrupper,
  • 5) opnår kendskab til den lovgivning, der omhandler forholdet mellem forbruger og virksomhed,
  • 6) opnår kendskab til manuelle eller elektroniske metoder til styring af lager og indkøb, og
  • 7) kan udføre varierende former for kundebetjening og redegøre for betydningen af den personlige kundekontakt, herunder telefonservice- og betjening.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Udviklingen i salgs- og servicesektoren

Beskrivelse af hvilken betydning sektorens udvikling har for samfundet, målt eksempelvis ved beskæftigelse, omsætning, antal virksomheder og årsagerne til denne udvikling.

Forbrugerforhold

Fysiologiske og psykologiske behov, forbrugerbevidsthed og -krav, opgørelse af købekraft, indholdet i købe- og forbrugsvaner, og hvordan ændringer heri påvirker forbruget.

Konkurrenceforhold

Der arbejdes med de faktorer, der er bestemmende for konkurrencesituationen, eksempelvis konkurrenternes antal, størrelse, handlingsparametre og forbrugernes loyalitet.

Markedsføring

Markedsføring af både fysiske produkter og serviceydelser.

Reklamens rolle i samfundet og dens salgsfremmende betydning, herunder medievalg, udformning og indhold.

Service omfatter de serviceydelser, der gives før, under og efter købet, herunder eksempelvis behandling af reklamationer.

Kundebetjening omfatter kundepsykologi og de afgørende faktorer for evnen til at udføre en god kundebetjening eksempelvis sælgerens personlighed og indstilling til arbejdet.

Specielt for niveau E

Sammenhængen mellem udviklingsretning, strategi og gennemførelse behandles.

Virksomhedens markedsføring tilrettelægges med udgangspunkt i en valgt målgruppe.

Emnerne lokaleindretning, sortiment, prisniveau m.v. behandles, og samspillet mellem kunde, frontmedarbejder og den øvrige organisation inddrages.

Forbrugerbeskyttelse

Undervisningen omfatter det mest nødvendige kendskab til lovgivningen, der tager sigte på at beskytte forbrugeren i købssituationer.

Salg, indkøb og lagerstyring

Nødvendige data til styring af salg, lager og indkøb. Der inddrages elektroniske systemer til brug ved styringen.

Skriftlig arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 2 standardopgaver (1 standardopgave = 3 timers elevarbejde) i faget. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau E, og at eleven kan

  • 1) forklare hvilke faktorer, der er afgørende for konkurrencesituationen, og hvilken betydning den har for virksomhedens markedsføringsindsats,
  • 2) deltage i arbejdet med anvendelse af markedsanalysedata ved løsning af markedsføringsopgaver, herunder redegøre for, hvordan sådanne data fremskaffes,
  • 3) forklare hvilke salgsfremmende foranstaltninger, der står til virksomhedens rådighed og give begrundede forslag til, hvordan disse kan anvendes overfor konkrete målgrupper,
  • 4) redegøre for de mest centrale elementer i den lovgivning, der omhandler forholdet mellem forbruger og virksomhed, og
  • 5) redegøre for forskellige metoder til styring af salg, lager og indkøb og deltage i arbejdet med disse, herunder ved anvendelse af EDB.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Udviklingen i salgs- og servicesektoren

Beskrivelse af hvilken betydning udviklingen i sektoren har for samfundet, målt eksempelvis ved beskæftigelse, omsætning, antal virksomheder og årsagerne til denne udvikling.

Forbrugerforhold

Fysiologiske og psykiske behov, opgørelse af købekraften, indholdet i købe- og forbrugsvaner, og hvordan ændringer heri påvirker forbruget.

Konkurrenceforhold

Der arbejdes med de faktorer, der er bestemmende for konkurrencesituationen. Faktorerne kan være konkurrenternes antal, størrelse, handlingsparametre og forbrugernes loyalitet.

Markedsanalyse

I undervisningen arbejdes der med, hvordan både primære og sekundære data anvendes, herunder brugen af databaser.

Markedsføring

Markedsføring af både fysiske produkter og serviceydelser. Sidstnævnte dækker grund- og sekundærydelser. Både private og offentlige virksomheder inddrages.

Grund- og kontaktparametres betydning som salgsfremmende foranstaltninger behandles. Eksempelvis reklamens rolle i samfundet og dens salgsfremmende betydning, herunder medievalg, udformning og indhold. Kundeservice omfattende de serviceydelser, der gives før, under og efter købet. Kundebetjening omfatter kundepsykologi og de afgørende faktorer for evnen til at udføre en god kundebetjening eksempelvis sælgerens personlighed og indstilling til arbejdet.

Endelig tilrettelægges virksomhedens parameterindsats med udgangspunkt i en valgt målgruppe.

Forbrugerbeskyttelse

Bestemmelser i markedsføringsloven, lov om køb på kredit og lov om køb, der tager sigte på at beskytte forbrugeren i købs- og forbrugssituationer.

Salg, indkøb og lagerstyring

De grundlæggende data, der er nødvendige til styring af salg, lager og indkøb, herunder salgets størrelse fordelt tidsmæssigt på vare- og kundegrupper og endvidere leveringstider og servicegrad.

Manuelle og elektroniske systemer til brug ved styring inddrages, herunder behandles den teknologiske udvikling på området.

Skriftlig arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 3 standardopgaver (1 standardopgave = 3 timers elevarbejde) i faget. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skriftlig prøve

Prøven varer 3 timer.

Skolen udarbejder et antal forskelligartede opgaver, som alle skal besvares. Opgaverne skal prøve bredt i fagets mål.

Eleven må efter skolens nærmere bestemmelse medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler.

Karakteren fastsættes på baggrund af den samlede præstation.

Mundtlig prøve

Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning med materiale, der ikke er benyttet i undervisningen, eksempelvis artikler, uddrag af lærebogsstof, en case eller lignende.

Opgaverne skal tilsammen bredt dække pensum.

Der gives forberedelsestid på 20 minutter. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Hvis besvarelsen af et spørgsmål kræver statistisk eller andet specifikt materiale, skal dette stilles til rådighed for eleven.

En opgave må højst anvendes ved to eksaminationer samme dag.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til notater udarbejdet under forberedelsen og spørgsmålet med bilag. Eksaminationen varer ca. 20 minutter.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan redegøre for samfundsudviklingen og dennes indflydelse på virksomhedernes behov for tilpasning, specielt hvad angår de aktiviteter, der rettes imod markedet,
  • 2) kan redegøre for overordnede ideer og mål, som danner grundlag for virksomhedens handlinger,
  • 3) forstår, at salgsarbejde er aktuelt ved både private virksomheders og ved offentlige virksomheders og institutioners afsætning af varer og tjenesteydelse,
  • 4) kan forklare udviklingen i sammensætningen af forbruget af varer og tjenesteydelser og udviklingen i de forbrugerforhold, der har bevirket denne udvikling,
  • 5) kan forklare hvilke faktorer, der er afgørende for konkurrencesituationen og konkurrenceformen, hvordan de øver indflydelse på virksomhedens afsætningsmuligheder og markedsføringsindsats,
  • 6) får kendskab til målgruppebegrebet og kan redegøre for målgruppens betydning for, hvordan virksomheden bør tilrettelægge sit salgsarbejde,
  • 7) kan deltage i arbejdet med at vurdere og give forslag til at anvende handlingsparametre under hensyntagen til målgruppen, konkurrencen og de omkostningsmæssige konsekvenser ved deres anvendelse,
  • 8) kan deltage i arbejdet med anvendelse af data om markedet i forbindelse med løsning af markedsføringsopgaver og får en grundlæggende viden om, hvordan sådanne data er blevet indsamlet,
  • 9) kan redegøre for de mest centrale elementer i den lovgivning, der vedrører handel med varer og tjenesteydelser med henblik på at vurdere lovligheden af konkrete tiltag, og
  • 10) kan redegøre for metoder til styring af lager, indkøb og salg samt deltage i arbejdet med at benytte metoderne, herunder ved anvendelse af EDB.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Samfundsudviklingen og dens betydning

Heri indgår udviklingen inden for detail- og engroshandel samt salgsfunktionen i produktions- og servicevirksomheder.

Endvidere arbejdes der med den udvikling i samfundet, der især har bevirket disse ændringer.

Ideer og mål

Virksomhedens overordnede ide og dens mål og betydningen heraf for virksomhedens enkelte funktioner og koordineringen af arbejdet.

Salgsarbejdets betydning

Salgsarbejdets betydning og nødvendighed for virksomheden uanset branche og ejerforhold.

Forbrugerforhold

Forholdene på konsumentmarkedet behandles. Der arbejdes med behov, herunder fysiske, psykiske, oprindelige, afledte, effektive og latente, købe- og forbrugsvaner, herunder købemotiver, forbrugssammensætning, valg af indkøbssted og indkøbstidspunkt. Endvidere arbejdes der med opgørelse af købekraft. Købsadfærden omfatter spørgsmålene om hvilke beslutninger, der træffes af hvem og hvordan.

Indflydelsen på efterspørgslen fra konjunktur-, sæson- og modesvingninger indgår også.

Konkurrenceforhold

Faktorer, der er bestemmende for konkurrencesituationen, det kan være konkurrenternes antal, størrelse, anvendelse af handlingsparametre og deres betydning for opbygning af forbrugerloyalitet. Endvidere arbejdes der med markedspris, efterspørgsel og udbud.

Målgruppe

Kort behandling af det forhold, at forbrugerne på konsumentmarkedet ikke er homogene, men kan opdeles i grupper, der er forskellige mht. behov, forbrug og hvilke handlingsparametre, de lader sig påvirke af.

Markedsføring

Under markedsføring behandles de enkelte handlingsparametre med hovedvægten på forholdene på konsumentmarkedet.

  • 1) Produktet og servicepakken, herunder udvikling og tilpasning.
  • 2) Kvalitet for både varer og tjenesteydelser, kvalitetsformer, kvalitetens sammenhæng med prisen og den »grønne« forbrugers krav.
  • 3) Sortiment, herunder sammensætning og tilpasning.
  • 4) Emballage, herunder salgsmæssige og tekniske funktioner og miljøhensyn.
  • 5) Service, herunder kundeservice før, under og efter købet.
  • 6) Prisfastsættelse ud fra kalkulation af omkostninger under hensyntagen til køberne og konkurrenterne.
  • 7) Reklame, herunder media, indhold i reklamen og omkostninger ved reklamen.
  • 8) Personligt salgsarbejde, herunder personlige egenskaber og fremtræden, kundeegenskaber og kundebetjening specielt i detailhandelen.

Markedsanalyse

Anvendelse af data fremskaffet ved markedsanalyser i forbindelse med markedsføringen. Desuden arbejdes der med væsentlige fejlkilder og vurderingskriterier ved sådanne data.

Lovgivning

Der arbejdes med relevant lovgivning inden for handel med varer og tjenesteydelser.

Salgs-, indkøbs- og lagerstyring

Salgsstyring under anvendelse af nøgletal, herunder lageromsætningshastighed, gennemsnitligt varelager, dækningsgrad, nulpunktsomsætning, bruttofortjeneste og dækningsbidrag, valg af servicegrad, betalings- og leveringsbetingelser, herunder INCO-terms, leveringsbetingelser, rabatgivning og bonus, indkøb, leverandørvalg og lagerstyring. Beregningerne af nøgletal i forbindelse med styringen foregår både manuelt og ved hjælp af EDB.

Skriftlig arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og skal være af et omfang svarende til 5 standardopgaver (1 standardopgave = 3 timers elevarbejde) i faget. Indtil 25% af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning eller lignende former for procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes 2 prøver, en skriftlig og en mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Skriftlig prøve

Prøven varer 3 timer.

Skolen udarbejder et antal forskelligartede opgaver, som alle skal besvares. Opgaverne skal prøve bredt i fagets mål.

Eleven må efter skolens nærmere bestemmelse medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

Mundtlig prøve

Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning med materiale, der ikke er benyttet i undervisningen, eksempelvis artikler, uddrag af lærebogsstof, en case eller lignende.

Opgaverne skal tilsammen bredt dække pensum.

Der gives forberedelsestid på 20 minutter. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler. Hvis besvarelsen af et spørgsmål kræver statistisk eller andet specifikt materiale, skal dette stilles til rådighed for eleven.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til notater udarbejdet under forberedelsen og det udleverede spørgsmål med bilag. Eksaminationen varer ca. 20 minutter.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præsenstation.

En opgave må højst anvendes ved to eksaminationer samme dag.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.25 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

MATERIALEFORSTÅELSE

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven kan

  • 1) anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i erhvervsfaglige sammenhænge,
  • 2) søge informationer om materialers tekniske, miljømæssige og økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske medier,
  • 3) foretage materialevalg på baggrund af relevante informationer og ud fra hensynet til teknologiske, miljømæssige og økonomiske faktorer,
  • 4) redegøre for relevante materialers forædling, bearbejdningsevner, bearbejdningsmuligheder, bestandighed og reaktion ved forskellige påvirkninger og
  • 5) overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer.

2. Undervisningens indhold

Den teoretiske del af materialeteknologien skal behandles på et niveau, der sigter mod, at eleverne kan vælge, bearbejde og anvende relevante materialer inden for branchen.

Der tages udgangspunkt i erhvervsfaglige teknologiske emner eller problemstillinger, hvori der indgår forskellige materialer eller stoffer. De grundlæggende elementer og principper i materialeteknologien, herunder materialernes fysiske og kemiske egenskaber belyses med eksempler fra kendte kendte service- og produktionsopgaver.

Undervisningen omfatter teoretisk gennemgang af grundlæggende elementer og principper samt praktiske opgaver, hvor eleverne anvender det indlærte i forbindelse med undervisningens service og produktionsopgaver. Den teoretiske del af undervisningen gennemføres, så eleverne får et overblik, samt viden om de grundlæggende elementer og principper i materialeteknologien.

Undervisningen omfatter følgende områder:

Råmaterialer og grundstoffer

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne tilegner sig viden om relevante materialers oprindelse, opbygning, struktur, egenskaber og anvendelsesmuligheder. Der tages udgangspunkt i råmaterialer, der er kendte eller relevante inden for branchen.

Råmaterialers tilblivelse gennemgås.

Materialerne grupperes efter egenskaber og strukturer.

De mest anvendte grundstoffer gennemgås og inddeles eventuelt i grupper indeholdt i det periodiske system.

Videnssøgning og behandling af materialespecifikationer

Informationsteknologisk udstyr anvendes i videst muligt omfang i undervisningen.

Eleverne søger tekniske, miljømæssige eller økonomiske informationer i interne eller eksterne databaser om materialer og grundstoffer.

Eleverne behandler informationer, der vedrører materialers tekniske, miljømæssige eller økonomiske forhold. Eleverne anvender herunder datamaskinen til f.eks. sammen med et kost-analyseprogram at beregne og analysere fødevarers sammensætning med henblik på beregning af kostens ernæringsmæssige kvalitet, eller at beregne og simulere tryk eller styrkemæssige forhold ved anvendelse af forskellige materialer ved hjælp af beregnings- og simuleringsprogrammer.

Valg og prioritering af materialer

Undervisningen skal gennemføres, så eleverne, ud fra givne regler og specifikationer for en vare-, produkt- og serviceydelse, kan vurdere og prioritere et materiales egnethed ud fra følgende kriterier: Kvalitetskriteriet, størst muligt hensyn til miljømæssige forhold, bearbejdningsmuligheder, forretningsmæssige og økonomiske faktorer.

Materialers fysiske og kemiske egenskaber

Undervisningen tager udgangspunkt i de almindeligste materialer, som anvendes inden for branchen. I undervisningen behandles faglige problemstillinger, og grundelementerne i materialeteknologien inddrages i det omfang, det er nødvendigt for at kunne forstå, beskrive og behandle problemstillingerne.

3. Vejledende uddannelsestid

1,1 uger/40 timer - 2,2 uger/80 timer

Trindelingen i timetallet angiver basisniveauet og muligheden for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.26 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

VIRKSOMHEDSLÆRE NIVEAU F, E, D OG C

Niveau F

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan gøre rede for etableringsforhold, herunder for virksomhedens daglige drift, finansieringsmuligheder, og for vilkår ved virksomhedens ophør,
  • 2) kan gøre rede for forskellige organisatoriske principper i virksomheden, herunder for beslutningsprocesser og samarbejdsformer på forskellige niveauer, og
  • 3) opnår indsigt i dansk erhvervsstruktur og dens forskydninger, herunder sådanne som helt eller delvist følger af internationale forhold.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Virksomhedens etablering

Planlægning og start af nye virksomheder, herunder idegrundlag, strategimuligheder, finansieringsmuligheder, virksomhedens hovedfunktioner, virksomhedsformer og virksomhedsovertagelser.

Virksomhedens organisatoriske struktur

Opdeling i funktioner og på personer. Klassiske og nyere organisations- og ledelsesprincipper gennemgås, herunder betydningen af forskellige former for overskudsdeling.

Teknologi og service

Der arbejdes med forskellige organisationsmodeller og virksomhedens formelle struktur, og uformelle organisationsformer som redskaber til analyse af virksomhedens kultur, herunder status og roller, trivsel og miljø samt den enkeltes placering i virksomhedens sociale liv.

Erhvervsstruktur

Erhvervene og deres indbyrdes afhængighed og de forskydninger, der finder sted som følge af f.eks. den teknologiske udvikling med miljømæssige påvirkninger eller den internationale erhvervsudvikling.

Historiske eksempler inddrages med henblik på belysning af forholdet mellem mennesket og arbejdspladsen.

Niveau E

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er at udbygge målene fra niveau F, og at eleven

  • 1) opnår kendskab til virksomhedens drift og organisation, herunder samarbejdsformer, så eleven kan deltage i virksomhedens liv som ligestillet medarbejder,
  • 2) opnår viden om de opgaver og problemer, der knytter sig til industriel drift af en virksomhed, og
  • 3) kan gøre rede for sammenhængen mellem virksomhedens hovedfunktioner og forstår vigtigheden af, at hver funktion fungerer hensigtsmæssigt.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Organisationsstruktur

Virksomhedens organisatoriske struktur omfatter opdeling i funktioner og personer. Klassiske og nyere organisations- og ledelsesprincipper gennemgås, herunder virksomheds- og ejerformer samt medarbejderindflydelse med henblik på industrielle virksomheder.

Virksomhedens funktioner A

Virksomhedens produktionsfunktion omfatter ledelse, produktionsformer, -planlægning, -økonomi og virksomhedens påvirkning af det ydre miljø. Desuden orienteres om virksomhedens indkøbs- og salgsfunktioner, herunder om eksportmarkeder.

Virksomhedens funktioner B

Virksomhedens kvalitetskontrol og -styring omfatter visuel og økonomisk kontrol af produktets vej gennem virksomheden.

Kvalitetskontrollen af virksomhedens produktion gennemgås ved praktiske øvelser med udgangspunkt i den relevante branches anvendte kvalitetsskemaer.

Grundlæggende begreber omkring kvalitetsstyring gennemgås med udgangspunkt i branchens anvendte kvalitetsstyringssystemer. Anvendelse af »Computer integreret manufactering« gennemgås og vises i praksis.

Erhvervsstrukturer

Erhvervene og deres indbyrdes afhængighed og de forskydninger, der finder sted som følge af f.eks. den internationale erhvervsudvikling.

Historiske eksempler inddrages med henblik på belysning af forholdet mellem mennesket og arbejdspladsen.

Niveau D

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan gøre rede for etableringsmuligheder, for virksomhedens organisatoriske opbygning, herunder samarbejdsformer, og for vilkår ved virksomhedens ophør,
  • 2) kan gøre rede for sammenhængen mellem virksomhedens hovedfunktioner og forstår vigtigheden af, at hver funktion fungerer hensigtsmæssigt,
  • 3) kan udføre elementære administrative arbejdsrutiner i forbindelse med indkøb, lager, produktion, salg, regnskab og personaleforhold, og
  • 4) opnår viden om de enkelte funktioner i en virksomhed og forståelse af samspillet imellem dem, så eleven kan deltage i virksomhedens liv som ligestillet medarbejder.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Virksomhedens etablering

Planlægning og start af nye virksomheder, herunder idegrundlag, strategi- og finansieringsmuligheder, virksomhedsformer og virksomhedsovertagelse.

Virksomhedens organisatoriske struktur

Opdeling i funktioner og på personer. Klassiske og nyere organisations- og ledelsesprincipper gennemgås, herunder betydningen af forskellige former for overskudsdeling.

Virksomhedens funktioner

Ledelse, salgs-, indkøbs-, produktions- og regnskabsfunktionen samt evt. udviklingsafdeling og kvalitetskontrol. I alle funktioner indgår edb-anvendelse som et bærende element.

Virksomhedens salgsfunktion

Registreringsarbejde i forbindelse med salg, herunder anvendelse af forretningsgange i forbindelse med ordre- og faktureringssystemer.

Virksomhedens produktionsfunktion

Forskellige produktionsformer og -planlægning, kvalitetskontrol, produktudviklingens og teknologiens betydning for virksomhedens overlevelse. Herunder virksomhedens påvirkning af miljøet.

Virksomhedens regnskabsfunktion

Økonomisk planlægning og styring i form af budgetter, kalkuler, bogholderi og resultat-, likviditets- og finansiel styring.

Kalkuler

Salgs-, produktions- og indkøbskalkulationer.

Budgetter

Resultat-, likviditets- og balancebudgetter.

Bogholderi

Registrering af data fra virksomhedens funktioner, afslutning og opstilling af årsregnskabet. Styring af resultat, likviditet og finansiering sker på grundlag af budgetter og regnskaber.

Administrativt programmel og værktøjsprogrammel skal anvendes i forbindelse med budgettering, bogholderi og analyser.

Erhvervsstruktur

Erhvervene og deres indbyrdes afhængighed og de forskydninger, der finder sted som følge af f.eks. den teknologiske udvikling eller den internationale erhvervsudvikling.

Historiske eksempler inddrages med henblik på belysning af forholdet mellem mennesket og arbejdspladsen.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes mundtlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Eleven får et spørgsmål ved lodtrækning med materiale, der ikke er benyttet i undervisningen, eksempelvis artikler, uddrag af lærebogsstof, en case eller lignende.

Der gives forberedelsestid på 20 minutter. Til forberedelsen må eleven medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler.

Under eksaminationen må eleven støtte sig til notater udarbejdet under forberedelsen og spørgsmålet med bilag. Eksaminationen varer ca. 20 minutter.

Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens præstation.

Niveau C

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) får kendskab til relevante forhold på arbejdsmarkedet og relevante organisationsforhold i virksomheden,
  • 2) får kendskab til arbejdspsykologiske mekanismer i virksomheden og servicebegrebet i forhold til kunder og samarbejdspartnere,
  • 3) får kendskab til teknisk administrative arbejdsgange og lønsystemer,
  • 4) opnår indsigt i virksomhedsøkonomiske forhold, herunder omkostningslære og kan læse og beskrive indholdet i et perioderegnskab og et periodebudget, og
  • 5) opnår indsigt i og begrænset anvendelse af metodestyring, produktionsstyring og logistiske opgaver.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Arbejdsmarkedsforhold

Opbygningen af arbejdsmarkedets organisationer og deres formål.

Der undervises i aftaleforhold, herunder hovedaftalen, overenskomstforhandlinger, aftaler vedrørende løn- og arbejdsforhold, samarbejdsaftaler, tillidsmandsaftaler og aftaleforhold for elever.

Konfliktløsning under det fagretlige system og aktuelle arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger.

Organisation

Virksomhedens ide, mål, funktionsområder og kundegrupper. Gennemgang af forskellige organisationsprincipper, herunder funktionsprincip, objektprincip, funktionelle, linie og stab, gruppeorganisation og ad hoc organisation.

Teknisk administration

Skriftlig dokumentation, herunder korrespondance, rapportering, ansøgning, annoncering, arkivering og sagsbehandling. Teknisk dokumentation i forbindelse med lovgivning, manualer, brochurer og certificering.

Mundtlig fremstilling som sagsforelæggelse, diskussionsteknik og telefonbrug.

Arbejdspsykologi

Ledelsesformer, adfærd og roller i arbejdsgrupper.

Motivation i arbejdet og motivation for virksomheden.

Virksomhedsøkonomi

Opstilling og læsning af årsregnskab, herunder resultatopgørelse og balance.

Budgetlægning, herunder resultatbudget, likviditetsbudget og balancebudget.

Omkostningslære, herunder direkte og indirekte omkostninger, idet eleven på et enkelt grundlag udfører tillægskalkulation og bidragskalkulation.

Styring af virksomheden

Metodestyringens formål og grundprincipper, herunder metodestudier, arbejdsstudier og produktivitetsfremmende lønsystemer.

Produktionsstyringssystemer, herunder forskellige produktionsformer og forskellige typer produktionsplanlægning. Endvidere skal eleven gennem løsning af praktiske planlægningsopgaver opnå kendskab til Gantt- og netværksplanlægning.

Logistikfunktionens formål og opgaver, herunder materialestyring og lagerholdsmotiver.

3. Eksamen (Afsluttende prøve)

Der afholdes skriftlig prøve.

En oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen, medsendes til censor i god tid før prøven.

Prøven varer 4 timer.

Skolen udarbejder et antal opgaver, som tilsammen skal prøve eleven bredt i fagets mål.

Eleven må medbringe alle skriftlige og trykte hjælpemidler.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.27 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

PRODUKTUDVIKLING, PRODUKTION OG SERVICE

Modul 1

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan arbejde kreativt og systematisk samt anvende strukturerede teknikker i forbindelse med udvikling og fremstilling af produkter eller serviceydelser inden for den relevante branche,
  • 2) kan redegøre for behov og faktorer, der ud fra virksomheds-, markeds-, miljø- og samfundsmæssige hensyn nødvendiggør produktudvikling, og
  • 3) selvstændigt kan planlægge og gennemføre fremstillingen af et produkt eller en serviceydelse, herunder vælge, anvende og vedligeholde relevante værktøjer og maskiner.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende område:

Produktudvikling og produktion

I undervisningen præsenteres ideer og erfaringer, som kan give eleverne et sammenhængende begrebsapparat med henblik på brancherelevant planlægning og gennemførelse af produktudvikling. Der inddrages erfaringerfra brancherelevante produktudviklingsforløb, som har fundet sted i branchen. Undervisningen skal specielt koncentreres om de påvirkninger, der rettes mod virksomheden både fra omverdenen og fra virksomheden selv. Eksempelvis kan nødvendigheden af produktudvikling behandles på baggrund af økonomiske, teknologiske, konkurrencemæssige og miljømæssige forhold. Endvidere belyses, hvordan krav og behov varierer med kulturens, teknologiens, modens og anden udvikling og derfor betinger, at al udvikling nøje overvåges og medtages for at kunne udlede trends til brug for den fremsynede produktudvikling.

I undervisningen indgår de aktiviteter, som har til formål at forandre, tilpasse, videreudvikle eller nyudvikle produkter og serviceydelser. I undervisningen inddrages endvidere de procesafhængige aktiviteter som eksempelvis projektplanlægning, estimering, test og kvalitetssikring. Det samme gælder produktformer, teknologiindhold, den stigende miljøbevidsthed, designaspekter, lovmæssige kvalitetskrav og de økonomiske faktorer. Endvidere belyses, at produktudvikling ikke alene består i tilførsel af ny eller ændret teknik, men også kan bestå i designmæssig eller æstetisk fornyelse.

Ud fra praktiske arbejdsopgaver og problemløsninger lærer eleverne at vurdere konsekvenserne af valgt materiale, metode, teknik og kvalitetskontrol, herunder teknologiens indflydelse på produktets kvalitet og på serviceydelser med tilknytning til produktet.

Med udgangspunkt i praktiske arbejdsopgaver inden for industrielle eller håndværksmæssige problemstillinger fra elevernes hverdag belyses nødvendigheden af personlig og arbejdsmæssig hygiejne samt energi- og miljømæssige relationer til metoder og teknikker.

Branchens forhold til samfundet og udviklingen, både nationalt og internationalt, inddrages i undervisningen, for herigennem at styrke elevernes evne til at forstå baggrunden for valg af materialer, processer og metoder.

Modul 2

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven kan

  • 1) dokumentere planlægningen af eget arbejde og vurdere kvaliteten i forhold til arbejdsresultatet, metoden og processen, under hensyn til gældende standarder og normer, og
  • 2) søge, finde og bearbejde informationer til brug ved produktionens eller serviceydelsens planlægning og udførelse, herunder anvende informationsteknologisk udstyr til planlægning af systematisk kvalitetskontrol og vedligehold.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende område:

Vedligehold, kvalitet og service

Kendskab til relevante brancherelaterede love og standarder, f.eks. Sl, ISO, DIN, BS og DS og forståelse for branchens beskrivelsessystemer til dokumentation af det færdige produkts eller serviceydelsens kvalitet.

I forbindelse med praktiske produktions- eller serviceopgaver lærer eleverne at anvende de tilhørende bruger- og betjeningsvejledninger for udstyret, maskinerne og komponenterne.

Eleverne lærer at dokumentere planlægningen af eget arbejde og produktets eller serviceydelsens kvalitet blandt andet ved brug af informationsteknologisk udstyr. Derudover må der i undervisningen inddrages praktiske opgaver vedrørende beskrivelse af drifts- og brugervejledninger.

Begreberne kvalitetsudvikling, kvalitetscirkler samt kvalitetsvurdering gennemgås i relation til praktiske arbejdsopgaver.

Planlægningen af procedurer for vedligehold beskrives ud fra de krav, der stilles i forbindelse med etablering af et generelt kvalitetsstyringssystem, herunder hensyntagen til fysiske, kemiske og miljømæssige faktorers indflydelse på udstyret, maskinen eller komponenten.

I forbindelse med beskrivelsen af vedligeholds- og kontrolrutiner, skal der anvendes informationsteknologisk udstyr, f.eks. anvendelse af specielle applikationsprogrammer til opbygning og dokumentation af vedligeholdssystemer eller anvendelse af generelle applikationsprogrammer til beskrivelse og registrering af systematiske vedligeholdsrutiner.

Gennem praktiske øvelser gennemføres vedligehold på udstyr, maskiner og komponenter, der findes på skolen og, som er relevante inden for branchen. Der lægges vægt på, at eleverne arbejder systematisk i forhold til udarbejdede vedligeholdsplaner, og at de udfører vedligehold, inspektions- og tilstandsvurdering under hensyn til gældende sikkerhedsforskrifter.

Modul 3

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven kan

  • 1) redegøre for den industrielle teknologiske udvikling inden for automation og styringsteknik, herunder anvende almindelige komponenter inden for automation og styringsteknik, ved arbejdsopgaver inden for uddannelsens område, og
  • 2) arbejde med praktiske eksempler, der giver dem mulighed for at redegøre for de samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper ved indførelse af automation.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende område:

Værksteds- og styringsteknik

Undervisningen skal give eleverne indsigt i forskellige former for ordre-, lager-, service- og produktionsstyringssystemer samt planlægningen af disse. Emnet behandles i forhold til enkeltstyks-, serie- og kontinuerlig produktion samt forskellige ordretyper, herunder lager- og kundeordrer.

I arbejdet med den historiske dimension belyses den teknologiske udvikling, som industrien har gennemgået fra de manuelle til de automatiske processer. Der lægges vægt på, at eleverne får en forståelse af de økonomiske og teknologiske forudsætninger for automatiseringen.

Med udgangspunkt i systemers driftsikkerhed og det miljø eleverne skal fungere i, skal undervisningen give dem kendskab til de enkelte komponenters anvendelse. Der lægges vægt på grundlæggende materialekendskab og komponenternes relationer til det valgte system.

Vejledende uddannelsestid for modul 1-3

På hvert modul er uddannelsestiden 1,1 uger/40 timer - 2,2 uger/80 timer.

På alle moduler er uddannelsestiden 3,2 uger/120 timer - 5,4 uger/200 timer, idet hvert modul vægtes ligeligt i tidsforbrug.

Trindelingen i timetallet angiver basisniveauet og muligheden for at supplere dette med henblik på at kunne uddybe den teoretiske og praktiske dimension i faget.

Grundfagsbeskrivelse Bilag 2.28 Grundfagsbekendtgørelse Juni 1996

HYGIEJNE

1. Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

  • 1) kan redegøre for de fysiske og psykiske behov, som kroppen har, og den personlige hygiejnes betydning for behovene,
  • 2) opnår forståelse for egne og det omgivende samfunds handlemuligheder i sundheds- og hygiejnespørgsmål,
  • 3) kan redegøre for arbejdshygiejnens betydning for en virksomheds produktion, kvalitet og afsætning, og
  • 4) rutinemæssigt kan anvende metoder og forholdsregler i forbindelse med opretholdelse af god produktionshygiejne i den relevante branche.

2. Undervisningens indhold

Undervisningen omfatter følgende områder:

Personlig hygiejne

Undervisningen omfatter viden om hygiejnens indflydelse på den personlige sundhed, her forstået som balancen mellem

  • a) fysiske behov, herunder kost, luft, renlighed, motion, afspænding og
  • b) psykiske behov, herunder tryghed, menneskeligt samvær, kommunikation, kreativitet.

Der lægges i undervisningen især vægt på, at eleverne får forståelse for den personlige hygiejnes betydning for produktion og forarbejdning af fødevarer samt produktkvaliteten.

Ved at sammenholde personlig hygiejne og produktionshygiejne med normer og regler, der eksisterer i samfundet i øvrigt, kan der gives et indblik i handlingsmønstre i forbindelse med f.eks. økologi og biologi, økonomi, konkurrence, sundhed, love og regelsæt samt kultur.

Produktionshygiejne

Med udgangspunkt i forholdet mellem individ og virksomhed gennemgås produktion, salg og service med henblik på hygiejnens betydning for produktkvalitet og æstetik.

Undervisningen omfatter følgende emner:

  • 1) Relevante mikroorganismers nytte- og skadevirkning.
  • 2) Smittekilder og forholdsregler mod smitte.
  • 3) Korrekt behandling af levnedsmidler, herunder opbevaring, kølekæde, varmebehandling etc.
  • 4) Konserveringsmetoder.
  • 5) Rengøringsplanlægning, - metoder og -midler.
  • 6) Relevante love og regler vedrørende hygiejnespørgsmål.

Der lægges vægt på indlæring af gode arbejdsteknikker, så smitte - kimtransport - og heraf følgende sygdomme forebygges.

Dette underbygges eksempelvis ved en gennemgang af metoder til kontrol af hygiejnemæssig tilstand i forbindelse med egen produktion.