Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om skibes sikkerhed m.v.

Herved bekendtgøres lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. maj 1995, med de ændringer, der følger af lov nr. 902 af 29. november 1995 samt lov nr. 394 af 22. maj 1996.


Kapitel 1

Lovens område

§ 1. Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og troppetransportskibe.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at loven og de i medfør af denne udstedte forskrifter helt eller delvis skal bringes til anvendelse på udenlandske skibe i dansk havn, på dansk søterritorium og i de eksklusive økonomiske zoner.

Kapitel 2

Bygnings-, udstyrs- og arbejdsforskrifter m.v.

§ 2. Ethvert skib skal være bygget og udstyret således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tillige tages mest muligt hensyn til beskyttelse af havet mod forurening.

Stk. 2. Skibet skal være forsynet med navigeringsmidler, maskinanlæg, radioanlæg, redningsmateriel, lægemidler samt brandsikrings- og brandslukningsmidler i et sådant omfang, at de ombordværende, skibet og ladningen er sikret bedst muligt.

Stk. 3. Skibets arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal være indrettet således, at der tages mest muligt hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden om bord, de ombordværendes velbefindende og deres beskyttelse mod støj og andre skadelige påvirkninger.

Stk. 4. Skibet skal være forsynet med konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse af havet mod forurening.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om skibes bygning og udstyr m.v. For skibe under 20 BRT eller med en bruttotonnage på under 20 og for bevaringsværdige skibe kan der fastsættes lempeligere regler, der helt eller delvis fraviger bestemmelserne i stk. 2-4.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan af hensyn til sikkerheden, sundheden og miljøet endvidere fastsætte regler om levering, markedsføring og fremstilling af fritidsfartøjer og komponenter hertil samt om markedsføring af personlige værnemidler m.v.

§ 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om de krav, der skal stilles til skibes stabilitet, og om lastelinjer og dybgangsmærker.

§ 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke love, forskrifter, certifikater og skibsbøger, herunder tilsynsbøger, der skal være om bord, og om bøgernes autorisation, indretning og førelse samt om, hvilke opslag der skal være anbragt om bord.

§ 5. Til beskyttelse af personer, som er beskæftiget ved arbejde om bord, og som ikke omfattes af lov om arbejdsmiljø, fastsætter erhvervsministeren regler om de ved sådant arbejde benyttede hjælpemidler og materialer, om disses indretning og mærkning, anvendelse, vedligeholdelse og pasning, og om sikkerhedsarbejdet, herunder om arbejdsgiverens pligter samt de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, hvorunder arbejdet om bord skal udføres.

§ 6. Erhvervsministeren fastsætter regler om brand- og redningstjenesten om bord og om eftersyn, godkendelse og prøve af materiel, hvoraf skibes og menneskelivs sikkerhed afhænger.

§ 7. Erhvervsministeren kan efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsætte regler om

  • 1) mærkning, lastning, transport og losning af farligt gods,
  • 2) lastning, transport og losning af anden ladning, der kræver særlige foranstaltninger af hensyn til skibets og menneskelivs sikkerhed og beskyttelse af havet mod forurening.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om transport af levende dyr.

§ 8. Erhvervsministeren kan for skibe, hvis køl er lagt, eller som er på tilsvarende konstruktionsstadium på det tidspunkt, hvor nye regler træder i kraft, fastsætte, at de nye regler ikke eller ikke i fuldt omfang skal finde anvendelse. Der skal herved tages rimeligt hensyn til beskyttelse af havet mod forurening, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold samt skibets art og anvendelse.

Kapitel 3

Tilsyn m.v.

§ 9. Erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål vedrørende denne lov, jf. dog § 18, stk. 4.

Stk. 2. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 10. Administrationen af denne lov forestås af Søfartsstyrelsen.

§ 11. Søfartsstyrelsen har til opgave at

  • 1) påse, at loven og de i medfør heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes,
  • 2) godkende skibets anvendelse, herunder det tilladte fartsområde og passagerantal, og i forbindelse hermed udstede de fornødne certifikater og anden dokumentation efter regler fastsat af erhvervsministeren,
  • 3) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling inden for lovens område samt medvirke til sikkerheds- og sundhedsmæssige forbedringer af skibe og deres udstyr.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i denne lov er henlagt til erhvervsministeren. Tekniske forskrifter, der i henhold til sådan bemyndigelse fastsættes af Søfartsstyrelsen, kundgøres i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.

§ 12. Søfartsstyrelsen foretager følgende syn:

  • 1) fuldstændigt syn af hele skibet (hovedsyn),
  • 2) delvist eftersyn af skibet (kontrolsyn),
  • 3) undersøgelse og opmåling til ansættelse af lastelinjer samt kontrol af forhold i forbindelse med fribord (fribordssyn).

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler for, hvornår og efter hvilke retningslinier et skib skal synes, og om rederens og skibsførerens pligter i forbindelse hermed.

§ 13. Søfartsstyrelsens medarbejdere har i forbindelse med varetagelse af deres hverv adgang til uden retskendelse at gå om bord i ethvert skib, der er omfattet af loven. Det gælder også skibe under bygning.

Stk. 2. Søfartsstyrelsens medarbejdere skal ved udførelsen af hvervet drage omsorg for, at skibet ikke unødigt opholdes, eller arbejdet om bord unødigt vanskeliggøres.

Stk. 3. Søfartsstyrelsens medarbejdere skal på forlangende forevise legitimation.

Stk. 4. Det påhviler skibets reder, fører og maskinchef såvel som enhver, der handler på deres vegne, at yde Søfartsstyrelsen al fornøden bistand ved dens undersøgelser og give enhver oplysning i forbindelse hermed.

§ 14. Politi, toldvæsen, arbejdstilsyn og havnemyndighed, som får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, skal i henhold til instruks udarbejdet af vedkommende myndighed underrette Søfartsstyrelsen herom.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan i øvrigt efter forhandling med den pågældende minister fastsætte regler om Søfartsstyrelsens samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Stk. 3. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger i forbindelse med sit arbejde om bord på et skib, skal underrette arbejdstilsynet. Erhvervsministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren, indenrigsministeren og socialministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

§ 15. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere påbyde, at den, der markedsfører et produkt eller et fartøj, der er omfattet af § 2, stk. 6, og som anvendt i overensstemmelse med sin bestemmelse kan frembyde fare for sikkerhed, sundhed eller miljø, skal træffe de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

  • 1) at levering eller markedsføring af de pågældende produkter/fartøjer skal standses, og
  • 2) at de pågældende produkter/fartøjer skal tilbagekaldes fra markedet.

§ 16. Er det som følge af fejl eller mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr, placering af ballast og ladning, bemanding eller af andre grunde forbundet med fare for ombordværendes sikkerhed eller sundhed at lade skibet gå til søs eller fortsætte sejladsen, kan skibet tilbageholdes, medmindre fejlen eller mangelen omgående udbedres.

Stk. 2. Et skib kan endvidere tilbageholdes, såfremt rederen, føreren eller den, der handler på deres vegne, lægger Søfartsstyrelsen hindringer i vejen for en forsvarlig udøvelse af dens pligter.

Stk. 3. Beslutningen om skibets tilbageholdelse skal snarest muligt meddeles føreren eller rederen skriftligt eller telegrafisk med oplysning om grunden til tilbageholdelsen og om de vilkår, hvorunder frigivelse kan finde sted.

Stk. 4. Endvidere skal tilbageholdelsen, hvis skibet bliver indklareret, anmeldes til det stedlige toldvæsen og om fornødent til politi eller havnemyndighed. Der skal træffes de fornødne forholdsregler til at hindre skibets afgang. I udlandet skal tilbageholdelsen anmeldes til den stedlige danske repræsentation, der så vidt muligt foranlediger, at der træffes de fornødne forholdsregler til at hindre skibets afgang.

§ 16 a. Søfartsstyrelsen kan offentliggøre oplysninger om et skib, der er blevet tilbageholdt i medfør af § 16, herunder om navnet på skibets klassifikationsselskab og årsagen til tilbageholdelsen.

§ 16 b. I tilslutning til en tilbageholdelse efter § 16 kan Søfartsstyrelsen udstede forbud mod, at et skib anløber danske havne, såfremt

  • 1) skibet afsejler eller fortsætter sin sejlads trods tilbageholdelsen eller
  • 2) skibet undlader at anløbe et reparationsværft, som udpeges efter aftale med Søfartsstyrelsen, med henblik på at udbedre de forhold, som førte til tilbageholdelsen.

Stk. 2. Ligeledes kan Søfartsstyrelsen efter anmodning fra et andet EU/EØS-land udstede forbud mod anløb af danske havne, når et skib har overtrådt bestemmelser for en tilbageholdelse, som er meddelt af dette EU/EØS-land.

Stk. 3. Når der er udstedt et anløbsforbud over for et skib, kan Søfartsstyrelsen give tilladelse til anløb af en bestemt dansk havn, hvis skibets fortsatte sejlads indebærer risiko for tab af menneskeliv, skade på havmiljøet, bydende nødvendige sikkerhedshensyn gør det påkrævet eller med henblik på at afhjælpe fejl og mangler.

Stk. 4. Søfartsstyrelsen ophæver et anløbsforbud, når de forhold, som førte til anløbsforbudet, er bragt i orden, jf. dog § 21, stk. 2.

Stk. 5. Søfartsstyrelsen informerer straks de øvrige EU/EØS-lande om udstedelse og ophævelse af forbud mod anløb af danske havne med henblik på iværksættelse af tilsvarende tiltag i disse lande.

§ 17. Kun de medarbejdere under Søfartsstyrelsen, som er bemyndiget dertil, kan tilbageholde skibe, jf. § 16, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Havnefogder (havnemestre) kan dog på tilsvarende måde af Søfartsstyrelsen bemyndiges til foreløbigt at tilbageholde et skib.

§ 18. Erhvervsministeren nedsætter et tilbageholdelsesnævn, der består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til dommer, samt af 4 andre medlemmer med teknisk eller nautisk sagkundskab. For hvert af medlemmerne kan udpeges stedfortrædere.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 3. Søfartsstyrelsens beslutning om tilbageholdelse af et skib efter denne lov og forbud mod anløb af dansk havn efter § 16 b, stk. 1 eller 2, kan af vedkommende rederi indbringes for tilbageholdelsesnævnet.

Stk. 4. Tilbageholdelsesnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19. Erhvervsministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til på nærmere angivne vilkår at autorisere klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne og med ansvar over for denne at udføre tekniske undersøgelser og opmålinger, der kræves til foretagelse af de syn, som er nævnt i § 12, samt til at udstede certifikater i forbindelse hermed.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan bemyndige Søfartsstyrelsen til på nærmere angivne vilkår at autorisere virksomheder eller enkeltpersoner til med ansvar over for Søfartsstyrelsen at foretage godkendelsesarbejde samt undersøgelser af og prøver med skibe, skibsudstyr og andre komponenter, der skal være godkendt af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Når der udstedes autorisation i medfør af stk. 1 eller 2, kan Søfartsstyrelsen, såfremt den, der autoriseres, ønsker det, indgå aftale om begrænsning af den autoriseredes ansvar for skader, der indtræffer på grund af simpel uagtsomhed under udførelse af de opgaver, som autorisationen omfatter.

Kapitel 4

Betaling i forbindelse med afholdelse af syn

§ 20. Syn af skibe er gratis, jf. dog stk. 2 og § 21.

Stk. 2. Har et aftalt syn ikke kunnet påbegyndes, eller har det ikke kunnet afsluttes inden for en fastsat normtid på grund af værftets, rederiets eller dettes befuldmægtigedes forhold, betales de udgifter, som derved er blevet påført Søfartsstyrelsen, af den, som har begæret synet afholdt. Søfartsstyrelsen fastsætter efter forudgående høring af Skibstilsynsrådet regler om udregning af normtider for syn på skibe.

§ 21. Udgifterne ved første fuldstændige syn af skibe, der bygges i udlandet eller indkøbes fra udlandet, og som foretages i udlandet, samt ved andre syn, der efter rederens anmodning foretages i udlandet, betales af rederen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsens udgifter i forbindelse med en inspektion af et udenlandsk skib, der fører til en tilbageholdelse af skibet, jf. § 16, betales af skibets reder. Tilbageholdelsen ophæves ikke, før der er sket fuldstændig betaling eller stillet sikkerhed herfor.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte, at der for udførelse af syn på udenlandske skibe samt syn i forbindelse med godkendelse af skibsudstyr eller af fartøjer skal ydes Søfartsstyrelsen hel eller delvis dækning for de med den pågældende forretning forbundne udgifter.

Kapitel 5

Skibstilsynsrådet

§ 22. Erhvervsministeren nedsætter et Skibstilsynsråd, der skal

  • 1) rådgive Erhvervsministeriet og Søfartsstyrelsen i spørgsmål inden for lovens område,
  • 2) følge den tekniske udvikling inden for lovens område og
  • 3) fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om skibes sikkerhed m.v. og den dertil knyttede administration.

Stk. 2. Skibstilsynsrådet består af en af ministeren udnævnt formand samt i øvrigt af et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for rederne, de søfarende og skibsværfterne. Ministeren kan udpege repræsentanter for andre erhverv som medlemmer.

Stk. 3. Rådets forretningsorden fastsættes af ministeren.

Kapitel 5 a

Arbejdsmiljøråd og arbejdsmiljøtjenester

§ 22 a. Erhvervsministeren bemyndiges til at oprette arbejdsmiljøråd, som har til formål at fremme de ansattes sundhed og sikkerhed om bord. Arbejdsmiljørådene sammensættes med et ligeligt antal repræsentanter for arbejdstagere om bord og arbejdsgivere for disse. Skibstilsynsrådet fastlægger proceduren for udvælgelse af medlemmer til arbejdsmiljørådene.

Stk. 2. Til varetagelse af sundheds- og sikkerhedsarbejdet for personer, der arbejder om bord, opretter arbejdsmiljørådene en arbejdsmiljøtjeneste under deres område.

Stk. 3. Erhvervsministeren yder tilskud til konsulenttjeneste for arbejdsmiljørådene samt til arbejdsmiljøtjenesternes rejser til skibe, som befinder sig uden for Danmark.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om arbejdsmiljørådenes og arbejdsmiljøtjenesternes opbygning, opgaver, funktioner og finansiering.

Kapitel 6

Almindelige pligter

§ 23. Rederen skal sørge for, at fejl eller mangler, som han bliver bekendt med, udbedres og skal påse, at skibet gennemgår de lovpligtige syn og er forsynet med gyldige certifikater. Rederen skal tillige sikre, at skibsføreren har mulighed for at opfylde de forpligtelser, der påhviler ham.

§ 23 a. Erhvervsministeren fastsætter regler om forhold, som afsenderen skal iagttage ved transport af gods til søs.

§ 24. Skibsføreren skal sørge for, at skibet er i sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kan tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Han skal tillige sørge for, at foreskrevne konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse af havet mod forurening er i forsvarlig stand og kan benyttes efter formålet.

§ 25. Den, der leder arbejdet om bord, skal sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt beskyttet mod ulykkestilfælde og sundhedsfarlig påvirkning og skal ved instruktion og tilsyn sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde under hensyn til ulykkes- og sundhedsrisikoen.

§ 26. De ansatte om bord skal medvirke til, at de foranstaltninger, der er truffet for at sikre mod ulykker eller skadelige påvirkninger, virker efter deres hensigt.

§ 27. Det påhviler enhver ombordværende at respektere de sikkerhedsforanstaltninger, som træffes om bord af hensyn til skibets sødygtighed og de ombordværendes sikkerhed.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 28. Med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der overtræder § 13, stk. 4, § 23 og §§ 24-27, og den, der ikke efterkommer påbud i henhold til § 15 eller forbud mod sejlads efter § 16, stk. 1 eller stk. 2, eller forbud mod anløb af dansk havn efter § 16 b, stk. 1 eller stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  • 1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller
  • 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført under stk. 2.

Stk. 5. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 8

Ikrafttræden m.v.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. juli 1980.

Stk. 2. Lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe, jf. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965, ophæves. De i medfør af loven udstedte regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 3. Certifikater og andre dokumenter udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov bevarer deres gyldighed indtil udløbet af den i dokumentet fastsatte frist.

Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne (* 1) og Grønland (* 2), men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988.

Lov nr. 148 af 31. marts 1993 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende (* 3).

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 911 af 8. december 1993 om ændring af lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 1

§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne, og §§ 2, 3, 5, 8 og 10 gælder ikke for Grønland.

Stk. 2. §§ 2, 3, 5 og 10 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 7, 9 (* 4) og 15 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne (* 5) med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende (* 6).

Lov nr. 287 af 27. april 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. oktober 1994.

§ 4. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. § 2 (* 7) kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger, mens § 1 kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 207 af 29. marts 1995 (* 8), der vedrører § 2, stk. 6, § 15, stk. 2, og § 16 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft 1. juli 1995.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 902 af 29. november 1995 (* 9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 1996.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Lov nr. 394 af 22. maj 1996, der vedrører § 1, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 1996.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, der følger af de særlige færøske og grønlandske forhold.

Søfartsstyrelsen, den 26. juni 1996

Jørgen Hammer Hansen

/ J. Rasmussen

Officielle noter

(* 1) Ved kgl. anordning nr. 577 af 22. november 1984 er loven sat i kraft for Færøerne den 1. januar 1985.

(* 2) Ved kgl. anordning nr. 229 af 21. maj 1981 er loven sat i kraft for Grønland den 1. juni 1981.

(* 3) Bekendtgjort den 1. april 1993.

(* 4) § 9 i lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder de ændringer, som angår lov om skibes sikkerhed m.v.

(* 5) Ikraftsat for Færøerne den 16. december 1994, på ugedagen efter kundgørelsen i Kunngerdabladid den 9. december 1994 af kgl. anordning nr. 583 af 30. juni 1994.

(* 6) Bekendtgjort den 9. december 1993.

(* 7) § 2 i lov nr. 287 af 27. april 1994 indeholder de ændringer, som angår lov om skibes sikkerhed m.v.

(* 8) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EFT 1989, L 399 s. 18 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om personlige værnemidler, samt Rådets direktiver nr. 93/68/EØF EFT 1993, L 220 s. 1 og nr. 93/95/EØF, EFT 1993, 276 s. 11 begge om ændring af direktiv 89/686/EØF. Endvidere indeholder loven bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 94/25/EF, EFT 1994, L 164 s. 15, om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fritidsfartøjer.

(* 9) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 95/21/EF, EF-Tidende 1995 L 157, s. 1, samt Rådets direktiv 94/57/EF, EF-Tidende 1994 L 319, s. 20.