Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Bladet havde bragt en stærkt kritisk artikel om et modelbureau. Pressenævnet lagde til grund, at artiklens oplysninger ikke var blevet søgt efterprøvet forud for offentliggørelsen ved forelæggelse for klageren. Nævnet udtalte kritik heraf og pålagde bladet at offentliggøre et resumé af kendelsen.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2/1999

 

    Living Models har ved K.F. klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Vejle Amts Folkeblad den 12. december 1998, idet firmaet mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et genmæle.

    Den største artikel havde overskriften "Unge med model-drømme lokkes med flotte ord" og bl.a. følgende indhold:

    ""Living Models International søger modeller og statister til TV-, reklame- og videoproduktioner i både ind- og udland. Vi søger ikke kun fotomodeller, men også typemodeller samt M/K'er med udstråling, talent og gå-på-mod".

    Der lokkes med flotte ord i modelbureauernes annoncer, når unge med model-drømme inviteres til interviews og en times optagelse.

    

Næsten ingen krav

    Bedst af alt er, at alle er egnede.

    I Århus-bureauets annonce hedder det nemlig videre, at der ikke stilles krav til hverken alder, højde eller drøjde. Kan man stå på ski, løbe på rulleskøjter eller synge, kan det også være en væsentlig detalje for, at man kan komme til at tjene penge som model eller statist.

    Ejeren af modelbureauet Living Models, (K.F.), mener ikke, at hun i sin rekruttering af modeller lover de unge, der går rundt med en modeldrøm i maven, for meget.

    - Vi lover ikke de unge noget, vi ikke kan stå ved. I løbet af få minutter kan vi se, om dem, vi taler med, egner sig eller ej, påpeger (K.F.) Hun understreger, at hun ikke giver de unge nogen garanti overhovedet.

    Århus-firmaet var i sidste uge i Vejle for at finde nye modeller.

    

Kun 15 minutter

    (K.F.) tager imod på Vejle Centerhotel, hvor en snes unge er mødt op for at blive vurderet.

    Bag mødelokalets hvide skrivebord sidder hun klar med blok og blyant.

    I løbet af blot 15 minutter gennemgår de fremmødte en test, der viser, om man er egnet til en times videooptagelse.

    Videoen, de unge lige skal betale 1900 kroner for, vil så senere blive sendt til kunder og produktionsselskaber. Desuden vil man gratis komme til at stå i modelbureauets videoarkiv.

    - Vi er meget seriøse, når vi finder nye modeller. Var vi ikke det, ville det hurtigt rygtes i branchen, siger (K.F.). Hun vil af hensyn til konkurrencen i branchen ikke fortælle, hvem kunderne er.

     Mick Østergaard, Video Time, der er med til at vurdere modellerne, og som står bag videooptagelserne, er dog ikke nær så hemmelighedsfuld.

    - Vi har blandt andet lavet en del for TV Danmark, forklarer Mick Østergaard, der har arbejdet i branchen i 15 år.

    Hos TV Danmark kender man godt Video Time.

    - Det er korrekt, at de har lavet noget for os. Men det var altså tilbage i 1996, og siden har vi ikke købt noget af dem, oplyser stationen.

    På TV Danmark har man i dag sin helt egen afdeling, K2 Commercial, og herefter oplyser Søren Bonelle, at man arbejder sammen med et modelbureau, men at det ikke er Living Models.

    

Ansætter selv

    - Vi arbejder på den måde, at det modelbureau, vi samarbejder med, kommer med modellerne lidt afhængigt af, hvad vi skal lave. Vi står så selv for en eventuel casting (prøvefilmning, red.)."

    Under denne artikel blev bragt følgende mindre artikel:

    "Mor advarer mod modelbureau

    16-årig skolepige blev spurgt om hun ville optræde topløs

    - Jeg er både rasende og ked af det. Ked af, at min datter blev spået en lovende modelkarriere. Rasende, fordi hun bliver spurgt, om hun i givet fald vil optræde topløs i en reklame.

     Janette Vester, Vejle, der er mor til Nathasja Vester Sørensen, går nu til angreb på modelbureauet Living Models.

    Århus-bureauet var i sidste uge på besøg i Vejle for at finde fotomodeller og statister til TV-, reklame- og videoproduktioner.

    

1900 kroner

    Et 15 minutter langt interview er gratis, men efterfølgende må de unge betale 1900 kroner for en video, der i den færdige udgave er på tre minutter.

    - Der er jo mange unge piger, der går rundt med en drøm om at blive model. Gang på gang bliver de kede af det, for modelbureauernes løfter holder ikke, siger en vred Janette Vester.

    Hun understreger, at Living Models godt ved, at alt det, de lovede i deres annonce, ikke lever op til virkeligheden.

    - Min datter undrede sig også over, at alle fik at vide, de var supermodeller. Det eneste modelbureauet er interesseret i, er, at få så mange som muligt prøvefilmet. De er fuldstændige ligeglade med de unge, advarer Janette Vester.

    

Overrasket

     Mick Østergaard, Video Time, er overrasket over beskyldningerne om, at man skulle være useriøse.

    - Vi har ikke sagt til én eneste af pigerne, at de er supermodeller. Det vi siger, er, at de virker som én, der vil gøre sig godt foran et kamera. Men det er da klart, at går pigerne i sort foran kameraet, får de selvfølgelig deres penge retur, lover Mick Østergaard.

    Han siger videre, at det er helt normalt, pigerne bliver spurgt, om de vil optræde topløs eller ej.

    - Det er sjældent vi har kunder, der forlanger det. Men sker det, er det da rart at vide, hvem af pigerne, der ikke bryder sig om sådanne optagelser, understreger Mick Østergaard, der er partner med Living Models.

    Det har ikke været muligt at træffe indehaveren af Living Models, (K.F.), for en kommentar til Janette Vesters kritik."

    Bladet bragte den 17. december 1998 følgende:

    "Rettelse

    Vejle Amts Folkeblad og Fredericia Dagblad bragte lørdag den 12. december to artikler om modelbureauet "Living Models", der var på besøg i Vejle for at se på unge piger som potentielle modelemner.

    I forbindelse med disse artikler citerede vi Søren Bronello fra K2 Commercial på en måde, så læserne ikke kunne undgå at få den opfattelse, at journalisten havde talt med Bronello.

    Dette var en fejl. Oplysningerne stammede fra Bronellos sekretær. Vi har ikke talt med Bronello selv. Avisen beklager den forkerte præsentation."

    Bladet bragte den 5. januar 1998 følgende genmæle fra klageren:

    "Genmæle

    

Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad har modtaget dette indlæg fra firmaet Living Models. Avisen har ved en tidligere lejlighed beklaget, at det af den omtalte artikel kunne opfattes som om avisens medarbejder havde talt direkte med Søren Bonelle, hvilket ikke var tilfældet.

    Lørdag d. 12.12.98 bragte Vejle Amts Folkeblad en meget negativ artikel om modelbureauet Living Models.

    Artiklen gav med sine overskrifter og udtalelser et meget negativt billede af modelbureauet Living Models v/(K.F.) samt dennes samarbejdspartner Video Time v/ Mick Østergaard, selv om VAF ikke havde noget belæg herfor.

    Artiklen indledes med den store overskrift "Unge med modeldrømme lokkes med flotte ord". Ordet "lokkes" er meget negativt ladet og giver indtryk af noget useriøst. Endvidere omtales "flotte ord", som i denne sammenhæng kan give læseren det indtryk, at der her loves noget, som modelbureauet Living Models ikke kan stå inde for. Hverken med vores annonce eller med andet materiale bruger vi "flotte ord" eller lover noget, vi ikke kan stå inde for, så VAF havde intet belæg for at skrive, at vi lokker med flotte ord.

    VAF skriver endvidere: "Bedst af alt er, at alle er egnede". Også dette er urigtigt. Vi skriver i vores annonce, at der ikke stilles krav til hverken alder, højde eller drøjde, med de skriver også, at det ikke kun er fotomodeller, vi søger, men også type-modeller samt M/K'er med udstråling, talent og gå-på-mod, hvilket netop understreger, at ikke alle kan bruges.

    I de efterfølgende afsnit fortsættes den negative tone, hvor læseren gives det indtryk, at Living Models er useriøs, både med hensyn til udvælgelsesprocedure samt hvad modelemnerne får for deres penge.

    I særdeleshed er det kritisabelt, at VAF citerer en "vred mor" samt en person hos TvDanmark for udtalelser, de aldrig er kommet med. Den omtalte mor har aldrig advaret mod Living Models, aldrig sagt, at Living Models løfter ikke holder, aldrig udtalt, at alle modelemnerne fik at vide, at de var supermodeller, ligesom flere andre passager i hendes "udtalelser" er fordrejet.

    Den i artiklen nævnte Søren Bonelle har journalist Flemming Larsen, der er ophavsmand til artiklen, aldrig talt med, ligesom de udtalelser, han har citeret omtalte Søren Bonelle for, er urigtige.

    Inden artiklen var færdigskrevet ringede Flemming Larsen til Mick Østergaard, og fortalte, at Søren Bonelle havde fortalt, at produktionsselskabet Video Time, som Mick Østergaard er direktør for, ikke havde produceret for TvDanmark siden 1996. Dette blev journalist Flemming Larsen af Mick Østergaard gjort opmærksom på ikke var korrekt, men på trods af denne information, ændrede Flemming Larsen ikke på indholdet i sin artikel.

    VAF har senere (d.17.12.98) bragt en berigtigelse, hvori der står, at VAF beklager, at det ikke er rigtigt, at journalist Flemming Larsen har talt med Søren Bonelle selv, han har derimod talt med Bonelles sekretær. Dette er heller ikke rigtigt, idet Søren Bonelle ingen sekretær har, ligesom ingen andre fra det omtalte firma har talt med Flemming Larsen. Søren Bonelles "udtalelse" er altså fri fantasi fra Flemming Larsens side.

    Det samme gælder i forbindelse med "den vrede mor", hvis udtalelser (eller dele heraf) Mick Østergaard ved samme lejlighed blev gjort opmærksom på af Flemming Larsen. Mick Østergaard ringede straks til den omtalte mor, som overhovedet ikke kunne genkende sine udtalelser. Mick Østergaard ringer derefter straks tilbage til Flemming Larsen med oplysningen om, at moderen føler sig totalt fejlciteret. Dette kunne Flemming Larsen ikke forstå og meddelte, at han straks ville ringe til moderen igen, hvilket han aldrig gjorde. I artiklen citeres endvidere en Camilla Gundtofte fra Nordisk Film, men hos Nordisk Film findes ingen medarbejder med dette navn.

    Til slut i artiklen skriver Flemming Larsen, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra indehaveren af Living Models, (K.F.). Dette er heller ikke korrekt, da Flemming Larsen hverken har ringet til eller lagt besked på (K.F.)s telefonsvarer, eller spurgt efter (K.F.) under en af de tre samtaler Flemming Larsen havde med Mick Østergaard i løbet af fredagen, inden artiklen var færdigskrevet.

    Living Models er dybt utilfreds med artiklens tone, overskrifterne samt de urigtige oplysninger, artiklen bygger på, derfor dette genmæle."

    Den følgende dag, den 6. januar 1999, bragte bladet følgende:

    "Et genmæle til genmælet

    I Vejle Amts Folkeblad/Fredericia Dagblad bragte vi i går et såkaldt "genmæle" fra firmaet Living Models, der med rette er utilfreds med den behandling, avisen har givet bureauet.

    På redaktionen er vi ikke kede af, at to artikler om bureauet kunne opfattes som værende kritiske. Et dagblad bør være kritisk. Vi ville være meget mere kede af det, hvis nogle af vore læseres håbefulde døtre med drømme om en model-karriere blev udnyttet af kynikere i modelbureau-branchen. Men vi er kede af, at der er sket fejl.

    Det er umuligt at lave dagblad uden at begå fejl. Men når man i en avis bringer en artikel, hvoraf det klart fremgår, at man har interviewet et menneske, som man overhovedet ikke har talt med, så er det en af den slags fejl, som simpelthen IKKE MÅ FOREKOMME.

    Det gjorde den så alligevel. Det har vi tidligere beklaget. (På side 2 i avisen torsdag den 17. december). Men i det genmæle fra Living Models, vi bragte i går, er der et par angreb, vi som dagblad er nødt til at kommentere. For vor troværdigheds skyld.

    1) Vi har talt med den utilfredse moder, der er omtalt i genmælet. Og hun har fået læst den artikel op, som bygger på hendes udtalelser. Til avisens medarbejder sagde hun: - Living Models er et fup-firma, og jeg vil være ked af, at der bliver skrevet noget positivt om dem.

    På den baggrund skrev journalisten en historie om den utilfredse mor og den historie blev læst op for hende. Det fastholder vi ultimativt. Fordi det er sandhed.

    2) Vi har ikke talt med Søren Bonelle, men vi har talt med en kvindelig medarbejder i firmaet. Hvis det ikke var en sekretær, var det en anden kvindelig medarbejder. Det fastholder vi også. Påstanden i genmælet om, at vi ikke har talt med nogen, overhovedet, er altså urigtig og urimelig.

    

Arne Mariager, ansvarshavende chefredaktør"

    Klageren har herefter anmodet bladet om at bringe følgende:

    "Et genmæle til et genmæle til genmælet.

    Efter at vi (Living Models) havde fået bragt vort genmæle i VAF tirsdag d. 5. januar, kommer VAF så onsdag d. 6. januar med et genmæle til vort genmæle. Lad os straks slå fast, at ingen avis skal skamme sig over at skrive kritiske artikler. Det har i tidens løb rusket op i mange mere eller mindre fordækte ting og skabt debat sådan skal det bare være.

    Men det er vigtigt, at avisen altid er fair, objektiv samt husker ordet ETIK. Og det er her, det er gået galt for VAF vedr. artiklen d. 12.12.98 om modelbureauet Living Models.

    Ting kan siges på mange måder, hvilket netop journalister er blandt de bedste til at vide. Nogle gange er det en bestemt vending, andre gange bare et enkelt ord, der skal til for at skabe en bestemt "stemning" over en artikel.

    Og det er netop tilfældet i ovennævnte artikel, som fra start til slut er gennemsyret af negativitet og stiller stort spørgsmålstegn ved vort bureaus troværdighed.

    Men det er ikke gjort med overskrifter, ord og vendinger alene. Man citerer en mor for udtalelser, hun aldrig er kommet med. Man citerer en dame hos Nordisk Film, der ikke har nogen medarbejder af dette navn. Man citerer en Søren Bonelle fra K2 Commercial i København, men denne Søren Bonelle har aldrig talt med journalist Flemming Larsen. Disse fakta har vi nævnt i vort genmæle, men ikke nok med det, vi har til VAF også leveret skriftlig dokumentation fra både den omtalte moder og Søren Bonelle, som fuldt ud bekræfter vore påstande, og både journalist Flemming Larsen og chefredaktør Arne Mariager er blevet opfordret til personligt at tale med moderen og Søren Bonelle, hvis der skulle være yderligere tvivl. I øvrigt skal nævnes, at der hos K2 Commercial ikke findes nogen medarbejdere, hverken mandlige eller kvindelige, der har talt med Flemming Larsen, hvilket vi også har skriftlig dokumentation for.

    Det er ikke, som chefredaktør Arne Mariager skriver d. 06.01.99, en "fejl" at citere en person, man ikke har talt med. Det kaldes på dansk "løgn". Det er ikke noget der sker, fordi man kommer til at taste forkert på skrivemaskinen.

    Så det er ikke Living Models, der i denne sag har påstået noget urigtigt eller urimeligt eller i forbifarten har glemt ordet ETIK.

    Living Models v/(K.F.)"

    Bladet har afvist at bringe dette.

    Klageren har fremlagt kopi af en udtalelse af 3. januar 1999 fra Janette Vester, hvoraf fremgår:

    "Jeg skal hermed skriftlig gøre opmærksom på fejlciteringer i forbindelse med VAF's artikel d. 12.12.98 om Living Models. Jeg er bl.a. citeret for at have udtalt:

    "Hun understreger, at Living Models godt ved, at alt det, de lovede i deres annonce, ikke lever op til virkeligheden."

    "Min datter undrede sig også over, at alle fik at vide, at de var supermodeller. Det eneste modelbureauet er interesseret i, er, at få så mange som muligt prøvefilmet. Det er fuldstændig ligeglade med de unge, advarer Janette Vester."

    Disse udtalelser er jeg aldrig kommet med.

    Desuden fremgår det også af artiklen, at jeg skulle have udtalt, at jeg advarer mod modelbureauet (overskriften). Dette har jeg heller aldrig gjort.

    Jeg er desuden blevet informeret om, at artiklens forfatter Flemming Larsen skulle have ringet til mig og have læst hele artiklen højt for mig pr. telefon. Dette er ikke rigtigt. Flemming Larsen har læst en mindre del af artiklen højt for mig, men det var den del af artiklen, der ikke indeholdt de ovennævnte udtalelser af mig. Og jeg har ikke efterfølgende over for Flemming Larsen godkendt artiklen.

    Jeg er meget ked af disse fejlcitering og de ubehageligheder disse har medført for både mig og min datter."

    Klageren har videre fremlagt kopi af en telefax af 6. januar 1999 fra Søren Bonelle, K2 Commercial, hvoraf fremgår:

    "Jeg skal hermed skriftlig bekræfte, at hverken jeg eller nogen anden medarbejder hos K2 Commercial eller den øvrige produktion på Kanal 2, har givet udtalelse til Flemming Larsen, journalist på VAF, i forbindelse med Living Models."

    Klageren har anført, at bladets genmæle den 6. januar 1999 strider mod god presseskik og berettiger til et nyt genmæle, idet de redaktionelle bemærkninger ikke kun vedrører de faktiske oplysninger, men stadig indeholder en miskrediterende vurdering af klageren

    Klageren har vedrørende klagen over tilsidesættelse af god presseskik anført, at forkerte kilder er blevet anført, at personer er blevet citeret for noget, de aldrig har sagt, at artiklen ikke er blevet læst op for eller godkendt af de citerede personer, at klageren aldrig har fået forelagt de meget skadevoldende udtalelser, der blev bragt i artiklen, at journalisten ikke forsøgte herpå dagen før artiklens offentliggørelse, samt at Mick Østergaard før artiklens færdigskrivelse gjorde opmærksom på flere fejl, uden at oplysningerne blev efterchecket.

    Klageren har videre anført, at de redaktionelle bemærkninger i artiklen af 6. januar 199 indeholder en selvstændig tilsidesættelse af god presseskik.

    Bladet har i en udtalelse anført:

    "For en gangs skyld en sag, hvor nævnet ikke oplever en chefredaktør, der har meget at sige til forsvar for avisens handlinger.

    Der er sket det, at en journalistisk medarbejder har taget fejl af begreberne "kritisk journalistik" og "kritisabel journalistik".

    Medens jeg og VAF er tilhænger af og bestræber os på førstnævnte begreb har journalisten leveret et rendyrket eksempel på det sidste.

    Vi har haft en internt rivegilde af dimensioner. Loftpladerne er endnu ikke faldet på plads efter den skideballe, manden har fået.

    Men sket er sket.

    Artiklerne om Living Models er elendigt håndværk.

    Mere har jeg ikke at sige ud over:

    * Vi har dels bragt et dementi og dels et omfattende genmæle i al beskedenhed mener jeg faktisk, det genmæle er nærmest enestående i dansk presse. Så jeg mener, vi har gjort, hvad vi kan gøre for at give fair-play.

    * Vi fastholder, at den moder, der omtales i sagen, har fået historien læst op. Det er vor opfattelse, at kvinden, som er temmelig syg, har været udsat for pres fra Living Models. På det punkt kan vi ikke være imødekommende.

    * Vi fastholder også, at "vor mand" har talt med en kvindelig medarbejder hos KK Commercial. Det er urigtigt, når Living Models påstår, at vi ikke har ringet overhovedet."

    Bladet har i forbindelse med udtalelsen fremlagt kopi af den skriftlige advarsel, redaktøren den 17. december 1998 gav journalisten.

    I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

    Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klageren ikke har retlig interesse i at klage over, at Søren Bonelle og Janette Vester er citeret forkert og ikke har fået oplæst de passager, hvori de er blevet citeret.

    Pressenævnet konstaterer, at klageren er kommet til orde i forbindelse med genmælet, der blev trykt i sin helhed den 5. januar 1999. Genmælet må anses for at være offentliggjort i overensstemmelse med medieansvarslovens § 39, stk. 2, idet der i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen alene blev bragt faktiske bemærkninger.

    Det forhold, at bladet den følgende dag kommenterede genmælet er ikke i strid med lovens § 39, stk. 2.

    Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt, at bladets kommentar den 6. januar 1999 berettiger klageren til yderligere genmæle.

    Pressenævnet kan tilslutte sig bladets vurdering, at artiklen med overskriften "Unge med model-drømme lokkes med flotte ord" den 12. december 1998 var i strid med god presseskik, idet en person fremstod som citeret i artiklen til trods for, at journalisten ikke havde talt med ham.

    På grundlag af klagerens oplysning herom, som ikke er blevet søgt imødegået af bladet, lægger Pressenævnet til grund, at klageren ikke blev søgt kontaktet inden offentliggørelsen af artiklen med overskriften "Mor advarer mod modelbureau".

    Da denne artikels oplysninger var stærkt skadelige for klageren, burde disse være efterprøvet i særlig grad forud for offentliggørelse, navnlig ved forelæggelse for klageren. Som følge af, at dette ikke skete, har bladet også på dette punkt tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af bladet.

    I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af Vejle Amts Folkeblad at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

    Vejle Amts Folkeblad bragte den 12. december 1998 to artikler om modelbureauet "Living Models", der var på besøg i Vejle for at se på unge piger som potentielle modelemner.

    Living Models har klaget til Pressenævnet over artiklerne, som firmaet finder var i strid med god presseskik, blandt andet fordi firmaet ikke havde fået forelagt de skadelige oplysninger, der blev bragt i artiklen, og fordi journalisten ikke havde søgt indhentet en kommentar fra firmaet før artiklens offentliggørelse.

    Bladet har tidligere beklaget, at en person var citeret i den ene artikel, selv om journalisten ikke havde talt med ham, og bladet har bragt et genmæle fra klageren.

    Bladet har ikke imødegået klagerens oplysning om, at firmaet ikke blev søgt kontaktet inden offentliggørelsen af den anden artikel, og Pressenævnet har derfor lagt dette til grund.

    Da denne artikels oplysninger var stærkt skadelige for klageren, burde disse være efterprøvet i særlig grad forud for offentliggørelse, navnlig ved forelæggelse for klageren. Som følge af, at dette ikke skete, har bladet tilsidesat god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik af bladet.

    København, den 24. februar 1999.

    Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Kaare R. Skou og Ole Askvig."

    Afsagt den 24. februar 1999.