Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 19. juli 1995, med de ændringer, der følger af lov nr. 1072 af 20. december 1995, lov nr. 399 af 22. maj 1996, lov nr. 401 af 22. maj 1996 og lov nr. 487 af 12. juni 1996.


§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter.

Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette gælder dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

Stk. 4. Skattepligten påhviler personer, dødsboer, selskaber og skattepligtige efter lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige virksomhed.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B skal medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.

§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.

Stk. 3. (* 2)(* 3) Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste

og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal

udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,

opgøre fortjeneste og tab efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste

og tab for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1-2 c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For

skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej,

opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages,

  • 1) at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og
  • 2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

  • 1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,
  • 2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og
  • 3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.

Stk. 5. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.

§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis andelsbeviset m.v. afstås den 22. maj 1987 eller senere.

Stk. 3. Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i § 2, § 2 a, § 2 c, §§ 3-9 og § 13 ikke anvendelse.

Stk. 5. Skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan i det enkelte tilfælde tillade, at fortjeneste ved afståelse af andelsbeviser m.v. ikke omfattes af stk. 2-4, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og det må anses for godtgjort, at afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 1.

§ 2 c. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det pågældende selskab i det væsentlige må antages at indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kan opgøres på forhånd.

Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.

Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand kan beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 d. (* 2) Fortjeneste ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 2. (* 2)(* 3) Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1,

stk. 1, nr. 1-2 c og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse

af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at

investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som

omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og

retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse,

hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har

anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som

forestår investeringsforeningens administration, i foreningens

administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

ykursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at

investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder

reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om

investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 3. (* 2) Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 6. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF og det godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder reglerne i bekendtgørelse nr. 455 af 19. juni 1990 om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger.

Stk. 4. Fortjeneste og tab efter stk. 1-3 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 5. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-3, finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

Stk. 6. (* 2) Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte grænse på 25 pct.

§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier. Den skattepligtige kan dog i stedet vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for opgørelserne. Det en gang valgte princip for opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier kan kun ændres efter tilladelse fra Ligningsrådet.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. (* 4) Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en dansk fondsbørs eller på en udenlandsk fondsbørs godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 16, stk. 1, nr. 2 eller 3, i lov om værdipapirhandel m.v. eller anerkendt i medfør af § 16, stk. 1, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. Det er dog en betingelse for skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Tab ved afståelse af unoterede aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5. Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6. (* 3) Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 c og 3

a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. 1. pkt. gælder dog ikke

fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som den 18. november

1993 eller senere er modtaget som udlæg fra et dødsbo, der ikke

beskattedes af udlægget, fordi udlægsmodtageren indtrådte i dødsboets

skattemæssige stilling. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på de i § 3

nævnte tilfælde eller i de tilfælde, hvor fortjeneste eller tab på

konvertible obligationer medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven.

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.

Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Stk. 3. Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter sig til.

Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med moderaktien.

Stk. 5. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 ved opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen.

Stk. 3. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler.

Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. (* 6) Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid dog

mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er undergivet

tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af

tillægget efter 1. pkt. Er besidderen af aktierne undergivet tvungen

sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, i hele ejerperioden,

finder 1. pkt. ikke anvendelse. Er besidderen af aktierne undergivet

beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i

mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 6. For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10. Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4, kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7. (* 2) I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud. Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:

  • 1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.
  • 2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
  • 3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
  • 4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 3.
  • 5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
  • 6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 8. Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 9. (* 5) Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.

§ 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr., mens kursværdien på det senest forudgående af de nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300 kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige opfyldte betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk. 2, umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i 1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1. pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2. Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en senere opgørelse af en fortjeneste eller et tab for erhvervet for aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for aktier som nævnt i §§ 2 a-3.

§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet af § 2 a eller § 2 c.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af § 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte lovbekendtgørelse.

Stk. 3. Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr. år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst udgøre 25 pct. Udlægges eller overdrages aktierne med skattemæssig succession, jf. §§ 10 og 11 samt kildeskattelovens § 33, anvendes aktiernes værdi ved udlægget eller overdragelsen i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4. Er aktierne erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid forholdsmæssigt efter aktiernes pålydende. Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først erhvervede aktier for først afstået.

§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

Stk. 2. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

§ 9. Overdragelse og erhvervelse af aktier ved gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, benyttes i stedet værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i denne lov med salgssummer.

Stk. 3. Indskud af aktier samt tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed eller i en opsparing i pensionsøjemed, der er omfattet af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.

Stk. 4. Udlodning af aktier samt tegningsret til aktier fra en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed som omtalt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 10. Udlæg af børsnoterede aktier, der omfattes af § 2 eller § 4, fra et dødsbo til den enkelte ægtefælle, arving eller legatar beskattes som et salg for den dels vedkommende, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis den enkeltes erhvervelse er på 83.300 kr. eller derover og boet ikke kræver sig beskattet, selv om betingelserne herfor er til stede, er den pågældende ægtefælle, arving eller legatar for den overstigende dels vedkommende omfattet af kildeskattelovens § 33, såfremt skattelovgivningens øvrige betingelser herfor er opfyldt. Det gælder, så længe den pågældendes beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens almindelige regler kan begrunde beskatning. Indgår der i et udlæg aktier med anskaffelsessummer, der vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af udlægget, der efter 1. pkt. beskattes som salg.

Stk. 2. Med de begrænsninger, der følger af stk. 1, finder bestemmelserne i kildeskatteloven om beskatning i forbindelse med dødsfald anvendelse ved afståelse af aktier.

§ 11. Ved overdragelse i levende live af aktier i tilfælde, hvor overdrageren hører til den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, når de overdragne aktier mindst udgør 15 pct. af stemmeværdien og overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn eller søskendes børnebørn. For aktier omfattet af § 2 b, stk. 2-4, eller § 3 gælder reglerne uanset aktiebesiddelsens størrelse. Stk. 2-4 kan ikke anvendes på aktier omfattet af §§ 2 a og 2 c. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Hvis der indgår børsnoterede aktier i overdragelsen, gælder stk. 2-4 ikke for den dels vedkommende, der ikke overstiger en kursværdi på 83.300 kr. reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis anskaffelsessummerne for de i 5. pkt. nævnte aktier vedrører forskellige tidspunkter, anses de aktier, der har ældst anskaffelsessum, for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der efter 5. pkt. ikke omfattes af stk. 2-4.

Stk. 2. Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af overdrageren. Ved børsnoterede aktier indtræder erhververen kun i overdragerens stilling, så længe erhververens beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens almindelige regler kan begrunde beskatning.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der.

Stk. 4. Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10, finder tilsvarende anvendelse på aktier.

§ 12. (Ophævet).

§ 13. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Det er en betingelse, at aktieombytningen gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag. Det er endvidere en betingelse, at der er opnået tilladelse hertil fra Ligningsrådet. Ligningsrådet kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor.

Stk. 3. (* 6) Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af de ombyttede aktiers værdi. Tilladelse gives kun under særlige omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget opkøb af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse. Ligningsrådet kan under tilsvarende betingelser tillade, at der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er omfattet af den i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4, nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Stk. 2. Hvis en person samtidig med ophøret af fuld skattepligt bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, gælder reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter flytning af skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet. Stk. 1 finder derimod tilsvarende anvendelse for ophør af skattepligt vedrørende aktier, der ejes af en person eller et udenlandsk selskab m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på det tidspunkt, hvor de ophører med at være en del af en skattepligtig erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver aktier skattepligtige som nævnt i 3. pkt., uden at erhvervsvirksomheden ophører, gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 7 tilsvarende for disse aktier.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb svarende til værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1-2 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet efter stk. 9. Reglerne i stk. 1-2 gælder ligeledes for aktionærer, der har erhvervet aktier ved udlæg fra et dødsbo og er indtrådt i boets skattemæssige stilling vedrørende disse aktier samt for aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 5. Skatteministeren kan imod sikkerhed give henstand med betaling af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktierne afstås eller aktionæren dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten pålignet efter stk. 1, indtil henstandsbeløbet forfalder. Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år. Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget forfalder til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales skatten eller henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med 1 pct. pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedsstillelse for og indbetaling af henstandsbeløbet. I tilfælde, hvor aktionæren dør, kan skatteministeren tillade, at afdødes ægtefælle indtræder i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.

Stk. 6. Ved efterfølgende afståelse af aktier eller ved aktionærens dødsfald kan den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten efter 1. pkt. medregnes til afståelsessummen de udbytter af de afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller Grønland og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter 1. pkt. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter 1. pkt. er beregnet af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en efterfølgende aktieafståelse beskattet efter ligningslovens § 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt. Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang, den betalte skat vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.

Stk. 7. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland af fortjeneste ved afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 6, i det omfang den skattepligtige godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den beregnede danske skat af denne fortjeneste. Såfremt der med den fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker beskatning efter stk. 2, 3. pkt., gives der dog ikke fradrag for skat, som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.

Stk. 8. Får aktionæren på ny skattemæssigt hjemsted her, bortfalder pligten til at svare skat af fortjeneste på aktier, der ikke er afstået. Bliver aktionæren skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, gælder det samme for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed. Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, og fortjenesten eller tabet behandles efter lovens almindelige regler.

Stk. 9. Er aktierne afstået før den fornyede indtræden af skattepligt efter stk. 8, uden at der er indgivet selvangivelse i forbindelse med indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 og givet meddelelse til skattemyndighederne om afståelsen, anses aktierne for afstået ved fraflytningen.

Stk. 10. Nedsættes skatten efter stk. 6 eller 7, eller bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 8, bortfalder tillægget til henstandsbeløb efter stk. 5 vedrørende det skattebeløb, der nedsættes henholdsvis bortfalder. Eventuel for meget betalt skat tilbagebetales efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 11. Aktieretter eller tegningsretter, der efter indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses ved skatteberegning efter stk. 6 for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. Det samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af disse obligationer.

§ 13 b. Uanset reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og 26 B beskattes fortjeneste ved overdragelse af aktier m.v. som omhandlet i § 13 a, stk. 1, til en på overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til værdien på dette tidspunkt.

§ 13 c. Ved udlæg af aktier fra et dødsbo til en ægtefælle, arving eller legatar, der er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, beskattes dødsboet af fortjenesten, i samme omfang som hvis de pågældende aktier var blevet solgt af boet. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis de blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Som salgssummer betragtes de beløb, hvortil aktierne skal opføres i den endelige boopgørelse. Udlægsmodtageren indtræder ikke i boets skattemæssige stilling med hensyn til de udlagte aktier.

Stk. 2. En ægtefælle, arving eller legatar anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, når vedkommende i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende der, eller når vedkommende på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1, selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1.

Stk. 3. Der kan imod sikkerhed og beregning af tillæg gives henstand med betaling af skatter af den i stk. 1 omtalte fortjeneste ved udlægget efter tilsvarende regler som anført i § 13 a, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 13 d. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 13 e. § 2 finder ikke anvendelse på overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab m.v.

Stk. 2. Ved andelsforeningens afståelse af aktien på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3.

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelse af aktier, der sker den 1. juli 1981 eller senere.

§ 15. Loven gælder ikke for Grønland ogFærøerne.

Skatteministeriet, den 13. august 1996

Carsten Koch

/ Lise Bo Nielsen

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 1995-96.

(* 2) Bestemmelserne i § 2, stk. 3, 3. pkt., § 2 d, stk. 1, § 2 d,

stk. 2, 2. pkt., § 2 d, stk. 3, 2. pkt., § 2 d, stk. 6, og § 6, stk.

7, nr. 3, i de her anførte affattelser har virkning fra og med den 1.

januar 1996, jf. § 11, stk. 4, i lov nr. 399 af 22. maj 1996 om

ændring af forskellige skattelove (Beskatning af

investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af »tomme«

selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.).

I perioden fra og med den 1. januar 1996 til og med den 31. december 1996 kan investeringsforeningen som alternativ til de i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt. omhandlede vedtægtskrav og placeringsregler i tilknytning til kontanter samt aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 8 C-8 G og kontanter i tilknytning hertil, anvende de tilsvarende regler i realrenteafgiftslovens § 3 e, som har virkning for den nævnte periode. De i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, 2.-7. pkt. omhandlede vedtægtskrav anses i kalenderåret 1996 for opfyldt, såfremt investeringsforeningen faktisk placerer sine midler i overensstemmelse med vedtægtskravene, og investeringsforeningen senest med virkning fra og med den 1. januar 1997 har ændret sine vedtægter således, at de opfylder vedtægtskravene.

Ovennævnte overgangsregel giver mulighed for, at de rene aktieafdelinger i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, som alternativ til de regler, der følger af denne bestemmelse, kan vælge at følge placeringsreglerne og vedtægtskravet vedrørende kontanter og kurssikringsinstrumenter i realrenteafgiftsloven. Det er herudover en betingelse for at blive anset for en ren aktieafdeling i relation til aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 1, i 1996, at de øvrige placeringsregler og vedtægtskrav i denne bestemmelse opfyldes.

Vælger foreningen at anvende placeringsreglerne i aktieavancebeskatningsloven, betyder dette, at foreningens placeringer af midler i kontanter og kurssikringsinstrumenter må udgøre højst 25 pct. af de øvrige aktiver i foreningen. Derimod medregnes kontanter knyttet til kurssikringsinstrumenter efter Finanstilsynets regler herom ikke ved opgørelse af kontantbeholdningen.

Vælger foreningen at anvende placeringsreglerne i realrenteafgiftsloven, betyder dette, at foreningens placeringer af midler i kontanter og kurssikringsinstrumenter højst må udgøre 25 pct. af den samlede aktivmasse i foreningen. Kontanter knyttet til kurssikringsinstrumenter efter Finanstilsynets regler herom medregnes derimod ved opgørelsen af kontantbeholdningen.

De øvrige placeringsregler vil ikke være påvirket af valget. Således skal Finanstilsynets regler for placering i kontanter og kurssikringsinstrumenter i begge tilfælde overholdes, og foreningen må uanset valget - ud over placeringerne i kontanter og kurssikringsinstrumenter - alene investere i foreningens administrationsbygning samt i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier omfattet af § 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

(* 3) Bestemmelserne i § 2, stk. 3, 4. pkt., § 2 d, stk. 2, 1. pkt.

og § 4, stk. 6, 1. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1997,

jf. § 126, stk. 3, i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om

værdipapirhandel m.v.

(* 4) Bestemmelsen i § 4, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra den 1.

maj 1996, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996 om

ikrafttræden af lov om værdipapirhandel m.v.

(* 5) Bestemmelsen i § 6, stk. 9, har virkning for anparter, der

afstås den 1. juni 1996 eller senere, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 401

af 22. maj 1996 om ændring af selskabsskatteloven, ligningsloven,

aktieavancebeskatningsloven og kildeskatteloven (Acontoskatteordning

for anpartsselskaber og udlodning ved kapitalnedsættelse i

anpartsselskaber).

(* 6) Bestemmelserne i § 6, stk. 5, 4. pkt., § 13, stk. 3, 4. pkt. og

§ 13, stk. 3, sidste pkt., har i de her anførte affattelser virkning

fra og med indkomståret 1996. Er indkomståret 1996 påbegyndt før den

6. december 1995, har loven dog først virkning fra og med

indkomståret 1997, jf. § 12, stk. 2, i lov nr. 487 af 12. juni 1996

om ændring af forskellige skattelove (International sambeskatning

m.v.).