Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om doktorgrader


I medfør af § 2, stk. 2, nr. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 334 af 27. maj 1993, fastsættes:

Kapitel 1

Fælles bestemmelser om doktorgrader og æresdoktorgrader

§ 1. De højere uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af universitetsloven, kan tildele doktorgrader og æresdoktorgrader efter de bestemmelser, der er anført nedenfor, og de bestemmelser, der iøvrigt er gældende, herunder bestemmelserne i den enkelte institutions statut.

Stk. 2. Institutionerne kan inden for rammerne af bekendtgørelsen fastsætte nærmere regler.

§ 2. Institutionerne kan i det omfang, de enkelte fagområder med tilhørende kandidatgrader er repræsenteret på institutionen, tildele de anførte doktorgrader, og de, der har fået tildelt graden, har ret til at betegne sig som ligeledes anført:

doktorgraden i teologi - doctor theologiae (dr.theol),

doktorgraden i filosofi - doctor philosophiae (dr.phil),

doktorgraden i antropologi - doctor scientiarum anthropologicarum (dr.scient.ant.),

doktorgraden i pædagogik - doctor pædagogiae (dr.pæd.),

doktorgraden i psykologi - doctor psychologiae (dr.psyk.),

doktorgraden i erhvervsprog - doctor linguae mercantilis (dr.ling.merc.),

doktorgraden i jura - doctor juris (dr.jur.),

doktorgraden i statsvidenskab - doctor politices (dr.polit.),

doktorgraden i statskundskab - doctor scientiarum politicarum (dr.scient.pol.),

doktorgraden i økonomi - doctor oeconomices (dr.oecon.),

doktorgraden i erhvervsøkonomi - doctor mercaturae (dr.merc.),

doktorgraden i administration - doctor scientiarum administrationis (dr.scient.adm.),

doktorgraden i sociologi - doctor scientiarum socialium (dr.scient.soc.),

doktorgraden i socialvidenskab - doctor rerum socialium (dr.rer.soc.),

doktorgraden i medicin - doctor medicinae (dr.med.),

doktorgraden i odontologi - doctor odontologiae (dr.odont.),

doktorgraden i veterinærvidenskab - doctor medicinae veterinariae (dr.med.vet.),

doktorgraden i naturvidenskab - doctor scientiarum (dr.scient.),

doktorgraden i farmaci - doctor pharmaciae (dr.pharm.),

doktorgraden i jordbrugsvidenskab - doctor agronomiae (dr.agro.),

doktorgraden i teknik - doctor technices (dr.techn.).

Stk. 2. Institutionerne kan tildele de tilsvarende æresdoktorgrader. Til betegnelsen tilføjes i disse tilfælde: »honoris causa« (h.c.).

Stk. 3. Personer, der har fået tildelt en doktorgrad eller en æresdoktorgrad, modtager fra institutionen et diplom. De har ret til at bære en ring med plade, som erhverves på institutionen, og hvori der er præget et minervahoved omgivet af en laurbærkrans. De, der har erhvervet en doktorgrad i teologi, har ret til at bære kjoler af silke med fløjl på forstykke og vinger samt huer af fløjl.

Kapitel 2

Doktorgraden

Generelt om doktorgraden

§ 3. Tildeling af doktorgraden sker på grundlag af en afhandling, der forsvares ved en mundtlig, offentlig forsvarshandling. Under ganske særlige omstændigheder kan institutionen godkende, at det mundtlige forsvar bortfalder.

Stk. 2. Tildelingen af doktorgraden skal være udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre, jf. § 5, stk. 2.

§ 4. Personer, der har erhvervet en kandidatgrad, en magistergrad eller en ph.d. grad inden for det nærmest vedkommende fagområde, har, jf. dog stk. 2, ret til at indlevere en doktorafhandling til bedømmelse. Institutionen kan tillade andre at indlevere en doktorafhandling.

Stk. 2. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 undlade at tage en indleveret afhandling under bedømmelse, hvis

  • 1) det er åbenbart, at doktorgraden under hensyn til afhandlingens form eller indhold ikke kan tildeles, eller
  • 2) der ikke ved institutionen er fagkyndige på professorniveau inden for afhandlingens emneområde, eller
  • 3) afhandlingen tidligere har været underkastet bedømmelse med henblik på erhvervelse af doktorgraden ved en højere uddannelsesinstitution, uden at graden er blevet tildelt, hvilket forfatteren i så fald har pligt til at oplyse om ved indleveringen af afhandlingen.

Afhandlingen

§ 5. En doktorafhandling kan bestå af en afhandling eller flere afhandlinger, der er beslægtede i emnekreds eller metode. Består en doktorafhandling af flere afhandlinger, skal der tillige indgå en sammenfattende redegørelse for de forskningsresultater, forfatteren mener at have opnået. Indgår der tidligere bedømte arbejder i doktorafhandlingen, jf. stk. 2, skal det også fremgå af sammenfatningen, hvori de nye forskningsresultater i forhold hertil består.

Stk. 2. Hvis der i en doktorafhandling indgår afhandlinger eller forskningsresultater herfra, der tidligere har dannet grundlag for, at der i Danmark eller i udlandet er tildelt vedkommende en akademisk grad, eller er positivt bedømt som prisopgave, skal doktorafhandlingen indeholde oplysninger herom. Doktorgraden kan kun tildeles, hvis forfatteren ved doktorafhandlingen dokumenterer at have opnået nye forskningsresultater, der i sig selv har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre i forhold til det tidligere bedømte, jf. § 3.

Stk. 3. Sammen med doktorafhandlingen indsendes et resume af denne.

Stk. 4. Hvis en doktorafhandling eller dele heraf er resultat af et gruppearbejde, skal der medsendes erklæring underskrevet af medforfatterne og af forfatteren selv om omfanget og karakteren af dennes andel i gruppearbejdet.

§ 6. De enkelte institutioner træffer bestemmelse om, på hvilke sprog en doktorafhandling og resumeet heraf kan være affattet. Hvis afhandlingen er på et fremmed sprog, skal resumeet dog være på dansk.

§ 7. Efter indstilling fra bedømmelsesudvalget kan institutionen give forfatteren tilladelse til at foretage mindre ændringer i eller suppleringer af afhandlingen, indtil den gøres tilgængelig forud for forsvaret, jf. § 16.

Bedømmelsesudvalg og behandling af udvalgets indstilling

§ 8. Til at bedømme en doktorafhandling nedsætter institutionen snarest og normalt senest 3 måneder efter modtagelsen et bedømmelsesudvalg. Dette skal bestå af 2 eller 3 medlemmer, der skal være fagkyndige inden for doktorafhandlingens emneområde og enten være professorer eller besidde en faglig indsigt på tilsvarende niveau. Kun medlemmerne af bedømmelsesudvalget kan deltage i bedømmelsen.

§ 9. Umiddelbart efter at sammensætningen af bedømmelsesudvalget er besluttet, underrettes forfatteren herom, og om at indsigelse herimod kan fremsættes inden for en nærmere fastsat frist på mindst 8 og højst 14 hverdage (ikke søndage). Eventuelle indsigelser behandles snarest muligt efter modtagelsen. Hvis det besluttes at ændre sammensætningen af bedømmelsesudvalget, skal forfatteren på tilsvarende måde underrettes herom og have mulighed for indsigelse.

Stk. 2. Når institutionen har truffet endelig afgørelse om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, underrettes forfatteren herom og om, at vedkommende inden for en nærmere fastsat frist på mindst 8 og højst 14 hverdage kan trække doktorafhandlingen tilbage fra bedømmelse. Efter udløbet af denne frist og indtil modtagelsen af bedømmelsesudvalgets endelige indstilling kan afhandlingen kun trækkes tilbage fra bedømmelse, hvis institutionen under særlige omstændigheder tillader dette.

§ 10. Bedømmelsesudvalget afgiver en begrundet, skriftlig indstilling om, hvorvidt afhandlingen bør antages til forsvar for doktorgraden eller bør forkastes. Hvis der er uenighed i udvalget om bedømmelsen, afgiver medlemmerne indstilling enkeltvis eller gruppevis. Indstillingen skal affattes i en passende objektiv form og skal udgøre et tilfredsstillende beslutningsgrundlag.

Stk. 2. Indstillingen skal, hvis der ikke i det enkelte tilfælde fastsættes en anden frist, foreligge senest 8 måneder efter nedsættelsen af bedømmelsesudvalget.

§ 11. Hvis indstillingen giver mangelfuld vejledning eller er behæftet med væsentlige mangler, sendes indstillingen tilbage til bedømmelsesudvalget til omarbejdelse eller rettelse af formelle fejl. Når den endelige indstilling foreligger, sendes den snarest til forfatteren.

Stk. 2. Hvis indstillingen eller i tilfælde af en delt indstilling en af indstillingerne går ud på, at afhandlingen forkastes, skal forfatteren underrettes om, at vedkommende inden for en frist på 3 uger skriftligt kan fremsætte bemærkninger til indstillingen eller trække afhandlingen tilbage fra videre behandling.

Stk. 3. Hvis der fremsættes bemærkninger til bedømmelsesudvalgets indstilling, uden at afhandlingen samtidig trækkes tilbage, sendes de til bedømmelsesudvalget til kommentering og eventuel revision af indstillingen. Forfatteren underrettes om bedømmelsesudvalgets reaktion på indsigelserne.

§ 12. Med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål i forbindelse med indstillingen kan medlemmer af bedømmelsesudvalget, der ikke tillige er medlemmer af vedkommende kollegiale organ, indkaldes til behandlingen af sagen i organet med mindst 14 dages varsel. De deltager ikke i afstemningen. Fremkommer der under behandlingen oplysninger af betydning for afgørelsen, som forfatteren ikke tidligere er gjort bekendt med, skal denne skriftligt orienteres herom og have lejlighed til at kommentere disse, før der træffes beslutning.

§ 13. Om afstemning i det kollegiale organ om bedømmelsesudvalgets indstilling gælder de nedenstående regler. Ved stemmeberettigede medlemmer forstås samtlige medlemmer af vedkommende besluttende organ. Ved afstemninger, der afgøres ved simpelt eller kvalificeret flertal blandt dem, der deltager i afstemningen, medregnes ikke blanke stemmer. Hvis det besluttes ikke at følge bedømmelsesudvalgets indstilling, skal sagen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg.

Stk. 2. En enstemmig indstilling om, at afhandlingen antages til forsvar, er vedtaget, hvis ikke mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer imod. En enstemmig indstilling om, at afhandlingen ikke antages til forsvar, kan vedtages med simpelt stemmeflertal blandt dem, der deltager i afstemningen.

Stk. 3. En flertalsindstilling om, at afhandlingen antages til forsvar, kan vedtages med simpelt stemmeflertal blandt dem, der deltager i afstemningen. En flertalsindstilling om, at afhandlingen ikke antages til forsvar, er vedtaget, hvis mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer for indstillingen.

Stk. 4. Har bedømmelsesudvalget kun bestået af to medlemmer, og har disse afgivet hver sin indstilling om henholdsvis antagelse til forsvar og forkastelse, skal afhandlingen behandles i et udvidet bedømmelsesudvalg.

Udvidet bedømmelsesudvalg og behandling af udvalgets indstilling

§ 14. Har det oprindelige udvalg bestået af 2 medlemmer, skal det udvidede udvalg være på enten 3 eller 5 medlemmer. Har det oprindelige udvalg bestået af 3, skal det udvidede udvalg bestå af 5 medlemmer. Medlemmer af det oprindelige udvalg indgår normalt i det udvidede bedømmelsesudvalg. Iøvrigt finder bestemmelserne i §§ 8-12 tilsvarende anvendelse.

§ 15. Om afstemning i det kollegiale organ om indstillingen fra det udvidede bedømmelsesudvalg gælder følgende, jf. § 13, stk. 1, 2. pkt.:

  • 1) En enstemmig indstilling om antagelse af afhandlingen til forsvar er vedtaget, hvis ikke 4/5 af de stemmeberettigede medlemmer stemmer imod. En enstemmig indstilling om forkastelse af afhandlingen kan ikke underkendes.
  • 2) En flertalsindstilling om afhandlingens antagelse til forsvar er vedtaget, hvis ikke mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer imod. En flertalsindstilling om afhandlingens forkastelse er vedtaget, hvis ikke mindst 4/5 af de stemmeberettigede stemmer imod.

Forsvaret og de officielle opponenters indberetning

§ 16. Når en afhandling antages til forsvar, skal forfatteren sørge for, at eksemplarer af den kan erhverves, og den skal efter institutionens nærmere bestemmelse foreligge tilgængelig mindst 4 uger, før forsvaret finder sted.

§ 17. Forsvarshandlingen er offentlig og ledes af formanden for det kollegiale organ, sagen hører under, eller en anden videnskabelig medarbejder, som formanden har udpeget. Institutionen skal sikre, at forløbet af forsvarshandlingen i fornødent omfang kan dokumenteres efterfølgende.

Stk. 2. Forsvaret skal foregå på dansk, norsk eller svensk, medmindre institutionen giver tilladelse til anvendelse af et andet sprog.

Stk. 3. Senest 4 uger før forsvaret skal institutionen bekendtgøre tid og sted for dette og oplyse, hvor afhandlingen kan erhverves, samt nærmere regler for forsvarshandlingen, herunder om tilmelding som uofficiel opponent.

§ 18. Til at fungere som officielle opponenter udpeges 2 bedømmelsesudvalgsmedlemmer. Under særlige omstændigheder kan andre sagkyndige udpeges som officielle opponenter.

Stk. 2. Eventuelle uofficielle opponenter må melde sig til den, der leder forsvarshandlingen, inden den begynder. Lederen kan dog lade senere anmeldte opponenter få ordet, men uden at fratage tidligere anmeldte deres forret.

§ 19. Hvis doktoranden ønsker det, gives der denne ret til at indlede forsvarshandlingen med en forelæsning på indtil 1/2 times varighed, hvori der gives en oversigt over afhandlingens emne og de forskningsresultater, der er fremlagt til bedømmelse.

Stk. 2. Der gives i almindelighed hver af de officielle opponenter højst 1 1/2 time og hver uofficiel opponent højst 3/4 time, heri indbefattet den tid, doktoranden behøver til at give svar. Den tid, der gives opponenterne, kan dog efter omstændighederne indskrænkes eller udvides. Hele forsvarshandlingen må højst vare 6 timer incl. eventuelle pauser.

§ 20. Snarest efter forsvarshandlingen, jf. dog stk. 2, skal de officielle opponenter afgive en indberetning om, hvorvidt de finder, at forsvaret har været fyldestgørende. Hvis begge opponenter eller den ene af dem ikke anser forsvaret for fyldestgørende, skal dette nærmere begrundes i indberetningen.

Stk. 2. Hvis forsvarshandlingen er forløbet således, at begge opponenter eller en af dem er i tvivl om, hvorvidt der kan afgives en positiv indberetning, kan det indstilles til det besluttende kollegiale organ, at institutionen indhenter skriftlige bemærkninger, herunder efter omstændighederne fra eventuelle uofficielle opponenter, med henblik på afklaring af tvivlen. Institutionen skal give doktoranden lejlighed til at kommentere udtalelser, der ikke hidrører fra vedkommende selv, før materialet sendes til opponenterne med henblik på afgivelse af deres indberetning.

Stk. 3. Hvis en indberetning giver mangelfuld vejledning eller er behæftet med væsentlige formelle fejl, sendes den tilbage til opponenterne til omarbejdelse eller rettelse af formelle fejl. Når der foreligger en endelig indberetning, sendes den til doktoranden. Hvis ikke begge opponenter har fundet forsvaret fyldestgørende, skal doktoranden inden for en frist på mindst 14 dage have lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til indberetningen. Bemærkninger sendes til opponenterne til kommentering og eventuel revision af indstillingen. Doktoranden underrettes om opponenternes reaktion.

Den afsluttende behandling af sagen m.v.

§ 21. Til sagens behandling i det besluttende kollegiale organ kan de officielle opponenter indkaldes, hvis disse ikke tillige er medlemmer af organet. Bestemmelserne i § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Medmindre sagen giver det besluttende kollegiale organ anledning til ekstraordinært at skaffe supplerende oplysninger, før sagen afgøres, jf. stk. 3, gælder følgende, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt.:

  • 1) Hvis begge opponenter har anset forsvaret for fyldestgørende, skal doktorgraden tildeles doktoranden.
  • 2) Hvis begge opponenter anser forsvaret for ufyldestgørende, kan doktorgraden kun tildeles doktoranden, hvis mindst 2/3 af dem, der deltager i afstemningen, stemmer herfor. Beslutning herom kan dog først træffes, efter at der er indhentet supplerende oplysninger som anført i stk. 3.
  • 3) Hvis der foreligger en delt indberetning fra opponenterne, skal doktorgraden tildeles doktoranden, hvis ikke mindst 2/3 af de stemmeberettigede stemmer imod.

Stk. 3. Hvis et flertal af dem, der deltager i afstemningen, finder, at sagen på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke bør afgøres alene på grundlag af den foreliggende indberetning fra opponenterne, men at der bør tilvejebringes supplerende oplysninger, skal disse indhentes i skriftlig form. Doktoranden og opponenterne skal underrettes herom og have lejlighed til at kommentere materiale, der ikke kommer fra vedkommende selv, inden sagen afgøres. Medmindre det kollegiale organ med simpelt flertal beslutter at søge dispensation efter § 25, afgøres det efter reglerne i stk. 2, om doktorgraden tildeles eller nægtes tildelt.

§ 22. Hvis institutionen på grund af ganske særlige omstændigheder har godkendt, at det mundtlige forsvar bortfalder, træffes beslutningen om, hvorvidt graden kan tildeles, efter de regler, der iøvrigt gælder for beslutningen om antagelse til forsvar.

§ 23. Der skal afleveres 1 eksemplar af afhandlingen til Det Kgl. Bibliotek, 1 eksemplar til Statsbiblioteket i Århus og 1 eksemplar til hovedbiblioteket for institutionen.

Kapitel 3

Æresdoktorgraden

§ 24. Æresdoktorgraden kan tildeles forskere, der skønnes i den grad at have gjort sig videnskabeligt fortjent, at det findes naturligt at hædre dem med den højeste videnskabelige grad.

Kapitel 4

Dispensationer og klager

§ 25. Ministeriet kan tillade institutionerne at meddele andre doktorgrader end dem, der er nævnt i § 2, og at fravige bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 26. Klager over afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan kun indbringes for ministeriet, hvis de vedrører retlige spørgsmål.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1996.

§ 28. Bekendtgørelse nr. 410 af 2. juni 1987 om erhvervelse af doktorgraden ophæves.

Stk. 2. Personer, der tidligere inden for de naturvidenskabelige fagområder har erhvervet den filosofiske doktorgrad har ret til at betegne sig doctor scientiarum (dr.scient.), hvis de ønsker det.

Undervisningsministeriet, den 14. august 1996

Ole Vig Jensen

/ Birgit Andersen

Redaktionel note
  • Den korrigerede tekst er indlagt efter omtryk af Lovtidende A, hæfte nr. 129, den 16.09.1996.