Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Herved bekendtgøres lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 31. januar 1995, med de ændringer, der følger af lov nr. 312 af 24. april 1996 og lov nr. 415 af 22. maj 1996.


Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne pædagoger til at arbejde med børn, unge og voksne, herunder børn, unge og voksne med sociale vanskeligheder eller psykiske eller fysiske handicap.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne arbejde som pædagog, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

§ 2. Uddannelsen varer 31/2 år og tilrettelægges således, at der veksles mellem undervisning på seminariet og praktik.

Stk. 2. Undervisningen på seminariet omfatter for alle studerende følgende fag: Pædagogik, psykologi, sociale fag, sundhedsfag, dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama, naturfag og faget kommunikation, organisation og ledelse. Fagene kan samles i følgende faggrupper: Pædagogisk-psykologiske fag, social- og sundhedsfag og aktivitets- og kulturfag.

Stk. 3. Herudover kan seminariets undervisning omfatte andre studieaktiviteter.

Stk. 4. I uddannelsen indgår arbejde med et eller flere specialer.

Stk. 5. Praktikken omfatter øvelsespraktik og lønnet praktik.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen, herunder om de studerendes pligt til at deltage i seminarieundervisningen og øvelsespraktikken og om uddannelsens afslutning.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

  • 1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.
  • 2) Klager til seminariet fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

§ 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at den lønnede praktik, jf. § 2, stk. 5, for handicappede studerende og for studerende, der gennemfører dele af uddannelsen i udlandet, helt eller delvis kan erstattes af ulønnet praktik.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forslag fra praktikpladsudvalgene, jf. § 19, antallet af uddannelsespladser på seminarierne.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til uddannelsen og om optagelsen på seminarierne.

§ 5. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde.

Kapitel 2

Institutionerne

§ 6. Undervisningen foregår på statsseminarier eller på private seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger.

Stk. 2. Et privat seminarium skal være en selvejende institution eller udgøre en del af en sådan med vedtægter godkendt af ministeren.

§ 6 a. Efter forhandling med bestyrelsen for et statsseminarium kan undervisningsministeren beslutte, at seminariet overgår til at blive en selvejende institution.

Stk. 2. Bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 2, stk. 2, om overdragelse af statens ejendomme og § 26 om tjenestemændenes retsstilling finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. For at opnå godkendelse skal seminariet indgå som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for uddannelsen.

Stk. 2. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for seminariet, eller hvis seminariet ikke overholder de af undervisningsministeren fastsatte regler eller givne pålæg. Godkendelsen kan endvidere tilbagekaldes, hvis seminariet på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.

§ 7 a. Undervisningsministeren kan modsætte sig nedlæggelse af et seminarium, hvis der efter ministerens skøn stadig er behov for seminariet. Undervisningsministeren fastsætter vilkårene for seminariets videreførelse.

§ 8. Et seminarium ledes af en rektor under ansvar over for en bestyrelse.

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede pædagogers arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

Stk. 2. Ved private seminarier skal bestyrelsens sammensætning fremgå af institutionens vedtægter og ved statsseminarier af en statut, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for private seminarier, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

§ 10. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af seminariet. Bestyrelsen godkender seminariets studieordning efter forslag fra rektor. Bestyrelsen varetager seminariets interesser som uddannelsesinstitution og fastlægger linierne for seminariets udadvendte virksomhed og for dets udvikling på længere sigt.

Stk. 2. Ved private seminarier ansætter og afskediger bestyrelsen seminariets rektor og efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at ansætte og afskedige seminariets øvrige medarbejdere.

Stk. 3. Ved statsseminarier afgiver bestyrelsen indstilling til ministeren om ansættelse og afskedigelse af seminariets rektor. Bestyrelsen ansætter og afskediger efter forslag fra rektor seminariets øvrige medarbejdere, medmindre andet følger af reglerne i tjenestemandslovgivningen. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at træffe afgørelse i disse sager.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om lærernes kvalifikationer.

§ 11. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for seminariets drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud eller bevillinger.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om at berigtige nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

  • 1) at bestyrelsens opgave eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
  • 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse kan dannes efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer seminariets videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er valgt en ny bestyrelse efter reglerne i seminariets vedtægter eller statut.

§ 12. Rektor er seminariets pædagogiske leder og varetager desuden den daglige administrative og økonomiske ledelse af seminariet.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre et fælles råd.

§ 14. For de godkendte private seminarier gælder bestemmelserne i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. § 5 om formuens anvendelse ved seminariets ophør, kapitel 4 om søgsmålskompetence, kapitel 5 om tilskud og lån, kapitel 6 om kapitalforvaltning, regnskab og revision samt § 27 om indtægtsdækket virksomhed.

Kapitel 3

Tilvejebringelse af praktikpladser

§ 15. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal i samarbejde stille egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen i overensstemmelse med det fastsatte antal uddannelsespladser, jf. § 4, stk. 1, og med de regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 6.

Stk. 2. Statslige institutioner og private institutioner, der modtager statstilskud, er forpligtet til at stille egnede praktikpladser til rådighed for øvelsespraktikken.

§ 16. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 17. Amtsrådet nedsætter et praktikpladsudvalg. Udvalgets medlemmer udpeges således:

  

 Kommunalbestyrelserne i amtsrådskredsen ... 3  

 Amtsrådet ................................. 1  

 De færdiguddannedes organisationer ........ 2  

Stk. 2. Rektorerne for seminarierne i amtskommunen er tilforordnet praktikpladsudvalget.

Stk. 3. Praktikpladsudvalgets formand vælges af og blandt de kommunale medlemmer.

Stk. 4. Praktikpladsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5. Amtsrådet stiller sekretariatsbistand til rådighed for praktikpladsudvalget.

§ 18. Flere amtsråd kan efter overenskomst nedsætte et fælles praktikpladsudvalg i stedet for et praktikpladsudvalg efter § 17. Antallet af medlemmer skal fastsættes i samme forhold som efter § 17, stk. 1.

§ 19. Ud fra en vurdering af det fremtidige behov for færdiguddannede pædagoger i området og muligheden for at skaffe praktikpladser på institutionerne afgiver praktikpladsudvalget forslag til undervisningsministeren om antallet af uddannelsespladser på seminarierne.

Stk. 2. Praktikpladsudvalget koordinerer arbejdet med at tilvejebringe praktikpladser. Udvalget træffer beslutning om fordeling af praktikpladserne mellem seminarierne, der har pligt til at udnytte dem.

Stk. 3. Et praktikpladsudvalg kan indgå aftale med et andet praktikpladsudvalg om at udnytte praktikpladser, der er tilvejebragt af det andet praktikpladsudvalg.

§ 20. Seminarierne fordeler de studerende mellem de anviste praktiksteder, der har pligt til at modtage dem.

§ 21. Diakonhøjskolen i Århus har efter nærmere aftale med det praktikpladsudvalg, der fordeler praktikpladser mellem seminarierne i Århus Amtskommune, ret til at få stillet praktikpladser til rådighed for diakonelever.

Kapitel 4

Seminarierådet

§ 22. Undervisningsministeren nedsætter et seminarieråd, der er rådgivende for ministeren inden for lovens område.

Stk. 2. Seminarierådet består af direktøren for Universitetsafdelingen som formand samt 13 medlemmer, der udpeges således:

1 af seminariernes bestyrelser

1 af seminariernes rektorer

1 af seminariernes lærere

1 af seminariernes studerende

1 af Amtsrådsforeningen i Danmark

1 af Kommunernes Landsforening

1 af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

1 af Børnesagens Fællesråd

1 af Daginstitutionernes Lands-Organisation

1 af De Samvirkende Invalideorganisationer

2 af de færdiguddannedes organisationer i fællesskab

1 af Danmarks Pædagoghøjskole.

Stk. 3. Rådet holder møde mindst en gang om året.

Stk. 4. Rådet fastsætter sin egen forretningsorden.

Kapitel 5

Efter- og videreuddannelse

§ 23. Videreuddannelsen af pædagoger varetages af Danmarks Pædagoghøjskole.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole er en landsdækkende, selvejende institution med vedtægter, der godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 3. Institutionen ledes af en bestyrelse på 11 - 13 medlemmer og en rektor. Bestyrelsens sammensætning skal fremgå af vedtægterne. Bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe aftale med seminarier og andre uddannelsesinstitutioner om at forestå dele af uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsen, herunder om adgang til uddannelsen og om uddannelsens afslutning.

§ 23 a. Undervisningsministeren yder til Danmarks Pædagoghøjskole et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren yder desuden tilskud til uddannelsesvirksomheden efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Danmarks Pædagoghøjskole opkræver deltagerbetaling efter samme lovs regler.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tilskud eller lån til leje eller erhvervelse og vedligeholdelse af lokaler. Undervisningsministeren kan beslutte, at Danmarks Pædagoghøjskole i stedet skal være omfattet af de regler om bygningstilskud pr. årsstuderende og om statsgaranti for lån til byggeri m.v., der fastsættes for seminarierne.

Stk. 4. Danmarks Pædagoghøjskole skal følge de af Finansministeriet fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalet, herunder om pensionsforhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om Danmarks Pædagoghøjskoles regnskabsføring og om revision af regnskaberne.

§ 23 b. Seminarierne og Danmarks Pædagoghøjskole kan udbyde efteruddannelse til pædagoger og andre efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet uddannelse) m.v.

Kapitel 6

Klage

§ 24. Seminariernes og Danmarks Pædagoghøjskoles afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for undervisningsministeren.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft den 1. august 1992. Bestemmelserne i kapitel 2 - 5 træder dog i kraft den 1. august 1991.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsregler for studerende, der er begyndt på deres uddannelse før den 1. august 1992.

§ 26. Undervisningsministeren kan for perioden indtil den 31. januar 1996 fastsætte regler om særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for personer med særlige uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. Ministeren kan i denne forbindelse fravige reglerne i lov om åben uddannelse.

§ 27. Lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 10. november 1986, ophæves.

Stk. 2. (Udeladt).

Stk. 3. (Udeladt).

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1139 af 21. december 1994, hvis § 1 indsatte § 3, stk. 2, samt ændrede affattelsen af § 10, trådte i kraft den 23. december 1994. § 3, stk. 2, havde dog først virkning fra den 1. februar 1995. Lov nr. 312 af 24. april 1996, som tilføjede § 2, stk. 7, § 6 a, § 7, stk. 2, 2. pkt., § 7 a, ændrede § 11, stk. 1, tilføjede § 11, stk. 3, og ændrede § 14 og § 24, træder i kraft den 1. januar 1997 og indeholder i § 5 følgende overgangsbestemmelser:

» Stk. 2. Lov om statsstøtte til visse private seminarier (seminariestøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 677 af 29. juli 1992, ophæves. Regler, der er fastsat med hjemmel i seminariestøtteloven, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 3. Følgende overgangsbestemmelser i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. finder tilsvarende anvendelse:

  • 1) § 30, stk. 3, om statens tilskud og lån til bygningsforsyning og bygningsvedligeholdelse,
  • 2) § 32 om eftergivelse af statens rentekrav,
  • 3) § 33 om regulering af opsparing eller underskud pr. 1. januar 1997 eller ved senere overgang til selveje og
  • 4) § 34 om overdragelse af statens udstyr mv.« Lov nr. 415 af 22. maj 1996, som ændrede § 22, stk. 2, kapitel 5 og § 24, stk. 1, træder i kraft den 1. august 1997 og indeholder i § 3 følgende overgangsbestemmelser:

» Stk. 1. Tjenestemænd, der er ansat ved Socialpædagogisk Højskole eller Årskursus for Børnehave- og Fritidspædagoger ved Danmarks Lærerhøjskole, og som får tilbudt tjeneste i en tilsvarende stilling ved Danmarks Pædagoghøjskole, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af de to institutioners nedlæggelse, men kan ved overgang til tjeneste ved Danmarks Pædagoghøjskole vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd.

Stk. 2. Danmarks Pædagoghøjskole afholder udgifterne til løn og pensionsbidrag for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifterne til aktuel pension afholdes af staten.«

Undervisningsministeriet, den 3. september 1996

Ole Vig Jensen

/ Kirsten Lippert