Senere ændringer til forskriften
Redaktionel note
Den fulde tekst

Lands- og Landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet - Vejledning


Indhold

Vejledning vedrørende lands- og landelsfunktioner i sygehusvæsenet.

Lands- og landelsfunktioner - principper og kriterier

Specialeoversigt

Lands- og landelsfunktioner - de enkelte specialer

Bilag:

Tilrettelæggelse af lands- og landelsdelsfunktioner i sygehusvæsenet - baggrund, principper, kriterier samt fremtidige krav.

I. Lovgrundlag

II. Formål, kriterier og forpligtelser

III. Udviklingstendenser i sundhedsvæsenet med betydning for lands- og landsdelsfunktioner

IV. Fremtidens krav til specialeplanlægningen

Forord

Sundhedsstyrelsens »Vejledning vedrørende lands- og landelsfunktioner i sygehusvæsenet« 1993 erstatter »Vejledende retningslinier vedr. visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse m.v.« november 1983.

Med »Lov om sygehusvæsenet og offentlig sygesikring m.v.«, der trådte i kraft 1. januar 1993, er der indført frit sygehusvalg: patienter, der har behov for behandling på basisniveau, kan frit vælge mellem de sygehuse, der varetager behandling på dette niveau. Tilsvarende kan patienter, der efter lægelig vurdering er henvist til behandling på lands- og landelsniveau, frit vælge mellem lands- og landsdelssygehuse med den pågældende funktion.

I bemærkningerne til loven er det præciseret, at sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende lands- og landsdelsfunktioner angiver, »hvilke sygehusafdelinger der varetager sådanne funktioner, og giver retningslinier for, hvilke sygdomstilfælde der skal henvises til behandling på lands- og landsdelsafdelinger«.

Denne vejledning er som navnet siger vejledende for tilrettelæggelsen af de højt specialiserede funktioner. Det er sygehuskommunernes opgave og ansvar på baggrund bl.a. heraf at varetage planlægningen af de enkelte sygehus(sundheds)-væseners struktur og funktioner. Som et led heri udarbejdes interne og eksterne visitationsretningslinier, ligesom der indgås samarbejds- og benyttelsesaftaler.

Det skal understreges:

- At vejledningen beskriver lands- og landsdelsfunktioner og ikke de opgaver, som varetages på amtsniveau. Skønsmæssigt 90% af sygehusvæsenets opgaver varetages og skal fortsat varetages på amtsniveau.

- At opgavefordelingen mellem højt specialiseret niveau og amtsniveau er dynamisk og ikke statisk. Opgaver, der på et givet tidspunkt varetages på lands- og landsdelsniveau, kan blive så almindeligt kendte og ukomplicerede, at de kan udføres på amtsniveau. Lige så karakteristisk er det, at nogle nye opgaver af behandlingsmæssige og ressourcemæssige grunde bør varetages på lands- og landelsniveau. Et nært og gensidigt forpligtende samarbejde mellem lands- og landelsafdelingerne og andre typer afdelinger er afgørende for, at den løbende justering af opgavefordelingen sker tilfredsstillende for det samlede sygehusvæsen.

- At stadig flere former for undersøgelse og behandling forudsætter involvering af flere diagnostiske og/eller kliniske specialer. Et nært samarbejde mellem specialerne, eventuelt i form af teamdannelse, centre eller lignende anbefales derfor. Også mindre formelle former, som fælles konference, tværfaglige protokoller m.v. vil medvirke til at skabe en helhed for patienten.

- At patienter med langvarige sygdomsforløb i perioder vil kunne behandles på amtsniveau i nært samarbejde med den højt specialiserede afdeling. Lokale ordninger og aftaler, der sikrer udnyttelsen af denne mulighed, vil tilgodese hensynet til ønsket om behandling så tæt på hjemmet som muligt.

- At den nye vejledning ikke i sig selv medfører nogen samlet forskydning mellem amts- og landsdelsniveauet og mellem lands- og landsdelssygehusene indbyrdes. Vejledningen vil derfor ikke i noget betydeligt omfang have ressourcemæssige konsekvenser for sygehuskommunerne.

Vejledningen omfatter ikke onkologi, børneonkologi, hospitalsodontologi, neonatologi og klinisk genetik. Styrelsen vil i løbet af 1993 færdiggøre arbejdet indenfor disse områder. En samlet revision udsendes i 1995.

Baggrund

De sidste 10 års faglige og teknologiske udvikling i diagnostik og behandling har medført, at der er behov for en revision af »Vejledende retningslinier for visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse m.v.«, 22. november 1983. Det Sundhedspolitiske Kontaktudvalg tiltrådte i april 1990 en indstilling fra Sundhedsstyrelsens Specialeplanlægningsudvalg om, at Sundhedsstyrelsen påbegyndte en revision.

Indførelsen af det frie sygehusvalg har yderligere aktualiseret behovet for en præcision af, hvad der kan betragtes som højt specialiseret sygehusbehandling på lands- og landsdelsniveau.

Revisionsarbejdet har været baseret på et samarbejde med de relevante videnskabelige selskaber. Det er endvidere koordineret og afstemt med de igangværende initiativer vedrørende specialeplanlægning i Det Storkøbenhavnske Område og i Vestdanmark.

Herudover er revisionsarbejdet løbende blevet drøftet i Sundhedsstyrelsens Rådgivningsgrupper vedrørende specialeplanlægning. Sundhedsstyrelsens udkast til »Retningslinier vedrørende lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet«, september 1992, har været udsendt til høring hos sygehuskommunerne og de relevante lægevidenskabelige selskaber i efteråret 1992.

Blandt de involverede parter er der naturligvis mange - og mange forskellige og til dels modstridende - interesser og synspunkter vedrørende specialeplanlægningen. Sundhedsstyrelsen har søgt at udarbejde en vejledning, der tilgodeser kravet om patientbehandling af høj kvalitet samtidigt med, at den klargører og sikrer en hensigtsmæssig placering af lands- og landsdelsfunktioner under hensyntagen til eksisterende udviklingstendenser og planlægningsbestræbelser.

Fremtid

Også den fremtidige tilrettelæggelse af lands- og landsdelsfunktioner vil være baseret på et nært samarbejde med sygehuskommunerne og de videnskabelige selskaber.

Det afgørende spørgsmål i vurderingen af, hvorvidt en funktion skal karakteriseres som højt specialiseret, er spørgsmålet om hvorledes funktionen varetages på den ene eller anden type sygehuse. Data- og produktionskontrol er en forudsætning for viden herom. Fremtidige revisioner af vejledningen vil derfor i vid udstrækning skulle basere sig på oplysninger om antal patienter/indlæggelser, anvendte metoder og - ikke mindst - resultater.

I overensstemmelse hermed har lands- og landsdelsafdelinger en særlig forpligtelse til at etablere kvalitetsudviklingsprogrammer. Det er positivt, at den nuværende revisionsproces allerede har bevirket, at flere videnskabelige selskaber har taget initiativ hertil.

Udviklingen afføder et behov for løbende justeringer, og Sundhedsstyrelsen vil udsende en ny samlet revision af »Vejledning vedrørende lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet« i 1995. København, januar 1993 Palle Juul-Jensen Lone de Neergaard

Vejledning vedrørende lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet

Lands- og landsdelsfunktioner - principper og kriterier

Begrebet lands- og landelsfunktioner indførtes i sygehusvæsenet i 1978 i forbindelse med etablering af en betalingsordning for benyttelsen af statslige sygehuse. I Indenrigsministeriets og Sundhedsstyrelsens cirkulærer af 16. januar 1981 og 22. november 1983 om »Vejledende retningslinier for visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse m.v.« fastsattes grundlaget for disse aftaler.

Den faglige og teknologiske udvikling i diagnostik og behandling siden 1983 har medført, at de hidtil gældende retningslinier for visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse er forældede.

Det Sundhedspolitiske Kontaktudvalg tiltrådte i april 1990 en indstilling fra Sundhedsstyrelsens Specialeplanlægningsudvalg om, at den gældende fordeling og placering af lands- og landsdelsfunktioner burde revideres, og at Sundhedsstyrelsen løbende skal forestå revisionsarbejdet med 2 års interval.

Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet »Vejledning vedrørende lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet« januar 1993. Sundhedsstyrelsen planlægger igen at revidere vejledningen i 1995.

Formål og kriterier

Formålet med etablering af lands- og landsdelsfunktioner er at sikre befolkningen adgang til højt kvalificeret diagnostik og behandling under hensyn til den samlede mest effektive udnyttelse af de til enhver tid til rådighed værende ressourcer.

For at kunne tilbyde diagnostik og behandling på tilstrækkeligt højt kvalitetsniveau også i årene fremover, er det i lyset af befolkningens størrelse og den hastige teknologiske udvikling overordentligt vigtigt, at såvel de faglige som økonomiske ressourcer vedrørende visse sygdomstilstande samles få steder. Kun herved kan man sikre den erfaringsopsamling, der er nødvendig for at fastholde og udvikle ekspertise på internationalt sammenligneligt niveau.

Ved lands- og landelsfunktioner i sygehusvæsenet forstås funktioner, der vedrører sygdomme/tilstande:

- som på grund af sjældenhed og hensynet til erfaringsopsamling bør behandles få steder i landet

- hvis diagnostik og/eller behandling er kompliceret og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner

- hvis diagnostik og/eller behandling medfører et stort ressourceforbrug, f.eks. i form af specialapparatur.

Der kan herudover være patienter med sygdomme, som er af en så særlig karakter, at disse, selvom de ikke er anført som lands- og landsdelsfunktion, alligevel bør viderevisiteres til lands- eller landsdelsafdeling.

Ved henvisning til lands- og landsdelsafdelinger vil der ofte være tale om en forudgående udredning på amtsniveau med henblik på en hensigtsmæssig viderevisitering.

I visse tilfælde vil patientunderlaget i Danmark være for lille til, at indenlandsk ekspertise kan etableres på passende niveau. I sådanne tilfælde henvises patienterne til højt specialiseret behandling i udlandet.

Forpligtelser for lands- og landelssygehuse

At en funktion fastsættes som lands- og landsdelsfunktion på en eller flere afdelinger betyder, at de pågældende afdelinger påtager sig følgende forpligtelser:

- at tilbyde funktioner også til patienter fra andre sygehuskommuner

- at fasthole og udvikle funktionen og den nødvendige ekspertise

- at varetage forskningsopgaver på omårdet

- at varetage uddannelsesopgaver på området

- at sikre kvaliteten af afdelingens ydelser gennem et kvalitetsudviklingsprogram.

Lands- og landsdelsfunktioner er ikke et statisk begreb; det ændrer sig over tid. Nye opgaver og behandlingsmuligheder kommer til, mens andre efterhånden bliver så almindelige, kendte og ukomplicerede, at de kan varetages på amtsniveau. Denne form for specialespredning er både naturlig og hensigtsmæssig. Det er landsdelsafdelingernes forpligtelse i samarbejde med amterne løbende at medvirke til, at sådanne opgaver spredes til det amtslige sygehusvæsen.

Der er patienter, hvis sygdom kontinuerligt skal kontrolleres og behandles på højt specialiseret niveau, men som i perioder vil kunne følges af egen læge eller på amtsniveau i samarbejde med den højt specialiserede afdeling. Dette samarbejde kan sikres i form af f.eks. fælles protokoller, vandrejournaler, konferencer, konsulentfunktion, udebesøg af specialister og fælles ansættelser mellem to sygehuskommuner. Det er landsdelsafdelingernes opgave at sikre udnyttelsen af mulighederne for, at patienten under hensyn til den faglige kvalitet i videst muligt omfang følges lokalt.

Lands- og landsdelsfunktioner - tilrettelæggelse og samarbejde

For at sikre at kvaliteten i det danske sundhedsvæsen fortsat er på et højt internationalt niveau, må tilrettelæggelsen af lands- og landsdelsfunktioner ske efter følgende principper:

- Et vist patientunderlag er nødvendigt for opretholdelse af ekspertisen. Den samme lands- eller landsdelsfunktion bør derfor ikke etableres flere steder end højst nødvendigt. Udbygningen af de enkelte funktioner til flere sygehuse bør afvente et tilstrækkeligt patientunderlag. Størrelsen af det nødvendige patientgrundlag vil være forskelligt afhængigt af sygdommen, samt af de specifikke krav til diagnostik og behandling.

- Lands- og landsdelsfunktioner placeres normalt ved bestemte sygehuse, da tilstedeværelsen af tværgående funktioner, og i mange tilfælde andre lands- og landsdelsfunktioner, er væsentlig for optimal diagnostik og behandling. Erfaringerne viser, at det ellers er vanskeligt at fastholde og udvikle ekspertisen.

Der bør ikke etableres nye lands- og landsdelsfunktioner på sygehuse, som ikke allerede i stort omfang har sådanne. I mange tilfælde vil det af hensyn til patientbehandlingen være helt nødvendigt, at de forskellige specialer indgår i en fast teamfunktion. I forbindelse hermed bør der etableres faste rutiner for fælles konferencer, udarbejdelse af tværfaglige protokoller m.v..

- Lands- og landsdelsfunktioner etableres også under hensyn til geografiske forhold. Dette betyder, at funktioner så vidt muligt etableres i Øst- og Vestdanmark, hvis der er patientgrundlag til flere enheder.

Listen over og placeringen af lands- og landsdelsfunktioner bør løbende revideres af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med sygehuskommunerne for at sikre samling af de opgaver, som skal samles, men også af andre opgaver som ikke skal samles.

Gennem sygehuskommunernes visitations- og benyttelsesaftaler øges muligheden for en hensigtsmæssig dimensionering af såvel landsdelsafdelinger som amtsafdelinger. Afdelingerne skal være tilstrækkeligt store uden for lange ventetider samtidig med, at ressourcespild i form af overkapacitet skal undgås.

Ansvaret for sygehusvæsenets drift og planlægning påhviler sygehuskommunerne. Under hensyn til det frie sygehusvalg bør sygehuskommunerne gennem interne og eksterne visitationsretningslinier og benyttelsesaftaler sikre, at vejledningen følges som det fælles grundlag for planlægningen af de højt specialiserede sygehusopgaver.

Specialeoversigt

  

 1.     Anæstesiologi  

 2.     Børnepsykiatri  

 3.     Dermato-venerologi (hud- og kønssygdomme)  

 4.     Diagnostisk radiologi (røntgenundersøgelse)  

 5.     Gynækologi og obstetrik (kvindesygdomme og fødselshjælp)  

 6.a.   Geriatri (alderdommens sygdomme)  

 6.b.   Hepatologi (leversygdomme)  

 6.c.   Hæmatologi (blodsygdomme)  

 6.d.   Infektionsmedicin  

 6.e.   Kardiologi (medicinske hjerte- og kredsløbssygdomme)  

 6.f.   Medicinsk allergologi (medicinske overfølsomhedssygdomme)  

 6.g.   Medicinsk endokronologi (medicinske hormonsygdomme)  

 6.h.   Medicinsk og kirurgisk gastroenterologi (mave-tarm-sygdomme)  

 6.i.   Medicinske lyngesygdomme  

 6.j.   Nefrologi (medicinske nyresygdomme)  

 6.k.   Reumatologi (gigtsygdomme)  

 7.     Kirurgi/endokrinkirugi  

 7.a.   Karkirurgi (kirurgiske blodkarsygdomme)  

 7.b.   Kirurgisk gastroenterologi (kirurgiske mave-tarm-sygdomme).  

        Sammen med 6.h.  

 7.c.   Plastikkirurgi  

 7.d.   Thoraxkirurgi (brysthulens kirurgiske sygdom)  

 7.e.   Urologi (urinvejenes kirurgiske sygdomme)  

 8.     Klinisk fysiologi og nuklearmedicin  

 9.     Klinisk immunologi  

 10.    Klinisk kemi  

 11.    Klinisk mikrobiologi  

 12.    Neurokirurgi (kirurgiske nervesygdomme)  

 13.    Neuromedicin (medicinske nervesygdomme)  

 13.a.  Klinisk neurofysiologi  

 14.    Oftalmologi (øjensygdomme)  

 15.    Onkologi (kræftsygdomme) (udsendes senere)  

 16.    Ortopædisk kirurgi  

 17.    Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halssygdomme)  

 18.    Patologisk anatomi (vævs- og celleundersøgelser)  

 19.    Psykiatri  

 20.    Pædiatri (børnesygdomme), herunder sjældne handecapgrupper  

        og børnekirurgi  

 21.b.  Arbejdsmedicin  

Lands- og Landsdelsfunktioner - de enkelte specialer

Oversigten over de enkelte specialer indeholder lands- og landsdelsfunktioner med angivelse af de sygehuse, der har forpligtet sig til at varetage de pågældende funktioner.

Lands- og landsdelsfunktionerne er anført efter speciale, hvor flere specialer er involveret, dog oftest kun under et speciale med krydshenvisning.

Landsfunktion betyder, at funktionen kun varetages eet sted i Danmark. En landsdelsfunktion kan være placeret 2-6 steder.

Der henvises kun til sygehuse, ikke afdelinger. Skejby Sygehus, Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus, Marselisborg Hospital og Psykiatrisk Hospital herunder Psykiatrisk Børnehospital, udgør tilsammen Århus Universitetshospital, hvorfor denne betegnelse anvendes i oversigten.

Hvert speciale gennemgås efter følgende systematik.

1. Beskrivelse:

Omfatter en kort almen beskrivelse af specialets nuværende arbejdsområder og organisation.

2. Lands- og landsdelsfunktioner:

Omfatter oplistning af de sygdomsgrupper/diagnoser og diagnostiske eller behandlingsmæssige metoder, der er lands- eller landsdelsfunktioner med angivelse af de sygehuse, der varetager funktionerne.

Der angives kun allerede eksisterende funktioner.

Hvor intet andet er anført, angiver tallene i parantes et skøn over antallet af nye patienter årligt i hele landet.

Der er ofte anvendt »visse svære tilfælde af..« eller lignende. Dette sammenholdt med antallet af nye patienter årligt angiver, at det kun er en lille del af en ofte meget stor patientgruppe, som har behov for henvisning til det højt specialiserede niveau.

* - Markeringerne henviser til uddybende eller præciserende bemærkninger.

3. Særlige bemærkninger:

Her er anført sundhedsstyrelsens særlige bemærkninger samt væsentlige problemstillinger og udviklingstendenser.

I ganske enkelte tilfælde nævnes endvidere funktioner, der er under etablering eller overvejes etableret.

Under de tværgående laboratoriefag er principielt kun anført specialets selvstændige lands- og landsdelsfunktioner. Særlige undersøgelser m.m., der udføres på landsdelssygehusene på baggrund af og som led i de kliniske specialers lands- og landsdelsfunktioner, vil således normalt ikke være anført.

1. Anæstesiologi

Beskrivelse

Anæstesiologi omfatter bedøvelse og behandling før, under og efter operation eller undersøgelse. Specialet omfatter tillige multidisciplinær og organrelateret intensivbehandling af kritisk syge patienter og akutte behandlingskrævende tilstande. Desuden varetager specialet akut og kronisk smertebehandling samt præhospitalsbehandling, herunder katastrofemedicin.

Der er anæstesiologisk funktion ved alle sygehuse med akut funktion og/eller kirurgisk virksomhed. Anæstesiologisk intensiv behandling foretages ved de større amtslige sygehuse/hovedsygehuse.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Nervus frencicus-pacemaker: Rigshospitalet (1-2).

Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxdeformiteter m.v. i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om Kronisk Respirationsinsufficiens, 19. december 1990: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (25).

Hyperbar iltterapi ved f.eks. gasgangræn: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (20).

Malign hypertermi , udredning samt registrering af patienter og familiemedlemmer: Københavns Amts Sygehus i Herlev (50).

Kolinesterasemangel , udredning samt registrering af patienter og familiemedlemmer: Rigshospitalet (300).

Non-maligne smertetilstande , visse kroniske og invaliderende, hvor specielle diagnostiske og behandlingsmæssige teknikker er nødvendige: Smerteklinikkerne på Københavns Amts Sygehus i Herlev og Bispebjerg Hospital samt Rigshospitalet (900).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

Patienter med maligne smertetilstande henvises til smerteklinikker i tilknytning til de onkologiske centre i de tilfælde, hvor der er behov for behandling med særlige teknikker.

Der vil blive foretaget en udredning vedr. behov og organisation af den specielle smertebehandling. Der er sandsynligvis behov for 4-6 multidisciplinære smertecentre. Foreløbig er der tværfaglige smertecentre ved Bispebjerg Hospital og Københavns Amts Sygehus i Herlev. Sundhedsstyrelsen finder, at implantation af epidural bagstrengstimulationselektrode hos patienter med intraktable smerter bør samles på 2 højst 3 smertecentre.

Sundhedsstyrelsen vil overveje organiseringen af behandlingen af patienter med henholdsvis multitraumer og multiorgansvigt .

Anæstesi af børn under 2 år bør centraliseres til et, evt. to steder i de enkelte amter på sygehuse med børneafdeling.

Anæstesi ved store og sjældne indgreb, f.eks. thoraxkirurgi, neurokirurgi og børnekirurgi kræver særlig anæstesiologisk ekspertise.

2. Børnepsykiatri

Beskrivelse

Børnepsykiatri omfatter undersøgelse, diagnostik, behandling og efterbehandling, herunder rådgivning, af børn med psykiske lidelser samt i varierende omfang deres familier. Endvidere undersøgelse, rådgivning og kontrol m.h.p. forebyggelse af psykiske lidelser.

Det børnepsykiatriske arbejde er karakteriseret ved at foregå i tæt samarbejde med barnets familie og netværk og så tæt på barnets daglige miljø som muligt. Distriktspsykiatrisk arbejdsform er en nødvendig og naturlig funktion i børnepsykiatrien.

Der er 7 børnepsykiatriske afdelinger med såvel døgn- som dag- og ambulant funktion og 8 børnepsykiatriske ambulatorier, hvoraf de 2 har dagafdeling.

3 sygehuskommuner har ingen børnepsykiatrisk funktion, men benytter andre amters børnepsykiatriske afdelinger.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Spiseforstyrrelser, særligt komplicerede: Bispebjerg Hospital (<10).

Neuropsykiatriske tilstande, særligt komplicerede: Århus Universitetshospital (< 10).

Flg. funktioner varetages på Bispebjerg Hospital, Århus Universitetshospital (Psykiatrisk børnehospital) og Odense Sygehus (Det børnepsykiatriske hus).

Spiseforstyrrelser, komplicerede (10-15)

Psykotiske tilstande hos større børn, sjældne eller særligt komplicerede (20-30).

Sprogforstyrrelser, sjældne, udredning (10-15).

Neuropsykiatriske lidelser, sjældne, udredning (20).

Udviklingsforstyrrelser (autisme), svære gennemgribende, udredning (20-30).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

Alle børnepsykiatriske afdelinger/ambulatorier har samarbejde med pædiatri bl.a. vedr. udredning og behandling af komplicerede syndromer, spædbarnspsykiatriske, neuropsykiatriske og psykosomatiske tilstande og komplicerede psykiske tilstande ved somatisk sygdom. Der er endvidere samarbejde med voksenpsykiatri, især vedr. børn af psykisk syge forældre.

På Københavns Amts Sygehus i Glostrup varetages børnepsykiatri på landsdelsniveau.

Ungdomspsykiatriens organisatoriske tilknytning er under overvejelse.

3. Demato-venerologi

Beskrivelse

Dermato-venerologi omfatter udredning og behandling af sygdomme i huden samt af seksuelt overførte sygdomme. Hudsygdomme omfatter bl.a. infektioner med bakterier og svampe, allergiske og irritative eksemsygdomme, immunologiske sygdomme, herunder bivirkninger fra medicin, godartede og ondartede tumorer samt sårdannelser, f.eks. skinnebenssår.

Behandling af hud- og seksuelt overførte sygdomme foregår på amtsniveau helt overvejende ambulant på venerologiske klinikker og hos praktiserende speciallæger. Der er i øvrigt ikke amtsfunktioner i specialet. Der er 5 sygehusafdelinger, som især varetager landsdelsfunktioner og ligeledes har stor ambulant virksomhed.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Sværere systemisk sclerodermi i samarbejde med reumatologi: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital (25).

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus:

Alle hud- og seksuelt overførte sygdomme, der forudsætter særlig diagnostik eller behandlingsmæssig teknologi som f.eks.:

Svære bulløse hudsygdomme

Kutane maligne lymformer

AIDS-relaterede hudinfektioner i samarbejde med infektionsmedicin

Hudmanifestationer af generaliserede bindevævssygdomme, i samarbejde med reumatologi.

Genodermatoser

Psoriasis, svære tilfælde

Atopisk Dermatitis, svære tilfælde

Erhvervsbetingede eksemer, særlige tilfælde

Ernærings- og mangelsygdomme, hudmanifestationer

Epikutantestning, udvidet, i relation til arbejdsbetingede lidelser

Lystest

Tjærebade (PUVA, UVB, andet) og

Kvælstofsennepsgaspensling

Laserbehandling af større hæmangiomer og svære hudfølger af dermatologisk sygdom: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital og Århus Universitetshospital.

Plasma- og fotoferesebehandling ved hudsygdomme, se klinisk immunologi og nefrologi.

Maligne melanomer, se plastikkirugi

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

Dermato-venerologien har samarbejdsrelationer/teamfunktion med plastikkirugi vedr. udredning før rekonstruktive indgreb og indgreb i ansigt. Endvidere med pædiatri vedr. udredning af kongenitte hudsygdomme og behandling af svære tilfælde af atopisk dermatitis hos astma/rhinitisbørn.

Fremtidig behandling af svær psoriasis og atopisk dermatitis samt en række andre dermatologiske sygdomme med nye immunmodulerende lægemidler samt med plasma- og fotoferse, fotodynamisk inaktivering og andre former for fotokemoterapi kan forventes at medføre øgede krav til klinisk og laboratoriemæssige behandlingskontrol.

Fremtidig DNA-diagnostik kan forventes at ville bedre mulighederne for prænatal diagnostik af svære genodermatoser.

HIV-infektioner vil fortsat kræve intensiv indsats på de venerologiske ambulatorier ved landsdelsafdelingerne.

4. Diagnostisk radiologi

Beskrivelse

Diagnostisk radiologi omfatter udførelse og vurdering af billeddannende undersøgelser med røntgenteknik, ultralyd og magnetisk resonans. Endvidere udføres røntgen- og ultralyd-vejledte diagnostiske og behandlingsmæssige interventionelle procedurer. Sådanne interventionelle terapeutiske procedurer forudsætter et tæt samarbejde med og umiddelbar adgang til de kliniske specialister, der har det primære ansvar for patienterne.

Amtsafdelinger varetager den overvejende del af funktionerne. Placeringen af de radiologiske lands- og landsdelsfunktioner er vidtgående betinget af placeringen af lands- og landsdelsfunktionerne i de kliniske specialer.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Særlige angiografiske undersøgelser og intervention i samarbejde med kardiologi, karkirurgi, thoraxkirugi og neurokirurgi, herunder:

Selektiv spinal angiografi,

Superselektiv angiografi og

Embolisationsbehandling i carotis eksterna-gebetet: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus,

Angioplastik på supraaortale arterier: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus,

Renal angioplastik: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Ålborg Sygehus,

Superselektiv angiografi og

Embolisationsbehandling af arterieovenøse malformationer, fistler, angiomatøse tumorer i lunger, abdomen og ekstremiteter: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Ålborg Sygehus.

Specielle MR-undersøgelser: Hvidovre Hospital og Århus Universitetshospital.

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital og Aaalborg Sygehus:

Kateterisation m.h.p. opsamling af blodprøver til lokalisationsdiagnostik ved endokrine tumorer, herunder

kateterisatio af

Sinus petrosus inferior, Halsvener, Levervener, Portavener, Nyrevener og Binyrevener.

---------------------------------------------------------------------

Særlige bemærkninger

Diagnostisk radiologi indgår i højt specialiserede teamfunktioner vedr. lands- og landelsdelsfunktioner for en lang række specialer.

Aalborg Sygehus foretager udviklingsarbejde vedr. superselektiv angiografi og embolisations-behandling af spinale og intrakranielle arteriovenøse malformationer og fistler for patienter fra Vestdanmark i samarbejde med neurokirurgerne. Der er maximalt kun patientgrundlag til eet center i Danmark.

Et særligt ansvar for udvikling og forskning vedr. MR-scanning påhviler Dansk Videncenter for Magnetisk Resonans på Hvidovre Hospital og MR-centeret på Skejby Sygehus. Det må forventes, at MR-scanning vil blive taget op som en amtsfunktion inden for de nærmeste år.

5. Gynækologi og obstetrik

Beskrivelse

Gynækologi omfatter forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sygdomme i de kvindelige kønsorganer, frugtbarhed samt ufrugtbarhed, provokeret aborter og svangerskabsforebyggelse.

Obstetrik (fødselshjælp) varetager kvindens og barnets helbred under svangerskab, fødsel og barselsperiode i samarbejde med pædiatri.

En væsentlig del af specialet varetages på amtsniveau i speciallægepraksis og under indlæggelse. Svangerskabshygiejne varetages i samarbejde med almen praksis og jordemodercentre.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Svær rhesus- og anden immunisering: Rigshospitalet (50).

Invasiv mola og choriocarcinom: Undersøgelse af blodprøver og mikroskopiske præparater: Århus Universitetshospital (10).

Fostre, speciel udtagning af væv: Rigshospitalet (100).

Fostre, udtagning af blod: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus*.

Avanceret prænatal ultralyddagnostik, over type II niveau m.h.p. afklaring af foetale misannelser, herunder hjertemisdannelser: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus )500)*.

Gravide med svær para- og tetraplegi: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (< 10).

Diabetes mellitus insulinbehandlet (250) og

Gravide med rhesus og anden immunisering: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus.

Recidivprolaps,

Recidivinkontinens og andre

Komplicerede urogynækologiske lidelser, i samarbejde med urologi: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (50).

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Gravide med svære hjerte-, nyre-, immun- eller kroniske inflamatoriske tarmsygdomme (100).

Speciel assisteret reproduktion, d.v.s. implantering af befrugtet æg i tuba uterina, ZIFT og deponering af æg og spermatozoer i tuba uterina, GIFT (150 behandlinger).

Cancer vulvae og cancer cervicis uteri, udover stadium I A i samarbejde med de onkologiske centre (500 operationer).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

*Sundhedsstyrelsens meddelelse vedr. genetisk rådgivning og prænatal diagnostik er under revision.

Inden for området assisteret reproduktion introducerer lands- og landsdelsafdelingerne stadig nye teknikker, der efterhånden vil kunne spredes.

Varetagelsen af fostrets og det nyfødte barns helbred foregår i samarbejde med påædiatri. Perinatal kirurgi og intrauterin transfusion til fostre med truende skade som følge af maternelle trombocytantistoffer er under udvikling på Rigshospitalet.

Sundhedsstyrelsen har igangsat en udredning vdre. den neonatale funktion.

6.a. Geriatri

Beskrivelse

Geriatri omfattende undersøgelse, behandling, rehabilitering og forebyggelse af sygdomme hos ældre i samarbejde med de øvrige specialer.

De normale aldersforandringer påvirker funktionsevnen under og efter sygdom samt sygdommens forløb hos nogle ældre. Ældre patienter har ofte særligt behov for sideløbende udredning/behandling og rehabilitering i forbindelse med de ofte multifacetterede sygdomsbilleder.

Den geriatriske behandling sigter imod at genoprette den fysiske og psykiske funktion og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed, selvbestemmelse og selvrespekt. Denne rehabilitering forudsætter et tværfagligt samarbejde og et tæt samarbejde med den primære sundhedstjeneste.

Der findes geriatriske afdelinger i 10 amter og Københavns Kommune.

Der er ingen lands- og landsdelsfunktioner inden for geriatri.

6.b. Hepatologi

Beskrivelse

Hepatologi omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme i lever og galdeveje. Det drejer sig hyppigst om forskellige former for leverbetændelse samt om bindevævsomdannelse af leveren. Sjældne sygdomme betinget af ændret stofskifte/blodgennemstrømning i leveren er ligeledes omfattet.

Der er ingen hepatologiske amtsafdelinger. På landsdelssygehuse uden grenspecialiseret hepatologisk afdeling og på amtsafdelinger behandles patienter med leversygdomme af medicinske gastroenterologer, med supplerende hepatologisk uddannelse, hvor sådanne findes, eller af intern medicinere.

Lands- og landsdelsfunktionerne inden for specialet består fortrinsvis i udredning med henblik på kvalificeret stillingtagen til særlig medicinsk og/eller kirurgisk behandling og nødvendig opfølgning i samarbejde med de amtslige afdelinger. Hepatologiske landsdelspatienter visiteres direkte fra de henvisende amtsafdelinger til hepatologisk landsdelsafdeling. Den kirurgiske betjening af leverpatienter ydes gastroenterologi.

Der er to grenspecialiserede landsdelsafdelinger, som varetager hepatologiske patienter i samarbejde med de henvisende afdelinger.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital:

Levertransplantation, vurdering og udredning (100-160), heraf til transplantation (25-30), senkontrol ifølge protokol godkendt af Sundhedsstyrelsens Transplantationsudvalg.

Leversvigt, fulminant, udredning med henblik på bl.a. behandling med højvolumen plasmaferese (30).

Cirrose kompliceret med diuretika-resistent ascites, portal hypertension eller hjernepåvirkning, hvor der er behov for udredning af komplicerende faktorer og evt. hæmodynamisk udredning, inklusive levervenekateterisation (30-40).

Biliær cirrose, primær og sekundær

Scleroserende kolangit (50-60).

Alkoholisk hepatitis, hvor der er behov for intensiv behandling af livstruende komplikationer (30).

Kronisk aktiv hepatitis, virushepatitis B og C, autoimmun hepatitis, hvor antiviral, immunstimulerende eller -supprimerende behandling overvejes (130-150).

Primære tumorer i lever og galdeveje, hvor medicinsk eller kirurgisk behandling overvejes (20-40).

Arvelige og medfødte leversygdomme (10-15).

Leverlidelse af uklar genese og

Sjældne leversygdomme (50-100).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

6.c. Hæmatologi

Beskrivelse

Hæmatologi omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af godartede og ondartede sygdomme i blodet og i de bloddannende organer.

Allerede ved sygdomsdebut kan patienter med både benigne og maligne sygdomme være i en livstruende tilstand, først og fremmest på grund af nedsat eller helt ophævet funktion af blodets celler. Ved de maligne sygdomme tilbydes ofte intensiv kemoterapi, der kan bringe patienten over i en fredelig fase af sygdommen i en kortere eller længere periode eller eventuelt kan være helbredende. I lange perioder (år) skal disse patienter kontrolleres med henblik på justering af behandlingen og eventuel udvikling af tilbagefald. De benigne blodsygdomme har ofte et langvarigt forløb.

Specialet er organiseret med 5 fuldt udbyggede hæmatologiske afdelinger, der varetager hovedparten af de hæmatologiske patienter i samarbejde med hæmatologiske funktioner i amterne/de henvisende medicinske afdelinger, se særlige bemærkninger.

Lands- og landelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Graft versus host sygdom: Rigshospitalet.

Allogen og syngen knoglemarvstransplatation: Rigshospitalet (35-40 børn og voksne). Der henvises til Sundhedsstyrelsens redegørelse 1990 vedr. Knoglemarvstransplantation i Danmark.

Autolog knoglemarvstransplantation: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital (80-120 voksne). Børn i samarbejde med pædiatri. Der henvises til Sundhedsstyrelsens redegørelse 1990 vedr. Knoglemarvstransplantation i Danmark.

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Maligne hæmatologiske sygdomme, herunder bl.a.:

Akut lumfoblastær leukæmi (50),

Akut myeloblastær leukæmi (200)

---------------------------------------------------------------------

Kronisk myeloid leukæmi (75)

Kronisk lymfatisk leukæmi (200)

Myelomatose og Mb. Waldenstrøm (200)

Mb. Hodgkin (100)

Non-Hodgken malignt lymfom (600)

Myelodysplastisk syndrom (100),

Polycythæmia vera (100),

Myelofibrose (50),

Essentiel trombocytose (25),

Amyloidose (50).

Visse benigne hæmatologiske sygdomme (ialt 500), herunder ved kompliceret diagnostik og behandling, f.eks.:

Apalstisk anæmi,

Hæmoglobinopathier,

Hæmolytisk anæmi,

Trombocytopeni,

Neutropeni.

Koagulationsforstyrrelser, se i øvrigt klinisk immunologi.

Cytogenestiske og molekylærbiologiske metoder.

Immunhistokemiske undersøgelser og flowcytometri.

Højdosis kemoterapi.

Eksperimentel komoterapi.

Splenektomi på hæmatologiske patienter.

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlige vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

På grund af de enkelte hæmatologiske sygddommes relative sjældenhed og den komplicerede diagnostik og behandling, bør hæmatologiske patienter udelukkende varetages på eller i samarbejde med de 5 hæmatologiske afdelinger. Disse afdelinger har den nødvendige direkte adgang til højt specialiserede tværgående funktioner så som onkologisk afdeling, hæmatopatolog, adgang til særlig klinisk immunologisk ekspertise m.v.

Opfølgning og kontrol af visse hæmatologiske patienter kan i fredelige sygdomsfaser foregå i et samarbejde mellem den henvisende medicinske afdeling/hæmatolog og de hæmatologiske centre under forudsætning af, at der er etabeleret et gensidigt forpligende samarbejde f.eks. i form af diagnoserelaterede retningslinier for visitation, behandling og kontrol i sygdommens forskellige faser.

Sådanne aftaler vil tage højde for, at patienter i relevante stadier af sygdommen visiteres til udrefning og behandling på centrene.

Nye, mere specifikke og følsomme metoder til klassifikation af hæmatologiske sygdomme samt til opsporing af tilbageværende sygdom, minimal residual disease, forventes indført.

Autolog knoglemarvstransplantion overvejes iværksat på Odense sygehus.

Behandlingsmæssigt forudses en tiltagende anvendelse af »biological modifiers« herunder hæmatopoietiske vækstfaktorer, bl.a. baseret på anvendelse af ovennævnte teknikker. Desuden forudses en yderligere dosisescalering i de intensive cytostatiske behandlingsprogrammer, evt. i kombination med autolog og allogen knoglemarvstransplantation.

Sundhedsstyrelsen finder, at der bør tilstræbes en organisatorisk styrkelse vedr. behandlingen af koagulationsforstyrrelser samt af hæmofili, for hæmofili ligeledes med tilknytning til pædiatri.

Sundhedsstyrelsen finder, at der ikke er behov for etablering af flere hæmatologiske specialafdelinger.

Hæmofili

Diagnostik, behandling og kontrol af bløderpatienter, børn og voksne varetages af hæmofilicentrene: Rigshospitalet, pædiatrisk afdeling og Århus Universitetshospital, koagulationslaboratoriet, Skejby og børneafdelingen Århus Kommunehospital.

Hæmofilicentrene samarbejder med relevante specialer.

6.d. Infektionsmedicin

Beskrivelse

Infektionsmedicin omfatter undersøgelse og behandling af hjemlige og importerede infektionssygdomme. Særlige arbejdsområder er udredning og behandling af svære eller vanskeligt diagnosticerbare infektionssygdomme, samt infektioner ved immundefekt tilstande.

Specialet omfatter endvidere undersøgelse og behandling af fremskredne HIV-infektioner og komplikationerne hertil.

Der er 4 infektionsmedicinske afdelinger ved lands- og landsdelssygehusene. På amtsniveau findes infektionsmedicinske funktioner enkelte steder.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Hvidover Hospital, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus.

Infektioner i centralnervesystemet, sværere eller særlige tilfælde af meningitis, encephalitis og abscesser i hjerne og spinalkanal (200).

Bakterielle infektioner i led og knogler, sværere tilfælde af osteomyelitis, spondylitis og purulent artritis (100).

HIV-inficerede børn, i samarbejde med pædiatri (2-10).

HIV-infektion, antiviralbehandling og

AIDS og komplikationerne hertil (400).

Generaliserende infektioner som svære septikæmier med multiorganpåvirkning (130).

Tropesygdomme, svære eller særlige tilfælde herunder:

Parasitære,

Bakterielle og

Virale infektioner, f.eks. malaria, amøbedysenteri, tyfus, paratyfus, bacillær dysenteri og gul feber (200-300).

---------------------------------------------------------------------

Særligt smitsomme eller alvorlige sygdomme, der ikke normalt forekommer i Danmark, f.eks. mistanke og poliomyelitis, rabies og brucellose (30).

Viral hæmoragisk feber, ved mistanke herom, herunder

Lassa-feber, Marburg- og Ebolasygdom samt Crimean-Congo i.h.t. Sundhedsstyrelsens retningslinier ved optræden af viral hæmoragisk feber, oktober 1991 (2).

Infektioner med multiresistente stafylokokker og

Pseudomonader, samt andre infektionssygdomme, hvor særlig isolation og/eller observation er påkrævet (20-30).

Isolationsbeskyttelse af særligt modtagelige patienter med immundefekter. Det drejer sig f.eks. om patienter med agranulocytose og patienter med andre medfødte eller erhvervede immundefekter (30-50).

Tuberkulose og andre mykobakterioser hos HIV-inficerede patienter (10),

Ekstrapulmontal tuberkolose og

Generaliserede atypiske mykobakterioser (190)

Komplicerede multifaktorielle infektioner, herunder f.eks. hepatitis B og C, stafylokokinfektioner og højresidig endocarditis (300).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

En del af de ovennævnte sygdomme vil også kunne behandles ved eksisterende lokale infektionsmedicinske funktioner.

Infektionsmedicin forudsætter et snævert samarbejde med klinisk mikrobiologi og klinisk immunologi.

Infektioner hos patienter med immundefekttilstande, herunder cytostatikabehandlede og organtransplanterede varetages i samarbejde med andre specialer på lands- og landsdelsniveau.

Tuberkolose varetages både af infektionsmedicin og lungemedicin.

Antiviral behandling ved hepatitis varetages både af hepatologi og infektionsmedicin.

6.e. Kardiologi

Beskrivelse

Kardiologi omfatter undersøgelse, behandling, kontrol og forebyggelse af hjerte- og kredsløbssygdomme, herunder medfødte hjertesygdomme og de meget hyppigt forekommende erhvervede hjerte-/karsygdomme.

De fem landsdelsafdelinger er fuldt udbyggede kardiologiske afdelinger med adgang til kardiologisk laboratorium og thoraxkirurgi. Der er kardiologiske funktioner i alle amter, der primært varetager intensiv overvågning og behandling af patienter med blodprop i hjertet.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Medfødte hjertemisdannelser, invasiv udredning: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (300) se iøvrigt pædiatri.

Doppler/ekkokardiografisk udredning ved mistanke om sværere medfødte hjertemisdannelser Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (800) se iøvrigt pædiatri.

Interventionel kateterbehandling: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (25).

Svære hjerterytmeforstyrrelser, ved behov for invasiv elektrofysiologisk udredning: Rigshospitalet, Københavns Amtssygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (300).

Supraventrikulær takykardi, f.eks. WPW, ved behov for elektrofysiologisk udredning og evt. perkutan kateterbaseret overbrænding af ledningsbundt: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (150-200).

Implantation af mere komplicerede pacemakersystemer, herunder:

Pacemakerbehandling af børn og

ICD-pacemakere (implanterbar kardioverter-defibrillator): Rigshospitalet, Københavns Amtssygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (200-300).

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Hjertetransplanterede patienter, behandling og senkontrol iflg. protokol godkendt af Sundhedsstyrelsens transplantationsudvalg (25-30).

Endokarditis og

Ekssudativ perikarditis, hvor operativ behandling kan blive aktuel (75).

Kardiomyopati og

Myokarditis, der bør udredes invasivt (300).

Constrictio cordis, der bør udredes invasivt (10-20).

Iskæmisk hjertesygdom, ved behov for koronararteriografisk undersøgelse (6000-8000).

Erhvervede hjerteklapfejl, ved behov for invasiv udredning (300-400).

Iskæmisk hjertesygdom, ved behov for perkutan transluminal koronarangioplastik (PTCA) (1000-1300).

Ballon angio/valvuloplastik (30).

Perikardiepunktur, elektiv diagnostistisk, visse (150).

Myokardiebiopsi (1000), vedr. patoanatomisk vurdering, se patologisk anatomi.

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

På Odense Sygehus foretages præoperativ udredning af enkelte børn med atrie/ventrikelseptemdefekt og coarctario efter særlig aftale med Århus Universitetshospital. Sundhedssstyrelsen finder, at funktionen bør afvikles.

Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedr. den fremtidige tilrettelæggelse af den hjertekirurgiske aktivitet i Danmark har i en redegørelse fra april 1992 anbefalet, at der ved landsdelssygehusene, inden for en kortere årrække, sker en væsentlig udbygning af koronararteriografi, ballondilatation (PTCA) og coronar by-pass operation ved forkalkning i hjertets kransårer.

Københavns Kommune overvejer at etablere en invasiv kardiologisk og hjertekirurgisk funktion på Bispebjerg Hospital i 1994.

Der foregår et udviklingsarbejde vedr. PET-scanning af det kardiovasculære system i samarbejde med klinisk fysiologi og nuclearmedicin på Rigshospitalet. Århus Universitetshospital påtænker ligeledes at etablere funktionen.

6.f. Medicinsk allergologi

Beskrivelse

Medicinsk allergologi omfatter forebyggelse, udredning og behandling af allergiske sygdomme. Asthma bronchiale, allergisk rhinitis og conjunctivitis, allergiske lægemiddelreaktioner udover hud, fødevareallergi, insektgiftallergi og erhvervsbetingede allergiske lidelser bortset fra eczem, er de hyppige allergologiske lidelser.

Symptomatisk farmakologisk behandling kan i mange tilfælde mindske symptomerne. Specifik allergologisk diagnostik er grundlaget for forebyggelse, behandling ved desensibilisering, og for miljøsaneringer på arbejdspladsen eller i hjemmet.

Der er fuldt udbyggede allergologiske funktioner på henholdsvis Rigshospitalet, Københavns Amtssygehus i Gentofte og Århus Universitetshospital. På amtsniveau findes allergologiske ambulante funktioner, med mulighed for indlæggelse på sengeafdeling, oftest i forbindelse med lunge-medicinske afdeling.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus Gentofte og Århus Universitetshospital:

Komplicerede allergiske tilstande eller mistanke om allergisk genese til alvorlige sygdomme

Provokationsundersøgelser.

Undersøgelse for anafylaktiske reaktioner.

Visse erhvervsbetingede allergiske sygdomme, særlige provokationsundersøgelser.

Immunkemiske, histologiske og cytologiske undersøgelser af materiale fra llergiske shockorganer.

Rush-hyposensibilisering.

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

Medicinsk allergologi har samarbejdsrelationer med lungemedicin, arbejdsmedicin, dermatologi, pædiatri og gastroenterologi.

6.g. Medicinsk endokronologi

Beskrivelse

Medicinsk endokrinologi omfatter udredning, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i endokrine kirtler, herunder blodtryksforhøjelse som følge af hormonproducerende tumorer, samt sygdomme som sekundært påvirker de homonelle systemer. En række forstyrrelser i den interne metabolisme som f.eks. forstyrrelser i fedtstofskiftet og medfødte enzymdefekter er ligeledes omfattet.

Grenspecialiserede endokrinologiske afdelinger/funktioner findes ved alle lands- og landsdelssygehuse og i enkelte amter. De meget store patientgrupper med ukomplicerede benigne thyreoidealidelser, sukkersyge og afkalkning af knoglerne hos ældre kvinder varetages primært på amtsniveau.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Adipositas, livstruende: Hvidovre hospital, Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus (50-100).

Hyperkalkæmi, kompliceret udredning og

Primær hyperparathyreoidisme, præoperativ vurdering: Hvidovre hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus. (500).

Endokrin gastrointestinal tumor, se gastroenterologi.

Gravide med insulin-behandlet diabetes mellitus, se gynækologi og obstetrik.

Flg. funktioner varetages på Københavns Amts Sygehus i Herlev, Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Hypofyse/hypothalamussygdomme (100)

Neuroendokrine tumurer, herunder carcinoider (50).

Malign exophtalmus, ved thyreoideasygdomme (50-100).

Cancer thyreoideae (100).

Spontan hypoglykæmi, udredning (50).

---------------------------------------------------------------------

Diabetes mellitus, særlig svært regulerbar/insulin resistent (100)

Nyreinsufficiens/andre svære senkomplikationer ved diabetes mellitus (75).

Pancreastumorer (10-20).

Mandlig hypogonadisme (100-150).

Endokrine tumorer, herunder:

Tumorer i binyrer (25), fæokromocytomer i Østdanmark kun Københavns Amts Sygehus i Herlev.

Metaboliske knoglelidelser, herunder visse tilfælde af:

Osteomalaci (100).

Osteoporose, udredning af særlige tilfælde, herunder:

Juvenil osteroporose og

Osteoporose hos mænd (200).

Recidiverende nyresten, metabolisk udredning (20).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

På Rigshospitalet varetages medicinsk endokrinologi på landsdelsniveau på flere afdelinger. En samling af disse funktioner, evt. i forbindelse med den kirurgiske endokrinologi er under opbygning. Sundhedsstyrelsen støtter denne udvikling. Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion beskæftiger sig særligt med mandlig reproduktion (medicinsk andrologi).

Steno Diabetes center er landets største Diabetes Center, som varetager et betydeligt antal patienter. Man har her en særlig expertise på lands- og landsdelsniveau m.h.t. labil diabetes og diabetes hos børn og unge.

Udredning og behandling af patienter med svær hyperlipidæmi eller svære komplikationer til hyperlipidæmi varetages af både endokrinologer og kardiologer.

Enkelte amter med store endokrinologiske enheder og expertise vil kunne varetage dele af udredning og opfølgende behandling.

Lands- og landsdelsafdelinger inden for endokrinologi forudsætter udbygget adgang til bl.a. hormon- og metabolitundersøgelser, ultralyddiagnostik, klinisk fysiologiske undersøgelser som isotopscanninger og nuclearmedicenske funktionsanalyser, osteodensitometri samt MR- og CT-scanninger.

6.h & 7.b Medicinsk og kirurgisk gastroenterologi

Beskrivelse

Medicinsk og kirurgisk gastroenterologi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af sygdomme i spiserører, maven, tarmkanalen, fordøjelseskanalens store kirtler, lever og bugspytkirtlen og disses udførselsgange. Hertil kommer sygdomme i bugvæg og bughinde.

I mange patientforløb er undersøgelse/behandling på både medicinsk- og kirurgisk gastroenterologisk afdeling nødvendig. De to grenspecialer fungerer således i tæt samarbejde og beskrives derfor samlet.

Der er medicinske og kirurgiske gastroenterologiske afdelinger i alle amter. De gastroenterologiske patienter varetages hovedsageligt på amtsnivau.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Enmdokron gastrointestinal tumor, eksklusiv insulinom og carcinoi: Rigshospitalet (5-10).

Levertransplantation: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (25-30)*.

Pancreastransplantation: Rigshospitalet og Københavns Amts Sygehus i Herlev (0-1)**.

Svær korttarmssyndrom: Rigshospitalet (5-8).

Anatomisk leverresection: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev og Århus Universitetshospital (40-50).

Para- og tetraplegi ved svære gastrointestinale problemer: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (2-5).

Adipositas m.h.p. kirurgi: Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital og Aalborg sygehus (50).

Biliær dyskinesi: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (50).

Pancreatitis, svær kronisk: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus (50-75, heraf 20-30 til operation).

Iatrogene galdevejslidelser, intraphepatiske, m.h.p. rekonstruktiv kirurgisk behandling: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev og Århus Universitetshospital (10-20).

Galdevejscancer, højt lokaliseret m.h.p. resektion og rekonstruktion: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev og Århus Universitetshospital (30-50).

Oesofagus- og cardiacancer, teamfunktion med thoraxkirurgi: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Københavns Amtssygehus i Glostrup, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (120-150, heraf 70-100 til endoskopisk palliation, 50-80 til operation).

Svær stråleenteritis med diarre: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (15-20).

Oesofagusfysiologiske undersøgelser ved bl.a. svær refluxsygdom, stenose, achalasi og andre motilitetsforstyrrelser: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (15-200 undersøgelser, operation 40-50).

Colitis ulcerose, når reservoirkirurgi overvejes: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense og Aalborg Sygehuse. (120, heraf til reservoirkirurgi 80).

Familiær polypose i colon/rectum, hvor reservoirkirurgi overvejes: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense og Aalborg Sygehuse (5-10).

Anorectal motilitsforstyrrelse til evt. rekonstruktivt indgreb: Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus.

Endokrin binyrekirurgi, se kirurgi/endokrinkirurgi.

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Hvidovre hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus*** .

Langvarig parenteral ernæring varetages i samarbejde med amtslige afdelinger.

Ulcus pepticum, elektiv kirurgi (25-50).

Ventrikelcancer hvor total gastrectomi er sandsynlig (120-150).

Periampullær cancer i galdeveje, pancreas eller duodenum med henblik på resektion (40-60).

Svær diarre,

Malabsorption og

Steatorrhoea (50).

Mb. Crohn, svære og teknisk vanskelige tilfælde når elektive operationer overvejes (55).

Vanskelige ERCP-undersøgelser eller hertil knyttede behandlinger (500).

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* Sundhedsstyrelsen finder, at det såvel fagligt som ressourcemæssigt er uhensigtsmæssigt at etablere mere end eet levertransplantationscenter i Danmark.

I henhold til tidligere aftale foregår pancreastransplantation i et samarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns Amts Sygehus Herlev. I lyset af usikkerheden om behandlingens fremtidige rolle har Sundhedsstyrelsens transplantationsudvalg besluttet at opretholde status quo indtil videre.

* Disse funktioner kan tillige behandles på de amtsafdelinger, hvor den gastroenterologiske ekspertise er til stede.

Der kan forventes oprettet en selvstændig midicinsk gastroenterologisk afdeling på Århus Universitetshospital i 1995. Indtil da varetages medicinsk gastroenterologi af medicinske gastroenterologer ansat på hepatologisk afdeling i samarbejde med landsafdelingerne i Odense og Aalborg.

Ekstrakorporal knusning af galdesten udføres på Hvidovre Hospital og Århus Universitetshospital. Den endelige indikation er endnu ikke afklaret.

Den kirurgiske behandling af oesofagussygdomme udføres både på thoraxkirurgiske og gastroenterologiske afdelinger. Ved operation på gastroenterologiske afdeling forudsættes samarbejde med thoraxkirurgisk ekspertise.

Tyndtarmsplantation må forventes at blive en landsfunktion ved Rigshospitalet inden for nærmere fremtid.

6.i. Medicinske lungesygdomme

Beskrivelse

Medicinske lungesygdomme omfatter udredning, behandling og kontrol af sygdomme i de nedre luftveje, lunger og lungehinder.

Den talmæssigt største sygdomsgruppe udgøres af de kroniske luftvejslidelser som bronkitis, astma og emfysem, der er karakteriseret ved permanent eller anfaldsvis åndenød.

Et andet vigtigt arbejdsområde er udredning af patienter med røntgenologiske forandringer i lungerne, som ikke umiddelbart kan tilskrives lungebetændelse. Nogle patienter viser sig at have lungekræft, andre har tuberkolose, immunologiske sygdomme, infektioner, eller erhvervsbetingede sygdomme som f.eks. asbestose.

Der er lungemedicinske afdelinger/sengeafsnit på Bispebjerg Hospital, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital, Odense sygehus og Aalborg Sygehus. På amtsniveau varetages de lungemedicinske opgaver af lungeklinikker og lungemedicinske ambulatorier. Rigshospitalet har en lungemedicinsk funktion tilknyttet kardiologisk afdeling.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Tuberkolose ved infektion med multiresistente stammer: Bispebjerg Hospital (1-2).

Atypiske mycobakterier, ikke AIDS-relaterede infektioner: Bispebjerg Hospital og Århus Universitetshospital (5-10).

Lunge og hjerte/lungetransplantation, for- og efterundersøgelse: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Gentofte og Århus Universitetshospital iflg. protokol godkendt af Sundhedsstyrelsens Transplantationsudvalg (30).

AIDS-relaterede lungeinfektioner, samt

Lungeinfektioner hos immuninkompetente patienter, se infektionsmedicin.

Kronisk respirationsinsufficiens, som følge af neuromuskulære lidelser, thoraxderormiteter m.v. se anæstesiologi.

---------------------------------------------------------------------

Flg. funktioner varetages på Bispebjerg Hospital, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Lungefibrose og andre

Sjældne interstitielle lungesygdomme f.eks. extrinsic alveolitis, lymfangioleiomyomatose, udredning og behandling (maksimalt 200).

Dyspnoe, uforklaret, udvidet respirationsfysiologisk udredning og vurdering (10-20).

Pleurodesebehandling af Maligne pleuraekssudater og

Recidiverende pneumothorax. Udføres ligeledes af thoraxkirurgi og onkologi (100).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

Eksperimentel behandling af pleuramesotheliom varetages i samarbejde med onkologi. Udredningen af denne patientgruppe foregår i samarbejde med arbejdsmedicin p.g.a. erstatningsansvaret.

Tuberkolose er i Danmark en sjælden sygdom (300 tilfælde årligt). Det er vigtigt af hensyn til adækvat behandling inclusive smitteopsporing og forebyggelse af resistentudvikling, at behandlingen foretages/forestås af eller i samarbejde med lungemedicinske afdelinger. Tuberkolose med væsentlige ekstrapulmonale manifestationer varetages også af infektionsmedicin.

Substitutionsbehandling med alfa-1 antitrypsin koordineres fra Bispebjerg Hospital og foregår adskillige steder.

Behandling af svært traktabel astma med dytostatika vil kunne blive aktuel for henved 100 patienter årligt og vil eventuelt i nærmeste fremtid blive en landsdelsfunktion.

6.j. Nefrologi

Beskrivelse

Nefrologi omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af medicinske nyresygdomme, inklusive renal- og renovaskulær hypertension samt svære elektrolytforstyrrelser. Behandlingen af patienter med nyresvigt/svære inflammatoriske nyresygdomme omfatter højteknologiske metoder bl.a. dialyse, plasmaferese, immunoadsorption og nyretransplantation.

Specialet er organiseret med 4 nefrologiske landsdelsafdelinger på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus. Herudover findes 10 amtslige nefrologiske afdelinger/funktioner, der arbejder tæt sammen med landsdelsafdelingerne.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Børn med behov for dialyse og nyretransplantation, behandling og senkontrol i samarbejde med pædiatri: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (10-20)*.

Nyretransplanterede patienter, behandling og kontrol: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (125-250)**.

Nyre-pancreas transplanterede, behandling og kontrol: Rigshospitalet og Københavns Amts Sygehus i Herlev (0-1).

Multiorgantransplantation (nyre og andet organ) behandling og kontrol: Rigshospitalet (0-2).

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus***.

Kronisk Nyresvigt, præoperativ udredning m.h.p. transplantation (250).

Kronisk uræmi, behandling af særlige komplikationer (300).

Alvorlige nyresygdomme, udredning evt. vanskelig immunosuppressiv behandling og nyrebiopsi (500-700). Det drejer sig om f.eks. primær og sekundær glomerulonefritis, anti- GMB nefrit, micro-angiopatiske nyresygdomme, tilstande med renovaskulær hypertension samt:

Inflammatoriske bindevævssygdomme med svær nyremanifestation, se endvidere reumatologi.

Akut nyreinsufficiens, kompliceret, intensiv dialysebehandling, evt. nyrebiopsi (250-300).

Plasmaferese behandling (100).

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

*Behandling af børn med terminal uræmi varetages principielt af de nævnte 3 landsdelscentre. Af praktiske, herunder geografiske årsager kan dialysebehandling i varierende omfang foregå på de amtslige nefrologiske afdelinger i nært samarbejde med landsdelscentrene.

Senkontrol af de ialt ca. 900 nyretransplanterede patienter kræver umiddelbar adgang til speciel ekspertise inden for nefrologi (transplantationserfaring), kirurgi, klinisk fysiologi, ultralyd og nyrepatologi. Patienter med ukomplicerede forløb kan ca. 6 mdr. efter transplantation eventuelt kontrolleres på de amtslige nefrologiske funktioner i nært samarbejde med den regionale transplantationsafdeling.

*Disse funktioner kan eventuelt også varetages på amtssygehusniveau, hvor der er nefrologisk ekspertise, i nært samarbejde med landsdelscentrene.

Antallet af nye patienter med terminalt nyresvigt ligger konstant på mellem 250 og 300 patienter årligt i Danmark. Antallet af transplantationer har inden for de senere år ligget på ca. det halve af dette tal, hvilket har medført en stigende dialyseaktivitet. Ved udgangen af 1991 var der knapt 1100 patienter i dialysebehandling, heraf godt 700 i hæmodialyse og knapt 400 i peritonealdialyse. På denne baggrund findes 10 amtslige nefrologiske afdelinger med dialysefunktion udover de 4 landsdelscentre rimeligt og tilstrækkeligt. Det er en forudsætning med et tæt samarbejde mellem de amtslige nefrologiske afdelinger og landsdelscentrene. Det forudsættes at landsdelscentrene har tilstrækkeligt patientunderlag og ressourcer til videreudvikling af den nefrologiske grund- og kliniske forskning.

6.k. Reumatologi

Beskrivelse

Reumatologi omfatter udredning, behandling, optræning og kontrol af bevægeapparatets medicinske sygdomme.

Specialet omfatter store patientgrupper med inflammatoriske reumatiske sygdomme af ukendt ætiologi samt udløst af autoimmunsygdomme, infektiøse tilstande, krystaller, allergiske tilstande eller arvelige faktorer, degenerative og belastningsbetingede sygdomme i bevægeapparatets knogler, led, ledkapsler, muskler, sener, seneskeder og slimsække, rygsygdomme, såvel inflammatoriske som degenerative og belastningsbetingede, analyse og behandling af smertesyndromer i bevægeapparater og diagnostik, analyse og behandling af funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet.

Der er reumatologiske afdelinger og praktiserende speciallæger i alle amter. Kun en mindre del af patienterne varetages på lands- og landsdelsafdelinger.

Lands- og Landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Para- og tetraplegi, rehabilitering: Rigshospitalet/Fysiurgisk Hospital i Hornbæk og Viborg Sygehus/paraplegikerfunktionen (90-130).

Hæmofili, blødning i muskler og led i samarbejde med hæmofilicentrene: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital.

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Århus Universitetshospital:

Inflammatoriske ledsygdomme som bl.a. reumatoid arthritis, spondylitis ankylopoietika og psoriasis arthritis ved særligt kompliceret behandling og/eller sjældne komplikationer (100-150) herunder:

---------------------------------------------------------------------

Reumatoid arthritis ved svære komplikationer i form af

Feltys Syndrom eller

Nekrotiserende vaskulitis (50)

Autoimmune sygdomme/bindevævssygdomme ved særlig kompliceret diagnostik, behandling og/eller sjældne komplikationer (100), herunder specielt

Systemisk lupus erythematosus ved akktive stadier af sygdommen og/eller ved alvorlige komplikationer i form af CNS-sygdom, trombose, vaskulitis m.v.

Diagnostisk og behandlingsmæssig vurdering ved:

Periateritis nodosa (50),

Wegeners granulomatose (10), og

Polymyositis/- dermatomyositis (25).

Andre sjældne bindevævssygdomme (ialt 25-50) som:

Allergiske granulomatoser,

Mixed connective tissue disease,

Behcets sygdom,

Takayasus sygdom

Essentiel kryoglobulinæmi,

Arthritis ved immundefekt og komplementmangel.

Sværere systemisk sclerodermi i samarbejde med dermatologi (25),

Nyremanifestationer ved inflammatoriske bindevævssygdomme, udredning, behandling og kontrol i samarbejde med nefrologi,

Skulderlidelser, invaliderende, udredning i samarbejde med ortopæd kirurgi: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus (50-75).

Kroniske ryglidelser, udredning af visse, (ialt 200), herunder:

Særligt komplicerede patienter og

Degenerativt betinget segmentsmertesyndrom før evt. spodylodese operation, i samarbejde med neurokirurgi/ortopædkirurgi: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus.

Børnereumatologi: se pædiatri med hvilken der er samarbejde. Omkring 15 års alderen overgår centerfunktionen til reumatologi.

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

Opfølgning og kontrol af landsdelspatienter med inflammatoriske bindevævs- og ledsygdomme kan i fredelige sygdomsfaser foregå på de henvisende amtsafdelinger. Dette forudsætter et samarbejde med landsdelsafdelingerne i form af f.eks. protokoller og samarbejdsaftaler.

De inflammatoriske bindevævs- og ledsygdomme er multiorgansygdomme, der kræver samarbejde mellem flere lands- og landsdelsspecialer, f.eks. samarbejde med kardiologi ved myokarditis og endokarditis, oftalmologi ved inflammatorisk øjeninfektion, nefrologi ved nyreaffektion og neurologi/neurofysiologi ved affektion af nervesystemet.

Inflammatoriske og degenerative sygdomme med svære komplikationer kræver ofte samarbejde med MR-center. Inflammatoriske ledsygdomme med affektion af cervikalcolumna, specielt reumatoid arthritis, er et udviklingsområde, som ofte giver indikation for MR-scanning og samtidig neurokirurgisk vurdering.

Behandling med alloplastik i bl.a. knæled, hofteled, albueled og skulderled samt andre reuma-kirurgiske indgreb er et område med tiltagende samarbejde og udvikling mellem de reumatologiske, ortopæd-kirurgiske og billeddiagnostiske afdelinger ved universitetshospitalerne.

Odense Sygehus er ved at opbygge en landsdelsfunktion i reumatologi. Sundhedsstyrelsen støtter dette ud fra en vurdering af patientgrundlaget.

7. Kirurgi/endokrinkirurgi

Beskrivelse

Endokrinkirurgi er ikke et selvstændigt speciale, men et arbejdsområde inden for det kirurgiske grundspeciale.

Endokrinkirurgien omfatter undersøgelse, behandling og opfølgning af sygdomme eller svulstdannelser i de indre kirtler: skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlerne, binyrer og endokrine bugorganer, hvor operative indgreb kan blive aktuelle.

Organiseringen af arbejdsområdet varierer, idet funktionen varetages af bl.a. amtslige parenkymkirurgiske afdelinger, grenspecialiserede gastroenterologiske, urologiske og thraxkirurgiske afdelinger som en teamfunktion.

Landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Endokrin gastrointestinalkirurgi og

Endokrin pancreaskirurgi: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (20).

Kompliceret benign thyreoideakirurgi (ialt 150-200)* herunder:

Recidivstruma,

Intrathorakal struma,

Særlig stor struma,

Struma med stemmebåndslammelse,

Kronisk thyreoiditis.

Struma i forbindelse med særlige endokrine lidelser f.eks. endokrine syndromer, akromegali: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus.

Thyreoideakirurgi hos børn: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Syghus.

Fæokromocytom: Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus.

Cancer Thyreoideae og mistanke om:

Malign thyreoideatumor (100)*. Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Gentofte (otologisk afdeling), Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus.

Følgende funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Hyperparathyreoidismus (100).

Endokrin binyrekirurgi (30)

Neuroendokrin kirurgi: Se neurokirurgi.

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* En række specialer/funktioner har indgået aftaler om opgavefordeling i forbindelse med thyreoidealidelser i.h.t. redegørelse fra Dansk Kirurgisk Selskab vedr. Thyreoideakirurgiens strukturering og visitationsforhold i Danmark. Hovedpunkterne i aftalerne er:

1. Thyreoideacancer opereres både på de otologiske landsafdelinger og af endokrinkirurger.

2. Den forventede komplicerede benigne thyreoideakirurgi henvises til specialiserede thyreoideakirurgiske afdelinger, se ovenfor.

Der foregår en udvikling i retning af reduktion af kirurgiske indgreb inden for endokrinkirurgi til fordel for ikke-invasive metoder og nye medicinske behandlingsformer. Der tegner sig således en reduktion i thyreoideakirurgiske indgreb. Denne udvikling kan især ses på centre med et snævert samarbejde mellem medicinske endokronologer, kirurger med thyreoideakirurgisk ekspertise

7.a. Karkirurgi

Beskrivelse

Karkirurgi omfatter undersøgelse, kirurgisk behandling og kontrol af sygdomme i blod- og lymfekar uden for hjernen, hjertet og den hjertenære del af legemspulsåren. Det drejer sig overvejende om behandling af forsnævringer, tillukninger og udposninger forårsaget af åreforkalkning. Hertil kommer en række sjældnere lidelser i karrene. Dyb venetrombose er omfattet af specialet, hvorimod behandling af åreknuder på venerne i benene ikke er omfattet.

Der er karkirurgiske afdelinger på landsdelssygehusene. På amtsniveau findes enkelte afdelinger, der modtager både egne og naboamtsborgere.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Arcus Aortae Syndrom, elektiv operation: Rigshospitalet (1-2).

Viscerale kar, elektiv operation: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (20).

Thoraco-abdominale aortaaneurismer i samarbejde med thoraxkirurgi: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (20).

Lidelser i de supraaortiske arterier (arteria anonyma og subclavia): Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (50).

Carotisstenose: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (100).

Nyrearteriestenose: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (50).

Vanskelige abdominale Aortaaneurismer: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (100).

Komplikationer efter indsættelse af karproteser: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (20).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

Der er dokumentation for en positiv behandlingseffekt ved operation af visse forsnævringer på carotis. Funktionen bør fastholdes på afdelinger, der er i stand til at overvåge gennemblødningen i hjernen under indgrebet.

Et tiltagende antal patienter behandles med skånsomme endovasculære procedurer (ballonudvidelse, stents etc.). Foretages sådanne endovaskulære procedurer uden for karkirurgiske afdelinger forudsættes, af hensyn til risiko for komplikationer, adgang til umiddelbar karkirurgisk ekspertise. Indgreb på koronarkar (PTCA), se kardiologi.

Alle karkirurgiske afdelinger deltager i et fælles kvalitetssikringsprogram.

7.c. Plastikkirurgi

Beskrivelse

Plastikkirurgi omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede deformiteter og defekter - opstået som følge af maligne eller benigne tumorer, infektion, nekrose, atrofi, hypertrofi, traume eller tidligere given behandling samt i aldringsfænomenet m.m. - ved hvilke korrektive eller rekonstruktive indgreb kan blive et væsentligt led i behandlingen.

Specialet varetages i sygehusvæsenet på 6 plastikkirurgiske landsdelsafdelinger. En væsentlig del af de kosmiske operationer foregår i speciallægepraksis.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Primær læbegummeganespalte Rigshospitalet (150)

Inter- og Transseksualisme, operation efter visitation fra Rigshospitalets sexologiske klinik: Rigshospitalet (10).

Mikrokirurgi, særlig replantation ved akut behandling af større traumatiske knogle- og bløddelsdefekter: Replantationscentret, Odense Sygehus i samarbejde med ortopædisk kirurgi/håndkirurgi (50).

Mikrokirurgi, anden akut: Rigshospitalet og Odense Sygehus (50).

Svære brandskader: Hvidovre hospital og Odense Sygehus (250).

Malignt melanom, udredning, behandling og kontrol: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus Herlev, Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus. (700)

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev*, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus:

Medfødte ansigtsmisdannelser, hvor rekonstruktion er påkrævet (50)**.

Sekundær læbe-, gumme-, ganespalte hos voksne

Ansigtstraumer, hvor rekonstruktion er påkrævet (250).

Tumorkirurgi, hvor større rekonstruktion er påkrævet, herunder:

Større Hoved- og halstumorer (50). Se iøvrigt oto-rhino-laryngologi.

Tumorer på hud, mamma og ydre genitalier hvor rekonstruktion er påkrævet (600)

Thorax- og bugvæg, større indgreb (30).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* Pr. 1.4.1993 vil plastikkirurgisk afdeling blive overflyttet fra Københavns Amts Sygehus i Gentofte til Københavns Amts Sygehus i Herlev.

Vedr. kranio-faciale misdannelser. Der er højst behov for een landsfunktion, evt. bør behandlingen kun foretages ved udenlandsk center. Funktionen er en teamfunktion involverende pædiatri, plastikkirurgi, kæbekirurgi/specialtandlægefunktioner og neukirurgi. Placeringen af en eventuel landsfunktion er under overvejelse.

Der må forventes en incidensstigning i antallet af maligne melanomer. Diagnostik, behandling og kontrol varetages af plastikkirurgi i tæt samarbejde med onkologi og relevante kirurgiske specialer.

Elektiv mikrokirurgi er et ressourcekrævende behandlings-, forsknings- og udviklingsområde på plastikkirurgiske landsafdelinger. Teknikken er relevant inden for en lang række områder og specialer.

Der er tætte samarbejdsrelationer til onkologi, dermatologi, oftalmologi, oto-rhino-laryngologi, urologi og odentologi på lands- og landsdelsniveau.

Sundhedsstyrelsen finder, at der ikke er behov for yderligere etablering af plastikkirurgiske afdelinger eller funktioner.

Sundhedsstyrelsen vil foretage udredning om børnekirurgi, herunder urogenitale misdannelser.

7.d. Thoraxkirurgi

Beskrivelse

Thoraxkirurgi omfatter undersøgelse, kirurgisk behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme, incl. traumer: i brystvæggen, mellemgulvet og brysthulens organer: hjerte, der store kar, lunger, spiserør, mediastinum m.m.

Der er 5 thoraxkirurgiske afdelinger, der både varetager hjerte- og lungekirurgi m.m. Thoraxkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital varetager for tiden ikke hjertekirurgi.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Hjerte-lunge- og lungetransplantation: Rigshospitalet (15).

Hjertetransplantation: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (30)*.

Medfødte hjertefejl, kirurgisk behandling: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (250).

Arytmikirurgi, supraventrikulær: Århus Universitetshospital (5-10).

Flg. funktioner udføres på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Coronar by-pass kirurgi (2000-3000).

Hjerteklapper og øvrig anden hjertekirurgi (500)

Flg. funktioner udføres på Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Oesophagus- og cardiacancer med henblik på udvidet diagnostik og thoracotomi, i samarbejde med gastroenterologi (350-400, heraf opereres 120)**.

Godartede spiserørslidelser, f.eks. gastro/oesofageal refluks, strikturer, hiatushernier, divertikler m.m. med henblik på fysiologisk udredning og kirurgi i samarbejde med gastroenterologi (100)***.

Store indgreb på thoraxvæggen i samarbejde med plastikkirurgi (20).

Mediastinale tumorer (50)

Lungecancer, hvor operativ behandling overvejes (700).

Godartede lungelidelser, visse m.h.p. kirurgisk behandling: empyem, godartede tumorer og hovedparten af patienter med recidiverende pneumorthorax (600).

Thoracoscopiske operationer (100-200)****.

---------------------------------------------------------------------

Udover de ovenfor nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* Sundhedsstyrelsen finder, at det såvel fagligt som ressourcemæssigt er uhensigtsmæssigt at etablere mere end eet hjertetransplantationscenter i Danmark.

Der er behov for drøftelse med gastroenterologi vedr. samling af diagnostik og behandling af oesophagus- og cardiacancer.

* Forudsætningen for korrekt behandling af godartede symptomgivende oesophaguslidelser er et laboratorium med mulighed for undersøgelse af de fysiologiske forhold i spiserøret. Udvidet diagnostik og evt. kirurgisk behandling ved denne sygdomsgruppe bør derfor samles ved landsdelssygehusene. Funktionen udføres både af thoraxkirurger og gastroenterologer. Den fremtidige undersøgelse og behandling, specielt oesophaguslaboratoriernes rolle og placering bør afklares.

** Udvikling af thoracoscopisk diagnostik og behandling bør varetages af thoraxkirurger.

På Odense Sygehus foretages enkelte indgreb for medfødte hjertelidelser (børnehjertekirurgi) efter særlig aftale med Århus Universitetshospital. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse er der ikke patientgrundlag til 3 centre. Funktionen bør derfor afvikles.

Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige tilrettelæggelse af den hjertekirurgiske aktivitet i Danmark har i redegørelsen fra april 1992 anbefalet en udvidelse af coronar by-pass aktiviteten på de eksisterende centre. Københavns Kommune overvejer at udvide den thorax-kirurgiske funktion på Bispebjerg Hospital til i 1994 også at varetage voksenhjertekirurgi af hensyn til behovet for coronar by-pass kirurgi.

Sundhedsstyrelsen støtter de igangværende bestræbelser for at udarbejde et referenceprogram for behandling af lungecancer med deltagelse af flere specialer.

7.e. Urologi

Beskrivelse

Urologi omfatter udredning, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og mandlige kønsorganer, ved hvilke operative indgreb kan blive et væsentligt led i behandlingen.

Der er grenspecialiserede urologiske afdelinger ved alle landsdelssygehuse. Amtsurologiske funktioner varetager de meget store patientgrupper med ukomplicerede urologiske lidelser.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Urinrørsforsnævring af bagre del af urethra, efter traumatiske læsioner, hvor åben kirurgi kan komme på tale: Rigshospitalet (5-10).

Kryptochisme, særlige tilfælde, hvor begge testes er lokaliseret højt i bughulen, og hvor testes ikke kan lokaliseres, med henblik på laparoskopi og autotransplantation: Rigshospitalet (15).

Peniscancer, hos alle yngre og hvor rekonstruktion overvejes, i samarbejde med onkologi: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (15-20).

Neurogen blæredysfunktion (120) hos patienter med:

Para- og tetraplegi, efter rygmarvsskader,

Medfødt rygmarvsbrok, Rigshospitalet og Århus Universitetshospital i samarbejde med paratetraplegifunktion.

Patienter hvor anlæggelse af urinreservoir med kontinent stoma kan komme på tale (30), herunder:

Invasiv blærecancer

Recidivnkontinens, enkelte svære tilfælde, Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital.

Urinkontinens hos mænd, hvor implantation af kunstig lukkemuskel kan komme på tale: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (30-40).

Nyretransplantation ved kronisk nyreinsufficiens: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (150).

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Ålborg Sygehus:

Invasiv blærecancer, i samarbejde med onkologi (300)

Tumorer i øvre urinveje, hvor endoskopisk behandling kan komme på tale (30).

Nyretumorer med tumortrombeekstension til v. cava i samarbejde med thorax/karkirurgi (10)

Recidivinkontinens og andre komplicerede urogynækologiske lidelser i samarbejde med gynækologi (75)**.

Obstruktiv azoospermi kongenit eller erhvervet (postvasektomi) (100).

Erektiv dysfunktion, hvor kirurgi er sandsynlig (f.eks. implantation af protese) (50).

Endoskopisk stenfjernelse fra nyrebækken og øvre urinveje (200-250).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

*Disse funktioner kan også varetages på amtssygehusniveau, hvor der findes urologisk afsnit og ekspertise efter aftale med landsdelssygehus.

Udredning af urininkontinens hos kvinder foregår på urologiske og gynækologiske afdelinger i samarbejde. Urodynamisk undersøgelse er ofte nødvendig. Recidivinkontinens bør opereres af urologer.

Den urologiske ekspertise på amtssygehusniveau varetager de meget store patientgrupper med ukomplicerede urologiske lidelser og sikrer korrekt visitering til lands- og landsdelsafdelinger.

Udviklingen medfører, at urologiske lidelser vil kunne behandles med mere patientvenlige og differentierede behandlingstilbud. Dette kræver imidlertid specialviden og apparatur, der kun bør findes et begrænset antal steder. I hvilket omfang der er behov for at udbygge/fastholde antallet af urologiske specialafdelinger uden lands- og landsdelsfunktioner er usikkert.

Sundhedsstyrelsen vil foretage udredning om børnekirurgi, herunder urogenitale misdannelser.

8. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Beskrivelse

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin udfører funktionsundersøgelser som grundlag for diagnostik, behandling og prognosevurdering. Hertil anvendes bl.a. invasiv og ikke-invasiv måling af tryk og strømningshastighed, detektion af stråling fra indgivne radioaktive lægemidler og ultralyd-diagnostik. En del undersøgelser anvender kvalitativ og kvantitativ billedinformation. I specialet udføres terapi med åbne radioaktive kilder. Klinisk fysiologi og nuklearmedicin varetager modtagelse af patienter udsat for stråleulykker.

Specialet er etableret med afdelinger/funktioner i næsten samtlige amter. Afdelingerne behersker et standardrepertoire af undersøgelser og behandlinger. Enkelte afdelinger har udviklet særlige metoder, der lejlighedsvis tilbydes patienter fra andre amter.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Behandling af visse tumorer me henholdsvis radiojod og radiojoderet MIBG, i samarbejde med onkologiske afdelinger, herunder:

Cancer thyreoideae, cancer prostatae og adrenergt deriverende tumorer, visse: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus.

Binyrevenekateterisation: Rigshospitalet (RTG-afd), Bispebjerg Hospital, Københavns Amts Sygehus i Glostrup,.Århus Universitetshospital (RTG-afd), Odense Sygehus og Ålborg Sygehus (RTG-afd).

Splanchnicusgennemblødning med indikatorstoffer uden kateterisation: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Odense Sygehus.

Kredsløbsundersøgelse ved portal hypertension: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Odense Sygehus.

Helkropstælling m.h.p. kaliumbestemmelse og kontamineringsmåling: Rigshospitalet og Københavns Amts Sygehus i Glostrup.

Helkropspletysmografi: Rigshospitalet og Odense Sygehus. Udføres desuden på lungemedicinske afdelinger på Bispebjerg Hospital, Århus Universitetshospital og Ålborg Sygehus.

---------------------------------------------------------------------

Særlige bemærkninger

Udviklingsarbejde vedrørende PET-scanning inden for specielt det kardiovaskulære system, undersøgelse af hjerne, lever, nyrer, fedtvæv og muskulatur udføres på Rigshospitalet. Funktionen er under etablering på Århus Universitetshospital. PET-scanning anvender specielle, ofte cyklotronfremstillede radioaktive lægemidler med positron-emission. PET-scanning giver oplysninger om flow- og permabilitetsforhold og metabolisme.

Der udføres udvikling og forskning vedr. SPECT-scanning på Bispebjerg Hospital, klinisk fysiologisk afdeling og Rigshospitalet, neurologisk afdeling.

9. Klinisk immunologi

Beskrivelse

Klinisk immunologi er et laboratoriespeciale. I forbindelse med blodtransfusion varetager specialet tapning af bloddonorer, fremstilling af blodkomponenter, screening for smittemarkører og udfører blodtypeserologiske og immunologiske undersøgelser. I forbindelse med transplantation udfører specialet vævstypebestemmelse og andre immunologiske undersøgelser. Specialet omfatter desuden laboratoriediagnostisk udredning af immundefekt-, koagulations- og autoimmunsygdomme.

Specialet er etableret med afdelinger i næsten samtlige amter. Afdelingerne behersker det repertoire, der er nødvendigt til servicering af de kliniske afdelinger, herunder også de afdelinger, der har lands- eller landsdelsfunktion. Nedenfor er opregnet funktioner, som visse klinisk immunologiske afdelinger tilbyder kliniske afdelinger, placeret i andet amt.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Autoimmunitet, udredning: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus.

Bløderdiagnostik og -behandling: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital

Intrauterin Transfusion, udredning og fremstilling af blodkomponenter: Rigshospitalet

Koagulationsforstyrrelser, udredning: Rigshospitalet (klinisk biokemisk afdeling) og Århus Universitetshospital

Leukæmiklassifikation, udredning med flowcytometri: Rigshospitalet og Aalborg Sygehus

Speciel blodtypeserologi, udredning: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital

Stamceller til knoglemarvstransplantation, oprensning og nedfrysning: Rigshospitalet

Udvidet vævstypebestemmelse i forbindelse med transplantation: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital.

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Særlige, sjældent anvendte blodprodukter, fremstilling og opbevaring

Leukocytantistoffer, udredning

Trombocyttypning og trombocytantistoffer, undersøgelse og udredning

Vævstypebestemmelse

Immundefektudredning

Terapeutisk aferese

Erytroblastose, udredning og fremstilling af blodkomponenter

---------------------------------------------------------------------

Særlige bemærkninger

Klinisk immunologi deltager i teamfunktioner vedr. bl.a. følgende lands- og landsdelsfunktioner:

Transplantation, intensiv kemoterapi, terapeutisk plasmaferese, udredning af immundefekter, særlig leukæmidiagnostik og bløderdiagnostik.

Statens Seruminstitut udfører visse særlige analyser som lands- og landsdelsfunktion i forbindelse med autoimmune sygdomme.

10. Klinisk kemi

Beskrivelse

Klinisk kemi er et tværgående laboratoriemedicinsk speciale, der betjener både sygehusafdelinger og den primære sundhedstjeneste med undersøgelser af patienters blod, celler, cerebrospinalvæske, urin og andre ekskreter. Resultaterne sigter mod at belyse biokemiske funktionstilstande i forbindelse med sygdom. Undersøgelserne, der anvendes ved både udredning og behandlingskontrol, ledsages af lægelig rådgivning og fortolkning. Specialet anvender metoder udviklet fra biokemi, den analytiske kemi og molekylær biologi.

Specialet findes såvel på alle større amtslige sygehuse som på lands- og landsdelssygehuse.

Klinisk Kemi deltager i teamfunktion vedrørende lands- og landsdelsfunktioner inden for en lang række specialer i samarbejde med de kliniske afdelinger. Der foregår en udstrakt udveksling af særlige analyser mellem de enkelte afdelinger. Denne uformelle organisation tager hensyn til den tilstedeværende ekspertise og de målettekniske muligheder på de forskellige afdelinger og sikrer en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer.

Specialet har ingen selvstændige lands- og landsdelsfunktioner.

Særlige bemærkninger

Dansk Selskab for Klinisk kemi har oprettet en database (ROSAN) med registrering af særlig viden om og adgang til sjældne analyser i Norden.

En række molekylærbiologiske metoder forventes indført inden for de nærmeste år.

11. Klinisk mikrobiologi

Beskrivelse

Klinisk mikrobiologi er et tværgående laboratoriespeciale, der betjener hospitalsafdelinger og den primære sundhedstjeneste med undersøgelse af prøver fra patienter og deres omgivelser for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier, virus, svampe og parasitter. Specialet yder lægelig rådgivning vedr. fortolkning af undersøgelsesresultater, antibiotisk behandling og hygiejne inden for sundhedssektoren samt foretager registrering og overvågning af infektionssygdomme.

Statens Seruminstitut er efter sundhedsvæsenets centralstyrelseslov landets centrallaboratorium for human bakteriologi, virologi og serologi og udfører desuden visse mykologiske og parasitologiske undersøgelser med de tilhørende kontrol- og referencefunktioner. Der er klinisk mikrobiologiske afdelinger/funktioner i amterne og ved lands- og landsdelssygehusene.

De kliniske mikrobiologiske afdelinger har ingen selvstændige lands- og landsdelsfunktioner. Specialets landsfunktioner varetages af Statens Seruminstitut.

Særlige bemærkninger

Klinisk mikrobiologi deltager i samarbejde med andre specialer i teamfunktioner vedr. lands- og landsdelsfunktioner.

Dyrkning af visse virus og molekylærbiologiske metoder forventes indført inden for de nærmeste år.

Der er indgået opgavefordelingsaftaler mellem Statens Seruminstitut og landets amter, Frederiksberg og Københavns Kommuner.

12. Neurokirurgi

Beskrivelse

Neurokirurgi omfatter undersøgelse, kirurgisk behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme og læsioner i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, rygsøjle, rygmarv og nerver. Der er et tæt samarbejde med neuromedicin og neurofysiologi.

Der er 6 neurokirurgiske afdelinger. Specialet har ingen amtsfunktioner. Discusprolaps-operationer foretages i amter uden neurokirurgiske afdelinger ofte af ortopædkirurgiske afdelinger.

Lands- og landelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Extrakraniel/intrakraniel by-pass: Ålborg Sygehus (5-10).

Funktionel stereotaksi: Københavns Amts Sygehus i Glostrup (0-1).

Medicinsk intraktabel epilepsi: Epilepsikirurgigruppen, Hvidovre Hospital (10-20). Se også neuromedicin*.

Nerveplexuslæsioner: Odense Sygehus (0-1).

Acusticus neurinomer: Rigshospitalet i samarbejde med otologi, (Københavns Amts Sygehus i Gentofte) (35).

Neurokirurgisk smertebehandling, implantation af elektroder: Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Århus Universitetshospital og Aalborg Sygehus (20).

Myelomeningocele, behandling og kontrol i samarbejde med pædiatri: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (15-20)**.

Nervelæsioner, større traumatiske og svulster på perifere nerver (bortset fra håndlæsioner): Hvidovre Hospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (5-10).

Neurovaskulær dekompression af hemifaciale spasmer: Rigshospitalet, og/eller Hvidovre Hospital og Odense Sygehus (20).

Intrakranielle svulster hos børn i samarbejde med onkologiske centre og pædiatri, teamfunktion: Rigshospitalet, Vestdanmark (35)***.

Para- og tetraplegi, akut behandling, herunder alle frakturer i halscolumna og andre frakturer med mistænkt rygmarvsskade: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (70)****.

Flg. funktioner udføres på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Alle øvrige neurokirurgiske indgreb.

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* Vedr. Epilepsikururgi se Sundhedsstyrelsens indstilling vedr. kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi 1991. Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinier for epilepsikirurgi.

Yderligere centralisering af myelomeningocele-behandling bør overvejes.

* I Vestdanmark er aftalt en centerfunktion bestående af Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus med fælles behandlingsprotokoller. Sundhedsstyrelsen har igangsat et udvalgsarbejde vedr. organiseringen af onkologi, herunder børneonkologi.

** Akut behandling af para- og tetraplegi. Der foreligger anbefaling fra en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen om samling af funktionen ved Århus Universitetshospital og Rigshospitalet. Sundsstyrelsen kan tilslutte sig denne og afgiver snarligt indstilling til Sundhedsministeriet.

Transoral kirurgi er et udviklingsområde, der for tiden foretages på Odense Sygehus og århus Universitetshospital. Senere vil dette evt. kunne tages op på Hvidovre Hospital. Sundhedsstyrelsen finder, at udbredelse bør afvente afklaring af anvendelsesområdet.

Psykokirurgiske indgreb kan kun udføres efter særlige regler i henhold til kap. 7 §22 i Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Indgrebet er igennem en årrække ikke foretaget i Danmark.

Kraniofaciale misdannelser, dyssynostosekirurgi. Der er højst behov for een landsfunktion i Danmark, evt. bør behandlingen kun foretages ved udenlandsk center. Funktionen er en teamfunktion involverende pædiatri, plastikkirurgi, oto-rhino-laryngologi, kæbekirurgi/specialtandlægefunktioner og neurokirurgi. Placeringen af en eventuel landsfunktion er under overvejelse.

Embolisering af intrakranielle AV-malformationer henvises til udlandet. I Vestdanmark ønskes opbygget en ekspertfunktion ved Aalborg Sygehus. Der er maximalt kun patientgrundlag til eet center i Danmark.

Vedr. discusprolaps finder Sundhedsstyrelsen, at neurokirurger og ortopædkirurger i fællesskab bør iværksætte et referenceprogramarbejde, bl.a. med henblik på ensartede indikationer for operation.

Discusprolapsoperationer bør kun foretages på ortopædkirurgiske afdelinger, såfremt de har tilstrækkeligt stort patientunderlag.

Der er inden for neurokirurgi for tiden forskelle m.h.t. hvilke funktioner, der er samlet i hhv. Øst- og Vestdanmark. Yderligere samling af en række funktioner er under drøftelse. Som led heri er der i Vestdanmark aftalt en række projekter vedr. behandling, vurdering og registrering bl.a.:

- cerebrale AV-malformationer og fistler

- intrakranielle svulster hos børn

- behandling af trigenimusneuralgi

Sundhedsstyrelsen finder på baggrund af patientantallet, at der er behov for yderligere samling og opgavefordeling mellem de neurokirurgiske afdelinger.

13. Neuromedicin

Beskrivelse

Neurologi omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme i hjernen, rygmarv og nerver, samt visse sygdomme i muskler. Det drejer sig bl.a. om svulster, betændelsesreaktioner, degenerative og toksiske tilstande samt om sygdomme udløst fra hjernens og rygmarvens blodkar. Epilepsi, hovedpine og visse neurogene smertetilstande er ligeledes omfatter.

Den langt overvejende del af patienterne varetages af neurologiske amtsafdelinger. Ældre patienter med hjerneblødning/blodprop i hjernen behandles og optrænes ofte uden for de neurologiske afdelinger på medicinske afdelinger.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Medikamentel intraktabel epilepsi, hvor kirurgisk behandling overvejes: Epilepsikirurgigruppen, Hvidovre Hospital (50)*.

Muskeldystrofier samt

Spinale muskelatrofier, centerfunktion, bl.a. respirationsinsufficiens og præventiv scoliosebehandling (neurologi, anæstesiologi og ortopædkirurg): Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (30) Se i øvrigt pædiatri.

Myasteni, særlige tilfælde, herunder:

1. Ved truende respirationsinsufficiens og/eller når behandling med plasmaseparation og speciel immunologisk terapi overvejes: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (10-20).

2. Når tymektomi og/eller immunosuppressiv behandling overvejes: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus. (100).

Dissemineret sclerose, særlige tilfælde (50-100), herunder:

Intratekal behandling med spasmolytica: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital.

Når immunmodulerende behandling eller funktionel elektrostimulation overvejes: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus**.

Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIPD) og andre immunoneuropatier: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus**.

Hjernens hæmodynamik/metabolisme, særlige undersøgelser og blod-hjerne barrieren, særlige undersøgelser: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (50-100).

Parkinson sygdom, særlige tilfælde og

Basalganglielidelser, andre, herunder:

Dystonier, når botulinumbehandling overvejes i samarbejde med neurofysiologi: Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Gentofte/Glostrup, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus.

Svær epilipsi, udredning og/eller intensiveret behandling: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus, Aalborg Sygehus og Epilepsihospitalet i Dianalund (120-150).

Svær epilepsi, hvor der er behov for intensiv langvarig observation eller behov for social vurdering: Epilepsihospitalet i Dianalund (100-200).

Hovedpine, der kræver særlig udredning, f.eks. SPECT-scanning og transkranial Doppler, samt

Sjældne hovedpineformer og behandlingsresistente hovedpinepatienter: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Københavns Amts Sygehus i Gentofte og Århus Universitetshospital (100-200).

Primære hjernetumorer, udredning og behandling. Neuroonkologisk centerfunktion mellem onkologi, neuromedicin og neurokirurgi, se også neurokirurgi.

Polymyositis, udredning og immunmodulerende behandling i samarbejde med reumatologi: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital.

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* Vedr. epilepsikirurgi, se Sundhedsstyrelsens indstilling, Kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi, 1991. Sundhedsstyrelsen udarbejder retningslinier for ekpilepsikirurgi.

Udbredelse af nye behandlingsmetoder til flere landsdelssygehuse bør afvente afklaring af anvendelsesområdet.

På Århus Universitetshospital foretages udviklingsarbejde og forskning vedrørende neurogene smerter.

Der udføres udvikling og forskning vedrørende SPECT-scanning på Bispebjerg Hospital, klinisk-fysiologisk afdeling og Rigshospitalet, neurologisk afdeling.

Neurobiologisk forskning af hjernens patofysiologi, herunder neuroreceptordefekter og PET-scanning foregår ved Rigshospitalet.

Rigshospitalet foretager særlige CSF-dynamiske undersøgelser.

13.a. Klinisk neurofysiologi

Beskrivelse

Klinisk neurofysiologi omfatter diagnostik og udredning af sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og muskler ved elektrofysiologiske og andre neurofysiologiske metoder.

Specialet er etableret i forbindelse med de 6 neurologiske landsafdelinger og på Epilepsihospitalet i Dianalund. Visse neurofysiologiske undersøgelser som f.eks. elektroencefalografi (EEG) og elektromyografi (EMG) udføres i betydeligt omfang uden for de egentlige neurofysiologiske afdelinger.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Flg. funktioner udføres på Rigshospitalet, Epilepsihospitalet i Dianalund, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Glostrup*, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus:

Botulinumbehandling foregår under neurofysiologisk registrering.

Langtids EEG monitorering.

Elektroencefalografi (EEG)

Evokerede potientialer (EP)

Elektromyografi (EMG) og bestemmelse af

Nerveledningshastighed (dog ikke på Epilepsihospitalet i Dianalund)

---------------------------------------------------------------------

Særlige bemærkninger

* Københavns Amt planlægger at sammenlægge de klinisk fysiologiske afdelinger på Københavns Amts Sygehus i Gentofte og Glostrup til een afdeling på Københavns Amts Sygehus i Glostrup.

Der udføres udvikling og forskning vedrørende:

Motorisk evokerede potentialer på Rigshospitalet og Hvidovre Hospital,

Søvnundersøgelser med polysomnograf på Københavns Amts Sygehus i Glostrup og Hvidovre Hospital,

Elektroretinografi på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital,

Anal elektromyografi på Københavns Amts Sygehus i Gentofte,

Magnetoencefalografi (MEG) på Hvidovre Hospital i samarbejde med Danmarks Tekniske Højskole.

Klinisk neurofysiologi indgår i højt specialiserede teamfunktioner vedr. lands- og landsdelsfunktioner inden for neuromedicin.

14. Oftalmologi

Beskrivelse

Oftalomogi omfatter undersøgelse, behandling og kontrol at lidelser i øjne og synsbane samt lidelser lokaliseret til øjenhulen, tåreveje og ydre øjenomgivelser.

Den langt overvejende del af patienterne med øjensygdomme kan varetages i øjenafdelingernes ambulatorium og i speciallægepraksis. En mindre del af patienterne med øjensygdomme har behov for indlæggelse på øjenafdeling, herunder på lands- og landsdelsafdeling.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Corneatransplantation, kompliceret: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Århus Universitetshospital (70).

Oftamologisk onkologi* herunder:

Embryonale sarkomer: Rigshospitalet i samarbejde med Øjenpatologisk Tumorstation** (5).

Retinoblastomer: Århus Universitetshospital i samarbejde med Øjenpatologisk tumorstation.

Øvrige introkulære tumorer, biopsi og lokal resektion af forandringer i retina, corpus ciliare og chorioidea, herunder maligne melanomer: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital i samarbejde med Øjenpatologisk Tumorstation (20).

Orbitale tumorer, strålebehandling og operativ behandling i samarbejde med neurokirurgi, kæbekirurgi og onkologi: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus, Aalborg Sygehus og Øjenpatologisk tumorstation (40).

Komplicerede kongenitte malformationer, kirurgisk behandling: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (25).

Medfødt grøn stær: Rigshospitalet (6-8).

Børneglaukom i øvrigt: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (30).

Motilitets og samsynsforstyrrelser, komplicerede: Rigshospitalet og Hvidovre Hospital Hospital (50)***.

Refraktiv kirurgi: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (100)****.

Vitreo-retinalkirurgi, tungere, ved bl.a. diabetes mellitus, kompliceret nethindeløsning og bulbært traume: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (200).

Registrering, undersøgelse, vejledning og optisk behandling:

Statens Øjenklinik, herunder:

Synshandicap incl. små handicapgrupper (børn 150, unge og yngre: 200).

Arvelige øjensygdomme (150) og i forbindelse med

Medicinske kontaktlinser (200).

Genetisk vejledning: Øjenklinikken for Pædiatrisk Oftalmologi og Handicap i Københavns Amts og Århus Universitetshospital (200).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* Sundhedsstyrelsen finder, at der bør foretages en vurdering af organisationen af den oftalmologiske onkologi på baggrund af behandlingsresultaterne.

Alle Østdanske tilfælde af retinoblastom, embryonalsarcom m.m. undersøges klinisk på Øjenpatologisk Tumorstation ved Øjenpatologisk Institut, Københavns Universitet, m.h.p. endelig diagnose forud for operation. * Det bør tilstræbes, at der vest for Storebælt etableres en funktion for motilitets- og samsynsforstyrrelser.

** Området er en udviklingsfunktion. Anvendelsesområdet er indtil videre uafklaret.

Komplicerede diabetiske makulopatier, klinisk fysiologisk vurdering foretages ved Københavns Amts Sygehus i Gentofte (50).

På Aalborg Sygehus varetages orbital onkologi og neuooftalmologi i et tværfagligt mdicinsk/kirurgisk samarbejde.

Operationer i øjenhule, på øjenlåg og i øjenomgivelser sker i samarbejde med neurokirurgi, plastikkirurgi og kæbekirurgi.

Kryobehandling af nethinder hos for tidligt fødte børn vil muligvis inden for en nærmere fremtid blive indført som landsdelsfunktion.

Oftalomologisk ultralydsdiagnostik på ekspertplan udføres som udenamtslig service ved Frederiksborg Amts Sygehus i Hillerød.

16. Ortopædisk kirurgi

Beskrivelse

Ortopædisk kirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og rehabilitering af medfødte og erhvervede sygdomme i bevægeapparatet, såvel af traumatisk som ikke traumatisk art, ved hvilke operative indgreb eller bandagering er eller kan blive et væsentligt led i behandlingen.

Der er otopædkirurgiske afdelinger på alle lands- og landsdelssygehuse. På amtsniveau er specialet etableret i alle amter.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Dysproportionale dværge ved behov for ekstremitetsforlængelse: Rigshospitalet (10-20).

Særlig replantationskirurgi, ved akut behandling af store traumatiske knogle- og bløddelsdefekter: Replantationscentret, i samarbejde med plastikkirurgi, Odense Sygehus (50).

Kronisk hæmofili artropathi, ved behov for kirurgisk behandling: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (10).

Proteseforsyning, især af myoelektrisk art ved amputationer af arme: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (30).

Osteogenesis imperfecta, ved behov for korrigerendde indgreb: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (30).

Scoliose, kyfose og spondylolistese hos børn, hvor operation kan komme på tale: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (50).

Muskeldystrofier og spinale muskelatrofier, ortopædkirurgiske problemer. Centerfunktion i samarbejde med bl.a. neurologi: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital.

Svære bækkenbrud/brud i hofteskålen, visse særlige f.eks. sådanne, som kræver intern fiksation: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (30-40).

Sakomer i knogler og bøddele i samarbejde med onkologi: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev (bløddelssarkomer på ekstremiteterne), Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (150).

Særlige håndkirurgi: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (600-800)*.

Stabiliserende operationer hos voksne i bryst og lænderyg, såvel akut som elektiv: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amts Sygehus i Glostrup, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (80).

Ved ledsagende oplagt eller mistænkt neuroskade varetages stabiliserende operative indgreb i bryst og lændecolumna som teamfunktion med neurokirurgi: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital, se i øvrigt neurokirurgi.

Frakturer i halscolumna, se neurokirurgi.

Klumpfod og recidivklumpfod: Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Københavns Amt Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (15)**.

Kongenitte hofteluksationer, sent diagnosticerede og

Medfødte misdannelser, visse sværere: Rigshospitalet, Århus Universitetssygehus, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (40-50).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse. F.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* Den særlige håndkirurgiske funktion ved Københavns Amtssygehus i Gentofte har ikke været varetaget kontinuerligt de senere år p.g.a. rekrutteringsvanskeligheder. Funktionen er derfor under overvejelse.

Behandling af klumpfod kan finde sted på amtsafdelinger med særlig erfaring og ekspertise i klumpfodsbehandling. Sundhedsstyrelsen finder en vurdering af behandlingens resultater og organisation væsentlig.

Specielle nye ledalloplastikoperationer bør i udviklingsfasen varetages ved landsdelssygehusene.

17. Oto-, rhino-, laryngologi

Beskrivelse

Oto-, thino-, larungologi omfatter undersøgelse, kontrol og behandling af kirurgiske og medicinske sygdomme i øre, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, hals og strube.

Specialet varetager følgende sygdomsgruppe inden for ansigt, hoved- og halsområde i samarbejde md andre relevante specialer: Akutte og kroniske infektioner, allergiske tilstande og komplikationer hertil. Godartede og ondartede tumorer, akutte traumer og medførte lidelser. Neurologiske sygdomme, herunder kranienervediagnostik, specielt svimmelhed og høretab.

Desuden udføres endoskopisk diagnostik og behandling af sygdomme i strubehovedet, luftrøret, bronkier og spiserør samt brysthulen. Den langt overvejende aktivitet varetages ambulant i speciallægepraksis og på amtsafdelingernes ambulatorier.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Døvhed, kongenit eller erhvervet, visse patienter herundre chochleære implantater, chochleografi: Københavns Amtssygehus i Gentofte og Århus Universitetshospital (50, heraf operation 10-20)*.

Juvenile angiofibromer: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (5-8).

Behandling med knogleforankrede ansigtsproteser: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (30).

Akustikusneurinomkirurgi: Københavns Amtssygehus i Gentofte i samarbejde med neurokirurgi på Rigshospitalet**.

Dystoni ved behov for botulinumbehandling: Bispebjerg Hospital, Odense Sygehus og Århus Universitetshospital.

Flg. funktioner varetages på Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital, Odense sygehus og Aalborg Sygehus:

Ydre øre, øregang og mellemøre, visse patienter med kongenitte og erhvervede lidelser (30).

Næsedeformiteter, visse patienter med følger efter læbe-ganespalte (50).

Larynx, trakea og oesophagus, visse stenoser og kongenitte malformationer (20).

Svimmelhed, bl.a. nervus vestibularis-kirurgi, kirurgisk behandling af visse typer, (50, til operation ca. 25).

Maligne tumorer i hoved og halsregion i samarbejde med onkologi og plastikkirurgi: Rigshospitalet, Bispebjerg Hospital, Københavns Amtssygehus i Gentofte, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (ialt 850), herunder: larynx 250, (operation 65), mundhule 200 (operation 200), læber 150 (operation 50), svælg 125 (operation 40), spytkirtel 50 (operation 50), næse og bihuler 50 (operation 50), cancer thyreoideae 110 (operation 100)***.

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

* Der er behov for at centralisere den kirurgiske behandling af døvfødte og døvblinde med coclear implant.

Københavns Amtssygehus i Gentofte, øreafdelingen, varetager operation for akustikusneurinomkirurgi i samarbejde med neurokirurgisk afdeling, Rigshospitalet.

* der henvises til aftale indgået med Dansk Kirurgisk Selskab 21. maj 1991: Thyreoideakirurgiens strukturering og visitationsforhold i Danmark. Den forventede komplicerede thyreoideakirurgi henvises efter denne aftale til specialiserede thyreoideakirurgiske afdelinger.

Vedrørende kranio-faciale misdannelser: se plastik- og neurokirurgi.

18. Patologisk anatomi

Beskrivelse

Patologisk anatomi er et laboratoriespeciale, der betjener hospitalsafdelinger og den primære sundhedstjeneste med undersøgelser af organer, væv og celler i forbindelse med screening, udredning og behandlingskontrol. Direkte iagttagelse af væv ved bl.a. sektion, mikroskopiske metoder og et spektrum af nyere undersøgelsesmetoder sigter mod påvisning af strukturelle og funktionelle forandringer, der afspejler sygdomme m.v. Der ydes lægelig rådgivning vedr. fortolkning af undersøgelsesresultaterne i forbindelse med konferencer med de kliniske specialer.

Specialet er organiseret med afdelinger både på sygehue i amterne og på lands- og landsdelsafdelingerne.

Lands- og landsdelsfunktioner

Myokardiebiopsi ved bl.a. hjertetransplantation, vurdering af præparater: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus.

Elektromikroskopi, diagnostisk: Rigshospitalet, Københavns Amts Sygehus i Herlev, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus.

---------------------------------------------------------------------

Særlige bemærkninger

Patologisk anatomi deltager i teamfunktioner vedr. lands- og landsdelsfunktioner inden for: Oftalomologi, hepatologi, hæmatologi, nefrologi og neurologi.

Inden for de senere år er en række særlige diagnostiske metoder blevet spredt fra lands- og landsdelsafdelingerne til amterne. Det drejer sig f.eks. om diagnostik med monoklonale antistoffer og enzymhistokemi.

19. Psykiatri

Beskrivelse

Psykiatri omfatter undersøgelse, behandling, efterbehandling og forebyggelse af psykisk sygdom hos voksne.

Psykiatriens kerneområde er de egentlige sindssygdomme. Psykiatrien har i et vist omfang fælles patienter med andre lægelige specialer. De tilgængelige behandlingsmetoder inden for psykiatri koncentrerer sig om biologiske behandlingsmetoder, psykoterapi og socialpsykiatrisk intervention. Behandling af psykiatriske lidelser er almindeligvis en amtsfunktion. Enkelte helt specielle behandlingsproblemer er dog i henhold til lovgivning m.v. placeret ved bestemte sygehuse (se særlige bemærkninger).

Der er psykiatriske sygehusafdelinger i alle amter, herudover er der en omfattende ambulant virksomhed såvel i distriktspsykiatriske enheder som i speciallægepraksis.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Sværere sexologiske lidelser: Rigshospitalet (300-400).

Døve psykiatriske patienter, undersøgelse og behandling: Københavns Amts Sygehus i Herlev (Ballerup) (5-10).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Særlige bemærkninger

Katastrofepsykiatri med døgnberedskab er en nylig etableret funktion på Rigshospitalet, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at vurdere omfanget af den kommende aktivitet. Det er forudsat, at der er etableret et amtsligt beredskab.

Det neuropsykiatriske område er i en udviklingsfase, især vedrørende noninvasive funktionsundersøglser ved hjælp af billeddiagnostiske metoder (CT-, MR-, PET- og SPECT-scanning) og biokemiske metoder i tæt samarbejde med neurofagene. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere behovet. Aktuelt foretages sådanne neuropsykiatriske udredninger på Rigshospitalet og på Københavns Kommunes psykiatriske afdelinger. Funktionen overvejes yderligere etableret på Psykiatrisk Hospital i Århus, Risskov og Odense Sygehus.

Særlige områder i konsekvens af lovgivning m.v.:

Sexologisk behandling af visse sædelighedskriminelle i forbindelse med prøveløsladelse er henlagt til Rigshospitalet, sexologisk klinik; Odense Sygehus, psykiatrisk afdeling og Psykiatrisk Hospital i Århus, Risskov i.h.t. Indenrigsministeriets skrivelse af 29. april 1987 til sygehuskommunerne.

Transseksuelle m.h.p. evt. kønsskifteoperation: Rigshospitalet.

Vurdering m.h.p. evt. psykokirurgisk indgreb: Rigshospitalet, ingen patienter i adskillige år. Indgrebet kan kun udføres i.h.t. særlige regler i lov nr. 331 af 24. maj 1989 kap. 7 § 22 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Særligt farlige psykotiske kriminelle, undersøgelse og behandling: Sikringsanstalten, Amtshospitalet Nykøbing Sjælland (30 sengepladser) i.h.t. lov nr. 331 af 24. maj 1989 kap. 11 § 40 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien.

Der er retspsykiatriske afdelinger ved Sankt Hans Hospital, Psykiatrisk Hospital i Århus, Risskov, Amtshospitalet Nykøbing Sjælland og Middelfart/Odense Sygehus. På Københavns Amts Sygehus i Glostrup planlægges endvidere etablering af en retspsykiatrisk afdeling. Behovet for særlige retspsykiatriske afdelinger er uafklaret.

Sundhedsstyrelsen har som opfølgning af temaplanrunden vedr. psykiatri iværksat et udvalgsarbejde om retspsykiatriske problemstillinger.

20. Pædiatri

Beskrivelse

Pædiatri omfatter undersøgelse, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede sygdomme og afvigelser fra normal udvikling i barnealderen, d.v.s. fra fødslen til overstået pubertet, samt forebyggelse af sygdom og rådgivning vedrørende børns normale psykiske og fysiske udvikling.

Hovedparten af funktionerne varetages af de pædiatriske amtsafdelinger.

Lands- og landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Lungesygdomme,

Cystisk fibrose (børn og voksne) og andre svære kroniske lungesygdomme: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (50).

Ciliedyskinesier, udredning: Rigshospitalet.

Immundefekter,

Svær immundefekter: Rigshospitalet (5).

Kronisk granulomatøs sygdom: Hvidovre Hospital (1).

Metabolisk sygdom,

Visse medfødte metaboliske sygdomme: Rigshospitalet (20-30.

Fenylketonuri: Kennedy Instituttet (5-7).

Endokrinologi,

Sjældne endokrine sygdomme og komplicerede vækstsygdomme: Rigshospitalet (40-50).

Diabetes: Visse svære og komplicerede tilfælde: Københavns Amts Sygehus i Glostrup (5-10).

Hæmatologi/onkologi*

Hæmofili: Rigshospitalet (børn og voksne) og Århus Universitetshospital (5), se i øvrigt hæmofili.

Hæmatologi og onkologi: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus og Aalborg Sygehus (135).

Autolog knoglemarvstransplantation: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital (20).

Allogen knoglemarvstransplantation: i samarbejde med hæmatologi: Rigshospitalet (15).

Neuropædiatri**,

Neuromuskulære sygdomme, teamfunktion: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (12-15).

Svær epilipsi, hvor der er behov for intensiv langvarig observation eller behov for social vurdering: Epilepsihospitalet i Dianalund.

Medicinsk intraktabel epilepsi hvor kirurgisk behandling overvejes, teamfunktion: Epilepsikirurgigruppen, Hvidovre Hospital (10-15).

Myelomenigocle: Rigshospitalet, Odense Sygehus, Aalborg Sygehus og Århus Universitetshospital (10-15)***.

Gastroenterologi,

Gastroenterologisk sygdom, svær kronisk: Hvidovre Hospital og Århus Universitetshospital (10).

Infektionssygdomme,

HIV og AIDS: Hvidovre Hospital og Århus Universitetshospital (6).

Kardiologi,

Kongenitte hjertesygdomme, diagnostik og behandling, herunder præ- og postoperativ behandling i samarbejde med kardiologi: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital (700).

Nefrologi,

Svære nyresygdomme, herunder kronisk nyreinsufficiens, diagnostik og behandling: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, Odense Sygehus, dialyse og transplantation i samarbejde med nefrologi (30).

Reumatologi,

Systemiske bindevævssygdomme visse, herunder bl.a. juvenil reumatoid artrit: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (90)****.

Neonatologi*****,

Udskiftningstransfusion: Odense Syghus, Rigshospitalet, Århus Universitetshospital, og Aalborg Sygehus (20).

---------------------------------------------------------------------

Udover de oven for nævnte diagnoser og tilstande bør visse andre alvorlige tilstande også henvises til lands- og landsdelssygehuse, f.eks. ved mangelfuld diagnose, særlig vanskelig behandling eller ekstremt sjældne tilstande, også selvom der ikke foreligger særlige behandlingstilbud.

Pædiatri samarbejder med hovedparten af de øvrige specialer.

Særlige bemærkninger

* Sundhedsstyrelsen vil foretage udredning vedrørende organiseringen af børneonkologi, herunder hæmatologiske sygdomme.

I Østdanmark visiteres sjældne encefalopatier til Rigshospitalet. En yderligere udredning er ønskelig vedrørende organiseringen inden for det neuropædiatriske område.

* Yderligere centralisering af myelomeningocelebehandling bør overvejes.

** Kontrol og behandling i forbindelse med kæbeledsaffektion foregår i samarbejde med tandlægehøjskolerne i København og Århus.

*** Neonatologi: Sundhedsstyrelsen har igangsat en udredning vedrørende den neonatologiske funktion, herunder centralisering af respiratorbehandling af nyfødte.

Sundhedsstyrelsen meddelelse vedrørende genetiske centre og prænatal diagnostik er under revision.

Sundhedsstyrelsen vil foretage udredning vedrørende afgrænsning, centralisering og koordinering af indsatsen over for sjældne handicapgrupper.

Sjældne handicapgrupper

De sjældne handicapgrupper omfatter en lang række sjældne og ofte komplicerede syndromer og sygdomme, hvoraf hovedparten er medfødte. Hver handicapgruppe omfatter typisk fra 1-50 nye tilfælde om året. Oftest er der behov for kontinuerlig kontakt med såvel sundhedsvæsen som socialvæsen.

Sygdomsproblemerne er meget forskellige, men fælleskarakteristika er,

- at der generelt i sygehusvæsenet er ringe viden om og overblik over sygdomsproblemerne og behandlingsmulighederne

- at behandling og evt. kontrol ofte kræver involvering af flere specialer samtidigt eller på forskellige bestemte tidspunkter i forløbet

- at der er tale om meget langvarige, evt. livsvarige behandlingsforløb

- at der kontinuerligt fremkommer nye og forbedrede behandlingsmuligheder.

Ansvar for koordination og styring af de samlede behandlingsforløb samt oparbejdelse af viden og ekspertise bør placeres ved en højt specialiseret centerfunktion, for alle disse handicapgrupper 1, evt. børneafdelingen ved Rigshospitalet og/eller Århus Universitetshospital.

Sundhedsstyrelsen vil udarbejde forslag herom i samarbejde med de relevante sygehuse og sygehuskommuner.

Pædiatri/børnekirurgi

Beskrivelse

Børnekirurgi omfatter kirurgisk behandling af børn. I modsætning til mange steder i udlandet er børnekirurgi ikke anerkendt som særligt speciale i Danmark.

Der er lands- og landsdelsfunktion på Rigshospitalets børneafdeling, Odense Sygehus og Århus Universitetshospital.

I forbindelse med børnekirurgiske lands- og landsdelsfunktioner benyttes rekonstruktive operative metoder, der sjældent eller aldrig bringes i anvendelse inden for andre kirurgiske specialer.

Lands- landsdelsfunktioner

---------------------------------------------------------------------

Medfødte misdannelser i mave- og tarmkanal, alle: Rigshospitalet og Odense Sygehus (150).

Medførte misdannelser i nedre urinveje, visse svære tilfælde, herunder: epispadi, blæreekstrofi, urogenital sinus: Rigshospitalet (5-10)*.

Medfødte misdannelser i øvre urinveje, visse svære (30-50), herunder: hydronefrose, megaureter, ektopisk ureter, ureterocele: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital.

Halsfistler og -cyster samt store lymfangiomer på halsen, i samarbejde med otologi: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (5).

Svære malformationer i tractus genitalis: Rigshospitalet (5-10).

Fortarmsanomalier, bronkogene cyster og pulmonal sekvestering: Rigshospitalet og Århus Universitetshospital (5).

Solide abdominale tumorer: Rigshospitalet, Århus Universitetshospital og Odense Sygehus (25).

---------------------------------------------------------------------

Særlige bemærkninger

* Disse misdannelser vil eventuelt skulle behandles ved eller i samarbejde med udenlandsk center.

I forbindelse med kirurgisk behandling af børn før skolealderen, bør disse almindeligvis være indlagt på pædiatrisk afdeling.

Sundhedsstyrelsen vil fortage udredning vedrørende organiseringen af børnekirurgi.

21.b. Arbejdsmedicin

Beskrivelse

Arbejdsmedicin medvirker til udredning og forebyggelse af arbejdsbetingede lidelser. Dette sker især i form af en diagnostisk indsats d.v.s. arbejdsmedicinsk udredning af enkeltpersoners helbredsproblemer og for grupper epidemiologisk udredning af sammenhæng mellem symptomer og arbejdsbelastninger. Rådgivning i forhold til bl.a. bedriftssundstjenester og andre sygehusafdelinger er en integreret del af afdelingernes virksomhed.

Afhængig af lokalområdets virksomhedsprofil indgår regelmæssige rutineundersøgelser af arbejdsmiljøets påvirkninger af enkeltindivider eller grupper i virksomheder med særlige risici. På grund af de lokale variationer, forskellige typer virksomheder og produktioner, er der opbygget specifik viden ved de enkelte arbejdsmedicinske afdelinger, som bl.a. anvendes i det in- og eksterne samarbejde.

Der er arbejdsmedicinske afdelinger i alle amter, undtagen Bornholms Amt. Rigshospitalets arbejdsmedicinske afdeling dækker Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Bornholms Amt.

Der er ingen lands- og landsdelsfunktioner inden for arbejdsmedicin.

B I L A G

Tilrettelæggelse af lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet

- baggrund, principper, kriterier samt fremtidige krav.

I det følgende gives der en kort redegørelse for principper og kriterier for tilrettelæggelsen af lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet.

I. Lovgrundlag. Her redegøres der kort for de sidste 20 års grundlag for regulering af lands- og landsdelsfunktioner.

II. Formål, kriterier og forpligtelser. Her redegøres der for formålet med at etablere lands- og landsdelsfunktioner, og efter hvilke kriterier funktionerne defineres. Ligeledes præciseres det, hvilke forpligtelser det medfører at være lands- og landsdelsafdeling.

III. Udviklingstendenser i sundhedsvæsenet - specialeplanlægning. Her redegøres der kort for nogle udviklingstræk, som har betydning for tilrettelæggelsen af de højt specialiserede funktioner. Ligeledes peges der på væsentlige problemer og områder, som understreger betydningen af en hensigtsmæssig placering og fordeling af lands- og landsdelsfunktioner.

IV. Fremtidens krav til specialeplanlægningen. Her redegøres der kort for de overordnede principper med sammenfatning af de væsentligste krav til den fremtidige specialeplanlægning.

I. Lovgrundlag

Begrebet landsdelsspecialiserede funktioner findes første gang i Indenrigsministeriets cirkulære af 8. juni 1971 om »Vejledende retningslinier for planlægning af sygehusvæsenets fremtidige udbygning«. Hjemlen til dette cirkulære fandtes i § 4 i lov nr. 237 af 4. juni 1969 om sygehusvæsenet, ifølge hvilken Indenrigsministeriet, efter forhandling med sygehusrådet, udfærdigede sådanne vejledende retningslinier.

Det hed heri, at landsdelsfunktioner: »må have et stort befolkningsunderlag for at indlæggelser og hyppigheden af ydelser kan sikre udviklingen og vedligeholdelsen af kvaliteten af undersøgelser og behandlinger, som kun er nødvendige i sjældne tilfælde, eller for at man kan opnå en økonomisk udnyttelse af særligt kostbart apparatur m.v. dertil kommer, at der kan være behov for unddersøgelser og behandlinger, som er så komplicerede, at forudsætningerne for deres gennemførelse kun er til stede eller kan skabes et enkelt eller ganske få steder i landet. Begrundelsen for nødvendigheden af et stort befolkningsunderlag vil undertiden være en kombination af disse faktorer.

Det nødvendige befolkningsgrundlag vil i de fleste tilfælde være i størrelsesordenen en million indbyggere, og landsdelssygehuse vil indtil videre være placeret i Københavnsområdet, Århus, Aalborg og Odense«.

Endvidere at »Landsdelssygehusenes særlige landsdelsfunktioner må primært fastlægges ved forhandlinger mellem sygehuskommunerne«.

16. januar 1981 udsendte Indenrigsministeriet et nyt cirkulære »Vejledende retningslinier for visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse m.v.« Det indeholdt en vejledende oversigt over lands- og landsdelsfunktioner med angivelse af diagnoser inden for de enkelte specialer og placeringen på navngivne sygehuse. Oversigten var udarbejdet af visitationsudvalget under Sundhedsstyrelsens centrale Planlægnings- og visitationsudvalg. Begrundelsen for og beskrivelsen af lands- og landsdelsfunktioner var uændret: de sjældne, de komplicerede og de kostbare.

Det blev understreget i cirkulæret, at den stadige udvikling inden for undersøgelse og behandling bevirker, at grænsen mellem amtsfunktioner og lands- og landsdelsfunktioner løbende forskydes. Dette betyder, at der i takt med udviklingen skal foretages en revision af den vejledende oversigt over placeringen af funktionerne. Sundhedsstyrelsen skulle forestå revisionen. I 1983 reviderede Sundhedsstyrelsen oversigten, som udsendtes i form af Sundhedsstyrelsens cirkulære af 22. november 1983 om »Vejledende retningslinier for visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse m.v.« Retningslinierne angiver placeringen af diagnoser inden for de somatiske grund- og grenspecialer, men omfatter ikke de diagnostiske specialer og ikke psykiatri.

Med Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 476 af 7. november 1985 af Lov om sygehusvæsenet gennemførtes en række ændringer i reglerne om planlægning af sygehusvæsenet. Den hidtidige statslige godkendelse af sygehusplaner ophævedes, og amtsrådene fik det fulde ansvar for planlægning og drift af sygehusvæsenet. Plansystemet forenkledes, og nøgleordene var dialog og temaplanlægning. Samtidigt blev det fastslået, at den overordnede koordination på sygehusområdet koncentreres om tilrettelæggelsen af sygehusvæsenets lands- og landsdelsfunktioner.

I henhold til lovens § 13 skal amtskommunerne indgå aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsafdelinger på fremmede sygehuse. Ved aftaleindgåelsen skal lægges vægt på, såvel at brugeramtskommunes landsdelspatienter er sikret den nødvendige behandlingsmulighed, som at den pågældende landsdelsafdeling får tilstrækkeligt patientgrundlag til hensigtsmæssig drift og udvikling af afdelingens funktioner.

Fra 1977 rådgav Planlægnings- og visitationsudvalget Sundhedsstyrelsen med hensyn til fastlæggelse af lands- og landsdelsfunktioner. Udvalget blev nedlagt i 1988 og efterfulgtes i perioden 1988-90 af Sundhedsstyrelsens Specialeplanlægningsudvalg.

Det Sundhedspolitiske Kontaktudvalg tiltrådte en indstilling fra Specialeplanlægningsudvalget i april 1990 om, at beslutninger i Sundhedsministeriet og drøftelser i Det Sundhedspolitiske Kontaktudvalg vedrørende lands- og landsdelsfunktioner normalt sker på grundlag af indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Denne baseres på en kompleks afvejning af sundhedsfaglige, samfundsøkonomiske, organisatoriske og politiske vilkår i sundhedsplanlægningen.

Det blev endvidere besluttet, at lands- og landsdelsfunktionerne rutinemæssigt bør revideres med et 2-årigt interval. Det blev overladt til Sundhedsstyrelsen generelt og konkret at vælge den bedst egnede arbejdsmåde.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor stor overensstemmelse der er i begrundelsen for og beskrivelsen af lands- og landsdelsfunktioner gennem alle årene. Ligeledes har lands- og landsdelsfunktionerne i den forløbne periode kun udgjort ca. 10% af det samlede sygehusvæsens behandlingstilbud. Karakteristisk er endvidere, at til trods for en tiltagende delegation af sygehusvæsenets planlægning og drift til sygehuskommunerne, bibeholdes koordination og tilrettelæggelse af lands- og landsdelsfunktioner som en central opgave, placeret hos Sundhedsstyrelsen.

På baggrund af de senere års krav om kvalitet og stadig mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, d.v.s. hverken overkapacitet eller ventelister, har både ydere og brugere af højt specialiserede funktioner behov for nøje at kende den forventede aktivitet. For begge parter er det derfor hensigtsmæssigt at indgå aftaler om benyttelsen af lands- og landsdelsfunktioner. Generelt fungerer systemet derfor også tilfredsstillende. Der er imidlertid eksempler på, at aftaler brydes, ikke indgås eller indgås i strid med en i øvrigt gældende opfattelse af god praksis.

II. Formål, kriterier og forpligtelser

Formål

Det overordnede formål med etablering af lands- og landsdelsfunktioner er at sikre kvalitetsydelser for hele befolkningen, forstået som adgang til kvalificeret diagnostik og behandling under hensyn til den samlede mest effektive udnyttelse af de til enhver tid til rådighed værende ressourcer. Gennem aftaler sygehuskommunerne imellem sikres dette tilbud til befolkningen også i amtskommuner uden landsdelssygehuse.

I alle lande - også store - indgår lands- og landsdelsfunktioner som led i sygehusplanlægningen for at sikre den erfaringsopsamling, som er nødvendig for fastholdelse og udvikling af ekspertise. Specielt i et land med en lille befolkning og dermed et meget lille patientgrundlag for sjældne sygdomme er denne samling af funktioner en forudsætning for, at den professionelle kvalitet i sygehusvæsenet kan vedligeholdes på et internationalt sammenligneligt niveau.

Bl.a. den hastige teknologiske udvikling betyder, at en samling af de sjældne, komplicerede eller kostbare funktioner er en forudsætning for den størst mulige udnyttelse af såvel faglige som økonomiske ressourcer.

Forskning er væsentlig for udvikling og den specialiserede uddannelse for tilfredsstillende varetagelse af funktionerne over alt i sundhedsvæsenet. Begge forudsætter et vist patientunderlag og dermed samling af funktioner. Der vil derfor i et land som Danmark være opgaver, som ud fra sværhedsgrad og omkostninger kunne varetages på ikke-højt specialiserede sygehuse, men som alene ud fra hensyn til uddannelse og udvikling skal samles.

Karekteristisk for de højt specialiserede funktioner er, at de i stigende grad forudsætter samarbejde på højt niveau på tværs af specialerne. For at tilgodese opfyldelsen af ovennævnte hensyn placeres lands- og landsdelsfunktioner på nogle få bestemte sygehuse, landsdelssygehuse, som har bred specialedækning og tilknytning til et universitetsmiljø. Et internationalt sammenligneligt fagligt niveau forudsætter yderligere, at der foretages en fordeling af funktionerne inden for de enkelte specialer landsdelssygehusene imellem.

Kriterier

Ved lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet forstås funktioner, der vedrører sygdomme/tilstande:

- som på grund af sjældenhed og hensynet til erfaringsopsamling bør behandles få steder i landet

- hvis diagnostik og/eller behandling er kompliceret og forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner

- hvis diagnostik og/eller behandling medfører et stort ressourceforbrug, f.eks. i form af specialapparatur.

Som lands funktioner betegnes funktioner, der kun varetages på eet sygehus i landet. Landsdels funktioner varetages fra to op til seks steder, i princippet altid på landsdelssygehusene. Landsfunktioner findes kun inden for visse specialer, mens stort set alle specialer og grenspecialer har landsdelsfunktioner, dog i varierende antal. I alt udgør lands- og landsdelsfunktioner kun ca. 10% af det samlede sengedagsforbrug.

Et vist partientunderlag er nødvendigt for opretholdelse af ekspertisen. Den samme lands- eller landsdelsfunktion bør derfor ikke etableres flere steder end højst nødvendigt. Udbygningen af de enkelte funktioner til flere sygehuse bør afvente et tilstrækkeligt patientunderlag. Størrelsen af det nødvendige patientgrundlag vil være forskelligt afhængigt af sygdommen, samt af de specifikke krav til diagnostik og behandling.

Tilstedeværelsen af tværgående funktioner, og i mange tilfælde andre lands- og landsdelsfunktioner, er væsentlig for optimal diagnostik og behandling. Erfaringerne viser, at det ellers er vanskeligt at fastholde og udvikle ekspertisen.

Der kan herudover være patienter eller sygdomme, som er af en så særlig karakter, at disse, selvom de ikke er anført som landsdelsfunktion, alligevel bør viderevisiteres til lands-eller landsdelsafdeling. Det kan f.eks. dreje sig om alvorlige tilstande med mangelfuld eller usikker diagnose, særligt vanskelige kombinationer af sygdomme eller ekstremt sjældne tilstande, som der for tiden foreligger behandlingsmuligheder for.

I visse tilfælde er patientgrundlaget, selv ved en samling eet sted i landet, for lille til, at indenlandsk ekspertise kan etableres og vedligeholdes på passende niveau. Adgang til højt specialiseret behandling i udlandet er derfor nødvendigt i et vist mindre omfang som fastsat i cirkulæret om udlandsbehandling.

Forpligtelser

At en afdeling påtager sig opgaven som lands- eller landsdelsafdeling betyder, at afdelingen påtager sig følgende forpligtelser:

- at tilbyde funktionen også til patienter fra andre sygehuskommuner

- at fastholde og udvikle funktionen og den nødvendige ekspertise

- at varetage forskningsopgaver på området

- at varetage uddannelssopgaver på området

- ar sikre kvaliteten af afdelingens ydelser gennem et kvalitetsudviklingsprogram.

Lands- og landsdelsafdelingerne har endvidere en forpligtelse til at etablere nye specialiserede funktioner efter aftale med de centrale og lokale sundhedsmyndigheder. Det er endvidere et krav til lands- og landsdelsafdelingerne, at funktionerne skal fastholdes over tid.

I mange tilfælde vil det af hensyn til patientbehandlingen være helt nødvendigt, at de forskellige specialer indgår i en fast teamfunktion. I forbindelse hermed bør der etableres faste rutiner for fælles konferencer, udarbejdelse af tværfaglige protokoller m.v.

Lands- og landsdelsfunktioner er ikke et statisk begreb; det ændrer sig over tid. Nye opgaver kommer til, mens andre efterhånden bliver så almindelige, kendte og ukomplicerede, at de kan varetages på amtsniveau. Denne form for specialespredning er både naturlig og hensigtsmæssig. Der er landsdelsafdelingernes forpligtelse i samarbejde med amterne løbende at medvirke til, at sådanne opgaver spredes til det amtslige sygehusvæsen.

Der er patientgrupper, hvis sygdom kontinuerligt skal følges på højt specialiseret niveau, men som i perioder vil kunne følges af egen læge eller på amtsniveau i samarbejde med den højt specialiserede afdeling. Et samarbejde om både generelle og konkrete problemstillinger er derfor væsentligt. Dette kan ske i form af f. eks. fælles protokoller, vandrejournaler, konferencer, konsulentfunktion, udebesøg af specialister og fælles ansættelser mellem to sygehuskommuner. Det er landsdelsafdelingernes opgave at sikre udnyttelsen af mulighederne for at patienterne i videst muligt omfang følges lokalt, under hensyn til den faglige kvalitet.

III. Udviklingstendenser i sundhedsvæsenet med betydning for lands- og landsdelsfunktioner

I det følgende omtales kortfattet udviklingstræk, som har betydning for tilrettelæggelsen af de højt specialiserede funktioner.

Det frie sygehusvalg må forventes at få nogen betydning for udviklingen af de højt specialiserede funktioner, først og fremmest i Østdanmark, hvor geografien og afstandene ikke spiller samme rolle som i Vestdanmark.

Det frie sygehusvalg indebærer, at patienter, der fordrer behandling på basisneveau, vil kunne vælge mellem de sygehuse, der varetager behandling på dette neveau. Tilsvarende vil patienter, der fordrer højt specialiseret behandling, kunne vælge mellem de landsdelsafdelinger, der udbyder denne funktion.

Det frie sygehusvalg vil således på tværs af amtsgrænser give patienterne mulighed for at vælge mellem de afdelinger/sygehuse, der udbyder behandling på samme niveau. En henvisning er dog fortsat en forudsætning for adgang til højt specialiserett behandling. Regelgrundlaget, d.v.s. »Vejledning vedrørende lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet«, har derfor afgørende betydning.

Den teknologiske udvikling vil i højeste grad få betydning for de højt specialiserede funktioners udvikling og placering. Der er modsatrettede tendenser. Det er karakteristisk for meget af den nye teknologi, at den er mindre invasiv og ubehagelig, mindre farlig, mere præcis og med færre bivirkninger. Dette betyder, at en række indgreb, der før var en opgave for de højt specialiserede afdelinger, fremover kan foretages på amtslige sygehuse. På den anden side forudsætter korrekt anvendelse af teknologien, d.v.s. optimalt udbytte af undersøgelsen eller behandlingen, i mange tilfælde specielt kendskab til apparatur og især erfaring i tolkning af resultaterne. Dette indebærer krav bl.a. til personaleuddannelse og vil tendere til at samle opgaverne.

Den hastige og mangfoldige teknologiudvikling forstærker behovet for konsekvent anvendelse af MTV, medicinsk teknologivurdering som grundlag for beslutninger om anvendelsen af nye metoder, herunder om de skal være lands- eller landsdelsfunktioner eller ej.

Uddannelse. Også for uddannelsen betyder den teknologiske udvikling og specialiseringen modsatrettede tendenser til både centralisering og decentralisering. Funktionerne på forskellige typer sygehuse vil blive endnu mere forskellige typer sygehuse vil blive endnu mere forskellige med tilsvarende forskellige krav til personalets uddannelse og erfaring. Specielt den eksisterende lægelige videreuddannelse må nøje vurderes med henblik på, om den på alle punkter kan udfylde de funktioner, som skal varetages i sygehusvæsenet fremover.

Kvalitetsudvikling. Det afgørende spørgsmål i vurderingen af, hvorvidt en funktion skal karakteriseres som højt specialiseret, er sprøgsmålet om, hvorledes funktionen varetages på den ene eller anden type afdeling. Data og produktionskontrol er en forudsætning for viden herom og derfor en naturlig del af afdelingernes virksomhed. Det generelle krav om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet må forventes først og i særlig grad at gælde lands- og landsdelsafdelinger.

Referenceprogrammer til fastlæggelse af det ønskede niveau samt sikring af hensigtsmæssigt samarbejde med henvisende afdelinger vil være en del af de højt specialiserede afdelingers opgave.

Det økonomiske pres vil sandsynligvis være uændret stort, specielt i betragtning af, at der forventes skabt ressourcemæssig mulighed for, at sundhedsvæsenet kan tilbyde nye undersøgelser og behandlinger til stadig flere patientgrupper. De ressourcemæssige konsekvenser af en spredning eller samling af en bestemt opgave afhænger af opgavens art samt det eksisterende udgangspunkt. En optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer er en nødvendighed og forudsætter et tæt samarbejde mellem de centrale og lokale sundhedsmyndigheder. Endvidere et tilsvarende forpligtende samarbejde mellem sygehuskommunerne om opgavefordelingen mellem de højt specialiserede sygehuse indbyrdes og mellem disse og de andre sygehuse.

Struktur. Der er allerede eksempler på samarbejde om specialeplanlægning m.v. på tværs af amtsgrænserne, og flere kan forventes. Denne udvikling er ønskelig ud fra en betragtning om, at større enheder vil betyde bedre og bredere grundlag for planlægningen af de amtslige funktioner.

Det vil imidlertid også kunne betyde grundlag for etablering af højt specialiserede funktioner ud fra en ren befolkningsmæssig overvejelse. Dette ville i nogle tilfælde kunne medføre en spredning af funktionen til måske ialt 9-10 sygehuse frem for ialt 5 med den konsekvens, at ingen opnår tilstrækkeligt grundlag til at varetage udvikling, forskning og uddannelse på et højt internationalt niveau.

Antallet af sygehuse må forventes at falde. Det er uvist, og formentlig også forskelligt fra amt vil amt, hvorvidt de små eller de mellemstore sygehuse vil forsvinde. Det afhænger bl.a. af sygehusenes evne til at definere en særlig profil eller opgave og markedsføre denne; en udvikling som vil få særlig betydning med indførelsen af frit sygehusvalg. Det er dog ikke sandsynligt, at de større og højt specialiserede sygehuse vil blive nedlagt. Sygehusstrukturen vil formentlig derfor kun få mindre indflydelse på placeringen af lands- og landedelsfunktioner.

Særlige problemer og områder

Begrebet lands- og landsdelsfunktioner er et nødvendigt led i opretholdelsen af et sundhedsvæsen af høj faglig kvalitet samtidig med en effektiv ressourceudnyttelse. De højt specialiserede funktioner findes inden for næsten alle specialer. Følgende forhold gør imidlertid placeringen af disse opgaver yderligere nødvendig netop nu:

Det amtslige samarbejde om friere sygehusvalg, specialeplanlægning m.v., som i øvrigt er en positiv nyskabelse, forstærker med det større samlede patientunderlag tendensen til spredning. Man kan derfor risikere, at det ikke er muligt at samle opgaver, som ikke er mere komplicerede eller kostbare end, at de kan foregå i amtsligt regi, men hvor alene nødvendigheden af opsamling af erfaring for at sikre udvikling, forskning og uddannelse peger på samling på få steder. Et nært og gensidigt og forpligtende samarbejde mellem lands- og landsdelssygehuse og de henvisende sygehuse er derfor nødvendigt.

Faststillingsreform. Et tilbagevendende problem specielt efter indførelsen af stabsstrukturreformen er, at specialister med ekspertviden og ekspertopgaver tager disse med sig ved flytning til andet sygehus. Det betyder, at i øvrigt typiske landsdels- eller endog landsfunktioner flyttes til sygehuse, som ellers ikke varetager højt specialiserede funktioner, og som derfor ikke har det tværfaglige miljø, der er vigtig for den videre udvikling, hvilket vanskeliggør fastholdelse af niveauet. Endvidere kan funktionen oftest kun varetages, når den pågældende specialist er til stede. Dette er ikke tilfredsstillende for brugerne.

Donation af teknologi kan medføre spredning af en metode, førend hensigtsmæssigheden heraf er kendt, hvilket i sig selv kan være et problem. Et andet er, at spredningen medfører, at man ingen steder i landet får patientunderlag nok til at foretage den vurdering af teknologien, som skulle være forudsætningen for stillingtagen til en eventuel bredere anvendelse af den nye metode.

Små patient-/handicapgrupper. Lands- og landsdelsfunktionerne omfatter typisk sygdomme, som kun ses hos patienter. Der findes imidlertid en gruppe sjældne sygdomme eller små handicapgrupper, hvor begrebet højt specialiseret funktioner får særlig betydning.

Disse sjældne sygdomme er ofte medfødte og involverer forandringer i mange organer. Forløbet er ofte livslangt og de pårørende inddrages i stort omfang. Patienterne har behov for stadig kontakt med mange dele af sundhedsvæsenet og med socialvæsenet. Problemerne kræver indsats på højt specialiseret niveau fra mange specialer. Helt afgørende for forløbet er derfor koordinationen.

IV. Fremtidens krav til specialeplanlægningen

Det væsentligste krav vil være fleksibilitet for at kunne tilpasse tilrettelæggelsen af den hastige udvikling. Dette gælder såvel etablering af nye højt specialiserede opgaver som udlægning af funktioner, der ikke længere kan karakteriseres som landsdelsfunktioner, men som kan varetages på amtsligt niveau.

Et andet vigtigt krav er samarbejde mellem de højt specialiserede afdelinger generelt og konkret inden for et speciale. Lands- og landsdelsfunktioner skal derfor principielt placeres ved bestemte sygehuse. Formålet hermed er størst mulig udnyttelse af erfaringer og særlig ekspertise som grundlag for både udvikling, forskning og uddannelse. Også samarbejde mellem de henvisende amtslige og de højt specialiserede afdelinger er vigtig.

En konsekvens af samarbejdet bør være en fordeling af de højt specialiserede opgaver afdelingerne imellem, således at ikke alle landsdelsafdelinger varetager alle typer opgaver. Afdelingerne vil få forskellig profil.

Det bør sikres, at de særlige funktioner koordineres på tværs af specialerne inden for det enkelte lands- og landsdelssygehus, således at der skabes et tværfagligt miljø som grundlag for udvikling på et specielt felt.

Den fremtidige tilrettelæggelse af lands- og landsdelsfunktioner vil foregå på følgende måde:

Sundhedsstyrelsen udsender Vejledning vedrørende tilrettelæggelsen af lands- og landsdelsfunktioner med angivelse af principper samt placeringen af diagnoser på sygehuse. Vejledningen revideres løbende, men udsendes samlet hvert andet år.

Vejledningen udarbejdes i samarbejde med sygehuskommunerne bl.a. på baggrund af drøftelser med og høring af relevante lægevidenskabelige selskaber.

Udgangspuinktet er en samlet sundhedsfaglig vurdering, herunder beskrivelse af patientunderlag og kompleksitet for en given diagnose eller metode.

Grundlaget herfor er oplysninger om antal patienter, antal procedurer, og - ikke mindst væsentligt - resultatet af indsatsen målt ved parametre defineret gennem referenceprogram og kvalitetsudviklingsprogram. Endvidere skal muligheden for udvikling, forskning og uddannelse tilgodeses.

Lands- og landsdelssygehusene har forpligtelse til kontinuerligt at tilbyde funktionen til andre sygehuskommuner, at fastholde og udvikle, at forske, at uddanne samt at sikre resultaterne gennem kvalitetsudvikling.

Landsdelsafdelingerne har en forpligtelse til at etablere nye funktioner efter aftale med centrale og lokale sundhedsmyndigheder. Endvidere til løbende at sikre, at opgaver, som kan varetages på ikke-højt specialiseret niveau, udlægges til sådanne afdelinger.

Landsdelsafdelingerne inden for et speciale samarbejder med henblik på optimal udnyttelse af faglige og økonomiske ressourcer.

Lands- og landsdelssygehusene samarbejder med de henvisende amtslige afdelinger generelt om patientgrupper og konkret om enkelte patienter gennem protokoller, vandrejournaler, konferencer, udebesøg, fælles ansættelser m.v.

Ansvaret for sygehusvæsenets drift og planlægning påhviler sygehuskommunerne. Under hensyn til det frie sygehusvalg bør sygehuskommunerne gennem interne og eksterne visitationsretningslinier og benyttelsesaftaler sikre, at vejledningen følges som det fælles grundlag for planlægningen af de højt specialiserede sygehusopgaver.

Redaktionel note
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for underskrivelsen er kendt.