Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af konvention af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål. (* 1)


Ved kgl. resolution af 21. juli 1969 har Danmark ratificeret den på den 10. internationale privatretlige konference i Haag vedtagne konvention af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål.

Konventionen har følgende ordlyd:

Oversættelse.

KONVENTION

om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål

De stater, der har undertegnet denne konvention,

som ønsker at tilvejebringe egnede midler til at sikre, at retslige og udenretslige dokumenter, som skal forkyndes i udlandet, bringes til adressatens kundskab i tide,

og som ønsker med dette formål for øje at forbedre den gensidige retshjælp ved at forenkle og fremskynde fremgangsmåden,

har besluttet at indgå en konvention herom og er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

Konventionen gælder alle sager om civile eller kommercielle spørgsmål, hvor et retsligt eller udenretsligt dokument skal sendes til forkyndelse i udlandet.

Konventionen gælder ikke, når adressen på den person, for hvem dokumentet skal forkyndes, ikke kendes.

Kapitel I

Retslige dokumenter

Artikel 2

Hver kontraherende stat udpeger en central myndighed, som påtager sig at modtage anmodninger om forkyndelse fra en anden kontraherende stat og at efterkomme dem i overensstemmelse med artiklerne 3-6.

Hver stat organiserer den centrale myndighed i overensstemmelse med sin egen lovgivning.

Artikel 3

Den myndighed eller stævningsmand, som er kompetent efter lovgivningen i den stat, hvorfra dokumentet hidrører, sender en anmodning svarende til det forbillede, der er optaget som bilag til konventionen, til den centrale myndighed i modtagerstaten, uden at legalisation eller iagttagelse af anden lignende formalitet er nødvendig.

Det dokument, der skal forkyndes, eller en kopi heraf skal vedlægges anmodningen. Anmodningen og dokumentet skal foreligge i to eksemplarer.

Artikel 4

Finder den centrale myndighed, at anmodningen ikke opfylder konventionens krav, underretter den straks rekvirenten herom med angivelse af dens indvendinger mod anmodningen.

Artikel 5

Den centrale myndighed i modtagerstaten foretager eller lader foretage forkyndelse af dokumentet enten

  • a) ved anvendelse af en af de fremgangsmåder, der i modtagerstatens lovgivning er foreskrevet for forkyndelse af dokumenter i indenlandske sager for personer, som opholder sig på dens territorium, eller
  • b) ved anvendelse af en særlig fremgangsmåde, som rekvirenten har anmodet om, forudsat at den ikke er uforenelig med modtagerstatens lovgivning.

Bortset fra det tilfælde, der er nævnt i første afsnit, litra b, kan forkyndelse af dokumentet altid ske ved aflevering til adressaten, hvis han modtager det frivilligt.

Skal forkyndelse ske i overensstemmelse med første afsnit, kan den centrale myndighed forlange, at dokumentet affattes på eller oversættes til det officielle sprog eller et af de officielle sprog i modtagerstaten.

Den del af anmodningen, som i overensstemmelse med det skema, der er vedhæftet denne konvention, indeholder et sammendrag af det dokument, der skal forkyndes, afleveres til adressaten sammen med dokumentet.

Artikel 6

Den centrale myndighed i modtagerstaten eller en myndighed, som denne stat har udpeget til formålet, afgiver en erklæring i overensstemmelse med det forbillede, der er optaget som bilag til konventionen.

Erklæringen skal angive, at forkyndelsen er foretaget, samt stedet og datoen herfor og den person, til hvem dokumentet er afleveret. Er forkyndelse ikke foretaget, skal erklæringen angive det forhold, som har forhindret forkyndelsen.

Rekvirenten kan forlange, at en erklæring, som ikke er udstedt af den centrale myndighed eller af en retslig myndighed, medunderskrives af en af disse myndigheder.

Erklæringen sendes direkte til rekvirenten.

Artikel 7

Standardteksten i det skema, der er vedhæftet denne konvention, skal altid affattes på enten fransk eller engelsk. Herudover kan teksten affattes på det officielle sprog eller et af de officielle sprog i den stat, hvorfra dokumenterne hidrører.

De tilsvarende ubeskrevne steder skal udfyldes enten på modtagerstatens sprog eller på fransk eller engelsk.

Artikel 8

En kontraherende stat har adgang til uden anvendelse af tvang at forkynde retslige dokumenter for personer i udlandet direkte ved dens diplomatiske eller konsulære repræsentanter.

En stat kan erklære, at den modsætter sig sådan forkyndelse inden for sit territorium, medmindre dokumentet skal forkyndes for en statsborger i den stat, hvorfra dokumentet hidrører.

Artikel 9

En kontraherende stat har desuden adgang til at benytte den konsulære vej til at fremsende dokumenter, der skal forkyndes, til de myndigheder i en anden kontraherende stat, som denne har udpeget i dette øjemed.

En kontraherende stat kan benytte den diplomatiske vej til samme formål, hvis særlige forhold gør dette nødvendigt.

Artikel 10

Medmindre modtagerstaten modsætter sig det, er konventionen ikke til hinder for:

  • a) adgangen til at sende retslige dokumenter direkte med posten til personer i udlandet,
  • b) adgangen for stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i den stat, hvorfra dokumentet hidrører, til at lade forkyndelse af retslige dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten,
  • c) adgangen for enhver person, der har interesse i en retssag, til at lade forkyndelse af retslige dokumenter foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer i modtagerstaten.

Artikel 11

Konventionen er ikke til hinder for, at kontraherende stater enes om at tillade andre fremsendelsesmåder med henblik på forkyndelse af retslige dokumenter end dem, der er foreskrevet i de foregående artikler, og især direkte brevveksling mellem deres respektive myndigheder.

Artikel 12

Forkyndelse af retslige dokumenter, der hidrører fra en kontraherende stat, kan ikke give anledning til betaling eller refusion af afgifter eller omkostninger i forbindelse med modtagerstatens tjenester.

Rekvirenten skal betale eller refundere omkostninger, der følger af:

  • a) arbejde udført af en stævningsmand eller en person, som er kompetent efter modtagerstatens lovgivning,
  • b) anvendelse af en særlig fremgangsmåde ved forkyndelsen.

Artikel 13

Modtagerstaten kan ikke nægte at efterkomme en anmodning om forkyndelse, som opfylder kravene i konventionen, medmindre den finder, at udførelsen af anmodningen vil gribe ind i dens suverænitet eller sikkerhed.

Modtagerstaten kan ikke nægte at efterkomme en anmodning, blot fordi sagens genstand ifølge statens interne lovgivning udelukkende henhører under dens domstole, eller dens interne lovgivning ikke ville tillade det rettergangsskridt, som ligger til grund for anmodningen.

I tilfælde af nægtelse underretter den centrale myndighed straks rekvirenten og angiver årsagerne til nægtelsen.

Artikel 14

Vanskeligheder, der opstår i forbindelse med fremsendelse af retslige dokumenter til forkyndelse, skal løses ad diplomatisk vej.

Artikel 15

Når en stævning eller et tilsvarende dokument har skullet sendes til udlandet med henblik på forkyndelse efter denne konvention, og sagsøgte ikke er mødt, må dommeren ikke afgøre sagen, før det er fastslået, at:

  • a) dokumentet er forkyndt ved anvendelse af en af de fremgangsmåder, der har hjemmel i modtagerstatens lovgivning for forkyndelse af dokumenter i indenlandske sager for personer, som opholder sig på dens territorium, eller
  • b) dokumentet virkelig er blevet afleveret til sagsøgte eller på hans bopæl i overensstemmelse med en anden fremgangsmåde, som har hjemmel i konventionen,

og at forkyndelsen eller afleveringen i hvert af disse tilfælde har fundet sted i så god tid, at sagsøgte har kunnet varetage sine interesser under sagen.

En kontraherende stat har adgang til at erklære, at dommeren, uanset bestemmelserne i denne artikels første afsnit, kan afgøre sagen, selv om erklæring om forkyndelse eller aflevering ikke er modtaget, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

  • a) dokumentet er blevet fremsendt på en af de måder, der har hjemmel i konventionen,
  • b) et tidsrum, som dommeren anser for tilstrækkelig i den enkelte sag, dog mindst seks måneder, er forløbet siden datoen for dokumentets fremsendelse,
  • c) ingen erklæring har kunnet opnås til trods for, at ethvert rimeligt forsøg er blevet gjort for at opnå den gennem de kompetente myndigheder i modtagerstaten.

Uanset bestemmelserne i de foregående afsnit kan dommeren i

påtrængende tilfælde træffe bestemmelse om en hvilken som helst

foreløbig eller sikrende foranstaltning.

Artikel 16

Når en stævning eller et tilsvarende dokument har skullet sendes til udlandet til forkyndelse efter denne konvention, og der er truffet en afgørelse mod en sagsøgt, som ikke er mødt, skal dommeren have adgang til at fritage sagsøgte for virkningerne af, at fristen for anvendelse af retsmidler er udløbet, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • a) sagsøgte uden egen skyld ikke har fået kendskab til dokumentet i så god tid, at han kunne varetage sine interesser under sagen, eller kendskab til dommeren i så god tid, at han kunne benytte et retsmiddel, og
  • b) sagsøgtes indsigelser ikke forekommer helt grundløse.

Anmodning om sådan fritagelse skal fremsættes inden en rimelig tid efter, at sagsøgte har fået kendskab til dommen.

En kontraherende stat kan erklære, at anmodningen ikke vil blive imødekommet, hvis den fremsættes efter udløbet af en frist, som angives i erklæringen, men som ikke kan være kortere end et år efter afgørelsen.

Denne artikel gælder ikke afgørelser om personers status eller handleevne.

Kapitel II

Udenretslige dokumenter

Artikel 17

Udenretslige dokumenter hidrørende fra myndigheder eller fra personer med retlig kompetence i en kontraherende stat kan sendes til forkyndelse i en anden kontraherende stat på de i konventionen hjemlede måder og vilkår.

Kapitel III

Almindelige bestemmelser

Artikel 18

En kontraherende stat kan udpege andre myndigheder udover den centrale myndighed og skal i så fald fastsætte rækkevidden af deres kompetence.

Rekvirenten skal dog i alle tilfælde have ret til at henvende sig direkte til den centrale myndighed.

Forbundsstater har adgang til at udpege mere end een central myndighed.

Artikel 19

Konventionen er ikke til hinder for, at den interne lovgivning i en kontraherende stat tillader andre former for fremsendelse af dokumenter fra udlandet til forkyndelse på dens territorium end dem, der er foreskrevet i de foregående artikler.

Artikel 20

Konventionen er ikke til hinder for, at kontraherende stater enes om

at fravige:

  • a) kravet i artikel 3, stk. 2, om, at dokumenter skal fremsendes i to eksemplarer,
  • b) bestemmelserne om sprog i artikel 5, stk. 3, og artikel 7,
  • c) artikel 5, stk. 4,
  • d) artikel 12, stk. 2.

Artikel 21

En kontraherende stat skal enten ved deponering af sit ratifikation-

eller tiltrædelsesinstrument eller senere underrette det nederlandske

udenrigsministerium om følgende:

  • a) udpegelsen af de i artiklerne 2 og 18 omhandlede myndigheder,
  • b) udpegelsen af den myndighed, der er kompetent til at udstede erklæring efter artikel 6,
  • c) udpegelsen af den myndighed, som er kompetent til at modtage dokumenter, der er fremsendt ad konsulær vej efter artikel 9.

En kontraherende stat skal ligeledes i påkommende tilfælde give underretning om:

  • a) forbehold om ikke at anerkende fremsendelsesmåderne efter artiklerne 8 og 10,
  • b) erklæringer efter artikel 15, stk. 2, og artikel 16, stk. 3,
  • c) alle ændringer i de ovennævnte udpegelser, forbehold og erklæringer.

Artikel 22

Konventionen træder i forholdet mellem de stater, der har ratificeret den, i stedet for artiklerne 1-7 i konventionerne angående civilprocessen, undertegnet i Haag den 17. juli 1905 og den 1. marts 1954, i den udstrækning staterne er deltagere i disse konventioner.

Artikel 23

Konventionen medvirker ikke på anvendelsen af artikel 23 i konventionen angående civilprocessen, undertegnet i Haag den 17. juli 1905, eller artikel 24 i konventionen angående civilprocessen, undertegnet i Haag den 1. marts 1954.

Disse artikler skal dog kun anvendes, hvis der benyttes de samme fremsendelsesmåder, som er foreskrevet i de nævnte konventioner.

Artikel 24

Tillægsaftaler til konventionerne af 1905 og 1954, som de kontraherende stater har indgået, anses for anvendelige også på denne konvention, medmindre de pågældende stater aftaler andet.

Artikel 25

Uden præjudice for bestemmelserne i artikel 22 og 24 griber konventionen ikke ind i andre konventioner, som de kontraherende stater er eller bliver deltagere i, og som indeholder bestemmelser om forhold, der omfattes af denne konvention.

Artikel 26

Konventionen er åben for undertegnelse af de stater, som var repræsenteret ved Den international-privatretlige Haager-konferences 10. samling.

Den skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i det nederlandske udenrigsministerium.

Artikel 27

Konventionen træder i kraft den 60. dag efter, at det tredje ratifikationsinstrument er deponeret som fastsat i artikel 26, stk. 2.

For hver undertegnende stat, der ratificerer senere træder konventionen i kraft den 60. dag efter deponeringen af denne stats ratifikationsinstrument.

Artikel 28

Enhver stat, der ikke var reprsesenteret på Den international- privatretlige Haager-konferences 10. samling, kan tiltræde denne konvention, efter at den er trådt i kraft i henhold til artikel 27, stk. 1. Tiltrædelsesinstrumentet deponeres i det nederlandske udenrigsministerium.

Konventionen træder ikke i kraft for en sådan stat, hvis en stat, som har ratificeret konventionen før deponeringen af tiltrædelsesinstrumentet, fremsætter en indsigelse derimod, som meddeles det nederlandske udenrigsministerium inden seks måneder efter den dato, da ministeriet underrettede staten om tiltrædelsen.

Fremsættes der ikke en sådan indsigelse, træder konventionen i kraft for den tiltrædende stat den første dag i måneden efter udløbet af den sidste af de frister, som er nævnt i foregående stykke.

Artikel 29

Enhver stat kan ved undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen erklære, at konventionen skal udvides til alle de territorier, hvis internationale forbindelser den varetager, eller til et eller flere af dem. En sådan erklæring har virkning fra konventionens ikrafttræden i forhold til vedkommende stat.

Efter dette tidspunkt skal sådanne udvidelser meddeles det nederlandske udenrigsministerium.

Konventionen træder i kraft for de territorier, som omfattes af udvidelsen, den 60. dag efter den underretning, der er omtalt i foregående stykke.

Artikel 30

Konventionen gælder i fem år fra den dag, den træder i kraft efter artikel 27, stk. 1 selv for stater, som har ratificeret eller tiltrådt den senere.

Konventionen fornys stiltiende for fem år ad gangen, medmindre den opsiges.

Opsigelsen skal mindst seks måneder før femårsperiodens udløb meddeles det nederlandske udenrigsministerium.

Opsigelsen kan begrænses til enkelte af de territorier, som konventionen omfatter.

Opsigelsen har kun virkning i forhold til den stat, som har afgivet den. Konventionen forbliver i kraft for de øvrige kontraherende stater.

Artikel 31

Det nederlandske udenrigsministerium skal give underretning om følgende til de stater, der er omtalt i artikel 26, og til de stater, som har tiltrådt konventionen efter artikel 28:

  • a) undertegnelser og ratifikationer efter artikel 26;
  • b) datoen for konventionens ikrafttræden efter artikel 27, stk. 1;
  • c) tiltrædelser efter artikel 28 og den dato, de får virkning;
  • d) udvidelser efter artikel 29 og den dato, de får virkning;
  • e) udpegelser, forbehold og erklæringer efter artikel 21:
  • f) opsigelser efter artikel 30, stk. 3.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt bemyndigede dertil, undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Haag den 15. noveinber 1965 på fransk og engelsk, idet begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som deponeres i den nederlandske regerings arkiver, og hvoraf en bekræftet genpart ad diplomatisk vej tilsendes hver af de stater, som var repræsenteret på Den international - privatretlige Haager-konferences 10. samling.

For Amerikas forenede Stater:

William Royall Tyler

For Den forenede arabiske Republik:

For Belgien:

For Danmark:

For Finland:

Sigurd von Numers

For Frankrig:

For Grækenland:

For Irland:

For Israel:

David Shaltiel

25. XI. 1965

For Italien:

For Japan:

For Jugoslavien:

For Luxembourg:

For Nederlandene:

J. Luns

For Norge:

For Portugal:

For Schweiz:

For Spanien:

For Det forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland:

For Sverige:

For Tyrkiet:

For Forbundsrepublikken Tyskland:

Karl Hermann Knoke

For Østrig:

BILAG TIL KONVENTIONEN

Skemaer

ANMODNING OM FORKYNDELSE I UDLANDET AF RETSLIGE ELLER UDENRETSLIGE

DOKUMENTER

Konvention om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, undertegnet i Haag, den ............ 196 .

Rekvirentens navn og adresse Den modtagende myndigheds adresse

Undertegnede rekvirent har herved den ære at fremsende - i to eksemplarer - de nedenfor nævnte dokumenter og skal i overensstemmelse med ovennævnte konventions artikel 5 anmode om, at et eksemplar af dokumenterne snarest må blive forkyndt for adressaten:

(navn og adresse)

  • (a) i overensstemmelse med reglerne i konventionens artikel 5, stk. 1, litra a*).
  • (b) ved anvendelse af følgende særlige fremgangsmåde (artikel 5, stk. 1, litra b)*): ..................................................................... .....................................................................
  • (c) ved overlevering til ham, dersom han modtager det frivilligt (artikel 5, stk. 2)*).

Den modtagende myndighed anmodes om at tilbagesende eller at foranledige tilbagesendt et eksemplar af dokumenterne - og af bilagene*) - til rekvirenten med erklæring som angivet på omstående side.

  

  Fortegnelse over dokumenter  

 ...................................  

 ...................................  

                                       .............., den ...........  

                                       Underskrift og/eller stempel  

 --------------------------  

  • *) Det ikke benyttede udstreges

Anmodningsskemaets bagside

ERKLÆRING

Undertegnede myndighed har herved den ære i overensstemmelse med konventionens artikel 6 at bekræfte,

  

 1) at forkyndelsen er foretaget*)  

    ---- den (dato) ..................................................  

    ---- på/i (sted, gade, husnummer) ................................  

                          ............................................  

    ---- på en af de følgende i artikel 5 hjemlede fremgangsmåder:  

         (a) i overensstemmelse med reglerne i konventionens artikel  

             5, stk. 1, litra a)*  

         (b) ved anvendelse af følgende særlige fremgangsmåde*): .....  

             .........................................................  

         (c) ved overlevering af dokumentet til adressaten, der  

             modtog det frivilligt*).  

 De i anmodningen nævnte dokumenter er overleveret til:  

    ---- (vedkommendes navn og stilling) .............................  

             .........................................................  

    ---- tilknytning til adressaten (familiemæssig, forretningsmæssig  

         eller anden): ...............................................  

             .........................................................  

 2) at forkyndelse på grund af følgende omstændigheder ikke er  

    foretaget*): .....................................................  

             .........................................................  

 I overensstemmelse med konventionens artikel 12, stk. 2, anmodes  

    rekvirenten om at betale eller refundere de i vedlagte bilag  

    nærmere angivne omkostninger*).  

  Bilag  

 Tilbagesendte dokumenter: ..........  

 ....................................    ........., den ..... ....  

 I givet fald dokumenter der viser,  

 at anmodningen er efterkommet: .....  

 ....................................    Underskrift og/eller stempel.  

 --------------  

  • *) Det ikke benyttede udstreges.

SAMMENDRAG AF DOKUMENTET

Konvention om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål, undertegnet i Haag den .................. 196 .

(artikel 5, stk. 4)

  

 Navn og adresse på den anmodende myndighed: .........................  

                                             .........................  

 Oplysninger om parterne*): ..........................................  

                            ..........................................  

  RETSLIGT DOKUMENT**)  

 Dokumentets art og formål: ..........................................  

                            ..........................................  

 Sagens karakter og i givet fald genstandens værdi: ..................  

                            ..........................................  

 Tid og sted for retsmødet**): .......................................  

                            ..........................................  

 Domstolen, der har truffet afgørelsen**): ...........................  

 Datoen for domstolens afgørelse**): .................................  

 Tidsfrister angivet i dokumentet**): ................................  

                            ..........................................  

  UDENRETSLIGT DOKUMENT**)  

 Dokumentets art og formål: ..........................................  

                            ..........................................  

 Tidsfrister angivet i dokumentet**): ................................  

                            ..........................................  

 ---------------------------  

  • *) Hvis der er anledning dertil, angives navn og adresse på den person, der har interesse i forkyndelsen. ) Udstreges, hvis overflødigt.

Konventionen trådte i medfør af artikel 27, stk. i kraft den 10. februar 1969.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 2. august 1969 deponeret i det nederlandske udenrigsministerium, og konventionen er herefter i medfør af artikel 27, stk. 2, for Danmarks vedkommende trådt i kraft den 1. oktober 1969.

Konventionen er hidtil foruden af Danmark blevet ratificeret af Amerikas forenede Stater, Den forenede arabiske Republik, Norge, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og Sverige. Konventionen er desuden undertegnet af Belgien, Finland, Frankrig, Israel, Nederlandene, Tyrkiet og Forbundsrepublikken Tyskland.

De lande, der har ratificeret konventionen, har afgivet erklæringer som følger:

Danmark

ad artikel 2 og 18.

Justitsministeriet udpeges som central myndighed.

ad artikel 6.

Den danske domstol, der har foranlediget forkyndelsen foretaget, udpeges som kompetent til at udstede erklæring efter artikel 6.

ad artikel 9.

Den stedlige underretsdommer - for så vidt angår Københavns byret og Århus by- og herredsret dog rettens præsident - udpeges som kompetent til at modtage dokumenter, der er fremsendt ad konsulær vej efter artikel 9.

ad artikel 10.

Danmark kan ikke anerkende den i artikel 10 c) nævnte fremsendelsesområde.

ad artikel 15.

Danmark vil udnytte adgangen efter artikel 15, stk. 2, således at domstolen kan afgøre en sag, selv om bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, ikke er opfyldt.

ad artikel 16.

Danmark vil benytte adgangen efter artikel 16, stk. 3, således at en anmodning om ny behandling af sagen ikke vil blive imødekommet, hvis anmodningen fremsættes mere end et år efter afgørelsen.

Spørgsmålet om genoptagelse af sag, hvori en person er dømt som udebleven, afgøres efter reglerne i retsplejelovens § 373 og § 374, jfr. § 434. Herefter kan enhver, der er dømt som udebleven under en sag, i første instans begære sagen genoptaget, når han godtgør, at udeblivelsen var ham utilregnelig. Begæring om genoptagelse må fremsættes, så snart som muligt, og kan ikke fremføres efter et års forløb efter dommens afsigelse.

Amerikas forenede Stater

1. I overensstemmelse med artikel 2 udpeges De forenede Staters udenrigsministerium som den centrale myndighed, der skal modtage anmodninger om forkyndelse fra andre kontraherende stater og efterkomme dem i overensstemmelse med artiklerne 3-6.

2. I overensstemmelse med artikel 6 udpeges foruden De forenede Staters udenrigsministerium De forenede Staters justitsministerium og De forenede Staters politimester eller dennes stedfortræder for det judicielle område, inden for hvilket forkyndelsen foretages, til at afgive erklæringen i overensstemmelse med det forbillede, der er bilagt konventionen.

3. I overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, erklæres det, at dommeren, uanset bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, kan afgøre sagen, selv om erklæring om forkyndelse eller aflevering ikke er modtaget, hvis alle de i artikel 15, stk. 2, litra a), b) og c) omhandlede betingelser er opfyldt.

4. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, erklæres det, at en anmodning efter artikel 16 ikke bliver efterkommet, hvis den fremsættes (a) efter udløbet af den periode inden for hvilken den kan fremsættes i overensstemmelse med proceduren ved den ret, som har truffet afgørelsen, eller (b) senest efter udløbet af et år efter afgørelsen.

5. I overensstemmelse med artikel 29 erklæres det, at konventionen udstrækkes til samtlige stater i De forenede Stater, distriktet Columbia, Guam, Puerto Rico og De vestindiske Øer.

Den forenede arabiske Republik

Undertegnelsen af denne konvention indebærer ikke på nogen måde, at Den forenede arabiske Republik anerkender Israel, samt at der vil opstå traktatlige forbindelser medllem Den forenede arabiske Republik og Israel.

Den forenede arabiske Republiks regering modsætter sig anvendelsen af de i konventionens artikler 8 og 10 omhandlede fremgangsmåder for fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter til udlandet.

Norge

1. I overensstemmelse med artikel 2 udpeges justitsministeriet, Oslo/Dep. som central myndighed.

2. I overensstemmelse med artikel 6 udpeges den underret eller byret, inden for hvis distrikt forkyndelsen har fundet sted, til at afgive erklæring i overensstemmelse med det forbillede, der er bilagt konventionen.

3. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, udpeges den underret eller byret, inden for hvis distrikt den person, for hvem forkyndelsen skal ske, bor eller opholder sig, som modtager af dokumenter, der fremsendes ad konsulær vej.

4. Den norske regering modsætter sig inden for sit territorium de forkyndelses- og fremsendelsesområder, som er omhandlet i konventionens artikler 8 og 10.

5. Norske domstole kan afgøre sagen, når samtlige de i artikel 15, stk. 2, omhandlede betingelser er opfyldt.

6. I overensstemmelse med artikel 16, stk. 3, vil ansøgninger om fritagelse i medfør af artikel 16 ikke blive imødekommet, såfremt de fremsættes over for de kompetente norske myndigheder mere end tre år efter afgørelsen.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

  • (a) I medfør af bestemmelserne i konventionens artikler 2 og 18 udpeges Hendes Majestæts udenrigsminister som central myndighed; og højesteretspræsidenten, Royal Courts og Justice, Strand, London W.C.2., den offentlige anklager for Skotland, Lord Advocate's Department, Crown Office, 9 Parliament Square, Edinburgh 1, og højesteretspræsidenten, Belfast 1, som supplerende myndigheder for henholdsvis England og Wales, Skotland og Nordirland.
  • (b) De myndigheder, som i medfør af konventionsns artikel 6 er beføjet til at afgive erklæringer om forkyndelse, er de i medfør af artiklerne 2 og 18 udpeges myndigheder.
  • (c) I overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel 9 udpeger Det forenede Kongerige de samme myndigheder, som er udpeget i medfør af artiklerne 2 og 18 til at modtage stævninger ad konsulær vej.
  • (d) Med henvisning til bestemmelserne i konventionens artikel 10, litra b) og c) meddeles, at forkyndelse af retslige dokumenter ad officielle kanaler kun vil blive modtaget i Det forenede Kongerige af den centrale eller de supplerende myndigheder og kun fra judicielle, konsulære eller diplomatiske embedsmænd i de øvrige kontraherende stater.
  • (e) Det forenede Kongerige erklærer, at det anerkender bestemmelserne i konventionens artikel 15, stk. 2.
  • (f) I overensstemmelse med konventionens artikel 16, stk. 3, erklærer Det forenede Kongerige for så vidt angår Skotland, at anmodninger om at omstøde afgørelser med den begrundelse, at sagsøgte ikke havde kendskab til søgsmålet til rettidigt at varetage sine interesser i sagen, ikke vil blive efterkommet, hvis de fremsættes mere end et år efter afgørelsen

De af Det forenede Kongerige udpegede myndigheder vil forlange, at erhvert dokument, der fremsendes til forkyndelse efter bestemmelserne i denne konvention, skal fremsendes i to eksemplarer, og at dokumenterne i medfør af konventionens artikel 5, stk. 3, skal være affattet på eller oversat til engelsk.

Underretning i medfør af konventionens artikel 29, stk. 2 og 3, om konventionens udvidelse til de territorier, hvis internationale forbindelser varetages af Det forenede Kongerige, vil til sin tid blive givet den kgl. nederlandske regering.

Sverige

  • a) Udenrigsministeriet (adresse: Utrikesdepartementet, Juridiska byrån, Box 16121, S-103 23 Stockholm 16, Sweden), er blevet udpeget som central myndighed.
  • b) Den centrale myndighed (udenrigsministeriet) er udpeget til at modtage dokumenter, som fremsendes ad diplomatisk vej efter artikel 9.
  • c) Svenske myndigheder er ikke forpligtet til at medvirke til forkyndelse af dokumenter, der fremsendes på nogen af de i artikel 10, litra b) og c) nævnte måder.

I medfør af konventionens artikel 5, stk. 3, forlanger den centrale myndighed, at dokumenter, der skal forkyndes i henhold til samme artikels stk. 1, skal være affattet på eller oversat til svensk.

Endvidere har Finland afgivet følgende erklæring:

1. Udenrigsministeriet er i overensstemmelse med konventionens artikel 2, stk. 1, udpeget som central myndighed.

2. Den centrale myndighed (udenrigsministeriet) er i overensstemmelse med konventionens artikel 9 udpeget som kompetent til at modtage dokumenter, der fremsendes ad konsulær vej.

3. De finske myndigheder er ikke forpligtet til at yde bistand til forkyndelse af dokumenter, der fremsendes på en af de i konventionsns artikel 10 b) og c) omhandlede måder.

Udenrigsministeriet, den 13. februar 1970.

Poul Hartling.

Redaktionel note
  • (* 1) Andre landes tiltrædelse: BEK nr 44 af 6. maj 1971 BEK nr 97 af 12. oktober 1973 BEK nr 61 af 19. juni 1974 BEK nr 23 af 16. marts 1976 BEK nr 22 af 21. marts 1978 BEK nr 85 af 9. oktober 1980 BEK nr 119 af 1. december 1981 BEK nr 87 af 9. september 1983 BEK nr 104 af 30. november 1984 BEK nr 108 af 23. september 1988 BEK nr 113 af 1. november 1989 U BEK nr 78 af 08/09/1994 U BEK nr 10 af 07/03/1996
  • Der er indsat en fiktiv dato af systemtekniske hensyn.
  • Kun år og måned for offentliggørelsen er kendt.