Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af overenskomst af 3. juli 1995 med Israel om social sikring


Den 3. juli 1995 er der i Jerusalem indgået en overenskomst mellem

Danmark og Israel om social sikring.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

KONVENTION

MELLEM

KONGERIGET DANMARK

OG

STATEN ISRAEL

OM

SOCIAL SIKRING Kongeriget Danmarks regering og Staten Israels regering,

der har besluttet at samarbejde på socialsikringsområdet,

har vedtaget at indgå en konvention med dette formål, og

er blevet enige om følgende:

AFSNIT I

DEFINITIONER OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

     1. I denne konvention betyder

  • a) »kontraherende stat« Kongeriget Danmark eller Staten Israel, alt efter sammenhængen;
  • b)»område« i relation til Kongeriget Danmark dettes nationale område med undtagelse af Grønland og Færøerne, og i relation til Staten Israel dennes område;
  • c) »lovgivning« de gældende love, anordninger og administrative bestemmelser, der er nævnt i artikel 2, alt efter sammenhængen;
  • d) »kompetent myndighed« i relation til Kongeriget Danmark, Socialministeren, og i relation til Staten Israel, Arbejds- og Socialministeren;
  • e) »kompetente institutioner« de institutioner, som det påhviler at udrede ydelser i henhold til den gældende lovgivning;
  • f) »bopæl« lovligt etableret sædvanligt opholdssted;
  • g) »ophold« midlertidigt ophold;
  • h) »arbejdstager«

i relation til Kongeriget Danmark,

- for tiden før 1. september 1977 enhver person beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, der var omfattet af lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme;

- for tiden efter 1. september 1977 enhver person beskæftiget i en arbejdsgivers tjeneste, der er omfattet af lovgivningen om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP);

i relation til Staten Israel,

enhver person, der er tillagt denne betydning i den nationale lovgivning nævnt i artikel 2;

  • i) »selvstændige erhvervsdrivende«

i relation til Kongeriget Danmark, enhver person, der har ret til ydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel på grundlag af anden erhvervsindtægt end lønindtægt;

i relation til Staten Israel, enhver person, der er tillagt denne betydning i den nationale lovgivning nævnt i artikel 2;

  • j) »forsikringsperioder« bidragsperioder, der i den lovgivning, efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som forsikringsperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, for så vidt de efter denne lovgivning anses for ligestillet med forsikringsperioder;
  • k) »beskæftigelsesperioder« perioder, der i den lovgivning, efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som beskæftigelsesperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, for så vidt de efter denne lovgivning anses for ligestillet med beskæftigelsesperioder;
  • l) »bopælsperioder« perioder, der i den lovgivning, efter hvilken de er tilbagelagt eller anses som tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som bopælsperioder;
  • m) »ydelser« og »pensioner« samtlige ydelser og pensioner, herunder alle dele deraf i henhold til den gældende lovgivning, reguleringstillæg og andre tillæg medmindre andet er bestemt i denne konvention, samt de ydelser i form af kapitalbeløb, der kan træde i stedet for pensioner;
  • n) »familiemedlem« et familiemedlem i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat på hvis territorium den kompetente institution, som skal betale den tildelte ydelse, er hjemmehørende;

     2. Andre vendinger, ord og udtryk, som benyttes i denne konvention, har den betydning, der tillægges dem i den pågældende lovgivning.

Artikel 2

Denne konvention finder anvendelse

- i relation til Kongeriget Danmark på lovgivningen om:

  • a) offentlig sygesikring;
  • b) sygehusvæsenet;
  • c) svangerskabshygiejne og fødselshjælp;
  • d) dagpenge ved sygdom eller fødsel;
  • e) forsikring mod følger af arbejdsskade;
  • f) børnefamilieydelse og børnetilskud;
  • g) social pension;
  • h) arbejdsmarkedets tillægspension (ATP);

- i relation til Staten Israel på Den Nationale Forsikringslov (lovbekendtgørelse)

5728-1968, for så vidt den finder anvendelse på de følgende områder:

  • a) alders- og efterladteforsikring;
  • b) invalideforsikring;
  • c) forsikring mod følger af arbejdsskade;
  • d) moderskabsforsikring;
  • e) børneforsikring.

Artikel 3

     1. Denne konvention finder anvendelse på alle love og administrative bestemmelser, der ændrer eller supplerer den i artikel 2 i denne konvention anførte lovgivning.

     2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder denne konvention kun anvendelse på love eller administrative bestemmelser om nye grene af den sociale sikring, såfremt der opnås enighed herom mellem de kontraherende stater.

     3. Denne konvention omfatter ikke lovgivning, ifølge hvilken den i artikel 2 anførte lovgivning udstrækkes til nye grupper af berettigede, såfremt den kompetente myndighed i den pågældende kontraherende stat træffer denne beslutning og giver meddelelse herom inden 6 måneder efter bekendtgørelsen af lovgivningen, som nævnt i artikel 30, c.

Artikel 4

Enhver person, der i henhold til bestemmelserne i artiklerne 7, 8, 9 og 10 i denne konvention er omfattet af lovgivningen i en kontraherende stat, skal have samme rettigheder og pligter i henhold til den nævnte lovgivning som statens egne statsborgere i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III-VI i denne konvention.

Artikel 5

Medmindre andet er bestemt i denne konvention, kan en ydelse, hvortil der er erhvervet ret efter en af parternes lovgivning eller efter denne konventions bestemmelser, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages eller beslaglægges som følge af, at den berettigede har bopæl eller ophold på den anden kontraherende parts område, og at ydelsen skal udbetales på den anden kontraherende parts område.

Artikel 6

En kontraherende stats lovbestemmelser om nedsættelse, midlertidig standsning eller bortfald af ydelser i tilfælde af sammenfald med andre ydelser eller anden indtægt kan gøres gældende, selvom retten til ydelserne er erhvervet i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning, eller indtægterne stammer fra den anden kontraherende stats område.

Denne regel finder dog ikke anvendelse, såfremt den pågældende modtager ydelser af samme art ved invaliditet, alderdom, dødsfald (pensioner) eller arbejdsskade og erhvervssygdom, der fastsættes af institutionerne i begge kontraherende stater i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.

AFSNIT II

LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES

Artikel 7

     1. Statsborgere i en af de kontraherende stater er, når de har bopæl på den anden kontraherende stats område, omfattet af denne stats i artikel 2 i denne konventions omhandlede lovgivning, eller, når det drejer sig om de i artikel 2 omhandlede forsikringsordninger, som ikke er afhængig af bopæl, af lovgivningen i den kontraherende stat på hvis område han er beskæftiget, på de i den nævnte lovgivning fastsatte vilkår.

     2. Denne artikels stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i relation til flygtninge i henhold til konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retstilling og den tilhørende protokol af 31. januar 1967, og i relation til statsløse personer i henhold til konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling.

Artikel 8

     1. Fra den almindelige regel i artikel 7 gælder følgende undtagelser:

  • a) En arbejdstager, der har bopæl på en kontraherende stats område og er beskæftiget af en virksomhed, der har hjemsted eller hovedsæde på denne stats område, og som af nævnte virksomhed udsendes til den anden kontraherende stats område for der midlertidigt at udføre et arbejde for den nævnte virksomheds regning, er fortsat omfattet af den førstnævnte stats lovgivning i de første to år af hans ophold på den sidstnævnte stats område.

Dersom varigheden af det arbejde, der skal udføres på den anden kontraherende stats område, på grund af uforudseelige omstændigheder kommer til at overstige to år, er den pågældende fortsat omfattet af lovgivningen i den førstnævnte stat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at de kompetente myndigheder i begge de kontraherende stater har meddelt deres samtykke hertil. Begæring om sådant samtykke skal indgives inden udløbet af den første to-års periode.

  • b) Rejsende personale beskæftiget af transportvirksomheder eller flyveselskaber med hjemsted eller hovedsæde på en af de kontraherende staters område, og som udfører arbejde på den anden kontraherende stats område, er omfattet af lovgivningen i den førstnævnte stat.
  • c) Besætningen på et skib og andre personer, der er beskæftiget om bord på et skib, er omfattet af lovgivningen i den kontraherende stat, hvis flag skibet fører. Såfremt der i forbindelse med lastning, losning og reparation af eller vagt om bord på et skib, der fører den ene kontraherende stats flag, under skibets ophold i den anden kontraherende stats område beskæftiges en på sidstnævnte stats område bosat arbejdstager, er han eller hun omfattet af sidstnævnte stats lovgivning.
  • d) For Israels vedkommende finder første sætning i ovennævnte punkt c) også anvendelse for et skib, der fører et tredie lands flag, men som har en besætning, der lønnes af en virksomhed, der har sit hovedsæde i Israel, eller af en person med bopæl i Israel.

     2. Bestemmelserne i stk. 1, a) og b) finder tilsvarende anvendelse i relation til ledsagende familiemedlemmer for så vidt de ikke i kraft af deres beskæftigelse er berettigede til ydelser i henhold til lovgivningen i det land, hvor de opholder sig.

Artikel 9

     1. Denne konvention påvirker ikke bestemmelserne i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller de almindelige principper i folkeretten om konsulære privilegier og immuniteter med hensyn til den i artikel 2 omfattede lovgivning.

     2. Bestemmelserne i artikel 8, a) finder uden tidsmæssig begrænsning anvendelse for regerings- og andre offentligt ansatte samt deres ledsagende familiemedlemmer, når de er udsendt til den anden kontraherende stats område.

Artikel 10

De to kontraherende staters kompetente myndigheder kan ved aftale gennemføre yderligere undtagelser fra reglerne i artiklerne 7, 8 og 9 til fordel for bestemte personer eller persongrupper.

AFSNIT III

FØDSEL OG BARSELSDAGPENGE

Artikel 11

     1. En kvinde, der i henhold til den ene kontraherende stats lovgivning er forsikret med hensyn til hospitalsbehandling i tilfælde af fødsel, har under midlertidigt ophold på den anden kontraherende stats område ret til den tilsvarende ydelse i henhold til denne stats lovgivning.

     2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse for en kvinde, som rejser fra det ene land til det andet med det særlige formål at modtage en sådan ydelse.

Artikel 12

     1. Ved fastsættelse af retten til barselsdagpenge for en person, der har tilbagelagt forsikringsperioder på mindst 8 uger i henhold til den ene kontraherende stats lovgivning, medregnes om fornødent de forsikringsperioder, denne person tidligere har tilbagelagt i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning, som om disse perioder var tilbagelagt i henhold til førstnævnte kontraherende stats lovgivning.

     2. Ved beregning af ydelser i overensstemmelse med stk. 1, skal kun den indkomst tages i betragtning, som er indtjent i den kontraherende stat, som betaler ydelserne.

AFSNIT IV

ARBEJDSSKADER OG ERHVERVSSYGDOMME

Artikel 13

     1. Retten til ydelser i anledning af en arbejdsskade bestemmes efter lovgivningen i den kontraherende stat, hvis lovgivning den forsikrede var omfattet af på det tidspunkt, da arbejdsskaden indtraf, jf. denne konventions artikler 7, 8, 9 og 10.

     2. Såfremt en person er ramt af en arbejdsskade, der omfattes af lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, og den pågældende senere rammes af en arbejdsskade, som omfattes af lovgivningen i den anden kontraherende stat, skal den kompetente institution i sidstnævnte stat ved fastsættelse af den pågældendes invaliditetsgrad efter denne stats lovgivning tage den tidligere tilskadekomst i betragtning, som om denne var omfattet af lovgivningen i sidstnævnte stat. Den kompetente institution i sidstnævnte stat er dog kun pligtig at udrede ydelser for den senere opståede arbejdsskade, og efter de regler der er fastsat i den for den nævnte institution gældende lovgivning.

Artikel 14

     1. Ydelser i anledning af en erhvervssygdom tilkendes efter lovgivningen i den kontraherende stat, som den forsikrede var omfattet af på det tidspunkt, da den pågældende var beskæftiget ved et arbejde, der må antages at have forårsaget denne sygdom, selvom sygdommen først er blevet lægeligt konstateret på den anden kontraherende stats område.

     2. Har den forsikrede på begge de kontraherende staters områder været beskæftiget ved et arbejde, der må antages at have forårsaget den pågældende sygdom, skal alene lovgivningen i den kontraherende stat på hvis område den pågældende senest var beskæftiget ved et sådant arbejde forinden sygdommen blev lægeligt konstateret, finde anvendelse, og i den forbindelse skal enhver udførelse af et sådant arbejde i den anden kontraherende stat tages med i betragtning. I sager, hvor den omhandlede sygdom imidlertid klart må henføres til en beskæftigelse ved et arbejde af den nævnte art, som den pågældende har haft på den anden kontraherende stats område, skal kun sidstnævnte stats lovgivning finde anvendelse.

Artikel 15

I tilfælde af forværring af en erhvervssygdom, for hvilken en dansk eller israelsk statsborger har modtaget eller modtager ydelser i henhold til en kontraherende stats lovgivning, gælder følgende regler:

  • a) såfremt modtageren ikke efter den første udbetaling af ydelsen har haft en sådan beskæftigelse under den anden kontraherende stats lovgivning, der må antages at kunne forårsage eller forværre den pågældende sygdom, påhviler det den kompetente institution i den første kontraherende stat at afholde de med ydelserne forbundne udgifter under hensyntagen til den indtrådte forværring, efter den for institutionen gældende lovgivning;
  • b) såfremt modtageren efter den første udbetaling af ydelsen har haft en sådan beskæftigelse under den anden kontraherende stats lovgivning, der må antages at kunne forårsage eller forværre den pågældende sygdom, påhviler det den kompetente institution i den første kontraherende stat at afholde de med ydelserne forbundne udgifter uden hensyntagen til den indtrådte forværring, efter den for institutionen gældende lovgivning. Den kompetente institution i den anden kontraherende stat yder modtageren et tillæg, hvis størrelse bestemmes efter den for institutionen gældende lovgivning og svarer til forskellen mellem de ydelser, som tilkommer den pågældende efter den indtrådte forværring og det beløb, som ville have tilkommet den pågældende før forværringen indtrådte, hvis den omhandlede sygdom var pådraget under denne stats lovgivning.

Artikel 16

     1. Når en person, som i henhold til artikel 8, 9, og 10 er forsikret under den ene kontraherende stats lovgivning, har behov for akut sygdomsbehandling som følge af en arbejdsskade på den anden kontraherende stats område, skal en sådan sygdomsbehandling ydes af den anden kontraherende stats forsikringsinstitution i henhold til dennes lovgivning.

     2. Omkostningerne til den i stk. 1 nævnte akutte sygdomsbehandling betales af den forsikringsinstitution, som yder den.

AFSNIT V

FAMILIEYDELSER

Artikel 17

Et barn, der har bopæl på dansk område, og hvis far eller mor er israelsk statsborger med bopæl på dansk område, har ret til børnefamilieydelse og børnetilskud efter dansk lovgivning på samme vilkår som gælder for danske statsborgere, jf. dog artikel 18.

Artikel 18

Børn af enker og enkemænd, der er israelske statsborgere, samt forældreløse børn af israelske statsborgere, har, når børnene har bopæl på dansk område, ret til særligt børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme regler, som gælder for sådanne børn af danske statsborgere, forudsat at barnet eller en af dets forældre har haft bopæl på dansk område i mindst 6 måneder, og at den afdøde far og/eller mor på tidspunktet for dødsfaldet havde bopæl på dansk område.

Artikel 19

Et barn, der har bopæl på israelsk område, og hvis far eller mor er dansk statsborger med bopæl på israelsk område, har ret til familieydelse efter israelsk lovgivning på samme vilkår som gælder for israelske statsborgere.

Artikel 20

I tilfælde, hvor der i forhold til samme barn samtidigt er ret til familieydelse efter begge de kontraherende staters lovgivning, skal udbetaling af familieydelse kun kunne kræves i den kontraherende stat, hvor barnet overvejende opholder sig.

AFSNIT VI

YDELSER VED ALDERDOM,

TIL EFTERLADTE, VED INVALIDITET

OG FØRTIDSPENSION

Kapitel 1

Ydelser efter dansk lovgivning

Alders- og førtidspensioner

Artikel 21

     1. Israelske statsborgere har ret til førtidspension på betingelse af, at de i den optjeningsperiode, der gælder efter Lov om Social Pension, har været fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv i en sammenhængende bopælsperiode på ikke under 12 måneder på dansk område.

     2. Retten til førtidspension på grund af sociale forhold er for israelske statsborgere betinget af, at de har haft fast bopæl på dansk område i mindst 12 måneder umiddelbart forud for tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om pension, og at behovet for pension opstod, mens de havde bopæl på dansk område.

     3. Uanset andre bestemmelser i denne konvention, skal kravet i Lov om Social Pension om bopæl i Danmark for at få tildelt førtidspension på grund af sociale forhold, også gælde for danske statsborgere med bopæl i Israel.

Artikel 22

     1. Udbetaling af social pension til en israelsk statsborger med bopæl på israelsk område kan kun ske, hvis vedkommende i den optjeningsperiode, der gælder efter Lov om Social Pension, har været beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

     2. Selvom betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, udbetales en social pension, der er tilkendt en israelsk statsborger, dog fortsat også efter han er flyttet til israelsk område, forudsat at vedkommende i den optjeningsperiode, der gælder efter Lov om Social Pension, har haft fast bopæl på dansk område i mindst 10 år, hvoraf mindst 5 år ligger umiddelbart forud for ansøgningen om pension.

Artikel 23

Ved anvendelse af artikel 22, stk. 1, gælder følgende:

  • a) når et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) har betalt medlemsbidrag i et år, skal vedkommende anses for at have tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på 12 måneder på dansk område;
  • b) hvis en person godtgør, at han eller hun har været beskæftiget på dansk område i en periode forud for 1. april 1964, medregnes denne periode også;
  • c) hvis en person godtgør, at han eller hun var selvstændig erhvervsdrivende på dansk område i en periode, medregnes denne periode også.

Artikel 24

     1. Uanset bestemmelserne i artikel 22 udbetales følgende tillæg og ydelser efter Lov om Social Pension kun til en kontraherende parts statsborgere bosat uden for dansk område i det omfang, det er fastsat i loven:

  • a) pensionstillæg
  • b) personligt tillæg
  • c) bistandstillæg
  • d) plejetillæg
  • e) invaliditetsydelse.

     2. Når en person, som ikke er dansk statsborger, er tilkendt dansk førtidspension, kan pensionen ikke forhøjes som følge af forværring af invaliditeten, hvis pensionisten har bopæl udenfor dansk område.

Artikel 25

Bestemmelserne i Lov om Social Pension, om at opholdsperioder i udlandet sidestilles med bopæl på dansk område ved opgørelsen af bopælstid, gælder, uanset bestemmelserne i artikel 4, kun for danske statsborgere.

Artikel 26

De særlige bestemmelser i den danske lovgivning om udenlandske arbejdstageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) gælder, uanset bestemmelserne i artikel 4, for israelske arbejdstagere beskæftiget på dansk område.

Begravelseshjælp

Artikel 27

I tilfælde, hvor en israelsk statsborger dør mens han har bopæl i Danmark, er boet berettiget til begravelseshjælp i henhold til dansk lovgivning, forudsat at den afdøde var omfattet af den danske sygesikring.

Kapitel 2

Ydelser efter israelsk lovgivning

Alderdom og efterladte

Artikel 28

     1. I tilfælde, hvor en statsborger fra en af de kontraherende parter eller en person omfattet af denne konventions artikel 7, stk.2, har været forsikret i Israel i mindst 36 måneder, heraf 12 måneder som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, men ikke har tilstrækkelige israelske forsikringsperioder, der berettiger til en alderspension, skal bopælsperioder i henhold til dansk lovgivning tages i betragtning, for så vidt de ikke er sammenfaldende med israelske forsikringsperioder. Bopælssperioder i henhold til dansk lovgivning før 1. april 1954 medregnes ikke.

     2. I tilfælde, hvor modtageren bliver berettiget til ydelsen ved sammenlægning af forsikringsperioder i henhold til begge de kontraherende parters lovgivning, skal den kompetente israelske forsikringsinstitution fastsætte ydelsen på følgende måde:

  • a) Den israelske ydelse, som skal betales til en person, der opfylder de nødvendige forsikringsperioder i henhold til israelsk lovgivning, skal betragtes som et teoretisk beløb.
  • b) På grundlag af ovennævnte teoretiske beløb, beregner forsikringsinstitutionen den del af ydelsen, der skal betales, som forholdet mellem længden af israelske forsikringsperioder, som personen har fuldført i henhold til israelsk lovgivning, og den af personen samlede fuldførte forsikringsperiode i henhold til begge kontraherende parters lovgivning.

     3. En forudsætning for opnåelse af ret til alderspension er, at modtageren har haft bopæl i Israel eller Danmark umiddelbart forud for begæringen om alderspension.

     4. En forudsætning for opnåelse af ret til pension til efterladte er, at modtageren og den afdøde havde bopæl i Israel eller i Danmark på dødstidspunktet, og forudsat at den afdøde havde haft fast bopæl i Israel i mindst 5 år inden for de seneste 10 år umiddelbart forud for ansøgningen om pensionen, eller at den afdøde modtog alderspension umiddelbart forud for sin død.

     5. Erhvervsuddannelse og kontantydelser til enker og forældreløse vil kun kunne udbetales til personer omfattet af stk.1, hvis de har bopæl i Israel, og så længe de er faktisk tilstedeværende i Israel.

     6. Begravelseshjælp kan ikke udbetales for en person, som dør udenfor Israel og som ikke havde bopæl i Israel på dødsdagen.

Invaliditet

Artikel 29

     1. En person, der er omfattet af denne konvention, er berettiget til en ydelse ved invaliditet, hvis den pågældende har været forsikret som bosiddende i Israel i mindst 12 på hinanden følgende måneder umiddelbart forud for invalideringen, og forudsat at den pågældende har været fysisk og mentalt i stand til at udføre normal beskæftigelse i en sammenhængende bopælsperiode på ikke under 12 måneder på israelsk område.

     2. Særlige serviceydelser til handicappede personer, kontantydelser til en forsikret persons handicappede børn, erhvervsmæssig revalidering af en handicappet person, erhvervsuddannelse og kontantydelse til pågældendes ægtefælle, ydes hvis den pågældende har bopæl i Israel, og så længe han er faktisk tilstedeværende i Israel.

     3. En af denne konvention omfattet person, som har bopæl udenfor Israel, og som er berettiget til en israelsk invalidepension, skal fortsat modtage den tildelte pension, selvom der sker en stigning i invaliditetsgraden som følge af en forværring af invaliditeten eller ved en ny invalidering i udlandet.

AFSNIT VII

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 30

De kompetente myndigheder i de to kontraherende stater, eller myndigheder udpeget af disse, skal

  • a) indgå den fornødne administrative aftale med henblik på anvendelsen af denne konvention;
  • b) meddele hinanden alle oplysninger om foranstaltninger, de har truffet med henblik på anvendelsen af denne konvention;
  • c) meddele hinanden alle oplysninger om ændringer i deres lovgivning, der kan berøre anvendelsen af denne konvention;
  • d) i den forannævnte administrative aftale udpege kontaktorganer med henblik på at lette gennemførelsen af denne konvention.

Artikel 31

Med henblik på anvendelsen af denne konvention

  • a) skal de kontraherende staters kompetente myndigheder og institutioner yde gensidig bistand og forholde sig, som de ville gøre, hvis der var tale om deres egen lovgivning. Sådan gensidig administrativ bistand ydes som regel vederlagsfrit af de nævnte myndigheder og institutioner;
  • b) kan de kontraherende staters myndigheder og institutioner forhandle direkte med hinanden samt med de pågældende personer eller deres befuldmægtigede. Ved sådan forhandling anvendes det engelske sprog;
  • c) kan de kontraherende staters myndigheder, institutioner, nævn og domstole ikke afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem med den begrundelse, at de er affattet på den anden kontraherende stats sprog.

Artikel 32

     1. Enhver i en kontraherende stats lovgivning hjemlet fritagelse for eller nedsættelse af afgifter, stempel-, rets- eller registreringsgebyrer for akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold til en kontraherende stats lovgivning, skal udstrækkes til også at omfatte tilsvarende akter eller dokumenter, der kan kræves fremlagt i henhold til den anden kontraherende stats lovgivning eller i henhold til denne konvention.

     2. Attester, dokumenter og akter af enhver art, der kan kræves fremlagt i forbindelse med anvendelsen af denne konvention, er fritaget for bekræftelse eller legalisering af diplomatiske eller konsulære myndigheder.

Artikel 33

Begæringer om ydelser ved alderdom, invaliditet eller til efterladte, om førtidspension, om pensioner og ydelse i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt om ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp) indgives i overensstemmelse med bestemmelserne i den administrative aftale, der skal indgås i medfør af artikel 30.

Artikel 34

Begæringer, erklæringer, anke eller anmodning om genoptagelse, der i medfør af en kontraherende stats lovgivning skal være fremsat overfor en myndighed, institution, nævn eller domstol i den pågældende stat inden en bestemt frist, skal anses for rettidigt indgivet, såfremt de inden for samme frist er indgivet til en tilsvarende myndighed, institution, nævn eller domstol i den anden kontraherende stat. I så fald skal den myndighed, institution, nævn eller domstol, der har modtaget nævnte begæringer, erklæringer, anke eller anmodning om genoptagelse, straks oversende dem, enten direkte, eller gennem de kompetente myndigheder i de pågældende stater, til den kompetente myndighed, institution, nævn eller domstol i den førstnævnte stat. Datoen for indgivelse af disse begæringer, erklæringer, anke eller anmodning om genoptagelse til en myndighed, institution, nævn eller domstol i den anden kontraherende stat skal anses for at være datoen for deres indgivelse til den kompetente myndighed, institution, nævn eller domstol, der skal behandle den.

Artikel 35

I den administrative aftale, der skal indgås i medfør af artikel 30, fastsættes regler om

  • a) foretagelse af de i en kontraherende stats lovgivning foreskrevne lægeundersøgelser og administrative kontrolforanstaltninger i tilfælde, hvor en person, der ansøger om en ydelse efter den pågældende stats lovgivning, eller en person, der modtager en ydelse efter den pågældende stats lovgivning, har bopæl eller ophold på den anden kontraherende stats område;
  • b) udbetaling af ydelse til personer, der har bopæl eller ophold i en anden kontraherende stat end den, på hvis område den forpligtede institution er beliggende.

Artikel 36

     1. Betaling i henhold til denne konvention kan lovligt foretages i den udbetalende kontraherende stats valuta.

     2. Ved iværksættelse af valutarestriktioner fra den ene af de kontraherende parters side, tager de to regeringer øjeblikkeligt og i fællesskab skridt til at sikre overførsel af de nødvendige pengebeløb mellem deres områder med henblik på at opfylde denne konvention.

Artikel 37

     1. Såfremt en forsikringsinstitution på en af de kontraherende staters område har udbetalt et forskudsbeløb, kan et beløb, som fremkommer for den samme periode som forskudsbeløbet efter den anden kontraherende stats lovgivning, tilbageholdes. Såfremt en forsikringsinstitution i en af de kontraherende stater har udbetalt en for stor ydelse i en periode, hvor en forsikringsinstitution i den anden kontraherende stat skulle betale en modsvarende ydelse, kan det overskydende beløb ligeledes tilbageholdes.

     2. Det forudbetalte eller overskydende beløb skal fratrækkes godtgørelse, der vedrører samme periode og som udbetales efterfølgende. Såfremt der ikke er en sådan efterfølgende betaling, eller hvis denne betaling ikke er tilstrækkelig til den nødvendige modregning, kan fuld modregning eller reduktion for det resterende beløb foretages i den løbende betaling af ydelser, dog på en sådan måde og med de begrænsninger, som er fastlagt i lovgivningen hos den kontraherende stat, der skal foretage modregningen.

Artikel 38

     1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal bestræbe sig for ved fælles overenskomst at bilægge enhver uoverensstemmelse, der måtte opstå i forbindelse med anvendelsen af denne konvention.

     2. Såfremt en sådan uoverensstemmelse ikke bliver bilagt ved overenskomst, kan uoverensstemmelsen efter anmodning fra hver af de kontraherende parter overgives til en voldgiftsret, hvis sammensætning og procedure fastsættes af de kontraherende parter.

     3. Begge de kontraherende stater forpligter sig til at efterleve og gennemføre voldgiftsrettens beslutninger.

AFSNIT VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER OG

OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 39

     1. Denne konvention begrunder ikke ret til betaling af ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for dens ikrafttræden.

     2. Enhver forsikringsperiode og dermed ligestillet periode og enhver beskæftigelses- eller bopælsperiode, der er tilbagelagt efter en kontraherende stats lovgivning forud for denne konventions ikrafttræden, skal tages i betragtning ved afgørelsen af ret til ydelser efter denne konvention. Uanset denne bestemmelse skal bopælsperioder tilbagelagt efter dansk lovgivning forud for den 1. april 1957 ikke tages i betragtning ved beregning af størrelsen af sociale pensioner, der i henhold til dansk lovgivning skal betales til israelske statsborgere med bopæl på israelsk område; bopælsperioder fuldendt efter israelsk lovgivning forud for den 1. april 1954 tages ikke i betragtning ved beregning af ydelser i henhold til israelsk lovgivning, der skal betales til danske statsborgere med bopæl på dansk område.

     3. Rettigheder kan erhverves i medfør af denne konvention, selvom de vedrører en sikringsbegivenhed, der er indtruffet forud for datoen for konventionens ikrafttræden, jf. dog bestemmelsen i stk. 2.

     4. Enhver ydelse, som på grund af den pågældendes nationalitet eller bopæl på den anden kontraherende stats område ikke har været fastsat, eller hvis udbetaling har været stillet i bero, skal på den pågældendes begæring fastsættes eller udbetales på ny fra datoen for denne konventions ikrafttræden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder har givet anledning til udbetaling af en kapitalydelse. I tilfælde, hvor en kontraherende stats lovgivning ikke kræver, at der skal fremsættes begæring om udbetaling af en ydelse, skal ydelsen udredes, uden at den pågældende fremsætter begæring herom.

     5. Ved modtagelse af en begæring, genberegnes ydelser tildelt forud for ikrafttrædelsen af denne konvention i overensstemmelse med bestemmelserne i konventionen. Sådanne ydelser kan også genberegnes uden begæring er fremsat. Denne genberegning må ikke medføre en reduktion af ydelsen.

     6. Såfremt den i stk. 4 og 5 omhandlede begæring fremsættes inden udløbet af to år fra datoen for denne konventions ikrafttræden, erhverves rettigheder i medfør af denne konvention med virkning fra nævnte dato. Fremsættes den i stk. 4 og 5 omhandlede begæring efter udløbet af to år fra datoen for denne konventions ikrafttræden, erhverves de rettigheder, som ikke er bortfaldet eller forældet, fra tidspunktet for begæringens fremsættelse, bortset fra tilfælde hvor der gælder mere favorable bestemmelser i henhold til en af de kontraherende staters lovgivning.

Artikel 40

     1. Denne konvention er indgået for en ubegrænset periode fra ikrafttrædelsesdatoen, som fastsættes af de kontraherende stater ved udveksling af skrivelser efter gennemførelse af deres respektive forfatningsmæssige procedurer, der er nødvendige for, at konventionen kan træde i kraft. Konventionen træder i kraft på den første dag i den anden måned efter datoen for den sidste underretning.

     2. Konventionen kan opsiges ved den ene kontraherende stats underretning af den anden kontraherende stat. Konventionen ophører med at være i kraft den 31. december efter mindst 12 måneder fra underretningsdatoen.

     3. Opsigelse af konventionen berører ikke rettigheder, der er erhvervet i medfør af dens bestemmelser. Spørgsmål vedrørende adgangen til at opnå fremtidige ydelser på grundlag af rettigheder, der er under erhvervelse på det tidspunkt, da konventionen efter opsigelse træder ud af kraft, skal afgøres ved særlig aftale.

Til bekræftelse af foranstående har undertegnede, der dertil er behørigt bemyndiget af deres regeringer, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget den 3. juli 1995 i Jerusalem i tre eksemplarer på henholdsvis engelsk, dansk og hebraisk, hvilke tekster skal have samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks

regering

Jakob Rytter

For Staten Israels

regering

Shimon Peres

Overenskomsten, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, trådte i medfør af Artikel 40, stk. 1, i kraft den 1. april 1996.

Udenrigsministeriet, den 12. september 1996

Niels Helveg Petersen

Officielle noter

Ingen