Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv.


I medfør af § 12, stk. 1 og 3 og § 13 a i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 828 af 17. september 1996, og i medfør af § 2, stk. 7 i lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og efter forhandling med socialministeren, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål, struktur og varighed

§ 1. Formålet med uddannelsen er, at eleven tilegner sig forudsætninger for alene og i samarbejde med forældre, pårørende og kolleger i bred forstand at udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde i institutioner og private hjem m.v. i forhold til børn, unge og voksne med almindelige eller særlige behov herfor.

Stk. 2. Uddannelsen har ligeledes til formål, at eleven tilegner sig viden om samfundet og udvikler sig personligt.

Stk. 3. Endelig har uddannelsen til formål at kvalificere til videre uddannelse.

§ 2. Uddannelsen foregår ved skoler med en godkendt uddannelsesordning, jf. § 31, stk. 1.

Stk. 2. Uddannelsen varer 11/2 år og er en vekseluddannelse fordelt med 1 års skoleundervisning og 1/2 års praktikuddannelse.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 3. Uddannelsen består af perioder af skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Skolen udarbejder den nærmere tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen i en uddannelsesordning, jf. § 31.

Stk. 3. Skolen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelsen af uddannelsen, og for at der sikres tæt sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

§ 4. Skoleundervisningen har som mål, at eleven tilegner sig

  • 1) grundlæggende kundskaber og færdigheder af betydning for det pædagogiske arbejde,
  • 2) forudsætninger for at kunne perspektivere erfaringer fra praktikophold,
  • 3) almene kundskaber af betydning for videre uddannelse og
  • 4) indsigt i og redskaber til udvikling af egen personlighed.

Stk. 2. I skoleundervisningen indgår vejledning om uddannelse og erhverv samt om personlige forhold i relation til uddannelsen.

§ 5. Skoleundervisningen består af et introduktionsforløb på ca. 4 uger og yderligere ca. 40 ugers undervisning, der sammensættes af områdefag, dansk og valgfag.

Stk. 2. Områdefagene udgør ca. 70 pct., dansk (niveau C) ca. 20 pct. og valgfag ca. 10 pct. af de ca. 40 ugers undervisning.

Stk. 3. Områdefagene består af følgende fag og fordeling af den samlede undervisningstid til områdefag:

  • 1) Pædagogik med psykologi ca. 1/3.
  • 2) Kultur- og aktivitetsfag ca. 1/3.
  • 3) Samfundsfag ca. 1/6.
  • 4) Sundhedsfag ca. 1/6.

§ 6. Introduktionsforløbet skal give en generel indføring og vejledning i uddannelsen, herunder dennes indhold og tilrettelæggelse. Forløbet skal ligeledes introducere de generelle rammer for det pædagogiske arbejdsområde, herunder etik og samarbejdsformer.

§ 7. Områdefagene har følgende mål:

  • 1) Pædagogik med psykologi

Eleven skal tilegne sig

  • a) kundskaber og færdigheder i pædagogisk arbejde med udgangspunkt i respekt for den enkeltes indflydelse på sin hverdag,
  • b) indsigt i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske forløb for børn, unge og voksne,
  • c) viden om og færdigheder i det praktiske og forebyggende arbejde i dagplejen og i dag- og døgninstitutioner,
  • d) viden om og opmærksomhed over for, hvordan voksne og børn kan være sammen på en udviklende måde og en forståelse for den voksnes ansvar for børnenes trivsel og udvikling,
  • e) forståelse for og færdigheder i samarbejde med forældre, ledere, kolleger og andre faggrupper,
  • f) indsigt i børns, unges og voksnes behov og udviklingsmuligheder,
  • g) forståelse af legen som barnets centrale udtryksform og øvelse i at iagttage børn og børns leg,
  • h) indsigt i egne reaktionsmønstre, styrker og svagheder,
  • i) forståelse for betydningen af at udvikle egne normer og egen moral og etik samt af at have omsorg for andre mennesker,
  • j) viden om og færdighed i kommunikation, kontaktformer og konfliktløsningsmodeller,
  • k) viden om normalitet og afvigelse, og om hvad personlig integritet og værdighed betyder i arbejdet med fysisk og psykisk handicappede og
  • l) viden om og færdigheder i arbejdet med børn med vanskeligheder i daginstitutioner, herunder forældresamarbejdet og det tværfaglige samarbejde.
  • 2) Kultur- og aktivitetsfag

Eleven skal tilegne sig

  • a) viden om og forståelse for et aktivt og stimulerende miljøs betydning for den enkeltes udvikling og livskvalitet,
  • b) viden om og respekt for betydningen af børn, unge og voksnes skabende og fysiske aktiviteter,
  • c) færdigheder i at planlægge og gennemføre kreative og fysiske aktiviteter med børn, unge og voksne,
  • d) viden om generelle og lokale tilbud og med udgangspunkt heri udvikle færdigheder i at iværksætte sociale, kulturelle, kreative, praktiske og fysiske aktiviteter i samarbejde med børn, unge og voksne,
  • e) kendskab til nærmiljøets og det sociale netværks betydning for livskvalitet,
  • f) færdigheder i at udføre dagligt, praktisk arbejde i hjem og institution og i at engagere børn, unge og voksne heri og
  • g) viden om og færdigheder i brug af elektroniske medier i forbindelse med pædagogisk arbejde.
  • 3) Samfundsfag på niveau E

Eleven skal tilegne sig

  • a) indsigt i nogle grundlæggende samfundsmæssige sammenhænge og beslutninger og beslutningsprocesser der er af betydning for den enkelte og for samfundet som helhed,
  • b) viden om og respekt for menneskers forskellige levevilkår, kulturelle baggrund, livsanskuelser og religion,
  • c) viden om de samfundsmæssige vilkår for mennesker med særlige forudsætninger - herunder mennesker med handicap,
  • d) en viden om regelgrundlaget for arbejdet i den pædagogiske og sociale sektor samt de historiske og kulturelle forudsætninger herfor,
  • e) viden om den kommunale organisation og kommunens indsats samt forståelse for egen rolle som borger og fagperson,
  • f) indsigt i forskellige brugergruppers indflydelse og kompetence i den pædagogiske/sociale sektor og
  • g) kendskab til relevant arbejdsmiljølovgivning og arbejdsmarkedsforhold.
  • 4) Sundhedsfag

Eleven skal tilegne sig

  • a) kendskab til samfundets social- og sundhedspolitiske indsats,
  • b) forståelse for sammenhængen mellem levevilkår, livsstil og sundhed og livsstilens betydning for udvikling af sygdom,
  • c) viden om sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter både i hjemmet, udendørs og i institutioner,
  • d) færdighed i førstehjælp,
  • e) kendskab til de almindeligst forekommende infektionssygdomme hos børn og
  • f) viden om og forståelse af arbejdsmiljøets indflydelse på sundhed, herunder kropsbevidsthed og færdighed i at anvende rette arbejdsstillinger.

§ 8. Faget dansk udbydes på niveau C og har som mål, at eleven kan

  • 1) foretage en metodisk tekstanalyse med perspektivering af fiktion og non-fiktion inden for det udvidede tekstbegreb og give en begrundet vurdering af teksten,
  • 2) formulere sin analyse, perspektivering og vurdering mundtligt og skriftligt,
  • 3) udtrykke sig sikkert og veldisponeret i almene og erhvervsmæssige sammenhænge,
  • 4) forstå og anvende forskellige former for sprogbrug korrekt i kommunikative sammenhænge og
  • 5) udvikle sine kreative evner, sit erfaringsgrundlag og evnen til kritisk og metodisk vurdering af fagets områder.

§ 9. Danskfagets discipliner består af tekstarbejde samt mundtlig og skriftlig sprogbrug.

Stk. 2. Tekstarbejdet omfatter analyse, perspektivering og begrundet vurdering af forskellige teksttyper og genrer. Fiktion, sagprosa og billeder skal indgå. Der læses tre eller flere emner, hvoraf et emne skal behandle en litterær periode, et emne mediekultur og et emne børnekultur. I et af emnerne inddrages ældre tekster, ligesom den samlede tekstlæsning omfatter mindst et litterært hovedværk.

Stk. 3. Arbejdet med den mundtlige og skriftlige sprogbrug skal indgå i det enkelte emnearbejde og tilrettelægges med progression. I arbejdet med mundtlig fremstilling arbejdes der med at styrke evnen til at lytte og udtrykke sig hensigtsmæssigt i forskellige situationer, mens arbejdet med skriftlig fremstilling skal styrke evnen til at formulere sig præcist, nuanceret og sprogligt korrekt.

Stk. 4. I tilknytning til arbejdet med et af emnerne udarbejder eleven en skriftlig rapport, der indgår i den afsluttende prøve. Rapporten erstatter 4 standardopgaver, idet 1 standardopgave svarer til 4 timers elevarbejde.

Stk. 5. Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over uddannelsen og svarer til 15 standardopgaver i faget.

Stk. 6. Indtil 25 pct. af arbejdet med skriftlige hjemmeopgaver må anvendes til redigering, omskrivning og lignende procesorienteret eller uddybende bearbejdning af opgavebesvarelser.

§ 10. Valgfag har til formål at bidrage til elevens personlige udvikling og kan bestå af prøveforberedende fag, kultur- og aktivitetsfag eller supplerende undervisning i de obligatoriske fag.

§ 11. En del af undervisningen gennemføres som tematisk undervisning, hvori indgår elementer fra de forskellige områdefag og fra faget dansk. Temaundervisningen har til formål at give eleven mulighed for at fordybe sig i et eller flere emner eller problemer og at bidrage til udvikling af elevens samarbejdsevner.

Stk. 2. Temaer kan være rettet mod særligeområder i det pædagogiske arbejde. I den tematiske undervisning kan indgå observations- og øvelsespraktik.

§ 12. Praktikundervisningen har som mål, at eleven tilegner sig

  • 1) handleberedskab i forhold til det praktiske pædagogiske, forebyggende og omsorgsrettede arbejde i institutioner og dagpleje,
  • 2) erfaring i selvstændigt og i samarbejde med andre at udføre forskellige pædagogiske og omsorgsrettede opgaver, herunder at udvikle bevidsthed om og åbenhed over for at indgå i tværfagligt samarbejde,
  • 3) øvelse i, hvorledes pædagogisk praksis planlægges, begrundes og gennemføres ud fra et praktiksteds forudsætninger og mål og
  • 4) indsigt i egne styrker og svagheder samt personlige og faglige udviklingsmuligheder.

§ 13. Praktikuddannelsen består normalt af 2 praktikforløb og foregår i dag- eller døgninstitutioner eller dagpleje eller andre pædagogiske tilbud. Praktikuddannelsen skal normalt indeholde praktik i en dag- eller døgninstitution.

Stk. 2. Den ansættende kommunale myndighed planlægger i overensstemmelse med uddannelsesordningen, jf. § 31, praktikuddannelsen blandt de godkendte praktikpladser, jf. lovens § 21, stk. 5.

Stk. 3. Praktikstedet har ansvaret for elevens praktikuddannelse og vejledning i forbindelse hermed. Praktikstedet tilrettelægger praktikken, sådan at eleven opnår forskellige og varierede erfaringer inden for det pædagogiske område jf. § 3, stk. 3.

Kapitel 3

En særligt tilrettelagt merituddannelse

§ 14. For personer, der inden for de seneste 3 år har haft sammenlagt mindst 1 års beskæftigelse på de pædagogiske eller tilgrænsende arbejdsområder, kan den pædagogiske grunduddannelse udbydes som en særligt tilrettelagt merituddannelse efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse.

Stk. 2. Størstedelen af de i stk. 1 nævnte arbejdserfaringer skal være opnået inden for det pædagogiske arbejdsområde.

§ 15. Den særligt tilrettelagte merituddannelse varer 1 år, tilrettelagt på heltid, jf. lov om åben uddannelse. Uddannelsen består af skoleundervisning, hvori kan indgå observations- og øvelsespraktik, jf. § 11, stk. 2.

Stk. 2. I merituddannelsen indgår de samme fag med samme mål, omfang og vægtning som i skoleundervisningen i den ordinære uddannelse, jf. kap 1 og 2, idet introduktionsforløbet, jf. § 5, stk. 1, dog ikke indgår.

§ 16. Skoler, der gennemfører uddannelsen efter kapitel 1 og 2, kan optage elever til uddannelsen tilrettelagt efter reglerne i dette kapitel.

Kapitel 4

Bedømmelse

§ 17. De kvalifikationer, der er erhvervet i den grundlæggende pædagogiske uddannelse, dokumenteres ved standpunktsbedømmelser eller prøver i områdefagene, standpunktsbedømmelser i praktikuddannelsen, ved en prøve i faget dansk og ved en prøve i forbindelse med et afsluttende temaprojekt.

§ 18. Ved uddannelsens prøver medvirker censorer.

Stk. 2. Censorerne er offentlighedens garant for

  • 1) at prøverne opfylder bekendtgørelsens krav,
  • 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, og
  • 3) at eleverne får en ensartet og retfærdig behandling og deres præstationer en pålidelig bedømmelse.

Stk. 3. Finder censor, at kravene efter stk. 2 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen. Skolen videresender straks indberetningen til Undervisningsministeriet med sine eventuelle bemærkninger. Desuden afgiver censor på opfordring fra skolen eller fra ministeriet indberetning om prøvers afvikling og resultater.

§ 19. Opgaver ved prøver stilles af den enkelte skole.

Stk. 2. Prøver tilrettelægges, sådan at det sikres, at individuel bedømmelse finder sted.

Stk. 3. Mundtlige prøver er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold.

§ 20. Skolen udpeger censorer. Ministeriet kan dog beskikke og udpege særlige censorer til at medvirke ved nærmere angivne prøver. Den enkelte skole modtager normalt senest 2 måneder, før den pågældende prøve afholdes, meddelelse om til hvilken prøve, ministeriet har udpeget særlige censorer.

Stk. 2. Censorer må ikke være tilknyttet skolen, hvor eksaminanderne går, eller praktiksteder, der har haft de pågældende eksaminander i praktik.

Stk. 3. En censor kan ikke medvirke ved eksamination af en elev, som er censors ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linie eller i sidelinien så nær som søskendebørn eller på anden måde censor nærtstående. Censor kan heller ikke medvirke, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om censors upartiskhed.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke, hvis det vil være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder at lade en anden træde i den pågældendes sted under eksaminationen.

Stk. 5. Hverken eksaminator eller censor må videregive oplysninger om deres drøftelser eller optegnelser til brug for bedømmelsen til andre end eleven eller nogen, der optræder på elevens vegne eller med elevens samtykke. Videregivelse af sådanne oplysninger fra censor eller eksaminator må endvidere kun ske mundtligt i den andens påhør eller skriftligt, efter at den anden har haft mulighed for at kommentere oplysningen, jf. dog § 18, stk. 3.

§ 21. Ved bedømmelsen af prøver og standpunktsbedømmelser af områdefag og dansk anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 2. Ved standpunktsbedømmelse af praktik anvendes bedømmelsen »Godkendt/Ikke godkendt«.

§ 22. Et af områdefagene udvælges af ministeriet ved lodtrækning som prøvefag ved uddannelsens afslutning. Der gives standpunktsbedømmelse i de resterende 3 områdefag.

Stk. 2. Prøven i det udtrukne områdefag kan være mundtlig eller skriftlig efter skolens bestemmelse.

§ 23. Der afgives standpunktsbedømmelse ved afslutningen af en praktikperiode. Standpunktsbedømmelse gives af praktikstedet og har opnået bedømmelsen »Godkendt«, inden eleven må gå op til den afsluttende mundtlige prøve.

§ 24. Faget dansk afsluttes med en mundtlig prøve. Prøven omfatter elevens skriftlige emneopgave og en ekstemporaltekst, som eleven vælger ved lodtrækning. Karakteren fastsættes på baggrund af en helhedsvurdering af elevens skriftlige opgave og den samlede mundtlige præstation.

Stk. 2. Prøven varer ca. 30 minutter og består af følgende:

  • 1) Eksamination med udgangspunkt i elevens skriftlige emneopgave.
  • 2) Eksamination i ekstemporaltekst.

Stk. 3. Under eksaminationen over den skriftlige opgave skal eleven kommentere sin opgave samt fremdrage væsentlige sider i det behandlede emne.

Stk. 4. Under eksaminationen i ekstemporalteksten skal eleven fremdrage væsentlige sider af tekstens indhold og form samt perspektivere teksten ud fra grundsynspunkter, som har været anvendt i undervisningen. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen.

Stk. 5. De ekstemporale tekster skal have tilknytning til pensum og skal tilsammen omfatte mindst tre emner med tilhørende tekster, samt hvad der i øvrigt er arbejdet med i faget. Både skønlitteratur, sagprosa og billeder skal være repræsenteret, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 6. Der gives 30 minutters forberedelsestid til den ekstemporaltekst, der er valgt ved lodtrækning. Til forberedelsen må eleven medbringe alle former for skriftlige og trykte hjælpemidler.

§ 25. For at eleven kan aflægge uddannelsens afsluttende mundtlige prøve, jf. § 26, skal gennemsnittet af standpunktsbedømmelser i områdefag og prøver i områdefag og dansk være mindst 6, og ingen af karaktererne må være 00.

§ 26. I forbindelse med uddannelsens afslutning afholdes en mundtlig prøve. Som udgangspunkt for prøven udarbejder eleven alene eller i samarbejde med andre et temaprojekt, som danner grundlag for eksaminationen.

Stk. 2. Ved den afsluttende prøve skal eleven mindst opnå karakteren 6.

§ 27. Skolen indsender til Undervisningsministeriet oplysning om tidspunkter for prøver, disses art og antallet af eksaminander. Ministeriet fastsætter fristen og formen for skolens indberetning.

§ 28. Elever, der ikke har opnået karakteren 6 i forbindelse med en prøve eller standpunktsbedømmelse i et områdefag eller standpunktsbedømmelsen godkendt i et praktikforløb, kan efter et nærmere af skolen og den ansættende myndighed fastlagt skole- eller praktikforløb vurderes påny.

Stk. 2. En elev kan højst deltage i samme prøve eller standpunktsbedømmelse eller gennemgå det samme praktikforløb med henblik på standpunktsbedømmelse 2 gange.

Stk. 3. Bliver en elev syg eller af anden grund forhindret i at gennemføre en prøve, tilrettelægger skolen en ny prøve.

§ 29. Skolen udsteder bevis for gennemført grundlæggende pædagogisk uddannelse med angivelse af resultaterne af de aflagte prøver og standpunktsbedømmelser.

Stk. 2. Beviset skal endvidere angive:

  • 1) Uddannelsens fag og deres timetal.
  • 2) Længden af praktikperioderne.
  • 3) Typer af praktiksteder, som indgår i elevens uddannelse, dog ikke for uddannelser gennemført efter kapitel 3.

Stk. 3. Uddannelsesbeviset skal indeholde en engelsk oversættelse af oplysningerne jf. stk. 1 og 2.

§ 30. Elever med særlige forudsætninger, der er anerkendt til specialpædagogisk støtte, skal have de fastlagte prøver tilpasset, så de imødekommer elevens forudsætninger.

Kapitel 5

Andre bestemmelser

§ 31. De nærmere regler for uddannelsen fastlægges i uddannelsesordninger. Uddannelsesordningerne udarbejdes af skolelederen og godkendes af fællesbestyrelsen, jf. lovens § 20, stk. 1, efter indhentet udtalelse fra uddannelsesrådet.

Stk. 2. Ud over, hvad der følger af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, skal uddannelsesordningerne indeholde:

  • 1) Plan for fordeling af skole- og praktikperioder.
  • 2) Mål for undervisningens skole- og praktikperioder.
  • 3) Fag- og timefordeling i skoleundervisningen med angivelse af temaperioder.
  • 4) Fastsættelse af prøver og standpunktsbedømmelser.
  • 5) Eventuelle betingelser for at kunne aflægge prøver og standpunktsbedømmelser.
  • 6) Retningslinjer for de enkelte prøver og for standpunktsbedømmelser.
  • 7) Bestemmelser om ombedømmelser, sygeeksamen og omprøve.
  • 8) Regler om procedure for indgivelse af klager til fællesbestyrelsen, jf. lovens § 34.
  • 9) Fraværsregler.

Stk. 3. Skolen skal gøre eleverne bekendt med uddannelsesordningen.

§ 32. Den ansættende kommunale myndighed godkender efter indhentet udtalelse fra skolelederen, at elever med relevante uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Fællesbestyrelsen kan efter indhentet udtalelse fra uddannelsesrådet fastsætte vejledende retningslinjer for de i stk. 1 nævnte godkendelser.

Stk. 3. Ved godkendelsen tages der i videst muligt omfang hensyn til tidligere uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 4. Fritagelse fra prøver kan ikke gives for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført.

§ 33. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade fravigelse fra bekendtgørelsen, hvis det sker som led i uddannelsesforsøg. I tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform. Rådet for social- og sundhedsuddannelserne afgiver indstilling herom.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. oktober 1996.

Undervisningsministeriet, den 24. september 1996

Ole Vig Jensen

/ Finn Møller Larsen