Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet

Herved bekendtgøres lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 23. november 1995 med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1101 af 20. december 1995 og § 4 i lov nr. 1102 af 20. december 1995. De i § 6 nævnte afgiftssatser gælder først fra den 1. januar 1998, jf. ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelserne i lov nr. 491 af 30. juni 1993, der er gengivet sidst i lovbekendtgørelsen.


§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.

§ 2. Undtaget fra afgiften er elektricitet, som:

a. fremstilles på produktionsanlæg, hvis kapacitet er mindre end 150 kW,

b. fremstilles og forbruges i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler,

c. fremstilles ved vindkraft, vandkraft, biogas eller anden vedvarende energi, og som forbruges af producenten,

d. fremstilles på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter.

Stk. 2. (* 2) Uanset bestemmelsen i stk. 1, litra a, bestemmer de statslige told- og skattemyndigheder efter anmodning, at elektricitet, der fremstilles på anlæg med en kapacitet på mellem 50 kW og 150 kW, og som har en årlig produktion på mere en 50.000 kWh, er omfattet af afgiftspligten efter denne lov, når afgiften af den fremstillede elektricitet er helt eller delvis tilbagebetalingsberettiget efter § 11.

§ 3. Afgift svares af den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet.

Stk. 2. Afgift svares endvidere af den, der til eget brug fremstiller elektricitet.

§ 4. Den, der skal svare afgift efter § 3, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 5. Der skal ikke svares afgift af elektricitet, der:

a. leveres til virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret efter § 4,

b. udføres til udlandet.

§ 6. Afgiften svares efter følgende satser:

1. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet: 39,5 øre pr. kWh.

2. Af anden elektricitet: 46 øre pr. kWh.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1.

§ 7. Registrerede virksomheder skal føre et regnskab over afsætningen af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelse af det i hver måned opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen med afgiftens rigtige erlæggelse.

Stk. 2. De nærmere bestemmelser om regnskabsførelsen fastsættes af de statslige told- og skattemyndigheder.

§ 8. Registrerede virksomheder skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive størrelsen af de i månedens løb stedfundne afgiftspligtige leverancer m.v. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. En virksomheds afgiftspligtige leverancer i en måned omfatter leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder a conto-opkrævninger, i den pågældende måned, samt virksomhedens eget forbrug af elektricitet i det omfang, det ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11, stk. 1 og 2.

§ 9. Afgiften af de i en måned stedfundne leverancer m.v. skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den følgende måned. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. (* 2) Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 10. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 11. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende lov

  • 1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og
  • 2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden varmeproducent, der er registreret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for så vidt angår afsætning af de i bilaget til nærværende lov nævnte ydelser. Spørgsmål om afgrænsningen af disse ydelser afgøres af det i merværdiafgiftslovens § 79 omhandlede nævn.

Stk. 3. (* 1) Tilbagebetalingen kan ikke finde sted for afgiftspligtig elektricitet og varme, som forbruges i vandvarmere, varmepumper til opvarmning af brugsvand samt fast installerede elektriske radiatorer, strålevarmeanlæg, varmeblæsere, konvektionsovne, varmepumper og lignende anlæg beregnet til rumopvarmning.

Stk. 4. (* 1)(* 2)(* 3) Der ydes dog tilbagebetaling for:

  • 1) Varmt brugsvand omfattet af stk. 3, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen vaskes, renses eller rengøres i eller med særlige anlæg, samt opvarmning af rum, som anvendes til fremstilling af varer, der er bestemt for afsætning, og som et led i forarbejdningen udsættes for temperaturændringer såsom opvarmning, kogning, ristning, destillation, sterilisation, pasteurisering, dampning, tørring, inddampning, fordampning eller kondensering i særlige rum med en driftstemperatur på mindst 45 grader C, eller i malekabiner og lokaler specielt indrettet til lagring af oste eller spegepølser, når lagringen er en integreret del af henholdsvis ostningsprocessen og spegepølseproduktionen, og lokaler specielt indrettet til tørring af træ (trætørrestuer). Afgiften tilbagebetales, uanset at opvarmningen af det særlige rum også bidrager til opvarmning af andre lokaler m.v., jf. dog stk. 7.
  • 2) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

Stk. 5. (* 3) Virksomheder kan vælge mellem følgende 3 principper i opgørelsen af den mængde elektricitet, som er omfattet af stk. 3:

  • 1) Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler eller
  • 2) den fremstillede mængde varme opgjort efter måler multipliceret med 1,1 eller
  • 3) den installerede effekt multipliceret med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.

Stk. 6. (* 3) Der kan ydes fuld tilbagebetaling i det omfang, en måling af det faktiske forbrug vedrører et areal under 100 m2, såfremt der indbetales en afgift af de pågældende rum på 8 kr. pr. m2 pr. måned. Afgiften erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov nedsættes.

Stk. 7. (* 3) I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 42,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 42,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 12, jf. § 11, stk. 12, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling.

Stk. 8. (* 3) I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i de brændsler og den elektricitet, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v. og den forbrugte elektricitet, jf. § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 9. (* 3) For varm luft, der er opvarmet med elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 7, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. For andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for, kan den mængde varme, som herved er tilført luften, modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

Stk. 10. (* 3) Energiindholdet i den i stk. 9 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af væsker, medregnes denne opvarmning af væsker, som nyttiggjort varme efter stk. 7. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 9, kan beregningen baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side mængden af luft, som er omfattet af stk. 9, og på den anden side den totale mængde transporteret luft.

Stk. 11. (* 3) For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer efter de hidtil gældende regler i § 11, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22. juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk. 7, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den 6. april 1995.

Stk. 12. (* 3) Bestemmelsen i § 11, stk. 12, i lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 13. (* 3) Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.

§ 11 a. (* 3) Tilbagebetalingsbeløbet efter § 11, stk. 1, opgøres for den periode, som virksomheden anvender ved angivelsen af afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Tilbagebetalingsbeløbet for en periode omfatter afgiften efter nærværende lov af de af virksomheden i perioden modtagne leverancer af afgiftspligtig elektricitet og varme. Tilbagebetaling af afgiftsbeløbet kan dog omfatte flere perioder under et.

Stk. 2. Opgørelsesperioden for tilbagebetalingsbeløb vedrørende leverancer, der både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter loven, og til formål, der ikke er tilbagebetalingsberettigede, er dog kalenderåret, jf. stk. 3-5. For virksomheder, der ikke anvender kalenderåret som opgørelsesperiode, er perioden en 12-måneders-periode.

Stk. 3. Der ydes godtgørelse for en forholdsmæssig fordeling af leverancen. Den tilbagebetalingsberettigede del opgøres som forholdet mellem periodens forbrug af det lager m.v., som leverancen indgår i, til tilbagebetalingsberettigede formål og det totale forbrug af lageret m.v.

Stk. 4. Virksomheder kan uanset stk. 2 foretage en foreløbig modregning af afgiften. Den foreløbige fordeling på de forskellige anvendelser sker i forhold til den foregående opgørelsesperiodes fordeling. Såfremt der ikke foreligger en tidligere fordeling, eller hvis der er sket væsentlige ændringer i forbrugssammensætningen, sker den løbende fordeling på baggrund af virksomhedens kvalificerede skøn.

Stk. 5. Efter udløbet af en opgørelsesperiode foretager virksomheden en endelig opgørelse af det tilbagebetalingsberettigede beløb for opgørelsesperioden. Beløbet anføres på virksomhedens angivelse efter merværdiafgiftsloven for den sidste afgiftsperiode i opgørelsesperioden. Overstiger beløbet den foreløbige tilbagebetaling til virksomheden efter stk. 4, kan virksomheden modregne det overskydende beløb i afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven. Har virksomheden modtaget for store tilbagebetalinger efter stk. 4, tillægges beløbet afgiftstilsvaret efter merværdiafgiftsloven.

Stk. 6. Tilbagebetalingsbeløbet anføres på virksomhedens angivelser efter merværdiafgiftsloven. Beløbet angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Stk. 7. Tilbagebetalingen sker ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter merværdiafgiftsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter de i merværdiafgiftslovens § 63 anførte regler.

Stk. 8. Virksomheder, der leverer elektricitet og varme, skal mindst en gang årligt afgive de oplysninger, der er nødvendige ved opgørelsen af afgiften efter § 11, stk. 13. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom.

§ 11 b. (* 3) Elektricitet, der leveres til de i toldlovens § 4 nævnte diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer, er fritaget for afgift.

Stk. 2. Afgiften godtgøres af kørestrøm, der anvendes af rutebiler og eltog til personbefordring.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen og afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1 og 2.

§ 12. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes i forbindelse med driften af registreringspligtige virksomheder, og til at efterse virksomhedernes forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. De statslige told- og skattemyndigheder er endvidere berettiget til at foretage tilsvarende eftersyn hos virksomheder, der begærer tilbagebetaling efter § 11.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

§ 13. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

§ 14. (* 3) Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse efter § 8 eller § 11 a, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået tilbagebetalt for meget, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget for stort beløb i tilbagebetaling og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal indbetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 2 kan af virksomheden indbringes for det i merværdiafgiftslovens § 79 omhandlede nævn.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

§ 14 a. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 15. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

a. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

b. overtræder § 4, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 12, stk. 2, eller § 19, stk. 3.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

§ 16. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 17. Skatteministeren kan fastsætte de fornødne regler til gennemførelse af loven, herunder de nødvendige kontrolforanstaltninger, herunder regler for indretning af teknisk måleudstyr og montering af dette i virksomheden.

§ 17 a. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 14, stk. 3.

§ 17 b. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 17 c. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i § 11, stk. 2, omhandlede spørgsmål.

Stk. 2. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i § 11, stk. 2, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i § 14, stk. 3, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

§ 17 d. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

§ 18. Loven træder i kraft den 1. april 1977, jf. dog § 19, stk. 3.

Stk. 2-3. (Overgangsbestemmelser, udeladt)

§ 19. (Udeladt)

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 491 af 30. juni 1993 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994, jf. dog stk. 5.

Stk. 2-5. (Udeladt).

Stk. 6. Afgiften svares i perioden 1. januar 1994 - 31. december 1997 efter følgende satser:

1. Forbruget af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elekticitet:

26,5 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1994 -

31. december 1994

29,5 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1995 -

31. december 1995

32,5 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1996 -

31. december 1996

36,5 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1997 -

31. december 1997

2. Af anden elektricitet:

30 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1994 -

31. december 1994

33 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1995 -

31. december 1995

36 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1996 -

31. december 1996

40 øre pr. kWh i perioden 1. januar 1997 -

31. december 1997

Stk. 7. Afgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 1994 finder anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra den 1. januar 1994. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancer, hvorefter fordelingen skal foretages.

Stk. 8. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse på leverancer af elektricitet, der sker fra henholdsvis 1. januar 1995, 1. januar 1996, 1. januar 1997 og 1. januar 1998.

Lov nr. 418 af 14. juni 1995 som ændret ved § 5 i lov nr. 1102 af 20. december 1995 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af skatteministeren. Loven træder dog tidligst i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på leverancer, der sker efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den andel af leverancerne, som der ikke ydes tilbagebetaling for.

Stk. 4. (* 3)Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan dog i perioden fra ikrafttrædelsen til 31. december 1997 få en andel af afgiften efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om afgift af elektricitet tilbagebetalt af de i virksomheden forbrugte varer, der direkte eller indirekte er medgået til fremstilling af rumvarme eller varmt vand, herunder afgiften pr. m2 af rum, hvor en fordeling efter målere indebærer måling af varmeforbruget for et areal under 100 m2. Tilbagebetalingsandelen udgør følgende andel:

70 pct. fra ikrafttrædelsen til 31. december 1996

35 pct. i perioden 1. januar 1997 - 31. december 1997.

Stk. 5. For løbende leverancer af varer, som ikke er tilbagebetalingsberettigede efter § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. som ændret ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. som ændret ved denne lovs § 2, nr. 2, og § 11 i lov om afgift af elektricitet som ændret ved denne lovs § 3, nr. 1, og for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 og afsluttes efter de nævnte tidspunkter, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra henholdsvis 1. januar 1996 og 1. januar 1997 til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. (Udeladt).

Lov nr. 1101 af 20. december 1995 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 9

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 3. Ministeren kan herunder fastsætte, at de enkelte bestemmelser i loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Loven har virkning fra den 1. januar 1996, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2-5. (Udeladt).

Lov nr. 1102 af 20. december 1995 indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 11

Stk. 1. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at virksomhederne kan basere forholdsmæssige fordelinger og mængden af nyttiggjort procesvarme til intern rumopvarmning m.v. efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og lov om afgift af naturgas og bygas på andet end direkte måling. Det er en betingelse herfor, at virksomheden kan godtgøre, at tekniske forhold forhindrer måling straks fra den 1. januar 1996, eller at andre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, samt at installeringen af de nødvendige målere foretages umiddelbart efter, at de tekniske forhold eller andre ganske særlige omstændigheder ikke længere stiller sig hindrende i vejen herfor, og senest den 1. juli 1996.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at virksomhederne kan foretage de i stk. 1 nævnte opgørelser for hele 1996, når der er tale om energiforbrug, der er baseret på varm luft. Det er en forudsætning, at det kan godtgøres, at det er forbundet med ganske særlige vanskeligheder at foretage måling.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at virksomhederne kan basere forholdsmæssige fordelinger og mængden af nyttiggjort varme fra de i § 9, stk. 2, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter nævnte processer til andre formål på andet end direkte måling. Det er en betingelse herfor, at virksomheden kan godtgøre, at tekniske forhold forhindrer måling straks fra den 1. januar 1996, eller at andre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende, samt at installeringen af de nødvendige målere foretages umiddelbart efter, at de tekniske forhold ikke længere stiller sig hindrende i vejen herfor, og senest den 1. juli 1996.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder kan acceptere, at de i stk. 3 nævnte opgørelser sker for hele 1996, når der er tale om energiforbrug, der er baseret på varm luft. Det er en forudsætning for tilladelsen, at det godtgøres, at det er forbundet med ganske særlige vanskeligheder at foretage måling.

Stk. 5. Opgørelser, der ikke er baseret på direkte måling, jf. stk. 1 - 4, skal foretages, så der uden for almindelig tvivl og usikkerhed ikke ydes tilbagebetaling ud over, hvad en direkte måling ville berettige til.

Skatteministeriet, den 3. oktober 1996

Carsten Koch

/ Carsten Vesterø Jensen

Bilag

Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift.

Advokater.

Arkitekter.

Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).

Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v.

Landinspektører.

Mæglere.

Reklame.

Revisorer.

Rådgivende ingeniører.

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 418 af 14. juni 1995 (Virksomheders betaling af rumvarme m.v.) trådte i kraft den 1. januar 1996, jf. bekendtgørelse nr. 823 af 26. oktober 1995. Se også de ovenfor gengivne ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

(* 2) Lov nr. 1101 af 20. december 1995 (Ændringer til proceslisten i CO2-afgiftsloven m.v.) trådte i kraft den 10. august 1996, jf. bekendtgørelse nr. 727 af 2. august 1996. Se også den ovenfor gengivne ikrafttrædelsesbestemmelse.

(* 3) Lov nr. 1102 af 20. december 1995 (Afgiftstekniske ændringer m.v.) trådte i kraft den 1. januar 1996. Se også de ovenfor gengivne overgangsbestemmelser.