Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om studentereksamen og om højere forberedelseseksamen

(Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen)


I medfør af §§ 4, stk. 1, 15, stk. 2, og 22, stk. 1, i lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 20. juni 1996, og

§§ 7, stk. 1, 26, stk. 2, og 33, stk. 1, i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 563 af 20. juni 1996, fastsættes:

Kapitel 1

Overordnede regler om eksamen

§ 1. Undervisningsministeriet tilrettelægger og fører tilsyn med eksamen.

§ 2. Rektor/forstander er over for ministeriet ansvarlig for, at eksamen på skolen/kurset afholdes efter de gældende bestemmelser, jf. dog § 36, stk. 2.

Stk. 2. Rektor/forstander skal være til stede på skolen/kurset under eksamen, men kan dog i fornødent omfang bemyndige andre til på sine vegne at varetage funktionerne i forbindelse med eksamen.

Stk. 3. Rektor/forstander indberetter meddelte tilladelser og dispensationer samt andre forhold i forbindelse med eksamen efter ministeriets nærmere bestemmelse.

§ 3. Ordinær eksamen afholdes i maj-juni måned (den ordinære sommereksamenstermin) og på visse skoler/kurser efter ministeriets bestemmelse i december-janaur måned (den ordinære vintereksamenstermin). Desuden kan der efter ministeriets bestemmelse afholdes mundtlig eksamen på andre tidspunkter af året. Ministeriet fastsætter eventuelle frister i forbindelse hermed. Om tidspunkter for den større skriftlige opgave henvises til gymnasie- og hf-bekendtgørelserne.

Stk. 2. Sygeeksamen for sommereksamen afholdes i august-september måned, for vintereksamen i februar måned. Om tidspunkter for sygeeksamen henvises i øvrigt til § 50.

Kapitel 2

Læsepensum og eksamensopgivelser

§ 4. Om eksamensfordringerne og prøveformerne i de enkelte fag gælder reglerne i bekendtgørelse om gymnasiet, studenterkursus og enkeltfagsstudentereksamen (gymnasiebekendtgørelsen) og bekendtgørelse om højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning (hf-bekendtgørelsen).

Stk. 2. Hvor ikke andet er fastsat, skal eksamensopgivelserne alsidigt repræsentere læsepensum i faget.

Stk. 3. Eksamensopgivelserne vælges af læreren efter høring af eleverne/kursisterne.

Stk. 4. Rektor/forstander sikrer, at den enkelte elev/kursist i eksamensperioden har den fornødne adgang til de undervisningsmidler, som er stillet til rådighed af skolen/kurset i forbindelse med undervisningen, og som indgår i eksamensopgivelserne.

§ 5. Læsepensa og eksamensopgivelser indsendes til godkendelse i Undervisningsministeriet inden den 15. MARTS (sommereksamen), hhv 25. OKTOBER (vintereksamen). Indsendelsen og godkendelsen foregår efter ministeriets bestemmelse. Kopi af læsepensa og eksamensopgivelser udleveres til eleverne/kursisterne umiddelbart efter indsendelsen.

Stk. 2. Rektor/forstander sender læsepensa og eksamensopgivelser til censorerne efter ministeriets nærmere bestemmelse. I fag, hvor censor i gymnasiet og ved den 2-årige tilrettelæggelse af hf skal vælge ekstemporaltekster, skal der ved mellem- og højniveaufag og tilvalgsfag tillige medsendes læsepensum for henholdsvis obligatorisk niveau og fællesfag.

Stk. 3. Kopi af læsepensa og eksamensopgivelser skal opbevares på skolen/kurset i 3 år.

Kapitel 3

Eksamenstilmelding

§ 6. Elever/kursister betragtes som tilmeldt eksamen/prøve i de fag, hvori de følger undervisning.

Stk. 2. Prøve aflægges i den førstkommende eksamenstermin, efter at undervisningen i faget er afsluttet, jf. dog stk. 4. Aflægges prøve senere, sker indstilling til prøve i de(t) enkelte fag på de vilkår, der gælder for selvstuderende, medmindre prøven aflægges efter reglerne om sygeeksamen, jf. kapitel 10.

Stk. 3. Elever/studerende, der er tilmeldt eksamen/prøve, kan framelde sig eksamen/den enkelte prøve senest den 15. APRIL henholdsvis den 15. NOVEMBER. Senere framelding medfører, at den pågældende prøve tæller med som en af de to mulige prøver, jf. § 7.

Stk. 4. En elev/kursist, der følger undervisning i flere fag, der har skriftlig prøve på samme dag, jf. bilag 1, aflægger skriftlig prøve i det ene fag efter eget valg i den ordinære termin og skriftlig prøve i det eller de øvrige fag ved den tilhørende sygeeksamen.

Stk. 5. For eksaminander, som af anden grund end sygdom udebliver fra en prøve, hvortil de er tilmeldt, som bortvises fra en prøve, som afbryder en prøve, som ikke påbegynder en prøve, jf. § 12, eller som ikke afleverer den større skriftlige opgave, tæller den pågældende prøve med som en af de to mulige prøver, jf. § 7. Ny prøve i det pågældende fag kan tidligst aflægges i den førstkommende ordinære eksamenstermin og gennemføres på de vilkår, der gælder for selvstuderende, medmindre eleven/kursisten påny har fulgt undervisningen i det pågældende fag.

Stk. 6. Elever/kursister i gymnasier/på studenterkurser, der er omfattet af stk. 5, eller som framelder sig en prøve, kan ikke oprykkes i næste klasse.

§ 7. En elev/studerende kan højst aflægge samme prøve to gange og kan ikke i samme eksamenstermin aflægge samme prøve flere gange. En overført årskarakter tæller i denne forbindelse som en prøve. Hvis der er både skriftlig og mundtlig prøve i et fag, kan eleven/den studerende aflægge henholdsvis den skriftlige og den mundtlige prøve hver for sig.

§ 8. Rektor/forstander kan give tilladelse til, at en elev/kursist på ny følger undervisningen (går om). En elev/kursist kan dog højst deltage i undervisningen på et klassetrin 2 gange, jf. endvidere §§ 60-61. Ansøgning om tilladelse til at gå om skal indgives til rektor/forstander for den institution, hvor optagelse ønskes, inden den 25. JUNI.

Stk. 2. Rektor kan fritage en elev/kursist, der har fået tilladelse til at gå et år om, for at deltage i undervisningen og/eller gå til prøve i et eller flere fag.

Stk. 3. Elever/kursister, der går et år om efter stk. 1, vælger selv, hvilke fagkarakterer (års- henholdsvis prøvekarakterer) fra de to forløb der skal indgå i beviset for den samlede eksamen. En eksamenskarakter i form af en overført årskarakter kan dog ikke kombineres med en årskarakter fra et andet forløb.

Stk. 4. For elever i gymnasiet, herunder på studenterkurser, kan - bortset fra merit ved optagelsen - kun prøver aflagt i umiddelbar forlængelse af undervisningen på institutionen i det pågældende fag indgå i beviset for studentereksamen, jf. dog reglen i stk. 5 om andet prøveforsøg, meritbekendtgørelsen om prøver aflagt på andre institutioner efter rektors godkendelse samt kapitel 10 om sygeeksamen.

Stk. 5. En elev/kursist kan, indtil bevis for en samlet eksamen er udstedt, benytte sig af reglen i § 7 om andet prøveforsøg, således at den højeste karakter medregnes på eksamensbeviset. Dette gælder dog ikke i de i § 53, stk. 5 og 6, omtalte tilfælde, hvor en eksamenskarakter fremkommer ved sammenlægning af karaktererne ved prøverne på obligatorisk og højt niveau.

§ 9. Selvstuderende tilmelder sig senest den 1. FEBRUAR henholdsvis den 1. SEPTEMBER på den skole/det kursus, hvor prøven ønskes aflagt. Eksamenstilmeldingen sker på en af ministeriet udformet blanket. Senest den 1. MARTS, hhv den 1. OKTOBER, skal den selvstuderende aflevere sine eksamensopgivelser. Ligger eksamensopgivelserne i et fag ikke inden for læsepensum for et af skolens/kursets aktuelle hold, indsendes de til Undervisningsministeriet til godkendelse, jf. § 5. Afholdes der ikke prøve i det ønskede fag på det pågældende niveau ved den pågældende institution, eller er der i forvejen ved den pågældende institution tilmeldt et antal selvstuderende, som udgør mere end 10 pct. af skolens/kursets samlede antal elever/kursister eller 25 pct. af skolens/kursets elever/kursister tilmeldt eksamen i det pågældende fag, kan den selvstuderende henvises til at tilmelde sig ved en anden institution, hvor der afholdes prøve i det pågældende fag, så vidt muligt inden for samme amtskommune.

Stk. 2. Rektor/forstander kan, hvor der foreligger ganske særlige forhold, dispensere fra fristerne i stk. 1.

Stk. 3. For elever/kursister, der efter den 1. februar på grund af tilsidesættelse af mødepligtsbestemmelserne henvises til at aflægge prøve på særlige vilkår henholdsvis vilkår som selvstuderende eller bortvises fra undervisningen, fastsætter rektor/forstander en frist for tilmelding og aflevering af eksamensopgivelser.

Stk. 4. Elever/kursister, hvis årskaraktergennemsnit til studentereksamen ligger under bestågrænsen, jf. § 53, stk. 2, kan, uanset om de får tilladelse til at gå et år om efter § 8, stk. 1, vælge at gennemføre de skriftlige og mundtlige prøver. Ønsker sådanne elever/kursister i stedet at gennemføre en enkeltfagsstudentereksamen som selvstuderende, fastsætter rektor en frist for tilmelding og aflevering af eksamensopgivelser.

Kapitel 4

Generelle regler om afholdelse af eksamen

§ 10. Eksamensplanen udarbejdes af ministeriet, f.s.v. angår mundtlig eksamen i samarbejde med rektor/forstander. For den enkelte eksaminand planlægges der med højst en mundtlig prøve om dagen.

Stk. 2. Eksamensplanen for mundtlig eksamen udsendes af ministeriet. Offentliggørelse af eksamensplanen sker efter ministeriets nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Efter sidste skoledag må undervisning, herunder spørgetimer, ikke finde sted. Om aktiviteter i visse fag efter undervisningens ophør henvises i øvrigt til gymnasie- og hf-bekendtgørelserne.

§ 11. Rektor/forstander skal sørge for, at elever/studerende, f. eks. gennem opslag, i god tid inden eksamensperioden orienteres om tidspunkterne for prøverne og om reglerne for eksamen samt om følgerne af ikke at overholde disse. Elever/studerende skal endvidere orienteres om de gældende klageregler. Tilsvarende skal rektor/forstander i god tid inden afviklingen af den større skriftlige opgave sørge for orientering om reglerne i denne forbindelse.

§ 12. En skriftlig prøve er begyndt, når fordelingen af opgaverne er påbegyndt, jf. § 20. En mundtlig prøve er begyndt, når eksaminanden har trukket eksamensspørgsmålet, jf. § 34. En større skriftlig opgave er begyndt, når opgavetitlen er udleveret til eksaminanden.

§ 13. Ministeriet beskikker censorerne og pålægger dem censoropgaver. Ingen lærer kan fungere som censor på en institution, hvor vedkommende selv underviser.

Stk. 2. Ministeriet beskikker censorer blandt de lærere, der har undervisningskompetence i et fag, jf. bekendtgørelse om undervisningskompetence som betingelse for ansættelse i gymnasiet og ved kursus til højere forberedelseseksamen, og som enten har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til en prøve, eller har eksamineret til studentereksamen eller højere forberedelseseksamen i faget.

Stk. 3. Ministeriet kan beskikke andre end de af stk. 2 omfattede som censorer.

Stk. 4. Censor skal

  • 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene og øvrige krav i reglerne om de pågældende fag,
  • 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og
  • 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse.

Stk. 5. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 4 ikke er opfyldt, eller at der har været mangler ved den forudgående undervisning, afgiver censor indberetning herom til Undervisningsministeriet. Censor afgiver desuden på opfordring fra ministeriet indberetning om eksamensafvikling og eksamensresultater.

Stk. 6. Skriftlige prøver bedømmes af 2 censorer. Ved mundtlige prøver og ved bedømmelsen af den større skriftlige opgave medvirker faglæreren og 1 censor.

Stk. 7. Censor skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

§ 14. Ministeriet udpeger opmænd for de enkelte fag til at foretage bedømmelsen af den større skriftlige opgave i tilfælde, hvor faglærer og censor ikke er nået til enighed, jf. § 51, stk. 3, nr 3.

Kapitel 5

Skriftlig eksamen

§ 15. Ministeriet stiller opgaverne til de skriftlige prøver. Forslag til opgaverne udarbejdes af opgavekommissioner, der nedsættes af ministeriet.

§ 16. Ministeriet fastsætter tidspunkterne for de skriftlige prøver. De praktiske foranstaltninger i forbindelse med prøvernes afvikling og censuren følger ministeriets regler herom. For den enkelte eksaminand afholdes højst en skriftlig prøve om dagen.

Stk. 2. Rektor/forstander sikrer, at eksamen gennemføres under betryggende forhold, herunder at eksamenslokalerne er hensigtsmæssigt indrettet til formålet.

Stk. 3. Ved alle skriftlige prøver er det tilladt at medbringe lommeregnere og skrivemaskiner samt ordbøger, der indeholder forklaring på og/eller stavning af danske ord, herunder fremmedord. Om brug af pc'er henvises til kapitel 8.

§ 17. Rektor/forstander udpeger de tilsynsførende ved de skriftlige prøver. Ingen lærer må føre tilsyn med elever/kursister, som læreren selv fører op til prøve i det pågældende fag.

Stk. 2. Antallet af tilsynsførende i faget musik fastsættes af rektor/forstander. I øvrige fag skal antallet af tilsynsførende pr. lokale være 2 for de første 20 samt 1 pr. yderligere påbegyndte 20 eksaminander.

Stk. 3. Rektor/forstander skal sikre, at de tilsynsførende før prøvens begyndelse er orienteret dels om de generelle regler for skriftlig eksamen, dels om de specielle regler for den skriftlige prøve i det pågældende fag, jf. gymnasie- og hf-bekendtgørelserne.

§ 18. Kun eksaminanderne, de tilsynsførende og rektor/forstander må være til stede i eksamenslokalet under prøven.

Stk. 2. Hvis en eksaminand forlader lokalet uden tilladelse fra og uden ledsagelse af en tilsynsførende, betragtes det som afbrydelse af eksamen, jf. § 6, stk. 5 og 6.

§ 19. Før prøvens begyndelse uddeles besvarelsesark, herunder eventuelle hjælpeark, der skal være forsynet med oplysningsrubrik til skolens/kursets navn, eksaminandens navn, nummer og hold og fag, samt felter til ark nr., det samlede antal ark og den tilsynsførendes signatur. Eksaminanderne har ret til at få udleveret yderligere ark. Arkene må ikke foldes eller deles i mindre stykker.

Stk 2. Opgavebesvarelsen og eventuelle kladder og notater må, bortset fra tilfælde hvor opgaverne indeholder et bilag til brug ved besvarelsen, kun skrives på de i stk. 1 nævnte besvarelsesark.

§ 20. Rektor/forstander har ansvaret for fordelingen af opgaverne til de skriftlige prøver.

Stk. 2. Alle eksemplarer af opgaverne og besvarelserne skal blive i eksamenslokalet, indtil prøvetiden er udløbet, jf. dog § 25, stk. 4.

§ 21. Kommer en eksaminand for sent til en prøve, betragtes eksaminanden som udeblevet, jf. § 6, stk. 5 og 6, og eksaminanden har derfor ikke ret til at deltage i prøven. Rektor/forstander kan dog tillade eksaminanden at deltage i prøven, hvis rektor/forstander anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

§ 22. En eksaminand, som medbringer ikke tilladte hjælpemidler, eller som gribes i uretmæssigt selv at skaffe sig eller give en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en skriftlig opgave eller i at forsøge herpå, skal af rektor/forstander bortvises fra den pågældende prøve og fra skolen.

Stk. 2. Hvis der under en prøve eller ved bedømmelsen af en besvarelse opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt selv har skaffet sig eller ydet hjælp, indberettes dette til Undervisningsministeriet. Bliver formodningen bekræftet, træffer ministeriet beslutning om bortvisning af den pågældende fra prøven og skolen/kurset, og en eventuel karakter for prøven bortfalder.

§ 23. Når en eksaminand ønsker at aflevere sin besvarelse, skal det ske til en tilsynsførende. Eksaminanden må først forlade sin plads, når den tilsynsførende har kvitteret for modtagelsen af opgavebesvarelsen. Eksaminanden afgør selv, hvilke ark der afleveres til bedømmelse. Disse ark nummereres, og det samlede antal angives på alle ark. Den tilsynsførende skal sikre sig, at alle rubrikker er udfyldt. Den tilsynsførende attesterer ved sin signatur, at besvarelsen er endeligt afleveret til bedømmelse, at antallet af ark svarer til det i felterne anførte, samt at arkene er korrekt nummererede. Afleveringstidspunktet må ikke skrives på besvarelsen.

§ 24. I det sidste kvarter før prøvens ophør må ingen eksaminand forlade sin plads, heller ikke efter at have afleveret sin besvarelse.

Stk. 2. Ved udløbet af den tid, der er afsat til prøven, tilkendegiver de tilsynsførende, at prøven er afsluttet. Eksaminanderne skal blive siddende og må ikke kommunikere med hinanden, før alle besvarelser er afleveret.

Stk. 3. Eksaminander, der afleverer ved prøvetidens udløb, kan tage opgaven og alle ark, der ikke er afleveret til bedømmelse, jf. § 23, med ud af eksamenslokalet. Eksaminander, der har afleveret tidligere, kan afhente opgaven samt ark, der ikke er afleveret til bedømmelse, umiddelbart efter prøvens afslutning. Ikke afhentede ark kan tilintetgøres.

§ 25. Skriftlig prøve i musik skal normalt afholdes i tidsrummet kl. 13.00-18.00.

Stk. 2. Rektor/forstander kan, hvor lokale forhold taler derfor, bestemme, at en del af eksaminanderne skal aflægge prøven i tidsrummet kl. 08.00 - 13.00. Sådanne eksaminander må ikke aflevere deres besvarelser og forlade prøvelokalet før prøvetidens udløb.

Stk. 3. Eksaminander, der skal aflægge prøve som 2. hold, skal være under tilsyn på skolen/ kurset, fra de møder og indtil prøvens begyndelse. Rektor/forstander skal sikre, at der ikke udveksles oplysninger mellem de to hold, og at der ikke er efterladt notater el. lign. i prøvelokalet fra 1. hold.

Stk. 4. Hvor prøven er opdelt i to hold, jf. stk. 2, skal de ikke-udleverede eksemplarer af opgaveteksten opbevares i boks mellem kl. 08.00 og 13.00. 1. holds opgavetekster skal indsamles sammen med besvarelserne og opbevares sammen med besvarelserne i boks indtil kl. 18.00.

§ 26. Rektor/forstander sikrer, at besvarelserne opbevares og videresendes til censorerne efter ministeriets bestemmelse. Censorerne bedømmer og videresender besvarelserne efter ministeriets bestemmelse. Skolen/kurset modtager opgaverne retur efter censureringen.

Stk. 2. Straks efter modtagelsen af de censurerede besvarelser giver rektor/ forstander besvarelserne og karakterlisten til faglæreren til gennemsyn. Eleverne/de studerende orienteres om de karakterer, censorerne har givet med forbehold for eventuelle ændringer, jf. stk. 3.

Stk. 3. Senest 2 døgn efter at have modtaget besvarelserne og karakterlisten, dog inden ugedagen efter censormødet, kan faglæreren gennem rektor/ forstander rette skriftlig henvendelse om konstaterede fejl eller om at få en bedømmelse taget op til revision. Henvendelsen skal stiles til censorerne og indeholde en begrundelse for hver enkelt besvarelse, der ønskes taget op til revision. Censorerne træffer i fællesskab beslutning om afvisning af henvendelsen eller om korrektion af karakterer som følge af påviste fejl henholdsvis om forhøjelse af karakterer som følge af henvendelsen om at få en bedømmelse taget op til revision. Censorernes beslutning meddeles skrifligt til rektor/forstander, der meddeler eksaminanden den endelige karakter.

Stk. 4. Hverken censorer eller faglærer må forsyne de originale opgavebesvarelser med noter eller tegn.

Stk. 5. De originale opgavebesvarelser udleveres til eksaminander, der ønsker det, når klagefristen, jf. § 68, stk. 1, er udløbet, uden at der er rejst en sag efter kapitel 14. Besvarelser, der ikke er udleveret, kan tilintetgøres efter et år.

Kapitel 6

Mundtlig eksamen

§ 27. Klassens/holdets lærer, henholdsvis den lærer, der er ansvarlig for den enkelte elevs/kursists undervisning, jf. gymnasie-og hf-bekendtgørelserne, er eksaminator ved eksamen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor/forstander kan fravige reglen i stk. 1, hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder, f. eks. lærerens forfald på grund af sygdom.

§ 28. Eksaminator udarbejder eksamensspørgsmålene, der alsidigt skal dække eksamensopgivelserne. Dette gælder uanset antallet af eksaminander. Antallet af eksamensspørgsmål skal mindst svare til antallet af eksaminander plus 2, medmindre andet følger af gymnasie- og hf-bekendtgørelserne.

Stk. 2. Eleverne/de studerende må ikke gøres bekendt med antallet af spørgsmål, deres ordlyd eller antallet af spørgsmål i de enkelte dele af pensum.

Stk. 3. Eksamensspørgsmålene fremsendes af eksaminator gennem rektor/forstander, sådan at de kan være censor i hænde senest 3 hverdage før prøvedagen. Bilag medsendes i fornødent omfang.

Stk. 4. Censor kan - så vidt muligt senest dagen før prøvedagen - henstille til eksaminator, at enkelte nærmere angivne spørgsmål udskydes, ændres eller tilføjes. I forbindelse hermed skal eksaminator og censor i fællesskab sikre, at bestemmelsen i stk. 1 fortsat overholdes. Følges henstillingen ikke, indberetter censor sagen til ministeriet efter eksamens afslutning.

Stk. 5. Eksamensspørgsmålene og eventuelle ekstemporaltekster, jf. § 29, stk. 1, skrives på eller vedhæftes en blanket udformet af ministeriet. Efter prøven underskrives blanketten af både eksaminator og censor. Blanketten afleveres til rektor/forstander sammen med eventuelle bilag til spørgsmålene.

§ 29. I fag, hvor der skal prøves i ulæst tekst valgt af censor (ekstemporaltekst), skal censor senest 7 dage før prøven sende eksaminator et eksemplar af de tekster, der agtes benyttet ved prøven, og en liste over de tekststeder, eksaminanderne vil få forelagt. Listen skal indeholde så mange forskellige tekststeder, at eksaminator kan udskyde indtil 1/5 af dem, og således at alle eksaminander herefter kan vælge mellem mindst 3 forskellige tekster. Eksaminator kan, ved mundtlig forhandling inden prøven, henstille til censor, at eksaminanderne får enkelte gloser oversat eller får særlige forklaringer. Censor medbringer det fornødne antal eksemplarer/kopier af ekstemporalteksterne.

Stk. 2. I fag, hvor der skal prøves i ulæst tekst eller ikke-gennemgået musikværk, billedmateriale m.v. valgt af eksaminator, skal denne senest 7 dage før prøven sende censor en lis-te over tekster/musikværker/billedmateriale m.v., som eksaminator vil forelægge eksaminanderne. Teksterne m.v. vedlægges i kopi henholdsvis båndkopi i fornødent omfang.

§ 30. De mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Rektor/forstander kan begrænse adgangen til eksamenslokalerne af pladsmæssige grunde, ligesom enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvor dette findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i eksamen. Rektor/forstander kan endvidere fravige bestemmelsen i stk. 1, hvor der foreligger særlige omstændigheder, f. eks. hvor hensynet til eksaminanden taler derfor.

Stk. 3. Lyd- eller billedoptagelse under eksamen er ikke tilladt.

§ 31. En mundtlig prøve foregår som en af eksaminator ledet samtale med eksaminanden, jf. i øvrigt gymnasie- og hf-bekendtgørelserne om anden aktivitet i eksamenssituationen og eventuelle andre særlige krav til selvstændig præsentation o.lign. Censor kan stille enkelte spørgsmål til eksaminanden.

§ 32. Kommer en eksaminand for sent til en mundtlig prøve, betragtes han som udeblevet fra prøven, jf. § 6, stk. 5. Rektor/forstander kan dog på baggrund af en vurdering af, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, bestemme, at den pågældende kan eksamineres på et senere tidspunkt under prøveforløbet i det pågældende fag.

Stk. 2. Reglerne i § 22 finder tilsvarende anvendelse for mundtlig eksamen.

§ 33. Tilladte hjælpemidler i forberedelsestiden for de enkelte fag fremgår af gymnasie- og hf-bekendtgørelserne.

Stk. 2. Eksaminanden har selv ansvaret for at medbringe tilladte hjælpemidler i form af udleverede kopier, rapporter, opgaver, journaler og noter samt skrive- og tegneredskaber og lommeregnere.

Stk. 3. Eksaminator har ansvaret for, at de øvrige tilladte hjælpemidler, herunder lærebøger og kompendier samt evt. apparatur, forefindes i forberedelseslokalet og eksamenslokalet, og at eksaminanden kun har adgang til tilladte hjælpemidler.

§ 34. Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning, der gennemføres ved brug af uigennemsigtige og ensartede sedler. Alle spørgsmålene, jf. § 28, stk. 1, skal fremlægges ved prøvens start, og den enkelte eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 3 sedler. Eksamensspørgsmålet udleveres til eksaminanden.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en eksamination omfatter flere af hinanden uafhængige spørgsmål, tildeles spørgsmålene ved hver sin lodtrækning.

Stk. 3. Både censor og eksaminator skal være til stede, når en eksaminand trækker et spørgsmål. Eksaminator skal i censors påhør sikre sig, at eksaminanden har opfattet spørgsmålet.

§ 35. Eksaminanden skal sikres ro i forberedelsestiden og skal så vidt muligt placeres alene i et lokale. Hvis flere eksaminander forbereder sig i samme lokale, skal der være tilsyn.

Stk. 2. I forberedelsestiden er det tilladt eksaminanden på papir, der af skolen/kurset er fremlagt til formålet, at foretage notater, som kan medbringes til eksaminationen, jf. dog § 51, stk. 2.

Stk. 3. Eksaminanden har ret til under hele eksaminationen at støtte sig til eksamensspørgsmålet og til notaterne, jf. stk. 2. Eksaminator og censor har dog ret til at se eksaminandens notater.

Stk. 4. Censor bestemmer, hvornår eksaminationen er færdig, hvorefter eksaminanden forlader lokalet.

§ 36. Der censureres efter hver eksamination, jf. kapitel 11. Hvor prøven omfatter gruppefremførelse/gruppeeksamen, skal der censureres efter afslutningen af den samlede eksamination for den enkelte eksaminand.

Stk. 2. Kun eksaminator og censor må være til stede under censureringen. Eksaminator skal i forbindelse med censureringen gøre notater om præstationen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i et år.

Stk. 3. Straks efter karakterfastsættelsen skriver censor karakteren på den af ministeriet udformede karakterliste. Derefter meddeler eksaminator eksaminanden karakteren i censors påhør.

Stk. 4. Karakteren er endelig, når den er indskrevet på karakterlisten og meddelt til eksaminanden. Herefter kan den kun ændres af ministeriet.

Stk. 5. Censor noterer på karakterlisten, hvis en eksaminand ikke er mødt samt tilfælde, hvor karakteren er fremkommet som et gennemsnit af censors og eksaminators karakterforslag. Karakterlisten dateres og underskrives af eksaminator og censor og afleveres til skolen/kurset efter afslutningen af hver dags eksaminationer.

Kapitel 7

Den større skriftlige opgave

§ 37. Rektor/forstander sender efter ministeriets anvisninger, dog senest 5. MARTS, opgavebesvarelserne på den større skriftlige opgave bilagt blanketten med elevernes/de studerendes navne m.v. samt karakterlisten til censorerne. Der udleveres kopi af besvarelserne til faglærerne.

Stk. 2. Besvarelserne bedømmes løbende efter ministeriets bestemmelse. Bedømmelsen skal senest være afsluttet 15. APRIL, jf. § 51. § 13, stk. 7, og § 36, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med den større skriftlige opgave.

Stk. 3. Reglerne i § 22 finder tilsvarende anvendelse på den større skriftlige opgave, hvis det konstateres, at eksaminanden ikke selv har udarbejdet besvarelsen af den større skriftlige opgave, eller at væsentlige dele af denne er afskrift fra eller omskrivning af ikke angivne kilder, herunder eksaminandens egne tidligere bedømte skriftlige arbejder.

Stk. 4. Opstår der formodning om, at der foreligger en situation, som er omfattet af stk. 3, kan rektor/forstander, for at afklare om dette er tilfældet, indkalde eksaminanden til en samtale med deltagelse af faglæreren om besvarelsens indhold. Hvis eksaminanden er under 18 år og ugift, skal forældremyndighedens indehaver underrettes og tilbydes mulighed for at overvære samtalen. Hvis formodningen bekræftes gennem samtalen, udarbejder rektor/forstander en indberetning til ministeriet, der træffer afgørelse i sagen. Eksaminanden skal, før indberetningen indsendes til ministeriet, inden for en frist på en uge have lejlighed til at kommentere indberetningen. Kommentaren medsendes til ministeriet.

Stk. 5. § 6, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for den større skriftlige opgave. En ny større skriftlig opgave kan tidligst udarbejdes i det følgende undervisningsår, for enkeltfagsstuderende i det følgende semester. Rektor/forstander fastsætter tidspunktet for den nye større skriftlige opgave. Rektor/forstander kan dog, hvor der foreligger særlige forhold, og forsinkelsen er rimeligt begrundet, acceptere en for sent afleveret større skriftlig opgave.

Stk. 6. § 26, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på større skriftlig opgave.

Stk. 7. Ved omprøve ved større skriftlig opgave kan den nye opgave skrives inden for samme fag, men ikke samme område. Citat fra egen tidligere bedømt opgave skal fremgå af opgaven, ligesom den tidligere opgave, hvis den indgår i grundlaget for besvarelsen, skal fremgå af litteraturlisten og vedlægges.

Stk. 8. Om sygeeksamen for den større skriftlige opgave henvises til §§ 49 og 50, stk. 3.

Kapitel 8

Lommeregnere og skrivemaskiner mv.

§ 38. Eksaminanderne må ikke låne lommeregnere af hinanden under prøverne.

§ 39. Lommeregnere, der benyttes ved de skriftlige prøver, må ikke kunne udføre abstrakt symbolmanipulation. Desuden gælder følgende

  • 1) indlæsning af data og eventuelt program må under prøven kun ske via lommeregnerens tastatur,
  • 2) udlæsning af data, herunder tegning af grafer, må under prøven kun ske på lommeregnerens display,
  • 3) under prøven må der ikke anvendes indstiksmoduler i lommeregneren og
  • 4) lommeregneren må ikke være udstyret med faciliteter, der gør det muligt for eksaminanderne at udveksle oplysninger under prøven.

Stk. 2. Brugsanvisninger til lommeregnere, bortset fra sådanne der af producenten eller en mellemhandler er pålimet eller påtrykt lommeregneren, må ikke medbringes.

§ 40. De skriftlige prøver i biologi og kemi samt i matematik på C-niveau udarbejdes under den forudsætning, at eksaminanderne anvender lommeregnere med taster for eksponentiel notation, potensopløftning og funktionerne cos, sin, tan og deres inverse funktioner.

Stk. 2. De skriftlige prøver i fysik og i matematik på A- og B-niveau udarbejdes under den forudsætning, at eksaminanderne anvender lommeregnere med grafisk display.

§ 41. Rektor/forstander kan fastsætte supplerende retningslinier for benyttelse af skrivemaskiner og lommeregnere.

Stk. 2. Eksaminander, der anvender skrivemaskine, skal lokalemæssigt adskilles fra de øvrige eksaminander.

§ 42. Ministeriet fastsætter dispensationsordninger vedrørende betingelserne for benyttelse af pc'er ved skriftlig eksamen.

Kapitel 9

Særlige regler for eksaminander med handicap eller med

fremmedsproget baggrund

§ 43. Dispensation fra reglerne i denne bekendtgørelse gives til eksaminander med handicap eller med fremmedsproget baggrund i de tilfælde, hvor ændrede prøvevilkår skønnes nødvendige for så vidt muligt at ligestille den handicappede eller den fremmedsprogede eksaminand med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med en dispensation ikke sker en sænkning af eksamens faglige niveau.

Stk. 2. Rektor/forstander skal sørge for, at handicappede og fremmedsprogede elever/studerende orienteres om mulighederne for at opnå dispensation samt om, at der i visse tilfælde sker påtegning af eksamensbeviset, jf. § 60, samt bilag 2.

Stk. 3. Dispensation gives efter ansøgning fra eleven/den studerende af rektor/forstander, jf. § 44, stk. 1, eller af ministeriet, jf. § 44, stk. 2, efter en individuel vurdering af de vanskeligheder, som handicappet eller den fremmedsprogede baggrund medfører i den givne prøvesituation.

Stk. 4. Ved alle dispensationsansøgninger vedrørende handicap og fremmedsproget baggrund skal der foreligge en udtalelse fra en sagkyndig inden for det pågældende område (læge, skolepsykolog, synskonsulent m.v.). Drejer det sig om tilladelse for fremmedsprogede eksaminander til brug af særlige ordbøger, jf. § 44, stk. 1, nr. 3, er en udtalelse fra faglæreren tilstrækkelig.

Stk. 5. Udtalelsen efter stk. 4 skal beskrive den handicappedes/fremmedsprogedes aktuelle funktionsniveau og må ikke være mere end 2 år gammel. En udtalelse afgivet i forbindelse med eksaminandens tidligere skoleforløb kan ikke danne grundlag for dispensation.

§ 44. Rektor/forstander giver dispensationer vedrørende

  • 1) særlige praktiske foranstaltninger og brug af tekniske hjælpemidler,
  • 2) brug af lydbånd, stortryk eller punktskrift,
  • 3) brug af særlige ordbøger for fremmedsprogede eksaminander, der ikke har gennemført et fuldt grundskoleforløb i Danmark,
  • 4) medvirken af en af rektor/forstander udpeget bisidder eller sekretær, som ikke må være eksaminandens egen faglærer,
  • 5) forlænget forberedelsestid og/eller eksaminationstid, herunder forlænget periode til større skriftlig opgave og
  • 6) fritagelse for eksamination i kort og billedstof for synshandicappede.

Stk. 2. Ministeriet giver dispensationer vedrørende prøvens indhold og form i øvrigt. Dispensationsansøgningen fremsendes, jf. stk. 3 og 4, til ministeriets afgørelse med rektors/forstanders indstilling bilagt udtalelser, jf. § 43, stk. 4 og 5.

Stk. 3. Dispensationsansøgninger i henhold til stk. 1 indgives til rektor/forstander senest 1 måned før eksamensterminens begyndelse. Rektor/forstander kan, hvor der foreligger særlige forhold, dispensere fra denne frist.

Stk. 4. Dispensationsansøgninger i henhold til stk. 2 og ansøgninger, der vedrører udformningen af skriftlige opgaver, afleveres til rektor/forstander senest 6 måneder før eksamensterminens begyndelse.

Stk. 5. Rektor/forstander underretter skriftligt eleven/den studerende, der har søgt dispensation, om sin henholdsvis ministeriets afgørelse.

Stk. 6. En dispensation er kun gældende for den førstkommende eksamenstermin og den tilhørende sygeeksamen.

§ 45. Bedømmelsen af eksamenspræstationen sker uden hensyntagen til en dispensation i henhold til § 44.

Stk. 2. Rektor/forstander indberetter umiddelbart efter eksamensterminen udnyttede dispensationer i henhold til § 44, stk. 1 og 2, til ministeriet efter ministeriets nærmere bestemmelse..

Kapitel 10

Sygeeksamen

§ 46. Bliver en eksaminand forhindret af sygdom i at møde til en prøve, skal skolen/kurset straks underrettes. Er en sådan meddelelse ikke modtaget inden den pågældende prøvedags afslutning, betragtes den pågældende som udeblevet fra prøven, jf. § 6, stk. 5 og 6.

Stk. 2. Hvis en eksaminand trods sygdom har påbegyndt en prøve, jf. § 12, har den pågældende ikke adgang til sygeeksamen.

Stk. 3. Sygdom opstået under en prøve behandles efter § 48.

Stk. 4. En mundtlig sygeprøve kan efter rektor/forstanders bestemmelse afholdes inden for den ordinære eksamenstermin.

Stk. 5. Det tillades eksaminander, der på grund af sygdom er forhindret i at deltage i sygeeksamen, at aflægge sygeeksamensprøven i førstkommende eksamenstermin. Prøven aflægges på de vilkår, der var gældende for den enkelte eksaminand ved sygeeksamen i faget.

§ 47. Tilmelding til sygeeksamen, som er bindende, jf. § 6, stk. 5, sker til rektor/forstander inden den 25. JUNI, henholdsvis den 25. JANUAR, på en af ministeriet udformet tilmeldingsblanket, hvori indgår den i § 48, stk. 1, nr. 2, omtalte lægeattest.

§ 48. Rektor/forstander giver tilladelse til sygeeksamen, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2 og 3

  • 1) eksaminanden har søgt læge senest på eksamensdagen og
  • 2) sygdommen er dokumenteret ved en lægeattest, godkendt af Den Almindelige Danske Lægeforenings Attestudvalg.

Stk. 2. Rektor/forstander kan dispensere fra kravene i stk. 1, nr. 1 og 2, når der foreligger ganske særlige omstændigheder.

Stk. 3. Rektor/forstander kan give tilladelse til, at en eksaminand, der af ganske særlige årsager ikke har kunnet aflægge prøve i den ordinære eksamenstermin, kan aflægge prøve ved sygeeksamen.

§ 49. Reglerne i §§ 46-48 finder tilsvarende anvendelse for den større skriftlige opgave. Tilmeldingen til sygeeksamen i større skriftlig opgave sker i forbindelse med aflevering af lægeattesten. Opgaven skal skrives i samme fag og kan skrives inden for samme område, men der skal formuleres en ny titel.

§ 50. Ministeriet fastsætter datoerne for prøverne ved skriftlig sygeeksamen.

Stk. 2. De mundtlige prøver ved sygeeksamen tilrettelægges af rektor/forstander efter ministeriets nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Rektor/forstander fastsætter tidspunktet for sygeeksamen for den større skriftlige opgave.

Kapitel 11

Karaktergivning m.v.

Fælles regler

§ 51. Der gives karakterer i de enkelte fag som angivet i gymnasie- og hf-bekendtgørelserne. De karakterer, der indgår i beregningen af, om en studentereksamen, en enkeltfagsstudentereksamen, en højere forberedelseseksamen eller en enkeltfags-højere forberedelseseksamen er bestået, fremgår af §§ 53-57. Karakterskalaen, fremgangsmåden ved bedømmelsen og betingelserne for at bestå eksamen fremgår af bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse, jf. endvidere bestemmelserne i § 45.

Stk. 2. Eksaminandens grundlæggende færdigheder i faget indgår i bedømmelsen. I bedømmelsen ved skriftlig eksamen, herunder den større skriftlige opgave, indgår eksaminandens skriftlige fremstillingsevne samt besvarelsens læselighed og øvrige fremtræden. I bedømmelsen af den større skriftlige opgave indgår desuden en vurdering af, om opgaven opfylder betingelserne med hensyn til det maksimale omfang. Ved bedømmelsen ved mundtlig eksamen indgår eksaminandens udtryksfærdighed og evne til selvstændig fremlæggelse. Oplæsning eller afskrivning på tavlen af notater, der er afskrift eller oversættelse af bøger, kompendier m.v., tæller ikke i sig selv positivt ved karakterfastsættelsen.

Stk. 3. Eksamenskaraktererne fremkommer således:

  • 1) Karakterne ved skriftlig eksamen påføres karakterlisten, der underskrives af begge censorer. Herefter er karakteren endelig og kan kun ændres af ministeriet, jf. dog § 26, stk. 2 og 3. Hvis der ikke opnås enighed om en karakter mellem censorerne ved skriftlig eksamen, fastsættes karakteren af ministeriet på grundlag af en skriftlig indstilling fra hver af censorerne.
  • 2) Karaktererne ved mundtlig eksamen fastsættes som anført i § 36.
  • 3) Opnås der enighed om den endelige karakter ved den større skriftlige opgave, påfører faglæreren og censor karakteren på hver deres karakterliste, der underskrives og sendes til skolen. Når skolen har modtaget de underskrevne karakterlister, er karakterne endelige og kan kun ændres af ministeriet. Hvis faglærer og censor ikke opnår enighed om karakteren ved forhandling, udfærdiger faglærer og censor hver en redegørelse for deres karakterforslag og fremsender redegørelsen sammen med opgavebesvarelsen og karakterlisten til rektor/forstander. Denne sender originalbesvarelsen sammen med faglærers og censors redegørelser til den af ministeriet udpegede opmand, jf. § 14, der foretager en selvstændig bedømmelse af besvarelsen og fastsætter karakteren.

Stk. 4. De fastsatte karakterer dokumenteres ved den underskrevne karakterliste, jf. § 58, stk. 2, eller ved opmandens eller ministeriets afgørelse, jf. § 58, stk. 3.

§ 52. For en elev/studerende, der har aflagt samme prøve 2 gange, indgår den højeste af de opnåede karakterer i eksamensbeviset, jf. dog stk 2 .

Stk. 2. For en elev/kursist i gymnasiet henholdsvis på studenterkurser kan der kun indgå prøver for fag, der er indgået i den pågældende elevs/kursists 2- eller 3-årige forløb, jf. dog § 8.

Stk. 3. Får den ved udregningen af et karaktergennemsnit fremkomne kvotient mere end en decimal, afrundes der til nærmeste tal med en decimal. Hvis kvotienten ligger midt imellem to tal med en decimal, afrundes der opad.

Særlige regler om studentereksamen

§ 53. Studentereksamen indeholder mindst 3 og højst 4 valgfag, heraf mindst 2 og højst 3 på højt niveau. Der kan kun indgå et af følgende valgfag på højt niveau: Biologi, græsk, kemi, latin, matematik for sproglige, musik eller samfundsfag. Hvis eksamen kun omfatter 3 valgfag, skal et af de nævnte valgfag indgå. Latin og græsk kan begge indgå.

Stk. 2. En studentereksamen er kun bestået, hvis gennemsnitskravet, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, er opfyldt både for årskaraktererne og eksamenskaraktererne.

Stk. 3. Årskaraktererne fra det klassetrin, hvor faget afsluttes, indgår i studentereksamen, idet dog årskarakteren i billedkunst henholdsvis idræt på obligatorisk niveau ikke indgår, hvis faget er valgt på mellemniveau.

Stk. 4. Hvis der ikke afholdes prøve i et fag, hvori prøve efter gymnasiebekendtgørelsens § 13 kan afholdes, tæller årskarakteren også som eksamenskarakter. Dog bortfalder årskarakteren efter 1.g. i det sprogfag, der fravælges af elever på sproglig linje, som har valgt både latin og græsk på højt niveau.

Stk. 5. For elever på sproglig linje, der vælger engelsk på højt niveau, fremkommer eksamenskarakteren i skriftlig engelsk ved sammenlægning af karakteren ved prøven på obligatorisk niveau med karakteren ved prøven på højt niveau i forholdet 1:2, medmindre undervisningen på obligatorisk niveau og på højt niveau har været tilrettelagt samlet.

Stk. 6. For elever på matematisk linje, der vælger matematik på højt niveau, fremkommer eksamenskarakteren i skriftlig matematik ved sammenlægning af karakteren ved prøven på obligatorisk niveau med karakteren ved prøven på højt niveau i forholdet 1:2.

§ 54. Årskaraktererne påføres årskarakterlister, der underskrives af faglæreren. Når skolen har modtaget de underskrevne årskarakterlister, er karaktererne endelige. Årskarakterer, der kan indgå i en studentereksamen, kan kun ændres af ministeriet. Af alle medtællende årskarakterer udregnes et gennemsnit med en decimal. Årskaraktererne i idræt, musik og billedkunst som obligatoriske fag indgår i beregningen hver med vægten 0,5.

Stk. 2. Af alle eksamenskarakterer, herunder karakteren for den større skriftlige opgave og overførte årskarakterer, udregnes et gennemsnit med en decimal.

Stk. 3. Eksamensresultatet udregnes med en decimal som middeltallet mellem årskarakterernes gennemsnit og eksamenskarakterernes gennemsnit.

Særlige regler om højere forberedelseseksamen i et 2-årigt kursusforløb

§ 55. I beregningen af, om betingelserne for at bestå en samlet højere forberedelseseksamen er opfyldt, indgår

  • 1) karaktererne i det krævede antal og kun dette antal tilvalgsfag,
  • 2) karaktererne i fællesfag, jf. dog stk. 2, og
  • 3) karakteren for den større skriftlige opgave.

Stk. 2. Karakterer i fællesfag udgår, hvis der er aflagt prøve i samme fag som tilvalgsfag. Dette gælder dog ikke karakteren i matematik som fællesfag, medmindre matematik på højt niveau indgår i den samlede eksamen.

Stk. 3. Karakteren i fysik-kemi som fællesfag udgår kun, hvis der er aflagt prøve i både fysik og kemi som tilvalgsfag.

Stk. 4. Eksamensresultatet udregnes med en decimal som gennemsnittet af karaktererne.

Særlige regler om enkeltfagsstudentereksamen og enkeltfags-højere forberedelseseksamen

§ 56. I en enkeltfagsstudentereksamen indgår

  • 1) karaktererne i de i § 53, stk. 1, omtalte valgfag,
  • 2) karaktererne i de obligatoriske fag i henhold til gymnasiebekendtgørelsen og
  • 3) karakteren for den større skriftlige opgave.

Stk. 2. Karakterer i obligatoriske fag udgår, hvis der er aflagt prøve i samme fag som valgfag, idet der dog for så vidt angår skriftlig matematik på højt niveau for elever på matematisk linie henvises til stk. 3.

Stk. 3. Karakteren i skriftlig matematik på højt niveau for elever på matematisk linie fremkommer ved, at karakteren ved prøven på obligatorisk niveau lægges sammen med karakteren ved prøven på højt niveau i forholdet 1:2. Der afrundes til nærmeste tal i karakterskalaen.

Stk. 4. Eksamensresultatet udregnes med en decimal som gennemsnittet af karaktererne.

§ 57. I en samlet enkeltfags-hf indgår

  • 1) karaktererne i det krævede antal og kun dette antal tilvalgsfag, jf. dog § 27, stk. 4, i hf-bekendtgørelsen,
  • 2) karaktererne i fællesfagene i henhold til hf-bekendtgørelsen, jf. dog stk. 2, og
  • 3) karakteren for den større skriftlige opgave.

Stk. 2. Karakterer i fællesfag udgår, hvis der er aflagt prøve i samme fag som tilvalgsfag. Dette gælder dog ikke karakteren i matematik som fællesfag, medmindre matematik på højt niveau indgår i den samlede eksamen.

Stk. 3. Karakteren i fysik-kemi som fællesfag udgår kun, hvis der er aflagt prøve i både fysik og kemi som tilvalgsfag.

Stk. 4. Eksamensresultatet udregnes med en decimal som gennemsnittet af karaktererne.

Kapitel 12

Karakterprotokol

§ 58. Ved hver skole/hvert kursus føres en karakterprotokol. I karakterprotokollen indføres for hver elev/studerende alle karakterer opnået ved eksamen, herunder den større skriftlige opgave, og årskarakterer samt oplysninger om deltagelse i obligatorisk undervisning uden prøve og edb-undervisning. Hvis eksaminanden har været til omprøve, jf. §§ 7 og 8, skal begge karakterer fremgå af protokollen, ligesom udeblivelse eller for sen afmelding fra en prøve skal markeres. Prøver fra en anden institution, der indgår i en samlet eksamen, som skolen/kurset udsteder eksamensbevis for, skal indføres. Eventuelle påtegninger om dispensationer i henhold til § 60 skal indføres i protokollen.

Stk. 2. Karaktererne indføres i karakterprotokollen efter de underskrevne karakterlister. Deltagelse i obligatorisk undervisning uden prøve og edb-undervisning dokumenteres og indføres på grundlag af tilstrækkelig deltagelse, jf. fremmøderegistreringen.

Stk. 3. Karakterer fastsat af opmænd eller af ministeriet indføres i karakterprotokollen efter de skriftlige afgørelser.

Stk. 4. Karakterlisterne er skolens/kursets dokumentation for karaktererne, indtil disse er indført i karakterprotokollen. Hvis karakterprotokollen føres elektronisk, fremstilles der efter hver eksamenstermin en udskrift, der opbevares på skolen/kurset. Karakterlisterne skal opbevares et år, og udskrifterne af karakterprotokollen skal opbevares i 30 år.

Kapitel 13

Bevis, attestation og dokumentation

Beviser

§ 59. Når et 2- eller 3-årigt forløb til studentereksamen eller et 2-årigt forløb til højere forberedelseseksamen er gennemført og betingelserne for at bestå eksamen er opfyldt, udstedes et bevis for en samlet studentereksamen henholdsvis højere forberedelseseksamen. Bevis for en enkeltfagsstudentereksamen henholdsvis en enkeltfags-hf udstedes, når den pågældende kursist anmoder om det, og betingelserne for udstedelse er til stede, jf. §§ 56-57.

Stk. 2. Eksamensbeviset underskrives af rektor/forstander for det gymnasium, studenterkursus eller hf-kursus, hvor den sidste prøve er aflagt. Blanketter til eksamensbevis udformes af ministeriet.

Stk. 3. Ved udstedelse af et bevis for en samlet eksamen inddrages og tilintetgøres attestationer for enkeltfagsprøver, der indgår i eksamen.

Stk. 4. Der må kun udstedes et originalbevis for en eksamen. En kopi, herunder oversættelser til fremmede sprog, skal være betegnet »Kopi«. Rektor/forstander kan dog efter bemyndigelse fra ministeriet udstede et nyt originalt bevis, f. eks. som følge af en fejlskrift eller en forhøjelse af en karakter. Det først udstedte bevis inddrages og tilintetgøres.

§ 60. Er en elev/kursist fritaget for undervisning og/eller prøver i et fag, markeres det i års- henholdsvis eksamenskarakterrubrikken for faget. Begrundelsen anføres på eksamensbeviset, jf. bilag 2.

Stk. 2. Udnyttede dispensationer i henhold til § 44, stk. 1, nr. 4, 5 og 6, samt stk. 2, skal påtegnes eksamensbevis, henholdsvis attestation for aflagt prøve, jf. bilag 2. Der skal ligeledes ske påtegning om brug af lydbånd ved mundtlige prøver i fremmedsprog, jf. § 44, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Om påtegninger på eksamensbeviset i forbindelse med merit henvises til meritbekendtgørelsen. I beviset for en samlet eksamen kan merit højst indgå i tre fag på grundlag af en videregående uddannelse eller en udenlandsk ungdomsuddannelse, bortset fra en ungdomsuddannelse fra andre nordiske lande.

§ 61. Til elever/studerende, der har bestået en studentereksamen/enkeltfagsstudentereksamen og fået bevis herfor, kan der ikke udstedes et nyt bevis for studentereksamen eller enkeltfagsstudentereksamen på grundlag af senere aflagte prøver.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for en hf-eksamen/enkeltfags-hf.

§ 62. På beviset for en studentereksamen angives

  • 1) de årskarakterer, der indgår i studentereksamen, jf. gymnasiebekendtgørelsen,
  • 2) eksamenskaraktererne, herunder overførte årskarakterer, der udtrykkeligt angives som sådanne,
  • 3) de to gennemsnitstal efter § 54, stk. 1 og 2,
  • 4) delkarakterer i det omfang, det fremgår af reglerne for det enkelte fag i gymnasiebekendtgørelsen,
  • 5) eksamensresultatet, jf. § 54, stk. 3, og
  • 6) hvor og i hvilken eksamenstermin eventuelle tidligere aflagte dele af eksamen er aflagt.

§ 63. På beviset for en enkeltfagsstudentereksamen angives

  • 1) de karakterer, der indgår i beregningen efter § 56,
  • 2) delkarakterer i det omfang, det fremgår af reglerne for det enkelte fag i gymnasiebekendtgørelsen,
  • 3) eksamensresultatet, jf. § 56, stk. 4, og
  • 4) hvor og i hvilken eksamenstermin eventuelle tidligere aflagte dele af eksamen er aflagt.

§ 64. På beviset for en højere forberedelseseksamen angives

  • 1) de karakterer, der indgår i beregningen efter § 55.
  • 2) delkarakterer i det omfang, det følger af reglerne for de enkelte fag i hf-bekendtgørelsen,
  • 3) eksamensresultatet, jf. § 55, stk. 4,
  • 4) deltagelse edb-undervisning, og
  • 5) hvor og i hvilken eksamenstermin eventuelle tidligere aflagte dele af eksamen er aflagt.

§ 65. På beviset for en enkeltfags-hf angives

  • 1) de karakterer, der indgår i beregningen efter § 57.
  • 2) delkarakterer i det omfang, det følger af reglerne for de enkelte fag i hf-bekendtgørelsen,
  • 3) eksamensresultatet, jf. § 57, stk. 4,
  • 4) hvorvidt den studerende har fulgt undervisning i fællesfagene idræt og billedkunst eller musik eller i et af de tilvalgsfag, der er nævnt i § 4, stk. 7, i hf-bekendtgørelsen,
  • 5) efter den studerendes bestemmelse eventuel deltagelse i edb-undervisning, og
  • 6) hvor og i hvilken eksamenstermin eventuelle tidligere aflagte dele af eksamen er aflagt.

Attestation

§ 66. Enkeltfagsstuderende samt elever/kursister, der afbryder skolegangen, og som har aflagt prøve i et eller flere fag, har ret til at få udstedt attestation med angivelse af karaktererne og eventuelle delkarakterer i det omfang, det følger af gymnasie- og hf-bekendtgørelserne.

Stk. 2. Elever/studerende i gymnasiet/på studenterkursus har ret til at få udstedt attestation for årskarakterer, der er overført som medtællende eksamenskarakterer, samt årskarakterer, der er indført i karakterprotokollen, men som på grund af skift af valgfag eller afbrydelse af skolegangen ikke benyttes ved udstedelse af et bevis for en eksamen. Der kan kun udstedes attestation for aflagte prøver i fag, der ikke indgår i beregningen af eksamensresultatet, jf. §§ 53-54.

Stk. 3. Elever/studerende har ret til at få udstedt attestation for valgfag ud over de krævede, jf. § 53, stk. 1.

Stk. 4. Attestationerne underskrives af rektor/forstander. Blanketter til attestationer udformes af ministeriet.

Dokumentation

§ 67. Enkeltfagsstuderende samt elever/kursister har ret til at få udstedt dokumentation i form af udskrift af karakterprotokollen for

  • 1) deltagelse i obligatorisk undervisning i fag, der efter gymnasie- eller hf-bekendtgørelserne ikke afsluttes med prøve, og
  • 2) deltagelse i edb-undervisning.

Stk. 2. Enkeltfagsstuderende samt elever/kursister har ret til skriftlig bekræftelse på deltagelse i undervisning, der efter gymnasie- eller hf-bekendtgørelserne ikke er et helt forløb, herunder tværfaglige forløb.

Stk. 3. Elever/kursister har ret til at få skriftlig bekræftelse på afbrudte gymnasie- eller hf-forløb.

Kapitel 14

Eksamensklager m.v.

§ 68. Klage over rektors/forstanders afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse samt klage over eksamenskarakterer og over årskarakterer, der indgår i studentereksamen, indgives af den berørte eksaminand til rektor/forstander for den pågældende gymnasieskole eller det pågældende kursus inden to uger efter, at afgørelsen/karakteren er meddelt eleven/den studerende, ved sommereksamensterminen dog senest den 25. JUNI. Eleven/den studerende har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser samt af den ved den mundtlige eksamen anvendte ekstemporaltekst m.v.

Stk. 2. Hvis eleven/den studerende er undergivet forældremyndighed, kan klage også indgives af forældremyndighedens indehaver.

Stk. 3. Klagen indgives individuelt og skriftligt. Klagen skal præcisere og begrunde klagepunkterne. En klage kan vedrøre:

  • 1) Eksaminationsgrundlaget (f. eks. vejledningen eller eksamensspørgsmålet).
  • 2) Eksamensforløbet.
  • 3) Bedømmelsen.
  • 4) Andre forhold omfattet af bekendtgørelsen.

Stk. 4. Hvis der træffes afgørelse på grund af klage over mangler ved eksamen/en prøve, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen/prøve lider af samme mangel.

§ 69. Rektor/forstander indhenter inden en uge efter modtagelsen af klagen de nødvendige udtalelser til klagen. Ved klage over årskarakterer indhentes udtalelse fra faglæreren, ved klage over eksamenskarakterer indhentes udtalelse fra eksaminator/faglærer og censor(er). Er karakterfastsættelsen foretaget af en opmand, jf. § 51, stk. 3, nr. 3, indhentes en udtalelse fra denne. Udtalelserne afgives inden en af rektor/forstander fastsat frist på normalt maksimalt to uger.

Stk. 2. Rektor/forstander forelægger udtalelserne for klageren, der inden for frist på normalt en uge gives lejlighed til at komme med sine eventuelle kommentarer.

Stk. 3. I sager, der afgøres af ministeriet, skal klageren endvidere inden for samme frist før indsendelsen til ministeriet have lejlighed til at kommentere rektors/forstanders udtalelse, jf. §§ 70 og 71, stk. 2.

§ 70. I sager, hvor klagen vedrører forhold omfattet af § 68, stk. 3, nr 1, 2 og 4, træffer rektor/forstander afgørelse enten om at tilbyde omeksamen eller om at afvise klagen. Finder rektor, at klagen indeholder forhold, der kræver en faglig vurdering, indsender rektor klagen med samtlige udtalelser og eventuelt en udtalelse fra rektor til ministeriet til afgørelse, jf. § 72.

Stk. 2. I sager, hvor klagen vedrører bedømmelsen, jf. § 68, stk. 3, nr 3, vurderer rektor/forstander på grundlag af klagen og de i § 69 nævnte udtalelser, om der foreligger omstændigheder, jf. § 72, stk. 4, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen. Finder rektor/forstander, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, afvises klagen. Finder rektor/forstander, at der er grundlag for berettiget tvivl om bedømmelsen, sendes klagen, samtlige udtalelser og rektors udtalelse til ministeriet til afgørelse, jf. § 72. Hvor der er tale om klage over bedømmelsen af den større skriftlige opgave eller bedømmelsen ved skriftlig eksamen, medsendes den originale opgavebesvarelse til ministeriet. En kopi af besvarelsen skal opbevares på skolen/kurset.

§ 71. Rektors/forstanders afgørelser efter § 70 kan indbringes for ministeriet inden for en frist af 2 uger, fra klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Klagen stiles til ministeriet og indsendes gennem rektor/forstander, der afgiver en udtalelse i forbindelse med sagens videresendelse til ministeriet.

§ 72. Ministeriet træffer afgørelse i alle sager vedrørende klager over rektor/forstanders afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse samt klager over bedømmelsen og andre klager, der efter rektors skøn, jf. § 70, stk. 1, kræver en faglig vurdering.

Stk. 2. Ministeriet træffer afgørelse om ombedømmelse, tilbud om omeksamen eller afvisning af klagen.

Stk. 3. Hvis klagen resulterer i ombedømmelse, foretages denne af ministeriet.

Stk. 4. Afgørelse om ombedømmelse forudsætter, at der

  • 1) ved prøven eller bedømmelsen er forekommet væsentlige proceduremæssige mangler,
  • 2) at en censor eller opmanden i sin udtalelse anbefaler, at karakteren hæves,
  • 3) ved klage over en årskarakter, at denne ligger mindst 2 karakterer under seneste standpunktskarakter, eller
  • 4) at der foreligger andre særlige omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen.

Stk. 5. En klage kan ikke resultere i en lavere karakter, jf. dog § 73, stk. 5, om annullering af allerede afholdte prøver.

Fremgangsmåden ved konstaterede mangler og overtrædelser af gældende regler

§ 73. Hvis der under eller efter eksamen konstateres mangler i eksamensproceduren eller overtrædelser af reglerne i gymnasiebekendtgørelsen, hf-bekendtgørelsen, karakterbekendtgørelsen eller cirkulærer udstedt i tilknytning til disse bekendtgørelser, skal rektor/forstander straks gribe ind.

Stk. 2. Rektor/forstander kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde beslutte at tilbyde elever/studerende omeksamen, jf. dog stk. 3. Såfremt der tilbydes omeksamen, indsendes meddelelse til Undervisningsministeriet herom.

Stk. 3. Såfremt rektor/forstander skønner, at der er tale om så alvorlige uregelmæssigheder, at det kan give anledning til indgriben fra ministeriets side, skal rektor/forstander umiddelbart efter, at uregelmæssighederne er konstateret, foretage indberetning med en indstilling til Undervisningsministeriet, herunder en redegørelse for hvorledes sagen er behandlet.

Stk. 4. Ministeriet indhenter gennem rektor/ forstander udtalelser fra sagens parter. Ministeriet kan bestemme, at eksamensbevis for den eller de pågældende elever/studerende tilbageholdes, indtil sagen er afgjort.

Stk. 5. Ministeriet træffer afgørelse, om hvorvidt karakteren skal hæves, om der skal gives tilbud om omeksamen, eller om sagen skal afvises. Hvis manglerne eller overtrædelserne er graverende og åbenlyse, kan ministeriet træffe beslutning om, at allerede afholdte prøver annulleres.

Stk. 6. Rektor/forstander skal straks skriftligt orientere de elever/studerende, som har deltaget i prøver, om hvilke der er foretaget indberetning efter stk. 3. Hvis en eksaminand er undergivet forældremyndighed, skal forældremyndighedens indehaver ligeledes orienteres skriftligt.

§ 74. Hvis ministeriet træffer afgørelse om annullering af en prøve, skal det sikres, at den eller de pågældende elever/studerende påføres mindst mulig ulempe. Hvis der gennemføres omeksamen, kan ministeriet beslutte, at en anden prøve falder bort for den eller de pågældende eksaminander.

§ 75. Beslutning om annullering af en prøve skal være truffet inden en måned efter prøvens afholdelse; for skriftlige prøvers vedkommende inden en måned efter, at karakteren er meddelt den eller de pågældende eksaminander.

Kapitel 15

Forskellige bestemmelser

§ 76. Eksaminanden har ophavsretten til egne opgavebesvarelser.

§ 77. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold eller er begrundet i pædagogisk udviklingsarbejde.

Stk. 2. Ministeriet kan i forbindelse med varetagelsen af tilsynet med eksamen udøve de beføjelser, der er tillagt rektor/forstander.

Kapitel 16

Ikrafttræden m.v.

§ 78. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 1996. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 192 af 11. marts 1994 om studentereksamen og højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. § 40, stk. 2, har først virkning for prøver på matematik B-niveau, der afholdes efter den 1. marts 1999, og for prøver i fysik samt på matematik A-niveau, der afholdes efter den 1. marts 2000. Indtil dette tidspunkt opretholdes § 39, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 608 af 13. juli 1995, jf. bilag 3,(* 1) for prøver på de nævnte niveauer.

Undervisningsministeriet, den 11. oktober 1996

Ole Vig Jensen

/ Vagn Lauersen

Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen Bilag 1

oktober 1996

De skriftlige prøver i sommereksamensterminen er, jf. § 6, stk. 5, placeret på samme dag i følgende fag:

1. Engelsk (obl. niveau, gymn.) Engelsk (tilvalgsniveau, hf)

2. Engelsk (højt niveau S, gymn.) Engelsk (højt niveau M, gymn.)

3. Tysk begyndersprog (højt niveau, gymn.) Tysk fortsættersprog (højt niveau, gymn.) Tysk fortsættersprog (tilvalgsniveau, hf)

4. Fransk fortsættersprog (højt niveau, gymn.) Fransk begyndersprog (højt niveau, gymn.) Fransk fortsættersprog (tilvalgsniveau, hf)

5. Matematik (fællesfagsniveau, hf) Fysik (højt niveau, gymn.)

6. Matematik (højt niveau, M, gymn.) Græsk (højt niveau gymn.)

7. Matematik (højt niveau S, gymn.) Matematik (obl. niveau, gymn.)

8. Biologi (højt niveau, gymn.) Kemi (højt niveau, gymn.) Latin (højt niveau, gymn.) Musik (højt niveau, gymn.) Samfundsfag (højt niveau, gymn.)

9. Italiensk (højt niveau, gymn.) Japansk (højt niveau, gymn.) Russisk (højt niveau, gymn.) Spansk (højt niveau, gymn.)

Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen Bilag 2

oktober 1996

Påtegning på karakterprotokol, eksamensbevis samt attestation, jf. § 43, stk. 2, og § 60.

En påtegning skal sikre, at modtagerne af eksamensbeviset (uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere) oplyses om fritagelser og/eller dispensationer, der kan have betydning for vurderingen af den konkrete eksamen.

Påtegninger på eksamensbeviset anføres i bemærkningsrubrikken.

I. Dispensation ved eksamen på grund af handicap eller fremmedsproglig baggrund

Påtegningen skal indeholde oplysninger både om grunden til dispensationen og om dispensationens art og omfang. Ordlyden i påtegningen skal holdes på et generelt plan, og formuleringer, der kan virke diskriminerende, skal undgås.

Påtegningen udformes efter følgende model:

På grund af

... synshandicap

... hørehandicap

... talehandicap

... bevægelseshandicap

... specifikke sproglige vanskeligheder

... fremmedsproget baggrund

... sygdom

... eftervirkninger efter ulykke ...,

har rektor/forstander/Undervisningsministeriet dispenseret fra

... de almindelige eksamensbetingelser ved mundtlig/skriftlig eksamen i (+ fagbetegnelse).

... tidsrammerne ved mundtlig/skriftlig eksamen i (+ fagbetegnelse).

eller:

har rektor/forstander/Undervisningsministeriet givet tilladelse til

... en forlængelse af forberedelsestiden ved mundtlig eksamen/prøvetiden ved skriftlig eksamen i (+ fagbetegnelse).

... en forlængelse af eksaminationstiden ved mundtlig eksamen i (+ fagbetegnelse).

... osv.

Er dispensationen givet af ministeriet, anføres altid ministeriets journalnummer.

Følgende fravigelser fra de almindelige eksamensbestemmelser må ikke påtegnes eksamensbeviset:

- Særlige praktiske foranstaltninger (f.eks. afholdelse af prøven i særskilt lokale),

- Brug af tekniske hjælpemidler (f.eks. skrivemaskine, pc og CCTV),

- Særligt udformede eksamensopgaver (lydbånd, stortryk eller punktskrift),

- Brug af særlige ordbøger.

Ved brug af lydbånd ved mundtlige prøver i fremmedsprog skal påtegning finde sted!

Hvis en given dispensation ikke bruges, falder den dertil knyttede påtegning bort. Dette gælder både i tilfælde, hvor det pågældende fag ikke udtrækkes ved studentereksamen, og i tilfælde hvor eksaminanden senest umiddelbart før prøvens begyndelse meddeler, at dispensationen ikke ønskes benyttet.

II. Fritagelse for idræt

Hvis eleven/kursisten har været fritaget for den obligatoriske idrætsundervisning (i gymnasiet i et sådant omfang, at årskarakter ikke har kunnet gives), udformes påtegningen således:

Fritaget for idræt i henhold til

... gymnasiebekendtgørelsens bilag om idræt.

... hf-bekendtgørelsens bilag om idræt.

III. Fritagelse for religion

Elever/kursister, der er blevet optaget til en uddannelse i henhold til gymnasieloven eller hf-loven inden den 1. august 1995 og har været fritaget for undervisning og prøve/eksamen i religion på grund af et tilhørsforhold til et trossamfund uden for folkekirken, får følgende påtegning:

Fritaget for religion i henhold til

§ 3 i Gymnasieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 531 af 23. juni 1993.

§ 10 i hf-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 23. juni 1993.

Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen Bilag 3

oktober 1996

§ 39, Stk. 3, i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 608 af 13. juli 1996 om studentereksamen og højere forberedelseseksamen (Studenter- og hf-eksamensbekendtgørelsen):

Ved prøvens start skal lommeregnerens hukommelse være tom. Rektor/forstander træffer foranstaltninger, der sikrer, at eksaminanderne umiddelbart inden prøvens start oplyses herom. Ihændehavelse af en lommeregner med indhold i hukommelsen ved prøvens start betragtes som brug af ikke tilladte hjælpemidler, jf. § 22.

Officielle noter

(* 1) Bilaget er ikke medtaget her, da bekendtgørelsen har været offentliggjort i Lovtidende A 1995.