Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i de almennyttige boligselskaber


Vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i de almennyttige boligselskaber

Bygge- og Boligstyrelsen

Maj 1996

Indhold

Forord

Oversigt

1. Tjenesteydelsesdirektivet

2. Almennyttige boligselskaber m.fl. og direktivet

3. Udbudspligten

4. Tærskelværdien

5. Fremgangsmåden ved udbud

Bilag:

1. Tjenesteydelsesdirektivet

2. Eksempel på udbud af en tjenesteydelse

3. Eksempler på udbudsannoncer

Forord

Bygge- og Boligstyrelsen udsender hermed en vejledning om EU-reglerne for udbud af tjenesteydelser, særlig med henblik på tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i de almennyttige boligselskaber.

Vejledningen bygger på den forståelse af direktivteksten, som er kommet frem under forhandlingerne om direktivet, ved den praktiske anvendelse af dette og ved udtalelser fra Kommissionen.

Yderligere 53 og eventuelt ændret 53 vejledning kan fremkomme på grundlag af fortolkninger i Kommissionen, EF-domstolen eller Klagenævnet for Udbud.

I vejledningens margin er henvist til relevante bestemmelser i direktivet.

Bygge- og Boligstyrelsen (1. kontor) og KonkurrenceSekretariatet kan orientere om reglerne og besvare konkrete spørgsmål om disses forståelse.

Tjenesteydelsesdirektivet medfølger som bilag 1.

Oversigt

Hvornår er der pligt til at byde ud efter

tjenesteydelsesdirektivet

Dette afhænger af fire spørgsmål:

* Er arbejdsopgaven en tjenesteydelse (og ikke et varekøb

eller et byggearbejde)?

* Ønskes opgaven udført af fremmede (og ikke gennemført

som en selvudført ydelse)?

* Ligger opgaven uden for en af direktivets undtagelser?

* Ligger opgavens værdi over tærskelværdien på

211.595 ECU (1.587.689 kr. pr. 1.1.1996)?

Hvis svaret på disse fire spørgsmål er ja, skal der udbydes

efter direktivet. Ellers ikke.

Afgrænsning af opgavens værdi

* Opgavens værdi er betalingen ifølge den enkelte opgave aftale. Aftalen kan omfatte en afdeling, flere afdelinger,

et helt boligselskab eller et helt forretningsfører selskab/andelsselskab.

30 En aftale (for f.eks. en afdeling) må ikke opdeles på

flere aftaler, hvis formålet er at komme under tærskel værdien.

Særregel om sammenlægning af opgaveværdier ved

projektering, forsikring og optagelse af lån.

Her kan udbud dog undlades ved mindre delydelser.

Opgavens værdi = betalingen

Ved engangsydelser er opgavens værdi lig betalingen

ifølge opgaveaftalen.

Ved løbende aftaler er opgavens værdi lig betalingen ifølge

opgaveaftalen i dennes løbetid, dog højst betalingen i 4 år.

1. Tjenesteydelsesdirektivet

Tjenesteydelsesdirektivet

Den Europæiske Unions regler om tjenesteydelser står i Rådets direktiv 92/50/EØF af 18. juni 1992 om samordning i fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler.

Direktivet er gennemført i Danmark ved Industriministeriets bekendtgørelse nr. 415 af 22. juni 1993 med virkning fra 1. juli 1993.

art. 1

Efter tjenesteydelsesdirektivet vil en aftale, som hverken er en indkøbsaftale (vareindkøb) eller en bygge- og anlægsaftale og dermed falder ind under direktiverne herom, blive betragtet som en tjenesteydelsesaftale.

Der findes således ikke aftaler, som ikke omfattes af et EU-direktiv. Ved at omfatte alt, hvad der ikke er indkøbsaftaler eller bygge- og anlægsaftaler, har tjenesteydelsesdirektivet et meget stort brugsområde. Visse tjenesteydelser er dog undtaget efter særlige bestemmelser i direktivet.

Det har betydning at kunne skelne mellem, hvilke ydelser der hører under hvilke direktiver, især fordi de såkaldte tærskelværdier er forskellige.

Hovedindhold

Direktivet går ud på, at tjenesteydelser som hovedregel skal udbydes offentligt eller begrænset, og at udbyderen skal vælge det laveste eller det økonomisk mest fordelagtige af de indkomne tilbud.

Herved sikres konkurrence om ydelserne, gennemsigtighed på markedet og ligebehandling af de tjenesteydende virksomheder.

art. 11

Der er snævre muligheder for at udbyde »efter forhandling«, dvs. uden offentligt eller begrænset udbud.

art. 7

Direktivets udbudsregler gælder dog kun, hvis aftalen om en tjenesteydelse har en værdi, der overstiger tærskelværdien, se nærmere s. 17f.

Tjenesteydelserne kan forekomme i form af engangsaftaler eller (løbende) serviceaftaler, f.eks. vedrørende hårde hvidevarer.

Udbud skal bekendtgøres (annonceres) efter nærmere regler. Modeller til udbudsbekendtgørelser findes som bilag til direktivet (vejledningens bilag 1).

Tekniske specifikationer

art. 14

Hvis der bliver tale om at beskrive en tjenesteydelse ved hjælp af tekniske specifikationer, eksempelvis vedrørende edb-udstyr, bestemmer direktivet, at disse så vidt muligt skal henvise til europæiske standarder og specifikationer. På tjenesteydelsesområdet findes sådanne europæiske specifikationer endnu kun i ringe omfang, og her kan stort set sædvanlige nationale specifikationer anvendes.

Meddelelser

Boligselskabet skal sende en meddelelse til EU om indgåede tjenesteydelsesaftaler, der er omfattet af direktivet. Formular hertil findes som bilag til direktivet (vejledningens bilag 1).

art. 16-17

Ingen normering af indholdet

Direktivet normerer ikke, hvorledes ejendomsadministration og bygningsdrift eller andre tjenesteydelser nærmere skal lægges til rette. Indholdet af tjenesteydelserne - som i udbudssituationer fastlægges i udbudsmaterialet - bestemmes således af udbyderen.

Klagenævn

I Danmark er der nedsat et Klagenævn for Udbud, som på baggrund af klager eller af egen drift behandler sager om overholdelse af tjenesteydelsesdirektivets bestemmelser om udbud. Borgere og virksomheder i EU - også danske - kan klage til nævnet over påståede overtrædelser i Danmark.

Nævnet behandler sager, hvor det påstås, at der er handlet i strid med reglerne, herunder at udbud er undladt. Endvidere tilfælde, hvor reglerne om offentliggørelse, meddelelser og tidsfrister påstås tilsidesat, eller hvor der er indsat tekniske specifikationer i udbudsmaterialet, som synes at favorisere bestemte leverandører.

Klagenævnet har flere reaktionsmuligheder i tilfælde af overtrædelse af reglerne. Nævnet kan annullere de ulovlige beslutninger, som måtte være truffet i forbindelse med et udbud, eller hvor der slet ikke er foretaget udbud efter direktivet. Nævnet kan endvidere pålægge en lovliggørelse af udbudet eller midlertidig afbryde en udbudsprocedure.

Yderligere vejledning

Denne vejledning drejer sig om forhold, der særlig vedrører de almennyttige boligselskaber.

Yderligere vejledning om tjenesteydelsesdirektivet findes i »Vejledning om tjenesteydelsesdirektivets anvendelse i Bygge- og Anlægssektoren«, der er udsendt i juli 1993 af Bygge- og Boligstyrelsen og KonkurrenceSekretariatet. Heri gives råd og anvisninger om udbudsformerne, udbudsmaterialet og udbudsprocedurer, og bl.a. belyses mulighederne for udbud efter forhandling og indgåelse af rammeaftaler. 1993-vejledningen sigter især på udbud af arkitekt- og ingeniørydelser, men vejledningen kan også bruges på ejendomsadministration, revision og andre tjenesteydelser.

2. Almennyttige boligselskaber m.fl. og direktivet

Hvem skal overholde direktivet

art. 1

Tjenesteydelsesdirektivet gælder for »ordregivende myndigheder«, dvs. staten, lokale myndigheder (kommuner), offentligretlige organer og sammenslutninger af lokale myndigheder eller offentligretlige organer.

Ved »offentligretlige organer« forstås juridiske personer, som har til opgave at imødekomme almenhedens behov, og hvis drift er underlagt offentlig kontrol. Disse betingelser opfyldes af de almennyttige boligselskaber med tilhørende afdelinger, og de er dermed omfattet af direktivet og dettes udbudsregler.

art. 1b

Dette gælder samtlige de almennyttige selskabsformer, der er nævnt i § 2 i lov om boligbyggeri, dvs.

  • a) andelsboligforeninger
  • b) selvejende boligselskaber
  • c) garantiselskaber
  • d) forretningsførerselskaber

(deres datterselskaber går ind under a), b) eller c) ovenfor.

  • e) andelsselskaber

(deres medlemmer går ind under a), b) eller c) ovenfor).

Desuden omfattes Boligselskabernes Landsbyggefond (lov om boligbyggeri kap. 3) og Byggeskadefonden (lov om boligbyggeri kap. 9a) af direktivet. Det samme gælder Byggeskadefonden vedrørende Byfornyelsesforanstaltninger (Byfornyelsesloven). Dette betyder, at de tre fonde skal foretage udbud, hvis de vil have udført tjenesteydelser, som omfattes af direktivet.

Omfattet af direktivet er endelig ejerne af følgende boligtyper, omhandlet i lov om boligbyggeri og ældreboligloven:

- Boliger for unge under uddannelse mv. (boligbyggerilovens kap.

  • 11). Ejeren kan være enten en selvejende institution eller et almennyttigt boligselskab.

- Lette kollektivboliger (boligbyggerilovens kap. 12). Ejeren kan være enten en selvejende institution eller et almennyttigt bolig selskab.

- Kollektive bofællesskaber (boligbyggerilovens kap. 12a). Ejeren kan være en selvejende institution.

- Boliger for ældre og personer med handicap, herunder plejeboliger (ældreboligloven). Ejeren kan være en kommune, en amtskommune, et almennyttigt boligselskab, en selvejende institution eller en pensionskasse.

Accessorisk virksomhed

Normalt vil et boligselskabs accessoriske virksomhed, som fastlagt i boligbyggerilovgivningen, blive udført i forbindelse med virksomhed, der er underlagt offentlig kontrol og dermed er omfattet af direktivet. Men hvis et boligselskab f.eks. skal overtage driftadministrationen af private udlejningsejendomme, kan dette ske uden udbud, idet det her er ejeren af den private ejendom, som er udbyder.

Hvem er udbyder:

Boligselskab-/afdeling

Efter direktivet er det den, der agter at indgå en aftale med en tjenesteyder om en tjenesteydelse, der har pligten til at overholde direktivets udbudsregler. Det er altså tjenesteyderens (kommende) aftalepart, der skal sørge for udbud og er udbyder.

Efter reglerne i boligbyggeriloven for de almennyttige boligselskaber er det altid boligselskabets ledelse, der har til opgave at indgå aftaler udadtil på afdelingernes vegne i disses navn og for afdelingernes regning.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor kompetencen til at træffe beslutning om, at den pågældende aftale skal indgås, efter de beboerdemokratiske regler er tillagt afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet.

I henhold til boligbyggerilovgivningen påhviler det boligselskabet at drage omsorg for, at udbudsreglerne overholdes. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at det i relation til direktivet er boligselskabet, der er udbyderen. Det vil tværtimod ofte kun være en enkelt eller enkelte afdelinger af boligselskabet, der er udbyder.

Ofte har afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet overladt det til selskabsbestyrelsen at træffe beslutning om, hvilke tjenesteydelser, f.eks. forsikringer, der skal indgås aftale om. Boligselskabet har her en fast ordning, som gælder for samtlige afdelinger. I disse tilfælde er boligselskabet udbyder.

Der kan dog være tilfælde, f.eks. vedrørende forsikringer, hvor afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet har truffet beslutning om ikke at overlade beslutningen til boligselskabet, f.eks. fordi der ønskes en anden ydelse end selskabets normale ydelse. I disse tilfælde er afdelingen udbyder. Dette indebærer, at den pågældende tjenesteydelse er en særskilt ydelse, der alene skal udbydes, hvis tærskelværdien for denne ydelse er nået, jf. nærmere s. 18.

Selvudførte ydelser

art. 43

Ydelser, der udføres af et boligselskabs eget personale eller af afdelingernes beboere til eget brug for selskabet eller afdelingerne, er selvudførte ydelser og er som sådanne uden for direktivet. Ydelserne kan f.eks. bestå i forvaltning/ejendomsadministration, intern teknisk rådgivning eller intern håndværksvirksomhed. Aftaler om forvaltning af afdelingsmidler inden for et boligselskab betragtes også som selvudførte ydelser.

Omvendtkanafdelingsmøder og afdelingsbestyrelser eller selskabsbestyrelser ikke beslutte, at udførelsen af en tjenesteydelse skal overdrages til andre uden udbud, hvis ydelsen omfattes af direktivets regler. Direktivet gælder forud for national lovgivning, her lov om boligbyggeri.

Det er givet, at et boligselskabs ydelser for et andet boligselskab eller f.eks. en advokats ydelser for et boligselskab ikke kan betragtes som selvudførte ydelser.

Spørgsmålet om, hvorvidt forretningsførerselskabers og andelsselskabers udførelse af ydelser for henholdsvis datterselskaber/boligselskaber og medlemmer, skal betragtes som selvudførte ydelser eller er undergivet direktivets regler, afventer et udvalgsarbejde under Justitsministeriet, hvor en lignende problemstilling i forhold til kommunale fællesskaber overvejes.

Undertjenesteydere

Direktivet vedrører ikke tjenesteyderes antagelse af undertjenesteydere, med mindre tjenesteyderen selv er ordregiver i direktivets forstand.

Hvis et boligselskab har fået overdraget en intern teknisk rådgivning for en afdeling og ønsker at overlade dele af opgaven til andre, er aftalen om denne delopgave omfattet af direktivet (forudsat at den pågældende delopgaves værdi overstiger tærskelværdien).

Modsat behøver et privat firma, der har fået overdraget en opgave af et boligeselskab, ikke at følge direktivet, hvis firmaet vil overlade dele af opgaven til andre.

Varighed

Aftaler om løbende tjenesteydelser skal udbydes mindst hvert 5. år. Dette gælder både aftaler, der er indgået før direktivets ikrafttræden den 1. juli 1993 og senere aftaler.

Ligebehandling

art. 3

Det er en grundregel ved udbud efter direktivet, at de bydende skal behandles lige.

Det er derfor også hovedreglen, at den, der bistår med udbudsmaterialet eller med tilrettelæggelsen af udbudet, ikke selv kan byde. Gennem en sådan bistand kan den pågældende få et kendskab til den udbudte ydelse, som giver en fortrinsstilling ved afgivelse af tilbud.

Undtagelse kan gøres, hvis bistanden alene vedrører afgrænsede, specielle områder og ikke er væsentlig i det samlede billede.

Spørgsmålet kan særlig komme frem i forbindelse med antagelse af arkitekter eller ingeniører. Hvis en sådan rådgiver f.eks. har deltaget i udarbejdelse af et byggeprogram eller har udarbejdet skitser til en byggeopgave, må vedkommende ikke byde på projekteringsopgaven.

Spørgsmålet kan også blive aktuelt i forbindelse med ejendomsadministration, hvis der er ydet bistand, som indgår i udbudsmaterialet. Det er ikke muligt at give præcise anvisninger på dette felt, men som eksempel kan nævnes, at en bydendes afgivelse af en rapport om fraflytningshyppighed i et boligselskab næppe kan udelukke fra at byde på ejendomsadministrationen.

Som et andet eksempel kan nævnes, at en teknisks rådgivers udarbejdelse af en tilstandsrapport forud for et boligforbedringsarbejde normalt ikke vil udelukke, at den pågældende byder på projekteringsopgaven.

Den, der har fået overdraget en løbende tjenesteydelse, kan godt være blandt de bydende, når opgaven udbydes på ny, og kan overtage opgaven for en ny periode, hvis vedkommendes tilbud er lavest/mest fordelagtigt. I sådanne tilfælde udelukker den pågældendes kendskab til opgaven altså ikke fra at byde, blot der ikke er tale om den ovenfor nævnte indflydelse på det konkrete udbudsmateriale.

Tilsyn

Bygge- og Boligstyrelsen og KonkurrenceSekretariatet har henstillet til kommunalbestyrelserne, at de ved deres tilsyn med boligselskaberne sørger for, at selskaberne følger reglerne i udbudsdirektiverne. Denne henstilling skal alene forstås på den måde, at kommunalbestyrelsen og dermed den kommunale forvaltning ved sit tilsyn med de almennyttige boligselskaber i givet fald bør gøre opmærksom på, at udbudsdirektiverne skal overholdes på linie med anden lovgivning.

3. Udbudspligten

Direktivets to grupper af tjenesteydelser

art. 8 og 9

I direktivet er de tjenesteydelser, som er omfattet af udbudspligten (prioriterede tjenesteydelser), anført i direktivets bilag I A, medens andre tjenesteydelser 53 de såkaldte ikke-prioriterede tjenesteydelser 53 er anført i bilag I B.

I bilagene til direktivet er tjenesteydelserne samlet i en række kategorier, og ud for hver kategori i bilaget er angivet CPC-referencenumre (De Forenede Nationers Centrale Produktnomenklatur), som nærmere angiver ydelser, der er omfattet af de forskellige kategorier.

Hvad skal udbydes

Alle ydelser, som

  • 1) ikke drejer sig om varekøb eller bygge- og anlægsarbejder,
  • 2) ikke udføres til eget brug af boligselskabets personale eller af beboere i selskabets afdelinger,
  • 3) ikke falder ind under de ikke-prioriteredetjenesteydelser eller i øvrigt udtrykkelig er undtaget fra udbudspligten, og
  • 4) i værdi overstiger tærskelværdien,

skal udbydes efter direktivets regler. Tillige skal reglerne om specifikationer og meddelelser overholdes.

Hvad skal ikke udbydes, men overholde visse regler

De ikke-prioriterede tjenesteydelser behøver ikke at udbydes efter direktivets regler. Men hvad enten de udbydes eller overdrages ved en direkte aftale med en tjenesteyder, skal reglerne om tekniske specifikationer og om meddelelser overholdes (forudsat at tærskelværdien er overskredet).

Et eksempel på ikke-prioriterede tjenesteydelser er antagelse af juridisk bistand.

Det betyder, at advokater kan antages uden udbud (forudsat at det drejer sig om juridisk bistand og ikke om f.eks. ejendomsadministration).

Et andet eksempel på en ikke-prioriteret tjenesteydelse er pleje og vedligehold af en ejendoms grønne områder.

Som nævnt s. 19 skal der i visse tilfælde ikke udbydes, når delydelsers værdi er under 80.000 ECU/20 pct. af opgaveværdien (pr. 1.1.1996 600.274 kr.). Men også her skal reglerne om specifikationer og meddelelser overholdes.

Hvad er helt undtaget fra direktivet

Helt undtaget fra direktivet er:

Aftaler om erhvervelse af eller leje af fast ejendom og om voldgift og mægling.

Sociale forsikringsordninger, pensionsforsikringer, ulykkesforsikringer og ansvarsforsikringer for ansatte.

Rene indlån i et pengeinstitut.

Optagelse af realkreditlån.

Lån fra Boligselskabernes Landsbyggefond. Dette betyder, at de pågældende lån kan optages, uden at långivningen har været i udbud.

Tjenesteydelser i forbindelse med køb, salg og overførsel af værdipapirer, herunder porteføljepleje.

Eksempler på ydelser, der skal udbydes

I det følgende nævnes en række eksempler på tjenesteydelser, som har betydning for boligselskaberne, og som skal udbydes efter direktivet:

* Ejendomsadministration (forretningsførelse)

Hertil hører:

Opkrævning af leje, betaling af skatter og forsikringspræmier, udlejningsforhold, betalingssystemer for fællesanlæg (vaskeri er) , beboerservice, regnskabsvæsen og bogholderi.

* Bygningsdrift

Hertil hører:

Bygningsdrift som nærmere omtalt i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse af 18. juli 1990 om bygningsdrift med tilhørende vejledning af 1990, dvs. driftaktiviteterne forsyning, renhold, vedligehold, pasning og overvågning af bygninger og installationer.

Som detaileksempler kan nævnes:

Bygningsrengøring såsom trappevask, rengøring af vægge, vinduespudsning og skorstensfejning og anden almindelig løbende indendørs bygningspleje.

Vedligehold og reparation af centralvarmeradiatorer, herunder ventiler og kedler til centralvarmeanlæg.

Reparation af sanitetshaner og ventiler, reparation og vedligehold af maskiner og vedligehold og reparation af motorkøretøjer (traktorer) samt hårde hvidevarer.

Rensning af kloakker, affaldsbortskaffelse (herunder af storskrald), renovation.

Afhentning af husholdningsaffald og miljøaffald samt gadefejning og snerydning.

For ydelser, som er kommunalt udført, har boligselskaberne ingen udbudspligt.

En række ydelser betragtes som bygge- og anlægsarbejder og omfattes dermed af bygge- og anlægsdirektivet (og dette direktivs tærskelværdier):

Mere gennemgribende vedligeholds- og reparationsarbejder, bygningsrenovering og hovedistandsættelse. Udendørs arbejder på bygninger, f.eks. sandblæsning og udskiftning af altaner.

Egentlige reparations- og ændringsarbejder på kloaknettet.

Reparation og vedligehold af elevatorer og belysning i bygninger - uanset om der eventuelt foreligger en serviceaftale.

* Revision.

* Administration af byggeopgaver (bygherrerådgivning).

* Arkitekt- og ingeniørydelser, byplanlægning, landskabsarkitektur landinspektørvirksomhed, geoteknik og teknisk afprøvning og analyse.

Hvor projektering af et byggeri er en del af en entreprise, dvs. ved udbud i totalentreprise,, betragtes projekteringen som en del af bygge- og anlægsarbejdet (og hører under bygge- og anlægsdirektivet), uanset om værdien af tjenesteydelsen overstiger tærskelværdien i tjenesteydelsesdirektivet.

Projekteringsarbejde,der udbydes adskilt fra en bygge- og anlægs- aftale eller en indkøbsaftale, betragtes som en tjenesteydelsesaftale.

Om arkitekt- og ingeniørydelser ved byggeopgaver, herunder om valg af rådgivere, se i øvrigt Bygge- og Boligstyrelsens vejledning af 1990 vedrørende bygge- og anlægsdirektivets anvendelse i bygge- og anlægssektoren.

* Tegning af forsikring vedrørende bygninger, bygningsdele (installationer, hårde hvidevarer), bebyggelser og bygningsdrift.

* Optagelse af lån (bortset fra realkreditlån).

Hertil hører:

Optagelse af lån i et pengeinstitut, herunder kassekreditlån.

Optagelse af byggelån i forbindelse med nybyggeri og renovering.

* Konsulentydelser i relation til installation af edb-udstyr, ydelser vedrørende udvikling og anvendelse af edb-programmer (software), databaseydelser og antagelse af eksterne konsulentfirmaer, som f.eks. gennemgår edb-udstyr.

* Køb af konsulentydelser i forbindelse med kurser og anden undervisning.

4. Tærskelværdien

Tærskelværdien

og aftalens værdi

art. 7

Udbud efter direktivet skal ske, når en tjenesteydelsesaftales anslåede art. 7

Udbud efter direktivet skal ske, når en tjenesteydelsesaftales anslåede værdi (opgaveværdien) overstiger et vist beløb. Dette beløb - tærskelværdien - er 211.595 ECU, svarende til kr. 1.587.689. pr. 1.1.1996. Beløbet er ekskl. moms.

Udover de almennyttige boligselskaber gælder denne tærskelværdi også for Landsbyggefondens og Byggeskadefondens eventuelle udbud af tjenesteydelser og indkøbsaftaler. Tærskelværdien er i øvrigt den samme, som gælder for de amtskommunale udbud af sådanne aftaler.

Ved engangsaftaler (ikke-løbende aftaler) er værdien den forventede betaling til tjenesteyderen, dvs. den forventede aftalesum.

Ved løbende aftaler er værdien den forventede betaling til tjenesteyderen i aftaleperioden, dog højst i 4 år fra aftaletidspunktet. Udbyderen vælger selv, for hvor lang tid opgaven skal indgås (dog højst i 5 år, se side 11, og med respekt af opdelingsreglen, side 17). Aftaler, der kan opsiges, men ikke har noget bestemt ophørstidspunkt, regnes for løbende aftaler.

Der er særlige regler om værdien ved projektering, forsikring og finansielle tjenesteydelser, se side 18.

Værdien skal, hvor den ikke kan udtrykkes i nøjagtige tal, fastsættes efter udbyderens bedste skøn.

Hvis fastsættelsen fører til, at tjenesteydelsen ligger under tærskelværdien, og der således ikke foretages udbud, og det efterfølgende viser sig, at aftalesummen overstiger tærskelværdien i mindre omfang, er det ikke nødvendigt at udbyde efter direktivet.

Ved fastsættelsen af værdien indgår ikke ydelser, der er helt undtaget fra direktivet, se side 14. Det betyder, at alene ydelser, der som tidligere nævnt er opført i direktivets bilag I A og I B, indgår ved fastsættelsen.

Aftaler om betaling af udlæg uden for aftalesummen indgår ikke i beregningen af tærskelværdien.

Opdeling

art. 7 nr. 3

Tjenesteydelser må ikke opdeles i selvstændige tjenesteydelser, hverken tidsmæssigt eller hvad ydelserne angår, hvis formålet hermed er at undgå, at de kommer under tærskelværdien og dermed ikke omfattes af udbudspligten. Men hvor det efter dansk praksis er sædvanligt eller naturligt at betragte tjenesteydelser som selvstændige i forhold til andre tjenesteydelser, er der normalt ikke tale om opdeling i strid med direktivet.

Det betyder, at et boligselskab ikke behøver at betragte ydelser for flere af dets afdelinger som een samlet ydelse, hvis det er sædvanligt eller naturligt at behandle dem hver for sig 53 f.eks. fordi de enkelte afdelingers bestyrelser eller afdelingsmøder som et udslag af beboerdemokratiet efter reglerne i lov om boligbyggeri har truffet indbyrdes afvigende beslutninger om, hvad der nærmere skal udføres. Således kan et boligselskab have flere forsikringsselskaber med hver sin forsikringsaftale, dækkende ejendomsforsikringer for forskellige afdelinger.

Et forretningsførerselskab/andelsselskab kan betragte hver af sine datterselskaber/medlemmer som en enhed for sig og behøver ikke at beregne fælles tærskelværdi ved udbud for flere af disse.

Men også i tilfælde, hvor ydelser kan betragtes som selvstændige, og hvor der altså ikke er tale om direktivstridig opdeling, kan en samling af ydelser være hensigtsmæssig, f.eks. for at opnå stordriftfordele eller rabatter. Hvis tærskelværdien dermed overskrides, skal der udbydes.

Særlig fastsættelse

af opgaveværdi for

projekteringsydelser

art. 7 nr. 4

Projekteringsydelser vedrørende samme opgave (byggeri) betragtes som en samlet ydelse i forhold til tærskelværdien, dvs. at det er værdien af samtlige ydelser, der skal medregnes. Eksempelvis skal ingeniørydelser og arkitektydelser lægges sammen. Men ydelser vedrørende forskellige byggeopgaver skal ikke lægges sammen.

Hvad der er »samme (bygge)opgave«, afgøres efter bygge- og anlægsdirektivet: I det omfang en opgave (nybyggeri, renovering, boligforbedring) er planlagt som en helhed, er der tale om »samme opgave«, selv om opgaven gennemføres tidsforskudt eller i fysisk adskilte dele. Omvendt vil flere samtidige opgaver for f.eks. flere afdelinger ikke skulle betragtes som en helhed, hvis de er planlagt som indbyrdes uafhængige opgaver. Det er i så henseende ikke afgørende, om det er samme eller forskellige tjenesteydere og entreprenører, der indgår i projekterne.

Særlig fastsættelse af opgaveværdi

ved forsikring og optagelse af lån

art. 7 nr. 4

Der findes også en særregel om opgaveværdi for forsikringsydelser og optagelse af lån.

Denne særregel gælder ikke i det omfang, det som ovenfor anført er acceptabelt at betragte ydelser som selvstændige, dvs. at ydelser til forskellige afdelinger ikke skal lægges sammen.

I forbindelse med ydelser vedrørende ejendomsforsikringer skal ifølge særreglen alle forsikringer vedr. samme afdeling medregnes, selvom der indgås aftaler med forskellige forsikringsselskaber, f.eks. brandforsikring med eet forsikringsselskab og forsikring mod skjulte rørskader med et andet selskab.

Et boligselskabs forsikringer i forbindelse med en byggeopgave betragtes som et område for sig, der ikke skal lægges sammen med forsikringerne vedrørende allerede ibrugtagne byggerier. Forsikringer vedrørende en byggeopgave, f.eks. brand- og stormskadeforsikring eller all-risk forsikring, skal således kun udbydes, hvis præmierne tilsammen er over tærskelværdien.

art. 7 nr. 5

Opgaveværdien er præmien for den aftalte forsikringsperiode, dog højst i 4 år.

Ved løbende forsikringsaftaler uden bestemt periode er aftalens værdi præmien i 4 år, uanset om der er et kortere opsigelsesvarsel.

Opgaveværdien ved optagelse af lån (her består »ydelsen« i långivningen) er de forventede udgifter til renter, provision og honorarer til långiver i lånets løbetid, dog højst i 4 år.

Såfremt lån er opdelt i en række aftaler, skal hver enkelt aftales rente, provision og honorarer tages med i aftaleværdien.

Beregningen af opgaveværdien for en kassekredit må foretages på grundlag af de forventede udgifter til renter, provision og honorarer i kredittens løbetid, dog højst 4 år.

Selvom ydelserne vedrørende forsikring eller låneoptagelse aftales tidsforskudt, er det de samlede ydelser i den seneste 4-års periode, der skal medtages ved beregningen af tærskelværdien.

Hvis allerede indgåede aftaler ligger under tærskelværdien, men den samlede bestand af aftaler tillagt nye ydelser samlet overstiger tærskelværdien, er det kun de nye ydelser, der skal udbydes.

Dette kan også forklares ved et eksempel: Et boligselskab har tegnet forsikringer med præmier på tilsammen 1.400.000 kr. Dette beløb er under tærskelværdien på 1.587.689 kr. (pr. 1.1.1996), og forsikringerne er ikke udbudt. Selskabet vil nu tegne en rørskadeforsikring med en præmie på 200.000 kr. Herved kommer summen af forsikringspræmier op over tærskelværdien, men det er kun nødvendigt i denne omgang at udbyde rørskadeforsikringen.

Mindre delydelser

art. 7 nr. 4

Men for både projekterings- og forsikringsydelser og optagelse af lån gælder tillige den regel, at udbud efter direktivet kan undlades for ydelser, som er under 80.000 ECU (pr. 1.1.1996 600.274 kr.)

og som er under 20 pct. af værdien af de samlede ydelser af den pågældende art.

Dette får betydning, når de pågældende ydelser er over tærskelværdien. I så tilfælde kan boligselskabet udtage ydelser på indtil 80.000 ECU/20 pct. og træffe aftaler om disse uden udbud.

Ikke mindst ved projektering er denne regel praktisk, idet boligselskabet uden udbud kan skaffe sig et udbudsmateriale 53 f.eks. et byggeprogram 53 som kan lægges til grund for et udbud af selve projekteringen.

Reglen gælder for de tre nævnte ydelser (projektering, forsikringer og optagelse af lån) hver for sig.

Blandede aftaler

art. 1 og 10

Ved aftaler, som omfatter tjenesteydelser, der er opført både i direktivets bilag I A og i I B, gælder det, at den økonomisk vægtigste del af aftalen afgør, om der samlet er tale om en kategori I A eller I B tjenesteydelse.

Ved aftaler, der omfatter både tjenesteydelser og vareleverancer, gælder, at den økonomisk vægtigste del af aftalen afgør, om indkøbsdirektivet eller tjenesteydelsesdirektivet skal anvendes. Dette spørgsmål kan f.eks. blive aktuelt, når leverancen er forbundet med service- og reparationsaftaler.

Om vejledning i forståelsen af indkøbsdirektivet henvises til KonkurrenceSekretariatet.

5. Fremgangsmåden ved udbud

Nærmere oplysning findes i Bygge-og Boligstyrelsens og KonkurrenceSekretariatets vejledning (nævnt side 5 ).

Her skal alene gives nogle hovedtræk:

I tjenesteydelsesdirektivet kan der frit vælges mellem offentligt og begrænset udbud.

Ved offentligt udbud indrykkes der en annonce i form af en bekendtgørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, hvorefter alle interesserede kan afgive bud.

Ved begrænset udbud skal der ligeledes indrykkes en annonce i EF-Tidende, hvori interesserede virksomheder anmoder om at blive opfordret til at afgive tilbud, og blandt disse kan de virksomheder, som modtager opfordringen hertil af boligselskabet, afgive bud.

I begge tilfælde indeholder direktivet minimumtidsfrister, som skal overholdes.

Herefter skal det ved begrænset udbud meddeles, hvem af de tilmeldte, der er kommet i betragtning, og udbudsmaterialet skal sendes til de udvalgte.

Der er i direktivet valgmulighed mellem laveste pris eller det økonomisk mest fordelagtige bud. I sidstnævnte tilfælde angives de kriterier, der skal konkurreres på, såsom kvalitet, teknisk værdi, æstetisk og funktionsmæssig værdi, leveringstid og pris.

Når tilbud er modtaget, skal disse bedømmes, og der skal vælges tilbudsgiver og tilbudet accepteres. Der skal sluttelig gives meddelelse i EF-Tidende om den indgåede aftale.

Bilag 1

RÅDETS DIREKTIV 92/50/EØF

af 18. juni 1992

om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler

Bilag 2

Eksempel på udbud af en tjenesteydelse

Et boligselskab har aftale med et edb-firma om løbende service vedrørende selskabets edb-udstyr. Denne serviceopgave er en tjenesteydelse og omfattes derfor af direktivet om tjenesteydelser. Løbende tjenesteydelser skal i følge direktivet som hovedregel udbydes i konkurrence mindst hvert 5. år.

Da aftalen snart har løbet i 5 år, er det aktuelt at se på, hvordan opgaven fremtidig skal udføres.

Der er ikke tale om en opgave, boligselskabet selv kan udføre, så der skal træffes aftale med en person eller virksomhed, der kan udføre opgaven. Boligselskabet konstaterer, at opgaven ikke kan gå ind under en af undtagelserne fra direktivet og ej heller omfattes af reglerne om udbud »efter forhandling«.

Boligselskabet kan selv vælge, hvor lang tid (dog højst 5 år) den nye aftale skal løbe. Et rimeligt skøn viser, at betalingen til et edb-firma i den periode som boligselskabet vælger, vil koste mere end 1.587.689 kr. (pr. 1.1.1996). Dette beløb er direktivets såkaldte tærskelværdi, omregnet til danske kroner, og når den er overskredet, gælder direktivets udbudsregler.

Edb-opgaven skal altså udbydes i konkurrence efter direktivets regler. Boligselskabet kan vælge mellem offentligt og begrænset udbud og vælger begrænset udbud med 5 indbudte bydende. Selskabets hidtidige edb-firma må godt være med blandt de bydende.

Boligselskabet skal udforme et udbudsgrundlag, dvs. en beskrivelse af edb-opgavens nærmere omfang og indhold og de øvrige vilkår, der skal gælde for opgaven. Selskabet ønsker teknisk bistand udefra hertil, og dette kan aftales med en sagkyndig uden udbud, forudsat at bistandsbetalingen ikke er over tærskelværdien. Den sagkyndige må ikke selv byde på opgaven.

Boligselskabet skal nu beslutte sig til, om de bydende alene skal konkurrere på prisen, eller om de skal konkurrere på »det økonomisk mest fordelagtige bud«, dvs. det tilbud, der er mest fordelagtigt for boligselskabet ud fra en samlet vurdering af de forhold, der har betydning 53 f.eks. pris, kapacitet og effektivitet.

Når udbudsmaterialet er færdigt, skal opgaven udbydes. Dette sker ved, at boligselskabet indrykker en bekendtgørelse 53 en annonce 53 i

EF-tidende. Annoncen kan affattes på dansk. Normalt sættes annoncen også i danske blade. Dette må ikke ske før datoen for afsendelsen af annonceringen i EF-tidende. Annoncen skal opbygges på en bestemt måde, og der gælder tidsfrister, bl.a. for modtagelse af tilbud.

Af annoncen skal fremgå, om der konkurreres alene på pris eller på fordelagtigste tilbud. I sidste fald skal de forhold (kriterier), som boligselskabet vil lægge vægt på ved bedømmelsen af tilbudene, være angivet. Det kan dog anføres i annoncen, at kriterierne vil fremgå af selve udbudsmaterialet. Kriterierne kan herefter ikke ændres.

Annoncen 53 og andre bekendtgørelser skal i følge direktivet 53 sendes til:

Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer

2, rue Mercier,

2985 Luxembourg,

Tlf.: (352) 499 28-1,

Telex: 1324 pubof LU eller 2731 pubof LU,

Telefax: (352) 490 003 eller (352) 495 719.

Blandt dem, der melder sig på grundlag af annoncen, skal boligselskabet vælge de 5 bydende, og udbudsmaterialet skal sendes til disse.

Når tilbudene er modtaget fra de bydende, og de forskellige tidsfrister er overholdt, skal boligselskabet finde frem til det billigste/fordelagtigste tilbud. Det er kun dette, der må antages (men boligselskabet kan forkaste samtlige tilbud). Der skal tages stilling til eventuelle forbehold i tilbudene, og disse skal prissættes. Der er snævre muligheder for at drøfte tilbudene med de bydende, og der må ikke aftales noget med en bydende, som i mere end i uvæsentlig grad ændrer på opgaven, som den er beskrevet i udbudsmaterielet. Der må slet ikke drøftes priser.

Når bedømmelsen af tilbudene er færdig, sluttes der aftale med det valgte edb-firma, og dette kan gå i gang med opgaven.

Boligselskabet skal sende en meddelelse til EF-Tidende om den indgåede aftale.

Bilag 3A

Begrænset udbud 53 forsikring

I henhold til EU-direktiv 92/50/EØF

1. Ordregivende myndighed: Boligselskabet x

Adresse:

Telefon:

Telefax:

2. Tjenesteydelsens kategori og beskrivelse:

Rammekontrakt for forsikringskontrakter (overvejende beboelsesejendomme) ca. 495.000 etagemeter boligareal på sædvanlige danske vilkår.

3. Leveringssted:

De ejendomme, der skal forsikres, er beliggende i Y-kommune og omegn.

4. Påtænkt antal tjenesteydelser, der vil blive opfordret til at

afgive bud:

5-8.

5. Ordrens varighed eller frist for udførelsen af tjenesteydelsen:

Der tilstræbes en flerårig aftale med virkning fra 01.08.1996.

6. Opdeling af afsnit:

Udbyder er kun interesseret i samlet bud inden for en eller flere forsikringsbrancher og/eller for alle forsikringsbrancher samlet.

7. Alternative bud:

Alternative bud bliver ikke accepteret.

8. Sidste frist for anmodning om deltagelse:

Den 20.12.1995, kl. 12.00.

9. Sidste frist for afsendelse af opfordring til at afgive bud:

Den 05.01.1996.

10. Sikkerhedsstillelse og garantier:

Sikkerhedsstillelse kræves ikke, men garanti vil kunne kræves.

11. Tildelingskriterier:

Økonomisk mest fordelagtige tilbud. Kriterierne vil fremgå af udbudsmaterialet. Der henvises i øvrigt til udbudsbekendtgørelse (angivet i EF-Tidende).

12. Andre oplysninger:

Alle henvendelser vedrørende udbudet skal ske til:

Navn:

Adresse:

Telefon:

Telefax:

13. Dato for afsendelse af bekendtgørelse:

09.11.1995.

14. Dato for modtagelse af bekendtgørelse: ................

Bilag 3B

DK-X-købing: Arkitektrådgivning

Annoncens nummer mv. i EF-Tidende

1. Ordregivende myndighed: Afdeling y,

Z-boligforening:

Adresse:

Tlf.:

Telefax:

2. Tjenesteydelsens kategori og beskrivelse: CPC-nummer:

CPV: 74202000.

Kategori 12, Arkitekt- og Ingeniørvirksomhed. Totalrådgivning vedrørende renovering af afløbs-, vand- og varmeinstallationer samt bygningsmæssig renovering af køkkener og badeværelser for 269 boliger.

CPR-referencenummer 867.

3. Leveringssted: Renoveringen skal foretages i boligforeningens afdeling Y, beliggende ....

4. a), b) og c)

5. Opdeling i afsnit: Der kan ikke afgives bud på en del af tjenesteydelsen.

6. Påtænkt antal tjenesteydere der vil blive opfordret til at afgive bud: 5 totalrådgivere vil blive opfordret til at afgive bud.

7.

8. Ordrens varighed eller frist for udførelsen af tjenesteydelsen:

Detailprojektering påregnes iværksat medio 8/1995, og renoveringsarbejderne forventes udført i perioden 8/1995-11/1996.

9. Konsortiets retslige form: Totalrådgivning.

10. a)

  • b) sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse: 07.06.1995.
  • c) Adresse:

Tlf.:

Telefax:

  • d) Sprog: Dansk.

11. Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive bud: 10.07.1995

12.

13. Minimumskrav:

a: Dokumenteret sagkundskab i form af referencer vedrørende tidligere gennemførte opgaver omfattende renovering af tekniske installationer og indvendige bygningsdele i beboet byggeri.

b: Dokumentation for økonomisk og arbejdsmæssig kapacitet.

c: Totalrådgiverens forsikringsforhold.

d: Tilbudsgivere skal på tro og love erklære ikke at have ubetalt, forfalden gæld til det offentlige.

e: Oplysninger om underrådgivere, herunder disses referencer vedrørende opgaver af lignende karakter.

14.Tildelingskriterier:

Ordren tildeles det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Yderligere oplysninger om kriterier vil fremgå af opfordringen til at afgive tilbud.

15.

16.Dato for afsendelse til bekendtgørelsen:

30.04.1995

17.Dato for modtagelse af bekendtgørelsen: ................

Officielle noter

Ingen