Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om skattemæssige afskrivninger m.v. (* 1)

Herved bekendtgøres lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 2. december 1993 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. lov nr. 486 af 24. juni 1992, lov nr. 1114 af 22. december 1993, lov nr. 1115 af 22. december 1993, lov nr. 1117 af 22. december 1993 og lov nr. 313 af 17. maj 1995. (* 2)

§ 1. De i denne lov givne regler om skattemæssige afskrivninger m.v. finder anvendelse på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt, på skibe til erhvervsmæssig brug, på bygninger og på dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter. Reglerne gælder desuden, hvor de nævnte aktiver benyttes til forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv.

Stk. 2. Benyttes de i stk. 1 nævnte aktiver til erhvervsmæssig udlejning, som er omfattet af reglerne i afsnit V A, anvendes reglerne i afsnit I-IV B ikke.

Afsnit I

Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende

benyttes erhvervsmæssigt

§ 2. Skattemæssig afskrivning foretages under et for samtlige de til en skattepligtigs erhvervsvirksomhed hørende maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog § 2 A, stk. 2, og § 12, stk. 2. Afskrivningsgrundlaget opgøres efter saldometoden efter reglerne i stk. 2-3 og stk. 5 og 8.

Stk. 2. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil de i tidligere indkomstår anskaffede aktiver er nedskrevet ved skattemæssige afskrivninger.

Stk. 3. (* 3) Indkomstårets skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt i indkomstårets løb, og med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret.

Stk. 4. (* 4) Afskrivning skal foretages med hele procenter og kan højst udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. dog § 2 A, stk. 6. Er den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 6.700 kr. eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 5. (* 3) Ved indkomstårets slutning opgøres det beløb, der i henhold til stk. 2 skal overføres til næste indkomstår. Beløbet opgøres som den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 3 med fradrag af årets skattemæssige afskrivninger.

Stk. 6. (* 3) Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer og indgår således i afskrivningsgrundlaget efter reglerne i stk. 2, 3, 5 og 8.

Stk. 7. Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende et driftsmiddel, der udgår af driften i anledning af en skade, der er overgået det, behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af det pågældende driftsmiddel.

Stk. 8. (* 5) For selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. indgår anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af stk. 1, som enten erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, ikke i den afskrivningsberettigede saldoværdi for anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret. For indkomståret efter anskaffelsesåret kan der særskilt afskrives indtil 60 pct. af anskaffelsessummen for udlejningsdriftsmidlet. Den del af anskaffelsessummen, for hvilken der ikke er foretaget afskrivning, tillægges den afskrivningsberettigede saldoværdi for det andet indkomstår efter anskaffelsesåret.

Stk. 9. (* 6) Sælger et selskab som nævnt i stk. 8 et udlejningsdriftsmiddel i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret, fradrages henholdssvis tillægges fortjeneste eller tab i den afskrivningsberettigede saldoværdi for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, jf. dog § 6. Bestemmelserne i stk. 8, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt selskabet sælger udlejningsdriftsmidlet i anskaffelsesåret eller indkomståret efter anskaffelsesåret.

§ 2 A. (* 7) Driver en skattepligtig inden udgangen af kalenderåret 1994 erhvervsvirksomhed i et område, der er udpeget til erhvervszone efter § 3 i lov om planlægning, finder bestemmelserne i stk. 2-6 anvendelse.

Stk. 2. (* 7) Samtlige de til virksomheden hørende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i erhvervszonen, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, afskrives på en særskilt saldo for det indkomstår, hvori virksomhed i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999, jf. dog stk. 3-5. Afskrivning på særskilt saldo giver adgang til anvendelsde af forhøjet afskrivningssats efter stk. 6. Det er dog et vilkår for afskrivning på særskilt saldo, at virksomheden siden påbegyndelsen i erhvervszonen har været i uafbrudt drift i hele vedkommende indkomstår.

Stk. 3. (* 8) Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende driftsmidler og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 4 (* 8) Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i landbruget og forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler, hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 5. (* 8) Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse på driftsmidler i

  • 1) skibsbygningsindustrien,
  • 2) kunstfiberindustrien,
  • 3) motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr. eller
  • 4) kul- og stålindustrien.

Stk. 6. (* 7) Afskrivning på særskilt saldo efter stk. 2 kan udgøre indtil 60 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

§ 3. (* 4) Anskaffelsessummen for driftsmidler, hvis levealder må antages ikke at overstige 3 år, og for edb-software kan uanset bestemmelsen i § 2 fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, jf. dog stk. 7. Det samme gælder for anskaffelsessummen for driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.

Stk. 2. (* 4) Reglen i stk. 1 finder tillige anvendelse på driftsmidler med en anskaffelsespris på 6.700 kr. eller derunder, selv om levetiden er 3 år eller derover. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20.

Stk. 3. Fradrages anskaffelsessummen for et driftsmiddel ikke fuldt ud i den skattepligtige indkomst i medfør af stk. 1 eller 2, overføres den i anskaffelsesåret til afskrivning efter reglerne i § 2.

Stk. 4. Anskaffelsessummen for et driftsmiddel af den i stk. 1 og 2 nævnte art skal i sin helhed behandles enten efter reglerne i stk. 1-2 eller efter reglen i stk. 3.

Stk. 5. Sælges et driftsmiddel, hvis anskaffelsessum i medfør af stk. 1 eller 2 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret, skal salgssummen fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, jf. dog § 6. Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende sådanne driftsmidler behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af de pågældende driftsmidler.

Stk. 6. (* 4) (* 9) I det indkomstår, hvori en virksomhed påbegyndes, og det følgende indkomstår kan reglen i stk. 2 kun anvendes på driftsmidler til en samlet anskaffelsessum på indtil 258.800 kr. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på virksomhed i en erhvervzszone, jf. § 2 A, der påbegyndes inden udgangen af kalenderåret 1994.

Stk. 7. (* 5) Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. kan først fradrage udgifter til anskaffelse af aktiver omfattet af stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som erhverves med henblik på udlejning, eller som allerede ved erhvervelsen er udlejet, i den skattepligtige indkomst for indkomståret efter anskaffelsesåret. Benytter selskaberne henlæggelser til investeringsfonds til forlods afskrivning på aktiver nævnt i 1. pkt., kan selskabet ikke tillige fradrage udgiften til anskaffelsen efter reglen i 1. pkt.

Stk. 8. (* 5) Sælges et driftsmiddel omfattet af stk. 7, skal salgssummen med fradrag af en eventuel anskaffelsessum, der ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori afhændelsen finder sted, jf. dog § 6. Forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende sådanne driftsmidler behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af de pågældende driftsmidler.

§ 3 A. (* 10) Anskaffelsessummen for miljøforbedrende driftsmidler i landbrug m.v., jf. § 1 i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted, når kommunalbestyrelsen har attesteret, at kapacitetskravene i § 4, stk. 1, og kravene om husdyrgødning og ensilage m.v. i § 14, stk. 2, i ovennævnte lov er opfyldt. Det er en forudsætning for at straksafskrive efter reglerne i 1. pkt., at der ikke opnås støtte i medfør af lov om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget eller lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.

Stk. 2. Salgssummer og forsikrings- eller erstatningssummer vedrørende de driftsmidler, der er nævnt i stk. 1, behandles efter reglerne i § 3, stk. 5.

§ 4. Udgift til reparation af et skadelidt driftsmiddel fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori reparationen foretages. Er der udbetalt en forsikring eller erstatning i anledning af skaden, udgør fradraget dog kun det beløb, hvormed reparationsudgiften måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen.

Stk. 2. Hvis forsikrings- eller erstatningssummen er større end reparationsudgiften, skal det overskydende beløb fradrages i saldoværdien efter § 2.

Stk. 3. Som reparationsudgifter betragtes udgifter, der medgår til at sætte aktivet i den stand, hvori det befandt sig ved skadens indtræden.

§ 5. Er der som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, fremkommet en negativ saldo, og er denne ikke udlignet på en af de i stk. 2 eller 3 nævnte måder eller ved anskaffelser foretaget senest i løbet af det følgende indkomstår, skal saldoen udlignes helt derved, at beløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for sidstnævnte indkomstår.

Stk. 2. (* 11) Foretager en virksomhed afskrivning på såvel en særskilt saldo efter § 2 A, stk. 2, som på ordinær saldo, kan et fremkommet negativt saldobeløb efter den skattepligtiges valg udlignes ved, at det fradrages i den anden saldo.

Stk. 3. Den skattepligtige kan i det indkomstår, hvori en negativ saldo fremkommer, udligne saldoen helt eller delvis ved at medregne beløbet eller en del af dette i den skattepligtige indkomst for nævnte indkomstår.

Stk. 4. Skatteministeren kan, når ganske særlige omstændigheder taler herfor, forlænge fristen for udligning af et negativt saldobeløb. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

§ 6. (* 12) Afhændes, afstås eller opgives en virksomhed, kan der ikke for det indkomstår, hvori afhændelsen, afståelsen eller ophøret finder sted (ophørsåret), afskrives på driftsmidler af den i dette afsnit nævnte art. Bestemmelserne i § 3, stk. 1, 2 og 7, og § 3 A finder ej heller anvendelse for ophørsåret. Overstiger salgssummerne for de i ophørsåret afhændede driftsmidler saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser, medregnes forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Hvis saldoen ved ophørsårets begyndelse er negativ, medregnes i den skattepligtige indkomst det beløb, hvormed salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo overstiger udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Stk. 2. (* 12) Til de i stk. 1 nævnte salgssummer henregnes også beløb, der indvindes ved salg af driftsmidler, hvis anskaffelsessummer i medfør af bestemmelserne i § 3, stk. 1, 2 og 7, og § 3 A fuldt ud er bragt til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstår forud for ophørsåret.

Stk. 3. (* 12) Såfremt salgssummerne i de i stk. 1 nævnte tilfælde er mindre end saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsårets løb er anvendt til nyanskaffelser, fradrages forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Det samme gælder, hvis salgssummerne med tillæg af et til en eventuel negativ saldo ved ophørsårets begyndelse svarende positivt beløb er mindre end udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret.

Stk. 4. (* 13) Ved anvendelsen af foranstående bestemmelser fradrages i de i stk. 1 og 3 nævnte salgssummer eventuelle anskaffelsessummer, der ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er indgået i saldoen.

Stk. 5. Ved anvendelsen af foranstående bestemmelser sidestilles forsikrings- eller erstatningssummer med salgssummer.

§ 6 A. (Ophævet)

§ 7. Et driftsmiddel betragtes i henseende til bestemmelserne i dette afsnit som anskaffet, når levering har fundet sted.

Afsnit II

Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til

erhvervsmæssige og til private formål

§ 8. Afskrivning på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes både til erhvervsmæssige og til private formål, skal foretages særskilt for hvert enkelt driftsmiddel. Af det afskrivningsbeløb, som beregnes efter de i det følgende givne regler, kan som skattemæssig afskrivning alene fradrages et beløb, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse i det pågældende indkomstår.

Stk. 2. (* 3) (* 4) Afskrivning kan i anskaffelsesåret beregnes med indtil 30 pct. af anskaffelsessummen. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes med indtil 30 pct. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse. Afskrivning skal altid foretages med hele procenter. Er anskaffelsessummen inden afskrivning nedbragt til 6.700 kr. eller derunder, kan det beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst. Beløbsgrænsen reguleres efter personskattelovens § 20. Herefter kan der ikke beregnes yderligere afskrivninger.

Stk. 3. (* 3) Afholdes der med hensyn til de i dette afsnit omhandlede driftsmidler udgifter til forbedring, kan afskrivning beregnes på disse udgifter efter reglerne i stk. 1 og 2 på samme måde som på anskaffelsesudgifter vedrørende sådanne driftsmidler. Forbedringsudgifter afskrives sammen med det driftsmiddel, de vedrører.

§ 9. (* 3) Afstås et af de i dette afsnit omhandlede driftsmidler, kan der ikke for afståelsesåret beregnes afskrivning på det solgte driftsmiddel. Såfremt afståelsessummen overstiger det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse, forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, skal den del af avancen, som svarer til forholdet mellem de i tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger for disse indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse fragår de for de enkelte indkomstår beregnede afskrivninger.

Stk. 2. Hvis afståelsessummen er mindre end det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan den del af forskelsbeløbet, som svarer til forholdet mellem de skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger, fradrages i den skattepligtige indkomst for afståelsesåret. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse finder stk. 1, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 10. (* 3) Udgår et af reglerne i dette afsnit omfattet driftsmiddel af driften i anledning af en skade, der er overgået det, kan der ikke afskrives på driftsmidlet i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet. Såfremt den i anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum med tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte driftsmiddel, er mindre end det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, kan der ske fradrag i det indkomstår, hvori skaden er indtruffet, af en del af forskelsbeløbet opgjort efter bestemmelsen i § 9, stk. 2. Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum med tillæg af beløb, der måtte blive indvundet ved afståelse af det skadelidte driftsmiddel, det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter afholdt i afståelsesåret, medregnes en efter reglerne i § 9, stk. 1, beregnet del af forskelsbeløbet i den skattepligtige indkomst. Ved beregningen af det uafskrevne beløb ved afståelsesårets begyndelse finder § 9, stk. 1, 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Såfremt der til reparation af et skadelidt driftsmiddel afholdes udgifter, der overstiger den i anledning af skaden eventuelt udbetalte forsikrings- eller erstatningssum, kan det overskydende beløb fradrages i den skattepligtige indkomst, såfremt skaden er sket under erhvervsmæssig benyttelse af driftsmidlet. Er skaden sket under anden benyttelse af driftsmidlet, kan fradrag ikke finde sted. Overstiger den eventuelle forsikrings- eller erstatningssum reparationsudgifterne, vil en så stor del af det overskydende beløb, som svarer til forholdet mellem de for tidligere indkomstår foretagne skattemæssige afskrivninger og de samlede beregnede afskrivninger på driftsmidlet for disse indkomstår, være at medregne i den skattepligtige indkomst.

§ 11. Et driftsmiddel betragtes i henseende til bestemmelserne i dette afsnit som anskaffet, når levering har fundet sted.

Afsnit III

Skibe til erhvervsmæssig brug

§ 12. Skattemæssig afskrivning foretages under et for samtlige skibe, der hører til en skattepligtigs virksomhed og udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Stk. 2. Reglerne i dette afsnit gælder også maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der benyttes erhvervsmæssigt om bord på skibe.

§ 13. (* 14) Med de undtagelser, der fastsættes i det følgende, finder de i afsnit I givne regler om afskrivning m.v. på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, i det hele anvendelse på skibe, der benyttes erhvervsmæssigt. Bestemmelserne i § 2 A og § 3, stk. 6, 3. pkt., finder dog ikke anvendelse.

§ 14. Når kontrakt om bygning af et skib er indgået, kan der foretages forskudsafskrivning på den aftalte byggesum, såfremt denne andrager mindst 200.000 kr.

Stk. 2. (* 5) Forskudsafskrivning kan første gang foretages for det indkomstår, hvori kontrakten er indgået. Forskudsafskrivning kan endvidere foretages i de følgende indkomstår, for så vidt disse ligger forud for det, hvori levering finder sted. Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. kan dog tidligst foretage forskudsafskrivning for skibe, hvorom der er indgået kontrakt om bygning, og som erhverves med henblik på udlejning, i året efter det indkomstår, hvori kontrakten er indgået.

Stk. 3. Forskudsafskrivning kan i alt højst andrage 30 pct. af den aftalte byggesum. Inden for den i stk. 2 nævnte periode kan den skattepligtige placere forskudsafskrivningen efter ønske; dog kan i intet indkomstår afskrives mere end 15 pct. af byggesummen.

Stk. 4. (* 15) For indkomståret 1986 kan der dog forskudsafskrives med indtil 20 pct. og for indkomstårene 1987 og 1988 med indtil 25 pct. af byggesummen. Når forskudsafskrivningen påbegyndes i 1986, kan denne i alt højst udgøre 45 pct. af den aftalte byggesum, og i alt højst 50 pct., når forskudsafskrivningen påbegyndes i 1987. 1. og 2. pkt. gælder alene, når industriministeren har godkendt, at reglerne i dette stykke kan anvendes på det skibsbygningsprojekt, der er indgået kontrakt om.

Stk. 5. Foretages forskudsafskrivning på et skib i et indkomstår, for hvilket saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe er negativ, skal såvel den samlede forskudsafskrivning i medfør af stk. 3, 1. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., som forskudsafskrivningen for det pågældende indkomstår efter stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 1. pkt., formindskes med et beløb lig den negative saldo.

Stk. 6. I den periode, hvori forskudsafskrivning kan foretages, påvirker forskudsafskrivningen ikke saldoværdien for virksomhedens øvrige skibe.

§ 15. (* 5) I det indkomstår, hvori der sker levering af et skib, på hvilket forskudsafskrivning er foretaget, indgår skibets anskaffelsessum med fradrag af de foretagne forskudsafskrivninger i afskrivningsgrundlaget for virksomhedens øvrige skibe efter reglerne i § 2, stk. 1-7, jf. § 13.

§ 15 A. (Ophævet)

§ 16. Ophæves en kontrakt om bygning af et skib, skal et beløb lig summen af de foretagne forskudsafskrivninger på skibet medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori ophævelsen sker.

§ 17. I tilfælde af salg af retten i henhold til en kontrakt om bygning af et skib skal fortjeneste eller tab herved tages i betragtning ved opgørelsen af sælgerens skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget sker. Har forskudsafskrivning fundet sted, skal de foretagne forskudsafskrivninger tages i betragtning ved opgørelsen af avance eller tab.

Stk. 2. Ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1 betragtes udbetaling af forsikrings- eller erstatningssum som salg af den pågældende kontrakt.

§ 17 A. (Ophævet)

Afsnit IV

Bygninger

§ 18. Skattemæssig afskrivning efter reglerne i § 19 A og § 22 kan foretages på følgende bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt:

  • a) driftsbygninger inden for landbrug, pelsdyravl, fjerkræavl, dambrug, fiskeri, skovbrug, gartneri, industri, butikshandel og håndværk, sportshaller, benzinstationer, vognvaskerier, fragtmandscentraler, lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder, og lagerbygninger inden for engroshandel,
  • b) biografer, teatre, forlystelsesetablissementer, forsamlingsbygninger, selskabslokaler, hoteller, jf. dog stk. 4, restauranter, skoler, plejehjem, der omfattes af kap. 16 i lov om social bistand, jf. dog stk. 4, garager og laboratorier samt lagerbygninger, der benyttes i forbindelse med de nævnte virksomheder,
  • c) bygninger eller lokaler, der er beliggende i eller i umiddelbar tilknytning til bygninger af den under a) og b) nævnte art og tjener driften af den virksomhed, hvortil disse bygninger anvendes. Reglen finder under samme betingelser anvendelse på udgravninger, veje, gårdspladser, parkeringspladser, hegn og lignende,
  • d) andre bygninger, som på grund af deres opførelsesmåde eller andre ganske særlige omstændigheder må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse.

Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at reglerne i stk. 1, litra a)-b), anvendes på bygninger, som efter rådets skøn kan sidestilles med de der nævnte.

Stk. 3. Afskrivning kan ikke foretages på kontorbygninger, jf. dog stk. 1, litra c)-d), eller bygninger, der anvendes til beboelse eller hertil knyttede formål. Beboelsesbygninger, der benyttes erhvervsmæssigt og er beliggende i udlandet, kan dog gøres til genstand for skattemæssig afskrivning, når de på grund af ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig klimatiske forhold, er udsat for fysisk forringelse som nævnt i stk. 1, litra d).

Stk. 4. Afskrivning kan ikke foretages på hoteller og plejehjem, der er opdelt i ejerlejligheder.

Stk. 5. Afskrivning kan ikke foretages på hospitaler, fødeklinikker, lægeklinikker og -huse, tandlægeklinikker og klinikker for fysioterapi.

§ 19. På særlige installationer, såsom centralvarmeanlæg, elevatorer o. lign., kan skattemæssig afskrivning foretages efter reglerne i § 23.

Stk. 2. Der kan dog ikke foretages skattemæssig afskrivning på særlige installationer i beboelsesejendomme med en eller to selvstændige lejligheder (en- eller tofamilieshuse). Ejere af ejerlejligheder, der benyttes til beboelse, kan ikke foretage skattemæssig afskrivning på særlige installationer i den bygning, hvori ejerlejligheden findes.

§ 19 A. (* 3) (* 16) Anskaffelses- og afståelsessummen for bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum.

§ 20. Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning efter § 18, kan skattemæssig afskrivning kun foretages på den del af anskaffelsessummens kontantværdi, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.

Stk. 2. Anvendes under 30 pct. af bygningens etageareal til formål, som berettiger til afskrivning, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.

§ 21. På udgifter til ombygning eller forbedring kan skattemæssig afskrivning foretages efter afskrivningssatserne for den bygning eller installation, de vedrører, jf. §§ 22-23.

Stk. 2. Udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer i afskrivningsberettigede bygninger kan dog i det omfang, årets udgift ikke overstiger 5 pct. af det i stk. 3 anførte beregningsgrundlag, fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes. Fradraget kan dog ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 3. (* 3) (* 17) Afholdes udgiften til ombygning eller forbedring på en bygning m.v., der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, er beregningsgrundlaget afskrivningsgrundlaget for året før det indkomstår, hvori udgiften kan fradrages. Er bygningen m.v. anskaffet før denne dato, opgøres beregningsgrundlaget som den del af ejendomsværdien, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v. Ved opgørelsen benyttes den seneste ejendomsværdi, der er ansat inden begyndelsen af det indkomstår, hvori udgiften til ombygningen eller forbedringen afholdes. Er denne ejendomsværdi årsreguleret efter vurderingslovens § 2 A inden det nævnte indkomstårs begyndelse, benyttes i stedet den årsregulerede ejendomsværdi.

Stk. 4. Udgifter, der i medfør af bestemmelsen i stk. 2 fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst for ombygnings- eller forbedringsåret, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget.

§ 21 A. (* 18) Udgifter til miljøforbedrende anlæg i landbrug m.v., jf. § 1 i lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v., kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften til anlægget afholdes, når de betingelser, som er nævnt i § 3 A, stk. 1, er opfyldt. Fradraget kan dog ikke foretages i det indkomstår, hvori anlægget afhændes, nedtages eller udskiftes.

Stk. 2. (* 3) Udgifter, der i medfør af stk. 1 er fradraget fuldt ud i den skattepligtige indkomst, indgår ikke i afskrivningsgrundlaget. Udgifterne medregnes dog i den sum af afskrivninger, der i forbindelse med salg opgøres efter reglerne i § 29.

§ 22. (* 3) På de i § 18, stk. 1, litra a), nævnte bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 6 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 60, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 2 pct. af anskaffelsessummens kontantværdi. Ved anskaffelsesåret forstås det indkomstår, hvori bygningen erhverves eller fuldføres og tages i brug til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte afskrivningssatser samt den i stk. 1, 2. pkt., nævnte sum (60) af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 50 år efter opførelsen. Forhøjelsen af afskrivningssatserne udgør forskellen mellem på den ene side den sats, som skulle anvendes, såfremt bygningen skulle afskrives med lige store årlige beløb over levetiden, regnet fra opførelsen, og på den anden side den i stk. 1, 2. pkt., nævnte afskrivningssats på 2 pct. Summen af anvendte afskrivningsprocenter forhøjes til et tal lig med 10 gange den sats, hvortil den i stk. 1, 1. pkt., nævnte afskrivningssats på 6 pct. er forhøjet.

Stk. 3. (* 3) På de i § 18, stk. 1, litra b), nævnte bygninger kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 4 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 40, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med 1 pct. af anskaffelsessummens kontantværdi. Reglen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når det må antages, at bygningen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 100 år efter opførelsen.

Stk. 4. Afskrivningssatserne i stk. 1, jf. stk. 2, finder dog anvendelse på bygninger eller lokaler af den i § 18, stk. 1, litra b), nævnte art, når de på den i § 18, stk. 1, litra c), nævnte måde er knyttet til en bygning, der omfattes af § 18, stk. 1, litra a). Såfremt en bygning, der omfattes af § 18, stk. 1, litra a) eller b), på den foran nævnte måde knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatserne forhøjes i medfør af stk. 2 eller stk. 3, 3. pkt., gælder de forhøjede satser og den forhøjede sum af afskrivningsprocenter også for den tilknyttede bygning.

Stk. 5. Afskrivning på de i § 18, stk. 1, litra c), nævnte bygninger m.v. sker efter afskrivningssatserne for den bygning, hvortil de er knyttet.

Stk. 6. Afskrivning på de i § 18, stk. 1, litra d), og § 18, stk. 3, 2. pkt., nævnte bygninger sker efter afskrivningssatserne i stk. 3.

Stk. 7. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning kan ikke overstige 100.

§ 23. (* 3) På særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 8 pct. årlig af anskaffelsessummens kontantværdi. I det indkomstår, hvori summen af de anvendte afskrivningsprocenter overskrider 80, og i de følgende år kan afskrivning dog kun foretages med indtil 4 pct. af anskaffelsessummens kontantværdi.

Stk. 2. På særlige installationer i andre bygninger kan der i anskaffelsesåret og hvert af de følgende indkomstår foretages skattemæssig afskrivning med 4 pct. af anskaffelsessummen. § 19 A finder ikke anvendelse på de her omhandlede installationer.

Stk. 3. Må det antages, at den særlige installation er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi inden 25 år efter installeringen, finder reglen i § 22, stk. 2, tilsvarende anvendelse ved forhøjelse af summen af afskrivningsprocenter i stk. 1 og afskrivningssatserne i stk. 1-2.

Stk. 4. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en installation kan ikke overstige 100.

§ 23 A. (* 19) For bygninger og installationer som nævnt i § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, der er beliggende i en erhvervszone, og som er anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, og som benyttes erhvervsmæssigt af en virksomhed etableret i erhvervszonen inden udgangen af kalenderåret 1994, fordobles de i §§ 22 og 23 nævnte afskrivningssatser gældende for det indkomstår, hvori erhvervsmæssig benyttelse i erhvervszonen påbegyndes, og for senere indkomstår, dog senest for indkomståret 1999. Summen af de anvendte afskrivningsprocenter for en bygning henholdsvis en installation kan ikke overstige 100.

Stk. 2. (* 20) Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v. inden for landbrug og fiskeri, herunder forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer og fiskeforædlingsindustrien, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen af de pågældende bygninger og installationer m.v. og der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

Stk. 3. (* 20) Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v. i landbruget og forædlingsindustrien for landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter forordning nr. 866/90, skal alene de materielle betingelser i forordningen være opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse over de EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde, ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelsen i stk. 1 finder herefter ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v., hvor betingelserne for støtte i medfør af de i fortegnelsen nævnte forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 4. (* 20) Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger og installationer m.v. i

  • 1) skibsbygningsindustrien,
  • 2) kunstfiberindustrien,
  • 3) motorkøretøjsindustrien for så vidt angår projekter over 90 mio. kr. eller
  • 4) kul- og stålindustrien.

§ 24. Undlades afskrivning efter § 23, stk. 2, helt eller delvis, medfører det ikke ret til forhøjede skattemæssige afskrivninger i senere indkomstår eller til at udstrække afskrivningerne over en længere periode end den, hvorover installationen ellers kunne afskrives.

Stk. 2. (* 3) Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvori bygningen afhændes eller nedrives eller installationen afhændes, udskiftes eller nedtages endeligt.

Stk. 3. (* 3) Ophører den skattepligtige med at anvende bygningen til formål, der berettiger til afskrivning, kan skattemæssig afskrivning på bygningen ikke foretages i de indkomstår, hvor sådan anvendelse ikke har fundet sted.

§ 24 A. (Ophævet)

§ 25. Skattemæssig afskrivning skal foretages særskilt for hver enkelt bygning og hver enkelt installation. Såfremt installationer vedrørende en bygning er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning dog foretages under et for de pågældende installationer. Hvor en bygning og dens installationer er anskaffet samtidig og afskrives med samme sats, kan afskrivning også foretages under et.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til ombygning eller forbedring.

§ 26. (* 3) Hvis der på en bygning eller installation sker en skade, der ikke kan udbedres ved normal vedligeholdelse, kan afskrivning fra og med det indkomstår, hvor skaden indtræffer, kun beregnes af den del af erhvervelsessummens kontantværdi, som svarer til forholdet mellem bygningens eller installationens værdi efter skadens indtræden og værdien umiddelbart forinden. Med hensyn til udgifter, der anvendes til udbedring af en sådan skade, finder reglen i § 21 anvendelse, jf. dog § 26 A.

§ 26 A. Såfremt en skattepligtig i forbindelse med genopførelse af en skadelidt ejendom, for hvilken han har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum, har begæret skattefritagelse i medfør af § 10 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2. (* 3) Såfremt det beløb, der anvendes til genopførelse, ikke er større end forsikrings- eller erstatningssummen, foretages de årlige afskrivninger med procentdele af de afskrivningsberettigede anskaffelses- og forbedringsudgifter m.v., der var afholdt, før skaden skete. I indkomstårene efter skadens indtræden kan de samlede afskrivninger højst udgøre det beløb, hvortil de nævnte udgifter var nedskrevet ved udgangen af det seneste indkomstår før skadens indtræden. Uanset genopførelsen medregnes de fra og med anskaffelsesåret anvendte afskrivningsprocenter ved opgørelsen af den afskrivningsprocent, der kan afskrives med efter § 22, stk. 1, § 22, stk. 2, og § 23, stk. 1.

Stk. 3. Er det beløb, der anvendes til genopførelse, større end forsikrings- eller erstatningssummen, kan den skattepligtige udover de i stk. 2 nævnte afskrivninger foretage afskrivninger på den del af det overskydende beløb, der kan anses for anvendt på afskrivningsberettigede bygninger eller installationer. Afskrivningerne på det overskydende beløb foretages efter reglerne om afskrivning på ombygnings- og forbedringsudgifter.

Stk. 4. Afskrivningerne i tiden efter genopførelsen foretages efter afskrivningssatserne for bygninger og installationer af den art, der nu findes på ejendommen.

Stk. 5. Reglerne i § 25 om særskilt afskrivning på de enkelte bygninger og installationer gælder også for afskrivning efter stk. 2-4. De afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3, fordeles skønsmæssigt på de afskrivningsberettigede bygninger m.v., der findes efter genopførelsen. Ved skønnet lægges der vægt på, hvad der efter det enkelte formuegodes værdi og beskaffenhed må anses for en rimelig anpart i det samlede afskrivningsgrundlag.

Stk. 6. (* 21) Er den skattepligtige i medfør af § 29 A fritaget for, at en fortjeneste som nævnt i § 29 medregnes i den pågældendes skattepligtige indkomst, skal de afskrivningsberettigede beløb, der er nævnt i stk. 2 og 3, nedsættes ved forlods afskrivning efter § 29 A, stk. 1.

§ 27. (* 3) Når en afskrivningsberettiget bygning nedrives, kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivningen sker. Fradraget svarer til den uafskrevne del af det beløb, hvorpå skattemæssige afskrivninger har kunnet foretages, nedsat med den eventuelle afståelsessum for materialer m.v. Det samme gælder, når en afskrivningsberettiget installation udskiftes eller nedtages endeligt. Fradrag efter 1. pkt. kan dog kun foretages, når den skattepligtige i mindst 5 år før nedrivningen har ejet bygningen og i dette tidsrum har anvendt den til et formål, der berettiger til skattemæssig afskrivning.

§ 28. (Ophævet)

§ 29. (* 22) Fortjeneste ved salg af bygninger samt særlige installationer i bygninger, hvorpå der kan afskrives efter § 18, medregnes i den skattepligtige indkomst. Som fortjeneste medregnes dog højst et beløb lig summen af samtlige skattemæssige afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger på det solgte formuegode. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger. Eventuelt tab kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. (* 23) Bestemmelserne i stk. 1, første og sidste pkt., finder tilsvarende anvendelse ved salg af bygninger, hvorpå der efter den i § 29 C, stk. 1, omhandlede regel ikke er foretaget afskrivning efter reglerne i dette afsnit som følge af, at bygningerne er opført på lejet grund. Det samme gælder ved salg af ejendomme, på hvilke der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art. Til den skattepligtige indkomst medregnes den ved salget eventuelt indvundne fortjeneste, dog højst et beløb lig summen af samtlige foretagne afskrivninger på det solgte formuegode. Fortjenesten opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsessummen og på den anden side de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger.

Stk. 3. Forsikrings- eller erstatningssummer behandles på samme måde som beløb, der indvindes ved salg af det pågældende formuegode.

§ 29 A. (* 24) Indvindes en fortjeneste, der er skattepligtig efter § 29, ved modtagelsen af en forsikrings- eller erstatningssum, henregnes den ikke til den skattepligtige indkomst, hvis forsikrings- eller erstatningssummen anvendes fuldt ud til genopførelse eller genanskaffelse af det skadelidte formuegode og fortjenesten anvendes til forlods afskrivning på udgiften til genopførelse eller genanskaffelse.

Stk. 2. Erklæring om, at forsikrings- eller erstatningssummen vedrørende en skadelidt bygning eller installation er anvendt eller agtes anvendt på den i stk. 1 angivne måde, skal afgives senest samtidig med udløbet af fristen for indgivelsen af selvangivelse for det indkomstår, hvori fortjenesten er konstateret.

Stk. 3. (* 25) Genopførelse eller genanskaffelse skal ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Finder genopførelse eller genanskaffelse ikke sted inden udløbet af denne periode, skal fortjenesten tillægges den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fortjenesten blev konstateret. Det beløb, der i den anledning skal efterbetales, forrentes med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned regnet fra de tidspunkter, til hvilke skatten ellers ville have været forfalden.

Stk. 4. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren eller den, han bemyndiger dertil, efter andragende forlænge fristen for genopførelse eller genanskaffelse.

Stk. 5. Viser det sig, at forsikrings- eller erstatningssummen ikke fuldt ud medgår til genopførelse eller genanskaffelse, finder foranstående regler om efterbeskatning anvendelse på den overskydende del af forsikrings- eller erstatningssummen, dog højst på et beløb svarende til fortjenesten.

Stk. 6. (* 26) Beløb, der anvendes til forlods afskrivning efter stk. 1, 2. pkt., kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 7. Skattemæssige afskrivninger på det genopførte eller genanskaffede formuegode beregnes på grundlag af anskaffelsessummen med fradrag af det beløb, der er afskrevet forlods.

§ 29 B. Prioriteringsomkostninger - herunder kurstab - samt udgift til erhvervelse af byggegrund kan ikke henregnes til anskaffelsessummen eller til forbedringsudgifter m.v.

§ 29 C. Ved afskrivning af en bygning, der er opført på lejet grund, samt af fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan reglerne i dette afsnit fraviges. Vælger den skattepligtige at foretage sådanne afskrivninger, kan ejendommens bygninger ikke afskrives efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Når hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art er påtaget den 1. januar 1978 eller senere, kan afskrivning dog ikke foretages på fast ejendom, der anvendes til sommer- eller fritidsbolig for ejeren. Tilsvarende gælder for sommer- og fritidshuse opført på lejet grund, når lejemålet for grunden er indgået den 1. januar 1978 eller senere. Afskrivning kan heller ikke foretages, når en ejendom eller bygning som omhandlet i henholdsvis 1. og 2. pkt. den 1. januar 1978 eller senere er overgået til en ny ejer.

Stk. 3. Anvendes en væsentlig del af en ejendom, der omfattes af stk. 2, erhvervsmæssigt, kan der imidlertid foretages afskrivning på så stor en del af anskaffelsessummen, som forholdsmæssigt svarer til denne del af ejendommen. Det forhold, at ejeren i en del af indkomståret udlejer sin bolig i ejendommen til bolig for andre, anses ikke for erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen.

Stk. 4. Nedrives en bygning, der er afskrevet som følge af, at den er opført på lejet grund, eller der påhviler ejendommen en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, kan der i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori nedrivning sker, foretages et nedrivningsfradrag. Fradraget udgør så stor en del af det uafskrevne beløb nedsat med den eventuelle salgssum for materialer m.v., som svarer til forholdet mellem de i alt foretagne afskrivninger og fuld afskrivning for den forløbne del af afskrivningsperioden.

§ 29 D. Afskrivningsreglerne i afsnit I kan anvendes på dok- og beddingsanlæg, der er beregnet til bygning og reparation af skibe, samt på de til selve dokken eller beddingen hørende bygninger, installationer og lign. Anvendelsen af reglerne er betinget af, at der i et indkomstår anskaffes aktiver som nævnt i 1. pkt. til en samlet anskaffelsessum af mindst 200.000 kr., og af, at salgsavancer m.v. på de pågældende aktiver også behandles efter reglerne i afsnit I.

Stk. 2. Aktiver, som efter stk. 1 afskrives efter afsnit I, skal afskrives under et på en særskilt afskrivningssaldo uafhængigt af afskrivningerne på virksomhedens maskiner, inventar og lignende driftsmidler.

Afsnit IV A

Forskudsafskrivning på visse anskaffelser af maskiner m.v. og

bygninger

§ 29 E. Forskudsafskrivning efter reglerne i dette afsnit kan foretages på maskiner, inventar og lignende driftsmidler, hvorpå der kan afskrives efter afsnit I, samt nybygninger, anlæg og installationer, hvorpå der kan afskrives efter afsnit IV.

Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages, når

  • 1) den skattepligtige enten har truffet bindende aftale om levering af driftsmidlerne eller om opførelse af bygningerne og installationerne eller har planlagt at fremstille dem i egen virksomhed,
  • 2) levering eller færdigfremstilling af driftsmidlerne og fuldførelse af bygningerne og installationerne ifølge aftalen eller planerne tidligst skal ske i det første og senest i det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret og
  • 3) den samlede aftalte anskaffelsessum eller, hvis aktiverne skal fremstilles i egen virksomhed, den beregnede anskaffelsessum er over 700.000 kr.

Stk. 3. Tilkommer retten til skattemæssig afskrivning på aktiverne flere skattepligtige deltagere i interessentskab, kommanditselskab eller lignende, kan personligt skattepligtige deltagere kun forskudsafskrive, hvis den enkelte persons andel i den aftalte eller beregnede anskaffelsessum er over 700.000 kr.

§ 29 F. (* 5) Forskudsafskrivning kan første gang foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for bestillings- eller planlægningsåret og sidste gang ved indkomstopgørelsen for det tredje indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret. Selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. kan dog tidligst foretage forskudsafskrivning for driftsmidler, der erhverves med henblik på udlejning, eller som ved indgåelse af bindende aftale om levering er udlejet, i året efter det indkomstår, hvori nævnte aftale er indgået.

Stk. 2. Forskudsafskrivning kan kun foretages på driftsmidler, der ved indkomstårets udgang endnu ikke er leveret eller færdigfremstillet, og på bygninger og installationer, der på dette tidspunkt ikke er fuldført.

§ 29 G. Forskudsafskrivning foretages på grundlag af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum, dog kun i det omfang, hvori anskaffelsessummen kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger efter denne lov. Eventuelle senere prisstigninger kommer ikke i betragtning som grundlag for forskudsafskrivning.

Stk. 2. Til anskaffelsessummen henregnes ikke eventuelle finansieringsudgifter. For bygninger regnes der alene med udgifterne ved bygningernes opførelse, men ikke udgiften til erhvervelse af grund.

§ 29 H. Forskudsafskrivningen kan i alt højst andrage 30 pct. af det beløb, hvormed den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum overstiger 700.000 kr. Der kan i intet indkomstår afskrives mere end 15 pct. af det overskydende beløb.

Stk. 2. Omfatter forskudsafskrivningen flere aktiver, foretages en beregning af, hvor stor en procent af den samlede anskaffelsessum der svarer til 30 pct. af det beløb, hvormed denne overstiger 700.000 kr. Ved beregningen af denne procent medtages kun to decimaler, således at den sidste forhøjes, såfremt den tredje decimal er 5 eller derover. Forskudsafskrivningen på det enkelte aktiv kan da i alt højst andrage denne procent, og for det enkelte indkomstår kan forskudsafskrivningsprocenten højst udgøre halvdelen af maksimumsprocenten.

§ 29 J. De aktiver, hvorpå der forskudsafskrives, opdeles i følgende afskrivningsgrupper:

  • 1) de af forskudsafskrivningen omfattede maskiner, inventar og lignende driftsmidler under et eller, såfremt den skattepligtige ønsker det, bestemte afgrænsede grupper af disse driftsmidler,
  • 2) hver enkelt af forskudsafskrivningen omfattet bygning,
  • 3) hver enkelt af forskudsafskrivningen omfattet installation samt
  • 4) hvert enkelt af forskudsafskrivningen omfattet anlæg, jf. § 18, stk. 1, litra c), 2. pkt.

Stk. 2. For så vidt en installation eller et anlæg agtes anskaffet samtidig med den pågældende bygning og efter afsnit IV afskrives med samme sats som bygningen, kan installationen eller anlægget dog henføres til samme afskrivningsgruppe som bygningen.

Stk. 3. For de enkelte afskrivningsgrupper kan forskudsafskrivning foretages med forskellige procenter med indtil to decimaler. Inden for samme afskrivningsgruppe skal der i det enkelte indkomstår anvendes samme procent på alle aktiver i gruppen.

Stk. 4. Foretager den skattepligtige forskudsafskrivning på aktiver med forskelligt bestillings- eller planlægningsår, skal forskudsafskrivningen foretages særskilt for de i hvert enkelt indkomstår bestilte eller planlagte anskaffelser.

§ 29 K. (* 5) I det indkomstår, hvori der sker levering eller færdigfremstilling i egen virksomhed af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, nedskrives anskaffelsessummen med de forskudsafskrivninger, der er foretaget på driftsmidlerne. Nedskrivningsbeløbet udfindes ved at sammentælle de forskudsafskrivningsprocenter, der i årene forud for anskaffelsesåret er anvendt i den pågældende afskrivningsgruppe, og beregne den forskudsafskrivning, der herefter i alt er foretaget på driftsmidlet. Den nedskrevne anskaffelsessum indgår i saldoværdien for de til virksomheden hørende driftsmidler efter reglerne i § 2, stk. 1-7.

Stk. 2. Ved fuldførelsen af bygninger og installationer nedskrives den anskaffelsessum, hvorpå der kan foretages skattemæssige afskrivninger efter afsnit IV, på samme måde som angivet i stk. 1, 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Såfremt investeringsfondshenlæggelser efter lov om investeringsfonds benyttes til forlods afskrivning på de foretagne anskaffelser, nedsættes den nedskrevne anskaffelsessum yderligere med de benyttede henlæggelser efter investeringsfondslovens regler herom.

Stk. 4. De nedskrivninger, der er nævnt i stk. 1-3, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

§ 29 L. Skattepligtige, der ønsker at foretage forskudsafskrivning, skal fremsætte begæring herom i forbindelse med selvangivelsen for det indkomstår, i hvilken bestilling m.v. som nævnt i § 29 E, stk. 2, nr. 1, har fundet sted.

Stk. 2. Begæringen skal være ledsaget af en specificeret opgørelse over de aktiver, der omfattes af forskudsafskrivningen, med angivelse af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum og leverings- eller fuldførelsestidspunktet for hvert enkelt aktiv. For aktiver, der ikke er planlagt fremstillet i egen virksomhed, skal der vedlægges dokumentation for bestillingen, for den aftalte anskaffelsessum og for det aftalte leverings- eller fuldførelsestidspunkt. Som dokumentation kan, for så vidt angår maskiner, inventar og lignende driftsmidler, anvendes ordrebekræftelse, kontrakt eller erklæring fra leverandør, og for så vidt angår bygninger og installationer i bygninger, attest fra arkitekt, entreprenør eller håndværksmester m.v. Hvor aktiver er planlagt fremstillet i egen virksomhed, skal dette udtrykkeligt bemærkes, og begæringen skal ledsages af en specifikation i hovedposter af den beregnede anskaffelsessum for de enkelte aktiver.

Stk. 3. Omfatter forskudsafskrivningen flere aktiver, skal begæringen vedlægges en beregning af den maksimumsprocent, der er nævnt i § 29 H, stk. 2. Det skal endvidere oplyses, hvilke afskrivningsgrupper afskrivningen omfatter, med nøjagtig angivelse af de aktiver, der henføres til de enkelte grupper.

Stk. 4. De oplysninger, der gives i forbindelse med begæringen, danner grundlag for forskudsafskrivningen, og den skattepligtige kan ikke senere ændre dette grundlag.

§ 29 M. Den skattepligtige skal føre et særligt regnskab over forskudsafskrivningerne. Af regnskabet skal fremgå de afskrivningsprocenter og afskrivningsbeløb, der er benyttet i de enkelte indkomstår. Er der flere afskrivningsgrupper, skal oplysningerne gives for hver enkelt gruppe. I regnskabet skal der endvidere gives specificerede oplysninger om de i de enkelte regnskabsår leverede eller fuldførte aktiver med angivelse af den aftalte eller beregnede anskaffelsessum, den faktiske anskaffelsessum og beregningen af den nedskrivning, der er nævnt i § 29 K, stk. 1-2.

Stk. 2. Afskrift af regnskabet vedlægges selvangivelsen for de enkelte indkomstår. For aktiver fremstillet i egen virksomhed skal der vedlægges en specifikation i hovedposter af den faktiske anskaffelsessum for de enkelte aktiver.

§ 29 N. (* 27) De i § 29 L nævnte oplysninger og de i § 29 M, stk. 2, nævnte afskrifter af regnskaber m. m. skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor, der tillige over for den kommunale skattemyndighed skal attestere, at skattemæssige afskrivninger på de af forskudsafskrivning omfattede aktiver kun foretages på grundlag af aktivernes faktiske anskaffelsessummer efter fradrag af de foretagne forskudsafskrivninger, jf. § 29 K, stk. 1-2.

§ 29 P. Viser det sig, at forudsætningerne for forskudsafskrivningerne ikke opfyldes, skal de skatteansættelser, der er påvirket af forskudsafskrivningerne, reguleres efter reglerne i stk. 2-7.

Stk. 2. Såfremt ingen af aktiverne leveres eller fuldføres inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret, skal skatteansættelserne forhøjes med de forskudsafskrivninger, der er foretaget i de enkelte indkomstår. Det samme gælder, såfremt der inden udløbet af det indkomstår, der er nævnt i 1. pkt., kun leveres eller fuldføres aktiver til en samlet aftalt eller beregnet anskaffelsessum af 700.000 kr. eller derunder.

Stk. 3. Såfremt der inden udløbet af det indkomstår, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., kun sker delvis levering eller fuldførelse af aktiverne, men der dog inden for fristen leveres eller fuldføres aktiver til en samlet aftalt eller beregnet anskaffelsessum over 700.000 kr., nedsættes de foretagne forskudsafskrivninger efter reglerne i 2.-4. pkt. Forskellen mellem den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum for de bestilte eller planlagte og for de stedfundne anskaffelser opgøres. Derefter beregnes den procent, som forskelsbeløbet udgør af det beløb, hvormed den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum for de bestilte eller planlagte anskaffelser overstiger 700.000 kr. De for de enkelte indkomstår foretagne forskudsafskrivninger nedsættes med denne procent, og skatteansættelserne forhøjes under hensyn hertil.

Stk. 4. Såfremt den samlede faktiske anskaffelsessum for de leverede eller fuldførte aktiver i de i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 nævnte tilfælde bliver mindre end den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, skal den samlede faktiske anskaffelsessum være afgørende for berettigelsen af forskudsafskrivningerne, og forhøjelse af tidligere skatteansættelser skal foretages på grundlag af den samlede faktiske anskaffelsessum.

Stk. 5. Såfremt samtlige bestilte eller planlagte anskaffelser sker inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret, men den samlede faktiske anskaffelsessum bliver mindre end den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum, kan der alene godkendes forskudsafskrivninger på grundlag af den samlede faktiske anskaffelsessum. Hvis den samlede faktiske anskaffelsessum bliver 700.000 kr. eller derunder, skal skatteansættelserne forhøjes med de forskudsafskrivninger, der er foretaget i de enkelte indkomstår. Hvis den samlede faktiske anskaffelsessum bliver over 700.000 kr., skal de foretagne forskudsafskrivninger nedsættes efter reglerne i 4.-6. pkt. Forskellen mellem den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum og den samlede faktiske anskaffelsessum opgøres. Derefter beregnes den procent, som forskelsbeløbet udgør af det beløb, hvormed den samlede aftalte eller beregnede anskaffelsessum overstiger 700.000 kr. De for de enkelte indkomstår foretagne forskudsafskrivninger nedsættes med denne procent, og skatteansættelserne forhøjes under hensyn hertil.

Stk. 6. I forbindelse med de i stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5 nævnte forhøjelser af skatteansættelserne skal de skatteansættelser, der følger efter aktivernes levering eller fuldførelse, nedsættes med de yderligere skattemæssige afskrivninger, som under hensyn til de nedsatte forskudsafskrivninger kunne være foretaget på de leverede eller fuldførte aktiver. De yderligere afskrivninger foretages med de afskrivningsprocenter, der i øvrigt er benyttet for de pågældende indkomstår.

Stk. 7. (* 28) Regulering af tidligere skatteansættelser påvirker ikke foretagne henlæggelser til investeringsfonds eller konjunkturudligning.

Stk. 8. Er forskudsafskrivningerne foretaget af en skattepligtig person, skal han betale renter af de yderligere skattebeløb for de enkelte indkomstår med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. juli i det kalenderår, hvori der efter kildeskatteloven er betalt foreløbig skat for det pågældende indkomstår. Andre skattepligtige betaler renter med 1 pct. månedlig for hver påbegyndt måned, regnet fra de tidspunkter, til hvilke skatterne ville være forfaldne, såfremt den skattepligtige ikke havde foretaget forskudsafskrivninger. Fører reguleringen til, at der for enkelte år skal tilbagebetales skattebeløb, tilkommer der ikke den skattepligtige renter af tilbagebetalingen.

§ 29 Q. Ligningsrådet kan fritage for regulering efter § 29 P, stk. 2-4, når levering eller fuldførelse ikke er sket inden udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret og rådet skønner, at den skattepligtige hverken har kunnet forudse eller afværge forsinkelsen. Fritagelsen skal betinges af, at levering eller fuldførelse sker inden en af Ligningsrådet fastsat frist på højst 3 år, regnet fra udløbet af det fjerde indkomstår efter bestillings- eller planlægningsåret.

§ 29 R. Såfremt den skattepligtige dør eller går konkurs, inden samtlige af forskudsafskrivningen omfattede aktiver er leveret eller fuldført, reguleres de tidligere skatteansættelser på samme måde som angivet i § 29 P. Det samme gælder, hvis virksomheden inden det nævnte tidspunkt likvideres uden konkursbehandling, ophører på anden måde eller afhændes.

Stk. 2. Når indehaveren af en erhvervsvirksomhed dør, kan forskudsafskrivninger overtages af en ægtefælle eller højst en arving efter afdøde på de for afdøde gældende betingelser.

Afsnit IV B

Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter

§ 29 S. (* 29) På dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter kan der fra og med anskaffelsesåret foretages afskrivning med indtil 10 pct. af anskaffelsessummens kontantværdi opgjort efter bestemmelsen i § 19 A. Afskrivning kan ikke foretages i det indkomstår, hvor anlægget sælges.

Stk. 2. (* 30) Fortjenesten ved salg af dræningsanlæg opgøres og beskattes efter § 29, stk. 1.

Afsnit V

Almindelige bestemmelser

§ 30. Ved salg af de af denne lov omhandlede formuegoder finder reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 § 5 a om beskatning af avance og om fradragsret for tab anvendelse i tilfælde, hvor salg af sådanne formuegoder henhører til den skattepligtiges næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed. Ved salg af fast ejendom gælder dette dog kun, når salget hører til den skattepligtiges næringsvej.

Stk. 2. (* 3) I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, formindskes saldoværdien for driftsmidler og skibe som nævnt i afsnit I og III med den del af den afskrivningsberettigede saldoværdi, som vedrører det solgte formuegode. Denne del af saldoen beregnes ved, at anskaffelsessummen afskrives med de afskrivningsprocenter, der er anvendt i de enkelte indkomstår. Ved salg af driftsmidler og skibe, som er omfattet af afsnit V A, formindskes saldoværdien efter § 34 C i stedet med anskaffelsessummen.

Stk. 3. En skattepligtig, der har foretaget afskrivninger i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, kan efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse kun ændre disse afskrivninger med Ligningsrådets tilladelse.

§ 30 A. Ved opgørelsen af anskaffelsessummer, forbedringsudgifter og reparationsudgifter kan den skattepligtige ikke medregne afgift, der efter merværdiafgiftsloven kan fradrages som indgående afgift. Det samme gælder ved opgørelsen af den aftalte byggesum for et skib efter § 14.

Stk. 2. Ved opgørelsen af salgssummer medregnes ikke merværdiafgift.

§ 31. (* 31) Erhvervelse af formuegoder ved gave eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb. Som købesum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes som købesum det pågældende formuegodes værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet. Ved erhvervelse af et formuegode, der afskrives på et grundlag, der opgøres efter § 19 A eller § 33 A, skal den nævnte købesum omregnes til kontantværdi.

Stk. 2. (* 32) Overdragelse af formuegoder som gave eller arveforskud sidestilles i denne lov med salg af de pågældende formuegoder. Som salgssum betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen eller - såfremt denne ikke er afgifts- eller indkomstskattepligtig - værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet. Omfattes det afhændede formuegode af § 19 A, § 29 S eller § 33 A, skal salgssummen omregnes til kontantværdi.

§ 32. Overfører en skattepligtig formuegoder af den i afsnit I og III omhandlede art til benyttelse enten til udelukkende private formål eller til både erhvervsmæssige og private formål, sidestilles sådanne overførelser i denne lov med salg og køb af de pågældende formuegoder.

Stk. 2. Overfører en skattepligtig formuegoder af den i afsnit II omhandlede art enten til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådanne overførelser i denne lov med salg og køb af de pågældende formuegoder.

Stk. 3. Overfører en skattepligtig maskiner, inventar og lignende formuegoder eller skibe fra udelukkende privat benyttelse enten til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse eller til benyttelse til både erhvervsmæssige og private formål, sidestilles sådanne overførelser i denne lov med køb af de pågældende formuegoder.

Stk. 4. Som salgssum og købesum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

§ 32 A. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe fra afskrivningsberettiget benyttelse efter afsnit I, II eller III eller fra udelukkende privat benyttelse til benyttelse, der er omfattet af afsnit V A, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af driftsmidlerne eller skibene.

Stk. 2. Overfører en skattepligtig driftsmidler eller skibe, der er omfattet af afsnit V A, til afskrivningsberettiget benyttelse efter afsnit I, II eller III eller til udelukkende privat benyttelse, sidestilles sådan overførsel med salg og køb af driftsmidlerne eller skibene.

Stk. 3. Som salgssum og købesum anvendes handelsværdien på overførselstidspunktet.

§ 32 B. (* 33) Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt i en erhvervszone og afskrives på særskilt saldo som nævnt i § 2 A, flyttes uden for erhvervszonen til fortsat udelukkende erhvervsmæssig benyttelse, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den særskilte driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig virksomhedens ordinære driftsmiddelsaldo.

Stk. 2. Såfremt et driftsmiddel, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt uden for en erhvervszone, flyttes til en erhvervszone og betingelserne for afskrivning på særskilt saldo som nævnt i § 2 A er opfyldt, nedsættes den afskrivningsberettigede saldoværdi på den ordinære driftsmiddelsaldo med driftsmidlets handelsværdi. Handelsværdien tillægges samtidig den særskilte driftsmiddelsaldo.

§ 33. Ekspropriationserstatninger sidestilles i denne lov med salgssummer.

§ 33 A. (* 34) Anskaffelses- og afståelsessummen for driftsmidler og skibe omfattet af afsnit I-III omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Skattemæssige afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum.

§ 34. Anskaffes aktiver som nævnt i afsnit I, III og IV til brug ved forsøgs- eller forskningsvirksomhed, som er knyttet til den skattepligtiges erhverv, kan Ligningsrådet tillade, at afskrivning påbegyndes før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå forsøgene eller forskningen tager sigte.

Afsnit V A (* 35)

  • (Ophævet)

Afsnit VI

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§§ 35-43. (Udelades)36)

§ 43 A. (* 37) Afstås en fiskekutter under sådanne omstændigheder, at § 6, jf. § 13, kommer til anvendelse, og er skibet erhvervet før den 15. september 1957, kan skatteministeren, når særlige omstændigheder taler derfor, helt eller delvis fritage for beskatning af den i henhold til § 6, stk. 1, jf. § 13, opgjorte skattepligtige indkomst. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på andre skibe under 150 brt.

§ 44. Skatteministeren fastsætter de nærmere forskrifter om, hvilke oplysninger der skal meddeles af de skattepligtige til de skattelignende myndigheder til brug ved disses kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i denne lov, og fastsætter i denne forbindelse den form, hvori de pågældende oplysninger skal afgives. Afgivelsen af de nævnte oplysninger kan fremtvinges ved pålæg af en daglig bøde, der fastsættes af skatteministeren.

§ 44 A. Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 45. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de til lovens gennemførelse nødvendige udgifter.

§ 46. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 217 af 10. april 1991 har følgende overgangsbestemmelser:

§ 16

For driftsmidler m.v. og skibe, der er anskaffet før den 1. januar 1982, og for hvilke der ved udgangen af indkomståret 1990 fortsat eksisterer en saldo, der ikke er overført til den pristalsregulerede saldo for henholdsvis driftsmidler m.v. og skibe, jf. § 8 i lov nr. 197 af 18. maj 1982, som ændret ved lov nr. 201 af 25. maj 1983, skal disse saldi overføres til saldiene opgjort efter denne lovs § 17, stk. 3.

§ 17

Stk. 1. For indkomståret 1991 foretages skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere, på grundlag af den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum ved udgangen af indkomståret 1990.

Stk. 2. For indkomståret 1991 foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til ombygninger og forbedringer på bygninger eller installationer, der er afholdt den 1. januar 1982 eller senere, på grundlag af de afholdte udgifter pristalsreguleret til og med indkomståret 1990.

Stk. 3. For indkomståret 1991 foretages afskrivning efter afskrivningslovens § 2, stk. 3, og § 12 på grundlag af saldoværdien opgjort efter afskrivningslovens § 2, stk. 2.

Stk. 4. For indkomståret 1991 foretages afskrivning efter afskrivningslovens § 8, stk. 2, på grundlag af den uafskrevne del af anskaffelsessummen efter afskrivning og pristalsregulering for indkomståret 1990.

§ 18

Stk. 1. Ved afståelse af bygninger samt særlige installationer i afskrivningsberettigede bygninger, som er afskrivningsberettigede efter de regler, der gælder for anskaffelser fra før 1. januar 1982, opgøres fortjenesten efter de dagældende regler. Er der på sådanne bygninger eller installationer afholdt ombygnings- eller forbedringsudgifter, som er afskrevet efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. januar 1982 eller senere, skal opgørelsen af denne del af fortjenesten ske efter reglerne i afskrivningslovens § 29, stk. 1, jf. nedenfor stk. 3.

Stk. 2. Ved afståelse af afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer heri, der afskrives efter de regler, der gælder for anskaffelser den 1. januar 1982 eller senere, opgøres fortjenesten efter afskrivningslovens § 29, stk. 1, jf. nedenfor stk. 3.

Stk. 3. Til grund for opgørelse af fortjenesten efter afskrivningslovens § 29, stk. 1, opgøres anskaffelsessummen som de afskrivningsberettigede udgifter til anskaffelse, forbedringer m.v., der efter forlods afskrivning eller forskudsafskrivning er pristalsreguleret til og med indkomståret 1990, med tillæg af udgifter til installationer eller forbedringer m.v., der henholdsvis er anskaffet eller afholdt i indkomståret 1991 eller senere indkomstår. De på bygningen og installationen foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger, opgøres som de til og med indkomståret 1990 foretagne afskrivninger pristalsreguleret til og med indkomståret 1990. Forlods afskrivninger og forskudsafskrivninger pristalsreguleres fra året efter forlodsafskrivningen eller anskaffelsen til og med indkomståret 1990. Hertil lægges summen af afskrivninger foretaget med virkning for indkomståret 1991 og senere indkomstår efter afskrivningslovens § 29.

Skatteministeriet, den 24. oktober 1996

Carsten Koch

/ K.-H. Ludolph

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 1993-94 og 1994-95. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer i afskrivningsloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.

(* 2) Ved lovbekendtgørelsen er ikke medtaget den ændring, der følger af § 5 i lov nr. 378 af 18. maj 1994. Ved nævnte lov er bestemmelsen i afskrivningslovens § 21, stk. 3, 4. pkt., ophævet med virkning for ombygninger eller forbedringer, der foretages i indkomståret 1999 eller senere indkomstår, jf. note 17) til § 21, stk. 3, 4. pkt.

(* 3) Ved lov nr. 217 af 10. april 1991 blev indekseringen af afskrivningsgrundlaget afskaffet med virkning fra og med indkomståret 1991. § 2, stk. 3, 5 og 6, § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. og 6. pkt., og stk. 3, § 9, § 10, stk. 1, § 19 A, § 21, stk. 3, § 21 A, stk. 2, § 22, stk. 1 og 3, § 23, stk. 1, § 24, stk. 2 og 3, § 26, § 26 A, stk. 2, § 27, og § 30, stk. 2, i de her anførte affattelser har virkning fra og med indkomståret 1991. Bestemmelserne om indekseringen af afskrivningsgrundlaget er trykt i lovbekendtgørelse nr. 205 af 23. marts 1990.

(* 4) Bestemmelserne i § 2, stk. 4, 2. og 3. pkt., § 3, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt., og § 8, stk. 2, 4. og 5. pkt., i de her anførte affattelser har virkning fra og med indkomståret 1992, jf. § 1 og § 7, stk. 2, i lov nr. 887 af 21. december 1991.

(* 5) Bestemmelsen i § 2, stk. 8, og bestemmelserne i § 15 og § 29 K, stk. 1, 3. pkt., i de her anførte affattelser har virkning for driftsmidler og øvrige aktiver, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, jf. § 5, stk. 5, i lov nr. 425 af 25. juni 1993 og § 16, stk. 2, i lov nr. 1117 af 22. december 1993. Bestemmelserne i § 3, stk. 7 og 8, har virkning for aktiver omfattet af afskrivningslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, der er anskaffet den 18. juni 1993 eller senere, jf. § 5, stk. 4, i lov nr. 425 af 25. juni 1993 og § 16, stk. 3, i lov nr. 1117 af 22. december 1993. Bestemmelserne i § 14, stk. 2, 3. pkt., og § 29 F, stk. 1, 2. pkt., har virkning for aktiver, hvorom der den 19. maj 1993 eller senere er indgået kontrakt henholdsvis bindende aftale om levering, jf. § 5, stk. 6, i lov nr. 425 af 25. juni 1993 og § 16, stk. 4, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 6) Bestemmelsen i § 2, stk. 9, har virkning for driftsmidler, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, jf. § 1, nr. 2, og § 16, stk. 2, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 7) Bestemmelserne i § 2 A, stk. 1, 2 og 6, er indsat ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 og er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994. Betingelsen i stk. 2, 1. pkt., om, at driftsmidlerne skal være anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, er dog indsat ved lov nr. 1114 af 22. december 1993, hvilken lov ligeledes er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets nævnte bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994.

(* 8) Bestemmelserne i § 2 A, stk. 3 - 5, er indsat ved lov nr. 1114 af 22. december 1993 og er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994.

(* 9) Bestemmelsen i § 3, stk. 6, 3. pkt., er indsat ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 og er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994.

(* 10) § 3 A har virkning for driftsmidler, der anskaffes i perioden fra den 1. december 1985 til og med den 30. september 1995, jf. lov nr. 1108 af 21. december 1994 og bekendtgørelse nr. 343 af 1. juni 1995.

(* 11) Bestemmelsen i § 5, stk. 2, er indsat ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 og er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994.

(* 12) Bestemmelserne i § 6, stk. 1 - 3, i de her anførte affattelser har virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår, jf. § 3, nr. 1 - 3, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

(* 13) Bestemmelsen i § 6, stk. 4, har virkning for driftsmidler, der er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, jf. § 1, nr. 5, og § 16, stk. 2, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 14) Bestemmelsen i § 13, 2. pkt, er indsat ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 og er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994.

(* 15) Bestemmelsen i § 14, stk. 4, finder anvendelse, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1987 med aftalt levering senest den 31. december 1990, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 767 af 12. november 1986.

(* 16) Regler om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter bl.a. afskrivningsloven er fastsat ved skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994.

(* 17) Bestemmelsen i § 21, stk. 3, 4. pkt., er ophævet med virkning for ombygninger eller forbedringer, der foretages i indkomståret 1999 eller senere indkomstår, jf. § 5 og § 9, stk. 7, i lov nr. 378 af 18. maj 1994.

(* 18) § 21 A har virkning for anlæg, der tages i brug i perioden fra den 1. december 1985 til og med den 30. september 1995, jf. lov nr. 1108 af 21. december 1994 og bekendtgørelse nr. 343 af 1. juni 1995.

(* 19) Bestemmelsen i § 23 A, stk. 1, er indsat ved lov nr. 486 af 24. juni 1992 og er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994. Betingelsen i stk. 1, 1. pkt., om, at bygningen eller installationen skal være anskaffet, efter at erhvervszonen blev udpeget, er dog indsat ved lov nr. 1114 af 22. december 1993, hvilken lov ligeledes er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets nævnte bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994.

(* 20) Bestemmelserne i § 23 A, stk. 2 - 4, er indsat ved lov nr. 1114 af 22. december 1993 og er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994.

(* 21) I bestemmelsen i § 26 A, stk. 6, er adjektivet »skattepligtige« med virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår en ændring fra det tidligere adjektiv: »særlige«, jf. § 3, nr. 4, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

(* 22) Bestemmelsen i § 29, stk. 1, i den her anførte affattelse har virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår, jf. § 3, nr. 5, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

(* 23) I bestemmelsen i § 29, stk. 2, 3. pkt., er ordene »Til den skattepligtige indkomst medregnes« med virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår en ændring fra de tidligere ord: »Den særlige indkomst omfatter«, jf. § 3, nr. 6, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

(* 24) I bestemmelsen i § 29 A, stk. 1, er ordene »den skattepligtige indkomst« med virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår en ændring fra de tidligere ord: »den skattepligtiges særlige indkomst«, jf. § 3, nr. 7, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

(* 25) I bestemmelsen i § 29 A, stk. 3, 2. pkt., er det tidligere adjektiv »særlige« mellem ordene: »skattepligtige« og »indkomst« udgået med virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår, jf. § 3, nr. 8, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

(* 26) Bestemmelsen i § 29 A, stk. 6, i den her anførte affattelse har virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår, jf. § 3, nr. 9, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

(* 27) I bestemmelsen i § 29 N, er ordene »den kommunale ligningsmyndighed« ved § 1, nr. 9, i lov nr. 1114 af 22. december 1993 en ændring fra de tidligere ord: »de skattelignende myndigheder«.

(* 28) Ordene »eller konjunkturudligning« i bestemmelsen i § 29 P, stk. 7, er indsat ved § 5 i lov nr. 1115 af 22. december 1993 og har virkning fra og med indkomståret 1993, jf. § 9, stk. 2, i nævnte lov.

(* 29) I bestemmelsen i § 29 S, stk. 1, 1. pkt., er ordene »opgjort efter bestemmelsen i § 19 A« indsat med virkning fra og med den 18. november 1993, jf. § 1, nr. 8, og § 16, stk. 1, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 30) Bestemmelsen i § 29 S, stk. 2, i den her anførte affattelse har virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår, jf. § 3, nr. 10, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

(* 31) I bestemmelsen i § 31, stk. 1, 4. pkt., er ordene »eller § 33 A« indsat med virkning fra og med den 18. november 1993, jf. § 1, nr. 9, og § 16, stk. 1, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 32) I bestemmelsen i § 31, stk. 2, 3. pkt., er ordene », § 29 S eller § 33 A« indsat med virkning fra og med den 18. november 1993, jf. § 1, nr. 10, og § 16, stk. 1, i lov nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 33) Bestemmelsen i § 32 B er indsat ved lov nr. 1114 af 22. december 1993 og er trådt i kraft den 15. februar 1994, jf. skatteministeriets bekendtgørelse nr. 92 af 8. februar 1994.

(* 34) Bestemmelsen i § 33 A har virkning for driftsmidler og skibe, der anskaffes eller afstås fra og med indkomståret 1994. For skattepligtige, hvis indkomstår 1994 er påbegyndt før 19. maj 1993, finder bestemmelsen alene anvendelse for anskaffelser og afståelser som nævnt i 1. pkt., der finder sted den 19. maj 1993 eller senere, jf. § 1 og § 4, stk. 2, i lov nr. 485 af 30. juni 1993. Regler om kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter bl.a. afskrivningsloven er fastsat ved skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994.

(* 35) Ved lov nr. 388 af 7. juni 1989 er afsnit V A (Aktiver, der udlejes (leasing)) ophævet med virkning for aktiver, der anskaffes den 12. maj 1989 eller senere. Bestemmelserne i afsnit V A er trykt i lovbekendtgørelse nr. 758 af 12. december 1988.

(* 36) Bestemmelserne er trykt i lovbekendtgørelse nr. 267 af 15. juni 1967.

(* 37) I bestemmelsen i § 43 A, 1. pkt., er adjektivet »skattepligtige« med virkning for indkomståret 1996 og senere indkomstår en ændring fra det tidligere adjektiv: »særlige«, jf. § 3, nr. 11, og § 19, stk. 1, i lov nr. 313 af 17. maj 1995.

Histdato = 01/01/1999