Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og visse andre love1)

(Gennemførelse af EU-regler om fjernsalg, uanmodet markedsføring m.v. og metoden til beregning af årlige omkostninger i procent samt gennemførelse af protokoller om Domstolens fortolkningskompetence vedrørende konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om visse forbrugeraftaler (dørsalg m.v., fjernsalg og løbende tjenesteydelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 23. december 1987, som ændret ved lov nr. 262 af 6. maj 1993 og lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Ved henvendelse som nævnt i § 2, stk. 2, skal forbrugeren ved begyndelsen af samtalen have oplyst den erhvervsdrivendes navn, samt at henvendelsen sker med henblik på straks eller senere at opnå tilbud eller accept af tilbud om indgåelse af aftale.«

2. I § 4 indsættes som 2. pkt.:

»Udfører en erhvervsdrivende en tjenesteydelse for forbrugeren uden dennes forudgående anmodning, kan forbrugeren ikke blive forpligtet til at betale vederlag herfor.«

3. I § 6, stk. 1, ændres ordet »ugedagen« til: »14 dage«.

4. I § 6, stk. 5, ændres ordet »ugedagen« til: »14 dage«.

5. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Regler om fjernsalg«.

6. Kapitel 4 affattes efter overskriften hertil således:

»Anvendelsesområde

§ 10. Reglerne i dette kapitel gælder med de i §§ 10 c-e nævnte undtagelser for fjernsalg og henvendelser med henblik på fjernsalg.

§ 10 a. Som fjernsalg betegnes aftale om køb af varer, om tjenesteydelser eller om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, når aftalen

1) indgås ved brug af fjernkommunikation og uden, at parterne mødes, og

2) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervsdrivende.

§ 10 b. Ved fjernkommunikation forstås i denne lov enhver kommunikation, der foregår, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk.

§ 10 c. Reglerne i dette kapitel gælder ikke ved aftaler og henvendelser med henblik på indgåelse af aftale

1) om finansielle tjenesteydelser, herunder modtagelse af indlån, kreditgivning, betalingsformidling, forsikringsvirksomhed og kapitalforvaltning,

2) om opførelse af bygning,

3) som giver brugsret til fast ejendom, når aftalen er omfattet af lov om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis, jf. dog stk. 3,

4) om andre rettigheder over fast ejendom med undtagelse af lejeaftaler,

5) der indgås ved hjælp af vareautomater eller lignende automater eller fra automatiserede forretningslokaler, og

6) om brug af offentligt tilgængelig telefonboks, når aftalen med udbyderen af telekommunikation indgås ved benyttelsen af boksen.

    Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for auktionssalg, der er tilrettelagt således, at en væsentlig del af de bydende normalt er til stede på auktionsstedet.

    Stk. 3. Uanset stk. 1 gælder reglerne i § 12 d for de i stk. 1, nr. 3, nævnte aftaler.

§ 10 d. Reglerne i §§ 11 og 11 a om information gælder ikke ved aftaler og henvendelser om indgåelse af aftaler om

1) køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningens løbende forbrug, der skal leveres til forbrugeren på dennes bopæl eller arbejdsplads som led i organiseret og regelmæssig vareudbringning,

2) indkvartering, transport, forplejning, herunder servering og catering, hvis det fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres, og

3) rekreative fritidsaktiviteter, herunder underholdnings-, idræts- og lignende kulturbegivenheder, hvis det fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres.

§ 10 e. Reglerne i §§ 12-12 c om fortrydelsesret gælder ikke ved de i § 10 d nævnte aftaler samt ved aftaler om

1) spil og lotteri og

2) tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter.

    Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2, gælder reglerne om fortrydelsesret ved tegning af abonnement under eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.

Information m.v.

§ 11. Inden der indgås en aftale, skal den erhvervsdrivende give forbrugeren oplysning om

1) den erhvervsdrivendes navn og adresse,

2) varens eller tjenesteydelsens karakter og væsentligste egenskaber,

3) prisen for varen eller tjenesteydelsen, inklusive moms og alle andre afgifter,

4) vilkår om betaling, levering eller anden opfyldelse af aftalen samt om en eventuel uopsigelighedsperiode,

5) eventuelle leveringsomkostninger,

6) eventuel fortrydelsesret efter denne lov,

7) det beløb, forbrugeren skal betale for at bruge den pågældende kommunikationsteknik, hvis beløbet ikke beregnes efter grundtaksten, og

8) hvor længe oplysningerne gælder, herunder hvor længe varen eller tjenesteydelsen udbydes til den anførte pris.

    Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal gives i rimelig tid, inden der indgås en aftale, og oplysningerne skal være klare, tydelige og forståelige. Det skal fremgå klart, at oplysningerne gives med henblik på indgåelse af aftale, og oplysningerne skal gives på en måde, der er egnet under hensyn til den anvendte kommunikationsteknik, og som tager særligt hensyn til umyndige personer.

    Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningernes indhold og form. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om yderligere oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give.

§ 11 a. Indgås der en aftale om fjernsalg, skal de oplysninger, der er nævnt i § 11, stk. 1, nr. 1-6, meddeles forbrugeren læsbart på papir eller på et andet varigt medium, som forbrugeren råder over og har adgang til, medmindre forbrugeren allerede har modtaget oplysningerne på denne måde. Den erhvervsdrivende skal endvidere på den anførte måde give oplysning om

1) en fysisk adresse, hvor forbrugeren kan henvende sig med eventuelle klager,

2) betingelserne for brug af foreliggende garantitilsagn og reparations- og vedligeholdelsesservice og

3) tydelig oplysning om eventuel fortrydelsesret i medfør af denne lov, herunder om betingelserne for og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten samt om reglerne i § 12, stk. 2 og 3.

    Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal endvidere på den i stk. 1 nævnte måde give tydelig oplysning om vilkårene for forbrugerens opsigelse af aftalen, hvis aftalen gælder i mere end et år, eller det ikke er bestemt i aftalen, hvor længe den gælder. Ved aftaler som nævnt i kapitel 5 skal den erhvervsdrivende give oplysning om opsigelsesretten efter § 14, stk. 1-3, jf. endvidere § 14, stk. 4.

    Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal gives snarest muligt. Ved køb af varer, der skal overgives til forbrugeren, skal oplysningerne meddeles senest ved overgivelsen.

    Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om oplysningernes indhold og form. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om yderligere oplysninger, som den erhvervsdrivende skal give.

    Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke ved aftale om tjenesteydelse, hvor bestilling og udførelse af tjenesteydelsen sker på én gang ved brug af fjernkommunikation, når vederlaget for ydelsen opkræves af udbyderen af det anvendte kommunikationsmiddel. Forbrugeren skal dog på begæring have den i stk. 1, nr. 1, nævnte oplysning.

Fortrydelsesret

§ 12. Ved fjernsalg kan forbrugeren træde tilbage fra aftalen i overensstemmelse med §§ 12 a og 12 b (fortrydelsesret).

Stk. 2. Ved fjernsalg af tjenesteydelser samt ved fjernsalg af varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, gælder den i stk. 1 nævnte fortrydelsesret kun, indtil udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen begynder, når forbrugeren forinden har givet samtykke til, at den erhvervsdrivende kunne begynde udførelsen m.v. inden fortrydelsesfristens udløb. Denne begrænsning i fortrydelsesretten gælder dog ikke, hvis den pågældende aftale vedrører løbende levering og er indgået under eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning.

Stk. 3. Ved aftale om køb af lyd- eller billedoptagelser eller edb-programmer gælder den i stk. 1 nævnte fortrydelsesret kun, så længe forbrugeren ikke har brudt forseglingen.

§ 12 a. Vil forbrugeren ved køb af varer eller aftale om løbende levering af varer bruge fortrydelsesretten, skal forbrugeren opfylde de betingelser, der er anført i stk. 3, 1. og 2. pkt., henholdsvis stk. 5, 1. og 2. pkt., senest 14 dage efter det seneste af følgende tidspunkter:

1) Den dag, forbrugeren fik varen, det første parti heraf eller den første levering i hænde, eller

2) den dag, forbrugeren modtog oplysninger i overensstemmelse med § 11 a, stk. 1, 2 og 4, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte frist udløber senest 3 måneder efter den dag, forbrugeren fik varen, det første parti heraf eller den første levering i hænde.

    Stk. 3. Med undtagelse af de i stk. 5 nævnte tilfælde skal forbrugeren ved aftale om køb af varer eller løbende levering af varer tilbagesende eller tilbagegive det modtagne til den erhvervsdrivende. Benytter forbrugeren forsendelse, er det tilstrækkeligt, at han inden fortrydelsesfristens udløb har overgivet det modtagne til en fragtfører, som har påtaget sig forsendelsen til den erhvervsdrivende. Forbrugeren kan endvidere bruge fortrydelsesretten ved at undlade at modtage eller indløse den erhvervsdrivendes forsendelse.

    Stk. 4. Omkostningerne ved at sende varen tilbage til den erhvervsdrivende påhviler forbrugeren. Har den erhvervsdrivende i henhold til aftalen leveret en erstatningsvare, fordi den pågældende vare som helhed ikke kunne leveres, påhviler omkostningerne ved tilbagesendelse dog den erhvervsdrivende.

    Stk. 5. Har den erhvervsdrivende påtaget sig at afhente varen hos forbrugeren, såfremt denne bruger sin fortrydelsesret, skal forbrugeren underrette sælgeren om, at han vil bruge fortrydelsesretten. Det samme gælder ved aftale om løbende levering af varer, der er beregnet til engangsbrug, jf. stk. 3. § 6, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Forbrugeren kan endvidere bruge fortrydelsesretten ved at undlade at modtage eller indløse den erhvervsdrivendes forsendelse.

    Stk. 6. I de i stk. 3 nævnte tilfælde er fortrydelsesretten betinget af, at det modtagne overgives til den erhvervsdrivende på dennes forretningssted i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var, da forbrugeren fik det i hænde. § 8, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 7. I de i stk. 5, 1. pkt., nævnte tilfælde er fortrydelsesretten betinget af, at forbrugeren holder det modtagne til disposition for den erhvervsdrivende i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var, da forbrugeren fik det i hænde. § 8, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 b. Vil forbrugeren ved aftale om tjenesteydelser eller løbende levering af tjenesteydelser bruge fortrydelsesretten, skal forbrugeren underrette den erhvervsdrivende herom senest 14 dage efter det seneste af følgende tidspunkter:

1) Den dag, forbrugeren modtog underretning om, at aftalen var indgået, eller

2) den dag, forbrugeren modtog oplysninger i overensstemmelse med § 11 a, stk. 1, 2 og 4, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte frist udløber senest 3 måneder efter den dag, forbrugeren modtog underretning om, at aftalen var indgået.

    Stk. 3. § 6, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.

§ 12 c. Træder forbrugeren tilbage fra aftalen efter §§ 12-12 b, kan den erhvervsdrivende ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende mod forbrugeren.

    Stk. 2. Har forbrugeren betalt helt eller delvis, skal den erhvervsdrivende tilbagebetale det modtagne, når forbrugeren træder tilbage fra aftalen. I de i § 12 a, stk. 3, nævnte tilfælde skal tilbagebetaling ske, så snart den erhvervsdrivende har modtaget varen og haft lejlighed til at undersøge den. I de i § 12 a, stk. 5, og § 12 b nævnte tilfælde skal tilbagebetaling ske snarest muligt efter, at forbrugerens underretning om tilbagetrædelsen er kommet frem til den erhvervsdrivende, og § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 3. Beløb, som den erhvervsdrivende ikke har tilbagebetalt senest efter 30 dage, skal af den erhvervsdrivende forrentes efter reglerne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Fristen regnes i de i § 12 a, stk. 3, nævnte tilfælde fra den dag, den erhvervsdrivende har modtaget varen, og i de i § 12 a, stk. 5, og § 12 b nævnte tilfælde fra den dag, forbrugerens underretning om tilbagetrædelsen er kommet frem til den erhvervsdrivende.

Den erhvervsdrivendes opfyldelse af aftalen

§ 12 d. Medmindre andet er aftalt, skal den erhvervsdrivende levere sin ydelse senest 30 dage efter den dag, forbrugeren afgav bestilling eller tilbud.

    Stk. 2. Misligholder den erhvervsdrivende aftalen på grund af forsinkelse, som skyldes, at den aftalte ydelse som helhed ikke kan leveres, kan forbrugeren hæve aftalen, uanset om forsinkelsen er af væsentlig betydning for ham, og den erhvervsdrivende skal underrette forbrugeren herom. Aftalevilkår, hvorefter forbrugeren bærer risikoen for, at varen eller tjenesteydelsen som helhed ikke kan leveres, er ikke bindende.

    Stk. 3. Hæver forbrugeren aftalen i medfør af stk. 2, skal den erhvervsdrivende tilbagebetale eventuelle forudbetalte beløb snarest muligt efter, at den erhvervsdrivende har modtaget forbrugerens meddelelse om ophævelsen. Beløb, som den erhvervsdrivende ikke har tilbagebetalt senest 30 dage efter, at forbrugerens meddelelse er kommet frem, skal af den erhvervsdrivende forrentes efter reglerne i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Visse lovvalgsaftaler

§ 13. Er det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, gælder en sådan bestemmelse ikke i de spørgsmål om fjernsalg, der er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg. Dette gælder dog kun, hvis det uden bestemmelsen ville være lovgivningen herom i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, der gjaldt for aftalen, og hvis denne lovgivning giver forbrugeren en bedre beskyttelse ved de pågældende spørgsmål om fjernsalg.«

7. Efter § 13 d indsættes:

»Kapitel 4 b

Bortfald af kreditaftaler

§ 13 e. Hvis forbrugeren påberåber sig, at en aftale efter regler i denne lov ikke er bindende, eller hvis forbrugeren træder tilbage fra en aftale efter regler i denne lov, bortfalder en hertil knyttet kreditaftale, som forbrugeren har indgået med den erhvervsdrivende, eller som på grundlag af en aftale mellem tredjemand og den erhvervsdrivende dækker den aftalte betaling helt eller delvis.

    Stk. 2. Bortfalder kreditaftalen i medfør af stk. 1, kan forbrugeren ikke af den grund pålægges at betale gebyr eller erstatning til kreditgiveren.«

8. § 18, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 2

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 1. juli 1999, som ændret ved lov nr. 164 af 15. marts 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 6 indsættes:

»Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere

§ 6 a. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

    Stk. 2. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler.

    Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende.

    Stk. 4. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 2 til en bestemt fysisk person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 2 fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser.

    Stk. 5. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 2 frabedes.

    Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt efter stk. 4 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 2.«

§ 3

I lov nr. 398 af 13. juni 1990 om kreditaftaler, som senest ændret ved lov nr. 1098 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:

1. I bilaget til loven indsættes i note c som 2. og 3. pkt.:

»Et år antages at have 365 dage, 365,25 dage eller (i skudår) 366 dage, 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned antages at have 30,41666 dage (=365/12).«

2. I bilaget til loven indsættes efter note c:

»d) Beregningens resultat skal angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis der afrundes til en bestemt decimal, gælder følgende regel: Hvis decimalen efter denne bestemte decimal er 5 eller derover, forhøjes denne bestemte decimal med én.

e) De benyttede løsningsmetoder skal give et resultat svarende til eksemplerne i bilag III til direktiv 87/102/EØF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF af 16. februar 1998.«

§ 4

I lov nr. 188 af 9. maj 1984 om gennemførelse af konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v., som ændret ved lov nr. 305 af 16. maj 1990, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder den til konventionen knyttede Første protokol af 19. december 1988 om Domstolens fortolkning af konventionen af 19. juni 1980 og den til konventionen knyttede Anden protokol af 19. december 1988 om tildeling af visse beføjelser til Domstolen vedrørende fortolkning af konventionen af 19. juni 1980.«

§ 5

Stk. 1. Lovens § 1 træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 3. Lovens § 3 træder i kraft den 1. juni 2000. For så vidt angår aftaler om kredit, der sikres ved pant i fast ejendom, træder bestemmelsen dog først i kraft den 8. februar 2001. 2. pkt. gælder ikke ved markedsføring af de pågældende aftaler, i det omfang kreditaftalelovens regler om beregning af årlige omkostninger i procent skal anvendes i forbindelse hermed.

Stk. 4. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 4.

    Stk. 5. Lovens § 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse, når aftalen er indgået eller forbrugeren har afgivet tilbud efter lovens ikrafttræden. Det samme gælder bestemmelserne i lov om visse forbrugeraftaler som affattet ved lovens § 1, nr. 6.

    Stk. 6. Lovens § 3 finder anvendelse på aftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 31. maj 2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Frank Jensen