Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Lov om ændring af varemærkeloven og retsplejeloven (Gennemførelse af TRIPS-aftalen, Trademark Law Treaty m.v.)(* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I varemærkeloven, lov nr. 341 af 6. juni 1991, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, affattes således:

»Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn, hvis

  • 1) tegnet er identisk med varemærket og de varer eller tjenesteydelser, for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, eller
  • 2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med varemærket.«

2. I § 12, stk. 1, 1. pkt., udgår ordet »skriftligt«.

3. § 15, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Et varemærke er også udelukket fra registrering, hvis

  • 1) det er identisk med eller ligner et ældre EF-varemærke, jf. stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af en anden art end dem, for hvilke det ældre EF-varemærke er registreret, når det ældre EF-varemærke er velkendt i Den Europæiske Union og brugen af det yngre varemærke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre EF-varemærkes særpræg eller renomme eller en sådan brug ville skade dette særpræg eller renomme,
  • 2) det er identisk med eller ligner et »vitterlig kendt« varemærke, jf. stk. 2, nr. 4, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af en anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er vitterlig kendt, når brugen af det yngre varemærke kan føre til, at det antages, at der er en forbindelse mellem mærkerne, og at brugen vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renomme eller en sådan brug ville skade dette særpræg eller renomme, eller
  • 3) det er identisk med eller kun adskiller sig uvæsentligt fra et varemærke, som på tidspunktet for ansøgningen, eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, er taget i brug i udlandet og stadig anvendes der for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art som dem, det yngre mærke søges registreret for, og ansøgeren på ansøgningstidspunktet havde eller burde have haft kendskab til det udenlandske mærke.'

4. I § 15, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »til støtte for ansøgningen af det yngre varemærke«:», hvis indehaveren af den ældre ret kan forbyde brugen af det yngre mærke.«

5. § 18 affattes således:

»§ 18. Hvis en ansøgning om registrering af et varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at den første ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et land, som er tilsluttet Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret, eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), vil ansøgningen på begæring få prioritet fra den første indleveringsdato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder såsom andres ansøgninger om eller andres brug af mærket skal anses som indleveret samtidig med ansøgningens indlevering i den fremmede stat.

Stk. 2. Stk. 1 finder under forudsætning af gensidighed tilsvarende anvendelse på varemærker, der første gang er ansøgt om i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen og ikke er medlem af Verdenshandelsorganisationen.«

6. I § 19 indsættes efter 1. pkt.:

»Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder såsom andres ansøgninger om eller andres benyttelse af mærket skal anses som indleveret samtidig med dets anvendelse på udstillingen.«

7. § 23 affattes således:

»§ 23. Når registreringen er offentliggjort, er der adgang til at fremsætte indsigelse mod registreringens gyldighed. Indsigelsen, der skal være begrundet, skal fremsættes til Patentdirektoratet inden 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen. Med indsigelsen skal følge et gebyr, hvis størrelse fastsættes af erhvervsministeren.

Stk. 2 . Er indsigelse fremsat, tager direktoratet registreringen op til fornyet behandling i overensstemmelse med § 20. Under behandlingen finder reglen i § 28, stk. 5, tillige anvendelse. Indehaveren af den registrerede ret skal underrettes om indsigelsen og have adgang til at udtale sig.

Stk. 3 . Opretholdes registreringen, skal dette meddeles den, der har gjort indsigelse, og rettighedsindehaveren.

Stk. 4 . Ophæves registreringen helt eller delvis, offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.«

8. I § 24 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Endvidere kan der efter anmodning fra indehaveren foretages uvæsentlige ændringer af et ansøgt varemærke.«

9. § 26, stk. 1, affattes således:

»Den varemærkeret, der opnås ved registreringen, gælder fra den dag, ansøgningen i henhold til § 12 er indgivet, og varer i 10 år fra registreringsdagen.«

10. I § 27, stk. 1, ændres »3 måneder« til: »6 måneder«.

11. I § 28 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Hvis ophævelsesgrunden er et ældre kolliderende mærke, kan krav om ophævelse kun gøres gældende, hvis den, der har krævet registreringen ophævet, på den anden parts begæring kan godtgøre, at det ældre mærke har været brugt i overensstemmelse med § 25. Hvis et ældre registreret varemærke kun er blevet anvendt for en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det kun for registreret for denne del af varerne eller tjenesteydelserne. Enhver af parterne kan til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er rejst i sagen, hvad enten Patentdirektoratet har truffet afgørelse i sagen eller ej.«

12. I § 29 indsættes efter »ved dom«: »jf. dog § 30«.

13. § 30 affattes således:

»§ 30. Efter registreringsprocedurens afslutning kan enhver over for Patentdirektoratet begære en varemærkeregistrering ophævet, hvis betingelserne for ophævelse i § 28 er opfyldt. Med begæringen skal følge et gebyr, hvis størrelse fastsættes af erhvervsministeren.

Stk. 2 . Indehaveren af den registrerede ret skal underrettes om begæringen og have adgang til at udtale sig.

Stk. 3 . Ophæves registreringen helt eller delvis, offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.

Stk. 4 . Patentdirektoratets afgørelse kan indbringes for Patentankenævnet og domstolene i overensstemmelse med § 46. Enhver af parterne kan dog til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er rejst i sagen, hvad enten Patentdirektoratet har truffet afgørelse i sagen eller ej.«

14. I § 35, stk. 1, indsættes efter »industriel ejendomsret«: »eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO)».

15. I § 35, stk. 2, § 36, § 47, stk. 2, og § 60 ændres »Industriministeren« til: »Erhvervsministeren«, og i § 49 og § 61, stk. 4, ændres »industriministeren« til: »erhvervsministeren«.

16. I § 40, stk. 3, ændres »det område, inden for hvilket der må gøres brug af varemærket« til: »det geografiske område, inden for hvilket varerne må forsynes med varemærket«.

17. § 42, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

18. Efter § 43 indsættes:

» § 43 a. Sø- og Handelsretten i København er EF-varemærkedomstol i første instans, og Højesteret er EF-varemærkedomstol i anden instans i henhold til EF-varemærkeforordningens artikel 91.

§ 43 b. Forbud i henhold til EF-varemærkeforordningens artikel 99, stk. 1, nedlægges af fogedretten.

Stk. 2. Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 57 finder tilsvarende anvendelse.

§ 43 c. Forbud, der skal have virkning på enhver medlemsstats område, jf. EF-varemærkeforordningens artikel 99, stk. 2, nedlægges af Sø- og Handelsretten i København.

Stk. 2 . Sø- og Handelsrettens afgørelser i medfør af stk. 1 kan kæres til Østre Landsret.

Stk. 3 . Bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 57 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Fogedretten yder efter anmodning Sø- og Handelsretten bistand til varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i retsplejelovens § 645.

§ 43 d. Forbud, der både vedrører et nationalt varemærke og et EF-varemærke, nedlægges af Sø- og Handelsretten i København, hvis forbudet vedrørende EF-varemærket skal have virkning på enhver medlemsstats område, jf. EF-varemærkeforordningens artikel 99, stk. 2. § 43 c, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.«

19. § 48 affattes således:

»§ 48. Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om varemærkeansøgninger og deres behandling. Det kan herunder bestemmes, i hvilket omfang Patentdirektoratet af egen drift skal påse, om betingelserne for registrering af varemærket er til stede. Erhvervsministeren fastsætter endvidere bestemmelser om deling af ansøgninger og registreringer, om behandling af indsigelser og administrativ ophævelse, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, jf. §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af varemærker og om ekspeditioner, underretninger, udskrifter af registret m.v.

Stk. 2 . Erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om registrets indretning og førelse, om, hvilke oplysninger der kan indføres i registret, og om offentliggørelse af registreringer m.v.

Stk. 3 . Erhvervsministeren kan fastsætte gebyrer for deling af ansøgninger og registreringer, for ekspeditioner, underretninger, udskrifter m.v. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om tilbagebetaling m.v. af de omhandlede gebyrer.

Stk. 4 . Erhvervsministeren fastsætter de bestemmelser, der er nødvendige for anvendelsen af forordningen om EF-varemærker, herunder bestemmelser om EF-varemærkeansøgningers og -registreringers overgang til nationale ansøgninger, om ekspeditioner, underretninger m.v. samt om gebyrer herfor.

Stk. 5 . Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler til bestemmelse af, hvilke dage der betragtes som lukkedage for Patentdirektoratet.«

20. § 53, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Slettes den internationale registrering efter Protokollen efter anmodning fra den oprindelige registreringsmyndighed eller som følge af, at en kontraherende part udtræder af Protokollen, kan indehaveren indgive en dansk varemærkeansøgning med samme virkning, som hvis ansøgningen var indleveret på indleveringsdatoen for den internationale registrering eller datoen for en efterfølgende designering, forudsat at

  • 1) ansøgningen indgives senest 3 måneder efter udslettelsesdatoen,
  • 2) ansøgningen ikke omfatter andre varer eller tjenesteydelser end den internationale varemærkeregistrering og
  • 3) ansøgningen i øvrigt opfylder kravene til en dansk varemærkeansøgning og ansøgeren betaler de foreskrevne gebyrer.«

21. § 55 affattes således:

»§ 55. En international varemærkeansøgning kan indleveres af danske statsborgere samt fysiske eller juridiske personer, som er bosat i Danmark eller er indehavere af en regulær industriel eller kommerciel virksomhed i Danmark.«

22. § 56 affattes således:

»§ 56. Internationale varemærkeansøgninger på basis af en ansøgning eller registrering i Danmark indleveres til Patentdirektoratet i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes af erhvervsministeren, jf. § 60.«

§ 2

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 15. august 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 9 a indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7 . Sager om nedlæggelse af forbud vedrørende EF-varemærker, jf. varemærkelovens § 43 c, behandles uden tilkaldelse af sagkyndige.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. § 23 som affattet ved § 1, nr. 7, finder anvendelse på registreringer offentliggjort efter lovens ikrafttræden.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Marselisborg Slot, den 27. december 1996

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Mimi Jakobsen

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/104 EØF, EF-tidende 1989, L. 40, s. 1 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.