Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulære om afgrænsning af »tomme« selskaber og underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.


1. Indledning

I dette cirkulære omtales dele af de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 399 af 22. maj 1996 om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af investeringsforeninger og deres medlemmer, afgrænsning af »tomme« selskaber, underskudsbegrænsning ved skattefri fusion m.v.). Cirkulæret omhandler ikke de ændringer i ovennævnte lov, der vedrører reglerne for beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer. Der vil om reglerne for beskatningen af investeringsforeninger og deres medlemmer blive udsendt et særskilt cirkulære.

Cirkulæret omhandler følgende ændringer gennemført ved ovennævnte lov:

- skattefrihed for tilskud til matrikulære udgifter vedrørende jordfordeling (ligningslovens § 7 F)

- mindre underskudsbegrænsning i koncernforhold (ligningslovens § 15, stk. 5)

- afgrænsning af og ejerskiftebegrebet i et »tomt« selskab i underskudsbegrænsningsreglerne (ligningslovens § 15, stk. 7)

- sidestillelse af kurstabsfradrag med renteudgifter i underskudsbegrænsningsreglerne (ligningslovens § 15, stk. 8)

- fritagelse for underskudsbegrænsning i tilfælde, hvor det reelle ejerskifte er under 50 pct. (ligningslovens § 15, stk. 10)

- afgrænsning af et »tomt« selskab, når der er tale om et holdingselskab, i hæftelsesreglen for selskabsskat (selskabsskattelovens § 33 A)

- beskatning af gaver til familiefonde (fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3)

- sidestillelse af kurstabsfradrag med renteudgifter for arbejdsmarkedssammenslutninger (fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2)

- beskatning af det modtagende selskab i en skattefri fusion af overtagne aktiver og passiver (fusionsskattelovens § 8, stk. 2 og 4)

- begrænsning ved skattefri fusion af underskud opstået mellem fusionsdatoen og vedtagelsen (fusionsskattelovens § 8, stk. 7)

- skattefri fusion mellem en sparekasse, der er en selvejende institution, og et sparekasseaktieselskab (fusionsskattelovens § 14, stk. 1)

- ændret ikrafttræden af regler for beskatning af sikkerhedsfonde (§ 10 i lov nr. 399/96)

2. Skattefrihed for tilskud til matrikulære udgifter vedrørende jordfordeling

Efter § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling mellem landejendomme kan staten yde tilskud til dækning af lodsejeres udgifter til matrikulær berigtigelse i en ny type jordfordelingssager efter § 2 a i samme lov.

Efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, medregnes tilskud, der efter § 9, stk. 2, i lov om jordfordeling mellem landejendomme ydes til dækning af matrikulære udgifter, som afholdes af lodsejerne, ikke til den skattepligtige indkomst.

Den del af udgifterne, der svarer til tilskud, som er skattefri efter ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, kan efter samme lovs § 7 F, stk. 2, ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 8, er ved bekendtgørelse nr. 658 af 4. juli 1996 om ikrafttræden af § 1, nr. 1, i lov om ændring af forskellige skattelove sat i kraft den 15. juli 1996.

Skattefriheden har virkning for tilskud, der ydes fra og med den 15. februar 1995.

3. Mindre underskudsbegrænsning i koncernforhold

For visse gældseftergivelser i koncernforhold m.v. er der gennemført en lempelse af underskudsbegrænsningsreglerne i form af en yderligere reduktion af det beløb, hvormed underskuddet skal nedsættes.

Efter ligningslovens § 15, stk. 2, nedsættes det beløb, hvormed underskuddet begrænses, med tab på den eftergivne fordring, som kreditor ikke har kunnet fradrage på grund af reglerne om fordringer mellem koncernforbundne selskaber i kursgevinstlovens § 6 B. Efter de hidtil gældende regler gælder dette alene for egentlige gældseftergivelser (tvangsakkord og frivillig akkord) og for konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer, der sidestilles med gældseftergivelse. Efter de hidtil gældende regler sker der således ingen reduktion af underskudsbegrænsningen i de tilfælde, hvor kreditor foretager et indskud i selskabet, som selskabet anvender til at indfri eller nedbringe fordringen. Reglerne er omtalt i pkt. 3.3. i cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse).

Efter de nu vedtagne regler i ligningslovens § 15, stk. 5, er der fuld ligestilling mellem tilbagebetalte indskud og gældseftergivelser.

Efter ligningslovens § 15, stk. 5, 5. og 6. pkt., sker der ved et kapitalindskud efterfulgt af en indfrielse af gælden, jf. ligningslovens 15, stk. 4, en yderligere nedsættelse af det beløb, hvormed underskuddet begrænses, såfremt kreditor eller kautionist på grund af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen ikke ville have haft fradrag for et eventuelt tab på fordringen eller for kautionistens vedkommende den regresfordring, som ville være opnået ved en eventuel kautionsbetaling.

Når det er kautionistens forhold, der er afgørende for, at der skal ske underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 4, er det alene afgørende, om kautionistens eventuelle tab på regresfordringen ville være omfattet af kursgevinstlovens § 6 B. Når det er kreditors forhold, der er afgørende for, at der skal ske underskudsbegrænsning efter ligningslovens § 15, stk. 4, er det alene afgørende, om kreditors tab på fordringen ville være omfattet af kursgevinstlovens § 6 B. Det afgørende er, hvorledes forholdene er på indfrielsestidspunktet.

Det beløb, hvormed underskudsbegrænsningen nedsættes, opgøres i kreditorforhold som forskellen mellem anskaffelsessummen for fordringen og det beløb, som kreditor ville have modtaget ved indfrielse af fordringen til den kursværdi, som fordringen ville have haft på indfrielsestidspunktet, hvis indskuddet ikke var foretaget. Der ses således ved opgørelsen af kursværdien bort fra det foretagne kapitalindskud. Hvis det opgjorte tab ikke ville have været fradragsberettiget for kreditor efter kursgevinstlovens § 6 B, formindskes underskudsbe- grænsningen med tabet.

Eksempel 3.1.

Et selskab har aktiver til en værdi på 100.000 kr. og en gæld til sit moderselskab på 500.000 kr. Moderselskabets fordring skyldes et udlån på 500.000 kr. til datterselskabet. Moderselskabet indskyder nu 400.000 kr. i selskabet, hvorefter hele fordringen på 500.000 kr. indfries.

Fordringens værdi opgøres som værdien af aktiverne før kapitalindskuddet, dvs. 100.000 kr.

Underskudsbegrænsningen før formindskelsen opgøres således:

  

 Fordringens pålydende ............................. 500.000 kr.  

 Kursværdi af fordringen ........................... 100.000 kr.  

 Underskudsbegrænsning før formindskelse ........... 400.000 kr.  

 Formindskelsen af underskudsbegrænsningen opgøres  

 som moderselskabets tab på fordringen ved en fiktiv  

 indfrielse med .................................... 100.000 kr.  

 Moderselskabets anskaffelsessum ................... 500.000 kr.  

 Kursværdi af fordringen ........................... 100.000 kr.  

 Moderselskabets tab = for-  

 mindskelse af underskuds-  

 begrænsningen ..................................... 400.000 kr.  

Den formindskede underskudsbegrænsning opgøres dermed som den oprindelige underskudsbegrænsning på 400.000 kr. fratrukket formindskelsen på 400.000 kr. Underskudsbegrænsningen efter formindskelsen er dermed på 0 kr.

I kautionstilfælde udgør det beløb, hvormed underskudsbegrænsningen nedsættes, det tab, som kautionisten ville have lidt, hvis der var foretaget kautionsbetaling, hvorefter regresfordringen var blevet indfriet til den værdi, som den fordring, der var blevet kautioneret for, havde på tidspunktet for indfrielsen. Der ses ved opgørelsen af kursværdien dog bort fra det foretagne kapitalindskud.

Formindskelsen af underskudsbegrænsningen i det omfang kreditor eller kautionist ikke har tabsfradrag efter reglerne i kursgevinstlovens § 6 B har virkning, når nedbringelsen eller indfrielsen sker den 18. januar 1995 eller senere.

4. Afgrænsning af og ejerskiftebegrebet i et »tomt« selskab i underskudsbegrænsningsreglerne

Efter den hidtil gældende affattelse af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., kan et underskud fra et tidligere indkomstår ikke føres til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af ejerandele m.v. med mere end 50 pct. Bestemmelsen har virkning for aftaler, der indgås den 18. januar 1995 eller senere. Bestemmelsen er omtalt i pkt. 2.1.2., 2.1.2.1. og 2.4. i cirkulære nr. 26 af 5. februar 1996 om lov om ændring af forskellige skattelove (Handel med underskudsselskaber, gældseftergivelse og renter ved gældseftergivelse).

Ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., er nu ændret på 2 punkter, som redegjort nedenfor under pkt. 4.1. og 4.2.

4.1. Afgrænsning af et »tomt« selskab, når der er tale om et holdingselskab

Efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., er det afgørende for, om der indtræder underskuds- begrænsning i et selskab m.v., om der i det væsentlige er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv eller - hvis dette selskab i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet - ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere underliggende datterselskaber eller datterdatterselskaber.

Et datterselskab afgrænses efter bestemmelsen som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Hvis aktiebesiddelsen er under 25 pct., foreligger der ikke et datterselskab efter bestemmelsen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i et datterselskab, når aktiebesiddelsen er under 25 pct.

Et holdingselskab skal efter den vedtagne ændring således ikke anses for at være »tomt«, alene fordi det er et holdingselskab. Et holdingselskab, der i det væsentlige ikke selv har økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, er efter ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., kun »tomt«, hvis enten datterselskaberne er uden erhvervsmæssig aktivitet, eller datterselskabernes erhvervsmæssige aktivitet er ubetydelig. Det samme gælder, hvis der i datterselskaberne nok er en betydelig erhvervsmæssig aktivitet, men der samtidig er indgået en bindende aftale om afhændelse af den erhvervsmæssige aktivitet til en pris, der enten er fastsat eller kan fastsættes ensidigt af selskabet eller erhververen.

Hvis datterselskabet derimod udøver en erhvervsmæssig aktivitet, hvortil der er knyttet en økonomisk risiko, er datterselskabets økonomiske betydning for moderselskabet afgørende for, om moderselskabet må anses for i det væsentlige at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Derimod er datterselskabets absolutte økonomiske størrelse uden selvstændig betydning for vurderingen af, om moderselskabet må anses for i det væsentlige at være uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Afgørende er kun datterselskabets relative økonomiske betydning for moderselskabet. Det vil sige, om datterselskabet har en så ringe økonomisk betydning for moderselskabet, at moderselskabet af den grund må anses for i det væsentlige at være uden økonomisk risiko ved den erhvervsmæssige aktivitet i datterselskabet.

Ved opgørelsen af et datterselskabs relative økonomiske betydning for moderselskabet kan

der lægges vægt på følgende økonomiske nøgletal i datterselskabet i forhold til de tilsvarende tal i moderselskabet:

- nettoomsætning

- resultat før renter

- balancesum

- egenkapital

Der skal i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering af nøgletallene for datterselskabet i forhold til moderselskabets tilsvarende nøgletal.

Den nye affattelse af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. pkt., har - ligesom den oprindelige regel - virkning for aftaler om overdragelse af kapitalandele eller andele, der indgås den 18. januar 1995 eller senere, jf. dog nedenfor under pkt. 4.2.

4.2. Ejerskiftebegrebet i et »tomt« selskab

Det er i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. og 4. pkt., præciseret, at der ikke kun indtræder underskudsbegrænsning ved ændringer i ejerforhold i »tomme« selskaber, der sker ved overdragelser, men også ved kapitalforhøjelser m.v. Der sker således begrænsning af adgangen til at fremføre et skattemæssigt underskud, uanset på hvilken måde den ændrede indflydelse i selskabet på mere end 50 pct. er sket. Det kan dreje sig om overdragelse af kapitalandele, forhøjelse eller nedsættelse af kapitalen eller andet.

Præciseringen bringer ejerskiftebegrebet i ligningslovens § 15, stk. 7, 3. og 4. pkt., i overensstemmelse med ejerskiftebegrebet i ligningslovens § 15, stk. 7, 1. og 2. pkt.

Den ændrede affattelse af ligningslovens § 15, stk. 7, 3. og 4. pkt., har for så vidt angår præciseringen af ejerskiftebegrebet virkning for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 6. december 1995 eller senere.

5. Sidestillelse af kurstabsfradrag med renteudgifter i underskudsbegrænsningsreglerne

Efter ligningslovens § 15, stk. 7, kan et underskud ved et ejerskifte på mere end 50 pct. i et selskab højst nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb svarende til selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. I ligningslovens § 15, stk. 8, er kurstabsfradrag ved omlægning af kontantlån efter ligningslovens § 6 nu sidestillet med renteudgifter således, at dette fradrag også indgår ved beregningen af nettokapitalindtægter. Reglen i ligningslovens § 15, stk. 8, om opgørelsen af nettokapitalindtægter er omtalt i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 21.5.3.

Udvidelsen har virkning for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmevædien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere.

6. Fritagelse for underskudsbegrænsning i tilfælde, hvor det reelle ejerskifte er under 50 pct.

Ligningslovens § 15, stk. 10, er en regel om gennemsigtighed for moderselskaber ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i selskabet, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.

Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 10, gælder, at når et moderselskab ejer mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab, anses aktionærerne i moderselskabet - og ikke moderselskabet selv - for at være aktionærer ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. Dette gælder dog ikke for moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Underskudsbegrænsningsreglerne i ligningslovens § 15, stk. 7, gælder heller ikke for selskaber, hvis aktier er børsnoterede. Reglerne finder tilsvarende anvendelse for foreninger som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 10, er omtalt i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven, pkt. 21.5.5.

Efter de nu vedtagne regler i ligningslovens § 15, stk. 10, er der mulighed for, at et selskab kan undgå underskudsbegrænsning i visse af de situationer, hvor der efter reglerne sker et »teknisk« ejerskifte på mere end 50 pct., men hvor det reelle ejerskifte i selskabet er under 50 pct. Reglerne herfor gennemgås nedenfor i pkt. 6.1 og 6.2.

6.1. Overgang til og fra børsnotering

Efter de hidtil gældende regler sker der i det tilfælde, hvor et ikke-børsnoteret selskab bliver børsnoteret, et ejerskifte i et underliggende datterselskab. Det skyldes, at aktionærerne i det ikke-børsnoterede selskab, der bliver børsnoteret, ikke længere kan anses for at være ejere af datterselskabet. I stedet skal det børsnoterede selskab anses for at være ejer efter ligningslovens § 15, stk. 7. Der sker efter ligningslovens § 15, stk. 10, et »teknisk« ejerskifte i datterselskabet, men de reelle ejerforhold kan være uændrede.

Efter den nu vedtagne regel i ligningslovens § 15, stk. 10, 3. pkt., kan moderselskaber, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af et underskudsår i et datterselskab og afslutningen af det indkomstår, hvori datterselskabet ønsker at fratrække et underskud, med fremtidig virkning vælge, at reglen om gennemsigtighed i ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt., skal finde anvendelse. I så fald skal aktionærerne i det børsnoterede selskab anses for at være ejere efter ligningslovens § 15, stk. 7.

Reglen er begrænset til børsnoterede selskaber, hvis aktier (samtlige) er noteret på navn.

Har et moderselskab valgt, at dets aktionærer skal anses for at være ejere efter ligningslovens § 15, stk. 7, er det herefter afgørende, om der sker et ejerskifte i denne aktionærkreds på mere end 50 pct. Det betyder, at ved overgang fra ikke-børsnotering til børsnotering i et moderselskab uden ændring i aktionærkredsen i den relevante periode, skal der ikke ske begrænsning af et underskud i et underliggende datterselskab. I forbindelse med børsnoteringen af et selskab kan der samtidig ske ændring af aktionærkredsen således, at selskabets aktionærkreds i den relevante periode er blevet ændret med mere end 50 pct. Er dette tilfældet, skal der dermed ske underskudsbegrænsning i datterselskabet, uanset at moderselskabet har valgt, at dets aktionærer skal anses for at være ejere. Der er i dette tilfælde netop sket et reelt ejerskifte i modsætning til det ovenfor omtalte »tekniske« ejerskifte.

Et børsnoteret selskab, der har valgt, at dets aktionærer skal anses for at være ejere af et datterselskab, kan ikke senere vælge, at det (nu) børsnoterede selskab herefter skal anses for at være ejer. Hvis et børsnoteret selskab, der har valgt, at dets aktionærer skal anses for ejere, senere atter bliver ikke-børsnoteret, skal aktionærerne i selskabet anses for at være ejere efter ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt.

Hvis aktierne ikke længere noteres på navn, vil der indtræde et »teknisk« ejerskifte, idet ejerkredsen vil skifte fra aktionærerne i det børsnoterede selskab til det børsnoterede selskab selv.

Efter ligningslovens § 15, stk. 10, 4. pkt., foreligger der ikke et ejerskifte efter ligningslovens § 15, stk. 7, hvis et børsnoteret moderselskab mellem begyndelsen af et underskudsår for et datterselskab og afslutningen af det indkomstår, hvori datterselskabet ønsker at fratrække underskuddet, alene er ophørt med at være børsnoteret. Efter de hidtil gældende regler ville der i dette tilfælde indtræde et teknisk ejerskifte, fordi datterselskabets ejerkreds ville skifte fra det børsnoterede selskab til aktionærerne i det ikke-børsnoterede selskab. Efter cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v., pkt. 3.2.4., anses aktier ved suspension af et selskab fra børsnoteringen i øvrigt for at være overgået fra at være børsnoterede til at være unoterede.

Ligningslovens § 15, stk. 10, 4. pkt., indebærer, at når aktierne i moderselskabet ophører med at være børsnoterede i perioden mellem begyndelsen af underskudsåret i datterselskabet og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fratrukket, skal aktionærerne i moderselskabet anses for at være ejere af datterselskabet. Afgørende for, om der indtræder underskudsbegrænsning er dermed, om der i den relevante periode er sket et ejerskifte i moderselskabets aktionærkreds på mere end 50 pct.

Reglerne har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere. Virkningstidspunktet svarer til det virkningstidspunkt, som reglerne i lov nr. 412 af 14. juni 1995 om underskudsbegrænsning ved ejerskifte i »tomme« underskudsselskaber er tillagt.

6.2. Aktieombytning

Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 10, kan der også i tilfælde af en aktieombytning ske et »teknisk« ejerskifte. Det gælder i det tilfælde, hvor aktierne i et ikke-børsnoteret selskab indskydes i et børsnoteret selskab, og det børsnoterede selskab bliver det erhvervende selskab. I dette tilfælde skal aktionærerne i det ikke-børsnoterede selskab ikke længere anses for at være ejere efter bestemmelsen. I stedet skal det erhvervende, børsnoterede selskab efter aktieombytningen anses for at være ejer af datterselskabet.

Efter de nu vedtagne regler i ligningslovens § 15, stk. 10, 5. pkt., kan det børsnoterede selskab i det tilfælde, hvor et selskabs ejerkreds ved en aktieombytning efter ligningslovens § 15, stk. 10, 2. pkt., skifter fra aktionærerne i et ikke-børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, med fremtidig virkning vælge, at reglerne i ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt., skal finde anvendelse. I så fald skal aktionærerne i det nu børsnoterede selskab anses for at være ejere af datterselskabet efter ligningslovens § 15, stk. 7. Har et moderselskab valgt, at der skal gælde gennemsigtighed til aktionærerne, kan selskabet ikke senere vælge, at dette - i stedet for aktionærerne - skal anses for at vær ejer efter bestemmelsen.

Det er også i dette tilfælde en betingelse, at aktierne er noteret på navn.

Eksempel 6.1

Et børsnoteret selskab A med 300 aktionærer og en aktiekapital på 100 mill. kr. og et ikke-børsnoteret selskab B med 5 aktionærer og en aktiekapital på 200 mill. kr. beslutter at foretage en aktieombytning. Aktieombytningen sker ved, at aktierne i B apportindskydes i A mod vederlag i aktier i A (nom. 200 mill. kr.). A bliver således det erhvervende selskab. B's aktionærer erhverver ved aktieombytningen mere end 50 pct. af aktiekapitalen i A, således at B's aktionærer indirekte fortsat ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet B. Under selskab B findes et datterselskab B1 med underskud.

Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 10, sker der et »teknisk« ejerskifte i B1, idet B1's ejer efter aktieombytningen vil blive anset for at være det børsnoterede selskab A, medens i stedet aktionærerne i B før aktieombytningen blev anset for at være ejere. Der sker med andre ord et »teknisk« ejerskifte på 100 pct. Dette har som konsekvens, at underskuddet i B1 begrænses efter de regler, der er fastsat i ligningslovens § 15, stk. 7.

Reglen i ligningslovens § 15, stk. 10, 5. pkt., indebærer, at selskab A kan vælge, at dets aktionærer skal anses for at være ejere af B1. De »gamle« aktionærer i B ejer 2/3 af aktiekapitalen af A, hvilket vil sige, at der efter reglen i ligningslovens § 15, stk. 10, 5. pkt., er sket et ejerskifte i selskab B1 med kun 1/3 som følge af aktieombytningen. Der sker således ingen begrænsning af underskuddet i B1.

Selvom det børsnoterede selskab har valgt, at dets aktionærer ved aktieombytningen, hvor det bliver det erhvervende selskab, skal anses for at være ejere, kan der ske underskudsbegrænsning i datterselskabet. Det vil være tilfældet, hvis der i den relevante periode er sket et ejerskifte i det børsnoterede selskab på mere end 50 pct.

Reglerne har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere.

6.3. Gennemsigtighed til aktionærer i udenlandske selskaber

Efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 15, stk. 10, gælder reglen om gennemsigtighed til aktionærerne kun for her i landet hjemmehørende og indregistrerede moderselskaber, dvs. selskaber og foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4. Der ses efter disse regler således ikke igennem til aktionærer i udenlandske ikke-børsnoterede moderselskaber - og i øvrigt heller ikke i udenlandske børsnoterede moderselskaber - ved afgørelsen af, hvem der efter ligningslovens § 15, stk. 7, er aktionærer i det danske selskab.

De hidtil gældende regler indebærer, at der i en udenlandsk ejet koncern i visse tilfælde skal ske underskudsbegrænsning i et dansk datterselskab, medens der i en dansk ejet koncern, ikke skal ske underskudsbegrænsning.

Efter de vedtagne regler i ligningslovens § 15, stk. 10, skal ligningslovens § 15, stk. 10, 1. pkt., - som udgangspunkt, jf. nedenfor - finde tilsvarende anvendelse, når et ikke-børsnoteret selskab har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne, eller i et land inden for den Europæiske Union. Det vil sige, at dette selskabs aktionærer skal anses for at være ejere af det danske datterselskab ved afgørelsen af, om der er sket et ejerskifte i selskabet på mere end 50 pct.

Dette gælder efter ligningslovens § 15, stk. 10, 7. pkt., dog kun, såfremt kapitalandele i det danske datterselskab mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Afgørende for, om der skal ske underskudsbegrænsning i det danske datterselskab, er således, om kredsen af aktionærer i det udenlandske moderselskab, der skal anses for at være ejer af det danske datterselskab, ændres med mere end 50 pct.

Reglerne skal efter ligningslovens § 15, stk. 10, 8. pkt., finde tilsvarende anvendelse for foreninger.

Reglerne om gennemsigtighed efter ligningslovens § 15, stk. 10, 3. - 5. pkt., jf. pkt. 6.1. og 6.2. ovenfor finder tilsvarende anvendelse i det omfang de pågældende regler efter deres indhold er anvendelige.

Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 10, 6. - 8. pkt., har virkning for ændring af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien, der indtræder den 18. januar 1995 eller senere. De nævnte regler skal i en overgangsperiode dog ikke finde anvendelse på ændring af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller på ændring af råden over stemmeværdien, når ændringen af ejerforhold til kapitalandele eller andele eller ændringen af råden over stemmeværdien i det udenlandske ikke-børsnoterede moderselskab eller moderforening i perioden 18. januar 1995 - 1. maj 1996 udgør mere end 50 pct., og når samtidig ændringen af ejerforhold til kapitalandele m.v. eller andele eller ændring af råden over stemmeværdien i det danske selskab udgør 50 pct. eller derunder.

7. Afgrænsning af et »tomt« selskab, når der er tale om et holdingselskab, i hæftelsesreglen for selskabsskat

I selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, er et »tomt« selskab afgrænset på samme måde som i ligningslovens § 15, stk. 7, jf. ovenfor under pkt. 4.1.

Efter selskabsskattelovens § 33 A hæfter den, som overdrager eller rådgiver ved overdragelsen af et likvidationsmodent selskab for selskabets skattegæld på overdragelsestidspunktet, når overdragelsen sker til overpris. Efter den hidtil gældende bestemmelse gælder dette dog kun, når overdragelsen vedrører kapitalandele i et selskab, der på overdragelsestidspunktet i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet. Selskabsskattelovens § 33 A, der er gennemført ved lov nr. 442 af 1. juni 1994, har virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.

Efter den vedtagne ændring af selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, er det afgørende for, om hæftelsesreglen skal finde anvendelse, om der i det væsentlige er en økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet i selskabet selv eller - hvis dette ikke er tilfældet - ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere underliggende datterselskaber eller datterdatterselskaber.

Et datterselskab afgrænses som et selskab, hvori et andet selskab (moderselskab) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Et holdingselskab skal efter den vedtagne regel i selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, således ikke anses for at være »tomt«, alene fordi det er et holdingselskab.

Om det nærmere indhold af lempelsen for holdingselskaber efter selskabsskattelovens § 33 A henvises til pkt. 4.1. ovenfor.

Ændringen af selskabsskattelovens § 33 A, stk. 3, har - ligesom selskabsskattelovens § 33 A - virkning for overdragelser, hvorom der indgås bindende aftaler den 1. juli 1994 eller senere.

8. Beskatning af gaver til familiefonde

Ved lov nr. 180 af 23. marts 1995 blev den tidligere gældende dispensationspraksis for beskatning af gaver til fonde objektiveret. De ændrede regler, der findes i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, er omtalt i cirkulære nr. 49 af 19. marts 1996 om fondsbeskatningsloven, pkt. 14.

I fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 3. pkt., er det præciseret, at det alene er gaver, der tilfalder grundkapitalen i forbindelse med stiftelse af en familiefond, som bliver pålagt en afgift på 20 pct. I andre tilfælde finder de almindelige regler om beskatning af gaver i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 1. pkt., også anvendelse for familiefonde. I de tilfælde, hvor gaven skal anvendes til uddeling eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling, skal gaven derfor medregnes til den skattepligtige indkomst.

Præciseringen af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, 3. pkt., har - ligesom den øvrige bestemmelse - virkning fra og med den 1. juli 1995.

9. Sidestillelse af kurstabsfradrag med renteudgifter for arbejdsmarkedssammenslutninger

Efter den gældende bestemmelse i fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, kan arbejdsmarkedssammenslutninger alene fradrage udgifter, som vedrører indtægter, der er skattepligtige. Dog kan renteudgifter fradrages, uanset at de ikke vedrører skattepligtige indtægter. Efter ændringen af fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., kan kurstabsfradrag i forbindelse med omlægning af kontantlån, jf. ligningslovens § 6 - udover renteudgifter - udnyttes, selv om de ikke vedrører skattepligtige indtægter.

Fondsbeskatningslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., har virkning fra og med indkomståret 1996.

10. Beskatning af det modtagende selskab i en skattefri fusion af overtagne aktiver og passiver

Europa-Kommissionen har over for Skatteministeriet bekræftet, at artikel 4 i fusionsdirektivet (90/434/EØF) og det deri indeholdte successionsprincip ikke er til hinder for, at der i det modtagende selskab kan indtræde en beskatning af de aktiver, der overtages ved fusionen, uanset at en sådan beskatning ikke var gældende i det indskydende selskab. Baggrunden for Danmarks henvendelse til Kommissionen er, at der under behandlingen af lovforslag nr. L 231/92 om koncerninterne fordringer m.v. fremsat i februar 1992 opstod tvivl om, hvorvidt det deri indeholdte forslag om ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4, var i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 4.

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 1, skal aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved en skattefri fusion, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab behandles som om de var anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det indskydende selskab, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.

Den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 2, fastslår, at det forhold, at et aktiv eller passiv ved fusionen er overgået fra det indskydende selskab til det modtagende selskab er uden betydning ved afgørelsen af, om det pågældende aktiv eller passiv må anses for erhvervet i spekulationsøjemed eller som led i næring. Fusionen ændrer efter bestemmelsen således ikke på aktivets eller passivets status. Det vil sige, at har det indskydende selskab erhvervet aktivet i spekulationsøjemed eller som led i næring, anses det pågældende aktiv eller passiv ved indkomstopgørelsen for det modtagende selskab også som erhvervet i spekulationsøjemed henholdsvis som led i næring.

Efter de hidtil gældende regler i fusionsskattelovens § 8, stk. 4, skal gevinst og tab ved det modtagende selskabs afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer, private pantebreve eller fordringer, som ved fusionen er overtaget fra det indskydende selskab, behandles efter de regler, som skulle være bragt i anvendelse, såfremt gevinsten eller tabet var blevet realiseret i det indskydende selskab.

Kommissionens svar indebærer således, at fusionsdirektivets artikel 4 ikke er til hinder for ophævelse af fusionsskattelovens § 8, stk. 4.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 4, er derfor ophævet. Ophævelsen har den virkning, at det alene er det modtagende selskabs forhold, der er afgørende for anvendelse af reglerne i kursgevinstlovens § 6 B om koncerninterne fordringer. Det vil sige, at det afgørende er, om det modtagende selskab er koncernforbundet med debitor. I cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 om kursgevinstloven, pkt. 60 og 61, er der nærmere redegjort for koncernbegrebet.

Den hidtil gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, er samtidig redaktionelt flyttet til fusionsskattelovens § 8, stk. 4.

Det er i fusionsskattelovens § 8, stk. 2, præciseret, at bestemmelsen ikke er til hinder for beskatning på grundlag af det modtagende selskabs forhold. Det er således præciseret, at der kan ske beskatning i det tilfælde, hvor det indskydende selskab har erhvervet et aktiv eller passiv i anlægsøjemed, men hvor det modtagende selskab har spekulationshensigt eller driver næring med det pågældende aktiv eller passiv. Artikel 4 i fusionsdirektivet (90/434/EØF) og det deri indeholdte successionsprincip er ikke til hinder for en sådan beskatning, jf. ovenfor. Det er Skatteministeriets opfattelse, at bestemmelsen også før den foretagne præcisering ikke var til hinder for beskatning i den beskrevne situation, jf. cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996 om fusionsskatteloven, pkt. 1.8.2.

Præciseringen af fusionsskattelovens § 8, stk. 2, samt ophævelsen af den hidtil gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 8, stk. 4, har virkning for fusioner, der vedtages den 6. december 1995 eller senere.

11. Begrænsning ved en skattefri fusion af underskud opstået mellem fusionsdatoen og vedtagelsen

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 6, kan et underskud fra tidligere indkomstår, dvs. indkomstår forud for fusionsdatoen, uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15 ikke fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for det modtagende selskab. Dette gælder for underskud i såvel det indskydende som det modtagende selskab. Adgangen til at fremføre skattemæssige underskud bortfalder dog ikke, hvis et moderselskab fusionerer med et datterselskab, som det har været sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 forudgående indkomstår.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 6, er ikke ændret.

Efter fusionsskattelovens § 8, stk. 7, kan et underskud i et af de fusionerende selskaber, der hidrører fra perioden mellem fusionsdatoen og den dato, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det modtagende selskab i følgende omfang:

  • a) Underskuddet kan ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end det modtagende selskabs positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
  • b) Underskuddet kan ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, såfremt det eller de pågældende selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fusionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvor selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen.

Underskuddet skal opgøres før skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger.

I eksempelvis det tilfælde, hvor der i en skattefri fusion indgår et »tomt« selskab, der ikke har et skattemæssigt underskud, og et selskab, der har et skattemæssigt underskud, men til gengæld ikke er »tomt« på det tidspunkt, hvor fusionen vedtages, skal der ikke ske begrænsning af dette underskud efter reglen i pkt. b ovenfor. I dette tilfælde skal underskuddet kun begrænses efter reglen i pkt. a. Det er kun underskud i det eller de selskaber, der er »tomme« på det tidspunkt, hvor fusionen vedtages i selskabet, der skal begrænses efter reglen i pkt. b. Om afgrænsningen af »tomme« selskaber, se ovenfor under pkt. 4.1.

Det modtagende selskab skal foretage en opgørelse af den skattepligtige indkomst i de fusionerende selskaber for tiden fra fusionsdatoen og indtil det tidspunkt, hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende selskaber.

Det modtagende selskab skal foretage en opgørelse af indtægter og udgifter for såvel det eller de indskydende selskaber som det modtagende selskab selv. Den periode, for hvilken opgørelsen skal foretages, er perioden fra fusionsdatoen og frem til det tidspunkt, hvor fusionen endelig vedtages.

Det modtagende selskab skal først opgøre sin skattepligtige indkomst for hele indkomståret efter de almindelige regler og dernæst foretage en opgørelse for dels det eller de indskydende selskaber, dels det modtagende selskab selv. Et underskud - opgjort før skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger - i et af de fusionerende selskaber, herunder det modtagende selskab selv kan ikke modregnes i den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab.

De nævnte underskudsbegrænsningsregler skal ikke finde anvendelse i følgende tilfælde:

For det første skal der ikke ske underskudsbegrænsning hos det modtagende selskab, såfremt de i fusionen deltagende selskaber, der har et skattemæssigt underskud, er koncernforbundne i perioden fra fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er vedtaget i de fusionerende selskaber. Hvis de selskaber med et skattemæssigt underskud, der indgår i fusionen, ikke er koncernforbundne, skal underskuddet derimod ikke kunne modregnes hos det modtagende selskab efter ovennævnte regler.

Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber, hvor samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab, jf. i øvrigt afgrænsningen i kursgevinstlovens § 6 B. Et moderselskab og et datterselskab, hvoraf moderselskabet ejer mere end 50 pct. eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne, anses for at være koncernforbundne.

For det andet finder reglen i fusionsskattelovens § 8, stk. 7, 1. pkt., om, at et underskud ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end de positive nettokapitalindtæger i det modtagende selskab, ikke anvendelse for underskud i selskaber som nævnt i ligningslovens § 15, stk. 12 (visse finansieringsvirksomheder) .

Eksempel 11.1

Et moderselskab M ejer 80 pct. af aktiekapitalen i selskab A og 30 pct. i selskab B. Selskaberne vedtager den 1. maj at foretage en skattefri fusion med M som det modtagende selskab med virkning fra den 1. januar i samme kalenderår. Både A og B har et skattemæssigt underskud før skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger for perioden 1. januar - 1. maj. Selskab A er »tomt« den 1. maj. I dette tilfælde skal der ikke ske begrænsning af underskuddet ved indkomstopgørelsen for M, idet M og A er koncernforbundne i den relevante periode, og idet det forudsættes, at M ikke har nettokapitalindtægter eller indtægter fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Hvis B - ligesom A - er »tomt« den 1. maj, kan underskuddet i B ikke modregnes hos M. I dette tilfælde skal der fortsat ikke ske begrænsning af underskuddet i A ved indkomstopgørelsen for M.

Fusionsskattelovens § 8, stk. 7, har virkning for fusioner, når fusionsdatoen er den 6. december 1995 eller senere.

12. Skattefri fusion mellem en sparekasse, der er en selvejende institution, og et sparekasseaktieselskab

De hidtil gældende regler for fusion af sparekasser er omtalt i cirkulære nr. 31 af 22. februar 1996 om fusionsskatteloven, pkt. 1.3.1.

Efter fusionsskattelovens § 14, stk. 1, finder reglerne i lovens kapitel 1 om fusion af aktieselskaber, anpartsselskaber og selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, tilsvarende anvendelse ved fusion af sparekasser som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a. Sådanne sparekasser er selvejende institutioner. Sparekasser, der er omdannet til aktieselskaber og dermed skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er direkte omfattet af fusionsskattelovens kapitel 1.

Efter de hidtil gældende regler har der ikke været mulighed for en skattefri fusion mellem en sparekasse, der er en selvejende institution, og et aktieselskab, hvori sparekassen ejer alle aktierne, med sparekassen som den modtagende enhed.

Efter den vedtagne bestemmelse i fusionsskattelovens § 14, stk. 1, nr. 2, finder reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 tilsvarende anvendelse, når en sparekasse som omhandlet i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 a, fusionerer med et aktieselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

Det er en forudsætning, at den modtagende sparekasse ejer alle aktier i det indskydende selskab.

Ændringen af fusionsskattelovens § 14, stk. 1, er i øvrigt af redaktionel karakter.

Ændringen af fusionsskattelovens § 14, stk. 1, har virkning for fusioner, der vedtages den 24. maj 1996 eller senere.

13. Ændret ikrafttræden af regler for beskatning af sikkerhedsfonde

Efter selskabsskattelovens § 13 C fremrykkes beskatningstidspunktet for forsikringsselskabers sikkerhedsfonde.

Efter den hidtil gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 C tages der ved opgørelsen af et eventuelt beskatningsgrundlag for forsikringsselskabers sikkerhedsfonde udgangspunkt i den del af et forsikringsselskabs ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser, der ikke var anvendt pr. 31. december 1994, og i forsikringsselskabets forsikringsportefølje pr. 31. december 1994. Det har herved været forudsat, at forsikringsselskaberne har et indkomstår, der følger kalenderåret.

I ikrafttrædelsesreglen i § 3 i lov nr. 256 af 19. april 1995 er i stk. 3 nu fastsat, at et selskab med forskudt indkomstår, i stedet for at anvende den 31. december 1994 som opgørelsestidspunkt for forsikringsporteføljen og sikkerhedsfondshenlæggelserne, kan vælge at foretage opgørelsen ultimo det forskudte indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1994.

Efter § 3, stk. 2, i lov nr. 256 af 19. april 1995 kan selskabet i stedet for at foretage opgørelsen pr. 31. december 1994 vælge at foretage opgørelsen pr. 17. januar 1995. Muligheden for at vælge at foretage opgørelsen pr. 17. januar 1995 i stedet for pr. 31. december 1994 gælder også for selskaber, der har et forskudt indkomstår.

Reglen i § 3, stk. 3, i lov nr. 256 af 19. april 1995 har - ligesom den nævnte lov - virkning fra og med den 18. januar 1995.

Skatteministeriet, den 19. december 1996

Peter Loft

/ K.-H. Ludolph

Officielle noter

Ingen