Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning i udarbejdelse af ansøgning om tilskud til projekter i Østeuropa 1996


I. Målsætningen for øststøtten

Målsætningen for den danske øststøtte er at støtte reform- og demokratiseringsprocessen i de central- og østeuropæiske lande, herunder at støtte det økonomiske samarbejde og forbindelsen mellem Danmark og østlandene, fremskynde den erhvervsmæssige udvikling og bistå med at tilvejebringe bedre og renere miljøforhold. De bevilgede midler skal anvendes på en måde, som sikrer fuld respekt for menneskerettighederne.

II. Sektorprogrammerne

Siden 1994 er øststøtten administreret i form af tre typer af målrettede sektorprogrammer: Miljørelaterede, erhvervsrelaterede og teknisk-administrative.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet har for 1996 fået godkendt to sektorprogrammer for miljørelaterede og erhvervsrelaterede indsatsområder. Det drejer sig om følgende:

     1. Et miljørelateret sektorprogram omfattende økologisk landbrug og miljømæssigt bæredygtigt landbrug.

     2. Et erhvervsrelateret sektorprogram omfattende effektivisering af organisation, rådgivning og strukturtilpasning samt udvikling af fødevareproduktionen, specielt med henblik på kvalitetsforbedring. Dette program omfatter såvel landbrug som fiskeri.

Medens der tidligere kunne indgå skovbrugsprojekter, er dette ikke længere tilfældet, idet dette område er overført til Miljø- og Energiministeriet.

Beskrivelser af sektorprogrammerne for 1995 og 1996 er vedlagt. De danner rammerne, inden for hvilke der kan gives tilsagn om tilskud til projekter i medfør af 1995 og 1996 bevillingerne. Tilsagn kan enten gives på basis af ansøgning eller i henhold til udbud. Denne vejledning, som indeholder oplysninger om udarbejdelse af ansøgninger om tilskud til projekter under sektorprogrammet, erstatter tidligere udsendte vejledninger.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet har drøftet behovet for bistand med de baltiske landes samt Polens og Ruslands landbrugsministerier. Der er herunder indgået aftaler om, på hvilke områder programmerne kan gennemføres. Ordlyden af disse aftaler kan rekvireres i Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

III. Tilskud efter sektorprogrammerne i henhold til ansøgning

a. Hvad kan der søges tilskud til?

Tilskud inden for rammerne af sektorprogrammerne gives efter reglerne i Finansministeriets retningslinier for sektorprogrammer i Central- og Østeuropa april 1994(* 1) .Kan bestilles hos Schultz Information, Herstedvang 10, 2620 Albertslund, tlf. 4363 2300, pris 50 kr.(slut på note).

For at kunne opnå tilskud skal der foreligge et projekt, der skønnes at være af stor værdi for modtagerlandets udvikling i demokratisk og markedsøkonomisk retning.

Projektet skal opfylde en række krav. Det skal være udformet i samarbejde med en eller flere relevante partnere i modtagerlandet og det skal være udførligt beskrevet.

Beskrivelsen skal særligt omfatte følgende tre forhold:

* en beskrivelse af udgangssituationen, d.v.s. den gældende situation, som omfatter en problematik, der virker begrænsende i samfundets omstilling

* en beskrivelse af de aktiviteter, der ønskes gennemført for at løse denne problematik

* en beskrivelse af det forventede resultat af at gennemføre projektet.

Da der kun ydes tilskud til projekter, som der vil komme konkrete resultater ud af, er det vigtigt, at der i projektbeskrivelsen gøres klart rede for, hvilke varige resultater der vil fremkomme. Der skal også gives oplysninger til belysning af projektets bæredygtighed, spredningseffekt, mulighed for finansiering ad andre kanaler, betydning for dansk erhvervsliv m.v., jf. pkt. III h.

Der skal desuden foreligge et detailleret budget for projektet med bemærkninger/kommentarer til belysning af de enkelte poster.

Der skal endvidere foreligge en konkret aftale med partnerne i modtagerlandet om, hvorledes projektet agtes gennemført (evt. »Letter of intent« eller »Conditional Agreement«). Heri skal anføres, hvilke dele af de planlagte aktiviteter hver partner skal have ansvaret for, hvorledes hver partner bidrager til finansieringen af projektet og hvorledes projektets gennemførelse skal styres, sammensætningen af styregruppe m.v. Aftalen underskrives af samtlige aktive parter.

Inden for rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer 1996 gives der kun tilskud til gennemførelse af projekter i de baltiske stater og Rusland samt i Polen for så vidt angår udfasning af hidtil gennemførte støtteprogrammer. Projekterne skal være højt prioriteret i modtagerlandet og støttes af de derværende myndigheder. Dette vil normalt være tilfældet for projekter, der er omfattet af sektorprogrammerne.

Inden for rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer 1995 kan der kun bevilges tilskud til projekter, der afsluttes inden udgangen af 1997. Tilsvarende kan der kun bevilges tilskud til projekter inden for rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer 1996, hvis de afsluttes inden udgangen af 1998.

b. Hvem kan søge tilskud?

Tilskud kan søges af offentlige og private virksomheder, myndigheder, organisationer, institutioner og enkeltpersoner, hjemmehørende i Danmark.

c. Hvilke udgifter kan der ydes tilskud til?

Reglerne for opstilling af et budget for projektet findes i Finansministeriets Retningslinier for sektorprogrammer i Central- og Østeuropa april 1994.

Bemærk særligt bestemmelserne for fremmede tjenesteydelser og eventuelt materiel, der indgår i projektet. Der ydes normalt højst tilskud på 25 % til dagpengeudgifter, og der ydes ikke tilskud til rente- eller andre finansieringsudgifter og heller ikke til revisionsudgifter, for så vidt disse er dækket af overhead i henhold til KR reglerne(* 1) Regler for kontrakter af kort varighed mellem Danida og virksomheder om leverance af rådgivningsydelser., Udenrigsministeriet, Danida, September 1994.(slut på note) eller på anden måde.

Ved fastsættelse af tilskud til lønudgifter gælder KR reglerne som vejledende maksimalsatser. Disse regler indebærer individuel lønudgiftsberegning ud fra aktuel lønseddel tillagt overhead på 120 % for rådgivere fra ansøgerens firma og 100 % for rådgivere fra enkeltmandsvirksomheder og eksperter fra underrådgivere. Det er derfor nødvendigt at belyse lønberegningen detailleret for hver enkelt ekspert, der deltager i projektet.

Fuldt tilskud til et overheadtillæg på 140 % for projektledere gives kun i særlige tilfælde. Det forudsætter blandt andet, at aktiviteterne gennemføres af en gruppe af eksperter, der kræver en ledelse.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet går ved imødekommelse af en ansøgning som hovedregel ud fra at yde et tilskud svarende til den individuelt ansøgte timesats, men højst den sats, der fremkommer ved en individuel beregning ud fra KR reglerne, baseret på den pågældende eksperts hjemmelønning. Der ydes dog ikke nødvendigvis et tilskud på 100 % af det ansøgte. Det er for eksempel anført i retningslinierne, at ansøgerens egenfinansiering kan have form af egenbetaling af et antal timer eller nedslag i timesatsen. Der kan således for eksempel ske et nedslag i tilfælde af, at egenfinansieringsandelen er for lille.

Ifølge KR reglerne kan standardtimesatser ikke anvendes, hvor der kan beregnes en timeløn, som er lavere, ligesom der ikke er hjemmel til at anvende gennemsnitssatser.

d. Krav om egenfinansiering

Den af projekthaveren krævede egenfinansiering kan variere efter projektets natur men skal normalt mindst udgøre et beløb svarende til 10 % af lønudgiften. Hvor der ikke foreligger tilstrækkelig anden egenfinansiering, kan der eksempelvis blive tale om en reduktion af tilskuddet til lønudgifter. I ansøgningerne skal der kun anvendes betegnelsen egenfinansiering om udgifter, som afholdes af projekthaveren.

Ved betydningsfulde projekter, der er baseret på særligt store forberedelsesomkostninger, kan Landbrugs- og Fiskeriministeriet eventuelt tage hensyn hertil ved bedømmelsen af egenfinansieringens tilstrækkelighed.

e. Krav om medfinansiering

Modtagerlandets medfinansiering kan for eksempel opgøres i »mandeuger« eller på anden måde, hvis den ikke med rimelighed kan opgøres i kr., jf. retningslinierne. I ansøgningerne skal der kun anvendes betegnelsen medfinansiering om udgifter, som afholdes af modtagerlandet.

f. Ansøgningens form

Selve ansøgningen skal være kortfattet og udformet efter vedlagte disposition. Projektbeskrivelsen indgår kun i ansøgningen som summariske beskrivelser under de relevante punkter. Ansøgningen kan affattes på dansk eller engelsk.

Ansøgningen skal vedlægges følgende materiale

- projektbeskrivelse

- projektaftaletekst

- specificeret budget med budgetkommentarer

- et resume på engelsk på ca. en, højst to sider indeholdende en faglig beskrivelse af projektet samt navn og adresse på samarbejdspartneren i modtagerlandet

Hertil kommer yderligere dokumentation som anført i dispositionen samt anden relevant dokumentation.

g. Hvor skal der søges?

Ansøgningen indsendes i tre eksemplarer til

Landbrugs- og Fiskeriministeriet

     2. afdeling, 4. kontor

Holbergsgade 2

1057 København K

Hvis der under gennemførelsen af et projekt skulle opstå forhold, der gør en ændring af budgettet ønskelig, kan der ansøges om at få det ændret. En sådan ansøgning skal begrundes og sendes til samme adresse.

h. Behandling af ansøgningen

Ved vurderingen af, hvorvidt en ansøgning kan imødekommes, lægges der vægt på følgende forhold:

     1. Der skal komme håndgribelige resultater ud af et projekt i form af institutionel opbygning, virksomhedsrationalisering eller lign. Det er ikke nok, at en problemstilling beskrives og analyseres.

     2. Det enkelte projekt skal bidrage til en bæredygtig udvikling. Det skal være økonomisk rimeligt og forsvarligt at gennemføre og, hvor det kan være relevant, skal det bidrage til at forbedre miljøforholdene.

     3. Projekter skal have størst mulig spredningseffekt, således at resultatet kan komme til nytte for en videre kreds. Dette tilsiger, at den praktiske gennemførelse i videst muligt omfang finder sted i modtagerlandet. Hvor det påvises, at der er særlige fordele ved at gennemføre projektet helt eller delvist uden for modtagerlandet, vil dette dog også kunne ske.

     4. Tilskuddet betragtes som hjælp til selvhjælp. Der skal være betydelig interesse i modtagerlandet for at få det gennemført, hvorfor projekterne skal omfatte en medfinansiering fra partnerens side og/eller fra anden side i modtagerlandet. Desuden kræves der en egenfinansiering fra ansøgerens side og så vidt muligt også et internationalt finansieringsbidrag. Hvis et projekt kan finansieres fuldt ud gennem andre kanaler, for eksempel internationale finansieringskilder, vil der ikke kunne gives tilskud til det inden for sektorprogrammets rammer. Der lægges vægt på, at det bliver sandsynliggjort, at der kan skaffes midler til finansiering af det videre projektforløb.

     5. Dansk erhvervsliv skal involveres i størst mulig udstrækning således, at danske firmaer kan videregive erfaringer, ekspertise o.s.v. samt få etableret et langsigtet samarbejde med østlandene.

Det er derfor vigtigt, at der i projektbeskrivelsen er givet fyldestgørende oplysninger om disse forhold.

Afgørelserne meddeles skriftligt til ansøgerne. Ved tilsagn sender projekthaverne en acceptskrivelse vedrørende støttetilsagnet til Landbrugs- og Fiskeriministeriet inden 14 dage, der sammen med støttetilsagnet udgør det kontraktlige grundlag. Projektet må ikke sættes i gang, før det kontraktlige grundlag foreligger og det aftalte igangsætningstidspunkt er inde .

IV. Støtte i henhold til udbud

Reglerne for støtte i henhold til udbud er anført i Finansministeriets Retningslinier for Sektorprogrammer i Central- og Østeuropa.

Udbudsmodellen indebærer, at projektet, som ønskes gennemført, udbydes til en større eller mindre kreds, eventuelt efter forhandling. Tilbudsbetingelserne vil blive oplyst sammen med projektbeskrivelsen. Grænsen for udbud af projekter er et budget på 200.000 ECU (ca. 1,5 mill. kr.) for så vidt angår tjenesteydelser og 128.700 ECU (ca. 1 mill. kr.) for så vidt angår vareydelser.

Offentlige eller private virksomheder, myndigheder, organisationer, institutioner og enkeltpersoner, som har ønske om, at der gennemføres et større projekt efter udbudsmodellen inden for rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer, kan kontakte ministeriet med henblik på at få mulighederne for dette vurderet.

V. Tilskuddets fastsættelse og udbetaling

Størrelsen af tilskuddet fastsættes ved ansøgninger efter vurdering og vil variere under hensyntagen til projektets relevans, graden af egenfinansiering og medfinansiering fra anden side, den økonomiske risiko ved projektets gennemførelse o.s.v.

Sammen med en tilskudsbevilling fastlægges en projektperiode. Der kan ikke ydes tilskud til udgifter, der er afholdt uden for projektperioden.

Bevilgede tilskud til godkendte projekter udbetales af Strukturdirektoratet for Jordbrug og Fiskeri, Toldbodgade 29, 1253 København K. Udbetalingen kan ske, når der foreligger en gensidigt accepteret slutrapport om det samlede projekt, når samtlige udgifter til projektgennemførelse er afholdt, og når der foreligger en dokumentation i form af en regnskabsoversigt for de faktisk afholdte udgifter i forbindelse med projektet. Landbrugs- og Fiskeriministeriet har udarbejdet retningslinier, der skal følges ved afregning i forbindelse med sektorprogrammet (»Generelle afregningsvilkår for tilskud fra Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer på landbrugsområdet«). Disse tilsendes projekthaverne sammen med bevillingen.

Hvis de dokumenterede udgifter på et projekts enkelte regnskabsposter er lavere end de beløb, der er lagt til grund for tilskuddet, beregnes der tilskud på basis af de faktisk afholdte udgifter.

Forudbetaling kan ikke finde sted. Strukturdirektoratet kan i særlige tilfælde på ansøgning udbetale tilskud til projekter i rater, der modsvarer faktisk afholdte revisorattesterede udgifter i et projektforløbs klart afgrænsede faser. Der tilbageholdes dog 10 % af den samlede projektbevilling, indtil endelig afrapportering og regnskabsaflæggelse for projektet er godkendt af Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

VI. Godkendelse af projekter

Ansøgningen er først godkendt, når Landbrugs- og Fiskeriministeriet har underrettet projekthaveren skriftligt herom og givet skriftligt tilsagn om tilskud samt om de nærmere betingelser for projektets gennemførelse og tilskudsbeløbets udbetaling.

Ministeriets tilsagn tiltrædes af projekthaveren og udgør herefter sammen med ansøgningen en kontrakt. Heraf vil det blandt andet fremgå, hvilke resultater der skal komme ud af projektet.

Projektet må først påbegyndes, når tilladelse foreligger fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet. Med mindre der er aftalt andet igangsætningstidspunkt, løber projektperioden fra datoen for projekthaverens skriftlige tiltræden af bevillingstilbuddet. Landbrugs- og Fiskeriministeriet kan bestemme, at tilsagnet om tilskud bortfalder, og at udbetalte beløb skal tilbagebetales, hvis projektet ikke er påbegyndt senest to måneder efter igangsætningstidspunktet.

Såfremt et projekt opgives eller udskydes, eller der sker ændringer af de økonomiske eller andre væsentlige forudsætninger for projektet, skal Landbrugs- og Fiskeriministeriet orienteres herom.

Ændringer i grundlaget for godkendelsen af et projekt, herunder ændringer i budgettets hovedposter inden for budgettets totalramme eller ændringer i timeforbruget, kan kun foretages efter forudgående skriftlig henvendelse til og godkendelse fra Landbrugs- og Fiskeriministeriet, der tager stilling til, hvorvidt ændringen skal have konsekvenser for projektets videre forløb. Forslag til løsning af eventuelle problemer af indholdsmæssig eller økonomisk art skal ligeledes godkendes af Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet forbeholder sig ret til at annullere tilsagn om tilskud og at kræve udbetalte beløb tilbagebetalt, også i tilfælde, hvor det måtte være udbetalt ratevist, hvis det viser sig, at støttebetingelserne ikke er overholdt/opfyldt. Dette gælder for eksempel i følgende tilfælde (listen er ikke udtømmende):

- hvis der ydes tilskud efter anden lovgivning udover det i ansøgningen anførte,

- hvis projektet ikke udføres i henhold til den godkendte ansøgning eller en godkendt ændring,

- hvis de aftalte tidsfrister overskrides,

- hvis forholdene i modtagerlandet ændres, således at Landbrugs- og Fiskeriministeriet ikke skønner det muligt at gennemføre projektet som aftalt,

- hvis tilskudsmodtageren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,

- hvis tilskudsmodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskud,

- hvis tilskudsmodtageren undlader efter anmodning at give nærmere oplysninger om, hvorvidt de betingelser, der gælder for tilskuddet, opfyldes,

- hvis rapportering ikke sker som forudsat.

Overskridelser af hovedposter i budgettet som følge af ændrede enhedssatser bæres som hovedregel af projekthaveren selv, med mindre det dokumenteres, at forudsætningerne for budgetskønnet er ændret afgørende. Overskridelsen skal i givet fald godkendes af Landbrugs- og Fiskeriministeriet. En godkendelse forudsætter, at projektets totalramme ikke derved overskrides.

VII. Rapportering

Der skal indgives en slutrapport med resume til Landbrugs- og Fiskeriministeriet inden for 3 måneder efter et projekts afslutning. Denne skal være skrevet på dansk eller engelsk. Resumeet skal dog altid være på dansk.

Når slutrapporten foreligger, gennemgås den blandt andet med henblik på at sammenholde grundlaget for opgavens løsning, herunder eventuelle opståede ændringer, med de opnåede resultater. Når der opnås gensidig accept af slutrapporten, kan endelig afregning af tilskuddet finde sted.

Rapporten skal omfatte følgende:

     1. En beskrivelse af projektets forløb , herunder de gennemførte aktiviteter og de opnåede resultater sammenholdt med planerne. Årsagerne til eventuelle afvigelser skal kommenteres.

     2. En vurdering af foranstaltningens levedygtighed på længere sigt.

     3. En udtalelse fra samarbejdspartneren i modtagerlandet, hvori denne giver sin vurdering af

* projektet,

* de resultater, der er opnået i forbindelse med projektet,

* projektets levedygtighed på længere sigt.

     4. Eventuelle erfaringer af generel art indhøstet i forbindelse med projektets gennemførelse.

     5. Ved projekter, hvor det er relevant, en vurdering af danske virksomheders leverancemuligheder.

     6. Relevant dokumentation.

VIII. Evaluering

Der vil blive foretaget evaluering af sektorprogrammerne, herunder udvalgte projekter. I forbindelse med evalueringen har projekthaver pligt til at stå til rådighed og til at bistå med relevante oplysninger, dokumentation m.v. Modtagerlandene vil ligeledes blive inddraget i evalueringen.

IX. Told og Skat

Danmark har udarbejdet generelle betingelser for den danske støtte til Central- og Østeuropæiske lande, som omfatter fritagelse for indkomstskat m.v., afgifter, told og moms i forbindelse med projekter under sektorprogrammerne. Betingelserne er anerkendt af Estland, Letland og Litauen.

I de programaftaler, Landbrugs- og Fiskeriministeriet har indgået med landbrugsministerierne i de baltiske lande, Polen og Rusland, er fritagelseskravet anført. Der kan dog ikke fuldt ud garanteres for fritagelse i de lande, hvis anerkendelse af de generelle betingelser ikke foreligger.

Disposition for ansøgning om tilskud fra

Landbrugs- og Fiskeriministeriet

til projekter i Central- og Østeuropa

Ansøgningen skal udformes kortfattet efter følgende disposition, idet der gives en kort beskrivelse vedrørende hvert enkelt punkt.

Ansøgningen skal vedlægges

- projektbeskrivelse

- tekst til aftale med partnerne i modtagerlandet om projektets gennemførelse

- specificeret budget med kommentarer til de enkelte poster

- et resume på engelsk med de vigtigste nøgletal samt navnene på de aktive samarbejdspartnere og andre vigtige oplysninger på højst to sider

- anden dokumentation for de punkter, hvor det er anført.

 

 1. Ansøgende virksomhed, organisation etc.  

    Navn  

    Adresse  

    Tlf. nr.  

    Fax nr.  

    Kontaktperson  

 Bilag: Kortfattet firmaprofil for virksomheder, der ikke tidligere  

    har søgt støtte.  

  2. Kort projekttitel på engelsk og dansk.  

  3. Projektets totalomkostninger.  

  4. Ansøgt støtte.  

  5. Tidspunkter for forventet påbegyndelse og afslutning af  

     projektet.  

  6. Er der søgt projektbistand andetsteds? (andre  

     ministerier, internationale organisationer el. lign.)  

     - I givet fald hvor?  

  7. Under hvilket sektorprogram søges der tilskud? Der kan kun  

     ansøges om støtte fra et af sektorprogrammerne på samme  

     ansøgning.  

  8. Projektets baggrund, d.v.s. udgangssituationen for  

     projektet, omfattende en problematik, der virker begrænsende  

     i samfundets omstilling.  

  9. Projektets formål, d.v.s. en beskrivelse af, hvilke ændringer  

     af situationen der ønskes opnået ved at gennemføre projektet.  

  10. Projektets indhold, d.v.s. en beskrivelse af, hvilke  

      aktiviteter projektet omfatter.  

  11. Projektets gennemførelse.  

      Her gives oplysninger om den praktiske gennemførelse. Det  

      oplyses herunder, hvilken ekspert der gennemfører den  

      enkelte aktivitet og hvem der er hovedansvarlig for  

      projektets gennemførelse.  

      Bilag: Tidsplan for projektets gennemførelse samt curriculi  

      vitae for de personer, der gennemfører projektet for  

      ansøgeren.  

  12. Projektets målgruppe: Hvem vil få gavn af projektet?  

  13. Forventede konkrete/synlige resultater af projektet.  

  14. Forventet spredningseffekt.  

  15. Hvorledes kan projektet bidrage til en bæredygtig udvikling?  

  16. Hvorledes kan projektet bidrage til at forbedre  

      miljøforholdene?  

  17. Projektets betydning for dansk erhvervsliv.  

  18. Beskrivelse af eventuelle særlige risici for, at projektet  

      ikke kan gennemføres som planlagt.  

  19. Oplysninger om eventuelt samarbejde med myndighederne i det  

      land, hvor projektet ønskes gennemført.  

      Bilag: Dokumentation for det pågældende samarbejde, såfremt  

      den ikke er indeholdt i aftalen med partnerne i  

      modtagerlandet om projektets gennemførelse.  

  20. Danske partnere, der deltager i projektet.  

      For hver partner anføres:  

      Navn  

      Adresse  

      Tlf. nr.  

      Fax nr.  

      Kontaktperson  

      Hvilken rolle har partneren i projektet.  

      Bilag: Samarbejdsaftale eller lign.  

  21. Partner i modtagerlandet, som deltager i projektet.  

      For hver partner anføres:  

      Navn  

      Adresse  

      Tlf. nr.  

      Fax nr.  

      Kontaktperson  

  22. Beskrivelse af den/de stedlige samarbejdspartneres  

      aktive deltagelse i projektets gennemførelse, herunder  

      oplysninger om, hvorledes projektet vil blive videreført  

      efter projektperioden.  

      Bilag: Samarbejdsaftale og anden foreliggende  

      dokumentation.  

  23. Samlede udgifter ved projektets gennemførelse, opdelt  

      på hovedposter og opstillet efter reglerne i  

      Finansministeriets publikation »Retningslinier for  

      sektorprogrammer i Central- og Østeuropa«.  

      Finansministeriets regler omfatter blandt andet krav om,  

      at budgettet skal indeholde nedenstående hovedposter ,  

      for hvilke der anføres såvel  beregnet udgift som ansøgt  

      beløb .  

      Hovedposterne specificeres i det specificerede budget ,  

      som vedlægges ansøgningen. Landbrugs- og Fiskeriministeriet  

      kan anmode om supplerende særlige specifikationer.  

      Udgifter  

      Løn, specificeret på timeforbrug og timesatser  

      Rejse  

      Ophold  

      Fremmede tjenesteydelser. Indhentede tilbud vedlægges  

      Materialer  

      Udstyr. Afskrivningsbudget vedlægges  

      Revision  

      Indtægter  

      Indtægter i forbindelse med projektets gennemførelse.  

      Finansiering  

      Ansøgers egenfinansiering  

      Medfinansiering fra modtagerlandet  

      - opgjort i naturalier, for eksempel mandeuger eller  

        hoteluger  

      - opgjort i kroner  

        Samfinansiering eller parallelfinansiering fra  

        multilaterale kilder  

LANDBRUGS- OG FISKERIMINISTERIETS SEKTORPROGRAMMER

FOR ØSTEUROPA I 1995

1.1. Indledning

Landbrugs- og Fiskeriministeriet søger i 1995 bevilling til et erhvervsrelateret og et miljørelateret sektorprogram. Indholdsmæssigt ligger oplægget for begge programmer i forlængelse af sektorprogrammerne for 1994 på landbrugsområdet, idet der er tale om en videreførelse og uddybning af indsatsen på udvalgte områder.

Oplægget begrundes i en udsigt til, at langt den overvejende del af bevillingen under 1994 sektorprogrammet vil være forpligtet ved udløbet af indeværende år ved bevillingstilsagn til godkendte projekter. Både på områder, hvor projekter vil være sat i gang og på beslægtede prioriterede indsatsområder, vil der være behov for tilførsel af nye midler for at fastholde det nødvendige momentum i bistanden og samarbejdet.

Begge sektorprogrammer omfatter flere lande, idet de forudsete indsatsområder i samarbejdslandene vil være meget beslægtede og i visse tilfælde de samme. Hertil kommer behovet for en vis margin mht. bevillingernes fordeling mellem landene afhængig af kvaliteten og størrelsen af de ansøgninger, der efterfølgende vil blive indgivet.

De miljørelaterede sektorprogram forudses at omfatte de baltiske lande og Polen og det erhvervsrelaterede de samme lande samt Rusland og - for visse indsatsområders vedkommende - det centrale Østeuropa. I den efterfølgende gennemgang beskrives for hvert land hvilke indsatsområder, der forudses. De emner, der vedrører det miljørelaterede sektorprogram er beskrevet i afsnit 2.3. og 3.4. Øvrige indsatsområder omfattes af det erhvervsrelaterede sektorprogram.

1.2. Programmernes baggrund og orientering:

Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogram for 1995 til støtte for omstillingen af landbrugs- og fødevareforarbejdningssektoren i Østeuropa tager udgangspunkt i tre forudsætninger:

     1. I de central- og østeuropæiske landes omstillingsproces er privatisering og effektivisering af landbrugs- og fødevareforarbejdningssektoren som regel at finde blandt de højest prioriterede indsatsområder. Det skyldes de samvirkende hensyn til :

* sikring af en stabil og tilstrækkelig fødevareforsyning, der prismæssigt er tilgængelig for hele befolkningen.

* landdistrikter.

* betalingsbalancehensyn, - dvs. reducering af importbelastningen og udvikling af eksportpotentialer.

* aflastning af offentlige budgetter, der fortsat subsidierer producenterne.

* nødvendigheden af at vise fremskridt i liberaliseringen og privatisering af det primære landbrug som en særligt synlig og politisk følsom sektor.

     2. Siden etableringen af den danske østbistand repræsenterer landbrugs- og fødevareforarbejdningssektoren det erhverv, der har forestået flest projekter og tegnet sig for den største andel af støttemidlerne. Mange af projekterne er gennemført med forholdsvis små tilskud. En ofte betydelig egen- og medfinansiering har i den forbindelse betydet, dels at det offentlige tilskud fik karakter af »seed money«, og dels at et engagementet i projekterne og deres videreførelse var sandsynliggjort. Såvel for de mange virksomheder og organisationer, der har forestået projekterne, som for Landbrugs- og Fiskeriministeriet har denne baggrund affødt et solidt erfaringsgrundlag og et bredt net af kontakter.

Erfaringerne fra den hidtidige indsats sammenholdt med rammerne for den reorganiserede øststøtte peger nu i retningen af at koncentrere bistanden inden for landbrugsområdet med henblik på følgende målsætninger, samtidig med at kontinuitet tilsikres i forhold til 1994 sektorprogrammerne og forudgående projekter under Østlandepuljen:

a Geografisk fokuseres bistanden på Baltikum, Polen og Rusland. Hertil kommer en sektorspecifik indsats på kødforarbejdningsområdet og landbrugsrådgivning i det centrale Østeuropa med særligt sigte på Ungarn og Slovakiet. Den sektorspecifikke indsats i det centrale Østeuropa begrundes i sammenfaldet mellem på den ene side den høje prioritet, som landbrugsrådgivning og kødsektoren har i disse østlande, og på den anden side den anerkendte ekspertise, som Danmark repræsenterer på disse områder.

b Projekterne integreres så vidt muligt »vertikalt« til løsning af prioriterede problemer, dvs. følger i vid udstrækning produktionskæden for udvalgte produkter eller produktgrupper fra landmand til forbruger. Den vertikale integration sikrer en samordnet og mere synlig indsats til fordel for både modtagerland og projektansvarlige virksomheder og organisationer. Inden for fx kød- eller mælkesektoren vil denne tilgang kunne omfatte en indsats på områder som rådgivning til primærproducenter (økonomisk, miljømæssigt, teknisk og sundhedsmæssigt bæredygtig produktion), organisationsformer (herunder produktions-, købs- og salgsfællesskaber), der styrker samarbejdet mellem producent- og forarbejdningsled, effektivisering af forarbejdningen under inddragelse af leverance- og afsætningsmuligheder, marketingbehov samt udvikling af fornødne kontrolfunktioner og kvalitetskrav.

Den vertikale og sektorspecifikke tilgang peger i retningen af færre, men større projekter, der vil stille større krav til samarbejde og koordination mellem de ansvarlige parter i Danmark og modtagerlandet.

c Så vidt muligt tilstræbes komplementaritet og samordning med andre nærliggende støtteordninger og disses målsætninger, herunder:

* miljøstøtten, idet miljødimensionen fremhæves og udvikles hvor det er relevant, samtidig med at en egentlig miljøorienteret indsats gennemføres under det landbrugsrelaterede miljøprogram.

* den tekniske og administrative bistand med særligt henblik på landbrugsskoleområdet og udstationeringsordningen.

* multilaterale støtteordninger, og i den forbindelse særligt TACIS og PHARE, som der er udviklet et godt samarbejde med på centralt og lokalt plan.

     3. Udover at afspejle modtagerlandenes behov og prioriteter er Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogram også formuleret under hensyntagen til hvilke dele af erhvervet i Danmark, der har vist både forudsætninger og interesse for at medvirke i bistandsprojekterne.

Af hensyn til projekternes videreførelse, er hovedvægten endvidere lagt på inddragelse af produktionsvirksomheder, der via projektet kan vurdere og styrke egne forudsætninger for opfølgning på kommercielt grundlag. Men i de fleste tilfælde forudsætter en effektiv bistand, at disse parter samordner deres indsats med organisationer med tilsvarende anerkendt ekspertise (særligt inden for rådgivning og undervisning). Offentlige institutioners medvirken vil kun komme på tale i særlige tilfælde, og da som hovedregel i samarbejde med private.

POLEN

2.0. Siden 1989, med de efterfølgende vanskelige omstillingsprocesser og en særdeles dårlig høst i 1992, har polsk landbrug påbegyndt en mere målrettet udvikling. Det kan nu spores en række positive udviklingstendenser, samtidig med at der dog registreres en fortsat faldende produktion på statslandbrugene.

Efter drøftelser og konsultationer mellem det polske og danske landbrugsministerium underskrev de to ministerier den 5. april 1994 en programaftale omfattende teknisk bistand inden for landbrug og agroindustri under sektorprogrammet for 1994. Med det polske landbrugsministerium er efterfølgende drøftet specifikke forslag til samarbejdsprojekter for uddybning og opfølgning af det samarbejde, der har udviklet sig siden 1990. Fra en første fase, hvor der var anledning til egentlig teknisk bistand på brede områder, er der nu et udtalt ønske om investeringsstøtte og en teknisk bistand, der koncentrerer sig om specifikke områder inden for polsk landbrug og agroindustri. Ønskerne peger i retningen af større visuelle projekter til støtte for udviklingen af en markedsorienteret landbrugsproduktion.

Fra polsk side er der således lagt vægt på, at bistanden fremover bevæger sig bort fra de mere generelle programmer og græsrodsorienterede aktiviteter. I stedet peges på en øget produktion gennem forbedret produktivitet og rationelle produktionsformer afstemt med de nye markedsmekanismer. Som en rød tråd i den polske udvikling af landbruget nævnes produktkvalitet og markedsorientering afstemt med det omkringliggende miljø. Følgende indsatsområder er udpeget som centrale:

     1. Bistand vedr. organisation og virksomhedsledelse inden for mejerisektoren med henblik på forbedring af den rå og friske mælks kvalitet.

     2. Rådgivning og teknisk bistand til opbygning af en struktur for afsætning af landbrugsvarer.

     3. Organisation og virksomhedsledelse af små kødforarbejdningsvirksomheder.

     4. Udvikling af en landbrugsrådgivningstjeneste.

     5. Miljømæssigt bæredygtige driftsformer i land- og skovbruget.

Disse indsatsområder svarer til Verdensbankens overordnede udviklingsprogrammer for polsk landbrug og skovbrug. Der er dermed mulighed for at fortsætte samarbejdet fra 1993-4, hvor danske projekter optrådte som integrerede dele af Verdensbankens programmer. Programoplægget er ligeledes (i lighed med 1994-sektorprogrammet) tilpasset PHARE's udviklingsprogram, hvor der for en række projektaktiviteter er tale om egentlig med- og parallelfinansiering.

Samarbejdsparterne i Polen er især det primære land- og skovbrug repræsenteret ved de privatejede familiebrug og deres organisationer, fødevareforarbejdningsindustrien og offentlige institutioner. I hvert af projekterne vil typisk medvirke mindst to af disse parter.

2.1 Mejerisektoren

Mejerisektoren er sammen med slagterisektoren de to brancher inden for den animalske sektor, der nyder størst bevågenhed hos regeringen. I den nuværende situation er den polske mejerisektor fortsat kendetegnet ved en råvare af lav kvalitet, der er uegnet til produktion af højtudviklede mejeriprodukter. Sektoren er samtidig præget af store økonomiske vanskeligheder, faldende produktion og stigende salg af mælk uden for de traditionelle afsætningskanaler (mejerierne). Mælkeproduktionen er inden for de seneste 4 år faldet fra 17 mia. l pr. år til ca. 12 mia. l pr. år (1993).

Den polske regering søger at genetablere en egentlig markeds- og eksportorienteret produktion af mejeriprodukter gennem en overordnet mejeri- og mælkepolitik. På det seneste er der etableret en brancheorganisation for mejerisektoren, og der er ydet særlige kreditter til modernisering og omstrukturering af mejerisektoren med vægt på de tidligere statsstyrede mejerier.

Med baggrund i den ringe råvarekvalitet ønsker man fra polsk side et samarbejde omkring forbedring af den friske mælks kvalitet. Indsatsen på dette område startede under Østlandepuljen og fortsættes under sektorprogrammet for 1994. Det er hensigten, at aktiviteten skal uddybes i 1995-sektorprogrammet. Som det vil fremgå efterfølgende, skal det kommende program for mejerisektoren omfatte tre komponenter:

     1. Primærproduktion/malkekvægsdemonstrationsbrug.

     2. Kvalitetsfremmende og -sikrende aktiviteter på mejerier og i engros- og detailled.

     3. Kvalitetsforbedring/mælkelaboratorium.

2.1.1. Primærproduktion/malkekvægsdemonstrationsbrug:

I samarbejde med kvægavlsforening, rådgivningscenter og den lokale landbrugsadministration i et amt etableres ca. tre malkekvægbesætninger. Besætningerne placeres hos dygtige mælkeproducenter i amtet. Malkekvægbesætningerne skal være det synlige og centrale led inden for rådgivning og træning vedrørende fodring, mælkehygiejne og produktionsøkonomi. De tre besætninger skal være modeller for en optimal økonomisk mælkeproduktion og som sådan kunne indgå i Polens landsdækkende rådgivning inden for produktionsøkonomi for mælkeproduktion. Køerne skal tilhøre kvægavlsforeningen, der samtidig disponerer over besætningernes placering og drift. De første kviekalve vil kunne distribueres frit til særligt udvalgte mælkeproducenter i området, der til gengæld forpligter sig til at indgå i projektet og til igen frit at levere de første kalve til andre mælkeproducenter.

Projektet er udarbejdet efter et fælles oplæg fra myndighederne, universitetet og landbrugsorganisationerne i Olsztyn Amt, der er udset til projektets gennemførelse.

2.1.2. Kvalitetsfremmende og -sikrende aktiviteter på mejerier og i engros- og detailled:

Til opfølgning af det tidligere igangsatte projekt i 1994 vedr. forbedring af mælkekvaliteten på mejerierne ønskes en udvidelse af aktiviteten til også at omfatte de efterfølgende led: engros og detail. Udgangspunktet tages i mejerier i Bydgoszcz og Olsztyn amter, hvorved sikres samhørigheden med de beskrevne aktiviteter under dels primærproduktionsdelen og dels mælkelaboratoriedelen. Hermed tilsigtes maksimal synlighed og demonstrationseffekt. Ud over træning af personel fra mejerierne med særligt ansvar for produktionsniveau, forberedes og gennemføres et uddannelsesprogram for butikspersonale og distributører med henblik på at bevare og sikre de færdige mælkeprodukters kvalitet.

2.1.3 Kvalitetsforbedring/mælkelaboratorium:

I samarbejde med amtet i Bydgoszcz, de lokale mælkeproducenter og PHARE/FAPA's PIU (Project Implementation Unit) skal der etableres et uafhængigt mælkelaboratorium, der dels skal betjene amtets mælkeproducenter og dels fungere som et pilotlaboratorium. I tilknytning til mælkelaboratoriet vil der blive afviklet uddannelses- og træningsprogrammer med sigte på en forbedret mælkekvalitet i primærproduktionen. Mælkelaboratoriet skal virke i nært samarbejde med den polske mejeriorganisation og mejeriinstituttet i Olsztyn. I tilknytning til mælkeproducenternes brug af mælkelaboratoriet er det på mellemlangt sigt planlagt, at laboratoriet delvis skal finansieres ved brugerbetaling. Projektet kan få en bred kommerciel afsmitning, idet der forventes anvendt dansk laboratorieudstyr. Projektets demonstrationsdel vil således indebære, at dansk viden og udstyr kan spredes til kommende mælkelaboratorier i andre egne af Polen.

2.2. Slagteri- og kødsektoren

Slagterisektoren er i lighed med mejerisektoren præget af dårlig økonomi, uhensigtsmæssige produktionsmetoder og en ustruktureret afsætning. I modsætning til mejerisektoren er primærproduktionen i svinesektoren imidlertid væsentlig bedre stillet. Svineproduktionen holdt sig i årene 1989 - 1992 på nogenlunde samme niveau. Efter 1992 faldt produktionen pga. dårlig høst og dermed høje foderomkostninger. Billedet har dog rettet sig væsentligt fra udgangen af 1993. Behovet inden for primærproduktionen er en egentlig driftsstyring, bedre foderøkonomi og forbedret avlsmateriale samt kødklassificering.

Slagterisektoren har behov for ny teknologi, rationelle produktionsmetoder samt en omlægning af produktionerne. Slagterikapaciteten i Polen udnyttes i gennemsnit med 40 - 50 pct. afhængig af produkt. Den lave kapacitetsudnyttelse skal ses i lyset af faldende leverancer til de store statsejede slagterier, idet nye små og mellemstore svineslagterier etableres.

For at tilgodese nævnte ønsker og behov inden for slagteri- og kødsektoren, omfatter sektorprogrammet følgende projekt med sigte på organisation og forbedret driftsform:

2.2.1. I tilknytning til et kommercielt slagteriprojekt med dansk deltagelse tilsigtes etableret et undervisnings- og uddannelsesprogram for slagteriarbejdere, slagtermestre, virksomhedsledere og marketingfolk. Uddannelsesprogrammet skal tilvejebringe dansk know-how inden for produktionsmetoder, økonomi, afsætning samt sikkerheds- og miljøaspekter. Uddannelsestilbuddet rettes mod specialister fra et bredt udsnit af slagterivirksomheder i Polen.

2.2.2. I tilknytning til aktiviteterne på slagteriområdet (2.2.1.) etableres en rådgivningstjeneste og træningsaktiviteter for en produktion af ca. 25.000 slagtesvin. Gennem dansk faglig viden og ved brug af svineproduktionsbesætningen som demonstrationsgrundlag tilbydes områdets svineproducenter en praktisk og teoretisk rådgivning, hvorunder de lokale konsulenter inddrages i rådgivningsarbejdet i et samspil mellem slagterivirksomhed og primærproduktion.

2.3. Miljø

Indsatsen i Polen under det miljørelaterede sektorprogram forudses at omfatte følgende indsatsområder:

     1. Økologisk landbrug.

     2. Reduceret og miljøafstemt anvendelse af pesticider og kunstgødning.

     3. Skovbrug.

2.3.1. Økologisk landbrug:

Landbrugsuniversitetet i Olsztyn planlægger etablering af en demonstrationsgård for økologisk produktion til brug for Universitetets undervisning. Der kan blive behov for støtte til kvalificeret uddannelse, træning og driftsrådgivning til den økologiske produktion og til afsætningen af de økologiske produkter. I den forbindelse skal mulighederne vurderes for at øge spredningseffekten i forhold til de to økologiske demonstrationsbrug, der er etableret med støtte fra Østlandepuljen.

2.3.2. Reduceret og miljøafstemt anvendelse af pesticider og kunstgødning:

Det indledende arbejde i 1994 har bl.a. bekræftet følgende afgørende forudsætninger:

* en sammenhængende anvendelse af landbrugsrådgivningstjenesterne til at bringe viden ud til de mange primærlandbrug er effektiv kanal til at omsætte forskningsresultater til praktisk brug. Et betydningsfuldt felt er endvidere landbrugsskolernes undervisning af de kommende landmænd. På skoleområdet som på rådgivningsområdet drejer det sig om træning af trænere.

* udgangspunktet for arbejdet bør tages ude på de enkelte landbrug i disses praktiske daglige problemer. En sådan efterspørgselsdrevet videnformidling er en ny synsvinkel i Østeuropa. Forskningsinstitutternes engagement i at medvirke er betydelig, idet man her ser miljø-landbrugsprojektet som en mulighed for også at lære nye arbejdsmetoder.

* at vandforsyningen på det enkelte landbrug bør inddrages i arbejdet, idet der er betydelig forureningsproblemer som følge af for små afstande mellem gødningsopbevaringssteder og brønde.

I tilslutning til 1994 prioriteringen vil der i 1995 blive lagt vægt på etablering af mange små lokale demonstrationer på gårdniveau og en styrkelse af nationale institutioners arbejde med spredning af erfaringer.

PHARE-repræsentationerne i de enkelte lande bliver løbende orienteret om indsatsen på miljøområdet. Det kan forventes, at projekterne i lighed med landbrugsrådgivningsprojekterne vil kunne med- eller parallelfinansieres med EU-midler.

2.3.3. Skovbrug:

Skovbruget i Polen er præget af urentabel produktion og dårlig pasning. Ved en effektiv skovdrift med rigtig hugst og udtynding skønner Verdensbanken, at træproduktionen vil kunne øges med op til 30-40 pct.

Til støtte for udvikling af en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig skovbrugsproduktion har Verdensbanken udarbejdet et overordnet skovbrugsprogram frem til 1997. Med udgangspunkt i dette program har Danmark via Østlandepuljen deltaget med et rullende træningsprogram for skovarbejdere og private skovejere. I nærværende program vil denne træning blive videreført. Behovet for supplerende uddannelser inden for skovdrift, skovøkonomi og afsætning af træprodukter er blevet drøftet.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet og det polske miljøministerium indgik i foråret 1994 en hensigtserklæring vedr. et samarbejde inden for varslings- og beredskabsplaner i skovbruget. Til iværksættelse af en sådan fælles varsling- og beredskabsplan kan der blive behov for udveksling af videnskabeligt personale inden for insekt- og svampebekæmpelse samt særlige overvågningshold.

2.4. Medfinansiering af projektkoordinator (PIU) under FAPA

Til koordination og støtte for de danske regionale projekter i Bydgoszcz, Slupsk og Koszalin og for at sikre integreringen i PHARE/FAPA aktiviteter medfinansieres fra dansk side en PIU under PHARE/FAPA.

2.5. Rådgivningstjeneste

Fra starten af indsatsen på landbrugsrådgivningsområdet i 1990 har Polen prioriteret opbygningen af en landbrugsrådgivning højt, idet rådgivningen er anset for at være et væsentlig del af infrastrukturen i et økonomisk bæredygtigt landbrugserhverv.

Indsatsen har omfattet assistance til reorganisering af hele den polske rådgivningstjeneste efter dansk model, træning til folkevalgte formænd og amtsrådgivningsdirektører samt udvikling af rådgivningen i Bydgoszcz amt. Senere har PHARE bidraget med 700.000 ECU. I 1995 vil der være tale om en opfølgning på uddannelse af folkevalgte, et indledende arbejde vedrørende sammenhængen mellem forskning og rådgivning samt en større indsats til støtte for det nationale rådgivningscenter i Brwinow - Poznan. Man ønsker fra polsk side en assistance i lighed med den danske indsats på de baltiske landscentre.

DE BALTISKE LANDE

3.0. Siden de baltiske lande opnåede uafhængighed, er landbrugsproduktionen faldet betydeligt som følge af lav indtjening, bortfald af eksportmarkeder og usikre ejendomsforhold. Priserne på produktionsmidlerne er steget til verdensmarkedsprisniveau, mens salgspriserne har været særdeles lave og afregningstiden meget lang. Nogen stigning i salg til Rusland har ikke kunne vende den negative tendens.

En reetablering af produktionen, både i primær-landbruget og forarbejdningen, forudsætter øget produktivitet i begge led og vil styrkes ved et samarbejde mellem disse led. Erfaringerne med afsætningsfremme og markedspleje er ganske begrænsede.

Den overvejende del af landbrugsproduktionen varetages fortsat af storbrug, der under forskellige selskabsformer drives på resterne af de tidligere kollektivbrug. Blandt de nye ejere har både større og mindre landbrug behov for rådgivning, navnlig om økonomi og driftsledelse.

Fra baltisk side har man den opfattelse, at Danmark kan bistå med udvikling af forarbejdningssektoren og styrkelse af sundheds- og kvalitetsstandarder samt afsætningseffektivitet, miljøvenlig udnyttelse af ressourcer og endelig udvikling ad demokratiske landbrugsorganisationer, herunder andelsorganisering.

Nedenstående programforslag tager udgangspunkt i den omfattende danske indsats på landbrugsområdet siden 1990, og er formuleret efter samråd med landbrugsministerierne i modtagerlandene (april-maj 1994). Programmet tager sigte på, at indsatsen i stigende grad målrettes på de baltiske landbrugserhvervs potentielle og faktiske produktion og forarbejdning til støtte for bestræbelserne på at udvikle konkurrencedygtighed på hjemmemarkedet, samt forudsætningerne for at eksportere.

Indsatsområderne er endvidere ved møder i de baltiske hovedstæder og i Bruxelles afstemt med PHARE's og Verdensbankens overordnede udviklingsprogrammer for landbrugs- og fødevareforarbejdningssektoren i de baltiske lande. Der er dermed mulighed for at fortsætte samarbejdet fra 1993-4, hvor danske projekter optrådte som samfinansierede dele af PHARE's programmer.

Samarbejdsparterne i Baltikum er det primære landbrug repræsenteret ved de privatejede familiebrug og deres organisationer, fødevareforarbejdningsindustrien og offentlige institutioner. I hvert af projekterne vil typisk medvirke mindst to af disse parter.

Trods klare forskelle mellem landene er deres individuelle behov og prioriteringer af anvendelsen af udenlandsk bistand på flere områder sammenfaldende. Disse indsatsområder kan sammenfattes som følger:

     1. Fsva. anvendelse af udenlandsk bistand lægges i alle tre baltiske lande stor vægt på modernisering af forarbejdningssektoren som led i en indsats for at forbedre kvaliteten og afsætningen af landbrugs- og fødevarer. Med baggrund i erfaringer fra den hidtidige bistand og i drøftelserne med landbrugsministerierne foreslås derfor for hvert land en indsats vedrørende fødevarekvalitet. Konkrete projekter vil kunne tage sigte på kvalitetsfremmende foranstaltninger, herunder kontrol- og laboratoriefunktioner, der kan medvirke til at sikre EU-godkendelse hos producerende virksomheder. Bistand på disse områder bør også tage sigte på rådgivning vedr. markedsføring og afsætning. På disse områder vil der også være mulighed for en forholdsvis umiddelbar kommerciel afsmitning. De enkelte oplæg gennemgås nedenfor landevis.

     2. Yderligere et emne, der optager alle tre lande, er en videreførelse af tilpasningen af især det primære landbrugserhvervs infrastruktur. Med nedlæggelse af kollektivbrugene er landdistrikternes mange lokale servicefunktioner truet af opløsning. Det gælder fx rådgivnings- og veterinærtjenester, maskinanvendelse og levering af foderblandinger. Siden de baltiske landes uafhængighed er der blevet ydet en stor dansk indsats til støtte for nye strukturer inden for rådgivning, træning, uddannelse og organisation. Denne bistand har nydt anerkendelse og har tiltrukket medfinansiering fra PHARE. Indsatsen bør fastholdes og - især på miljøområdet - udbygges.

I de baltiske lande, hvor rådgivningen skulle opbygges helt fra bunden, har den baltiske indsats inden 1990 været koncentreret om uddannelse af folkevalgte landmænd inden for rådgivningen, etablering af nationale centre samt af 2 lokalcentre i hvert land. Indsatsen er på det seneste støttet med en parallelfinansiering af PHARE-midler med i alt 1,15 mill. ECU. I 1995 vil der være tale om en opfølgende dansk indsats på ovennævnte områder samt om et arbejde med at forbinde landbrugsrådgivningen med landbrugsforskningen. I dette arbejde vil Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg kunne inddrages.

     3. Også den forudsete indsats under det miljørelaterede sektorprogram i de baltiske lande er præget af afgørende fælles træk for hvert land. De forudsete indsatsområder beskrives separat i afsnit 3.4.

3.1. Estland

3.1.1. Fødevarekvalitet:

Idet behovet for bistand på dette område er beskrevet ovenfor (3.0.(1)), bør indsatsen i den estiske situation tage sigte på følgende:

     1. Udarbejdelse af retningslinier for realisering af EU-kvalitetsniveau for mejeri- og slagterivirksomheder. Dette vil evt. kunne gennemføres bl.a. med reference til en mindre produktionsenhed, der anvendes som model for øvrige dele af branchen.

     2. Træning af relevant virksomhedspersonale og leverandører på slagterier og mejerier for at skabe forståelse for betydningen af sundheds- og kvalitetsstandarder i hele produktionskæden.

     3. Rådgivning og træning vedr. kvalitetsspørgsmål mv. med henblik på markedsføring og afsætning.

Inden for kød-/slagteribranchen vil der endvidere være behov for at yde en målrettet bistand vedrørende avlsarbejde, forbedring af foderkvalitet og -udnyttelse samt indførelse af klassifikationsmetoder.

3.1.2. Primær-produktion:

I forhold til primærlandbruget er der - som beskrevet ovenfor - behov for en fortsat indsats inden for følgende områder: opbygning af en rådgivningstjeneste, fortsat bistand vedr. organisering med henblik på mekanisering og indkøbs- og salgsfællesskaber (herunder andel) samt velegnede indtægtsskabende aktiviteter, fx agroturisme. Inden for rådgivningstjeneste og mekanisering vil indsatsen bygge videre på det solide fundament, der er etableret med de seneste års bistand.

Hvor det er relevant og muligt, bør indsatsen på disse områder kædes sammen med indsatsen vedr. fødevarekvalitet.

3.2. Letland

3.2.1. Fødevarekvalitet:

Fra lettisk side foreslås det, at Danmark supplerer et 900.000 ECU program fra PHARE om fødevarekvalitet, markedsføring, distribution og kontrol. Der er peget på korn- og foderstofindustrien som et relevant indsatsområde. En videre indsats på dette felt afhænger af resultatet af en forundersøgelse, der afsluttes i 1994.

Programmet skal efter lettisk ønske desuden medvirke til indførelsen af kvalitetsklassificering af svinekød og af EU-fødevarenormer.

Endelig skal der være mulighed for en fortsættelse af det mælkekvalitetsprojekt, der er igangsat under Østlandepuljen og som har opnået medfinansiering fra Verdensbanken.

3.2.2. Primær-produktion:

Programmet viderefører konsolideringen af det lettiske landbrugsfaglige rådgivningssystem i samarbejde med PHARE og andre bilaterale donorer (jf. afsnit 3.0. ovenfor).

Den dansk-lettiske referencegård i Cesis (etableret med støtte fra Østlandepuljen) vil kunne danne rammen for konkrete rådgivnings- og demonstrationsopgaver. I samme regi overvejes i øvrigt nu mulighederne for at udbygge samarbejdet med kommercielle forbindelser.

3.3. Litauen

3.3.1. Fødevarekvalitet:

Udbygningen af det centrale mælkekvalitetslaboratorium i Kaunas (i fortsættelse af et tidligere Østlandepulje-finansieret projekt) med dansk bistand prioriteres højt af Litauen. Et tilsagn om medfinansiering (ca. 900.000 kr.) fra litauisk side vil kunne dække en væsentlig del af de fornødne udstyrsomkostninger.

To konkrete projekter i svinesektoren, der er iværksat med dansk støtte (avlsdyr og slagterimodernisering) vil kunne danne et effektivt demonstrationsgrundlag for konkrete rådgivningsopgaver og for indførelsen af klassifikation af svinekød i henhold til EU-normer.

Fra litauisk side har der i længere tid været anmodet om bistand til en »Marketing Advisory Unit« under Landbrugsministeriet, der både skal operere med rådgivning til forbedring af produkt- og emballagekvalitet og med eksportfremme.

3.3.2. Primær-produktion:

Programmet vil videreføre den danske bistand til udbygning af det litauiske rådgivningssystem i samarbejde med PHARE og andre bilaterale donorer. Herudover skal søges imødekommet et litauisk ønske om bistand til undersøgelse og implementering af projekter indenfor mekanisering/maskinsamarbejde. Et sådant projekt vil evt. kunne baseres på eksisterende venskabssamarbejde mellem lokale landboforeninger.

3.4. Miljø

Under det miljørelaterede sektorprogram forudses indsatsen i de baltiske lande at omfatte følgende områder:

     1. Miljømæssigt bæredygtigt landbrug med særlig henblik på anvendelse af gødning og pesticider.

     2. Miljømæssigt bæredygtigt skovbrug.

     3. Håndtering af slagteaffald o.lign.

3.4.1. Miljømæssigt bæredygtigt landbrug:

En styrket indsats på landbrugsmiljøområdet skal sikre, at en fornyet stigning i anvendelsen af natur- og kunstgødning samt pesticider sker under inddragelse af miljøhensyn. Indsatsen skal omfatte forsvarlig anvendelse og opbevaring af disse hjælpestoffer, og at de anvendes miljøvenligt. Der vil blive lagt vægt på projekter, der sigter på/udbygger velegnede demonstrationsprojekter. Så vidt det er relevant og muligt, sikres samarbejdet en kommerciel basis igennem deltagelse af leverandører og maskinfabrikanter.

Det indledende arbejde med 1994 sektorprogrammet på gødning og pesticidområdet har bl.a. fastslået følgende forudsætninger for den videre indsats :

* En sammenhængende anvendelse af landbrugsrådgivningstjenesterne til at bringe viden ud til de mange primærlandbrug og er effektiv kanal til at omsætte forskningsresultater til praktisk brug. Et betydningsfuldt felt er endvidere landbrugsskolernes undervisning af de kommende landmænd. Landbrugsskolelærerne er vigtige partnere, hvorfor der skal udarbejdes læremateriale og afholdes kurser i betydeligt omfang. På skoleområdet som på rådgivningsområdet drejer det sig om træning af trænere.

* En anerkendelse af at udgangspunktet for arbejdet bør tages ude på de enkelte landbrug i disses praktiske daglige problemer. En sådan efterspørgselsdrevet videnformidling er en ny synsvinkel i Østeuropa. Forskningsinstitutternes engagement i at medvirke er betydelig, idet man her ser miljø-landbrugsprojektet som en mulighed for også at lære nye arbejdsmetoder.

* At vandforsyningen på det enkelte landbrug bør inddrages i arbejdet, idet der er betydelig forureningsproblemer som følge af for små afstande mellem gødningsopbevaringssteder og brønde.

I tilslutning til 1994 prioriteringen vil der i 1995 blive lagt vægt på etablering af mange små lokale demonstrationer på gårdniveau og en styrkelse af nationale institutioners arbejde med spredning af erfaringer.

Indsatsen under 1994 programmet blev koncentreret i Letland. I 1995 vil arbejdet blive startet i Estland og Litauen.

PHARE-repræsentationerne i de enkelte lande bliver løbende orienteret om indsatsen på miljøområdet. Det kan forventes, at projekterne i lighed med landbrugsrådgivningsprojekterne vil kunne med- eller parallelfinansieres med EU-midler.

Fra Litauens side er der særligt blevet peget på det miljømæssigt meget følsomme Karst område i landets nordøstlige del. Undergrundens særlige beskaffenhed i området bevirker, at gødning og pesticider, der spredes på markerne, meget hurtigt trænger ned i grundvandet (til ugunst også for tilgrænsende områder af Letland). Lokale initiativer i retningen af økologisk landbrug bør - evt. sammen med udbygning af skovarealerne - vurderes med henblik på definering af et opfølgende bistandsbehov til fordel for en minimal langsigtet miljøbelastning.

3.4.2. Miljømæssigt bæredygtig skovdrift:

De baltiske lande råder over betydelige skovarealer og et stort antal landbrugsbedrifter omfatter skov. Der er interesse for at indlede og videreføre projekter, der bistår såvel skovdistrikter som enkelte landbrugsbedrifter med på såvel økonomisk som miljømæssigt bæredygtigt grundlag bedre at bevare og udnytte de forsømte skovarealer og herunder tilrettelægge en rationel langsigtet skovdrift. Fra dansk side vil samarbejdet bestå i rådgivning, uddannelse og salgssamarbejde, evt. med udgangspunkt i model-skovdistrikter. Projektet vil indebære muligheder for kommerciel afsmitning, samtidig med at forudsætningerne for gennemførelse af Energistyrelsens programbistand vedr. flisfyring styrkes.

3.4.3. Håndtering af slagteaffald o.lign.:

Håndteringen af slagteriaffald mv. fra fødevareforarbejdende virksomheder er i mange tilfælde mangelfuld og skadelig for miljøet. En indsats i Estland vedr. udnyttelse eller destruktion af disse materialer er indledt under sektorprogrammet for 1994, men bør fortsættes og udbygges. Så vidt muligt koordineres denne aktivitet med indsatsen under det erhvervsrelaterede sektorprogram.

DET CENTRALE ØSTEUROPA

4.0. Dansk landbrug har en betydelig interesse i at udvikle samarbejdsrelationer og kommercielle forbindelser med især det centrale Østeuropa. Der foreslås to emnebaserede men ikke landespecifikke sektorprogrammer. De berørte lande er primært Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, hvor projekter bl.a. under Østlandepuljen har afdækket lovende udviklingsmuligheder med udsigt til kommerciel afsmitning.

4.1. Fødevarekvalitet:

Der er såvel bistandsmæssige som kommercielle perspektiver for danske virksomheder i at deltage i moderniseringen af de østeuropæiske landes fødevareindustri. Det drejer sig især om kvalitetsklassificering af svinekød, og udviklingen af produktkvalitet med henblik på salgssamarbejde samt bistand til forberedelse af direkte virksomhedssamarbejde. Disse indsatsområder vil på den ene side være af stor betydning for styrkelsen af modtagerlandets kødsektor og dens markedspotentiale, og på den anden side vil de medvirke til at give dansk fødevareindustri en præferenceposition på de nye markeder. Projekter vil så vidt muligt skulle knyttes sammen med aktiviteter under det nedenfor (4.2.) beskrevne indsatsområde for at opnå større synlighed og gennemslagskraft.

4.2. Primær-produktion:

I 1991 gennemførtes mindre landbrugsrådgivningsprojekter i Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Da indsatsen alene blev kanaliseret gennem statslige strukturer (universiteter og forskningscentre) blev det vurderet, at en opfølgning bedst kunne komme til nytte ved at afvente en fremkomst af landbrugsorganisationer, som kunne medvirke i opbygningen af en landbrugsrådgivning. En landbrugsorganisation er nu etableret i Tjekkiet og man har henvendt sig for at få støtte. En tilsvarende udvikling er undervejs i Ungarn. Da brugerstyret landbrugsrådgivning er et område, hvor Danmark specielt kan gøre sig gældende, vil det være hensigtsmæssigt at starte en mindre indsats i 1995, idet en større indsats i disse lande kun skal ske, hvis aktiviteterne kan PHARE-finansieres eller lokalfinansieres.

Dansk landbrug får en bedre placering i potentielle konkurrerende lande og potentielle markeder ved at deltage i den faglige dygtiggørelse af det private landbrug, der vurderer dansk landbrug som en model for udviklingen. Aktiviteterne omfatter i denne forbindelse praktikantophold og uddannelse samt efteruddannelse af landbrugslærere og -konsulenter.

RUSLAND

5.0. I overensstemmelse med aftalerne mellem Rusland og Danmark etableres 2 hovedprojekter. Det ene er et led i det flerårige integrerede projekt i Smolensk. Det andet skal opfange egnede nye initiativer af både kommerciel og rådgivningsmæssig karakter, som i stigende grad fremlægges med henblik på støtte.

5.1. Smolensk

Smolensk projektet blev udviklet i 1992, og det overordnede mål er at støtte reformprocesserne i den russiske landbrugssektor, herunder den demokratiske udvikling inden for de russiske landboorganisationer og bistand til etablering af andelsorganisationer. Med dette formål for øje blev et distrikt i Smolensk-regionen udvalgt som målområde for denne bistand.

Forundersøgelsen til projektet, finansieret af Østlandepuljen, blev afsluttet i foråret 1994.

I konklusionerne fra forundersøgelsesrapporten anbefales, at der etableres et mejeri, med en dagskapacitet på 10 tons, og et korntørringsanlæg til 7000 tons pr. år. Disse to anlæg opføres på 2 tidligere statsgårde - nu omdannet til aktieselskaber - der på grund af deres infrastruktur (tilsluttet vand-, el- og gasforsyning) er fundet velegnede til at huse de to anlæg.

Som ejere af anlæggene dannes to andelsforeninger med deltagelse af kredsen af private landmænd, der har udvist interesse for projektet, samt de to tidligere statsgårde, der hver vil blive repræsenteret med en stemme.

De private landmænd er endnu for svagt funderede, økonomisk og produktionsmæssigt, til at de alene kan bære projektet igennem. Derfor er de tidligere statsgårdes deltagelse en forudsætning for, at projekterne kan komme til at fungere. Herigennem er afgørende forudsætninger for dansk støtte til projektet opfyldt - nemlig andels- og privatiseringsaspektet. Etablering af mindre andelsejede virksomheder i landbruget vil have stor betydning i den proces, hvor de store statsmonopolers magt brydes, ligesom decentralisering fremmer markedsøkonomien.

I tilknytning til andels- og landboforeningerne dannes en mobil rådgivningstjeneste.

Under mødet i Moskva den 16. juni 1994 mellem den russiske og den danske landbrugsminister blev det aftalt, at sætte projektet i gang snarest muligt. Fra russisk side blev det tilkendegivet, at projektet vil få højeste prioritet, og fra dansk side blev der givet tilsagn om at yde økonomisk støtte til projektet i 1994.

I efteråret 1994 påbegyndes under sektorprogram 1994 opbygningen af producentorganisationerne for mælkeproducenter og kornproducenter og de andelsforeninger, der skal stå som ejere af mejeri og korntørreri. Samtidig påbegyndes også etablering af konsulenttjenesten. Disse initiativer gennemføres ved iværksættelse af trænings- , uddannelses- og informationsaktiviteter.

Endvidere udføres et feasibility study for mejeriet, og træning af personale i virksomhederne påbegyndes. Endelig færdiggøres investeringsmodeller for de to anlæg. Korntørreriet skal stå klar til at modtage høsten 1995, dvs. være færdigt august 1995.

Der afsættes i 1995 15 mill. kr. til den videre udvikling af Smolensk projektet. Fra russisk side er det meddelt, at den føderale regering og Smolensk Oblast vil bidrage med 4,3 mia. rubler.

5.2. Øvrige projekter:

Ud over projektet i Smolensk er der en række andre initiativer med sigte på løsning af centrale problemstillinger i den russiske landbrugssektor.

Disse projekter vil bl.a. omfatte:

- forbedring af fødevaredistributionen med særlig henblik på større byer,

- forbedring af kvalitetskontrol og certificering af frø og andet avlsmateriale,

- bistand vedr. administration af Verdensbankens kreditlinie til landbruget,

- forbedret bekæmpelse af husdyrsygdomme og skadegørere og

- træning og uddannelse af yngre landmænd, der er valgt til tillidsposter inden for virksomheder og organisationer.

Til disse projekter afsættes 4 mill. kr.

LANDBRUGS- OG FISKERIMINISTERIETS

SEKTORPROGRAMMER I

CENTRAL- OG ØSTEUROPA 1996

Indledning

Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer 1996 er udarbejdet på grundlag af strategipapiret af 30. august 1995. Der er derfor kun udarbejdet programmer for Estland, Letland, Litauen og Rusland, da oplægget til de erhvervs- og miljørelaterede programmer ikke omfatter landbrugs- og fiskerisektorerne i Polen.

Som noget nyt omfatter sektorprogrammerne fiskerisektoren.

Baggrund

Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer for 1994 bestod af et miljørelateret program på 10 mio. kr., to erhvervsrelaterede programmer på hver 15 mio. kr. og et sektorprogram for Rusland på 8 mio. kr. For 1995 er bevillingen til det miljørelaterede program 10 mio. kr., til det erhvervsrelaterede program 30 mio. kr. og til Smolensk i Rusland 10 mio. kr.

Den hidtidige indsats under sektorprogrammerne har været koncentreret om hovedprioriteringslandene omkring Østersøen, hvilket vil sige Polen, De Baltiske Lande og Rusland. Endvidere er der ydet støtte til tre projekter i Ungarn.

Projekterne har især været rettet mod følgende hovedområder:

* strukturtilpasning og organisationsudvikling

* uddannelse og rådgivning

* kvalitetsforbedring

Der er i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte projekter lagt vægt på, at de indgår i modtagerlandenes prioritering, samt at der indgår en rimelig medfinansiering fra modtagers side. Endvidere er der lagt vægt på projekternes spredningseffekt, samt på udbredelsen af kendskabet til dansk ekspertise og udstyr med henblik på fremtidigt kommercielt samarbejde.

Ved gennemførelsen af sektorprogrammerne er det ligeledes blevet tilstræbt at sikre komplementaritet og samordning med de øvrige danske øststøtteordninger samt med PHARE's, TACIS's og Verdensbankens aktiviteter.

Sektorprogrammerne 1996

For 1996 søger Landbrugs- og Fiskeriministeriet bevilling til at gennemføre et erhvervsrelateret og et miljørelateret sektorprogram.

Der er fortsat stort behov for bistand til udvikling af sektorerne for landbrug og fiskeri i de hidtidige modtagerlande. Privatiserings- og omstruktureringsprocessen er endnu ikke afsluttet, og udviklingen af landdistrikterne og fødevareproduktionen har generelt høj prioritet i disse lande.

EU-Kommissionen konkluderede således i sin rapport »Agricultural Situation and Prospects in the Central and Eastern European Countries« fra juli 1995, at alt taget i betragtning vil disse lande have mindre behov for pris- og indkomststøtte til deres landmænd end for målrettet assistance til omstrukturering, modernisering og diversifikation af deres produktionskapacitet i landbruget og i forarbejdningssektoren samt til forbedring af landdistrikternes infrastruktur.

I forbindelse med indgåelse af EU-aftalerne har modtagerlandene i stigende grad endvidere prioriteret indsatser vedrørende:

* forbedring af fødevarekvalitet generelt, herunder etablering af kontrolsystemer

* tilpasning til EU-standarder og -lovgivning

* udvikling af forarbejdningssektoren

* udvikling af markedsføring/afsætning

Evaluering

Evalueringen af projekternes opfyldelse af sektorprogrammernes målsætning foretages på grundlag af projekthaverens afsluttende rapport. Evalueringen foretages af Landbrugs- og Fiskeriministeriet med mulighed for inddragelse af ministeriets udstationerede repræsentanter i modtagerlandene. For udvalgte projekter foretages ekstern evaluering. Der vil blive foretaget ekstern evaluering af sektorprogrammerne suppleret med udtalelse fra modtagerlandene.

Generelle målsætninger

For Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogrammer gælder de generelle målsætninger for den danske øststøtte.

Programmerne sigter endvidere mod at bidrage til udvikling af sektorerne for landbrug og fiskeri i modtagerlandene bl.a. med henblik på:

* sikring af fødevareforsyningen med sunde produkter, der prismæssigt er tilgængeligt for hele befolkningen,

* sikring af beskæftigelsen, en acceptabel levestandard og bevarelse af sociale strukturer i landdistrikter,

* nødvendigheden af at støtte strukturtilpasningen, herunder liberaliseringen og privatiseringen i det primære landbrug, fiskerierhvervet og forarbejdningsindustrien samt støtte demokratiseringsprocessen, og

* fremme tilpasningen til EU-standarder og -normer.

Prioriteringsområder

A. Landbrug

Hovedprioriteringsområderne for samarbejdet omfatter følgende:

Miljørelaterede områder

* Miljømæssigt bæredygtig anvendelse af kunstgødning og pesticider.

* Økologisk landbrug.

* Løsning af konkrete miljøproblemer knyttet til husdyrbruget i modtagerlandene.

Erhvervsrelaterede områder

* Udvikling af den animalske sektor, især svinekød og mejeri, omfattende avlsarbejde, effektivisering af produktionen, kvalitetsforbedring, forarbejdning, afsætning, tilpasning til EU-standarder og -normer, udvikling af kontrolsystemer og regeltilpasning.

* Forbedring og effektivisering af den vegetabilske produktion, især med henblik på kvaliteten og afsætningen.

* Effektivisering og specialisering af rådgivning, uddannelse og organisering.

* Målrettede projekter til ophjælpning af det primære landbrug og udviklingen i landdistrikterne.

B. Fiskeri

Hovedprioriteringsområderne for samarbejdet omfatter følgende områder:

* Træning og rådgivning (bl.a. workshops i fabriksmiljø) omfattende EU-kvalitetsnormer, hygiejne- og sundhedsregler/standarder m.v. for fisk og fiskevarer, der medfører forbedrede produktionsmetoder, højere kvalitetsniveau, en forbedret økonomi og dermed et bedre marketinggrundlag.

* Uddannelse og rådgivning vedr. almene arbejdsforhold om bord, herunder introduktion af nye fangstredskaber og -metoder, samt energispareprogrammer, der tilsigter et formindsket energiforbrug.

* Etablering af fiskeriforeninger og andelsselskaber (vertikalt som horisontalt), der engageres i virksomhedsdrift i fiskerisektoren inkl. opdræt af fisk og rekreative tiltag.

Landbrugs- og Fiskeriministeriets

erhvervsrelaterede sektorprogram 1996

De Baltiske Lande

A. Landbrug

I 1994 oplevede De Baltiske Lande økonomisk vækst for første gang siden uafhængigheden. Landbrugsproduktionen er fortsat faldet, men et vendepunkt kan nu være nået med mulighed for en vis vækst i sidste del af 1995 og i 1996.

Da prisen på produktionsmidlerne nu har stabiliseret sig på verdensmarkedsprisniveauet, er det nødvendigt at styrke produktiviteten og formindske ressourceanvendelsen i både primærlandbruget og forarbejdningen. Dette gælder, uanset om der måtte indtræffe en stigning i købekraften på hjemmemarkedet, og selvom det trods vanskelige vilkår de sidste par år i nogen grad er lykkedes at fastholde og udbygge afsætningen på det russiske marked.

Der vil fortsat kunne hentes store produktivitetsgevinster gennem styrket samarbejde mellem de forskellige led i produktionskæden. Desuden er erfaringerne med afsætningsfremme og markedspleje ganske begrænsede. Forståelsen for sundheds- og kvalitetskontrollens indvirkning på produktiviteten og for markedsføringens effektivitet bør fremmes. Der bør desuden skabes tilstrækkelig kendskab til EU's standarder og lovgivning.

Uanset privatiseringen af primærlandbruget må det nu forventes, at en stor del af landbrugsproduktionen også fremover vil blive varetaget af større brugsenheder, som under forskellige juridiske selskabsformer drives på de tidligere kollektivbrug. De etablerede private familiebrug ventes inden for en overskuelig fremtid kun at ville tegne sig for en begrænset del af produktionen. Alle de nye private ejere samt privatiserede kollektivt drevne brug har behov for rådgivning og information om ny viden, navnlig angående økonomi, driftsledelse og produktionsformer.

Fra baltisk side har man den opfattelse, at Danmark kan bistå med udvikling af forarbejdningssektoren og styrkelse af sundheds- og kvalitetsstandarder samt afsætningseffektivitet, miljøvenlig udnyttelse af ressourcer, landbrugsrådgivning og endelig udvikling af demokratiske landbrugsorganisationer, herunder andelsorganisering.

Nedenstående programforslag tager udgangspunkt i den omfattende danske indsats på landbrugsområdet siden 1990, og er formuleret i samråd med landbrugsministerierne i modtagerlandene. Programmerne er desuden afstemt med EU-PHARE's og Verdensbankens programmer for at støtte disse organers bestræbelser på at koordinere og samordne de tekniske bistandsprogrammer fra donorlandene. Programmet tager sigte på, at indsatsen i stigende grad målrettes på de hidtil indvundne erfaringer om de baltiske landbrugserhvervs potentielle og faktiske produktion og forarbejdning til støtte for bestræbelserne på at udvikle konkurrencedygtighed på hjemmemarkedet, samt forbedre forudsætningerne for at eksportere.

Samarbejdsparterne i Baltikum er det primære landbrug repræsenteret ved de privatejede landbrug og deres organisationer, fødevareforarbejdningsindustrien og offentlige institutioner. I hvert af projekterne vil typisk medvirke mindst to af disse parter. Trods klare forskelle mellem landene er deres individuelle behov og prioriteringer af anvendelsen af udenlandsk bistand på flere områder sammenfaldende. Disse indsatsområder kan sammenfattes som følger:

     1. De Baltiske Lande lægger stor vægt på modernisering af forarbejdningssektoren som led i en indsats for at forbedre sundheden og kvaliteten og dermed støtte afsætningen af landbrugs- og fødevarer. Bistand på dette område kan også udstrækkes til et bredere udsnit af fødevarekæden. Der er behov for sikring af bedre avlsmateriale og bedre foderstofkvalitet, mere miljøvenlige produktionsmetoder samt rådgivning vedrørende markedsføring og afsætning. Rådgivning om organisering af relationerne mellem primærlandbrug og forarbejdningsvirksomheder samt om informationsservice for producenterne har også betydning. På disse områder vil der også være mulighed for forholdsvis umiddelbar kommerciel afsmitning.

     2. Med nedlæggelsen af kollektivbrugene er landdistrikternes struktur mangelfuld. Det gælder f.eks. rådgivnings- og veterinærtjenester samt maskinanvendelse.

Siden De Baltiske Landes selvstændighed er der blevet ydet en stor dansk indsats til støtte for nye strukturer inden for rådgivning, træning, uddannelse og organisation, herunder støtte til oprettelse af andelsorganisationer. Denne bistand har nydt anerkendelse og har tiltrukket medfinansiering fra PHARE.

I Baltikum, hvor rådgivningen har skullet opbygges helt fra bunden, har man kunnet drage fordel af, at mange landmænds faglige uddannelsesniveau er relativt højt. Derfor vil kommunikation af ny videnskabelig viden og af forsøgsresultater kunne få stor effekt. Der vil derfor fortsat være behov for målrettet rådgivning, uddannelse og organisationsopbygning.

     3. Med de stærkt regulerede internationale markeder for landbrugsvarer er det nødvendigt i de nærmeste år fremover at søge særlige nicher for De Baltiske Lande. Produktion og eksport af økologiske produkter kunne være en sådan niche, da der i landene er megen bevidsthed om økologi, ligesom en del af produktionen rent faktisk er økologisk grundet manglende købekraft for hjælpemidler. Der er i denne forbindelse behov for bistand til etablering af kontrolregler og -systemer.

Desuden har landene brug for at forbedre deres forsyning med fodermidler samt styrke kontrollen med disse for at forbedre effektiviteten i husdyrproduktionen og dæmpe sæsonudsvingene. Bistand til dyrkning af proteinafgrøder er en mulighed. Der er på dette område allerede etableret visse kontakter til danske virksomheder.

I de følgende landeafsnit er anført eksempler på indsatsområder i de enkelte lande.

B. Fiskeri

Siden retableringen af de baltiske republikker som selvstændige stater har landenes fiskerisektorer undergået betydelige ændringer med hovedvægt på opløsning af kollektivt drevne enheder med henblik på privatisering af samme og nedlæggelse af forældede, uhensigtsmæssige enheder. Denne fase af udviklingen er næsten overstået.

Fiskerflåden, der er bygget til fiskeri i Østersøen, er dårligt vedligeholdt og trænger for mange skibes vedkommende til renovering. De anvendte fiskemetoder er ikke optimale, olieforbruget er alt for højt, og de landede fisk er af dårlig kvalitet, hvorfor det økonomiske udbytte er for lavt.

Højsøflåden, der i fortiden var aktiv bl.a. i Atlanterhavet, har man i visse tilfælde kunnet anvende som transportskibe til køle- eller fryselaster. I hovedsagen søges disse dog afhændet eller skrottet.

Fiskeindustrien er udstyret med antikveret men dog operativt udstyr, hvortil der vanskeligt kan skaffes originale reservedele, hvorfor kannibalisering gennemgående er løsningen ved reparation. Visse mekaniske værksteder har dog optaget en begrænset produktion af uoriginale reservedele, så industrien nogenlunde kan holdes gående. På længere sigt er det imidlertid nødvendigt at udskifte apparaturet.

Fiskeindustrien har et stort behov for modernisering og effektivisering af produktionssegmentet. Man er ca. 40-50 år bagud i udviklingsmæssig henseende sammenlignet med Vesteuropa, og det er denne forskel, der nu søges indhentet.

Ved omstruktureringen gennem de sidste par år har hverken fiskeriet eller fiskeindustrien haft adgang til økonomisk assistance fra de respektive landes egne regeringer, hvorfor udviklingen fortsat forløber langsomt. Landbrugs- og Fiskeriministeriets sektorprogram kan derfor bidrage til at fremme denne proces.

Estland

A. Landbrug

Fra estisk side har forbedring af fødevarekvaliteten og tilpasningen til EU-standarder og -lovgivning på landbrugsområdet høj prioritet.

Estisk landbrug har hidtil måttet klare sig uden støtte eller importbeskyttelse, hvilket har indebåret en kraftig sanering inden for erhvervene. Estisk landbrug har, trods hårdt trængt, formået at markere sin tilstedeværelse på hjemmemarkedet og at opbygge en eksport både til vestlige lande og til Rusland trods disse landes importbeskyttelse.

De tilbageværende dele af estisk landbrug må derfor formodes at være tilstrækkelig robuste til at udgøre grundlag for en fremtidig udvikling.

Det overordnede mål er at yde teknisk bistand på områder, hvor Verdensbanken og PHARE sammen med Estland anerkender, at en særlig dansk ekspertise vil kunne bidrage optimalt til udvikling af estisk landbrug. Generelt har navnlig dansk landbrug et godt omdømme i Estland og fungerer i mange henseender som et forbillede.

Formålet er endvidere gradvist at sætte estisk landbrug og fødevareforarbejdning i stand til at opnå og effektivt udnytte lånefinansiering til den nødvendige investering i den fortsatte udvikling af landbrugs- og fødevareproduktionen.

På baggrund af en rapport fra Verdensbanken har man dannet sig den opfattelse, at Danmark især kan bidrage til forbedring af forholdene inden for kødsektoren. Formålet er desuden at gøre fremtidig estisk deltagelse i EU's landbrugsmarked så problemfrit som muligt.

Indsatsområderne vil derfor bl.a. omfatte:

* Forbedring af fødevarekvaliteten generelt. Indsatsen vil efter estisk ønske omfatte avlsarbejdet, foderkvalitet, fodringsmetoder, markedsføring og afsætning samt fremme af mere miljøvenlig ressourceudnyttelse. Herunder bl.a. samvirke med et forestående PHARE (Cross Boarder) projekt om forbedring af effektiviteten, kvaliteten og miljøvenligheden inden for svineproduktionen.

* Organisering af den estiske levnedsmiddelkontrol og -lovgivning for landbrugsprodukter. Herunder etablering af kontrolsystemer og analyselaboratorier med henblik på tilpasning til EU-standarder og normer, således at estiske forarbejdningsvirksomheder snarest kan opnå EU-godkendelse. Arbejdet skal bl.a. bygge videre på de erfaringer med opbygning af regelsæt for kontrollen og for personaletræning, som i løbet af 1994 og 1995 er indhøstet gennem danske projekter.

* Specialisering og effektivisering af rådgivningen med særlig vægt på driftsledelse, økonomistyring, opstilling af investeringsplaner samt formidling af sektorforskningsresultater til primærlandbruget til forbedring og effektivisering af produktionsforholdene i landbruget.

* Verdensbanken har peget på behovet for fortsat træning i andelsvirksomhed med henblik på at fremme landmændenes kreditværdighed. Det gælder bl.a. samvirke i anvendelse af produktionsmidler, hvor et dansk projekt om andelsmaskinringe, som er samfinansieret med PHARE, er pilotprojekt for finansiering af maskinindkøb med Verdensbankmidler. Desuden kan fortsat træning af andelsbestyrelser for forarbejdningsvirksomheder fremme samarbejdet om kvalitetsudvikling mellem primærproducenter og forarbejdningsvirksomheder.

B. Fiskeri

Estland har tre geografisk forskellige fiskerier. For det første en lille flåde, der stadig klarer sig ved fjernfiskeri i Nordatlanten, ved Namibia og Mauretanien, men det er kun et spørgsmål om tid, inden disse aktiviteter vil blive reduceret, fordi disse fiskeenheder er af ældre dato og gennemgående for dyre i drift, og endelig fisker man efter fangst, der har tendens til at falde i pris og derfor ikke i længden vil være profitabel.

Fiskeriet i Østersøen er og bliver det vigtigste fiskeri for Estland, og her har man mulighed for at fange brisling, sild, laks og torsk m.v., der dog langt fra rækker til at holde den estiske fiskeindustri beskæftiget på rentabel vis. Importen udgør en stigende del af råvaretilførslerne. Behovet for pelagiske fiskearter vil fortsat være udtalt.

Det tredje område omfatter fangst af fisk i indenlandske farvande d.v.s. søer og vandveje. Dette fiskeri har meget stor lokal betydning og forventes udvidet med udsætning af yngel i fremtiden.

Der er ca. 20 rimeligt betydningsfulde fiskeindustrivirksomheder i Estland, hvortil kommer et større antal små virksomheder. Disse tilvirker ca. 80% af produktionen, der overvejende udgøres af helkonserves af sild og brisling til hjemmemarkedet. Hovedparten heraf eksporteres til Rusland, Hviderusland, Ukraine m.v. og betales for i konvertibel valuta.

FAO har i maj 1994 fastslået, at Estland har behov for en række miljøtiltag i fiskeindustrien, herunder navnlig bedre hygiejne, reduktion af spildevand og mindre olieforbrug. Der er også behov for bedre kvalitetskontrol i produktionen.

I fiskeriet savnes bedre viden om fiskeriaktiviteter om bord, om udnyttelse af fiskeredskaber, der igen vil medføre kvalitetsmæssigt bedre fangster.

Produktudviklingen bør fremmes både blandt de prisbillige færdigvarer, som sælges lokalt eller i nabolandene, såvel som de dyrere varer, der vil kunne finde afsætning i EU.

Akvakultursiden af fiskerisektoren behøver støtte til udvikling af eksempelvis etablering af ålefarme og forbedring af eksisterende ørredopdræt.

Utilstrækkelig indfrysningskapacitet i fiskeindustrien og mangel på ismaskiner til forsyning af fiskerbåde er ret udtalt.

Generelle økonomiske studier om driftsforhold, råvareudnyttelse, afsætning samt socialøkonomiske aspekter bør gennemføres.

Estland er den af de tre baltiske republikker, der er længst fremme i privatiseringsprocessen. Der er kun et enkelt større selskab - Ookean - tilbage at privatisere. Alle andre enheder er blevet privatiseret. Hvor mange af de »nye« enheder, der vil overleve, afhænger af, hvor megen hjælp og assistance disse vil kunne modtage direkte eller indirekte. Viljen til overlevelse er til stede, hvorimod midlerne ikke i alle tilfælde vil kunne række. Det er her, at det danske sektorprogram vil kunne spille en afgørende rolle - hjælp til selvhjælp - og esterne har hidtil påskønnet den danske indsats, der er ydet under forskellige former. Behovet for yderligere assistance er ret udtalt.

Indsatsområderne vil bl.a. omfatte:

* Etablering af fiskeriforeninger og andelsselskaber (vertikal som horisontal integration), der engageres i virksomhedsdrift i fiskerisektoren inkl. opdræt af fisk og rekreative tiltag.

* Træning og rådgivning (bl.a. workshops i fabriksmiljø) omfattende EU-kvalitetsnormer, hygiejne- og sundhedsregler/standarder m.v. for fisk og fiskevarer, der medfører forbedrede produktionsmetoder, højere kvalitetsniveau, en forbedret økonomi og dermed et bedre marketinggrundlag. Introduktionsseminar vedr. HACCP-principper.

* Forbedring af generelle arbejdsforhold om bord (effektivt fiskeri) i tilknytning til energispareprogrammer, der tilsigter et formindsket energiforbrug.

Letland

A. Landbrug

Landbrugssektoren forventes fortsat at udgøre en væsentlig sektor i den lettiske økonomi, især for så vidt angår beskæftigelsen i landdistrikterne. Generelt er privatiseringsprocessen i landbruget længere fremme end i de to andre baltiske lande, men et væsentligt problem er mangel på investeringskapital. Nogle af problemerne i den lettiske landbrugssektor skyldes bl.a., at den nye struktur vedrørende ejendomsforholdene i landbruget ikke svarer til infrastrukturen i produktionen, idet sidstnævnte var designet til at efterkomme efterspørgslen på store landbrug.

Fra lettisk side prioriteres EU-tilpasning højt, og PHARE er ved at udarbejde et program vedrørende tilpasning på landbrugsområdet. Når dette arbejde er afsluttet, vil der blive lavet en oversigt over behovet for bilateral støtte til programmet.

Efter lettisk opfattelse kan forbedring af fødevarekvaliteten og dertil relaterede kontrolsystemer, herunder etablering af analyselaboratorier, indgå i den danske indsats.

PHARE har medvirket til finansiering af opbygningen af den lettiske rådgivningstjeneste, der er sket med dansk ekspertise. Danske bilaterale projekter har suppleret denne indsats. Fra lettisk side har man endvidere peget på muligheden for supplerende bilateral støtte til PHARE's »On Farm Research Programme«.

Indsatsområderne vil bl.a. være følgende:

* Forbedring af fødevarekvalitet omfattende avlsarbejde, foderkvalitet, fodringsmetoder, herunder etablering af analyse og kontrolfaciliteter og tilpasning af lovgivningen med henblik på opnåelse af EU-standarder og normer samt effektivisering af markedsføring og afsætning.

* Effektivisering og specialisering af rådgivningen med særlig vægt på driftsledelse, økonomistyring og opstilling af investeringsplaner samt formidling af sektorforskningsresultater til primærlandbruget til forbedring og effektivisering af produktionsforholdene i landbruget.

* Organisationsudvikling og strukturtilpasning med henblik på at effektivisere samarbejdet mellem primærproducenterne og forarbejdnings- og afsætningsleddet.

B. Fiskeri

Letland har en befolkning på ca. 2,6 mio. indbyggere fordelt over et landområde på ca. 64.500 (km2), og kyststrækningen er på ca. 500 km.

Der er 3 større fiskerihavne: Riga, Liepaja og Ventspils. Fiskeriet er lokalt en vigtig næringsvej og af stor betydning for beskæftigelsen og indkomstdannelsen.

Det væsentligste fiskeri foregår i Rigabugten og i Østersøen under anvendelse af mindre og ældre fiskerbåde. Hovedfangsterne udgøres af brisling, sild, laks og torsk.

Fangsterne sælges til nogle få større og ca. et hundrede mindre fiskeindustrivirksomheder.

De lettiske fiskefangster suppleres løbende med import af sild og makrel samt prisbillige fladfisk (skrubbearter) fra Norge, Sverige, Færøerne og Skotland.

Oversøisk lettisk fiskeri er næsten et overstået stadium p.g.a. manglende økonomi. Til gengæld er indlandsfiskeriet under hastig udvikling og akvakulturen gør gode fremskridt med fiskearter som ørred, laks og karper.

Den lettiske fiskeindustri må anses for at være næsten færdigprivatiseret. Resterende enheder eller dele deraf under statsledelse vil sandsynligvis blive lukket, fordi de ikke vil kunne drives som økonomisk rentable. Samtidig er der blevet etableret mange nye småvirksomheder i og omkring Riga. Disse er gennemgående lokalt finansieret, medens andre har fået tilført kapital fra tyske interessenter, som investeringsobjekt. De tyske investorer har tilsyneladende ingen forbindelse med den tyske fiskeindustri. På de ældre mellemstore og et par større fiskeindustrivirksomheder har man fortsat svært ved at opretholde en overskudsgivende drift p.g.a. forældet og nedslidt udstyr. Produktionskapacitetsudnyttelsen angives varierende til mellem 25% - 50% med henvisning til råvaremangel.

Vareudvalget omfatter hel- og halvkonserves samt røgeriprodukter. Fiskeindustrien er i stand til at dække Letlands eget behov hvortil kommer, at den største del af produktionen eksporteres til traditionelle markeder i det tidligere USSR mod betaling i konvertibel valuta.

Indsatsområderne vil bl.a. være følgende:

* Træning og rådgivning (bl.a. workshops i fabriksmiljø) omfattende EU-kvalitetsnormer, hygiejne- og sundhedsregler/-standarder m.v. for fisk og fiskevarer, der medfører forbedrede produktionsmetoder, højere kvalitetsniveau, en forbedret økonomi og dermed et bedre marketinggrundlag. Introduktionsseminar vedr. HACCP-principper.

* Uddannelse og rådgivning vedr. almene arbejdsforhold om bord, herunder introduktion af nye fangstredskaber og - metoder, samt energispareprogrammer, der tilsigter et formindsket energiforbrug.

* Etablering af fiskeriforeninger og andelsselskaber (vertikal som horisontal integration), der engageres i virksomhedsdrift i fiskerisektoren inkl. opdræt af fisk og rekreative tiltag.

Litauen

A. Landbrug

Fra litauisk side prioriteres alle aspekter vedrørende EU-tilpasninger på landbrugsområdet højt, herunder forbedring af fødevarekvaliteten og opnåelse af EU-standarder.

Landbrugssektoren har som udgangspunkt et godt potentiale i Litauen på grund af relativt gode klimatiske betingelser for landbrugsproduktion, veletablerede landbrugstraditioner og veluddannede landmænd og teknikere. Det tyder på, at faldet i landbrugsproduktionen er stoppet, og der er tegn på, at landmændene begynder at få tillid til forbedring af situationen. Sektorens fulde potentiale kan imidlertid først realiseres, når de igangværende strukturelle reformer er gennemført.

Både arealudbytterne og fodereffektiviteten er lave i forhold til Vesteuropa, ligesom teknologien inden for forarbejdningsindustrien er forældet.

Der er således væsentligt potentiale til forbedring af udbytterne i primærproduktionen samt til etablering af effektive produktions- og distributionsfaciliteter med henblik på at forbedre landbrugets produktivitet.

Fra litauisk side prioriteres endvidere etablering af et »Farm Account Survey«, der skal bidrage til at skabe makroøkonomisk overblik over økonomien i landbruget og samtidig supplere PHARE-indsatsen og forberede Verdensbanklånet, ligesom der søges teknisk bistand til et system med fleksibel rådgivning som supplement til rådgivningstjenesten.

Ligeledes prioriteres udbredelse af kendskabet til maskinanvendelse, eventuelt i form af en maskinstation tilknyttet en model »Agro Service Farm«.

I forbindelse med fremme af afsætningen prioriteres støtte til etablering af et uafhængigt »Agricultural Trade Agency«.

Indsatsområderne vil bl.a. være følgende:

* Effektivisering og specialisering af rådgivningen med særlig vægt på driftsledelse, økonomistyring, opstilling af investeringsplaner samt anvendelse af sektorforskningens resultater i rådgivningsarbejdet til det primære landbrug med henblik på udvikling og effektivisering af produktionen.

* Forbedring af fødevarekvaliteten generelt omfattende avlsarbejdet, foderkvalitet, fordringsmetoder, etablering af kontrolsystemer og analyselaboratorier samt tilpasning af lovgivningen med henblik på opnåelse af EU-standarder og -normer, herunder etablering af klassificeringssystem for slagtedyr samt effektivisering af markedsføring og afsætning.

* Organisationsudvikling og strukturtilpasning med henblik på at effektivisere samarbejdet mellem primærproducenterne og forarbejdnings- og afsætningsleddet.

* Etablering af afsætningssystemer for frugt og bær med henblik på at udnytte landets gunstige betingelser i denne sektor.

B. Fiskeri

Litauisk fiskeri var før 1990 i overvejende grad baseret på oversøiske fiskepladser, der efterhånden igen næsten er faldet helt væk på grund af dårlig økonomi.

Fiskeriet i 1994 og 1995 udføres i egen fiskerizone efter brisling, sild, laks og torsk.

Tilførslerne er utilstrækkelige til at forsyne de bagvedliggende fiskeindustrier, hvoraf en del er blevet lukket af samme grund.

Fiskeindustrien består af ca. en snes mellemstore og mindre virksomheder. Disse er geografisk jævnt spredt over hele Litauen. Største koncentration ligger i og omkring Kleipeda.

Overgangen fra statsejede til privateje på aktieselskabsvilkår er i det store og hele gennemført tilfredsstillende. Staten ejer stadig en del af aktierne, så man er i stand til at følge udviklingen. Aktierne er gennemgående spredt på mange hænder især blandt de ansatte og andre med tilknytning til en given virksomhed.

Aktierne er i de fleste tilfælde overdraget personalet uden vederlag, hvorfor selskaberne ikke har fået nye midler ind til investering og forbedringer af driftsforholdene.

Behovet for assistance og hjælp er stort. En del forbedringer vil dog kunne gennemføres uden større investeringer. Behovet for afholdelse af kursusvirksomhed, workshops og anden genoptræning, som kan tilbydes fra dansk side, er ved at blive identificeret.

Overførsel af teknologi i produktionsprocessen er også et meget vigtigt emne.

Indsatsområderne vil bl.a være følgende:

* Træning og rådgivning (bl.a. workshops i fabriksmiljø) omfattende EU-kvalitetsnormer, hygiejne- og sundhedsregler/-standarder m.v. for fisk og fiskevarer, der medfører forbedret økonomi og dermed et bedre marketinggrundlag. Introduktionsseminar vedr. HACCP-principper.

* Uddannelse og rådgivning vedr. almene arbejdsforhold om bord, herunder introduktion af nye fangstredskaber og -metoder, samt energispareprogrammer, der tilsigter et formindsket energiforbrug, (ref. »Project Baltic Trawler«).

* Etablering af fiskeriforeninger og andelsselskaber (vertikal som horisontal integration), der engageres i virksomhedsdrift i fiskerisektoren inkl. opdræt af fisk og rekreative tiltag.

Rusland

Den russiske landbrugs- og fødevaresektor har igennem de seneste 3 - 4 år oplevet en drastisk produktionsnedgang, som på forskellige måder skyldes de tidligere stats- og kollektivbrugs manglende forudsætninger for at imødegå sammenbruddet i det centrale planlægningssystem.

For den danske landbrugssektor har denne udvikling i første omgang betydet åbningen af et betydeligt eksportmarked for fødevarer, som Rusland i dag er stærkt afhængigt af.

Den russiske landbrugs- og fødevareproduktion rummer imidlertid betydelige potentialer, som dansk landbrug og industri på længere sigt kan have gavn af at være med til at udvikle.

Indsatsområdet er enormt og byder således på en bred vifte af såvel kommercielle som bistandsorienterede aktiviteter. På bistandsområdet er den danske indsats især efterspurgt inden for drift af private landbrugsbedrifter, produktions- og forarbejdningsteknik, andelsorganisering og markedskendskab.

Der er ikke i Rusland koordineret indsamling af bilaterale samarbejdsforslag. En egentlig »modtagerstruktur« er ikke udviklet. Der mangler endnu en dansk-russisk regeringsaftale om fritagelse for afgifter, moms og skatter i forbindelse med bistandsprojekter. De første leverancer til Smolenskprojektet har opnået fritagelse på basis af en beslutning i den russiske regerings komite for humanitær og teknisk bistand.

Geografisk har den bilaterale øststøtteindsats hidtil været begrænset til Smolensk og Skt. Petersborg.

A. Smolenskprogrammet

Den danske assistance til Rusland på landbrugsområdet indledtes i 1993-94 med et integreret landbrugsprogram i Smolensk. Efter en forundersøgelse finansieret over Østlandepuljen blev dette program iværksat i december 1994 på baggrund af en programaftale mellem det russiske og det danske landbrugsministerium for anvendelsen af 1994 midlerne.

Smolenskprogrammet går ud på sammen med den russiske organisation for private landmænd, AKKOR, at opbygge et samarbejde om rådgivning, mejerivirksomhed og korn- og foderstofomsætning efter dansk mønster for landmænd i Smolenskområdet. Det er fastlagt i en aftale af 10. august 1994 mellem den russiske og den danske landbrugsminister, som også omhandler andre samarbejdsområder.

Programmet er opdelt i tre moduler:

Modul I har som vigtigste indhold etableringen af rådgivningstjenesten på AKKOR53s landbocenter i Smolensk, herunder organisationstræning af de folkevalgte landmænd i centret.

Desuden omfatter det planlægningen og påbegyndelsen af kornlagerets etablering, som skal stå klart i 1995. Hertil kommer udarbejdelsen af et feasibilitystudie for og gennemførelsen af den specifikke planlægning af andelsmejeriet.

Modul II omfatter primært de store investeringer: Etablering og indkøring af mejeriet samt etablering og indkøring af korn- og foderstoflageret. Desuden omfatter det uddannelse og træning af bestyrelse, ledelse, konsulenter og andre ansatte i rådgivningscentret, mejeriet og kornlageret samt faglig uddannelse af landmænd. Endelig omfatter modulet også tilrettelæggelse af, hvorledes modellen kan udbredes til andre egne af Rusland. Finansieringen heraf påhviler Rusland. Udbredelsen kan i givet fald støttes fra dansk side med et vist oplysningsarbejde.

Modul III er konsolideringsfasen, der koncentreres om opfølgning og udfasning af programmet. Det omfatter driftsoptimering og managementbistand til rådgivningscentret, mejeriet og kornlageret samt fortsat uddannelse og træning af bestyrelse, ledelse, konsulenter og andre ansatte i rådgivningscentret, mejeriet og kornlageret og faglig uddannelse af landmænd.

Smolenskprogrammet indeholder gode perspektiver, fordi det er et stort bidrag til etableringen af en privat landbrugssektor, og fordi det indeholder gode muligheder for spredning og for dansk erhvervslivs afsætning på det russiske marked på længere sigt.

Programmets andet modul er ved at blive gennemført, idet der er opbygget et andelsdrevet korn- og foderstofanlæg samt en mobil rådgivningstjeneste.

Indsatsområderne vil bl.a. være følgende:

* I 1995-96 er det planlagt at etablere fødevareindustrier i tilslutning til Smolenskprogrammet (eksempelvis mejeri- og/eller slagterivirksomhed) samt at fortsætte udbygningen af de øvrige projektkomponenter. I bestræbelserne på at etablere disse virksomheder vil muligheden for at inddrage danske fødevarevirksomheder blive undersøgt. Der udfoldes også bestræbelser på at mobilisere EBRD og andre finansielle ressourcer i disse projekter.

* Samarbejdet indeholder også en transfermodel, hvilket er en model for, hvorledes man kan opstille et lignende system for private landmænd andetsteds i Rusland. Finansieringen af modellens gennemførelse i andre egne påhviler Rusland. EBRD har udvist interesse for Smolenskprogrammet, idet banken har deltaget i finansieringen af industriens udvikling i Smolenskområdet og derfor nu overvejer også at deltage i finansieringen af landbruget, hvilket kan ske ved at finansiere transfermodellens udbredelse. Dette kan i givet fald støttes fra dansk side med et vist oplysningsarbejde.

* Desuden kan det opbyggede rådgivningscenter konsolideres ved, at rådgivningen effektiviseres og specialiseres.

* Samarbejdet omfatter endvidere uddannelse og træning af bestyrelse, ledelse og andre ansatte i de virksomheder, mejeri og slagteri, der bliver etableret.

B. Genhusningsprojektet i Skt. Petersborg

Den danske regering har over for den russiske regering tilbudt at stille midler til rådighed for genhusning af tilbagevendende, demobiliserede tropper fra især de baltiske lande. Som følge heraf gennemfører Boligministeriet et genhusningsprojekt i Skt. Petersborgområdet, hvor der er taget skridt til opførelsen af 70 huse. Der er desuden påbegyndt opførelsen af 25 landbrugsejendomme til tidligere sovjetiske officerer, der for at imødekomme russiske ønsker er placeret i en klynge og ikke spredt. Fra russisk side er der stillet arealer på i alt 750 ha til rådighed for landbrugsudviklingsprogrammet fire steder med nogen indbyrdes afstand. For tiden er 50 ha taget i brug til kartoffelavl. Der er i medfør af genhusningsprojektet udarbejdet landbrugsproduktionsplaner og -træningsprogrammer for officererne, ligesom der er iværksat undersøgelse af mulighederne for at etablere et mindre mejeri og et slagteri i eksisterende bygninger. Der er endvidere opstillet planer for oprettelse af en kartoffelcentral.

I strategipapiret er det forudset, at landbrugsdelen af genhusningsprojektet i Skt. Petersborgområdet skal gennemføres inden for rammerne af Landbrugs- og Fiskeriministeriets erhvervsrelaterede sektorprogram.

De 25 landbrug, som oprettes i forbindelse med Boligministeriets genhusningsprojekt for demobiliserede officerer ventes klar til indflytning i vinteren 1995/96. Der skal derpå iværksættes projekter til uddannelse og rådgivning af dem samt til planlægning og gennemførelse af landbrugsudviklingsprogrammet. Jorden skal opdeles hensigtsmæssigt mellem de nye landmænd, ligesom der påtænkes etableret kvægproduktion samt en mindre svineproduktion. Desuden skal mulighederne for oprettelse af en kartoffelcentral undersøges nærmere.

C. Andre aktiviteter

De private landmænds organisation AKKOR har desuden udtrykt ønske om, at repræsentanter fra forskellige lokale foreninger og regionale administrationer i Rusland får lejlighed til at studere landbrugsorganisationer og andelsudvikling i Danmark. Ligeledes er der igennem det russiske landbrugsministerium kommet forslag om at modtage individuelle landmænd eller grupper af landbrugsledere på studieophold i Danmark.

I forbindelse med investeringsovervejelser i forarbejdningsindustrien er der også fremkommet forslag om projekter til virksomhedsrationalisering. Mange virksomheder inden for fødevareindustrien har et til dels forældet produktionsapparat og mangler en effektiv økonomisk styring. Projekter på dette område giver gode muligheder for salg af dansk materiel. Der er tilsvarende behov for branchespecifikke træningsprogrammer, ligesom der er peget på behov for effektivisering af den primære landbrugsproduktion med tilførsel af bedre avlsmateriale og produktionsteknik.

Endvidere er der fra det russiske kødforskningsinstitut udtrykt ønske om at indlede samarbejde gående ud på at gennemføre klassificeringssystemer i kødsektoren efter dansk forbillede.

Verdensbanken har givet et lån på dollar 240 mill. til udvikling af landbruget i Rusland. Der er herunder reserveret dollar 10 mill. til støtte til projekter til landbrugets reformering (ARIS-programmet), som omfatter områder, hvor Danmark har en stor ekspertise. Det tilstræbes at opnå bilateral assistance for at forøge effekten af de pågældende projekter.

Det er hensigten at støtte andre aktiviteter i Rusland, hvor der ønskes speciel indsats fra Danmark af afgørende betydning for det pågældende område. Eksempler på dette er:

* Støtte til etablering af et klassificeringssystem inden for kødsektoren efter dansk mønster.

* Projekter til virksomhedsrationalisering i fødevareindustrien i forbindelse med fornyelse af produktionsapparatet og forbedret økonomisk og teknisk styring samt branchespecifikke træningsprogrammer.

* Effektivisering af den primære landbrugsproduktion med tilførsel af bedre avlsmateriale og produktionsteknik.

Polen

Landbrug

Polen bevæger sig nu ind i en fase, hvor overskrifterne hedder »forberedelsen til et kommende EU-medlemskab«. Dette gælder på samtlige niveauer: Produktion, afsætning, organisation, administration og kontrol.

Den polske landbrugsproduktion er kendetegnet ved at være uhensigtsmæssigt struktureret og lever ikke fuldt op til kvalitetskravene på eksportmarkederne. Kvalitetsfremmende foranstaltninger vil være vigtige elementer i udviklingen af polsk landbrug, især mejeribruget.

Projekterne skal bidrage til at sikre en økonomisk bæredygtig produktion, der overholder EU53s kvalitetsnormer.

På baggrund af polske ønsker omfatter sektorprogrammet kvalitetsfremme i mejerisektoren.

Der er stort behov for effektivisering og specialisering inden for rådgivningstjenesten.

Sektorprogrammet er afstemt med PHARE/FAPA's program, og i en lang række tilfælde supplerer de danske projekter FAPA's projekter. Også Verdensbankens strategi for udviklingen af polske landbrug er der taget hensyn til i udarbejdelsen af sektorprogrammet.

Indsatsområderne vil bl.a. være:

* Forbedring af mælkekvaliteten hos producenterne samt kvalitetsbetalingssystemer for råmælk og kvalitetskontrol ved uafhængige laboratorier. Projekterne vil blive gennemført til komplettering af hidtidige aktiviteter inden for mælkeproduktionen.

* Yderligere effektivisering og specialisering af den polske rådgivningstjeneste.

Landbrugs- og Fiskeriministeriets

miljørelaterede sektorprogram 1996

De central- og østeuropæiske lande har under det planøkonomiske system brugt store mængder kunstgødning og kemikalier i landbruget, hvilket har medført stor forurening af jord, grundvand, floder og søer med kvælstof og fosfat. Denne miljøpåvirkning mindskedes betydeligt ved det planøkonomiske systems fald, idet kunstgødningen blev for dyr. Der er imidlertid ingen tvivl om, at der er en bedring i relationen mellem landbrugets salgspriser og priserne for driftsmidler undervejs, som igen vil gøre det fordelagtigt at anvende gødning og kemikalier. Dette kan resultere i en betydelig stigning i miljøbelastningen, hvis der ikke sættes ind med en ekstraordinær indsats.

Under Landbrugs- og Fiskeriministeriets miljørelaterede sektorprogrammer for 1994 er der i Letland og Polen påbegyndt en indsats, der tilsigter at forebygge, at man vender tilbage til ældre tiders miljøbelastende metoder. Under programmet for 1995 er det geografiske område for disse aktiviteter udvidet med Estland og Litauen.

Indsatsen går ud på at bibringe landmændene forståelse for faren for miljøet ved at gødske og sprøjte for meget og lære dem, hvordan skader skal undgås, når prisrelationerne igen gør en større anvendelse af kunstgødning og kemikalier økonomisk interessant. Rådgivningstjenesten, der i de senere år har været opbygget med dansk bistand, udgør et landsdækkende netværk, som er særlig egnet til at bibringe landmændene denne forståelse. Indsatsen skal løbe over en flerårig periode for at kunne få tilstrækkelig effekt. Det er derfor hensigten at støtte dens videreførelse i 1996.

De store husdyrbrugsbedrifter i disse lande har endvidere uden at tage hensyn til miljøet udledt husdyrgødning, gylle og ajle, direkte i lavninger eller i vandløb og søer, hvilket også har betydet stor forurening af jord, grundvand, floder og søer med kvælstof og fosfat. Hidtil har der ikke været restriktioner, der kunne forhindre dette. Dette er et problem i alle landene, og der er stor interesse for at få det løst. Det er tanken at søge det løst som et led i den regelfastsættelse og strategiudarbejdelse på miljøområdet, der forestår i forbindelse med EU-tilnærmelsen.

Af drøftelser med miljø- og landbrugsministerierne er fremgået, at den hidtidige danske miljø-landbrugsmæssige ekspertise nyder anerkendelse og vil være meget velkommen til at deltage i denne regelfastsættelse og strategiudarbejdelse på miljøområdet.

I Rusland findes samme problemstilling som i de baltiske lande og Polen, blot i endnu mere udtalt grad, hvorfor der også her er påkrævet en ekstraordinær indsats. Denne agtes i 1996 koncentreret i Smolensk Oblast, hvor en generel dansk landbrugsindsats omfattende opbygningen af en rådgivningstjeneste er startet i 1994, og hvor der er konstateret et konkret behov for en ekstraordinær indsats på miljøområdet.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet har endvidere under de hidtidige miljørelaterede sektorprogrammer støttet projekter vedrørende oprettelse og udbredelse af økologisk landbrug i Polen og Litauen. Der er brug for en fortsat ekstraordinær indsats i Litauen. I miljømæssigt sårbare områder ønsker man økologisk landbrug etableret, hvilket både indebærer hjælp til at oplære de etablerede landmænd med hensyn til den daglige drift og hjælp til uddannelse i økologisk landbrug på udvalgte landbrugsskoler. Der er fra litauisk side endvidere tilkendegivet behov for generelt at få udbredt kendskabet til økologisk landbrug. I Estland og Letland er der tilsvarende ønsker om støtte til projekter til udbredelse af økologisk landbrug. Både i Estland, Letland og Litauen er der desuden behov for bistand til at få udarbejdet nationale kvalitetskriterier og standarder for økologiske varer, oprettet et offentligt kontrolsystem for økologisk produktion og udbygget undervisningen i økologisk landbrug.

Officielle noter

Ingen