Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Lov om skibes besætning

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadsæstet følgende lov:


Kapitel 1

Anvendelsesområde m.v.

§ 1. Loven omfatter danske skibe bortset fra krigsskibe og troppetransportskibe.

§ 2. I denne lov forstås ved:

  • 1) »Handelsskib«: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer.
  • 2) »Passagerskib«: Et skib, der befordrer flere end 12 passagerer.
  • 3) »Lastskib«: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.
  • 4) »Fiskeskib«: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
  • 5) »Fritidsfartøj«: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et skib kan anses for et fritidsfartøj.
  • 6) »Søgående skib«: Et skib, der anvendes i fart uden for havne, åer, søer eller lignende beskyttede farvande.
  • 7) »STCW-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold, 1978, med senere ændringer (STCW-konventionen).
  • 8) »STCW-F-konventionspåtegning«: Sønæringsbevis eller anerkendelsesbevis udfærdiget i overensstemmelse med bestemmelserne i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe, 1995 (STCW-F-konventionen).
  • 9) »Bruttotonnage«: Den til enhver tid i skibets målebrev angivne bruttotonnage (BT), nedrundet uden decimaler.
  • 10) »Længde«: Skibets længde målt i henhold til lov om skibsmåling og som angivet i meter i skibets målebrev.
  • 11) »Fremdrivningseffekt«: Den samlede maksimale ydelse i kilowatt (kW), nedrundet uden decimaler, ved kontinuerlig drift af alt maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres i besætningsfastsættelsen.
  • 12) »Kystfart«: Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. længde og syd for 62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen).
  • 13) »Nærfart«: Fart syd for 62 grader N. bredde, nord for 48 grader

N. bredde og øst for 12 grader V. længde, fart i Østersøen, fart på

Færøerne og Færø Banke samt fart langs Grønlands kyster i en afstand

af ikke over 200 sømil fra kysten (basislinjen).

  • 14) »International fart«: Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.
  • 15) »Indenrigs fart«: Al fart, der ikke er international fart.

§ 3. På ethvert skib skal der være en skibsfører, ligesom der herudover skal være den af hensyn til sikkerhed for menneskeliv på søen nødvendige besætning.

Kapitel 2

Handelsskibe

§ 4. Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover samt lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart skal være forsynet med et af Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende besætningsfastsættelsen.

Stk. 2. For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan besætningen fastsættes for grupper af skibe, og i stedet for udstedelse af certifikat som omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives ved bekendtgørelse i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.

§ 5. For passagerskibe uanset størrelse, for lastskibe med en bruttotonnage på 20 og derover og for lastskibe med en bruttotonnage under 20 i international fart fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen. For lastskibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs fart kan Søfartsstyrelsen fastsætte besætningen, såfremt hensynet til sikkerheden for menneskeliv på søen gør det påkrævet.

Stk. 2. Besætningen fastsættes for hvert enkelt skib under hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse og fartsområde, således at besætningens størrelse og sammensætning gør det muligt at dække alle opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed, herunder

  • 1) opretholdelse af sikker bro- og maskinvagt,
  • 2) betjening og vedligeholdelse af redningsmidler,
  • 3) betjening og vedligeholdelse af havarikontrol-, brandsluknings- og kommunikationsudstyr,
  • 4) anden vedligeholdelse og rengøring af sikkerhedsmæssig art,
  • 5) fortøjningsopgaver,
  • 6) kostforplejning og sundhedsforhold.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af besætningen skal der endvidere tages hensyn til vagtordningen om bord, til holddrift, til de enkelte besætningsgruppers faktiske arbejdstid, til gældende hviletidsbestemmelser samt til anvendelse af enhedsmandskab.

Stk. 4. I besætningsfastsættelsen kan indgå personer med anden uddannelse, som kan ligestilles med uddannelse, der er foreskrevet i eller i medfør af loven.

§ 6. Skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal have dansk sønæringsbevis.

Stk. 2. Beviserne skal forefindes om bord i original og have STCW-konventionspåtegning enten i overensstemmelse med STCW-konventionens reglement VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i overensstemmelse med nedenstående skemaer:

Skibsførere og navigationsofficerer

Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Bruttotonnage           Skibsfører                Styrmand  

 ---------------------------------------------------------------------  

    20-99        Kystskipper            Duelighedsbevis i sejlads  

                 (STCW-regl.               (STCW-regl. II/3 as  

                  II/3 as                 Watchkeeping Officer)  

                   Master)          ----------------------------------  

  100-199                                       Bedstemand  

                                           (STCW-regl. II/3 as  

                                           Watchkeeping Officer)  

                                    ----------------------------------  

  200-499                                   Styrmand af 4. grad  

                                            (STCW-regl. II/3 as  

                                            Watchkeeping Officer)  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Øvrige skibe  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Bruttotonnage       Skibsfører      Overstyrmand      Øvrige styrmænd  

 ---------------------------------------------------------------------  

   20-2999       Sætteskipper    Styrmand af 3. grad   Styrmand af 3.  

              (STCW-regl. II/2   (STCW-regl. II/2 as   grad eller  

                 as Master)      Chief Mate)           vagthavende  

 ---------------------------------------------------   styrmand  

 3000 og         Skibsfører      Styrmand af 1. grad   (STCW-regl.  

 derover      (STCW-regl. II/2   (STCW-regl. II/2 as   II/1 as  

                 as Master)         Chief Mate)        Watchkeeping  

                                                       Officer)  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Maskinofficerer  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fremdrivnings-  Maskinchef/       1. maskinmester      Øvrige  

 effekt (kW)     Enemaskin-                             maskinmestre  

                 mester  

 ---------------------------------------------------------------------  

   100-749                Duelighedsbevis i motorpasning  

 ---------------------------------------------------------------------  

   750-2999    Skibsmaskinist      Skibsmaskinist     Skibsmaskinist  

                af 1. grad         af 2. grad          af 2. grad  

               (STCW-regl. III/3   (STCW-regl. III/3      eller  

               as Chief Engineer)   as 2nd Engineer)   vagthavende  

 ----------------------------------------------------  maskinofficer  

  3000 og      Skibsmaskinchef     Skibsmaskin-      (STCW-regl. III/1  

  derover     (STCW-regl. III/2    mester af 1. grad   as Watchkeeping  

              as Chief Engineer)   (STCW-regl. III/2      Officer)  

                                   as 2nd Engineer)  

 ---------------------------------------------------------------------  

Stk. 3. For passagerskibe og tankskibe kan Søfartsstyrelsen forøge eller formindske de i stk. 2 anførte kvalifikationskrav under hensyn til skibets indretning, udstyr, fartsområde og passagerantal.

Stk. 4. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning i overensstemmelse med bestemmelserne fastsat i stk. 2. Skibsføreren skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 5. I tilfælde, hvor en person med duelighedsbevis i motorpasning foreskrives, kan denne samtidig være ansat til anden tjeneste om bord.

§ 7. Radiooperatører i skibe, der efter gældende forskrifter skal være udstyret med radioanlæg til brug i det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS), skal have dansk sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som radiooperatør.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kræves ikke danske beviser, men gyldigt sønæringsbevis ledsaget af en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-konventionspåtegning til tjeneste som radiooperatør.

§ 8. En foreskreven kok skal have sønæringsbevis som skibskok.

Stk. 2. I skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister kan bevis som skibskok erstattes af en læretid i kokkefaget på 48 måneder, heraf mindst 24 måneder i søgående skibe.

Kapitel 3

Fiskeskibe

§ 9. I fiskeskibe med en bruttotonnage på 20 og derover, men under 500, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema:

  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fartsområde          Skibsfører               Styrmand  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Nærfart           Fiskeskipper af   Styrmand af 3. grad i fiskeskibe.  

                   3. grad           I skibe under 24 meter i længde  

                                     dog bedstemand i fiskeskibe.  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Uden for nærfart  Fiskeskipper af   Styrmand af 1. grad i fiskeskibe.  

                   1. grad  

 ---------------------------------------------------------------------  

Stk. 2. For fiskeskibe med en bruttotonnage på 500 og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Til betjening af maskinen i fiskeskibe med en bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i nærfart være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning og uden for nærfart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning. For øvrige fiskeskibe med en bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. De i stk. 3 foreskrevne personer kan være ansat til anden tjeneste om bord.

Stk. 5. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan foreskrive, at skibsførere og styrmænd i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW-F-konventionspåtegning, og at maskinmestre og radiooperatører i fiskeskibe skal have sønæringsbevis med en af Søfartsstyrelsen udfærdiget STCW- eller STCW-F-konventionspåtegning.

Kapitel 4

Fritidsfartøjer

§ 10. I fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 og derover, men under 100, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema:

  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Fartsområde                              Skibsfører      Styrmand  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for 7  Yachtskipper af  

 grader Ø. længde samt fart langs        3. grad  

 Grønlands kyster i en afstand af ikke  

 over 30 sømil fra kysten (basislinjen)  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal   Yachtskipper af  Dueligheds-  

 samt fart på de Britiske øer, Irland,   3. grad          bevis i  

 Norge og Færøerne                                        sejlads for  

                                                          fritidssej-  

                                                          lere  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Fart på alle have                       Yachtskipper af  Yachtskipper  

                                         1. grad          af  

                                                          3. grad  

 ---------------------------------------------------------------------  

Stk. 2. For fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 100 og derover fastsættes besætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i fart i Østersøen og i Nordsøen øst for 7I Ø. længde være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer med en bruttotonnage på 20 og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 og 3 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

Kapitel 5

Forskellige bestemmelser vedrørende besætningsfastsættelsen

§ 11. Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som

følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet

utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne

lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden

hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen

skal dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet

indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog

ikke føres, i tilsynsbogen.

§ 12. Søfartsstyrelsen kan under særlige omstændigheder og under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser tillade, at en person, der ikke er i besiddelse af det for den pågældende stilling krævede bevis, anvendes i sådan stilling, dog kun for en enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum af ikke over 6 måneder.

§ 13. De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10 anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser finder ikke anvendelse på personer, der opfylder betingelserne i De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser, jf. lov nr. 291 af 8. maj 1991 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark for statsborgere i De Europæiske Fællesskaber og de nordiske lande. Skibsførere i handels- og fiskeskibe skal dog have dansk indfødsret.

Stk. 2. Ansøgning om adgang til erhvervsudøvelse indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for erhvervsudøvelsen her i landet er opfyldt, og underretter ansøgeren herom.

Ændring af tonnagegrænser

§ 14. Søfartsstyrelsen kan efter samråd med redernes og de

søfarendes organisationer fastsætte regler, der ændrer de i loven

indeholdte tonnagegrænser til grænser fastsat i anden måleenhed samt

ændrer de i loven indeholdte grænser for fremdrivningseffekt.

Forhåndsfastsættelse

§ 15. Søfartsstyrelsen fastsætter efter anmodning besætningen for et

projekteret skib, for et skib, der agtes ombygget, samt for et

udenlandsk skib, der agtes overført til dansk flag

  • (forhåndsfastsættelse).

Stk. 2. Finder Søfartsstyrelsen, at en forhåndsfastsættelse ikke med fornøden sikkerhed kan foretages, afvises anmodningen med fornøden begrundelse.

Stk. 3. En forhåndsfastsættelse, eventuelt ændret ved indbringelse for besætningsnævnet, har bindende virkning, medmindre der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.

Besætningsnævnet

§ 16. Afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i henhold til § 4, stk.

2, § 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og 3, § 12 og §

18, stk. 2, kan af vedkommende rederi eller søfarendes organisation

indbringes for Besætningsnævnet, der træffer den endelige

administrative afgørelse.

Stk. 2. En afgørelse, der går ud på afvisning af en forhåndsfastsættelse, kan dog ikke indbringes for nævnet.

Stk. 3. Når en af Søfartsstyrelsen foretaget forhåndsfastsættelse ikke inden 1 måned har været indbragt for nævnet, kan en afgørelse om den endelige besætningsfastsættelse i overensstemmelse med forhåndsfastsættelsen kun indbringes for nævnet, når der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for fastsættelsen.

Stk. 4. Besætningsnævnet består af en af erhvervsministeren udpeget formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til landsdommer, samt en repræsentant for hver af de søfarendes organisationer og et tilsvarende antal repræsentanter for redernes organisationer, der alle udnævnes af ministeren efter indstilling fra de pågældendes organisationer. For hvert af medlemmerne udnævnes stedfortrædere.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 6. I nævnets behandling af en sag deltager formanden og repræsentanter for de søfarendes organisationer og redernes organisationer, således at disse er ligeligt repræsenteret.

Stk. 7. Indbringelse af en sag for nævnet har ikke opsættende virkning.

Kapitel 6

Uddannelseskrav

§ 17. Ingen må benyttes til selvstændig vagt som styrmand eller

maskinmester, medmindre den pågældende er i besiddelse af

sønæringsbevis af mindst samme grad som fastsat for den laveste af de

for skibet foreskrevne stillinger henholdsvis for styrmænd og

maskinmestre.

§ 18. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og de søfarendes organisationer uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav for

  • 1) dæks-, maskin- og enhedsmandskab,
  • 2) sygdomsbehandlere i handels- og fiskeskibe,
  • 3) besætninger i passagerskibe og
  • 4) officerer og mandskab i olie-, kemikalie- og gastankskibe.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere fastsætte særlige uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, herunder forøge eller formindske lovens kvalifikationskrav og besætningsregler for

  • 1) personer, der gør tjeneste i stilling, for hvilken der ikke i medfør af loven er fastsat særlige uddannelseskrav, og
  • 2) officerer og mandskab i
  • a) skibe med særlige manøvreegenskaber,
  • b) skibe med særlig udrustning eller særligt udstyr,
  • c) specialskibe og skibe af særlig konstruktion,
  • d) skibe, der anvendes i et geografisk begrænset område.

Stk. 3. Når Søfartsstyrelsen i henhold til stk. 2 fastsætter besætningen, skal § 5, stk. 2, iagttages.

Kapitel 7

Sønæringsbeviser

§ 19. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende

internationalt vedtagne bestemmelser og efter samråd med redernes og

de søfarendes organisationer betingelserne for erhvervelse af de i

denne lov omhandlede sønæringsbeviser, herunder krav om

  • 1) uddannelse,
  • 2) fartstid,
  • 3) sundhed,
  • 4) syns- og høreevne,
  • 5) alder og
  • 6) at den pågældende er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

Stk. 2. Til erhvervelse af sønæringsbevis med førerrettigheder til handels- og fiskeskibe skal vedkommende have dansk indfødsret. Søfartsstyrelsen kan dog efter forud indhentet erklæring fra de berørte organisationer under særlige omstændigheder fravige kravet om indfødsret.

§ 20. Sønæringsbeviser udstedes uden betaling.

Stk. 2. Beviserne udstedes og udformes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for afholdelse af duelighedsprøver.

Stk. 4. Sønæringsbeviser til handels- og fiskeskibe er gyldige i fem år fra udstedelsesdatoen. Søfartsstyrelsen fastsætter regler om fornyelse af sønæringsbeviser, om generhvervelse af sønæringsrettigheder samt om udstedelse af første sønæringsbevis til personer, der har bestået den for erhvervelse af beviset krævede eksamen mere end fem år forud for datoen for udstedelsen.

Stk. 5. Søfartsstyrelsen fastsætter under iagttagelse af bindende internationalt vedtagne bestemmelser de nærmere regler for påtegning af udenlandske sønæringsbeviser og godkendelse af udenlandske certifikater.

§ 21. Søfartsstyrelsen kan inddrage et sønæringsbevis, hvis indehaveren ved sin sejlads eller anden tjeneste om bord har udgjort en direkte trussel mod liv, ejendom eller miljøet eller det på grund af indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til.

Stk. 2. Indehaveren af et sønæringsbevis skal lade sig underkaste sådanne lægeundersøgelser, som er nødvendige til afgørelse af det i stk. 1 nævnte spørgsmål. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af staten. Undlader indehaveren at lade sig underkaste en påbudt undersøgelse, kan sønæringsbeviset inddrages.

§ 22. Inddragelsen af et sønæringsbevis kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Søfartsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Søfartsstyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om retten til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.

Stk. 3. Når inddragelse af et sønæringsbevis forlanges indbragt for domstolene, anlægger Søfartsstyrelsen sag imod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Sagen hører under Sø- og Handelsretten i København og uden for dennes område under søretten.

Stk. 4. Anmodning om indbringelse for domstolene har opsættende virkning. Søfartsstyrelsen kan dog bestemme, at en anmodning ikke har opsættende virkning. Denne afgørelse kan ved kendelse ophæves af retten inden afgørelse af spørgsmålet om inddragelsens lovlighed.

§ 23. Et sønæringsbevis, der er inddraget, skal afleveres til Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan til enhver tid tilbagegive et inddraget sønæringsbevis, når de omstændigheder, der har begrundet inddragelsen, ikke længere findes at være til stede. Afslås en ansøgning om tilbagegivelse, kan ansøgeren forlange spørgsmålet indbragt for domstolene. Såfremt sagen tidligere har været indbragt for domstolene, kan indbringelse dog kun ske, såfremt der er forløbet mindst et år efter, at inddragelsen senest er stadfæstet ved dom. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 24. Den til sønæringsbeviser knyttede ret til at være fører af handels- og fiskeskibe fortabes, når indehaveren mister dansk indfødsret. Søfartsstyrelsen kan dog under særlige omstændigheder gøre undtagelse fra denne bestemmelse. Opnår den pågældende på ny dansk indfødsret, skal retten til at føre skib dermed anses for generhvervet, jf. dog § 20, stk. 4.

Kapitel 8

Rederens og skibsførerens ansvar

§ 25. Rederen og skibsføreren skal sikre,

  • 1) at ansatte søfarende opfylder alle de for den pågældende stilling foreskrevne uddannelses-, kvalifikations- og beviskrav, og at foreskrevne originalbeviser findes om bord,
  • 2) at der opretholdes en opdateret og let tilgængelig fortegnelse over alle ansatte søfarende, deres stilling om bord, deres helbredstilstand samt dokumentation for deres kvalifikationer,
  • 3) at alle nymønstrede søfarende, før tjeneste påbegyndes, orienteres behørigt om deres særlige opgaver, herunder om udstyr, installationer og beredskabsplaner samt om særlige forhold af betydning for såvel deres rutinemæssige opgaver som deres opgaver i en nødsituation,
  • 4) at skibets besætning effektivt kan koordinere deres opgaver i nødsituationer og i tilfælde af fare for forurening, og
  • 5) at besætningsmedlemmer kan kommunikere indbyrdes om sikkerhedsspørgsmål og forstå sikkerhedsinformation, herunder symboler, tegn og alarmsignaler.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan udfærdige nærmere forskrifter om de i stk. 1 omhandlede bestemmelser og herunder foreskrive særlige kommunikations- og sprogkrav.

Kapitel 9

Henlæggelse af beføjelser

§ 26. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til

Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen,

herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 27. Med bøde straffes den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1, § 6,

stk. 1, 2 eller 4, § 7, § 8, § 9, stk. 1 eller 3, § 10, stk. 1 eller

3, § 11, 2. eller 3. pkt., § 17 eller § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2,

eller overtræder de i medfør af loven foretagne

besætningsfastsættelser.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, jf. dog § 28, stk. 4.

§ 28. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder § 25, stk. 1, nr. 3, 4 eller 5.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

  • 1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller
  • 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 25, stk. 2, i henhold til § 25, stk. 1, nr. 3-5, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i stk. 2.

§ 29. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 30. Loven træder i kraft den 1. februar 1997.

Stk. 2. Lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994, og sønæringslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, ophæves.

Stk. 3. De i medfør af lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 105 af 7. februar 1994, og sønæringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 31. maj 1990, udstedte regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

31. Sønæringsbeviser erhvervet før den 1. februar 1997 giver deres indehavere samme ret som hidtil. Beviser, der giver ret til tjeneste som navigatør, maskinmester eller radiooperatør i handelsskibe, er dog kun gyldige indtil den 1. februar 2002.

Stk. 2. Personer, der ikke er i besiddelse af sønæringsbevis, og som ved lovens ikrafttræden har gjort tjeneste som fører eller styrmand i skibe, der er målt under 20 bruttoregistertons, kan fortsat gøre sådan tjeneste, jf. dog § 18, stk. 2.

Stk. 3. For skibe med en længde under 24 m, der alene er målt i henhold til de tidligere gældende målingsregler, finder den på skibets målebrev angivne bruttoregistertonnage (BRT), nedrundet uden decimaler, fortsat anvendelse i stedet for en i denne lov angivet bruttotonnage (BT).

§ 32. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.

Givet på Christiansborg Slot, den 13. januar 1997

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn:

FREDERIK

Kronprins

/ Jan Trøjborg

Officielle noter

Ingen