Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) (* 1)

Herved bekendtgøres lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995 med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996, § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 1996, § 24 i lov nr. 1219 af 27. december 1997 og § 36 i lov nr. 1223 af 27. december 1996.


Afsnit I

Virksomhedsordningen

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden. Dette gælder dog ikke, hvis indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst efter § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, i personskatteloven. Endvidere kan virksomhedsordningen ikke anvendes på konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 6.

Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven bortset fra andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.

Stk. 3. (* 2) (* 3) Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, indgår ikke i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme, hvor der beregnes lejeværdi efter ligningslovens § 15 C, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, som ikke tjener til bolig for ejere. Anskaffelsessummen for ombygning, forbedringer m.v. af den erhvervsmæssige del af sådanne ejendomme indgår ligeledes i virksomheden. Biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse.

§ 2. Det er en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges således, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi (virksomhedsordningen) og en privatøkonomi.

Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan omgøre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til den kommunale skattemyndighed inden udløbet af den i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, nævnte frist. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8.

Stk. 3. Driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som en virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen.

Stk. 4. (* 4) Beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver post med virkning fra det tidspunkt, hvor overførslen finder sted, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. (* 2) (* 4) Overførsel af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret. Overførsel af finansielle aktiver og passiver, indskud og overførsler efter § 5, der kan foretages inden fristen for indgivelse af selvangivelse, skal bogføres med virkning fra indkomstårets udløb.

Stk. 6. (* 4) Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabet samt om den form, hvori oplysningerne til brug for selvangivelsen skal afgives.

Kapitel 2

Indskudskonto

§ 3. Overførsel af værdier fra den skattepligtige til virksomheden anses for indskud. Det gælder dog ikke beløb, der bogføres på mellemregningskontoen, jf. § 4 a.

Stk. 2. Den skattepligtiges indestående på indskudskonto opgøres ved starten af regnskabsåret i det indkomstår, hvor virksomhedsordningen første gang anvendes.

Stk. 3. Indskudskontoen opgøres som værdien af indskudte aktiver med fradrag af gæld, indskud på særlige konti i et pengeinstitut efter § 5 i lov om investeringsfonds og overførte beløb fra konjunkturudligningskontoen efter § 22 b, stk. 7.

Stk. 4. (* 5) Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum eller den ved indkomstårets udgang fastsatte ejendomsværdi med fradrag af byrder, som der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. Skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i afskrivningsloven, medregnes til den lovens § 13, jf. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, medregnes til den i lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, medregnes til den uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb. Negativ saldo kan ikke fradrages. Andre løsøregenstande medregnes til handelsværdien. Dog medregnes varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., samt husdyrbesætninger, der omfattes af lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, til værdien opgjort efter reglerne i disse love. Øvrige aktiver medregnes til anskaffelsessummen med fradrag af skattemæssige afskrivninger. I det omfang anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne. Driftsmidler, der hidtil udelukkende har været anvendt privat, og som skal anvendes fuldt ud erhvervsmæssigt, anses for indskudt til handelsværdien. Virksomhedens gæld fragår til kursværdien.

Stk. 5. Er indestående på indskudskonto opgjort efter stk. 2-5 negativt, og dokumenterer den skattepligtige, at alle de til virksomheden hørende aktiver og gældsposter er medregnet i opgørelsen, samt at den medregnede gæld er erhvervsmæssig, sættes indestående på indskudskontoen dog til nul.

Stk. 6. Indskudskontoen reguleres årligt ved indkomstårets udløb. Ved reguleringen tillægges årets indskud, mens overførsel til den skattepligtige af værdier, der ikke er overskud, fradrages.

Stk. 7. En skattepligtig, der tidligere har anvendt virksomhedsordningen for virksomheden, og som inden for de nærmest efterfølgende 5 indkomstår på ny anvender virksomhedsordningen, skal ved opgørelsen af indestående på indskudskonto efter stk. 2 medregne en eventuel fast ejendom til samme værdi, som da virksomhedsordningen senest blev anvendt. Er den faste ejendom erhvervet, mens den skattepligtige har anvendt virksomhedsordningen, skal ejendommen medregnes til den kontante anskaffelsessum.

§ 4. Den del af kapitalafkastet efter § 7, der vedrører finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), anses for indskudt, hvis det ikke er overført fra virksomheden til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Stk. 2. I det omfang, det samlede kapitalafkast skal begrænses efter § 7, stk. 1, sidste pkt., eller stk. 2, beregnes den del af kapitalafkastet, der er omfattet af stk. 1, forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del af det begrænsede kapitalafkast beregnes efter forholdet mellem værdien af de finansielle aktiver, bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), og kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.

Kapitel 2 a

Mellemregningskonto

§ 4 a. Den skattepligtige kan i stedet for at foretage indskud efter § 3 overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomhedsordningen, der bogføres på en uforrentet mellemregningskonto.

Stk. 2. På det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, kan der ikke bogføres beløb på mellemregningskontoen.

Stk. 3. Beløb eller værdier, der overføres fra mellemregningskontoen til privatøkonomien, anses ikke for en overførsel efter § 5 og medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt indestående på mellemregningskontoen på noget tidspunkt bliver negativ, skal beløbet udlignes ved en overførsel efter § 5.

Stk. 4. (* 6) Driftsomkostninger, som den skattepligtige har afholdt af private midler, kan bogføres på mellemregningskontoen.

Stk. 5. (* 6) Beløb, der overføres til beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. § 12, kan hensættes på mellemregningskontoen med virkning fra indkomstårets begyndelse.

Kapitel 3

Overførsel af værdier til den skattepligtige

§ 5. Overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for foretaget i nedennævnte rækkefølge:

  • 1) Kapitalafkast efter § 7, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
  • 2) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1, der vedrører det forudgående indkomstår, og som overføres til den skattepligtige inden fristen for indgivelse af selvangivelse.
  • 3) Overskud i det pågældende år:
  • a) Kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.
  • b) Overskud efter fradrag af kapitalafkast (resterende overskud) efter § 10, stk. 1.
  • 4) Opsparet overskud.
  • 5) Indestående på indskudskonto.

Stk. 2. Ved overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige ud over de i stk. 1 nævnte anvendes § 11.

Stk. 3. Beløb, der overføres fra virksomheden til den skattepligtige til dækning af virksomhedsskat, omfattes ikke af stk. 1.

Kapitel 4

Indkomstopgørelse og skatteberegning

§ 6. Virksomhedens skattepligtige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. (* 5) Fradrag for renteudgifter m.v., jf. ligningslovens § 5, samt renteindtægter fordeles ved opgørelsen af virksomhedens indkomst over den periode, renteudgifterne henholdsvis renteindtægterne vedrører.

§ 7. Kapitalafkast beregnes som afkastgrundlaget gange afkastsatsen. Kapitalafkastgrundlaget opgøres efter § 8 og kapitalafkastsatsen efter § 9. Bliver det beregnede kapitalafkast negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan ikke overstige årets skattepligtige overskud, jf. herved § 12, sidste pkt.

Stk. 2. Omfatter virksomhedens regnskabsperiode kortere eller længere tid end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, regnskabsperioden omfatter.

§ 8. Virksomhedens afkastgrundlag opgøres ved indkomstårets begyndelse som virksomhedens aktiver med fradrag af gæld, beløb, der er afsat efter §§ 4 og 10, stk. 1, indestående på mellemregningskonto efter § 4 a og beløb, der overføres fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse. Ved etablering af ny virksomhed opgøres afkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start.

Stk. 2. (* 5) Fast ejendom medregnes til den kontante anskaffelsessum. Er ejendommen anskaffet før den 1. januar 1987, kan den skattepligtige i stedet vælge at anvende værdien ved 18. alm. vurdering med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygning, forbedringer m.v. For så vidt angår øvrige aktiver finder bestemmelserne i § 3, stk. 4, 2.-9. pkt., tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen fragår virksomhedens gæld til kursværdien.

§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.

§ 10. Virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af kapitalafkast efter § 7, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes i den skattepligtiges personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres til den skattepligtige. Overskud kan overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, hvis det er overført inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret.

Stk. 2. Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 34 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud.

Stk. 3. (* 7) (* 8) Beløb, der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant.

§ 11. (* 7) Er saldoen på indskudskontoen negativ på det tidspunkt, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse, eller er saldoen på indskudskontoen negativ ved indkomstårets udløb, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til afkastsatsen efter § 9 ganget med den talmæssigt største negative saldo på indskudskontoen på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller, for efterfølgende indkomstår, ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen efter § 9 ganget med det talmæssigt største negative afkastgrundlag på tidspunktet, hvor anvendelsen af virksomhedsordningen påbegyndes, eller for efterfølgende indkomstår ved indkomstårets begyndelse henholdsvis ved indkomstårets udløb. Beløbet kan endvidere højst udgøre virksomhedens nettorenteudgifter forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster, der er skattepligtige efter kursgevinstloven.

Stk. 2. Overføres værdier til den skattepligtige efter § 5, og foretages i samme indkomstår indskud efter § 3, stk. 1, beregnes rentekorrektion. Rentekorrektionen beregnes med et beløb, der svarer til kapitalafkastsatsen efter § 9 ganget med værdier overført efter § 5, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Beløbet kan dog højst udgøre afkastsatsen ganget med indskuddet efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Det samlede rentekorrektionsbeløb efter stk. 1 og 2 medregnes i den personlige indkomst og fradrages i kapitalindskomsten for det pågældende indkomstår.

§ 12. Beskatning af overskudsbeløb hos en medarbejdende ægtefælle efter reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3-5, kan kun ske i det indkomstår, hvor overskuddet er indtjent. Beløbet medregnes i den medarbejdende ægtefælles personlige indkomst. Kapitalafkast efter § 7 kan ikke overstige overskud efter fradrag af det beløb, der er overført til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle.

§ 13. (* 7) (* 9) Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten. Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til 66 pct. af underskuddet. Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i § 10, stk. 3.

Stk. 2. Underskud, der ikke kan rummes i opsparet overskud, fradrages i positiv kapitalindkomst. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, fradrages underskuddet med et beløb svarende til ægtefællernes samlede positive kapitalindkomst, uanset om den skattepligtiges kapitalindkomst herefter bliver negativ.

Stk. 3. Underskud, der ikke kan rummes i indkomst som nævnt i stk. 2, fradrages i den skattepligtiges personlige indkomst, uanset om denne herefter bliver negativ.

Stk. 4. Beløb, der modregnes i kapitalindkomst og personlig indkomst efter stk. 2 og 3, fradrages tillige i den skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset om den skattepligtige indkomst herefter bliver negativ.

§ 14. (Ophævet)

Kapitel 5

Afståelse, ophør og omdannelse

§ 15. Afstår den skattepligtige sin virksomhed, eller ophører den skattepligtige med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst i samme indkomstår, jf. § 10, stk. 3. Opretholdes den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, i hele det indkomstår, hvori afståelsen eller ophøret finder sted, kan virksomhedsordningen anvendes til og med udløbet af indkomståret. I så fald indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Indestående på konto for opsparet overskud ved indkomstårets udløb med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst i det efterfølgende indkomstår.

Stk. 2. Overtager eller påbegynder den skattepligtige en anden virksomhed inden udløbet af det efterfølgende indkomstår, kan den skattepligtige anvende virksomhedsordningen uden ophør. Det er en betingelse herfor, at den regnskabsmæssige opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi efter § 2, stk. 1, opretholdes i hele perioden.

Stk. 3. Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under et for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed.

§ 15 a. Afstås virksomhed som nævnt i § 15, stk. 3, kan den skattepligtige med virkning fra begyndelsen af salgsåret vælge at overføre et beløb, der højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1. Det kontante nettovederlag opgøres som det beløb, hvormed kontantværdien af salgssummen for de overdragne aktiver overstiger kontantværdien af gæld, som overtages af den nye ejer. Gæld, der stiftes i forbindelse med overdragelsen, anses ikke som gæld, der overtages af den nye ejer.

Stk. 2. (* 10) Overføres beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, skal den skattepligtige i samme indkomstår medregne en forholdsmæssig del af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3. Den forholdsmæssige del af det opsparede overskud beregnes efter forholdet mellem det overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for salgsåret. Ved overførsel af den forholdsmæssige del af det opsparede overskud finder den i § 5 nævnte rækkefølge ikke anvendelse. Overføres et beløb til mellemregningskontoen efter stk. 1, kan der for samme indkomstår højst opspares et beløb svarende til virksomhedens skattepligtige overskud med fradrag af en forholdsmæssig del heraf. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at drive en af flere erhvervsvirksomheder, uden at virksomheden afstås. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den ophørte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den ophørte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

§ 15 b. Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i indkomståret efter det indkomstår, hvor den skattepligtige senest har anvendt virksomhedsordningen.

Stk. 2. Ophører den skattepligtige med at anvende virksomhedsordningen, fordi indkomsten bliver konkursindkomst, bliver virksomhedsskatten af indestående på konto for opsparet overskud endelig. I så fald finder stk. 1 ikke anvendelse.

§ 15 c. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1, eller bliver den skattepligtige hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til personlig indkomst, jf. § 10, stk. 3, for det indkomstår, hvor skattepligten ophører eller det skattemæssige hjemsted flyttes. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. § 15 a, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet af virksomhed i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. I stedet for det kontante nettovederlag anvendes den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret, der efter forholdet mellem værdien af aktiverne i den nævnte virksomhed ved udløbet af indkomståret forud for ophørsåret og samtlige aktiver indskudt i virksomhedsordningen kan henføres til den nævnte virksomhed. Ved beregningen af den forholdsmæssige andel ses bort fra finansielle aktiver.

Stk. 2. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt.

§ 16. (* 11) Ved omdannelse af virksomheden til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse kan indestående på konto for opsparet overskud nedsætte den skattemæssige værdi af aktiver og passiver ved opgørelsen efter § 4 i virksomhedsomdannelsesloven. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum, bliver virksomhedsskatten endelig. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den dertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

§ 16 a. Ved skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, indgår vederlaget for den afståede virksomhed i virksomhedsordningen. De ved omdannelsen erhvervede aktier anses for overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien ved begyndelsen af omdannelsesåret.

Stk. 2. Med virkning fra begyndelsen af omdannelsesåret overføres et beløb svarende til kontantværdien af vederlaget for virksomheden, jf. lov om skattefri virksomhedsomdannelse § 2, stk. 1, litra b, fra indskudskontoen til mellemregningskontoen, uden at der først skal hæves beløb efter § 5, stk. 1.

Stk. 3. (* 11) Aktiernes anskaffelsessum kan nedsættes med en andel af indestående på konto for opsparet overskud ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Denne andel beregnes som forholdet mellem det efter stk. 2 overførte beløb og kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for omdannelsesåret. Nedsættes aktiernes anskaffelsessum ikke, medregnes den nævnte andel af indestående på konto for opsparet overskud med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den personlige indkomst, jf. § 10, stk. 3, i omdannelsesåret.

§ 16 b. Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse, hvor ikke alle aktiver og passiver i virksomhedsordningen overføres til selskabet, ophører med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, anses de aktiver, der ikke overføres til selskabet, for at være overført fra virksomheden til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

§ 16 c. Hvis den skattepligtige som led i skattefri virksomhedsomdannelse netto indskyder gæld fra privatøkonomien i selskabet, anses et til den private gæld svarende beløb for at være overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra udløbet af året før omdannelsesåret.

Kapitel 6 (* 12)

Dødsfald

§ 17. (Ophævet) (* 12)

§ 18. (Ophævet) (* 12)

§ 19. (Ophævet) (* 12)

§ 20. (Ophævet) (* 12)

Kapitel 7

Påligning og opkrævning af virksomhedsskat

§ 21. (* 5) Virksomhedsskat pålignes og opkræves hos den skattepligtige efter reglerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomstskat m.v.

Stk. 2. Af de foreløbige skattebeløb, som den skattepligtige har indbetalt i løbet af indkomståret, anses virksomhedsskatten for betalt forud for andre skatter og afgifter.

§ 22. Kildeskattelovens regler i afsnit VII om hæftelse og inddrivelse af skatter finder tilsvarende anvendelse for beløb, der skal indbetales i virksomhedsskat.

Afsnit II

Kapitalafkastberegning uden anvendelse af virksomhedsordning

Kapitel 7 a

§ 22 a. (* 4) Skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan i stedet for at anvende virksomhedsordningen efter afsnit I vælge at beregne et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver efter reglerne i dette afsnit. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. § 2, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 6, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget efter stk. 5-7 ganget med afkastsatsen efter § 9. Er den periode, hvori den skattepligtige driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kortere eller længere end 12 måneder, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, perioden omfatter.

Stk. 3. Kapitalafkastet kan ikke overstige den største talmæssige værdi af følgende beløb:

  • 1) positiv personlig nettoindkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. personskattelovens § 3, eller
  • 2) negativ nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4. Ved opgørelsen af nettokapitalindkomsten ses bort fra kapitalafkast efter denne bestemmelse og negativ kapitalindkomst, der er omfattet af reglerne i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 og 13.

Stk. 4. Er den skattepligtige gift og samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udgang, opgøres kapitalafkastet på grundlag af ægtefællernes samlede erhvervsmæssige aktiver og den samlede indkomst som nævnt i stk. 3. Det herefter beregnede kapitalafkast fragår i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten hos den ægtefælle, der driver virksomheden, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 1. Driver ægtefællerne hver sin virksomhed, fordeles det beregnede kapitalafkast forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter værdien af de erhvervsmæssige aktiver, der indgår i den enkelte ægtefælles virksomhed. Anvender ægtefællen virksomhedsordningen, ses der ved beregningen af kapitalafkast efter dette afsnit bort fra aktiver og indkomst vedrørende denne virksomhed, og den personlige indkomst nedsættes og kapitalindkomsten forhøjes alene hos den skattepligtige.

Stk. 5. (* 5) Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, jf. dog stk. 6 og 7. Ved etablering som selvstændig erhvervsdrivende opgøres kapitalafkastgrundlaget dog på tidspunktet for virksomhedens start. § 8, stk. 2, 1.-3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, og som kan indgå i virksomhedsordningen efter § 1, stk. 3, 1.-5. pkt., medregnes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 med den forholdsmæssige værdi af aktivet, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse.

Stk. 7. I kapitalafkastgrundlaget efter stk. 5 indgår ikke aktiver fra en virksomhed, hvor indkomsten beskattes efter personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, eller hvor indkomsten er konkursindkomst efter konkursskattelovens § 6. Tilsvarende gælder kontante beløb, fordringer bortset fra fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.), aktier eller andre finansielle aktiver bortset fra andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Igangværende arbejde for fremmed regning indgår alene med nettoværdien. Værdien af igangværende arbejde for fremmed regning, varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varedebitorer m.v.) indgår alene i det omfang, denne værdi overstiger værdien af gæld opstået ved køb af varer og tjenesteydelser i forbindelse hermed (varekreditorer m.v.).

§ 22 b. Skattepligtige personer, der anvender § 22 a, kan foretage henlæggelse til konjunkturudligning. Henlæggelsen kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Henlæggelsen kan højst udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. Der kan ikke foretages henlæggelse for indkomstår, for hvilke der indtægtsføres henlæggelser, jf. stk. 4, 6 og 7. Procentsatserne for henlæggelse til konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen højst udgøre 25 pct.

Stk. 2. Den skattepligtige skal betale en konjunkturudligningsskat på 34 pct. af henlæggelsen. §§ 21 og 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at 66 pct. af henlæggelsen indsættes på en bunden konto her i landet i et pengeinstitut, som Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et land, som Fællesskabet har indgået samarbejdsaftale med, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk. 1-4. Beløbet skal indsættes på kontoen efter henlæggelsesårets udløb, men inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for henlæggelsesåret. Kontoen skal betegnes konjunkturudligningskonto og bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse, personnummer samt virksomhedens regnskabsår og henlæggelsesåret. Kontoen skal være en kontantforrentet indlånskonto og kan ikke være en gevinstopsparingskonto.

Stk. 4. En henlæggelse medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst for det indkomstår, hvor indskuddet hæves. Indskuddet kan hæves med virkning for indkomståret, hvis det hæves inden udløb af fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret. Indskuddet kan hæves efter udløbet af henlæggelsesåret og skal hæves senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb. Pengeinstituttet kan ikke udbetale beløb fra kontoen, før der er forløbet 3 måneder fra indsættelsen af det pågældende beløb. Har en skattepligtig foretaget henlæggelse for flere indkomstår, kan henlæggelsen for et givet indkomstår først indtægtsføres, når tidligere henlæggelser fuldt ud er indtægtsført. Hvis den skattepligtige ikke indtægtsfører henlæggelsen inden den i 3. pkt. nævnte frist på 10 år, medregnes henlæggelsen i den skattepligtiges personlige indkomst for det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Stk. 5. (* 13) Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant.

Stk. 6. For indkomstår, hvor den skattepligtiges personlige indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed før fradrag efter stk. 1 og efter fradrag af kapitalafkast er negativ, indtægtsføres henlæggelser svarende til underskuddet.

Stk. 7. (* 12) (* 14) Hvis den skattepligtige ophører med at anvende kapitalafkastordningen, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres med virkning for det seneste indkomstår, hvor den skattepligtige har anvendt kapitalafkastordningen, jf. dog 4. pkt. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvori konkursdekret afsiges over den skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten. Hvis den skattepligtige i forbindelse med ophøret med at anvende kapitalafkastordningen overgår til anvendelse af virksomhedsordningen, anses beløbet på konjunkturudligningskontoen som indestående på konto for opsparet overskud. Såfremt den skattepligtige ophører med at være skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1 eller den skattepligtige bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale, skal henlæggelserne medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvor skattepligten ophører. Dette gælder dog ikke, i det omfang den skattepligtige fortsat er skattepligtig efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til virksomhed med fast driftssted her i landet. Ophører skattepligtigten efter kildeskattelovens § 2 med hensyn til virksomhedsdriften, anvendes bestemmelsen i 5. pkt.

Stk. 8. Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto indskudte beløb. Indskuddene kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Stk. 9. Renter, der tilskrives konto for konjunkturudligning, skal hæves fra kontoen, før indskud kan hæves. Renterne kan hæves i overensstemmelse med de regler, som vedkommende pengeinstitut har fastsat herom.

Stk. 10. (* 5) Regnskaber for henlæggelsesåret og følgende år skal opstilles således, at de indeholder de posteringer, der er nødvendige af hensyn til kontrollen med foretagne henlæggelser til konjunkturudligning og med hævede indskud. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler herom samt om pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og for tilsynet med de konti for konjunkturudligning, der er oprettet i pengeinstitutterne. Skatteministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler for gennemførelse af konjunkturudligningsordningen.

Afsnit III

Kapitel 8

Andre bestemmelser

§ 23. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for denne lovs gennemførelse og administration.

§ 23 a. Den skattepligtige kan vælge at medregne højst 25.000 kr. af kapitalafkast, som overføres efter § 5, stk. 1, nr. 3, litra a, eller som beregnes efter § 22 a, til den personlige indkomst. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Kapitel 9

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 24. Loven har virkning fra og med indkomståret 1987.

§ 25. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 25. januar 1997

Carsten Koch

/ K.-H. Ludolph

Officielle noter

(* 1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i perioden fra 1. oktober 1995 til 31.december 1996. For så vidt angår ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser til tidligere ændringer af virksomhedsskatteloven henvises til lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. juli 1995.

(* 2) § 1, stk. 3, 5. pkt., og § 2, stk. 5, (tidl. stk. 6) 1. pkt., er ændret ved § 3 i lov nr. 488 af 12. juni 1996 om ændring af ligningsloven, personskatteloven og virksomhedsskatteloven (Vindmøller). Loven trådte i kraft den 15. juli 1996, jf. bekendtgørelse nr. 657 af 4. juli 1996. Loven har virkning fra og med indkomståret 1996, jf. lovens § 4.

(* 3) Den hidtidige bestemmelse i § 1, stk. 3, 6. pkt., er ophævet ved § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.). Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovens § 7, stk. 2, 1. pkt.

(* 4) Den hidtidige bestemmelse i § 2, stk. 4, (»ægtefællereglen«) er ophævet og § 22 a, stk. 1, er ændret ved § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.). Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovens § 7, stk. 2, 1. pkt. Henvisningen i stk. 4 (tidligere stk. 5) til stk. 6 skal være til stk. 5.

(* 5) § 3, stk. 4, § 6, stk. 2, § 8, stk. 2, § 21, stk. 1, og § 22 a, stk. 5, 3. pkt., er ændret og den hidtidige bestemmelse i § 22 b, stk. 10, er ophævet ved § 24 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove, lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld og lov om kommunal indkomstskat (Ændringer som følge af afskaffelse af formueskatten m.v.). Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovens § 27.

(* 6) § 4 a, stk. 4, er præciseret og § 4 a, stk. 5, er indsat ved § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 1997 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.). Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovens § 7, stk. 2, 1. pkt.

(* 7) § 10, stk. 3, § 11 og § 13 er ændret ved § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v). Loven har virkning fra og med indkomståret 1997. Skattepligtige, hvis indkomstår 1997 var påbegyndt den 7. november 1996, kan vælge først fra og med indkomståret 1998 at anvende den nye affattelse af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, § 11 og § 13, jf. lovens § 7, stk. 2. Overgangsbestemmelserne i § 15, stk. 1, 3. og 4. pkt., i lov nr. 217 af 10. april 1991 om ændring af forskellige skattelove (Skatteomlægninger) og § 5, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov nr. 344 af 14. maj 1992 om ændring af forskellige skattelove (Nedsættelse af virksomhedsskatteprocenten m.v.) som ændret ved § 3 i lov nr. 1030 af 19. december 1992, er ændret i konsekvens af den ændrede affattelse af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1.

(* 8) Ifølge overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 5, i lov nr. 1217 af 27. december 1996 kan virksomhedsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996 henholdsvis indkomståret 1997 skal fremføres til modregning i slutskatten efter de hidtil gældende regler i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998.

(* 9) Ifølge overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 4, i lov nr. 1217 af 27. december 1996 kan uudnyttet underskud fra virksomheden for indkomstår forud for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998, jf.de hidtil gældende regler i virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4, fremføres til modregning i den skattepligtige og den personlige indkomst for indkomståret 1997 henholdsvis indkomståret 1998 efter reglerne i personskattelovens § 13.

(* 10) § 15 a, stk. 2, er ændret ved § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.). Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovens § 7, stk. 2, 1. pkt.

(* 11) De hidtidige bestemmelser i § 16, 2. pkt., og § 16 a, stk. 3, 3. pkt., er ophævet ved § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.). Loven har virkning for omdannelser, der foretages med åbningsstatus den første dag i indkomståret 1997 eller senere, jf. lovens § 7, stk. 3.

(* 12) De hidtil gældende regler i kapitel 6 (§§ 17-20) og bestemmelserne i § 22 b, stk. 7, om afsluttende ansættelse og selvangivelse (næstsidste og sidste pkt.), er ophævet ved § 36 i lov nr. 1223 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og konkursloven (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.). Loven træder i kraft den 1. januar 1997, jf. lovens § 37, stk. 1. For så vidt angår indkomstbeskatning m.v. i forbindelse med dødsfald finder (bl.a.) lovens § 36 anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatningen af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden, jf. lovens § 37, stk. 2.

Reglerne om indkomstbeskatning ved dødsfald findes herefter i lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven). Loven trådte i kraft den 1. januar 1997, jf. lovens § 97, stk. 1. Loven finder anvendelse på boer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, på beskatning af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlodning og boudlæg efter personer, der er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives efter lovens ikrafttræden, jf. lovens § 97, stk. 2. Lovens § 99 indeholder i stk. 1, 2 og 5 overgangsbestemmelser i relation til de ved § 1 i lov nr. 1217 af 27. december 1996 gennemførte ændringer af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, og § 22 b, stk. 5. Ifølge lovens § 98 finder kildeskattelovens bestemmelser uændret anvendelse på dødsboer og mellemperioder vedrørende personer, som er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, på beskatning af efterlevende ægtefæller og modtagere af udlæg og begravelsesudlæg efter personer, der er afgået ved døden før lovens ikrafttræden, samt på skifte af uskiftede boer, hvor anmodning om skifte er indgivet før lovens ikrafttræden. Tilsvarende gælder de øvrige bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen, der finder anvendelse på dødsboer m.v.

Reglerne om beregning af passivpost er ved lov nr. 1222 af 27. december 1996 om ændring af lov om afgift af dødsboer og gaver (Ændringer som følge af dødsboskifteloven og dødsboskatteloven m.v.) indsat i boafgiftsloven som § 13 a. Loven har virkning fra og med den 1. januar 1997.

(* 13) § 22 b, stk. 5, er ændret ved lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.). Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovens § 7, stk. 2, 1. pkt. Ifølge overgangsbestemmelsen i lovens § 7, stk. 6, kan konjunkturudligningsskat, der ved udløbet af indkomståret 1996 skal fremføres til modregning i slutskatten efter de hidtil gældende regler i virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5, udbetales som overskydende skat for indkomståret 1997.

(* 14) Bestemmelserne i § 22 b, stk. 7, om skattepligtsophør er omformuleret ved lov nr. 1217 af 27. december 1996 om ændring af forskellige skattelove (Forenkling af virksomhedsordningen, afskaffelse af 25 pct.s tillægget m.v.). Loven har virkning fra og med indkomståret 1997, jf. lovens § 7, stk. 2, 1. pkt.