Dokumentets indarbejdede forskrifter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 11. september 1996, med de ændringer, der følger af lov nr. 1235 af 27. december 1996.


Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at

  • 1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
  • 2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og dets udvikling,
  • 3) imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og
  • 4) give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

Stk. 3. Undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan nedlægge uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.

§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af 2. skoleperiode skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i en eller flere virksomheder, jf. dog kapitel 7 a.

Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.

§ 3. En uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2. En uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder uddannelsen på skole eller i en virksomhed.

Stk. 3. Før begyndelsen af den enkelte uddannelse kan eleven vælge at gennemføre erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode. Den enkelte uddannelses skoleundervisning begynder med 2. skoleperiode.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

Kapitel 2

Adgangen til uddannelserne

§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.

Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, har krav på at blive optaget til erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode.

Stk. 3. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som vil indlede en erhvervsuddannelse på skole, har krav på at blive optaget til uddannelsens 2. skoleperiode efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 4. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.

Stk. 5. En skole kan optage elever til en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder uden uddannelsesaftale, hvis eleven har gennemført de forudgående skoleperioder, og hvis eleven er eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse. Tilsvarende gælder om optagelse til 1. skoleperiode.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbudet af uddannelser, om fordeling af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af elevoptagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

§ 7. Ved optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk bestået inden optagelsen.

§ 8. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om optagelse på skole, herunder om den prøve, der er nævnt i § 7.

§ 9. Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 5, stk. 3, til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser.

Kapitel 3

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 10. (Ophævet).

§ 11. (Ophævet).

§ 12. Erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode kan for den enkelte elev vare indtil 40 uger. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om varigheden af 1. skoleperiode.

Stk. 2. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af den enkelte uddannelses skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 80 uger.

§ 13. Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indtilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, og kan efter de faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne persongruppe, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. De faglige udvalg tager efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, stilling til spørgsmål i almindelighed om elevers fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller praktikuddannelse på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse.

§ 14. Uddannelserne kan af Erhvervsuddannelsesrådet grupperes inden for hovederhvervsområder, jf. § 35, stk. 2, nr. 4. Uddannelser kan være omfattet af flere hovederhvervsområder.

§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.

Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige forløb.

§ 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.

§ 17. (Ophævet).

§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 7, stk. 4-6, i lov om erhvervsskoler finder tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser. Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes.

§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren træffer beslutning om opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til uddannelsernes udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om kriterier for opdelingen.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.

Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

§ 19 a. Skoleundervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 3 til skolerne.

Stk. 5. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-3 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.

§ 19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf § 66 d, eller overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 og skolens udgifter til godtgørelse, jf. § 66 k, afholdes af Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

§ 20. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3. Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.

A. Skoleundervisningen

§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at

  • 1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,
  • 2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelser,
  • 3) bidrage til elevernes personlige udvikling og
  • 4) give eleverne forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold.

§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at den eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig specialisering.

§ 24. I erhvervsuddannelsernes 1.skoleperiode gives en grundlæggende orientering om og indføring i erhvervsuddannelserne. I tilknytning hertil kan der eventuelt gives orientering om andre ungdomsuddannelser. Eleven skal ved afprøvning af evner og interesser få et godt grundlag for at vælge og gennemføre uddannelse.

Stk. 2. Den øvrige skoleundervisning omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag, Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og områdefag 1/3 af hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i stedet for områdefag.

§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i 1. skoleperiode inden for regler fastsat af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene opføres på en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte uddannelses grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten.

Stk. 3. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter § 4, stk. 1.

Stk. 4. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.

§ 26. Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik erhvervskompetence.

Stk. 3. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse.

§ 27. Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.

§ 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.

§ 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 30. Der skal tilbydes eleverne rådgivning om valg af uddannelse og erhverv samt om personlige forhold.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler herom.

B. Praktikuddannelsen

§ 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, jf. dog stk. 2, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven og virksomheden. Praktikuddannelse kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik, jf. kapitel 7 a.

Stk. 2. Skoler, hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov om erhvervsskoler, kan godkende en virksomhed til at gennemføre praktikuddannelse for den enkelte elev.

Stk. 3. Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5, stk. 5, kan sidestilles med praktikuddannelse i henhold til stk. 1.

§ 32. Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og pratikkuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

C. Bedømmelser af elever, prøver og svendeprøver

§ 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1.

Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af undervisningsministeren, for områdefags og specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Det faglige udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen.

Stk. 4. Det faglige udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget. Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.

Kapitel 5

Rådgivende organer m.v.

§ 34. Undervisningsministeren nedsætter et erhvervsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende organisationer således:

  

 Dansk Arbejdsgiverforening .............................  7  

 Finanssektorens Arbejdsgiverforening ...................  1  

 Sammenslutningen af Landbrugets  

 Arbejdsgiverforeninger .................................. 1  

 Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes  

 Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg  

 Kommune i forening ...................................... 1  

 Landsorganisationen i Danmark ........................... 9  

 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd ........... 1  

  Stk. 2. Rådet tiltrædes af 4 medlemmer, der udpeges af følgende  

    organisationer, idet de medlemmer, der udpeges af  

    lærerforeningerne, skal repræsentere samtlige lærerorganisationer  

    inden for lovens område:  

 Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening ............... 1  

 Foreningen af Skoleledere ved tekniske skoler ................... 1  

 Handelsskolernes Lærerforening .................................. 1  

 Dansk Teknisk Lærerforbund ...................................... 1  

Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Ledernes Hovedorganisation. Et af de medlemmer, der udpeges af Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.

Stk. 4. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udpegning af medlemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.lign.

Stk. 5. Hvis de udpegningsberettigede ikke udpeger medlemmer i overensstemmelse med stk. 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne.

Stk. 7. Arbejdsministeren, industriministeren og undervisningsministeren udpeger hver en tilforordnet til rådet. Undervisningsministeren udpeger efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet et antal uafhængige, særligt sagkyndige til som tilforordnede at deltage i rådets arbejde.

Stk. 8. Teknikerrådets formand eller næstformand kan deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 9. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

Stk. 10. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 11. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Erhvervsuddannelsesrådet.

§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om:

  • 1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:
  • a) Uddannelsernes struktur.
  • b) Uddannelsernes mål.
  • c) Øvrige rammer for skoleundervisningens indhold.
  • d) Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 2.
  • e) Bedømmelse, jf. § 33, stk. 2.
  • 2) Oprettelse af nye uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om indstillinger fra ad hoc-udvalg, jf. § 37, stk. 2.
  • 3) Nedsættelse af midlertidige faglige udvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2.
  • 4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Undervisningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse- og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
  • 5) Afvigelser fra loven som led i forsøg, jf. § 68.
  • 6) Regler i almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
  • 7) Afgørelser om specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.
  • 8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 8 og 9.
  • 9) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 3.
  • 10) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.
  • 11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i 1. skoleperiode, jf. § 25, stk. 1.
  • 12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2.
  • 13) Regler om rådgivning om valg af uddannelse og erhverv m.v., jf. § 30.
  • 14) Regler om samarbejds- eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.
  • 15) Regler om behandling af godkendelsessager, jf. § 46.
  • 16) Regler om virksomheden i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.
  • 17) Regler om elevernes retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, og § 52, stk. 1.
  • 18) Regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.
  • 19) Overgangsordninger, jf. § 70, stk. 3.
  • 20) Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om erhvervsskoler.
  • 21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler.
  • 22) Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsskoler.
  • 23) Hvilke uddannelser der ikke udbydes med skolepraktik, jf. § 66 b, stk. 3.
  • 24) Regler i forbindelse med skolepraktik om undervisning, der kan træde i stedet for 2. skoleperiode, jf. § 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at

  • 1) rådgive undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan uddannelsessystemet tilrettelægges, således at det i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2,
  • 2) følge de erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye uddannelser og omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser,
  • 3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser,
  • 4) foretage den eventuelle gruppering i hovederhvervsområder, jf. § 14, og
  • 5) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk. 3.

Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 4. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4 og 5, stk. 3 og § 36 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede.

Stk. 5. Rådet rådgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.

§ 36. (Ophævet).

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov.

Stk. 2. I forbindelse med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nedsætte midlertidige udvalg. Undervisningsministeren kan endvidere nedsætte ad hoc-udvalg. Ad hoc-udvalg kan efter undervisningsministerens bestemmelse varetage de opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg og midlertidige udvalg i henhold til lovgivningen om erhvervsuddannelserne.

Stk. 3. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg.

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om:

  • 1) Uddannelsens varighed og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.
  • 2) Uddannelsens mål.
  • 3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold.
  • 4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag.
  • 5) Praktikuddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

Stk. 3. De faglige udvalg fastsætter retningslinier for og afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk. 4.

Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

  • 1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 2.
  • 2) Godkendelse af praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.
  • 3) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og 5.
  • 4) Godkendelse af særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.
  • 5) Afkortning eller forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.
  • 6) Klager over skolers afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66 j.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1 og 4-6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. De faglige udvalg

  • 1) virker for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42,
  • 2) virker for tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og
  • 3) behandler tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 7. De faglige udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

§ 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40 og 41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.

Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker.

Stk. 3. Skolen kan fravige bestemmelsen i stk. 2 om udvalgets sammensætning, når det faglige udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et ad hoc-udvalg.

Stk. 4. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.

Stk. 5. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 6. Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. Skolens afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3. De faglige udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg. Tilsvarende gælder for udvalg, der i henhold til§ 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg.

Kapitel 6

Praktikvirksomhederne

§ 42. De faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne.

Stk. 2. De faglige udvalg og udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

§ 43. Praktikpladser formidles af erhvervsskolerne, og det påhviler skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.

Stk. 2. De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbudet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser.

§ 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan undervisningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg og med tilslutning fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som praktiksted, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde og funktioner kunne godkendes som praktiksted, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen, og kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er ugyldige.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver, der efter deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der sker i virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er ordnet på en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold til denne lov.

Stk. 4. Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte virksomhed afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden eller vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ. Udvalget kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende betydningen af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den pågældende virksomhed.

Stk. 5. Det faglige udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af virksomheder gøre undtagelse fra forbudet.

Stk. 6. Afgørelser efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i henhold til § 47.

Stk. 7. Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.

§ 45. (Ophævet).

§ 46. Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som praktiksted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat efter § 32, og om virksomheden kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.

Stk. 2. Skolens afgørelse, jf. stk 1, skal bygge på en konkret vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en bestemt elev.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

§ 47. Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som praktiksted, kan af virksomheden indbringes for Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Ankenævnet nedsættes af undervisningsministeren. Formanden skal være dommer. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 3. I nævnets møder deltager 2 tilforordnede, udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening, og 1 tilforordnet udpeget af undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om Ankenævnets virksomhed.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5, stk. 5, § 31, stk. 3, og kapitel 7 a. Aftalen skal omfatte alle uddannelsens praktik- og skoleophold, jf. dog § 66 f, herunder en eventuel svendeprøve.

Stk. 2. Kurser efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de pågældende kurser.

Stk. 3. Er flere virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4. En virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5. Har eleven tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog §§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

§ 49. En uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i skoleundervisning, således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til ophold på skolehjem i forbindelse med skoleundervisningen.

§ 50. Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

§ 51. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse taler for det.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 2, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse.

§ 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Der kan ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 53. For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 54. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering.

§ 55. Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af aftalen.

Stk. 2. Lønnen skal mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Stk. 3. Inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne og anføre sit eget standpunkt.

§ 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås.

§ 57. For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det faglige udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev

  • 1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid,
  • 2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1,
  • 3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller
  • 4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2. Medfører en aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender den.

Stk. 3. Er der ikke enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter anmodning fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat tidsrum.

§ 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden.

§ 60. En uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2. De første 3 måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af parterne kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3. Hvis en elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden svarende til fraværsperioden.

§ 61. Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2. Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3. Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Stk. 4. At en elev gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1, kan ikke begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 62. Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder uddannelsesaftalen.

§ 63. En tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64.

Stk. 3. Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

§ 64. Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 3. Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og Erhvervsuddannelsesrådet nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed.

§ 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale og om erstatning til den skadelidte.

Stk. 2. Nævnet kan kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst, hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3. Nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.

Stk. 4. Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene.

§ 66. Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale, omfattet af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden.

Stk. 2. Med hensyn til elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. Risikoen med hensyn til disse skader påhviler staten.

Kapitel 7 a

Skolepraktik

§ 66 a. Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 4 måneder efter afsluttet 2. skoleperiode ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Retten til skolepraktik fortabes, hvis eleven fortsætter i en anden uddannelse bortset fra uddannelse som led i aktivering af unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere.

Stk. 2. Skolepraktik skal desuden tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse. Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven ikke optages til skolepraktik, før der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.

Stk. 3. Kravet om afsluttet 2. skoleperiode, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden undervisning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

§ 66 b. Skolepraktik udbydes af de skoler, som udbyder den enkelte erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever, som har afsluttet 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse på skolen, og som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk. 1, modtager tilbud om skolepraktik. Hvis skolen afslår at optage en elev til skolepraktik på grund af pladsmangel eller for få tilmeldinger, skal skolen drage omsorg for, at eleven tilbydes optagelse på en anden skole.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, hvilke uddannelser der ikke skal udbydes med skolepraktik.

Stk. 4. Elever, hvis 2. skoleperiode ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret for, at eleven tilbydes et sådant overgangskursus.

Stk. 5. Pligten efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven er tilmeldt, og den indtræder fra skolens modtagelse af elevens ansøgning om optagelse til skolepraktik.

§ 66 c. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed. Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed for uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som praktikpladssøgende. Kravene skal være opfyldt i hele uddannelsesforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse og kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v.

§ 66 d. Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvdelen af uddannelsens samlede praktiktid, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis skolen ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere virksomheder for mindst halvdelen af praktikuddannelsen, skal eleven tilbydes supplerende skolepraktik.

Stk. 3. Skolen kan give supplerende skolepraktik til elever, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en praktikvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, og eleven i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.

§ 66 e. Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder, uanset at skoleperioden ikke er omfattet af en uddannelsesaftale.

§ 66 f. Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven modtager sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at eleven er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov. Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om elevers og virksomheders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler.

§ 66 g. Skolepraktik følger de regler om praktik i uddannelserne, som er fastsat i medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel.

Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at praktik, der efter reglerne for en uddannelse er placeret mellem 2. og 3. skoleperiode, helt eller delvis placeres efter 3. skoleperiode.

§ 66 h. Eleven modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af hele uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført skolepraktik udstedes af skolen.

§ 66 i. Skolen og eleven skal under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3.

Stk. 2. En elev, der deltager i skolepraktik i henhold til § 66 d, stk. 1 og 2, har pligt til at modtage en anvist praktikplads og skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen tiltrædes, eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.

Stk. 3. Når en elev indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.

Stk. 4. Deltagelse i skolepraktik medregnes ikke i prøvetiden efter § 60, stk. 2, når en elev indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev har haft en delaftale med en virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid, hvori eleven har haft en delaftale, i prøvetiden.

§ 66 j. Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med skolepraktik kan af eleven inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven.

Stk. 2. Klagen sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 66 k. Elever, der deltager i skolepraktik i henhold til § 66 d, stk. 1 og 2, og skoleophold i henhold til § 66 b, stk. 4, og § 66 e, modtager fra skolen en godtgørelse svarende til den fastsatte elevløn, jf. § 55, stk. 2-4.

Stk. 2. Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever deltage i supplerende skolepraktik, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion af elevlønsudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v. under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:

  • 1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og etablering af uddannelser begrundet i regionale hensyn.
  • 2) Udgifter til analyse- og prognosearbejde samt til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes anvendelse. § 68. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.

§ 69. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 70. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. § 34 træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse, fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de organer, der skal nedsættes efter denne lov.

§ 71. Følgende love ophæves:

  • 1) Lov om lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts 1987.
  • 2) Lov om erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts 1987.
  • 3) Lov om foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987.

Stk. 2. Regler fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft indtil videre.

Stk. 3. § 56 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om arbejdsmarkedsuddannelser, som ændret ved lov nr. 176 af 28. marts 1988, ophæves.

§ 72. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 321 af 29. maj 1991, hvis § 2 ophævede § 45, trådte i kraft den 1. juni 1991.

Lov nr. 133 af 26. februar 1992, hvis § 1 tilføjede et § 5, stk. 4, og et § 31, stk. 2, og ændrede affattelsen af § 38, stk. 5, og § 48, stk. 1, 1. pkt., trådte i kraft den 1. marts 1992.

Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 1 tilføjede et § 19 a, stk. 5, og ændrede affattelsen af § 47, stk. 3, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

Lov nr. 1091 af 23. december 1992, der indsatte et nyt § 31, stk. 2, og ændrede affattelsen af § 31, stk. 1 og 3, § 35, stk. 1, nr. 15, § 38, stk. 5, sidste pkt., § 46, § 47, stk. 1, og § 48, stk. 1, samt ophævede § 38, stk. 5, nr. 6, har følgende bestemmelser om ikrafttræden:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993 og har gyldighed til og med den 31. december 1995.

Stk. 2. De afgørelser, som skolerne træffer i medfør af denne lov, har gyldighed til udløbet af den periode, afgørelsen omfatter.

Ved lov nr. 451 af 15. juni 1995 blev gyldigheden af lov nr. 1091 af 23. december 1992 forlænget til og med den 31. december 1996.

Ved § 2 i lov nr. 414 af 22. maj 1996 blev tidsbegrænsningen af gyldigheden af lov nr. 1091 af 23. december 1992 ophævet og lovens § 2, stk. 2, ophævet.

Lov nr. 507 af 30. juni 1993, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 1, stk. 3, § 13, stk. 2, § 16 og § 18, stk. 1, indsatte § 18, stk. 2, ændrede affattelsen af § 18, stk. 2, der blev nyt stk. 3, § 19 a, stk. 5, § 21, stk. 3, § 35, stk. 1, nr. 14, og § 36, ophævede § 43, stk. 3, hvorved stk. 4 blev stk. 3, har følgende bestemmelser om ikrafttræden:

§ 3

§1, nr. 1-3 og 8, og § 2, nr. 1-3, træder i kraft den 1. juli 1993. § 1, nr. 4-7 og § 9-11, og § 2, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 446 af 14. juni 1995, hvis § 1 indsatte nyt stk. 3 i § 3 og nyt stk. 2 i § 5, hvorved stk. 2-4 blev stk. 3-5, ændrede affattelsen af § 2, stk. 1, § 5, stk. 2, der blev stk. 3, § 6, stk. 1, § 9, § 12, § 19, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, § 31, stk. 3, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1, nr. 2 og 7, § 38, stk. 7, § 48, stk. 1, og § 67, stk. 1, nr. 1, og ophævede § 10, § 11,§ 22, stk. 2, og § 24, stk. 3, har følgende bestemmelser om ikrafttræden:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1996, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 16 og 17, træder i kraft den 1. juli 1995.

Stk. 3. § 1, nr. 9-12 og 20, træder i kraft den 1. januar 1996.

Stk. 4. Elever, der inden den 15. august 1996 begynder på en 2. skoleperiode i tidsmæssig forlængelse af 1. skoleperiode, kan efter eget valg få medregnet 1. skoleperiode i den samlede uddannelsestid efter de før den 1. juli 1996 gældende regler.

Lov nr. 1128 af 20. december 1995, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 5, stk. 5, indsatte nyt stk. 3 i § 13, ændrede affattelsen af § 37, stk. 1 og 2, indsatte nyt stk. 3 i § 40, hvorved stk. 3-5 blev stk. 4-6, og ændrede affattelsen af § 41, stk. 3,§ 42, stk. 2, og § 46, stk. 1, trådte i kraft den 1. januar 1996.

Lov nr. 414 af 22. maj 1996, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 2, stk. 1, indsatte ny § 19 b, ændrede affattelsen af § 31, stk. 1, indsatte nyt nr. 23 og 24 i § 35, stk. 1, ophævede § 36, indsatte nyt nr. 6 i § 38, stk. 5, ændrede affattelsen af § 38, stk. 5, § 48, stk. 1 og § 66, stk. 2, indsatte nyt kapitel 7 a og ændrede affattelsen af § 69, har følgende bestemmelser om ikrafttræden:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Loven har tillige virkning for elever, der er under uddannelse i henhold til den hidtil gældende lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne, jf. stk. 2.

Stk. 2. Lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. juni 1995, ophæves.

Stk. 3. § 66 a, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, finder kun anvendelse på uddannelsesaftaler, der er ophørt, henholdsvis meritgivende undervisning, der er afsluttet efter lovens ikrafttræden.

Lov nr. 1235 af 27. december 1996, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 34, stk. 1-3, indsatte nye stykker 4 og 5 i § 34, hvorved stk. 4-9 blev stk. 6-11, og ændrede affattelsen af § 35, stk. 1, nr. 9, trådte i kraft den 1. januar 1997.

Undervisningsministeriet, den 5. februar 1997

Ole Vig Jensen

/ Arne Andreasen

Officielle noter

Ingen