Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Almindelig jordfordeling, Vejledning


Indholdsfortegnelse

1. Indledning.

2. Rejsning af en jordfordeling.

3. Indledende møde og offentliggørelse.

3.1 Indledende møde.

3.2 Offentliggørelse.

4. Udarbejdelse af en jordfordelingsplan (planlægning).

4.1 Rekvisition af arbejdet.

4.2 Lodsejerforhandlinger.

4.3 Ændringer i sagsomfang.

5. Krav til jordfordelingsplanen.

6. Formkrav til jordfordelingssagen.

6.1 Indsendelse af sagen.

6.2 Jordfordelingsplan I og II.

6.3 Jordfordelingsoverenskomster.

6.4 Oplysninger og undersøgelser vedrørende lodsejernes

økonomiske forhold.

6.5 Opgørelse over omlagte arealer m.v.

7. Fremgangsmåde ved senere salg eller pantsætning.

8. Samarbejde med Jordfordelingskontoret.

Bilag 1. Vejledning om salg og pantsætning m.v.

Bilag 2. Almindelige vilkår for deltagelse i jordfordeling

1. Indledning.

Denne vejledning er primært rettet til planlæggere i jordfordelinger, men kan med fordel læses af andre interesserede. Vejledningen omhandler:

* Almindelige jordfordelinger med 10-50 ejendomme.

For jordfordelinger, der gennemføres i henhold til lovens § 2a, henvises til vejledning om:

* Jordfordeling med 5-10 ejendomme.

* Desuden henvises til vejledningerne om:

* Jordfordeling og ophørsstøtte.

* Jordfordeling og matrikulær berigtigelse.

Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det åbne land fremover er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes arrondering og struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på at opnå en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene.

Retsgrundlaget består af lov om jordfordeling mellem landejendomme fra 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996. Endvidere bekendtgørelse nr. 79 af 1. Februar 1995 om jordbrugskommissionernes behandling af sager efter jordfordelingsloven.

Sager om jordfordeling behandles af Strukturdirektoratet (Jordfordelingskontoret) og jordbrugskommissionen.

Strukturdirektoratet fastsætter rammer for jordfordelingens omfang, herunder for områdets afgrænsning, antal deltagende ejendomme m.v. samt overtagelses- og skæringsdag.

Strukturdirektoratet har ansvaret for den økonomiske styring af de enkelte jordfordelinger, samt ansvaret for, at aktivitetsniveauet for disse sager holdes inden for de årlige bevillinger på finansloven.

Strukturdirektoratet kan stille kvalitetskrav med hensyn til arronderingsforbedringer m.v., således at der kan ske en afvejning mellem omkostningerne og den samfundsmæssige interesse ved jordomlægningerne. Der skal således være et rimeligt forhold mellem den driftsøkonomiske og samfundsmæssige forbedring, som kan opnås, og de administrative omkostninger ved sagen.

2. Rejsning af en jordfordeling.

Ansøgning indsendes til:

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri

Jordfordelingskontoret

Toldbodgade 29

1253 København K

Ansøgningsskema kan bestilles på telefon 33 63 73 00.

Ejerne af mindst 10 ejendomme skal normalt give skriftlig tilslutning til ansøgningen.

Ansøgningen bør indeholde en begrundelse for at rejse jordfordelingen. Der bør bl.a. redegøres for landbrugsstrukturen i området, herunder om der er harmoniproblemer. Det bør endvidere oplyses, om der skønnes at være mulighed for at fremskaffe puljejord. Ligeledes bør der angives et skøn over fordelingen af sælgere, byttere og købere i området.

For hver lodsejer, der har været kontakt med, vedlægges et udfyldt skema med angivelse af navn, adresse, produktionsform og ønske om salg, bytte eller køb. Skemaet kan rekvireres i Jordfordelingskontoret.

Ansøgningen skal vedlægges forslag til afgrænsning af planområdet, som kan lægges til grund for annoncering af det indledende møde.

Planområdet indtegnes på oversigtskort i 1:25000. Endvidere bør der på oversigtskortet eller andet kortbilag som minimum indtegnes de ejendomme, som anmodningen omfatter.

Endvidere bør ansøgningen indeholde en udmelding om sagsomfanget.

Jordfordelinger, hvori der deltager en eller flere lodsejere med tilsagn om ophørsstøtte, har ved ressourceknaphed prioritet forud for andre sager.

Såfremt der inden afholdelse af indledende møde sker ændringer i de indsendte oplysninger, skal Jordfordelingskontoret straks underrettes.

3. Indledende møde og offentliggørelse.

3.1 Indledende møde.

Hvis Jordfordelingskontoret finder, at der er grundlag for at imødekomme anmodningen, indkalder kontoret til et offentligt lodsejermøde, kaldet »indledende møde«.

Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i lokale aviser, gennem postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med mindst 8 dages varsel. Jordbrugskommissionen indkaldes.

Til brug ved det indledende møde skal planlægger på en kopi af matrikelkortet i 1:8000 eller 1:10.000 som minimum indtegne de ejendomme, som ansøgningen omfatter.

På mødet redegør Jordfordelingskontoret for regler og vilkår for deltagelse i en jordfordelingssag og for fremgangsmåden ved sagens gennemførelse.

Hvis der blandt de fremmødte lodsejere er ønske om at søge jordfordeling gennemført, kan Jordfordelingskontoret beslutte, at der skal udarbejdes en jordfordelingsplan. I givet fald vælges et lodsejerudvalg på 3-5 af et flertal af de fremmødte lodsejere.

Såfremt der på mødet fremkommer ønsker og synspunkter om et ændret sagsomfang, jf. afsnit. 2, er Jordfordelingskontoret i det omfang, det er muligt, indstillet på at tilpasse planomfanget på grundlag af de fremførte ønsker.

3.2 Offentliggørelse.

Jordfordelingskontoret annoncerer iværksættelsen af jordfordelingens planlægning i lokale aviser eller på anden hensigtsmæssig måde. Annoncen angiver planområdet, planperioden, overtagelses- og skæringsdagen samt sagens planlægger.

Annoncen er endvidere udformet således, at den tjener som fornøden annoncering efter eventuelle naboer med fortrinsstilling efter reglerne i §§ 13 og 18 i landbrugsloven.

Lodsejere, der ønsker at gøre en eventuel fortrinsstilling gældende i forbindelse med jordfordelingsplanen, skal inden en frist på 4 uger fra annoncens dato fremsætte skriftligt ønske herom over for planlæggeren. Denne bestemmelse gælder såvel for ejere af landbrugsejendomme inden for planområdet som uden for planområdet.

Planlæggeren fremsender efter udløbet af nævnte 4 ugers frist kopier af modtagne fortrinsønsker til jordbrugskommissionen.

4. Udarbejdelse af en jordfordelingsplan (planlægning).

4.1 Rekvisition af arbejdet.

Jordfordelingskontoret rekvirerer en planlægger til på Strukturdirektoratets vegne at udarbejde et udkast til en jordfordelingsplan inden en nærmere angiven frist tilpasset sagens skæringsdag. Planlægger vil ofte være en landinspektør.

Nærmere retningslinier for udarbejdelsen af jordfordelingsplanen m.v. er omtalt i afsnit 4.2-6.6.

4.2 Lodsejerforhandlinger.

Udarbejdelsen af planen sker i tæt samarbejde med lodsejerudvalget.

Planlæggeren og eventuelt lodsejerudvalget kontakter områdets lodsejere og undersøger, om og hvordan de vil deltage i jordfordelingen. Der kan være tale om lodsejere, der ønsker at sælge, bytte eller købe jord.

I forbindelse hermed er det væsentligt at finde et prisniveau, som kan accepteres af både sælger og køber. Prisfastsættelsen sker normalt i tæt samarbejde med lodsejerudvalget, ligesom lodsejernes lokale konsulenter ofte inddrages.

Nogle planlæggere anvender den offentlige vurdering (grundværdi) multipliceret med en bestemt faktor.

Andre planlæggere anvender vurderingsmetoden, jf. lovens § 2, stk. 3 og 4. Vurdering til fastsættelse af jordernes ombytnings- og beliggenhedsværdi foretages efter forudgående indvarsling af ejeren med mindst 8 dages varsel af 2 lokalkendte, landbrugskyndige personer samt en af Strukturdirektoratet (Jordfordelings-kontoret) udpeget landinspektør, der leder forretningen. Nærmere oplysninger kan fås i Jordfordelingskontoret.

Planlæggeren bør være opmærksom på, om lodsejeren har indgået aftale om kvote- eller støtteordninger, herunder hektarstøtte. I så fald bør lodsejeren tilrådes at rette henvendelse til sin konsulent eller anden rådgiver, idet afklaringen af disse forhold er jordfordelingssagen uvedkommende.

Endvidere bør planlægger være opmærksom på, om der i planområdet ud over de lodsejere, der allerede har fået tilsagn om ophørsstøtte, kan være lodsejere, som påtænker at søge ophørsstøtte inden en passende tidsfrist. Deltagelse i en jordfordeling vil kunne hjælpe sådanne ansøgere til at sælge de nødvendige arealer, samtidigt med at deres salg vil kunne forbedre planmulighederne og dermed sagens kvalitet.

Ligeledes skal planlæggeren være opmærksom på de særlige regler, der gælder for frigjorte arealer. I loven om ophørsstøtte til jordbrugere er det bl.a. fastsat, at køberen af frigjorte arealer fra en ophørslandmand skal opfylde nærmere fastsatte krav om bl.a. jordbrug som hovederhverv og landmandsuddannelse, jf. §§ 4 og 11 i bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørstøtte til jordbrugere. Endvidere skal overtagers egen bedrift udvides med mindst 10 ha.

Ved afhændelse af frigjorte arealer i en jordfordeling kan forpligtelsen på de frigjorte arealer overføres til arealer af mindst samme størrelse på en eller flere bedrifter, der indgår i jordfordelingen. Det er således lettere gennem jordombytningerne i en jordfordeling at finde kvalificerede købere til frigjorte arealer end i private handler, hvor landbrugslovens afstandsgrænse for sammenlægning kan begrænse antallet af kvalificerede købere.

For så vidt angår den generelle bestemmelse om, at overtagers egen bedrift skal udvides med mindst 10 ha, gælder en lempeligere regel for frigjorte arealer, der overtages i en jordfordeling. Kravet om arealudvidelse anses således for opfyldt, hvis de bedrifter, der ved jordfordelingen suppleres med frigjorte arealer, tilsammen udvides med mindst 10 ha.

Når sagen indsendes til Jordfordelingskontoret, skal der vedlægges dokumentation for, at de frigjorte arealer eller arealer af mindst samme størrelse vil blive overdraget til en eller flere overtagere, der opfylder betingelserne i loven om ophørsstøtte, jf. afsnit. 6.1. I denne dokumentation skal altid indgå en underskreven deklaration på de overtagne arealer. Af deklarationen skal fremgå, at overtageren vil pålægge arealerne de forpligtelser, der følger af loven om ophørsstøtte. Strukturdirektoratet har udarbejdet en standarddeklaration, som skal anvendes til dette formål. Strukturdirektoratet foranlediger deklarationen tinglyst i forbindelse med den foreløbige kendelse.

Der henvises til:

* Landbrugs- og Fiskeriministeriets lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte.

* Landbrugs- og Fiskeriministeriets bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere.

* Vejledning om ophørsstøtte til jordbrugere, december 1995.

* Vejledning om »Jordfordeling og ophørsstøtte«.

4.3 Ændringer i sagsomfang.

Planlæggeren skal snarest muligt orientere Jordfordelingskontoret, såfremt det viser sig, at sagsomfanget bliver større eller mindre end oplyst i ansøgningen.

Senest 4 måneder efter indledende møde skal planlægger indsende en statusvurdering af sagen, med mindre andet særskilt aftales. I denne skal indgå en angivelse af det forventede antal deltagende lodsejere sammenholdt med det tidligere udmeldte sagsomfang.

Forudsætningen for en udvidelse af sagens omfang er, at der indsendes en anmodning med en redegørelse for de planelementer, som ønskes inddraget. Elementerne bør angives i prioriteret rækkefølge.

Af hensyn til forventningerne hos de lodsejere, som omfattes af tillægsanmodningen, bør planlægger klart udmelde, at muligheden for at kunne realisere ønskerne vil være betinget af, at Jordfordelingskontoret godkender det forøgede sagsomfang.

5. Krav til jordfordelingsplanen.

En jordfordelingsplan skal tilstræbe at samle spredtliggende lodder til større sammenhængende arealer med henblik på en mere rationel og driftsøkonomisk udnyttelse. For hver landbrugsejendom skal jordtilliggendet placeres så tæt ved bygningerne som muligt og i færrest mulige lodder. Det skal tilstræbes at begrænse landbrugsfærdsel på offentlige veje.

Det skal tilstræbes at få den bedst mulige arronderingsforbedring i jordfordelingsområdet under hensyn til de lokale forhold. Der skal i den forbindelse være et rimeligt forhold mellem den driftsøkonomiske og samfundsmæssige forbedring, som kan opnås, og de administrative omkostninger.

Ved omlægning af et areal, hvortil der er flere interesserede modtagere, kan der lægges vægt på, om modtageren i øvrigt bidrager til at fremme jordfordelingen ved at afgive et eller flere arealer, d.v.s. indgår som bytter. Jordombytning bør således alt andet lige tillægges større vægt end ensidig modtagelse.

6. Formkrav til jordfordelingssagen.

6.1 Indsendelse af sagen.

Når udkastet til jordfordelingsplanen, jf. lovens § 2, stk. 5, indsendes til Jordfordelingskontoret, skal sagen omfatte:

* plan I med nøgle, jf. afsnit. 6.2

* forslag til jordfordelingsplan II, jf. afsnit. 6.2

* de indgåede jordfordelingsoverenskomster for alle deltagende ejendomme, jf. afsnit. 6.3

* de nødvendige garantier fra pengeinstitutter m.fl., jf. afsnit. 6.4

* opgørelse over omlagte arealer m.v., jf. afsnit. 6.5

* nødvendige tilladelser i henhold til anden lovgivning, jf. § 20 i udstykningsloven

* redegørelse for servitutter, f.eks. forkøbsrettigheder, forpagtningskontrakter, jagtrettigheder, fredskovspligt, fredning, indvindingsrettigheder og lignende

* ejendoms- og tingbogsattester for hver af de deltagende ejendomme

* oplysning om, hvilke lodsejere der har fået tilsagn om ophørsstøtte, samt dokumentation herfor, jf. afsnit. 4.2

* dokumentation for, at kravene til eventuelle frigjorte arealer er opfyldt, jf. afsnit. 4.2

Planlæggeren bør i det omfang, det er muligt, vente med at indhente tingbogsattester til umiddelbart før underskrivelsen af jordfordelingsoverenskomsterne, således at antallet af tingbogsattester begrænses mest, og således at disse så vidt muligt kan anvendes ved Jordfordelingskontorets videre behandling af jordfordelingen.

Nærmere retningslinier vedrørende materialet er optaget i afsnit 6.2-6.5.

I planlægningsarbejdet indgår, at planlæggeren deltager i de offentlige møder og redegør for planen i forbindelse med afsigelse af foreløbig og endelig kendelse.

6.2 Jordfordelingsplan I og II.

Til brug ved forhandlinger med lodsejerne, herunder registrering af lodsejerønsker m.v., skal planlæggeren udarbejde en jordfordelingsplan I. På planen skal hver ejendoms jordtilliggende inden jordfordelingen være fremhævet med kraftig farve og tydeligt påført løbenummer.

Planen skal udfærdiges på en kopi af det gældende matrikelkort i målforhold 1:8000 eller 1:10.000, idet de transparente matrikelkortkopier normalt skal sammensættes til et samlet kort over jordfordelingsområdet.

I områder med digitale matrikelkort kan der i Kort- og Matrikelstyrelsen bestilles transparente matrikelkort i det ønskede målforhold for det samlede jordfordelingsområde. Målforholdet angives ved en målestok af hensyn til en eventuel efterfølgende nedkopiering. På planen skal angives den omtrentlige beliggenhed af beboelsesbygningerne.

Der skal endvidere udfærdiges en nøgle med angivelse af løbenumre, ejernavne og ejendomssignatur.

Forslag til jordfordelingsplan II skal udarbejdes på grundlag af de indgåede jordfordelingsoverenskomster.

Planen udarbejdes på kopi af det gældende matrikelkort i tilsvarende målforhold som plan I med hver ejendoms jordtilliggende efter jordfordelingen fremhævet med samme signatur som på plan I. De arealer, hver enkelt ejendom modtager ved jordfordelingen, skal tydeligt påføres modtagerens løbenummer. Omkredsen af de modtagne arealer skal fremhæves med rød skygge eller rød kantskravering. Endvidere skal alle omlagte arealer på plan II være tydeligt betegnet med arealnummer, d.v.s. den afgivende ejendoms løbenummer kombineret med fortløbende numre for alle arealer, der fra de enkelte matrikelnumre overføres til andre ejendomme (matrikelnumre). Den afgivende ejendoms løbenummer må ikke fremtræde selvstændigt på de modtagne arealer. For eksempel betegnes de fra ejendommen løbenummer 4 afgivne arealer ved arealnummer 4-1, 4-2, 4-3 o.s.v.

Beboelsesbygningerne skal angives på samme måde på plan II som på plan I.

Ved indsendelsen af planforslag må plan I og II kun omfatte de ejendomme, der deltager i jordfordelingen.

Planerne skal så vidt muligt tilskæres i A-standardformat, og omfanget bør begrænses mest muligt for at reducere udgifterne ved farvekopiering i forbindelse med omvurdering m.v.

6.3 Jordfordelingsoverenskomster.

Jordfordelingsoverenskomsten er udformet som et tilbud fra den enkelte lodsejer om salg og/eller køb og kan ikke gøres betinget af noget forhold. Tilbuddet er bindende for lodsejeren til og med den aftalte skæringsdato. De almindelige vilkår for deltagelse i jordfordelingen er trykt på jordfordelingsoverenskomsten, som bestilles i Jordfordelingskontoret.

Jordfordelingsoverenskomsterne udfyldes med tydelig sort skrift af hensyn til den senere kopiering. Indførelser og rettelser efter underskrivelsen skal dog påføres overenskomsten med rødt.

Overenskomsterne udfyldes med matrikelbetegnelse og foreløbigt areal (angivet i ha med mindst 1 decimal) for alle afgivne og modtagne arealer, og med angivelse af arealnummer og løbenummer, samt hvortil og hvorfra arealet overføres, sådan at overenskomsterne umiddelbart kan sammenholdes for så vidt angår omlagte arealer.

Alle overdragelser af arealer skal ske til fast aftalt pris, således at det ikke bliver nødvendigt at regulere den aftalte salgs- og/eller købspris. Det forudsættes i øvrigt, at sælger og køber er bekendt med grænserne for de overdragne arealer, jf. »Almindelige vilkår for deltagelse i jordfordeling«, bilag 2.

For hver ejendom skal endvidere angives:

* Summen af afgivne og modtagne arealer.

* Summen af salgspriser og købspriser for solgte og købte arealer.

* Nettosummen i hektar af købte og solgte arealer.

* Beløbet, som lodsejerne skal have udbetalt eller skal indbetale.

Under overenskomstens særlige bemærkninger må kun angives særlige forhold vedrørende f.eks. nedlægning af en landbrugsejendom, vejrettigheder og afløbsforhold m.v. Bemærkningerne skal i givet fald anføres i overenskomsten for både sælger og køber. Privatretlige aftaler mellem lodsejerne er Jordfordelingskontoret uvedkommende.

Såfremt lodsejeren påtænker at anmode om ophørsstøtte eller har fået bevilget ophørsstøtte, skal dette anføres under særlige bemærkninger.

Overenskomsten skal være underskrevet af den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen. Er der tale om salg, der medfører, at en ejendom, der er fælleseje for ægtefæller eller for registrerede partnere, ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for erhvervsvirksomhed, skal overenskomsten underskrives af begge ægtefæller/registrerede partnere. Foreligger der sådanne tilfælde, bedes det i følgebrevet til sagens fremsendelse angivet, om underskriveren er gift/registreret partner/ugift. Der henvises til lov nr. 372 af 6. juli 1989 om registreret partnerskab og § 18 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger med senere ændringer.

Såfremt en lodsejer ikke har tinglyst adkomst på det areal, der afstås ved jordfordelingen, skal der redegøres nærmere for forholdet, således at det kan sikres, at der kan ske berigtigelse af den manglende adkomst, f.eks. efter reglerne i § 5, stk. 5, i jordfordelingsloven.

Såfremt der oprettes flere overenskomster med samme lodsejer, skal det på hver overenskomst fremgå, at den f.eks. er nr. 1 af i alt 3 overenskomster.

6.4 Oplysninger og undersøgelser vedrørende lodsejernes økonomiske forhold.

Planlæggeren skal påse, at lodsejeren stiller sikkerhed for rettidig betaling af købesummen ved garanti eller indeståelse fra et pengeinstitut. Der kræves dog normalt ikke garanti, hvis nettokøbesummen er mindre end 10.000 kr.

Garantien skal gælde, indtil betalingen finder sted. Den skal også dække eventuelle påløbne renter fra skæringsdatoen til betaling sker. Garantien må kun være betinget af, at arealet overdrages til køberen. Planlæggeren skal sende garantierne til Jordfordelingskontoret samtidig med indsendelsen af sagen.

I stedet for garanti kan købesummen deponeres på en spærret konto i et pengeinstitut til frigivelse til Jordfordelingskontoret på skæringsdagen.

Deponeringskvittering fra pengeinstituttet skal da indsendes til Jordfordelingskontoret sammen med sagen.

Ved salg skal planlæggeren afklare, om panthaverkrav vil kunne dækkes inden for den aftalte nettosalgspris.

Hvis panthavernes krav forventes at overstige den aftalte nettosalgspris, kan jordbrugskommissionen bestemme, at panthavernes krav imødekommes i prioritetsorden, så langt beløbet rækker. Der må ikke ske nogen forringelse af pantsikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser.

Planlæggeren må derfor indsende oplysninger om, hvorvidt der skønnes at være pantsikkerhed i restejendommen for de indestående pantehæftelser.

Hvis der er tinglyst pantebreve for statslån, vil Hypotekbanken normalt kræve halvdelen af vederlaget indbetalt som ekstraordinært afdrag, eller kræve indfrielse, hvis indfrielsesbeløbet er under 20.000 kr. Kravet kan dog frafaldes under nærmere angivne betingelser, jf. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings »Retningslinier for ekstraordinært afdrag på statslån m.m. inden for jordbrugsstøtteordninger« af 13. oktober 1978, som kan rekvireres i Jordfordelingskontoret. Planlæggeren skal orientere lodsejerne om forholdet, inden jordfordelingsoverenskomsten underskrives.

Ved salg af arealer skal planlæggeren være opmærksom på, om der hviler jordrentevilkår på ejendommen. Såfremt dette er tilfældet, vil Hypotekbanken kræve, at jordrenten bliver afløst. Planlæggeren bør derfor råde lodsejeren til at drøfte forholdet med sin regnskabskonsulent eller revisor, således at lodsejeren har klarhed over de økonomiske konsekvenser, inden jordfordelingsoverenskomsten underskrives.

6.5 Opgørelse over omlagte arealer m.v.

Ved indsendelse af planforslag til Jordfordelingskontoret skal planlæggeren udarbejde en oversigt for de deltagende ejendomme med angivelse af

* navn,

* løbenummer,

* pantehæftelser (tinglyste hovedstole),

* areal før og efter jordfordeling,

* afgivne og modtagne arealer,

* beløb, der skal ind- eller udbetales.

Der kan fås blanketter hertil i Jordfordelingskontoret.

Summen af de afgivne og modtagne arealer i jordfordelingen skal balancere. Ligeledes skal sagens samlede salgssum være lig sagens samlede købesum.

7. Fremgangsmåde ved senere salg eller pantsætning.

Strukturdirektoratet har udarbejdet en kort vejledning om fremgangsmåden ved salg eller pantsætning af ejendomme, der deltager i en jordfordeling. Vejledningen er optrykt i bilag 1.

8. Samarbejde med Jordfordelingskontoret.

Under planlægningen og lodsejerforhandlingerne skal der være et nært samarbejde mellem planlæggeren og Jordfordelingskontoret om de jordfordelingsmæssige aspekter og forholdet til den øvrige lovgivning.

Såfremt jordfordelingssagen ikke i fuldt oplyst og færdig stand er modtaget af Jordfordelingskontoret til den fastsatte frist, kan sagen ikke forventes gennemført.

Vejledning

Salg eller pantsætning af ejendomme, der deltager i en jordfordeling i henhold til jordfordelingsloven, og hvorpå der er tinglyst kendelse.

Salg af hele den omlagte ejendom.

Hvad enten ejeren har afgivet eller modtaget et areal ved jordfordelingen, eller både har afgivet og modtaget et areal, bør skødet udfærdiges som omfattende ejerens oprindelige areal. I skødet skal anføres ejendommens matrikulære og tinglysningsmæssige betegnelse før jordfordelingen, men med bemærkning om, at køberen er bekendt med og respekterer kendelsen om jordfordeling, der er tinglyst den og den dato.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor en lodsejer ved jordfordeling har afgivet al landbrugsjorden og kun beholder bygningslodden, hvorpå landbrugspligten eventuelt kan ophæves. Det kan dog formelt være nødvendigt for køberne at søge erhvervelsestilladelse efter reglerne i landbrugsloven. Tilladelsen gives normalt uden videre.

Det er derfor ikke nødvendigt med en forlods udstykning. Hvis der alligevel ønskes foretaget en sådan udstykning, må lodsejeren selv betale udgifterne derved.

Salg af en del af den omlagte ejendom.

Her må lodsejeren følge de almindelige regler og selv betale og sørge for, at det solgte areal bliver udstykket og tilskødet køberen.

Hvis det solgte areal eller en del deraf er købt af lodsejeren i jordfordelingssagen, skal skødet for at kunne tinglyses tiltrædes af den lodsejer, der har afgivet arealet. Jordfordelingskontoret har dog i nogle tilfælde modtaget en uigenkaldelig fuldmagt fra den oprindelige sælger og kan da underskrive på dennes vegne. Jordfordelingskontoret dækker ingen udgifter i dette tilfælde.

Pantsætning af ejendommen.

Hvis en lodsejer ønsker at optage lån i den ejendom, der er omlagt ved jordfordelingen, kan Jordfordelingskontoret afgive en indforståelse for, at omlægningerne vil blive gennemført, og at de modtagne arealer vil blive indlagt under de pantehæftelser, der hviler på ejendommen.

Indeståelsen vil dog aldrig kunne udstedes, før der er afsagt kendelse i sagen, og denne kendelse er tinglyst anmærkningsfrit på ejendommen.

På grundlag af indeståelsen og et tinglyst pantebrev i lodsejerens oprindelige ejendom, vil et pengeinstitut kunne udbetale lånet.

Almindelige vilkår

For deltagelse i jordfordeling i henhold til jordfordelingsloven, lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996.

1. Godkendelse og krav.

Ejerens tilbud om, at ejendommen deltager i jordfordelingen, er bindende til og med overtagelsesdagen. Jordfordelingsplanen skal godkendes af såvel Strukturdirektoratet som Jordbrugskommissionen (kommissionen) i henhold til jordfordelingsloven.

Kommissionens kendelse til fremme af jordfordelingsplanen er bindende for alle lodsejere og rettighedshavere i ejendommene, der er omfattet af jordfordelingsplanen.

Ejeren er indforstået med at efterkomme de krav, som - i overensstemmelse med gældende love - måtte blive stillet af offentlige myndigheder om blandt andet spildevandsafledning og ændrede adgangsforhold til offentlig vej.

2. Areal m.v.

Ejeren er bekendt med, at de angivelser af beliggenhed og areal, der indgår i jordfordelingsplanen og -overenskomsten er omtrentlige. Ejeren forpligter sig til at acceptere de nødvendige ændringer, der måtte følge af den endelige opmåling og afsætning. Såfremt der konstateres væsentlige uoverensstemmelser mellem jordfordelingsoverenskomstens (overenskomsten) arealangivelse og forholdene i marken - evt. på grund af, at matriklens arealer ikke stemmer med forholdene i marken - er ejeren indforstået med, at Strukturdirektoratet kan pålægge ham at acceptere en evt. regulering i penge eller jord.

Strukturdirektoratet har ret til - straks efter, at overenskomsten er underskrevet - at lade foretage opmålings- og udstykningsarbejder, herunder foreløbig og endelig afsætning af skel, samt anbringe fornødne skelmærker, fikspunkter m.m.

3. Landbrugsnotering.

De modtagne arealer overføres til ejerens landbrugsejendom, medmindre andet er aftalt i overenskomsten. Staten er berettiget til at forenkle ejendommens matrikelbetegnelse.

4. Pantegæld m.v.

Arealerne overdrages fri for gæld af enhver art, herunder mergelgæld, el-gæld, afvandingsgæld og grundforbedringslån. Strukturdirektoratet er berettiget til for sælgers regning at indfri pantegæld m.v. i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse efter jordfordelingslovens § 5 om forholdet til panthavere og andre rettighedshavere i ejendommen.

Vedligeholdelsesudgifter vedr. veje, vandløb, diger og lignende følger de omlagte arealer.

5. Servitutter.

Arealerne overdrages med de servitutter, som vedrører arealerne.

6. Arealtilstand, hegn m.v.

Med mindre andet er anført i overenskomsten, er arealerne ubebyggede. Eventuelle faste hegn og beplantninger medfølger.

Arealerne afleveres og modtages i den stand, hvori de normalt indgår i den afgivende ejendoms drift. Opmærksomheden henledes her bl.a. på oplysningerne i overenskomsten om eventuel forekomst af flyvehavre. Strukturdirektoratet har ikke foretaget besigtigelse for forekomst af flyvehavre.

7. Overtagelsesdag m.v.

Overtagelsesdagen er skæringsdag for skatter og afgifter m.v. af de overdragne arealer. Disse ydelser betaler sælger indtil omvurderingen får skattemæssig virkning.

Refusionsopgørelse med hensyn til skatter evt. afgifter og forrentning af kontante refusionsbeløb m.v. udarbejdes af Strukturdirektoratet, evt. efter skønsmæssig beregning og kan udelades for så vidt angår ubetydelige refusionsbeløb. 53 conto indbetaling kan kræves for betydelige refusionsbeløb.

8. Brugsforhold.

Sælger indestår for, at ethvert brugsforhold vedrørende de afgivne arealer er ophørt pr. overtagelsesdagen.

9. Ejendomsretten.

Overdragelsen af ejendomsretten (adkomstberigtigelsen) finder sted ved kendelse efter reglerne i jordfordelingsloven.

10. Ind- og udbetaling.

Indbetaling af købesum skal ske senest på skæringsdagen til Strukturdirektoratet eller anvist lokalt pengeinstitut. Ved betaling efter den anførte betalingsdag forrentes beløbet med 6 pct. p.a.

Udbetaling af salgssum til sælger og/eller evt. panthavere kan først ske, når Kommissionens kendelse om fremme af jordfordelingsplanen er tinglyst anmærkningsfrit. Kommissionen bestemmer ved kendelsen, om panthavere skal give tilladelse til udbetaling af salgssum, herunder om evt. krav skal imødekommes i prioritetsorden. Salgssummen - bortset fra rente- og refusionsbeløb - forrentes med 6 pct. p.a. fra overtagelsesdagen, til udbetaling finder sted.

11. Udgifter.

Deltagerne skal selv betale udgifterne til evt. låneoptagelse, garantistillelse og høring af panthavere (herunder omkostninger til stempel og ting-/nedlysning) m.v.

Blandt deltagerne i en sag efter Jordfordelingslovens §2a, kan der ske en opkrævning for udgifter til planlægning m.v. Dette vil ske efter aftale med sagens ansvarlige. Det bemærkes, at dette betalingsforhold er Strukturdirektoratet uvedkommende.