Jordfordeling med 5-10 ejendomme, Vejledning

Indholdsfortegnelse

  

 1.    Indledning.  

 2.    Rejsning af en jordfordeling.  

 2.1 Ansøgning.  

 2.2 Offentliggørelse.  

 3.    Planlægning.  

 4.    Krav til jordfordelingsplanen.  

 5.    Formkrav til jordfordelingen.  

 5.1 Indsendelse af sagen.  

 5.2 Jordfordelingsplan I og II.  

 5.3 Jordfordelingsoverenskomster.  

 5.4 Oplysninger og undersøgelser vedr. lodsejernes økonomiske  

    forhold.  

 5.5 Opgørelse over omlagte arealer m.v.  

 6.    Afsigelse af kendelse m.v.  

 7.    Matrikulær berigtigelse (opmåling m.v.).  

 7.1 Valg af berigtigelsesmåde.  

 7.2 Matrikulær berigtigelse forestået af Jordfordelingskontoret.  

 7.3 Matrikulær berigtigelse udført på lokalt initiativ.  

 7.4 Tilskud til matrikulær berigtigelse.  

 8.    Berigtigelse af en jordfordelingssag.  

 9.    Hvad koster det?  

 10.    Samarbejde med Jordfordelingskontoret.  

 Bilag 1. Vejledning om salg og pantsætning m.v.  

 Bilag 2. Almindelige vilkår for deltagelse i jordfordeling  

1. Indledning.

Denne vejledning er primært rettet til planlæggere i jordfordelinger, men kan med fordel læses af andre interesserede. Vejledningen omhandler:

* Jordfordelinger med 5-10 ejendomme, der gennemføres med en kendelse (jordfordelingslovens § 2a).

For jordfordelinger, der gennemføres i henhold til lovens § 2, henvises til vejledning om

* Almindelig jordfordeling.

Desuden henvises til vejledningerne om

* Jordfordeling og ophørsstøtte.

* Jordfordeling og matrikulær berigtigelse.

Ved jordfordeling skal det tilstræbes, at arealer i det åbne land er beliggende så hensigtsmæssigt som muligt i forhold til deres anvendelse. Det skal således tilstræbes, at ejendommenes arrondering og struktur forbedres ved jordfordelingen med henblik på at opnå en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af ejendommene.

For at fremme jordfordelingsindsatsen er der ved ændring af jordfordelingsloven i 1993 bl.a. indført en ny sagstype med mindst 5 og normalt ikke over 10 ejendomme.

Endvidere er administrationen lagt til rette på en sådan måde, at ophørsansøgere, der ønsker at overdrage arealer i en jordfordeling, hurtigt kan få svar på, om dette kan lade sig gøre - og i givet fald hvornår. Jordfordelinger, hvori der deltager en eller flere lodsejere med tilsagn om ophørstøtte, gives af Jordfordelingskontoret prioritet forud for andre sager.

Perioden fra sagsrejsning til skæringsdag bør normalt ikke overstige 12 måneder.

Denne sagstype adskiller sig på en del punkter fra øvrige jordfordelingssager.

* Der afholdes ikke indledende møde, og der er ikke noget krav om, at der skal vælges et lodsejerudvalg.

* Det er i højere grad overladt til det lokale initiativ, hvorledes jordfordelingsopgaverne skal udføres, herunder hvem, der er ansvarlig for sagens udarbejdelse, og hvem, der skal udføre planlægningen m.v.

* Lodsejerne betaler selv udgifterne til planlægning, panthaverhøring og garantistillelse.

* Det er overladt til lodsejerne selv at bestemme, om udarbejdelsen af den matrikulære sag (opmåling m.v.), skal rekvireres af lodsejerne, eller om Strukturdirektoratet skal rekvirere udarbejdelsen og forestå betalingen af den matrikulære sag.

* Der afsiges kun een kendelse

Såfremt lodsejerne vælger selv at rekvirere udarbejdelsen af den matrikulære sag, er der mulighed for at søge Strukturdirektoratet om tilskud til dækning af landinspektørens honorar. Tilskuddet gives kun til de udgifter, der vedrører den nødvendige matrikulære berigtigelse af de omlagte arealer i jordfordelingssagen.

Derimod skal lodsejerne ikke betale gebyrer til Kort- og Matrikelstyrelsen og for tinglysning af jordfordelingskendelsen. Disse udgifter betales af Strukturdirektoratet.

Retsgrundlaget består af lov om jordfordeling mellem landejendomme fra 1955, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996. Endvidere bekendtgørelse nr. 902 af 11. oktober 1996 om tilskud til matrikulære udgifter i visse jordfordelingssager, samt af bekendtgørelse nr. 79 af 1. Februar 1995 om jordbrugskommissionernes behandling af sager efter jordfordelingsloven.

Sager om jordfordeling behandles af Strukturdirektoratet (Jordfordelingskontoret) og jordbrugskommissionen.

Strukturdirektoratet fastsætter rammerne for jordfordelingens omfang, herunder for områdets afgrænsning, antal deltagende ejendomme m.v. samt overtagelses- og skæringsdag. Det skyldes, at Strukturdirektoratet har ansvaret for den økonomiske styring af de enkelte jordfordelinger, samt ansvaret for, at aktivitetsniveauet for disse sager holdes inden for de årlige bevillinger på finansloven.

Strukturdirektoratet kan stille kvalitetskrav med hensyn til arronderingsforbedringer m.v., således at der kan ske en afvejning mellem omkostningerne og den samfundsmæssige interesse ved jordomlægningerne. Der skal således være et rimeligt forhold mellem den driftsøkonomiske og samfundsmæssige forbedring, som opnås, og de administrative omkostninger ved sagen.

2. Rejsning af en jordfordeling.

2.1 Ansøgning.

Ansøgning indsendes til:

Strukturdirektoratet for Landbrug og Fiskeri

Jordfordelingskontoret

Toldbodgade 29

1253 København K

Ansøgningsskema kan bestilles på telefon 33 63 73 00.

Ansøgningen bør have skriftlig tilslutning fra ejerne af mindst 5 og normalt ikke over 10 ejendomme og indeholde oplysning, om der er ophørslandmænd med tilsagn om ophørsstøtte, som ønsker at deltage.

Der bør gives en begrundelse for ansøgningen i form af en kort redegørelse for strukturproblemerne for ejendommene. Hvis de deltagende ejendomme har harmoniproblemer, angives dette. Der gives et skøn over fordelingen af sælgere, købere og byttere.

Ansøgningen vedlægges forslag til afgrænsning af planområdet, som kan lægges til grund for annoncering af sagens iværksættelse. Planområdet indtegnes på oversigtskort i 1:25000. Endvidere bør der på oversigtskortet eller andet kortbilag indtegnes de ejendomme, som anmodningen omfatter.

Det skal fremgå af ansøgningen, hvem der

* er ansvarlig for sagens udarbejdelse og

* udarbejder jordfordelingsplanen (planlægger).

Den ansvarlige for sagens udarbejdelse og planlæggeren kan være en landinspektør, konsulent eller anden person eller selskab.

Lodsejerne betaler selv for planlægning, panthaverhøringer og garantistillelser.

Aftaler om fordelingen af udgifterne er Jordfordelingskontoret uvedkommende.

2.2 Offentliggørelse.

Når Strukturdirektoratet har givet tilsagn om, at jordfordelingen kan påbegyndes, fastsættes fristerne for annoncering, planperiode og skæringsdag m.v. så vidt muligt i overensstemmelse med lodsejernes ønsker.

Jordfordelingskontoret annoncerer iværksættelsen af sagens planlægning i lokale aviser eller på anden måde.

Annoncen angiver planområdet, planperioden, overtagelses- og skæringsdagen samt sagens planlægger.

Endvidere er annoncen udformet således, at den tjener som fornøden annoncering efter eventuelle naboer med fortrinsstilling efter reglerne i §§ 13 og 18 i landbrugsloven.

Lodsejere, der ønsker at gøre en eventuel fortrinsstilling gældende i forbindelse med jordfordelingsplanen, skal ifølge annoncen inden en frist på 4 uger fra annoncens dato fremsætte skriftligt ønske herom over for planlæggeren. Denne bestemmelse gælder såvel for ejere af landbrugsejendomme inden for planområdet som inden for en vejafstand på 1 km uden for planområdet.

Planlæggeren fremsender efter udløbet af nævnte 4 ugers frist kopier af modtagne fortrinsønsker til jordbrugskommissionen.

3. Planlægning.

Planlæggeren udfører i samarbejde med lodsejerne planlægningsarbejdet. Der indhentes oplysninger om de enkelte ejendomme og om lodsejernes ønsker om salg, bytte eller køb af jord.

Planlæggeren bør være opmærksom på, om lodsejeren har indgået aftale om kvote- eller støtteordninger, herunder hektarstøtte for de arealer, som omfattes af jordfordelingsoverenskomsten. I så fald bør lodsejeren rette henvendelse til sin konsulent eller anden rådgiver, idet afklaringen af disse forhold er jordfordelingen uvedkommende.

Endvidere bør planlægger være opmærksom på, om der i planområdet ud over de lodsejere, der allerede har fået tilsagn om ophørsstøtte, kan være lodsejere, som påtænker at søge ophørsstøtte inden en passende tidsfrist. Deltagelse i en jordfordeling vil kunne hjælpe sådanne ansøgere til at sælge de nødvendige arealer, samtidig med, at deres deltagelse vil kunne forbedre planmulighederne og dermed sagens kvalitet.

Ligeledes skal planlæggeren være opmærksom på de særlige regler, der gælder for frigjorte arealer. I loven om ophørsstøtte til jordbrugere er det bl.a. fastsat, at køberen af frigjorte arealer fra en ophørslandmand skal opfylde nærmere fastsatte krav om bl.a. jordbrug som hovederhverv og landmandsuddannelse, jf. §§ 4 og 11 i bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere. Endvidere skal overtagers egen bedrift udvides med mindst 10 ha.

Ved afhændelse af frigjorte arealer i en jordfordeling kan forpligtelsen på de frigjorte arealer overføres til arealer af mindst samme størrelse på en eller flere bedrifter, der indgår i jordfordelingen. Det er således lettere gennem jordombytninger i en jordfordeling at finde kvalificerede købere til frigjorte arealer end i private handler, hvor landbrugslovens afstandsgrænse for sammenlægning kan begrænse antallet af kvalificerede købere.

For så vidt angår den generelle bestemmelse om, at overtagers egen bedrift skal udvides med mindst 10 ha, gælder en lempeligere regel for frigjorte arealer, der overtages i en jordfordeling.

Kravet om arealudvidelse anses således for opfyldt, hvis de bedrifter, der ved jordfordelingen suppleres med frigjorte arealer, tilsammen udvides med mindst 10 ha.

Når sagen indsendes til Jordfordelingskontoret, skal der vedlægges dokumentation for, at de frigjorte arealer eller arealer af mindst samme størrelse vil blive overdraget til en eller flere overtagere, der opfylder betingelserne i loven om ophørsstøtte, jf. afsnit 5.1. I denne dokumentation skal altid indgå en underskreven deklaration på de overtagne arealer. Af deklarationen skal fremgå, at overtageren vil opfylde de forpligtelser, der følger af loven om ophørsstøtte. Strukturdirektoratet har udarbejdet en standarddeklaration, som skal anvendes til dette formål. Jordfordelingskontoret foranlediger deklarationen tinglyst sammen med kendelsen og betaler for tinglysningen.

Såfremt det besluttes, at jordfordelingen ikke skal gennemføres, skal den ansvarlige for jordfordelingens udarbejdelse hurtigst muligt indsende meddelelse herom til Jordfordelingskontoret. Kontoret annoncerer herefter beslutningen i lokale aviser.

Der henvises til:

* Lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere.

* Bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere.

* Vejledning om ophørsstøtte til jordbrugere, december 1995.

* Vejledning om »Jordfordeling og ophørsstøtte.«

4. Krav til jordfordelingsplanen.

En jordfordelingsplan skal tilstræbe at samle spredtliggende lodder til større sammenhængende arealer med henblik på en mere rationel og driftsøkonomisk udnyttelse. For hver landbrugsejendom skal jordtilliggendet placeres så tæt ved bygningerne som muligt og i færrest mulige lodder. Det skal tilstræbes at begrænse landbrugsfærdsel på offentlige veje.

Det skal tilstræbes at få den bedst mulige arronderingsforbedring i jordfordelingsområdet under hensyn til de lokale forhold. Der skal i den forbindelse være et rimeligt forhold mellem den driftsøkonomiske og samfundsmæssige forbedring, som kan opnås, og de administrative omkostninger.

Ved omlægning af et areal, hvortil der er flere interesserede modtagere, kan der lægges vægt på, om modtageren i øvrigt bidrager til at fremme jordfordelingen ved at afgive et eller flere arealer, d.v.s. indgår som bytter. Jordombytning bør således alt andet lige tillægges større vægt end ensidig modtagelse.

5. Formkrav til jordfordelingen.

5.1 Indsendelse af sagen.

Når udkastet til jordfordelingsplanen indsendes til Jordfordelingskontoret til den fastsatte frist, skal sagen omfatte

* plan I med nøgle, jf. afsnit 5.2.

* forslag til jordfordelingsplan II, jf. afsnit 5.2.

* de indgåede jordfordelingsoverenskomster for alle deltagende ejendomme, jf. afsnit 5.3

* de nødvendige garantier fra pengeinstitutter m.fl., jf. afsnit 5.4.

* nødvendige godkendelser fra panthavere, jf. afsnit 5.4.

* opgørelse over omlagte arealer m.v., jf. afsnit 5.5.

* ejendoms- og tingbogsattester for hver af de deltagende ejendomme.

* nødvendige tilladelser i henhold til anden lovgivning, jf. § 20 i udstykningsloven.

* redegørelse for servitutter, f.eks. forkøbsrettigheder, forpagtningskontrakter, jagtrettigheder, fredskovspligt, fredning, indvindingsrettigheder og lignende.

* oplysning om, hvilke lodsejere der har fået tilsagn om ophørsstøtte, samt dokumentation herfor, jf. afsnit 3.

* dokumentation for, at kravene til eventuelle frigjorte arealer er opfyldt, jf. afsnit 3.

Nærmere retningslinier vedrørende materialet er optaget i afsnit 5.2-5.5.

I planlægningsarbejdet indgår, at planlæggeren redegør for planen i forbindelse med afsigelse af kendelsen på et offentligt møde.

5.2 Jordfordelingsplan I og II.

Til brug ved forhandlinger med lodsejerne, herunder registrering af lodsejerønsker m.v. skal planlæggeren udarbejde en jordfordelingsplan I.

På planen skal hver ejendoms jordtilliggende inden jordfordelingen være fremhævet med kraftig farve og tydeligt påført løbenummer.

Planen udfærdiges på en kopi af det gældende matrikelkort i målforhold 1:8000 eller 1:10.000, idet de transparente matrikelkortkopier normalt sammensættes til et samlet kort over jordfordelingsområdet. I områder med digitale matrikelkort kan der i Kort- og Matrikelstyrelsen bestilles transparente matrikelkort i det ønskede målforhold for det samlede jordfordelingsområde. Målforholdet angives ved en målestok af hensyn til en eventuel efterfølgende nedkopiering. På planen angives den omtrentlige beliggenhed af beboelsesbygningerne.

Der skal endvidere udfærdiges en nøgle med angivelse af løbenumre, ejernavne og ejendomssignatur.

Forslag til jordfordelingsplan II skal udarbejdes på grundlag af de indgåede jordfordelingsoverenskomster.

Planen udarbejdes på kopi af det gældende matrikelkort i tilsvarende målforhold som plan I med hver ejendoms jordtilliggende efter jordfordelingen fremhævet med samme signatur som på plan I. De arealer, hver enkelt ejendom modtager ved jordfordelingen, skal tydeligt påføres modtagerens løbenummer. Omkredsen af de modtagne arealer skal fremhæves med rød skygge eller rød kantskravering. Endvidere skal alle omlagte arealer på plan II være tydeligt betegnet med arealnummer, d.v.s. den afgivende ejendoms løbenummer kombineret med fortløbende numre for alle arealer, der fra de enkelte matrikelnumre overføres til andre ejendomme (matrikelnumre). Den afgivende ejendoms løbenummer må ikke fremtræde selvstændigt på de modtagne arealer. For eksempel betegnes de fra ejendommen løbenummer 4 afgivne arealer ved arealnummer 4-1, 4-2, 4-3 o.s.v.

Beboelsesbygningerne skal angives på samme måde på plan II som på plan I.

Ved indsendelsen af planforslag må plan I og II kun omfatte de ejendomme, der deltager i sagen.

Planerne skal så vidt muligt tilskæres i A-standardformat, og omfanget bør begrænses mest muligt for at reducere Jordfordelingskontorets udgifter ved farvekopiering i forbindelse med omvurdering m.v.

5.3 Jordfordelingsoverenskomster.

Jordfordelingsoverenskomsten er udformet som et tilbud fra den enkelte lodsejer om salg og/eller køb og kan ikke gøres betinget af noget forhold. Tilbuddet er bindende for lodsejeren til og med den aftalte skæringsdato. De almindelige vilkår for deltagelse i jordfordelingen er trykt på jordfordelingsoverenskomsten, som bestilles i Jordfordelingskontoret.

Jordfordelingsoverenskomsterne udfyldes med tydelig sort skrift af hensyn til den senere kopiering. Indførelser og rettelser efter underskrivelsen skal dog påføres overenskomsten med rødt.

Overenskomsterne udfyldes med matrikelbetegnelse og foreløbigt areal (angivet i ha med mindst 1 decimal) for alle afgivne og modtagne arealer og med angivelse af arealnummer og løbenummer samt, hvortil og hvorfra arealet overføres, sådan at overenskomsterne umiddelbart kan sammenholdes for så vidt angår omlagte arealer.

En overdragelse af et areal skal ske til fast aftalt pris, således at det ikke bliver nødvendigt at regulere den aftalte salgs- og/eller købspris. Dog kan der for sammenhængende arealer, der overdrages til samme køber, angives en samlet pris. Det forudsættes i øvrigt, at sælger og køber er bekendt med grænserne for de overdragne arealer, jf. »Almindelige vilkår for deltagelse i jordfordeling«, bilag 2.

For hver ejendom skal endvidere angives:

* Summen af afgivne og modtagne arealer.

* Summen af salgspriser og købspriser for solgte og købte arealer.

* Nettosummen i hektar af købte og solgte arealer.

* Beløbet, som lodsejerne skal have udbetalt eller skal indbetale.

Under overenskomstens særlige bemærkninger må kun angives særlige forhold vedrørende f.eks. nedlægning af en landbrugsejendom, vejrettigheder og afløbsforhold m.v. Bemærkningerne skal i givet fald anføres i overenskomsten for både sælger og køber. Privatretlige aftaler mellem lodsejerne er Jordfordelingskontoret uvedkommende.

Overenskomsten skal være underskrevet af den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen. Er der tale om salg, der medfører, at en ejendom, der er fælleseje for ægtefæller eller for registrerede partnere, ikke længere kan tjene til fælles bolig eller som grundlag for erhvervsvirksomhed, skal overenskomsten underskrives af begge ægtefæller/registrerede partnere. Foreligger der sådanne tilfælde, bedes det i følgebrevet til sagens fremsendelse angivet, om underskriveren er gift/registreret partner/ugift. Der henvises til lov nr. 372 af 6. juli 1989 om registreret partnerskab og § 18 i lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger med senere ændringer.

Såfremt en lodsejer ikke har tinglyst adkomst på et areal, der ønskes afstået ved jordfordelingen, skal planlæggeren hurtigst muligt orientere Jordfordelingskontoret om forholdet. Hvis lodsejerens adkomst til arealet er sandsynliggjort, og det skønnes, at adkomstforholdet kan berigtiges inden kendelsen afsiges, indkalder Jordfordelingskontoret eventuelle adkomsthavere ved annoncering i Statstidende og lokale aviser efter regler, der svarer til bestemmelserne i tinglysningslovens § 20. Jordbrugskommissionen bestemmer herefter ved kendelsen, om lodsejeren er rette adkomsthaver, jf. reglerne i § 5, stk. 5, i jordfordelingsloven.

Såfremt der oprettes flere overenskomster med samme lodsejer, skal det på hver overenskomst fremgå, at den f.eks. er nr. 1 af i alt 3 overenskomster.

5.4 Oplysninger og undersøgelser vedr. lodsejernes økonomiske forhold.

Ved køb skal planlæggeren være opmærksom på, om lodsejerne kan betale købesummen. Planlæggeren skal derfor påse, at lodsejeren stiller sikkerhed for rettidig betaling af købesummen ved garanti eller indeståelse fra et pengeinstitut. Der kræves dog normalt ikke garanti, hvis nettokøbesummen er mindre end 10.000 kr.

Garantien skal gælde indtil betalingen finder sted. Den skal også dække eventuelle påløbne renter fra skæringsdatoen til betaling sker. Garantien må kun være betinget af, at arealet overdrages til køberen. Planlæggeren skal sende garantierne til Jordfordelingskontoret samtidig med indsendelsen af sagen.

I stedet for garanti kan købesummen deponeres på en spærret konto i et pengeinstitut til frigivelse til Jordfordelingskontoret på skæringsdagen. Deponeringskvittering fra pengeinstituttet skal da indsendes til Jordfordelingskontoret sammen med sagen.

Ved salg skal planlæggeren afklare, om panthaverkrav vil kunne dækkes inden for den aftalte nettosalgspris.

Når en lodsejer ved jordfordelingen sælger arealer, hvorved pantesikkerheden forringes, skal der indsendes godkendelse fra eventuelle panthavere om ejendommens deltagelse i jordfordelingen.

Hvis panthavernes krav forventes at overstige den aftalte nettosalgspris, kan jordbrugskommissionen bestemme, at panthavernes krav imødekommes i prioritetsorden, så langt beløbet rækker. Der må ikke ske nogen forringelse af pantsikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser.

Planlæggeren må derfor indsende oplysninger om, hvorvidt der skønnes at ville ske forringelse af pantsikkerheden i restejendommen for de fortsat indestående pantehæftelser.

Hvis der er tinglyst pantebreve for statslån, vil Hypotekbanken normalt kræve halvdelen af vederlaget indbetalt som ekstraordinært afdrag, eller kræve indfrielse, hvis indfrielsesbeløbet er under 20.000,- kr.

Kravet kan dog frafaldes under nærmere angivne betingelser, jf. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltnings »Retningslinier for ekstraordinært afdrag på statslån m.m. inden for jordbrugsstøtteordninger« af 13. oktober 1978, som kan rekvireres i Jordfordelingskontoret. Planlæggeren skal orientere lodsejeren om forholdet, inden jordfordelingsoverenskomsten underskrives.

Ved salg af arealer skal planlæggeren endvidere være opmærksom på, om der hviler jordrentevilkår på ejendommen. Såfremt dette er tilfældet, vil Hypotekbanken kræve, at jordrenten bliver afløst. Planlæggeren bør derfor råde lodsejeren til at drøfte forholdet med sin regnskabskonsulent eller revisor, således at lodsejeren har klarhed over de økonomiske konsekvenser, inden jordfordelingsoverenskomsten underskrives.

5.5 Opgørelse over omlagte arealer m.v.

Ved indsendelse af planforslag til Jordfordelingskontoret skal planlæggeren udarbejde en oversigt for de deltagende ejendomme med angivelse af

* navn,

* løbenummer,

* pantehæftelser (tinglyste hovedstole),

* areal før og efter jordfordeling ,

* afgivne og modtagne arealer,

* beløb der skal ud- eller indbetales.

Der kan fås blanketter hertil i Jordfordelingskontoret.

Summen af de afgivne og modtagne arealers størrelse i jordfordelingssagen skal balancere.

Ligeledes bør sagens samlede salgssum være lig sagens samlede købesum. Det kan dog accepteres, at der er et mindre overskud i sagen.

6. Afsigelse af kendelse m.v.

Når sagen er modtaget i Jordfordelingskontoret, vil den snarest muligt blive gennemgået med henblik på afsigelse af kendelse.

Såfremt sagen opfylder betingelserne for gennemførelse som jordfordelingssag, forelægges sagen for jordbrugskommissionen til godkendelse. Når planen er godkendt, tiltrædes kommissionen af en dommer og et kreditkyndigt medlem, og den udvidede kommission afsiger kendelse om sagens gennemførelse på et offentligt møde.

Fra den fastsatte skæringsdag, der er fælles for alle deltagere, kan lodsejerne råde over de nyerhvervede arealer.

Kendelsen tinglyses inden skæringsdagen.

7. Matrikulær berigtigelse (opmåling m.v.).

7.1 Valg af berigtigelsesmåde.

Mindst en måned før jordfordelingssagen, som aftalt skal indsendes til Jordfordelingskontoret, skal der indsendes meddelelse til Jordfordelingskontoret om, hvorvidt Jordfordelingskontoret skal foranledige den matrikulære sag udarbejdet, eller om lodsejerne selv ønsker at bestille en landinspektør til at udarbejde den matrikulære sag, jf. afsnit 7.2 og 7.3.

7.2 Matrikulær berigtigelse forestået af Jordfordelingskontoret.

Såfremt Jordfordelingskontoret godkender sagen, vil kontoret tilstræbe, at der foretages skelafsætning og opmåling m.v., inden kendelsen afsiges.

Jordfordelingskontoret afholder udgifterne ved udarbejdelsen af den matrikulære sag.

7.3 Matrikulær berigtigelse udført på lokalt initiativ.

I sager, der gennemføres efter lovens § 2a, kan lodsejerne vælge selv at bestille en landinspektør til at udarbejde den matrikulære sag.

Den matrikulære sag skal i fuldt udarbejdet stand indsendes til Jordfordelingskontoret senest 4 måneder efter skæringsdagen.

7.4 Tilskud til matrikulær berigtigelse.

I sager, hvor lodsejerne har valgt selv at forestå den matrikulære berigtigelse, skal lodsejerne selv afholde omkostningerne hertil.

Lodsejerne kan søge Strukturdirektoratet om tilskud til omkostninger i forbindelse med den matrikulære berigtigelse, jf. bekendtgørelse nr. 902 af 11. oktober 1996 om tilskud til matrikulære udgifter i visse jordfordelingssager.

Tilskuddet beregnes for sagen i sin helhed på grundlag af følgende satser:

* For hver ejendom, hvorfra der sælges et areal, beregnes et grundbeløb på kr. 2.000,-.

Hertil lægges:

* Et hektartillæg på kr. 550,- pr. solgt hektar.

* Et lodtillæg på kr. 1.000,- for hver lod, der frasælges den enkelte ejendom, bortset fra de to første lodder.

For hver ejendom, der ved jordfordelingen reduceres til en lod på højst 5 ha, og hvor der i den forbindelse skal foretages skelafsætning, beregnes følgende ekstra tillæg:

* Et ekstra grundbeløb på kr. 5.000,-.

* Et ekstra lodtillæg på kr. 1.000,- for solgt lod nummer 2.

Disse ekstra tilskud kan også ydes til ophørsansøgere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere. Dog gælder der andre krav med hensyn til ejendommens størrelse i relation til ophørsreglerne, jf. §§ 5 og 6 i bekendtgørelse nr. 809 af 12. oktober 1995 om ophørsstøtte til jordbrugere.

Således kan støttemodtageren kun bibeholde:

* Bygninger, have, gårdsplads, adgangsvej og skov.

* Et areal på op til 10% af bedriftens areal, dog højst 1 ha. Arealet skal ligge i tilknytning til bygningslodden og må ikke anvendes til erhvervsmæssig landbrugs- eller gartnerivirksomhed.

Ved beregning af begge former for lodtillæg anses salg af sammenhængende lodder fra en ejendom til en anden ejendom som en lod.

Tilskuddet til sagen kan ikke overstige udgifterne til den matrikulære berigtigelse.

Udbetaling af tilskuddet er betinget af, at der er afsagt kendelse i sagen. Ansøgningen indsendes til Jordfordelingskontoret af den ansvarlige for sagen, og skal indeholde følgende oplysninger:

• a) Dokumentation for de afholdte omkostninger, jf. nedenfor.
• b) Beregning af tilskuddet for sagen i sin helhed.
• c) Angivelse af beløbsmodtagerens/-nes navn, adresse og evt. giro- eller bankkonto.
• d) Angivelse af om tilskuddet skal udbetales til:
• 1) en af lodsejerne befuldmægtiget person eller
• 2) direkte til de enkelte lodsejere på grundlag af en af lodsejerne godkendt partsfordeling.

ad a) Som dokumentation for udbetaling af tilskuddet skal der vedlægges en kvitteret regning fra landinspektøren for udarbejdelsen af den matrikulære sag. Regningen skal specificeres, således at det tydeligt fremgår hvilke arbejdsprocesser og udlæg, der ligger til grund for regningen.

ad d) Ønskes tilskuddet udbetalt samlet efter 1), vedlægges fuldmagt fra alle lodsejerne. Ønskes tilskuddet udbetalt efter 2), skal ansøgningen være bilagt en af lodsejerne godkendt partsfordeling. Fordelingen af tilskuddet blandt lodsejerne er i øvrigt Strukturdirektoratet uvedkommende.

Beløbet anvises normalt gennem giro eller bank.

8. Berigtigelse af en jordfordelingssag.

Berigtigelsen af en jordfordelingssag med ind- og udbetalinger, afsigelse af kendelse og notering i matrikel og tingbog foretages ved Jordfordelingskontorets foranstaltning. Vedrørende udarbejdelsen af den matrikulære sag henvises til afsnit 7.1, 7.2. og 7.3.

9. Hvad koster det?

I jordfordelingssager, der gennemføres efter lovens § 2a, skal lodsejerne selv betale for udgifterne til planlægning, panthaverhøring og garantistillelse.

Lodsejernes udgifter vil bl.a. afhænge af planlægningsarbejdets omfang.

Endvidere skal lodsejerne betale eventuelt ekspeditionsgebyr til panthavere, stempelafgift ved låntagning og ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af pantegæld.

Lodsejerne rådes til inden deres deltagelse i jordfordelingen, at få planlæggeren eller anden sagkyndig til at angive et skøn over udgifterne ved deltagelse i jordfordelingen.

Udgifterne ved Jordfordelingskontorets behandling samt afsigelse af kendelse og notering i matriklen og tingbogen er gratis for lodsejerne. Udarbejdelsen af den matrikulære sag er enten gratis for lodsejeren eller der kan ydes et tilskud til arbejdet, jf. afsnit 7.2 og 7.4.

10. Samarbejde med Jordfordelingskontoret.

Under planlægningen og lodsejerforhandlingerne skal der være et nært samarbejde mellem planlæggeren og Jordfordelingskontoret om de jordfordelingsmæssige aspekter og forholdet til den øvrige lovgivning.

Såfremt jordfordelingssagen ikke i fuldt oplyst og færdig stand er modtaget af Jordfordelingskontoret til den fastsatte frist, kan sagen ikke forventes gennemført.

Vejledning

Salg eller pantsætning af ejendomme, der deltager i en jordfordeling i henhold til jordfordelingsloven, og hvorpå der er tinglyst kendelse.

Salg af hele den omlagte ejendom.

Hvad enten ejeren har afgivet eller modtaget et areal ved jordfordelingen, eller både har afgivet og modtaget et areal, bør skødet udfærdiges som omfattende ejerens oprindelige areal. I skødet skal anføres ejendommens matrikulære og tinglysningsmæssige betegnelse før jordfordelingen, men med bemærkning om, at køberen er bekendt med og respekterer kendelsen om jordfordeling, der er tinglyst den og den dato.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor en lodsejer ved jordfordeling har afgivet al landbrugsjorden og kun beholder bygningslodden, hvorpå landbrugspligten eventuelt kan ophæves. Det kan dog formelt være nødvendigt for køberne at søge erhvervelsestilladelse efter reglerne i landbrugsloven. Tilladelsen gives normalt uden videre.

Det er derfor ikke nødvendigt med en forlods udstykning. Hvis der alligevel ønskes foretaget en sådan udstykning, må lodsejeren selv betale udgifterne derved.

Salg af en del af den omlagte ejendom.

Her må lodsejeren følge de almindelige regler og selv betale og sørge for, at det solgte areal bliver udstykket og tilskødet køberen.

Hvis det solgte areal eller en del deraf er købt af lodsejeren i jordfordelingssagen, skal skødet for at kunne tinglyses tiltrædes af den lodsejer, der har afgivet arealet. Jordfordelingskontoret har dog i nogle tilfælde modtaget en uigenkaldelig fuldmagt fra den oprindelige sælger og kan da underskrive på dennes vegne. Jordfordelingskontoret dækker ingen udgifter i dette tilfælde.

Pantsætning af ejendommen.

Hvis en lodsejer ønsker at optage lån i den ejendom, der er omlagt ved jordfordelingen, kan Jordfordelingskontoret afgive en indforståelse for, at omlægningerne vil blive gennemført, og at de modtagne arealer vil blive indlagt under de pantehæftelser, der hviler på ejendommen.

Indeståelsen vil dog aldrig kunne udstedes, før der er afsagt kendelse i sagen, og denne kendelse er tinglyst anmærkningsfrit på ejendommen.

På grundlag af indeståelsen og et tinglyst pantebrev i lodsejerens oprindelige ejendom, vil et pengeinstitut kunne udbetale lånet.

Almindelige vilkår

For deltagelse i jordfordeling i henhold til jordfordelingsloven, lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996.

1. Godkendelse og krav.

Ejerens tilbud om, at ejendommen deltager i jordfordelingen, er bindende til og med overtagelsesdagen. Jordfordelingsplanen skal godkendes af såvel Strukturdirektoratet som Jordbrugskommissionen (kommissionen) i henhold til jordfordelingsloven.

Kommissionens kendelse til fremme af jordfordelingsplanen er bindende for alle lodsejere og rettighedshavere i ejendommene, der er omfattet af jordfordelingsplanen.

Ejeren er indforstået med at efterkomme de krav, som - i overensstemmelse med gældende love - måtte blive stillet af offentlige myndigheder om blandt andet spildevandsafledning og ændrede adgangsforhold til offentlig vej.

2. Areal m.v.

Ejeren er bekendt med, at de angivelser af beliggenhed og areal, der indgår i jordfordelingsplanen og -overenskomsten er omtrentlige. Ejeren forpligter sig til at acceptere de nødvendige ændringer, der måtte følge af den endelige opmåling og afsætning. Såfremt der konstateres væsentlige uoverensstemmelser mellem jordfordelingsoverenskomstens (overenskomsten) arealangivelse og forholdene i marken - evt. på grund af, at matriklens arealer ikke stemmer med forholdene i marken - er ejeren indforstået med, at Strukturdirektoratet kan pålægge ham at acceptere en evt. regulering i penge eller jord.

Strukturdirektoratet har ret til - straks efter, at overenskomsten er underskrevet - at lade foretage opmålings- og udstykningsarbejder, herunder foreløbig og endelig afsætning af skel, samt anbringe fornødne skelmærker, fikspunkter m.m.

3. Landbrugsnotering.

De modtagne arealer overføres til ejerens landbrugsejendom, medmindre andet er aftalt i overenskomsten. Staten er berettiget til at forenkle ejendommens matrikelbetegnelse.

4. Pantegæld m.v.

Arealerne overdrages fri for gæld af enhver art, herunder mergelgæld, el-gæld, afvandingsgæld og grundforbedringslån. Strukturdirektoratet er berettiget til for sælgers regning at indfri pantegæld m.v. i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse efter jordfordelingslovens § 5 om forholdet til panthavere og andre rettighedshavere i ejendommen.

Vedligeholdelsesudgifter vedr. veje, vandløb, diger og lignende følger de omlagte arealer.

5. Servitutter.

Arealerne overdrages med de servitutter, som vedrører arealerne.

6. Arealtilstand, hegn m.v.

Med mindre andet er anført i overenskomsten, er arealerne ubebyggede. Eventuelle faste hegn og beplantninger medfølger.

Arealerne afleveres og modtages i den stand, hvori de normalt indgår i den afgivende ejendoms drift. Opmærksomheden henledes her bl.a. på oplysningerne i overenskomsten om eventuel forekomst af flyvehavre. Strukturdirektoratet har ikke foretaget besigtigelse for forekomst af flyvehavre.

7. Overtagelsesdag m.v.

Overtagelsesdagen er skæringsdag for skatter og afgifter m.v. af de overdragne arealer. Disse ydelser betaler sælger indtil omvurderingen får skattemæssig virkning.

Refusionsopgørelse med hensyn til skatter evt. afgifter og forrentning af kontante refusionsbeløb m.v. udarbejdes af Strukturdirektoratet, evt. efter skønsmæssig beregning og kan udelades for så vidt angår ubetydelige refusionsbeløb. 53 conto indbetaling kan kræves for betydelige refusionsbeløb.

8. Brugsforhold.

Sælger indestår for, at ethvert brugsforhold vedrørende de afgivne arealer er ophørt pr. overtagelsesdagen.

9. Ejendomsretten.

Overdragelsen af ejendomsretten (adkomstberigtigelsen) finder sted ved kendelse efter reglerne i jordfordelingsloven.

10. Ind- og udbetaling.

Indbetaling af købesum skal ske senest på skæringsdagen til Strukturdirektoratet eller anvist lokalt pengeinstitut. Ved betaling efter den anførte betalingsdag forrentes beløbet med 6 pct. p.a.

Udbetaling af salgssum til sælger og/eller evt. panthavere kan først ske, når Kommissionens kendelse om fremme af jordfordelingsplanen er tinglyst anmærkningsfrit. Kommissionen bestemmer ved kendelsen, om panthavere skal give tilladelse til udbetaling af salgssum, herunder om evt. krav skal imødekommes i prioritetsorden. Salgssummen - bortset fra rente- og refusionsbeløb - forrentes med 6 pct. p.a. fra overtagelsesdagen, til udbetaling finder sted.

11. Udgifter.

Deltagerne skal selv betale udgifterne til evt. låneoptagelse, garantistillelse og høring af panthavere (herunder omkostninger til stempel og ting-/nedlysning) m.v.

Blandt deltagerne i en sag efter Jordfordelingslovens §2a, kan der ske en opkrævning for udgifter til planlægning m.v. Dette vil ske efter aftale med sagens ansvarlige. Det bemærkes, at dette betalingsforhold er Strukturdirektoratet uvedkommende.