Herved bekendtgøres varemærkeloven, jf. lov nr. 341 af 6.
juni 1991 med de ændringer, der følger af lov nr. 1201 af 27. december 1996.
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1. Personer og virksomheder kan efter
bestemmelserne i denne lov erhverve eneret til varemærker (varemærkeret). Ved
varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller tjenesteydelser, som
benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.
Varemærkers form
§ 2. Et varemærke kan bestå af alle arter tegn, der
er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre
virksomheders, og som kan gengives grafisk, navnlig
- 1) ord og ordforbindelser, herunder slogans, personnavne, firmanavne
eller navne på faste ejendomme,
- 2) bogstaver og tal,
- 3) figurer og afbildninger, eller
- 4) varens form, udstyr eller emballage.
Stk. 2. Der kan ikke erhverves varemærkeret til tegn,
som udelukkende består af enten en udformning, som følger af varens egen
karakter, en udformning af varen, som er nødvendig for at opnå et teknisk
resultat, eller en udformning, hvorved varen får en væsentlig værdi.
Stiftelse af varemærkeret
§ 3. Varemærkeret kan stiftes enten
- 1) ved registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i
denne lov for de varer eller tjenesteydelser, som registreringen omfatter,
eller
- 2) ved ibrugtagning af et varemærke her i landet for de varer eller
tjenesteydelser, for hvilke varemærket er taget i brug, og for hvilke det
vedvarende anvendes.
Stk. 2. Der kan ikke ved brug stiftes rettigheder til
et varemærke, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering.
Stk. 3. Har mærket ikke fornødent særpræg ved
ibrugtagningen, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes særpræg
gennem mærkets anvendelse.
Varemærkerettens indhold
§ 4. Indehaveren af en varemærkeret kan forbyde
andre, der ikke har dennes samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af tegn,
hvis
- 1) tegnet er identisk med varemærket, og de varer eller tjenesteydelser,
for hvilke tegnet er taget i brug, er af samme art som de varer eller
tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, eller
- 2) tegnet er identisk med eller ligner varemærket, og varerne eller
tjenesteydelserne er af samme eller lignende art, såfremt der er risiko for
forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse med
varemærket.
Stk. 2. Uanset begrænsningen i stk. 1 til varer eller
tjenesteydelser af samme eller lignende art kan varemærkeindehaveren dog
forbyde brugen også for varer eller tjenesteydelser af anden art, hvis
varemærket er velkendt her i landet, og brugen ville medføre en utilbørlig
udnyttelse af varemærkets særpræg eller renomme eller skade særpræget eller
renommeet.
Stk. 3. Som erhvervsmæssig brug skal navnlig anses
- 1) at anbringe tegnet på varerne eller på deres emballage,
- 2) at udbyde varerne til salg, at markedsføre dem eller oplagre dem med
dette formål eller at tilbyde eller præstere tjenesteydelser under det
pågældende tegn,
- 3) at importere eller eksportere varerne under det pågældende tegn, eller
- 4) at anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed.
Begrænsninger i indehaverens rettigheder
§ 5. Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde,
at andre i overensstemmelse med god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig
brug af
- 1) eget navn og egen adresse,
- 2) angivelser vedrørende varens eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed,
mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet for varens
fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen eller andre egenskaber
ved varen eller tjenesteydelsen, eller
- 3) varemærket, når dette er nødvendigt for at angive anvendelsen af en
vare eller tjenesteydelse, navnlig som tilbehør eller reservedele.
Konsumption
§ 6. Indehaveren af en varemærkeret kan ikke forbyde
brugen af mærket for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke
er markedsført inden for De Europæiske Fællesskaber under dette mærke.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indehaveren
har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især
i tilfælde, hvor disses tilstand er ændret eller forringet, efter at de er
markedsført.
Kolliderende rettigheder
§ 7. Kræver to eller flere hver for sig varemærkeret
til samme eller lignende kendetegn, har den først opståede ret fortrin,
medmindre andet følger af de nedenfor anførte bestemmelser. En registreret
ret anses for opstået på den dag, hvor ansøgningen indleveres, jf. § 12,
eller på den dag, fra hvilken der begæres prioritet efter reglerne i §§ 18
eller 19.
§ 8. En yngre ret til et registreret varemærke kan
bestå ved siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis
ansøgningen er indgivet i god tro, og indehaveren af den ældre ret har været
bekendt med og tålt brugen her i landet af den yngre ret i 5 på hinanden
følgende år.
§ 9. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved
siden af en ældre ret til et dermed forveksleligt varemærke, hvis indehaveren
af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at
hindre brugen af det yngre varemærke.
§ 10. I de i §§ 8 og 9 omhandlede tilfælde kan
indehaveren af et yngre varemærke ikke forbyde brugen af et ældre varemærke,
selv om indehaveren af det ældre varemærke ikke længere kan gøre sin ret
gældende mod det yngre varemærke.
Stk. 2. I de i § 9 omhandlede tilfælde kan det, hvis
det findes rimeligt, bestemmes, at et af varemærkerne eller begge kun må
anvendes på en særlig måde, for eksempel i en vis udformning eller med
tilføjelse af en stedsangivelse.
Gengivelse af et varemærke i ordbøger m.v.
§ 11. Ved udgivelse af leksika, håndbøger, lærebøger
eller lignende skrifter af fagligt indhold skal forfatteren, udgiveren og
forlæggeren på begæring af indehaveren af et registreret varemærke sørge for,
at dette ikke gengives uden angivelse af, at det er et registreret varemærke.
Stk. 2. Den, der ikke opfylder sine forpligtelser efter
stk. 1, skal bekoste en berigtigende bekendtgørelse på den måde, det findes
rimeligt.
Kapitel 2
Registrering af varemærker
§ 12. Ansøgning om registrering af et varemærke
indgives til Patentdirektoratet. Ansøgningen skal indeholde en gengivelse af
varemærket og oplysning om ansøgerens navn eller firma. I ansøgningen skal
endvidere angives de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket ønskes
registreret.
Stk. 2. Ansøgningen skal være affattet i
overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af § 48. Med
ansøgningen skal følge det fastsatte gebyr.
Stk. 3. Patentdirektoratet fører et varemærkeregister.
Direktoratet offentliggør registreringer m.v.
Registreringshindringer
§ 13. Et varemærke skal for at kunne registreres være
af den i § 2 angivne beskaffenhed, herunder have fornødent særpræg.
Stk. 2. Følgende varemærker er udelukket fra
registrering:
- 1) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der i
omsætningen kan tjene til at betegne varens eller tjenesteydelsens art,
beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi, geografiske oprindelse, tidspunktet
for varens fremstilling eller for præstationen af tjenesteydelsen, eller
andre egenskaber ved disse.
- 2) Varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, som i
daglig sprogbrug eller efter almindelig markedsføringsskik udgør en sædvanlig
betegnelse for varen eller tjenesteydelsen.
Stk. 3. Et varemærke kan uanset bestemmelserne i stk. 1
og 2 registreres, hvis det inden ansøgningens indlevering som følge af den
brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg.
§ 14. Udelukket fra registrering er endvidere:
- 1) Varemærker, som strider mod lov, den offentlige orden eller
sædelighed.
- 2) Varemærker, som er egnet til at vildlede, f.eks. med hensyn til varens
eller tjenesteydelsens art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.
- 3) Varemærker, der ikke er godkendt af de kompetente myndigheder, og som
skal afslås i medfør af artikel 6 c i Pariserkonventionen til beskyttelse af
industriel ejendomsret, samt mærker, der omfatter tegn, emblemer og våben,
som har offentlig interesse, medmindre deres registrering er blevet tilladt
af vedkommende myndighed.
- 4) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der
kan opfattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har
lovlig adkomst, eller som et portræt, og der ikke derved sigtes til forlængst
afdøde personer, eller som uhjemlet indeholder særegent navn på eller
afbildning af en andens faste ejendom.
- 5) Varemærker, der uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der
kan opfattes som særegen titel på en andens beskyttede litterære eller
kunstneriske værk, eller som krænker en andens ophavsret til sådant værk
eller ret til fotografisk billede eller en andens industrielle rettigheder.
§ 15. Et varemærke er udelukket fra registrering,
hvis
- 1) det er identisk med et ældre varemærke, og de varer eller
tjenesteydelser, for hvilke mærket søges registreret, er af samme art som de
varer eller tjenesteydelser, for hvilke det ældre mærke er beskyttet, eller
- 2) der er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en
forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre mærke er identisk med
eller ligner det ældre varemærke, og varerne eller tjenesteydelserne er af
samme eller lignende art.
Stk. 2. Ved ældre varemærker efter stk. 1 forstås
- 1) mærker af følgende kategorier, hvis ansøgningsdato ligger før
varemærkets ansøgningsdato, eventuelt under hensyntagen til den fortrinsret,
der gøres gældende til støtte for disse mærker:
- a) EF-varemærker,
- b) varemærker, der er registreret her i landet, eller
- c) varemærker, som er genstand for en international registrering med
virkning her i landet,
- 2) EF-varemærker, for hvilke der i overensstemmelse med forordningen om
EF-varemærker påberåbes anciennitet i forhold til et af de i nr. 1, litra b,
og c omhandlede mærker, også selv om der er givet afkald på det, eller det er
bortfaldet,
- 3) ansøgninger af de under nr. 1 og 2 omhandlede mærker med forbehold af
deres registrering, eller
- 4) varemærker, som på tidspunktet for ansøgningen, eventuelt tidspunktet
for den fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, er
»vitterlig kendt« her i landet i den i artikel 6 b i
Pariserkonventionen angivne betydning.
Stk. 3. Et varemærke er også udelukket fra
registrering, hvis
- 1) det er identisk med eller ligner et ældre EF-varemærke, jf. stk. 2, og
det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af en anden art end
dem, for hvilke det ældre EF-varemærke er registreret, når det ældre
EF-varemærke er velkendt i Den Europæiske Union, og brugen af det yngre
varemærke vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre EF-varemærkes
særpræg eller renomme eller en sådan brug ville skade dette særpræg eller
renomme,
- 2) det er identisk med eller ligner et »vitterlig kendt«
varemærke, jf. stk. 2, nr. 4, og det søges registreret for varer eller
tjenesteydelser af en anden art end dem, for hvilke det ældre varemærke er
vitterlig kendt, når brugen af det yngre varemærke kan føre til, at det
antages, at der er en forbindelse mellem mærkerne, og at brugen vil medføre
en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renomme, eller
en sådan brug ville skade dette særpræg eller renomme, eller
- 3) det er identisk med eller kun adskiller sig uvæsentligt fra et
varemærke, som på tidspunktet for ansøgningen, eventuelt tidspunktet for den
fortrinsret, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, er taget i brug i
udlandet og stadig anvendes der for varer eller tjenesteydelser af samme
eller lignende art som dem, det yngre mærke søges registreret for, og
ansøgeren på ansøgningstidspunktet havde eller burde have haft kendskab til
det udenlandske mærke.
Stk. 4. Et varemærke er ligeledes udelukket fra
registrering, hvis
- 1) varemærket er identisk med eller ligner et ældre dansk varemærke efter
stk. 2, og det søges registreret for varer eller tjenesteydelser af anden art
end dem, for hvilke det ældre varemærke er registreret, når det ældre
varemærke er velkendt her i landet, og brugen af det yngre varemærke ville
medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller
renomme, eller sådan brug ville skade dette særpræg eller renomme, eller
- 2) der ved brug her i landet er erhvervet ret til et identisk eller
forveksleligt varemærke eller til et andet i erhvervsvirksomhed anvendt
identisk eller forveksleligt tegn før tidspunktet for ansøgningen af det
yngre varemærke eller eventuelt tidspunktet for den fortrinsret, der gøres
gældende til støtte for ansøgningen af det yngre varemærke, hvis indehaveren
af den ældre ret kan forbyde brugen af det yngre mærke.
Stk. 5. Et varemærke er ikke udelukket fra registrering
efter reglerne i stk. 1-4, når indehaveren af det ældre varemærke eller andre
ældre rettigheder giver sit samtykke til registreringen af det yngre mærke.
Disclaimere
§ 16. En varemærkeret, der er opnået ved
registrering, omfatter ikke sådanne dele af varemærket, som ikke særskilt kan
registreres.
Stk. 2. Indeholder et varemærke sådanne bestanddele, og
er der særlig anledning til at antage, at varemærkets registrering kan
medføre tvivl med hensyn til varemærkerettens omfang, kan disse ved
registreringen udtrykkeligt undtages fra beskyttelsen.
Stk. 3. Viser det sig senere, at dele af varemærket,
som er blevet undtaget fra beskyttelsen, er blevet registrerbare, kan en ny
registrering foretages af disse dele eller af selve varemærket uden den i
stk. 2 angivne begrænsning.
Vareklasser
§ 17. Varemærker registreres i en eller flere vare-
eller tjenesteydelsesklasser. Erhvervsministeren fastsætter bestemmelser om
inddelingen i klasser.
Konventionsprioritet
§ 18. Hvis en ansøgning om registrering af et
varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at den første
ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et land, som er
tilsluttet Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret,
eller som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), vil ansøgningen på
begæring få prioritet fra den første indleveringsdato. Prioriteten indebærer,
at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder, såsom andres
ansøgninger eller andres brug af mærket, skal anses som indleveret samtidig
med ansøgningens indlevering i den fremmede stat.
Stk. 2. Stk. 1 finder, under forudsætning af
gensidighed, tilsvarende anvendelse for varemærker, der første gang er ansøgt
i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen eller er medlem af
Verdenshandelsorganisationen.
Udstillingsprioritet
§ 19. Hvis en ansøgning om registrering af et
varemærke indleveres her i landet senest 6 måneder efter, at mærket for
første gang er anvendt for varer udstillet på en officiel eller officielt
anerkendt international udstilling, vil ansøgningen på begæring få prioritet
fra denne dato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere
indtrufne omstændigheder, såsom andres ansøgninger om eller andres benyttelse
af mærket, skal anses som indleveret samtidig med dets anvendelse på
udstillingen. Ved de nævnte udstillinger forstås sådanne, som er defineret i
Konventionen angående internationale udstillinger af 22. november 1928 med
senere revisioner.
Behandling af ansøgninger
§ 20. Er ansøgningen ikke i overensstemmelse med
loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven, eller finder
Patentdirektoratet, at der i øvrigt er noget til hinder for at godkende
ansøgningen, giver direktoratet ansøgeren meddelelse herom og fastsætter en
frist for ansøgeren til at udtale sig.
Stk. 2. Ved fristens udløb tager direktoratet stilling
til ansøgningen, medmindre ansøgeren får adgang til at udtale sig på ny.
Påstand om ret til et varemærke
§ 21. Påstår nogen at have ret til et ansøgt eller
registreret varemærke, kan Patentdirektoratet, hvis man finder spørgsmålet
tvivlsomt, opfordre den pågældende til inden en nærmere angiven frist at
anlægge retssag herom. Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden lades ude
af betragtning. Underretning herom skal gives i opfordringen.
Stk. 2. Er der anlagt sag om retten til et varemærke,
kan Patentdirektoratets behandling af sagen stilles i bero, indtil retssagen
er endeligt afgjort.
Registrering
§ 22. Når ansøgningen er godkendt, registreres
varemærket, og registreringen offentliggøres.
Indsigelse
§ 23. Når registreringen er offentliggjort, er der
adgang til at fremsætte indsigelse mod registreringens gyldighed.
Indsigelsen, der skal være begrundet, skal fremsættes til Patentdirektoratet
inden 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen. Med indsigelsen skal følge et
gebyr, hvis størrelse fastsættes af erhvervsministeren.
Stk. 2. Er indsigelse fremsat, tager direktoratet
registreringen op til fornyet behandling i overensstemmelse med § 20. Under
behandlingen finder reglen i § 28, stk. 5, tillige anvendelse. Indehaveren af
den registrerede ret skal underrettes om indsigelsen og have adgang til at
udtale sig.
Stk. 3. Opretholdes registreringen, skal dette meddeles
den, der har gjort indsigelse, og rettighedsindehaveren.
Stk. 4. Ophæves registreringen helt eller delvis,
offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.
Mærkeændring
§ 24. Efter anmodning fra indehaveren kan der
foretages uvæsentlige ændringer af et registreret varemærke, hvis
helhedsindtrykket af varemærket ikke påvirkes af ændringen.
Stk. 2. Ændringer af registrerede varemærker indføres i
registret og offentliggøres.
Stk. 3. Endvidere kan der efter anmodning fra
indehaveren foretages uvæsentlige ændringer af et ansøgt varemærke.
Brugspligt
§ 25. Har indehaveren af et registreret varemærke
ikke inden 5 år fra registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af
varemærket her i landet for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er
registreret, eller har brugen været ophørt uden afbrydelser i 5 år, kan
registreringen ophæves, jf. § 28, medmindre der foreligger rimelig grund til,
at brug ikke har fundet sted.
Stk. 2. Følgende betragtes ligeledes som brug i henhold
til stk. 1:
- 1) Brug af varemærket i en form, der ikke væsentligt afviger fra den
form, hvori det er registreret.
- 2) Anbringelse af varemærket her i landet på varer eller deres emballage
udelukkende med eksport for øje.
Stk. 3. Brug af et varemærke, der finder sted med
indehaverens samtykke, ligestilles med indehaverens brug af varemærket.
Registreringens varighed
§ 26. Den varemærkeret, der opnås ved registreringen,
gælder fra den dag, ansøgningen i henhold til § 12 er indgivet, og varer i 10
år fra registreringsdagen.
Stk. 2. Registreringen kan fornys for 10 år ad gangen
fra udløbet af den pågældende registreringsperiode.
Fornyelse
§ 27. Ansøgningen om fornyelse sker ved indbetaling
af det fastsatte gebyr til Patentdirektoratet tidligst 6 måneder før og
senest 6 måneder efter registreringsperiodens udløb.
Stk. 2. Findes ansøgningen i orden, indføres fornyelsen
i registret.
Stk. 3. Patentdirektoratet opkræver fornyelsesgebyrer
hos mærkeindehaveren eller dennes fuldmægtig, men er ikke ansvarlig for
rettighedstab som følge af manglende opkrævning.
Stk. 4. Er ansøgningen ikke i overensstemmelse med de
givne forskrifter, giver Patentdirektoratet meddelelse herom og fastsætter en
frist for ansøgeren til at udtale sig.
Stk. 5. Ved fristens udløb tager direktoratet stilling
til ansøgningen, medmindre ansøgeren får adgang til at udtale sig på ny.
Kapitel 3
Registreringens ophør
§ 28. Er et varemærke registreret i strid med
bestemmelserne i denne lov, kan registreringen ophæves, jf. dog §§ 8 og 9. Er
registreringshindringen manglende særpræg og lignende, jf. § 13, skal der ved
bedømmelsen også tages hensyn til den brug, der er sket efter registreringen,
jf. § 13, stk.3.
Stk. 2. En registrering kan ligeledes ophæves, hvis
- 1) varemærket ikke er brugt i overensstemmelse med § 25,
- 2) varemærket som følge af indehaverens virksomhed eller passivitet er
blevet til en almindelig betegnelse inden for branchen for den vare eller
tjenesteydelse, som varemærket er registreret for, eller
- 3) varemærket som følge af den brug, der af indehaveren eller med dennes
samtykke gøres af varemærket for de varer eller tjenesteydelser, for hvilke
det er registreret, er egnet til at vildlede, især med hensyn til varernes
eller tjenesteydelsernes art, beskaffenhed eller geografiske oprindelse.
Stk. 3. Krav om ophævelse af et varemærke efter stk. 2,
nr. 1, kan ikke gøres gældende, hvis reel brug af varemærket påbegyndes eller
genoptages i tiden mellem udløbet af 5-årsperioden og tidspunktet for
indgivelse af begæring om ophævelse. Påbegyndelse eller genoptagelse af
brugen inden for de sidste 3 måneder forud for indgivelse af begæring om
ophævelse tages imidlertid ikke i betragtning, såfremt forberedelserne til
påbegyndelse eller genoptagelse af brugen først indledes, når indehaveren har
fået kendskab til, at der eventuelt vil blive indgivet begæring om ophævelse.
Stk. 4. Hvis ophævelsesgrunden kun vedrører en del af
de varer eller tjenesteydelser, for hvilke mærket er registreret, skal
registreringen kun ophæves for disses vedkommende.
Stk. 5. Hvis ophævelsesgrunden er et ældre kolliderende
mærke, kan krav om ophævelse kun gøres gældende, hvis den, der har krævet
registreringen ophævet, på den anden parts begæring kan godtgøre, at det
ældre mærke har været brugt i overensstemmelse med § 25. Hvis et ældre
registreret varemærke kun er blevet anvendt for en del af de varer eller
tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det kun registreret for
denne del af varerne eller tjenesteydelserne. Enhver af parterne kan til
enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er rejst i sagen,
hvad enten Patentdirektoratet har truffet afgørelse i sagen eller ej.
Ophævelse ved dom
§ 29. Ophævelse af en registrering i henhold til § 28
sker ved dom, jf. dog § 30. Sagen anlægges mod indehaveren, og den kan
anlægges af enhver, der har retlig interesse deri. Sag efter bestemmelserne i
§ 13 og § 14, nr. 1-3 kan også anlægges af Patentdirektoratet.
Administrativ ophævelse
§ 30. Efter registreringsprocedurens afslutning kan
enhver over for Patentdirektoratet begære en varemærkeregistrering ophævet,
hvis betingelserne for ophævelse i § 28 er opfyldt. Med begæringen skal følge
et gebyr, hvis størrelse fastsættes af erhvervsministeren.
Stk. 2. Indehaveren af den registrerede ret skal
underrettes om begæringen og have adgang til at udtale sig.
Stk. 3. Ophæves registreringen helt eller delvis,
offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig.
Stk. 4. Patentdirektoratets afgørelse kan indbringes
for Patentankenævnet og domstolene i overensstemmelse med § 46. Enhver af
parterne kan dog til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål,
der er rejst i sagen, hvad enten Patentdirektoratet har truffet afgørelse i
sagen eller ej.
§ 31. Foreligger der begrundet tvivl om, at der
findes en mærkeindehaver, eller er dennes adresse ukendt, kan enhver med
retlig interesse deri begære varemærket slettet af registret.
Stk. 2. Inden udslettelse kan ske, skal
Patentdirektoratet anmode indehaveren om at give sig til kende inden en frist
fastsat af Patentdirektoratet. Meddelelse om frist gives ved anbefalet brev
eller på lignende betryggende måde. Hvis indehaverens adresse ikke kendes,
meddeles fristen ved offentlig bekendtgørelse. Har indehaveren herefter ikke
givet sig til kende, slettes varemærket af registret.
Annullation
§ 32. Hvis en registrering af et varemærke, en
fornyelse af en varemærkeregistrering eller en notering af ændring i
registret er sket ved en åbenbar fejlekspedition, kan Patentdirektoratet
indtil 3 måneder fra registreringsdatoen eller noteringsdatoen annullere
registreringen, fornyelsen eller noteringen.
Udslettelse
§ 33. Udslettelse af registret sker,
- 1) når registreringen ikke fornys,
- 2) når mærkeindehaveren begærer varemærket udslettet,
- 3) hvis registreringen erklæres ugyldig i medfør af § 23, eller
- 4) hvis der træffes beslutning eller afsiges dom om ophævelse i medfør af
§§ 29, 30, 31 eller 37, stk. 2.
§ 34. Af enhver dom, der vedrører en
varemærkeregistrering eller en varemærkeansøgning, skal vedkommende domstol
sende Patentdirektoratet en udskrift.
Kapitel 4
Særlige bestemmelser om registrering af
udenlandske varemærker
Hjemlandsregistrering
§ 35. En ansøger, der ikke driver virksomhed her i
landet, og som ikke er hjemmehørende i en stat, der har tiltrådt
Pariserkonventionen til beskyttelse af industriel ejendomsret eller som er
medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), skal dokumentere, at et
tilsvarende mærke er registreret for den pågældende i hjemlandet for de varer
eller tjenesteydelser, som ansøgningen omfatter.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan under forudsætning af
gensidighed bestemme, at stk. 1 ikke finder anvendelse.
§ 36. Erhvervsministeren kan under forudsætning af
gensidighed bestemme, at varemærker, som ellers ikke ville kunne registreres
her i landet, men som er registreret i en fremmed stat, kan registreres her,
således som de er registreret i den fremmede stat. En sådan registrering
gælder ikke i videre omfang end i den fremmede stat.
Fuldmægtig
§ 37. En varemærkeindehaver, som ikke har bopæl her i
landet, skal have en her bosat fuldmægtig, som på dennes vegne kan modtage
søgsmål og alle forekommende meddelelser vedrørende varemærket med bindende
virkning for indehaveren. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres i
varemærkeregistret.
Stk. 2. Findes behørig fuldmægtig ikke noteret, skal
varemærkeindehaveren berigtige forholdet inden en frist, fastsat af
Patentdirektoratet. Meddelelse om frist gives ved anbefalet brev eller på
lignende betryggende måde. Hvis varemærkeindehaverens adresse ikke kendes,
meddeles fristen ved offentliggørelse. Er en fuldmægtig ikke udpeget inden
fristens udløb, slettes varemærket af registret.
Kapitel 5
Overdragelse og licens m.v.
§ 38. Retten til et varemærke kan overdrages i eller
uden forbindelse med den virksomhed, hvor det benyttes.
Stk. 2. Overdrager nogen sin virksomhed, går retten til
virksomhedens varemærker over til erhververen, medmindre andet er eller må
anses for at være aftalt.
§ 39. Overdragelse af retten til et registreret
varemærke skal på begæring noteres i varemærkeregistret.
Stk. 2. Indtil overdragelsen er meddelt
Patentdirektoratet, anses indehaveren af varemærket at være den, der senest
er noteret i registret.
Licens
§ 40. Der kan gives licens til et varemærke for alle
eller en del af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke det er
registreret, samt for hele landet eller en del af dette. Licensen kan være en
eksklusiv licens eller en simpel licens.
Stk. 2. Licensen skal på indehaverens eller
licenstagerens begæring noteres i varemærkeregistret. Ligeledes noteres det i
registret, når det senere godtgøres, at licensen er ophørt.
Stk. 3. Indehaveren af et varemærke kan gøre de
rettigheder, der er knyttet til varemærket, gældende over for en licenstager,
der overtræder en af bestemmelserne i licensaftalen med hensyn til licensens
gyldighedsperiode, den udformning, hvori varemærket må anvendes i henhold til
registreringen, arten af de varer eller tjenesteydelser, for hvilke licensen
er indrømmet, det geografiske område, inden for hvilket varerne må forsynes
med varemærket, eller kvaliteten af de af licenstageren fremstillede varer
eller præsterede tjenesteydelser.
Pant og udlæg
§ 41. Er retten til et registreret varemærke blevet
pantsat, eller er der foretaget udlæg deri, skal Patentdirektoratet på
indehaverens, panthaverens eller rekvirentens begæring notere dette i
varemærkeregistret.
Kapitel 6
Bestemmelser vedrørende retsbeskyttelsen
§ 42. Forsætlig krænkelse af en varemærkeret, der er
stiftet ved registrering eller brug, straffes med bøde. Under særligt
skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved overtrædelsen
tilsigtes en betydelig og åbenbart retsstridig vinding, kan straffen stige
til hæfte eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, 1.pkt.,
påtales af den forurettede. Øvrige overtrædelser påtales af det offentlige,
når den forurettede begærer det. Sagerne behandles som politisager.
Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 om ransagning kan anvendes i samme
omfang som i statsadvokatsager.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 43. Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en
andens varemærkeret, er pligtig at udrede rimeligt vederlag for udnyttelsen
af varemærket samt erstatning for den yderligere skade, som krænkelsen måtte
have medført.
Stk. 2. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed,
er krænkeren pligtig at udrede vederlag og erstatning efter bestemmelserne i
stk. 1, i det omfang det skønnes rimeligt.
Stk. 3. Er varemærkeretten stiftet ved registrering,
finder reglerne i stk. 1 også anvendelse for tiden mellem ansøgningens
indlevering og mærkets registrering, dersom krænkeren vidste eller burde
vide, at ansøgningen var indleveret.
Stk. 4. Borgerlige sager, for hvis udfald anvendelsen
af denne lov er af væsentlig betydning, anlægges ved Sø- og Handelsretten i
København, medmindre parterne vedtager andet.
§ 43a. Sø- og Handelsretten i København er EF-varemærkedomstol i
første instans, og Højesteret er EF-varemærkedomstol i anden instans i
henhold til EF-varemærkeforordningens art. 91.
§ 43b. Forbud i henhold til EF-varemærkeforordningens art. 99,
stk. 1, nedlægges af fogedretten.
Stk. 2. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 57 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 43c. Forbud, der skal have virkning på enhver medlemsstats
område, jf. EF-varemærkeforordningens art. 99, stk. 2, nedlægges af Sø- og
Handelsretten i København.
Stk. 2. Sø- og Handelsrettens afgørelser i medfør af
stk. 1 kan kæres til Østre Landsret.
Stk. 3. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 57 finder
i øvrigt tilsvarende anvendelse. Fogedretten yder efter anmodning Sø- og
Handelsretten bistand til varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i
retsplejelovens § 645.
§ 43d. Forbud, der både vedrører et nationalt varemærke og et
EF-varemærke, nedlægges af Sø- og Handelsretten i København, hvis forbudet
vedrørende EF-varemærket skal have virkning på enhver medlemsstats område,
jf. EF-varemærkeforordningens art. 99, stk. 2. § 43 c, stk. 2-3, finder
tilsvarende anvendelse.
§ 44. I sager om krænkelse af en varemærkeret kan
retten bestemme, at der skal træffes foranstaltninger til forebyggelse af
misbrug af varemærket. I så henseende kan det bl.a. bestemmes, at de ulovligt
anbragte varemærker skal fjernes fra de varer, der er i den pågældendes
besiddelse eller i øvrigt står til vedkommendes rådighed, eller om fornødent
at varerne skal tilintetgøres eller udleveres til den forurettede mod eller
uden erstatning.
§ 45. Hvis der er givet licens til brug af et
varemærke, anses såvel licensgiver som licenstager som påtaleberettiget i
sager om krænkelse af varemærkeretten, hvis intet andet er aftalt.
Stk. 2. En licenstager, som vil anlægge sag, skal
underrette licensgiveren herom.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 46. Patentdirektoratets afgørelser efter denne lov
kan indbringes for Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)
senest 2 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Inden samme
frist skal gebyr for klagebehandlingen betales. Sker dette ikke, skal klagen
afvises. Indbringelse for Patentankenævnet har opsættende virkning.
Stk. 2. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed.
Stk. 3. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af
Patentdirektoratet, som kan påklages til ankenævnet, kan ikke indbringes for
domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger. Søgsmål til prøvelse af
ankenævnets afgørelser skal anlægges inden 2 måneder efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. Søgsmålet har opsættende virkning.
§ 47. Patentdirektoratet kan efter anmodning påtage
sig at løse særlige opgaver, der vedrører varemærker og varemærkeret.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter regler om
betalingen herfor.
§ 48. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om varemærkeansøgninger og deres behandling. Det kan herunder
bestemmes, i hvilket omfang Patentdirektoratet af egen drift skal påse, om
betingelserne for registrering af varemærket er til stede. Erhvervsministeren
fastsætter endvidere bestemmelser om deling af ansøgninger og registreringer,
om behandling af indsigelser og administrativ ophævelse, om påberåbelse af
fortrinsrettigheder, jf. §§ 18 og 19, om registrering og udslettelse af
varemærker og om ekspeditioner, underretninger, udskrifter af registret m.v.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere
bestemmelser om registrets indretning og førelse, om hvilke oplysninger, der
kan indføres i registret, og om offentliggørelse af registreringer m.v.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte gebyrer for
deling af ansøgninger og registreringer, for ekspeditioner, underretninger,
udskrifter m.v. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om
tilbagebetaling m.v. af de omhandlede gebyrer.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter de bestemmelser,
der er nødvendige for anvendelsen af Forordningen om EF-varemærker, herunder
bestemmelser om EF-varemærkeansøgningers og registreringers overgang til
nationale ansøgninger, om ekspeditioner, underretninger m.v. samt om gebyrer
herfor.
Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler
til bestemmelse af, hvilke dage, der betragtes som lukkedage for
Patentdirektoratet.
§ 49. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser
efter loven til Patentdirektoratet, kan ministeren fastsætte regler om
klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
Kapitel 8
International varemærkeregistrering
§ 50. Ved en international varemærkeregistrering
forstås en registrering i henhold til den i Madrid den 14. april 1891
vedtagne overenskomst vedrørende international registrering af varemærker med
senere revisioner (Madrid-Arrangementet) eller i henhold til den i Madrid den
27. juni 1989 vedtagne protokol til MadridArrangementet (Protokollen).
Virkningerne af en international registrering
§ 51. Fra registreringsdatoen eller fra datoen for en
efterfølgende designering har en international varemærkeregistrering, hvori
Danmark er designeret, samme retsvirkning, som hvis mærket var registreret i
Danmark.
Afslag
§ 52. Patentdirektoratet kan inden for den frist, der
er fastsat i Madrid-Arrangementet eller Protokollen, meddele det
Internationale Bureau helt eller delvist afslag på mærkets gyldighed i
Danmark, hvis mærket ikke opfylder registreringsbetingelserne efter denne
lov, eller hvis der fremsættes indsigelse.
Bortfald og videreførelse i dansk ret
§ 53. Hvis den internationale varemærkeregistrering
mister sin gyldighed, bortfalder dens gyldighed ligeledes i Danmark fra
tidspunktet for bortfald af den internationale registrering.
Stk. 2. Slettes den internationale registrering efter
Protokollen efter anmodning fra den oprindelige registreringsmyndighed eller
som følge af, at en kontraherende part udtræder af Protokollen, kan
indehaveren indgive en dansk varemærkeansøgning med samme virkning, som hvis
ansøgningen var indleveret på indleveringsdatoen for den internationale
registrering eller datoen for en efterfølgende designering, forudsat at
- 1) ansøgningen indgives senest 3 måneder efter udslettelsesdatoen,
- 2) ansøgningen ikke omfatter andre varer eller tjenesteydelser end den
internationale varemærkeregistrering og
- 3) ansøgningen i øvrigt opfylder kravene til en dansk varemærkeansøgning,
og ansøgeren betaler de foreskrevne gebyrer.
Forbud mod dobbeltbeskyttelse
§ 54. I de tilfælde, hvor et i Danmark registreret
varemærke tillige på mærkeindehaverens foranledning er genstand for en
international varemærkeregistrering, skal den internationale
varemærkeregistrering træde i stedet for den danske registrering, hvis
- 1) Danmark er designeret enten oprindeligt eller senere,
- 2) de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske
registrering, også er omfattet af den internationale registrering, eller
- 3) Danmark er designeret senere end ansøgningsdatoen for den danske
registrering.
Stk. 2. Patentdirektoratet skal på forlangende notere i
sit register, at der foreligger en international varemærkeregistrering.
Ansøgning om international varemærkeregistrering på basis af ansøgning
eller registrering i Danmark
§ 55. En international varemærkeansøgning kan
indleveres af danske statsborgere samt fysiske eller juridiske personer, som
er bosat i Danmark eller er indehavere af en regulær industriel eller
kommerciel virksomhed i Danmark.
§ 56. Internationale varemærkeansøgninger på basis af
en ansøgning eller registrering i Danmark indleveres til Patentdirektoratet i
overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes af erhvervsministeren,
jf. § 60.
§ 57. En international ansøgning kan kun omfatte de
varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den danske ansøgning eller
registrering.
§ 58. Ved indlevering af en international
varemærkeansøgning kan der påberåbes prioritet i overensstemmelse med
Pariserkonventionen.
Fornyelse m.v.
§ 59. Om fornyelse gælder de regler, der er fastsat i
Madrid-Arrangementet og Protokollen.
§ 60. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler
til gennemførelse af bestemmelserne i dette kapitel. Der kan herunder
fastsættes særlige regler om offentliggørelse af de internationalt
registrerede varemærker, jf. § 51, og om fremsættelse af indsigelser herimod,
jf. § 52. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om gebyrer for
behandling af sager i forbindelse hermed.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 61. Loven træder i kraft den 1. januar 1992 og
samtidig ophæves varemærkeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 17. april
1989.
Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).
Stk. 3. For varemærker, der er registreret før den 31.
december 1991, påbegyndes 5-årsperioden efter § 25 først den 1. januar 1992.
Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel 8 sættes i kraft helt
eller delvist ved bekendtgørelse udstedt af erhvervsministeren.
§ 62. Ansøgninger, der ved lovens ikrafttræden ikke
er bekendtgjort i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser, behandles
efter bestemmelserne i denne lov.
§ 63. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. (* 1) (*
2) Lov nr. 1201 af 27. december 1996 indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. § 23, som affattet ved § 1, nr. 7 i lov nr.
1201 af 27. december 1996, finder anvendelse på registreringer offentliggjort
efter lovens ikrafttræden.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.