Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Lov om oprettelse af et etisk råd

Herved bekendtgøres lov nr. 353 af 3. juni 1987 om oprettelse af et etisk råd med de ændringer, der følger af lov nr. 315 af 16. maj 1990, og lov nr. 503 af 24. juni 1992 og lov nr. 499 af 12. juni 1996.


§ 1. Sundhedsministeren nedsætter et etisk råd for sundhedsvæsenet og den biologiskmedicinske forskning vedrørende mennesket. Rådet virker i et samarbejde med sundhedsvæsenets myndigheder og de videnskabsetiske komiteer. Rådet skal i sit virke bygge på den forudsætning, at menneskeligt liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet.

§ 2. Rådet består af 17 medlemmer, som beskikkes af sundhedsministeren efter følgende regler:

  • 1) 8 medlemmer udpeges af sundhedsministeren. Udpegningen sker under hensyntagen til de pågældendes offentligt dokumenterede indseende i de etiske, kulturelle og samfundsmæssige spørgsmål, der er af betydning for rådets arbejde.
  • 2) 9 medlemmer udpeges af det i § 10 nævnte udvalg. Disse personer må ikke være medlem af Folketinget, en kommunalbestyrelse eller et amtsråd. Er det ikke i udvalget enighed om en udpegning, afgøres denne af udvalgets flertal.

Stk. 2. Ved udpegning efter stk. 1, nr. 1, skal der være ligelig repræsentation af kvinder og mænd. Ved udpegning efter stk. 1, nr. 2, må der kun være en mere af det ene køn end af det andet.

Stk. 3. Formanden udnævnes af sundhedsministeren efter indstilling fra det i § 10 nævnte udvalg blandt de beskikkede medlemmer.

Stk. 4. Medlemmer og formand beskikkes for 3 år ad gangen. Genbeskikkelse kan ske en gang.

Stk. 5. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 3. Til Det Etiske Råd knyttes et fast sekretariat, hvis ansatte antages og afskediges af sundhedsministeren efter indstilling fra rådets formand.

Stk. 2. De nødvendige midler til rådets virksomhed bevilges på de årlige finanslove.

§ 4. Rådet afgiver indstilling til sundhedsministeren om fastsættelse af regler ved lov om beskyttelse af befrugtede menneskelige æg og levende fosteranlæg og fostre. Tilsvarende gælder for genetiske forsøg på menneskelige kønsceller, som bliver brugt til befrugtning. Indstillingen skal omfatte en redegørelse for forskningens øjeblikkelige stade og en vurdering af den sandsynlige udvikling i de nærmeste år. Den skal tillige indeholde en vurdering af de etiske problemer, som udviklingen kan medføre, samt en bedømmelse af spørgsmålet om retlig regulering ved overtrædelse af de regler, der indstilles fastsat.

§ 5. Rådet afgiver indstilling til sundhedsministeren om adgangen til at foretage genetisk behandling af menneskelige kønsceller, som bliver brugt til befrugtning, og af menneskelige befrugtede æg, fosteranlæg og fostre. Indstillingen skal omfatte en redegørelse for forskningens og de enkelte behandlingsformers øjeblikkelige stade samt den sandsynlige udvikling på området i de nærmeste år. Den skal desuden indeholde en vurdering af de etiske og juridiske spørgsmål, udviklingen kan rejse, samt forslag til eventuelle regler for adgangen til at foretage de nævnte behandlinger.

§ 6. Rådet afgiver indstilling til sundhedsministeren om adgangen til at anvende ny diagnostisk teknik med henblik på at opspore medfødte defekter eller sygdomme hos befrugtede menneskelige æg, fosteranlæg og fostre. Indstillingen skal omfatte en redegørelse for forskningens øjeblikkelige stade samt den sandsynlige udvikling på området i de nærmeste år. Den skal desuden indeholde en vurdering af de etiske og juridiske spørgsmål, udviklingen kan rejse, samt forslag til eventuelle regler for adgangen til at anvende den pågældende teknik.

§ 7. Rådet afgiver indstilling til sundhedsministeren om fastsættelse af regler om nedfrysning af menneskelige kønsceller, der agtes brugt til befrugtning, og af befrugtede menneskelige æg. Indstillingen skal omfatte en redegørelse for teknikkens øjeblikkelige stade og en vurdering af de resultater, der er opnået dermed. Den skal tillige indeholde en vurdering af de etiske og juridiske spørgsmål, udviklingen kan rejse, samt forslag til eventuelle regler for adgangen til at anvende den pågældende teknik.

§ 8. Ud over at varetage de opgaver, der er henlagt til rådet efter §§ 4-7 i loven, kan rådet:

  • 1) I samarbejde med de videnskabsetiske komiteer drøfte almene etiske spørgsmål i forbindelse med forsøg på mennesker.
  • 2) Rådgive sundhedsvæsenets myndigheder i bedømmelsen af almene etiske spørgsmål af væsentlig betydning for sundhedsvæsenet ved anvendelse af nye behandlingsmetoder, ny diagnostik teknik og ny medicinsk teknologi samt på eget initiativ tage opgaver op, der ligger inden for rådets arbejdsområde.
  • 3) Rådgive offentlige myndigheder i den etiske bedømmelse af spørgsmål om registrering, videregivelse og anvendelse af oplysninger om arvelige sygdomme eller egenskaber hos enkeltpersoner eller grupper af personer.

§ 9. Rådet følger udviklingen på de i §§ 4-7 nævnte områder. Rådet informerer løbende offentligheden om udviklingen og sit arbejde og tager initiativer til, at de etiske problemer, der opstår, gøres til genstand for debat i offentligheden. Rådet kan gøre brug af offentlige høringer og nedsætte arbejdsgrupper til at udrede specielle spørgsmål.

Stk. 2. Rådet kan betjene sig af særligt sagkyndige.

Stk. 3. Rådet afgiver samtidig en årlig beretning til sundhedsministeren og Folketinget.

§ 10. Der nedsættes ved begyndelsen af hvert folketingsår og efter afholdelse af folketingsvalg et udvalg på 9 medlemmer valgt af Folketinget efter forholdstal blandt dets medlemmer. For hvert medlem vælges på samme måde en stedfortræder.

Stk. 2. Udvalget udpeger de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte medlemmer.

Stk. 3. Udvalget følger løbende arbejdet i Det Etiske Råd ved fælles møder og lignende. Udvalget kan endvidere anmode Det Etiske Råd om at behandle nærmere angivne emner inden for rådets kommissorium.

§ 11. Ophæves.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 12. Ophæves.

§ 13. Sundhedsministeren fremsætter forslag til den lov, der er nævnt i § 4, stk. 1, senest i folketingsåret 1989-90.

§ 14. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Det i § 10 nævnte udvalg nedsættes første gang umiddelbart efter lovens ikrafttræden.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Sundhedsministeriet, den 4. marts 1997

Birte Weiss

/ Iben Rostock-Jensen

Officielle noter

Ingen