Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af overenskomst af 8. marts 1989 mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter


Den 8. marts 1989 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

Overenskomst mellem Kongeriget Danmark og Republikken Indien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indiens regering,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteundragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

     1. De skatter, som denne overenskomst skal finde anvendelse på, er:

  • a) I Indien
     
    
        (i)    indkomstskatten, herunder enhver tillægsskat pålignet efter  
    
               the Incometax Act, 1961 (43 og 1961);  
    
        (ii)   tillægsskatten, pålignet efter the Compagnies (Profits)  
    
               Surtax Act, 1964 (7 of 1964);  
    
        (iii)  formueskatten, pålignet efter the Wealth-tax Act, 1957  
    
               (24 of 1957);  
    
               (herefter omtalt som »indisk stat«).  
    
     b) I Danmark  
    
        (i)    indkomstskatten til staten;  
    
        (ii)   den kommunale indkomstskat;  
    
        (iii)  den amtskommunale indkomstskat;  
    
        (iv)   folkepensionsbidraget;  
    
        (v)    sømandsskatten;  
    
        (vi)   den særlige indkomstskat;  
    
        (vii)  kirkeskatten;  
    
        (viii) udbytteskatten;  
    
        (ix)   bidrag til dagpengefonden;  
    
        (x)    kulbrinteskatten;  
    
        (xi)   formueskatten til staten;  
    
               (herefter omtalt som »dansk stat«).  
    
    

     2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, som af den af de kontraherende stater efter undertegnelsen af nærværende overenskomst pålignes som tillæg til, eller i stedet for, de i stk. 1 nævnte skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om enhver væsentlig ændring, som foretages i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

     1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i overenskomsten den nedenfor angivne betydning:

  • a) udtrykket »Indien« betyder Indiens territorium og omfatter territorialfarvand og luftrummet over det, såvel som ethvert andet havområde, som Indien har suverænitetsrettigheder, andre rettigheder og retsmyndighed over, efter indisk lov og i overensstemmelse med international ret;
  • b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmarks territorium, herunder Danmarks territorialfarvand og luftrummet over det, såvel som ethvert andet havområde i den udstrækning dette område ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på økonomisk udnyttelse og efterforskning af dette område; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
  • c) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Indien eller Danmark alt efter sammenhængen;
  • d) udtrykket »skat« betyder indisk stat eller dansk skat, alt efter sammenhængen, men skal ikke omfatte noget beløb, som skal betales for misligholdelse eller forsømmelse med hensyn til skatter, omfattet af denne overenskomst, eller som udgør en bøde pålignet i forbindelse med disse skatter;
  • e) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning, der behandles som en skattepligtig enhed efter de gældende skattelove i de respektive kontraherende stater;
  • f) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der behandles som et selskab eller juridisk person efter de gældende skattelove i de respektive kontraherende stater;
  • g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat«, betyder henholdsvis et foretagende, der drives af en person, hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
  • h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder for Indiens vedkommende »The Central Goverment in the Ministry of Finance (Department of Revenue)» eller dettes befuldmægtigede stedfortræder og for Danmarks vedkommende ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
  • i) udtrykket »statsborger« betyder enhver fysisk person, der har statsborgerret i en kontraherende stat, og enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat;
  • j) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der udøves af et foretagende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

     2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, erhvervet udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.

     2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

  • a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, men hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
  • b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
  • c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
  • d) er han statborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

     3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

     1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

     2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

  • a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
  • b) en filial;
  • c) et kontor;
  • d) en fabrik;
  • e) et værksted;
  • f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes;
  • g) en lagerbygning, hvor en person stiller indretninger til oplagring til rådighed for andre;
  • h) en landbrugsejendom, plantage eller andet sted, hvor landbrug, skovbrug, plantagedrift eller dertil knyttet virksomhed udøves;
  • i) et lokale, benyttet som butik eller til at modtage eller anmode om ordrer;
  • j) en installation eller opbygning, der benyttes til efterforskning efter naturforekomster, forudsat at aktiviteterne udøves i en periode eller i perioder på 183 dage eller mere i en 12 måneders periode;
  • k) et bygningsarbejde eller anlægs-, monterings- eller samlearbejde eller tilsynsførende virksomhed i forbindelse hermed, såfremt sådant arbejde eller virksomhed (sammen med eventuelle andre sådanne arbejder eller virksomheder) vedvarer i en periode på 183 dage eller mere.

     3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

  • a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling af varer, tilhørende foretagendet;
  • b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring eller udstilling;
  • c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
  • d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
  • e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på reklame, oplysningsvirksomhed, videnskabelige undersøgelser eller med henblik på anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter.

     4. I tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, skal dette foretagende - uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 - anses for at have et fast driftssted i førstnævnte stat, hvis

  • a) han har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå aftaler på foretagendets vegne, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet;
  • b) han ikke har en sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på foretagendets vegne; eller
  • c) han sædvanligvis sikrer ordrer i den førstnævnte stat udelukkende eller næsten udelukkende for foretagendet selv eller for foretagendet og andre foretagender, som kontrollerer, kontrolleres af eller er omfattet af samme kontrol som foretagendet.

     5. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Hvis en sådan repræsentants virksomhed udelukkende eller næsten udelukkende udøves på vegne af foretagendet selv eller på vegne af foretagendet og andre foretagender, som kontrolleres af eller er omfatter af samme kontrol som foretagendet, skal han dog ikke anses for en uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand.

     6. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden kontraherende stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

     1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom, der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfældde omfatte tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver form for benyttelse af fast ejendom.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikl 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

     1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til a) dette faste driftssted; b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som de, der sælges gennem dette faste driftssted; eller c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i denne anden stat af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

     2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er. I tilfælde, hvor det korrekte beløb af den fortjeneste, som skal henføres til det faste driftssted, ikke kan fastsættes, eller fastsættelsen heraf medfører usædvanlige vanskeligheder, kan den fortjeneste, som skal henføres til det faste driftssted, anslås på et rimeligt grundlag.

     3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for virksomheden i det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder, i overensstemmelse med reglerne i og under iagttagelse af begrænsningerne i skattelovgivningen i denne stat. Der skal imidlertid ikke indrømmes sådant fradrag for eventuelle beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) betales af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til noget af dets øvrige kontorer som royalities, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter, know-how eller andre rettigheder eller som provision eller andre afgifter for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste driftssted. På samme måed skal der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste ikke tages hensyn til beløb, der (på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) af det faste driftssted pålægges foretagendets hovedkontor eller noget af dets øvrige kontorer at betale som royalities, honorarer eller andre lignende betalinger for benyttelsen af patenter, know-how eller andre rettigheder eller som provision eller andre afgifter for udførelse af særlige tjenester eller for administration eller, bortset fra tilfælde hvor der er tale om et bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til foretagendets hovedkontor eller til noget af dets øvrige kontorer.

     4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; de valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

     5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

     6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

     7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Luftfart

     1. Fortjeneste ved luftfartsvirksomhed i international trafik, der oppebæres af et foretagende, hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste, der oppebæres ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal finde anvendelse på fortjeneste, der oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for den del af fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

     4. Ved anvendelsen af denne artikel skal renter af midler, som er forbundet med luftfartsvirksomhed i international trafik, anses som fortjeneste ved sådan luftfartsvirksomhed, og bestemmelserne i artikel 12 skal ikke anvendes med hensyn til sådanne renter.

     5. Udtrykket »luftfartsvirksomhed« skal betyde erhvervsvirksomhed ved lufttransport af passagerer, post, husdyrbesætning og fragtgods udøvet af de personer, som ejer eller har lejet eller chartret flyvemaskinerne, herunder salg af billetter til sådan transport på vegne af andre foretagender, tilfældig udleje af flyvemaskiner eller enhver anden virksomhed, der er direkte forbundet med sådan transport.

Artikel 9

Skibsfart

     1. Fortjeneste, der oppebæres ved skibsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

     2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan sådan fortjeneste beskattes i den anden kontraherende stat, hvorfra den oppebæres, forudsat at den skat, der pålignes, ikke overstiger:

  • a) i de første fem skatteår efter denne overenskomsts ikrafttræden, 50 pct., og
  • b) i de følgende fem skatteår, 25 pct.,

af den skat, som ellers opkræves efter den nationale lovgivning i denne stat. Derefter skal kun bestemmelserne i stykke 1 anvendes.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation, der er beskæftiget med skibsfart.

     4. Ved anvendelse af denne artikel skal

  • a) renter af midler, der er forbundet med skibsfartsvirksomhed i international trafik, anses som indkomst ved sådan skibsfartsvirksomhed, og bestemmelserne i artikel 12 skal ikke anvendes med hensyn til sådanne renter, og
  • b) fortjeneste ved skibsfartsvirksomhed omfatte fortjeneste, som oppebæres ved brug, vedligeholdelse og udleje af containere (herunder trailere og tilsvarende udstyr til transport af containere) i forbindelse med transport af varer i international trafik.

Artikel 10

Indbyrdes forbundne foretagender

     1. I tilfælde, hvor

  • a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
  • b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vdrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af foretagenderne, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

     2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængege foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringenskal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende stateres kompetente myndigheder skal, om nødvendigt, rådføre sig med hinanden.

Artiklel 11

Udbytte

     1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, må den skat, der pålignes, ikke overstige:

  • a) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab, der ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab;
  • b) 25 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

     3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende.

     4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

     5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på fortjeneste, nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste,selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 12

Renter

     1. Såfremt bestemmelserne i artikel 8, stykke 4, og artikel 9, stykke 4, a, ikke medfører andet, kan renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

     2. Sådanne renter kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat. Imidlertid må den skat, der pålignes renter af lån, ydet efter, eller af gæld, stiftet efter datoen for denne overenskomsts ikrafttræden, ikke overstige:

  • a) 10 pct. af bruttobeløbet, hvis renterne betales for ethvert lån af en hvilken som helst art, ydet af en bank, og
  • b) 15 pct. af bruttobeløbet i alle andre tilfælde.

     3. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 2 skal renter, der hidrører fra en kontraherende stat og oppebæres af den anden kontraherende stats regering, en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf, denne anden kontraherende stats nationalbank eller noget organ under denne regering eller af nogen anden person, som er hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, vedrørende de af en sådan hjemmehørende persons gældsfordringer, som er finansieret, garanteret eller forsikret af denne anden kontraherende stats regering, en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf, denne anden kontraherende stats nationalbank eller noget organ under denne regering, være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat.

     4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

     5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

     6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en politisk underafdeling, af en lokal myndighed, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renterne betales, er stiftet, og sådanne renter afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne renter anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

     7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renterne, når hensyn tages til den gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og det retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Royalities og honorarer for teknisk bistand

     1. Royalities og honorarer for teknisk bistand, der hidrører fra en kontraherende stat og betales af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Sådanne royalties og honorarer for teknisk bistand kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren er den retmæssige ejer af royalties eller honorarer for teknisk bistand, må den skat, der pålignes, ikke overstige 20 pct. af bruttobeløbet af royalties eller honorarer for teknisk bistand.

     3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm eller film eller bånd til radio- eller fjernsynsudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

     4. Udtrykket »honorarer for teknisk bistand« betyder i denne artikel betalinger af ethvert beløb til enhver person - bortset fra betalinger til en medarbejder hos den person, der foretager betalingerne - som vederlag for tjenesteydelser af administrativ, teknisk eller rådgivende natur, herunder tilvejebringelse af tjenesteydelser udført af teknisk eller andet mandskab.

     5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt den retmæssige ejer af royalties eller honorarer for teknisk bistand, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royalties eller honorarer for teknisk bistand hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller i denne anden stat udøver frit erhverv fra et der beliggende fast sted, og den rettighed, ejendom eller kontrakt, som ligger til grund for de udbetalte royalties eller honorarer for teknisk bistand, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

     6. Royalties og honorarer for teknisk bistand skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en pollitisk underafdeling, af en lokal myndighed, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde hvor den person, der betaler royalties eller honorarer for teknisk bistand, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties eller honorarer for teknisk bistand er påtaget, og sådanne royalties eller honorarer for teknisk bistand afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties eller honorarer for teknisk bistand anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

     7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties eller honorarer for teknisk bistand, overstiger det beløb, som ville være blevet betalt, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 14

Kapitalgevinster

     1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontaherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

     3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Hvad angår fortjeneste, som erhverves af det danske, svenske og norske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i dette stykke kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

     4. Fortjeneste ved afhændelse af andele af aktiekapitalen i et selskab, hvis aktiver direkte eller indirekte hovedsageligt består af fast ejendom, som er beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat.

     5. Fortjeneste ved afhændelse af aktier - bortset fra aktier som nævnt i stykke 4 - i et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne aktier udgør mindst 10 pct. af det pågældende selskabs aktiekapital.

     6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2, 3, 4 og 5 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 15

Frit erhverv

     1. Indkomst, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer ved udøvelse af frit erhverv eller andet selvstændigt arbejde af lignende karakter, kan kun beskattes i denne stat, undtagen under følgende omstændigheder, hvor indkomsten også kan beskattes i den anden kontraherende stat:

  • a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed; i så fald kan indkomsten, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted, beskattes i denne anden stat; eller
  • b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en periode eller i perioder, der udgør eller tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i denne anden stats skatteår, kan indkomsten, men kun i det omfang den hidrører fra den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

     2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter navnlig selvstændig vidnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, kirurg, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 16

Personligt arbejde i tjenesteforhold

     1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 17, 18, 19 og 20 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

     2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

  • a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for denne anden stats skatteår, og
  • b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
  • c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

     3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, som anvendes i international trafik af et foretagende i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

     4. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført om bord på et luftfartøj, som anvendes i international trafik af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan vederlaget kun beskattes i Danmark.

Artikel 17

Bestyrelseshonorarer og direktørvederlag

     1. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af funktionær i en ledende direktørstilling i et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 18

Kunstnere og sportsfolk

     1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom en teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed, udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

     2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, der udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 15 og 16, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

     3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan indkomst, som oppebæres af en kunstner eller sportsmand, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, fra hans virksomhed, udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis virksomheden i den anden kontraherende stat udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offentlige midler fra den førstnævnte kontraherende stat, herunder nogen af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

     4. I tilfælde, hvor indkomst ved virksomhed, som udøves i en kontraherende stat af en kunstner eller sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i stykke 2 og artiklerne 7, 15 og 16, kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis den anden person udelukkende eller i væsentligt omfang er støttet af offenlige midler fra denne anden stat, herunder nogen af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 19

Vederlag og pensioner for udførelse af offentlige hverv

     1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

  • b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne anden stat, og den pågældende er en i denne anden stat hjemmehørende person, som
  • (i) er statsborger i denne stat; eller
  • (ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

     2. Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

     3. Bestemmelserne i artiklerne 16 og 17 skal finde anvendelse på vederlag for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf.

Artikel 20

Studerende og erhvervspraktikanter

     1. En studerende eller erhvervspraktikant, som er eller som var hjemmehørende i en af de kontraherende stater, umiddelbart før han besøger den anden kontraherende stat, og som opholder sig i denne anden stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal i denne anden stat være fritaget for beskatning af:

  • a) betalinger til ham fra personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, til hans underhold, studium eller uddannelse, og
  • b) vederlag for ansættelse i denne anden stat, som ikke overstiger 20.000 danske kr. eller det tilsvarende beløb i indisk valuta inden for et skatteår i denne anden stat under forudsætning af, at ansættelsen er direkte forbundet med hans studier eller er nødvendig for hans underhold.

     2. Begunstigelserne i medfør af denne artikel skal kun vedvare i en sådan periode, som er rimelig eller efter sædvane er nødvendig for at fuldføre studiet eller uddannelsen. En fysisk person skal dog aldrig kunne opnå begunstigelserne i medfør af denne artikel i mere end 5 på hinanden følgende år fra tidspunktet for hans første ankomst i denne anden kontraherende stat.

Artikel 21

     1. Såfremt bestemmelserne i stykke 2 ikke medfører andet, kan indkomster, som oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke udtrykkeligt er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kun beskattes i denne kontraherende stat, uanset hvorfra de hidrører.

     2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne andet stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 15 finde anvendelse.

     3. Uanset bestemmelsrne i stykke 1 og 2 kan indkomster, som oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

Artikel 22

Formue

     1. Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der er knyttet til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

     3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og både, der anvendes ved transport ad indre vandveje, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendet er hjemmehørende.

     4. Al anden formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 23

Undgåelse af dobbeltbeskatning

     1. Den gældende lovgivning i hver af de kontraherende stater skal fortsat finde anvendelse på beskatningen af indkomst og formue i den pågældende stat undtagen i tilfælde, hvor en udtrykkelig bestemmelse, der medfører andet, er anført i denne overenskomst.

     2. I Indien skal dobbeltbeskatning undgås således:

  • a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Indien, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Indien indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb, lig med den indkomstskat, som er betalt i Danmark, uanset om den er betalt direkte eller ved indeholdelse; og indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, lig med den formueskat, som er betalt i Danmark. Et sådant fradrag skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten (som beregnet før indrømmelsen af fradraget), der kan henføres til henholdsvis den indkomst eller formue, som kan beskattes i Danmark. I tilfælde, hvor den pågældende person er et selskab, som skal betale tillægsskat i Indien, skal fradraget for indkomstskat, betalt i Danmark, endvidere i første række indrømmes i indkomstskat, som selskabet skal betale i Indien, og et eventuelt overskydende beløb i tillægsskatten, som det skal betale i Indien;
  • b) I tillfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Indien, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Danmark, kan Indien medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten indrømme fradrag med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan henføres til henholdsvis indkomsten, der oppebæres fra, eller formuen, der ejes i Danmark.

     3. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

  • a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Indien, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c medfører andet, indrømme:
  • i) fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb lig med den indkomstskat, som er betalt i Indien;
  • ii) fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb lig med den formueskat, som er betalt i Indien.
  • b) Et sådant fradrag skal imidlertid ikke overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten - som beregnet før indrømmelsen af fradraget - der kan henføres til henholdsvis den indkomst eller formue, som kan beskattes i Indien.
  • c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Indien, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten eller formueskatten indrømme fradrag med den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan henføres til henholdsvis indkomsten, der oppebæres fra, eller formuen, der ejes i Indien.
  • d) For så vidt angår det fradrag, som er omhandlet i punkt a, skal udtrykket »indkomstskat, som er betalt i Indien« anses for at omfatte erhvert beløb, som skulle betales som indisk skat efter indisk lovgivning og i overensstemmelse med denne overenskomst i noget år, såfremt der ikke havde været bevilget skattefritagelse eller -nedsættelse for dette år i medfør af:
  • i) Section 10 (4), 10 (4A), 10 (4B), 10 (6) (vii a), 10 (15) (iv), 10 A, 32 A, 80-HH, 80-I, 80-J og 80-L i the Income-tax Act, 1961 (43 of 1961), i det omfang de var i kraft på og ikke er blevet ændret siden datoen for denne overenskomsts undertegenelse eller blot er blevet ændret i en sådan grad, at deres almindelige karakter ikke er berørt; eller
  • ii) enhver anden bestemmelse, der herefter vedtages, om fradrag ved opgørelse af skattepligtig indkomst eller om skattefritagelse eller -nedsættelse, som de kompetente myndigheder i de kontraherende stater er enige om at anse for givet med henblik på Indiens økonomiske udvikling, hvis den ikke derefter er blevet ændret eller blot er blevet ændret i en sådan mindre grad, at dens almindelige karakter ikke er berørt;
  • e) For så vidt angår det fradrag, som er omhandlet i punkt a, skal indisk skat på renter samt royalties og honorarer for teknisk bistand i intet tilfælde anses for at være betalt med en lavere sats end
  • i) med hensyn til renter - a) 10 pct. for banker og b) 15 pct. for andre tilfælde; og
  • ii) 20 pct. med hensyn til royalties og honorarer for teknisk bistand.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

     1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat måtte blive undergivet under samme forhold og under samme vilkår.

     2. Beskatning af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed under samme forhold og under samme vilkår.

     3. Intet, som er indeholdt i denne artikel, skal kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, som ikke er hjemmehørende i denne stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser, nedsættelser eller fradrag, som ved lov kun indrømmes til personer, der er hjemmehørende.

     4. Medmindre bestemmelserne i artikel 10, stykke 1, artikel 12, stykke 7, eller artikel 13, stykke 7, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme vilkår, som hvis betalingerne var sket til en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat. På tilsvarende måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme vilkår, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, hjemmehørende i den førstnævnte stat.

     5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet under samme forhold og under samme vilkår.

     6. I denne artikel betyder udtrykket »beskatning« de skatter, som er omfattet af denne overenskomst.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

     1. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende. Sagen skal forelægges inden tre år fra datoen for modtagelsen af meddelelsen om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

     2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå en passende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

     3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

     5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

     1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger (herunder dokumenter), som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der er omfattet af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten; dette gælder især med henblik på at forhindre svig eller unddragelse med hensyn til sådanne skatter. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning. Hvis oplysningerne imidlertid oprindeligt blev anset for hemmelige i den stat, som meddelte dem, må de kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, som er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål, men kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. De kompetente myndigheder skal ved forhandling udvikle passende forudsætninger, metoder og teknik vedrørende de emner, med hensyn til hvilke sådan udveksling af oplysninger skal finde sted, herunder, hvor det er egnet, udveksling af oplysninger om skatteunddragelse.

     2. Udveksling af oplysninger eller dokumenter skal enten ske på rutine-basis eller efter anmodning med henvisning til særlige sager eller efter begge metoder. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal fra tid til anden træffe aftale om listen over oplysninger eller dokumenter, som skal ydes på rutine-basis.

     3. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

  • a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;
  • b) at give oplysninger eller dokumenter, som ikke kan opnås efter denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
  • c) at give oplysninger eller dokumenter, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode eller nogen oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser.

Artikel 27

Bistand til opkrævning af skat

     1. De kontraherende stater forpligter sig til at yde hinanden hjælp og bistand ved opkrævningen af de skatter, som er omfattet af denne overenskomst, i tilfælde hvor skatterne er endelig forfaldne i henhold til lovgivningen i den stat, som fremsætter anmodningen.

     2. I tilfælde af en anmodning om inddrivelse eller opkrævning vil skattekrav fra hver af de kontraherende stater, som er endeligt fastsat, blive anerkendt til inddrivelse af den anden kontraherende stat, som anmodningen er rettet til, og opkrævet i denne stat i overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved inddrivelse og opkrævning af dens egne skatter.

     3. I tilfælde af indisk skat vil anmodningen blive sendt af the Central Board of Direct Taxes til det danske Statsskattedirektoratet, Postbox 100, DK 3460 Birkerød, Denmark, og anmodningen vil være vedlagt en sådan attestation, som er påkrævet efter indisk lovgivning for at fastslå, at skatterne er endeligt fastsat og forfaldne til betaling af skatteyderen.

     4. I tilfælde af dansk skat vil anmodningen blive sendt af det danske Statsskattedirektoratet til the Central Board og Direct Taxes, (FTD), Department of Revenue, Ministry of Finance, North Block, New Delhi 110 001, Indien, og anmodningen vil være vedlagt en sådan attestation, som er påkrævet efter dansk ret for at fastslå, at skatterne er endeligt fastsat og forfaldne til betaling af skatteyderen.

     5. I tilfælde hvor skattekravet ikke er blevet endeligt, fordi det er genstand for appel eller enhver anden form for sagsanlæg, kan en kontraherende stat for at sikre dets skattekrav anmode den anden kontraherende stat om at foretage sådanne foreløbige retsskridt i denne henseende, som er lovlig efter den anden kontraherende stats lovgivning.

     6. En anmodning om bistand til opkrævning af forfaldne skatter hos en skatteyder må kun fremsættes, hvis skatteyderen ikke ejer tilstrækkelige aktiver, som kan gøres til genstand for inddrivelse af skatterne hos ham i den stat, der fremsætter anmodningen.

     7. Den kontraherende stat, som har opkrævet skat ifølge stykke 1, 2 og 5 i denne artikel, skal umiddelbart herefter overføre det opkrævede beløb til den kontraherende stat, som har fremsat anmoningen, men skal være berettiget til at få dækket eventuelle omkostninger, som er påløbet ved ydelsen af bistand, i det omfang de to staters kompetente myndigheder er enige herom.

Artikel 28

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Territorial udvidelse

     1. Denne overenskomst kan udvides ved fælles aftale enten i sin helhed eller med sådanne ændringer, som der er enighed om, til enhver del af Danmarks territorium, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet de ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

     2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 31 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe overenskomsten til ophør på enhver del af Danmarks territorium, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Ikrafttræden

     1. De kontraherende stater skal give hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

     2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den sidste af de stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning for så vidt angår skatter for det indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket den seneste af de i stykke 1 nævnte underretninger er afgivet, og følgende indkomstår.

     3. Overenskomsten mellem regeringerne i Indien og Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst, undertegnet i København den 16. september 1959, skal ophøre med at have virkning på det tidspunkt, hvor bestemmelserne i denne overenskomst får virkning i henhold til stykke 1 og 2.

Artikel 31

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten ved at give skriftlig underretning og opsigelsen den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår, som følger efter en periode på 5 år fra det år, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår skatter for det indkomstår, som begynder den 1. januar eller senere i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hviket underretningen er givet, og følgende år.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 8. marts 1989 på dansk,

hindi og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed. I

tilfælde af uoverensstemmelse mellem nogen af teksterne, skal den engelske tekst anvendes.

For Kongeriets Danmarks regering

Jens Rosman

For Republikken Indiens regering

Shri R. C. Shukla

Protokol

Kongeriget Danmarks regering og Indiens regering, som har indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

er - samtidig med undertegnelsen af den nævnte overenskomst - enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af denne:

  • 1) For så vidt angår artikel 23, stykke 3, e) er der enighed om, at de der nævnte satser for skat i intet tilfælde skal overstige den sats for kildeskat, som anvendes for sådanne indkomstarter efter indisk skattelovgivning.
  • 2) For så vidt angår artikel 27 skal en anmodning om bistand ved opkrævning af forfaldne skatter hos en skatteyder ikke fremsættes, med mindre sådanne skatter sammenlagt udgør mindst 2.000 danske kr. eller det tilsvarende beløb i indisk valuta.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 8. marts 1989 på dansk,

hindi og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed. I

tilfælde af uoverensstemmelse mellem de tre tekster, skal den engelske tekst anvendes.

For Kongeriget Danmarks regering

Jens Rosman

For Republikken Indiens regering.

Shri R. C. Shukla

Protokol

Ved undertegnelsen af overenskomsten til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indiens regering er undertegnede enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af overenskomsten:

  • 1) Overenskomsten er udvidet til i sin helhed at gælde for Færøernes territorium.
  • 2) Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal overenskomstens udtryk »Kongeriget Danmark« og »Danmark« også omfatte Færøerne.
  • 3) De skatter, som overenskomsten i medfør af denne protokol skal finde anvendelse på, skal omfatte følgende skatter, som opkræves på Færøerne:
  • a) skatten til landskassen;
  • b) den kommunale indkomstskat;
  • c) kirkeskatten;
  • d) udbytteafgiften;
  • e) ejendomsavanceafgiften;
  • f) royaltyafgiften.
  • 4) Udtrykket »kompetent myndighed« betyder for Færøernes vedkommende Færøernes Landsstyre eller den myndighed, som er befuldmægtiget til på vegne af Landsstyret at behandle spørgsmål, som angår overenskomsten.
  • 5) Denne protokol skal træde i kraft og have virkning fra samme tidspunkt som overenskomsten.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 8. marts 1989 på dansk,

hindi og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed. I

tilfælde af uoverensstemmelse mellem nogen af teksterne, skal den engelske tekst anvendes.

For Kongeriget Danmarks regering

Jens Rosman

For Republikken Indiens regering

Shri R. C. Shukla

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland, trådte i medfør af artikel 30 i kraft den 13. juni 1989.

Skatteministeriet, den 10. november 1989

ANDERS FOGH RASMUSSEN

Officielle noter

Ingen

Redaktionel note
  • Der er konstateret en redaktionel fejl i bekendtgørelsen af overenskomstens artikel 13, stk. 1. Den korrekte ordlyd af bestemmelsen er følgende:

    1. Royalties og honorarer for teknisk bistand, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.