Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Vejledning om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler


Vejledning om næringsdeklaration

af færdigpakkede levnedsmidler

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. GENERELT

  

    1.1  Baggrund  

    1.2  Hvem er vejledningen rettet til  

    1.3  Levnedsmidler, der er omfattet af  

         næringsdeklarationsbekendtgørelsen  

    1.4  Ikrafttræden  

 2. ALMINDELIGE BESTEMMELSER  

    2.1  Generelle bemærkninger  

    2.2  Næringsstofdefinitioner  

    2.3  Mærkningssproget  

    2.4  Enheder  

    2.5  Gennemsnitsværdier  

 3. NÆRINGSDEKLARATION AF FÆRDIGPAKKEDE LEVNEDSMIDLER, UNDTAGEN  

    KOSTTILSKUD, MINERALVAND OG DRIKKEVAND  

    3.1  Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres  

         3.1.1 Den korte og den lange næringsdeklaration  

         3.1.2 Bestanddele af næringsstoffer som kan  

               deklareres  

    3.2. Ernæringsmæssige anprisninger  

         3.2.1 Ernæringsmæssige anprisninger udløser  

               næringsdeklaration  

         3.2.2 Regler om kvalitativ eller kvantitativ  

               angivelse af et næringsstof  

         3.2.3 Kollektive reklamekampagner  

     3.3 Deklaration af fedtsyrer  

     3.4 Deklaration af vitaminer og mineraler  

         3.4.1 C-vitamin og E-vitamin som næringsstof  

               og som antioxidant  

         3.4.2 Riboflavin og jern som næringsstof og  

               som farvestof  

     3.5 Anprisning af tilsatte næringsstoffer  

     3.6 Særlige anprisningsspørgsmål  

         3.6.1 Salt (NaCl)  

         3.6.2 Alkohol  

         3.6.3 Fiberrig  

         3.6.4 Rig på ....  

     3.7 Omregningsfaktorer  

 4.  SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION  

     AF KOSTTILSKUD, HERUNDER NÆRINGSSTOFPRÆPARATER  

     4.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres  

         4.1.1 Generelle bemærkninger  

         4.1.2 Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer og  

               næringsstofpræparater  

         4.1.3 Kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer  

         4.1.4 Bestanddele af næringsstoffer som kan  

               deklareres  

         4.1.5 Næringsstoffer som ikke kan deklareres  

     4.2 Deklaration af næringsstoffer  

 5.  SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF MINERALVAND OG DRIKKEVAND  

     5.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres  

     5.2 Deklaration af mineraler  

 6.  FASTSÆTTELSE AF NÆRINGSDEKLARATIONSVÆRDIER VED ANALYSE, HERUNDER  

     TOLERANCER  

     6.1 Generelle bemærkninger  

     6.2 Prøveudtagning  

     6.3 Analysemetoder/beregninger  

         6.3.1 Analysemetoder  

         6.3.2 Kulhydratberegning  

         6.3.3 Energiberegning  

     6.4 Tolerancer  

 7.  AFRUNDINGSREGLER  

BILAG 1 RETSREGLER NÆVNT I VEJLEDNINGEN

BILAG 2 EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE NÆRINGSDEKLARATIONER

BILAG 3 ANPRISNINGSBEKENDTGØRELSENS BILAG 2.3

BILAG 4 ANALYSEMETODER

1. GENERELT

1.1 Baggrund

Sundhedsministeren udstedte den 20. marts 1992 en bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler (1).

Den nye bekendtgørelse implementerer EF-direktivet om næringsdeklaration af levnedsmidler (2) og erstatter den gamle anprisningsbekendtgørelse (3) samt næringsdeklarationsregler i næringsstofpræparatbekendtgørelsen (4). Direktivet finder ikke anvendelse på kosttilskud, naturligt mineralvand og andet drikkevand. Sundhedsministeriet har fastsat særlige regler for disse produkter bortset fra naturligt mineralvand, der er EF-reguleret.

1.2 Hvem er vejledningen rettet til

Denne vejledning er udarbejdet som en orientering og hjælp for dels de kontrolmyndigheder, som skal føre tilsyn med, at næringsdeklarationsreglerne bliver overholdt, dels brugerne af reglerne, det vil sige producenter, importører og forhandlere.

Kontrollen med om produkter er i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1), påhviler i første instans de lokale levnedsmiddelkontrolenheder i overensstemmelse med levnedsmiddellovens § 44. Disse myndigheders afgørelser kan påklages til Levnedsmiddelstyrelsen. Det følger af principperne i samvirkecirkulæret (5), at særlovgivningens myndigheder må medvirke til at sikre at reglerne overholdes.

1.3 Levnedsmidler, der er omfattet af næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1)

Som udgangspunkt er alle færdigpakkede levnedsmidler undtagen naturligt mineralvand omfattet af bekendtgørelsens regler, dog kan der for levnedsmidler bestemt til særlig ernæring være fastsat særlige regler, som i givet fald skal følges.

Bekendtgørelsen indeholder særlige bestemmelser for kosttilskud, herunder næringsstofpræparater samt mineralvand og drikkevand.

Bekendtgørelsen gælder ikke levnedsmidler, der sælges ikke-færdigpakkede.

Hvad angår afgrænsningen færdigpakkede/ikke-færdigpakkede levnedsmidler gælder de retningslinier, som er beskrevet i mærkningsvejledningen (6).

1.4 Ikrafttræden

Den nye næringsdeklarationsbekendtgørelse trådte i kraft den 1. april 1992 (1).

Samtidig ophævede man den gamle anprisningsbekendtgørelse, samt reglerne om næringsdeklaration i næringsstofpræparatbekendtgørelsen (4).

EF-direktivet om næringsdeklaration af levnedsmidler (2) er horisontalt og gælder derfor også produkter omfattet af særlovgivningen. På den baggrund ophævede Veterinærdirektoratet den 23. marts 1992 (7) reglerne om næringsdeklaration af smør, som fandtes i smørbekendtgørelsen (8).

Der findes stadig formelle regler om næringsdeklaration af margarine i margarinebekendtgørelsen (9), men det må forventes, at disse regler bliver ophævet. Det er overfor samtlige virksomheder, der er autoriseret i medfør af margarineloven (10)/mælkeproduktloven (11), blevet tilkendegivet, at næringsdeklarationer på margarine fra den 1. april 1992 skal ske i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1), uanset at reglerne om obligatorisk næringsdeklaration af færdigpakket margarine m.v. ikke formelt er blevet ophævet.

De nye næringsdeklarationsregler er obligatoriske fra den 1. oktober 1993, hvorefter kun produkter som er mærket i overensstemmelse med de nye regler lovligt kan sælges i detailledet. Indtil denne dato har man frit kunnet vælge mellem de hidtil gældende bestemmelser og de nye.

Visse langtidsholdbare produkter kan være blevet emballeret og mærket før næringsdeklarationsbekendtgørelsen trådte i kraft, hvorfor Levnedsmiddelstyrelsen efter bemyndigelse af Sundhedsministeriet har udstedt en generel dispensation, hvorefter produkter, som er emballeret før den 1. april 1992, med en holdbarhed på over 18 måneder, lovligt kan sælges efter overgangsfristens udløb den 1. oktober 1993.

Næringsstoffer skal ifølge EF-direktivet angives i en bestemt rækkefølge, som afviger fra de danske traditioner. Levnedsmiddelstyrelsen har efter bemyndigelse af Sundhedsministeriet udstedt en tidsbegrænset dispensation, hvorefter næringsdeklarationen ikke behøver at ændres, hvis alene rækkefølgen for kulhydrat og fedt er ukorrekt. Dispensationen gælder til den 1. oktober 1995.

En særlig overgangsregel findes for den såkaldte »lange næringsdeklaration«, idet man først fra den 1. oktober 1995 er forpligtet til at oplyse om både sukkerarter, mættede fedtsyrer, natrium og kostfibre, hvis man deklarerer et af disse elementer. Se afsnit 3.1.

Den hidtil gældende vejledning om næringsdeklarationer fra september 1975 (12) erstattes af denne vejledning.

2. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

2.1 Generelle bemærkninger

Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk, og hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning, skal næringsdeklarationerne udarbejdes efter de samme regler.

Helt grundlæggende skal næringsdeklarationer være korrekte, redelige og nøgterne, hvilket fremgår af levnedsmiddellovens § 29 (13). Deklarationerne må således ikke være i strid med levnedsmiddellovens § 23 og § 28 om vildledning og sundhedsanprisninger. Dette er helt overordnet og betyder, at en næringsdeklaration kan være vildledende og dermed ulovlig, selvom den er udarbejdet efter reglerne i næringsdeklarationsbekendtgø~ relsen (1).

2.2 Næringsstofdefinitioner

Bekendtgørelsen (1) indeholder definitioner på en række næringsstoffer og man skal i denne forbindelse erindre, at formålet med direktivet (2) og bekendtgørelsen (1) er at etablere standardiserede mærkningoplysninger om næringsindholdet i forskellige levnedsmidler, uanset at definitionerne ikke passer lige godt på alle levnedsmidler. Som eksempel herpå kan nævnes proteindefinitionen, hvor bekendtgørelsen definerer protein som totalt Kjeldahl-nitrogen x 6,25, uanset at den internationalt anerkendte og korrekte omregningsfaktor for fx mælkeprotein er 6,38 og 5,70 for protein i hvedemel.

Definitionen på kulhydrat er ny, idet man ikke længere medtager kostfibre i kulhydratberegningen. Samtidig fremgår det af bekendtgørelsen (1), at et levnedsmiddels energiværdi beregnes ud fra dets indhold af kulhydrat, protein, fedt, alkohol og organisk syre. Kostfibre tildeles således energiværdien 0, og det betyder, at man ved beregning af kulhydrat ved differensmetoden i givet fald skal trække indholdet af kostfibre fra. Samtidig skal man være opmærksom på, at kulhydratgruppen sukkeralkoholer har en anden omregningsfaktor end det resterende kulhydrat (se også afsnit 3.7).

2.3 Mærkningssproget

Næringsdeklarationen skal være på dansk eller på andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk.

Ved vurderingen af, om en næringsdeklaration på et andet sprog end dansk kan accepteres, må der i det enkelte tilfælde tages stilling til, om den anvendte næringsdeklaration er let forståelig for forbrugeren. Man kan ikke gå ud fra, at en svensk eller norsk næringsdeklaration altid kan erstatte en dansk, ligesom det ikke kan udelukkes, at en næringsdeklaration på andre fremmedsprog kan benyttes. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Der er ikke noget i vejen for, at man forsyner et levnedsmiddel med næringsdeklarationer på forskellige sprog på en gang, såfremt der er en korrekt dansk. Dette gælder, uanset om den fremmedsprogede er i overensstemmelse med næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1) , og uanset om der er en ernæringsmæssig påstand eller ej. I tilfælde hvor der er næringsdeklarationer på flere sprog (incl. dansk), og disse ikke er ens, må det konkret vurderes, om forbrugerne vil kunne blive vildledt.

Hvis man importerer et produkt, som er forsynet med en næringsdeklaration på et fremmedsprog, skal produktet ligeledes forsynes med en dansk næringsdeklaration. Den danske næringsdeklaration skal være i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler.

2.4 Enheder

Næringsdeklarationen skal anføres numerisk og i følgende enheder:

Energi i kJ og kcal.

Kolesterol i mg.

Vitaminer og mineraler i mg eller microg som fastsat i bekendtgørelsens bilag 1 og bilag 2

Øvrige næringsstoffer i g.

Der kan forudses visse vanskeligheder med at få plads til alle elementerne i en næringsdeklaration på særlig små pakninger, og på den baggrund har Levnedsmiddelstyrelsen efter bemyndigelse fra Sundhedsministeriet udstedt en generel tidsubegrænset dispensation, hvorefter man, for så vidt angår energiindholdet i små pakninger, hvis største overflade er mindre end 10 (cm2), kan nøjes med at angive dette i kJ.

2.5 Gennemsnitsværdier

Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være gennemsnitsværdier. Ved gennemsnitsværdier forstås de værdier, der bedst repræsenterer den mængde næringsstof, som et givet levnedsmiddel indeholder, og ved hvilken der tages hensyn til den margen, der skyldes sæsonmæssige variationer og andre faktorer, som kan have indflydelse på den faktiske værdi.

Der har i Danmark eksisteret en praksis om, at man for visse produkter (typisk sild) kan markere et element i næringsdeklarationen, så det fremgår, at indholdet af fedt varierer eksempelvis 8-18 g/100 g afhængig af årstiden, og denne praksis kan fortsat benyttes.

Gennemsnitsværdierne kan ifølge næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1) fastsættes ved hjælp af producentens analyse, ved beregninger udført på basis af kendte eller faktiske gennemsnitsværdier vedrørende de anvendte ingredienser eller ved beregninger på basis af sædvanligt fastlagte og accepterede data. Disse valgmuligheder betyder dog ikke, at man ikke må benytte analyser foretaget af andre end producenten, fx uvildige laboratorier.

3. NÆRINGSDEKLARATION AF FÆRDIGPAKKEDE LEVNEDSMIDLER, UNDTAGEN KOSTTILSKUD, MINERALVAND OG DRIKKEVAND

3.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres

3.1.1 Den korte og den lange næringsdeklaration

Som nævnt i afsnit 2.1 er det som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk.

Hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller obligatorisk på grund af en ernæringsmæssig anprisning, skal næringsdeklarationen i rækkefølge indeholde de samme 4 grundelementer: energi, protein, kulhydrat og fedt. Disse grundelementer udgør den såkaldte korte næringsdeklaration, som kan suppleres med oplysninger om sukkerarter, sukkeralkoholer, stivelse, mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol, kostfibre, natrium og visse vitaminer og mineraler.

Hvis man vil deklarere enten sukkerarter, mættede fedtsyrer, kostfibre eller natrium, er man forpligtet til at oplyse om alle de 4 elementer, men denne forpligtelse gælder dog først fra den 1. oktober 1995. Se afsnit 1.4. Disse 4 elementer og den korte næringsdeklaration udgør tilsammen den såkaldte lange næringsdeklaration. Den lange deklaration skal - som den korte - indeholde elementerne i en bestemt rækkefølge, som skal være energi, protein, kulhydrat, sukkerarter, fedt, mættede fedtsyrer, kostfibre og natrium.

Oplysningerne om indholdet af energi og næringsstoffer skal angives pr. 100 g eller pr. 100 ml af varen, således som den sælges, og hvis det er hensigtsmæssigt, kan man supplerende give oplysningerne for varen i tilberedt stand. Det er også muligt supplerende at angive oplysningerne pr. portion (forudsat antallet af portioner er angivet) eller pr. afmålt ration anført på etiketten. Dette gælder både for varen, som den sælges, og som den forudsættes konsumeret (varen i tilberedt stand).

Det er tilladt at oplyse om energifordelingen, såfremt denne oplysning er adskilt fra den egentlige næringsdeklaration.

Det er et krav, at man næringsdeklarerer det næringsstof, man anpriser, hvilket eksempelvis betyder, at en anprisning af sukkerarter eller kostfibre fra 1. oktober 1995 udløser hele den lange næringsdeklaration.

Det er som nævnt et krav, at elementerne skal anføres i en bestemt rækkefølge, og denne rækkefølge afviger fra den, der var gældende i den gamle anprisningsbekendtgørelse (3), hvor fedt skulle deklareres før kulhydrat. Under hensyn til den lange tradition i Danmark for at næringsdeklarere, samt efter bemyndigelse fra Sundhedsministeren, har Levnedsmiddelstyrelsen udstedt en dispensation, hvorefter mærkningsansvarlige ikke behøver at ændre næringsdeklarationerne, hvis alene rækkefølgen for kulhydrat og fedt er ukorrekt. Dispensationen er tidsbegrænset til den 1. oktober 1995.

3.1.2 Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres

Man skal være opmærksom på, at man ved en frivillig næringsdeklaration kun kan oplyse om næringsstofferne protein, kulhydrat, sukkerarter, sukkeralkoholer, stivelse, fedt, mættede fedtsyrer, enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer, kolesterol, kostfibre, natrium og de vitaminer og mineraler, som er nævnt i bilag 1 til næringsdeklarationsbekendtgørelsen (1).

Hvis man derimod anpriser, er der mulighed for tillige at anprise »bestanddele« af de næringsstoffer man frivilligt kan oplyse om. Eksempelvis kan man anprise indholdet af n-3 fedtsyrer, som så skal næringsdeklareres. Oplysningen om den bestanddel, der anprises, skal placeres i næringsdeklarationen efter det næringsstof, som det er en bestanddel af. Dette gælder uanset, om det anpriste stof er en bestanddel af/eller et element fra den korte/lange næringsdeklaration eller er en bestanddel af et af de øvrige næringsstoffer

Muligheden for at deklarere »bestanddele«, når disse er anprist, gælder dog ikke vitaminer og mineraler. Det vil sige, at man ikke kan anprise indholdet af forstadier til vitaminer, eksempelvis betacaroten.

3.2 Ernæringsmæssige anprisninger

En ernæringsmæssig anprisning er enhver angivelse på emballagen, i præsentationen eller i reklamer, som er egnet til at give forbrugerne indtryk af, at et levnedsmiddel har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer.

Hvorvidt en anprisning eller et udsagn har karakter af en ernæringsmæssig anprisning skal konkret vurderes i hvert enkelt tilfælde, og det er som udgangspunkt den mærkningsansvarlige, der skal foretage denne vurdering. Myndighedernes vurdering foretages i første instans af de lokale levnedsmiddelkontrolenheder.

3.2.1 Ernæringsmæssige anprisninger udløser næringsdeklaration

Hvis et levnedsmiddel sælges med en ernæringsmæssig anprisning, skal produktet være forsynet med en næringsdeklaration på emballagen.

Dette gælder uanset, hvor den ernæringsmæssige anprisning findes, det være sig på emballagen eller i en reklame. Næringsdeklarationen skal findes på selve produktet. Dette betyder bl.a., at hvis man anpriser et produkt i fx en avisreklame, så skal alle produktets emballager (hele produktserien) være forsynet med en korrekt næringsdeklaration. Det gælder også de såkaldte små pakninger hvis største overflade er mindre end 10 (cm2).

Anprisninger af typen »energireduceret«, »fedtfattigt« og »rig på kulhydrater« udløser oplagt en næringsdeklaration, som for disse eksempler kun behøver at være den korte.

Anprisningerne »light«, »sukkerfri« og lignende vil som udgangspunkt udløse en næringsdeklaration, men eksempelvis vil brug af ordene »let«, »light« og »lys« i forbindelse med øl og andre alkoholholdige drikkevarer ikke udløse nogen næringsdeklaration, da disse betegnelser i denne sammenhæng relaterer sig til alkoholindholdet, som ikke er medtaget i direktivet (2) og bekendtgørelsen (1). Det afgørende er, hvad anprisningen relaterer sig til, eksempelvis vil »light« etc. i forbindelse med læskedrikke, salater m.v. relatere sig til sukker eller fedt og energiindholdet, og det vil udløse en næringsdeklaration.

3.2.2 Regler om kvalitativ eller kvantitativ angivelse af et næringsstof

Er der i EF-regler eller i nationale regler fastsat krav om kvalitative eller kvantitative angivelser af et eller flere næringsstoffer, er det ikke i sig selv en ernæringsmæssig anprisning. Eksempelvis udløser betegnelserne skummetmælk og letmælk ikke et krav om næringsdeklaration, og på samme måde vil deklaration af sukker i henhold til frugtsaftbekendtgørelsen (14) og marmeladebekendtgørelsen (15) ikke udløse nogen næringsdeklaration.

Der forekommer også situationer, hvor der ikke findes regler om den kvalitative eller kvantitative angivelse af næringsstoffet, men hvor det alligevel er accepteret at komme med en sådan angivelse, uden det udløser en næringsdeklaration. Dette gælder eksempelvis fedtangivelse i forbindelse med varebetegnelsen, hvor angivelsen »hakket oksekød 18-20 % fedt« som udgangspunkt ikke udløser nogen næringsdeklaration. Det samme gør sig gældende for en supplerende fedtangivelse i forbindelse med osts varebetegnelse. Man skal dog være opmærksom på, at sådanne angivelser kan indgå i den samlede mærkning og præsentation af en vare på en sådan måde, at det alligevel må betragtes som en ernæringsmæssig anprisning, der udløser en næringsdeklaration. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

En procentangivelse af indholdet af en ingrediens anført i ingredienslisten vil ikke blive betragtet som en anprisning, såfremt indholdet ikke er fremhævet, f.eks med særlig skrift. Ligeledes vil en angivelse af restsukkerindholdet i f.eks. vin ikke udløse en næringsdeklaration.

3.2.3 Kollektive reklamekampagner

Såfremt en ernæringsmæssig anprisning er fremført i kollektive reklamer, er der ikke noget krav om en næringsdeklaration, og som eksempler på kollektive reklamer kan nævnes »brød indeholder fibre« eller »fede fisk er sunde«. Generiske anprisninger af denne type skal alene bedømmes efter de almindelige vildledningsregler i levnedsmiddellovens §§ 23 og 28 (13), dog således at den »kollektive reklame« kan være så tæt knyttet sammen med et bestemt produkt, at produktet skal forsynes med en næringsdeklaration. Der skal ligeledes i disse situationer foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

3.3 Deklaration af fedtsyrer

Når man på emballagen frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning oplyser om enkeltumættede fedtsyrer, flerumættede fedtsyrer eller kolesterol, skal man oplyse om mængden af mættede fedtsyrer. Når man i disse situationer oplyser om de mættede fedtsyrer, udløses den lange næringsdeklaration dog ikke. Det vil sige, man ikke behøver at deklarere sukkerarter, kostfibre og natrium.

Hvis man anpriser eksempelvis n-3 fedtsyrer, der er en bestanddel af de flerumættede fedtsyrer, er det nødvendigt, at man deklarerer både den samlede mængde af flerumættede fedtsyrer og den samlede mængde af de mættede fedtsyrer.

3.4 Deklaration af vitaminer og mineraler

Hvad enten man næringsdeklarerer frivilligt eller på baggrund af en ernæringsmæssig anprisning, findes der en udtømmende liste over hvilke vitaminer og mineraler, der må forekomme i næringsdeklarationen. Det forhold, at listen er udtømmende, betyder fx, at man i en næringsdeklaration ikke kan deklarere indholdet af selen i almindelige levnedsmidler. Man vil heller ikke kunne anprise med eksempelvis »indeholder selen«.

Vitaminer og mineraler skal anføres efter de energigivende næringsstoffer med den betegnelse, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 1, idet dansk stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor.

Rækkefølgen af de enkelte vitaminer og mineraler i næringsdeklarationen er underordnet, dog skal gruppen »vitaminer« deklareres før »mineraler«. Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligninger, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag.

Grundkriteriet for, at man kan næringsdeklarere eller anprise vitaminer og mineraler, er, at disse forekommer i en betydelig mængde, hvilket som tommelfingerregel betyder, at vitaminet eller mineralet pr. 100 g, pr. 100 ml eller pr. pakning (hvis der kun er 1 portion i) skal indeholde 15 % af den anbefalede daglige tilførsel (ADT). Hvis man anpriser, er det ydermere et krav, at det anpriste vitamin eller mineral er naturligt forekommende.

Næringsdeklarationsdirektivet (2) bidrager ikke til fortolkningen af, hvornår man kan fravige hovedreglen/retningslinien om, at produkter skal indeholde minimum 15 % af ADT pr. 100 g eller pr. 100 ml, men formuleringen »generelt bør ...« åbner op for afvigelser.

Særlige forhold opstår, når eksempelvis pakninger med en enkelt portion indeholder mere end 100 g eller 100 ml, og disse enkeltportioner opfylder kriterierne for deklaration eller anprisning, men produktet ikke opfylder betingelserne pr. 100 g eller 100 ml, hvorved større pakninger i en produktserie ikke kan næringsdeklareres eller anprises på samme måde som enkeltportionspakningerne.

Dette er bl.a. tilfældet for visse konsummælkeprodukter, hvor eksempelvis portionspakninger på 250 ml sødmælk og 150 ml yoghurt indeholder mere end 15 % af anbefalet daglig tilførsel af riboflavin, calcium og fosfor. På sådanne portionspakninger vil det være acceptabelt at deklarere disse stoffer pr. 100 ml, selv om indholdet kun udgør 11 % af ADT. Man skal i denne forbindelse være opmærksom på, at man ikke blot kan »opfinde« nye portionsstørrelser med det blotte formål at kunne næringsdeklarere pr. 100 g eller pr. 100 ml.

Som noget særligt for vitaminer og mineraler skal der sideordnet med oplysningerne om mængden af de enkelte vitaminer og mineraler anføres den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglige tilførsel (ADT).

3.4.1 C-vitamin og E-vitamin som næringsstof og som antioxidant

Hvis C-vitamin indgår i et produkt både som næringsstof og som antioxidant, må den mængde C-vitamin, der er anført i næringsdeklarationen alene være udtryk for indholdet af C-vitamin som næringsstof og ikke som antioxidant. Antioxidant må kun deklareres i ingredienslisten.

Det skal bemærkes, at en analyse for C-vitamin vil bestemme det samlede indhold af C-vitamin (næringsstof og antioxidant).

Det samme gælder E-vitamin.

3.4.2 Riboflavin og jern som næringsstof og som farvestof

Hvis riboflavin indgår i et produkt både som næringsstof og som farvestof, må den mængde riboflavin, der er anført i næringsdeklarationen alene være udtryk for indholdet af riboflavin som næringsstof og ikke som farvestof. Farvestof skal deklareres i ingredienslisten.

Det skal bemærkes, at en analyse for riboflavin vil bestemme det samlede indhold af riboflavin (næringsstof og farvestof).

På samme måde skal indholdet af jern som farvestof alene fremgå af ingredienslisten.

3.5 Anprisning af tilsatte næringsstoffer

Det er forbudt at anføre at et levnedsmiddel ved hjælp af tilsætningsstoffer, herunder tilsatte næringsstoffer, har opnået en øget eller særlig næringsværdi, jf. levnedsmiddellovens § 28, stk. 3, nr. 1 (13). Dette betyder, at alene naturligt forekommende næringsstoffer kan anprises. Det er heller ikke tilladt at anprise et levnedsmiddel med et højt indhold af f.eks. C-vitamin, hvis levnedsmidlet har fået tilsat næringsstoffet, selvom det naturlige indhold af C-vitamin var »højt« før tilsætningen.

3.6 Særlige anprisningsspørgsmål

3.6.1 Salt (NaCl)

Sådan som EF-direktivet er formuleret falder salt (NaCl) uden for næringsdeklarationsbekendtgørelsens område (1), og det betyder, at man kan anprise indholdet af salt uden, det udløser en næringsdeklaration. Ønsker man at næringsdeklarere salt, er det accepteret, at der skrives ».. g Na svarende til .. g salt« i den lange næringsdeklaration. Mængden af salt udregnes ved at gange mængden af Na med 2.5.

3.6.2 Alkohol

Næringsdeklarationsbekendtgørelsen definerer ikke alkohol som et næringsstof, og det betyder, at anprisninger som »alkoholfri« eller »lavt indhold af alkohol« ikke udløser nogen næringsdeklaration.

3.6.3 Fiberrig

Anprisningen »Fiberrig« skal vurderes ud fra levnedsmiddellovens § kz 23 om vildledning (13), og den fortolkning, som hidtil har været lagt til grund, vil fortsat blive anvendt. Dette betyder, at et fiberindhold på 4-8 g/MJ kan betegnes som middelhøjt, og produkter med et fiberindhold på over 8 g/MJ kan betegnes som »Fiberrige«.

Produkter, som indeholder mere end 3 g/MJ fibre, kan anprises med »indeholder kostfibre«.

3.6.4 Rig på ...

Hvad angår anprisninger af typen »rig på ...« i relation til de næringsstoffer, som er nævnt i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 1, skal disse vurderes efter levnedsmiddellovens § 23 om vildledning (13), og denne vurdering vil som udgangspunkt ske efter principperne i den ophævede anprisningsbekendtgørelse (3), hvilket betyder, at indholdet af det pågældende næringsstof - uden hverken helt eller delvist at hidrøre fra en tilsætning som tilsætningsstof - skal være mindst det dobbelte af det ønskelige mindsteindhold pr 1000 kJ, som anført i anprisningsbekendtgørelsens bilag 2.3. Dette bilag er optrykt som bilag 3 i denne vejledning.

Hvad angår koncentrerede produkter, det være sig flydende koncentrater eller pulvere, skal vurderingen foretages i forhold til produktet »som det indtages«, da det er det mest relevante ud fra en ernæringsmæssig synsvinkel.

3.7 Omregningsfaktorer

I næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 4 er der fastsat en række omregningsfaktorer, som skal anvendes ved beregning af energiindholdet til brug for deklarationer.

Beregningsmetoden er ikke den samme, som den der er blevet anvendt i Levnedsmiddelstyrelsens tidligere udgivelser af levnedsmiddeltabeller. Energiindholdet beregnet som foreskrevet i bekendtgørelsen vil derfor kunne afvige i større eller mindre grad fra de værdier, man kan finde i eksisterende tabelværker. Forskellen skyldes især to ting: dels at omregningsfaktorerne for fedt og alkohol i bilaget er henholdsvis 37 og 29 kJ/g mod 38 og 30 i tabellerne, og dels at kostfibre ikke medregnes til de energigivende kulhydrater.

Fremtidige udgaver af styrelsens levnedsmiddeltabeller vil indholde oplysninger om levnedsmidlernes energiindhold beregnet efter begge metoder.

Det er på sin plads at gøre opmærksom på, at beregning af energiindholdet i et levnedsmiddel ved hjælp af standardfaktorer altid kun kan give en omtrentlig værdi. Omregningsfaktorerne er nemlig en slags gennemsnitsværdier for energiindholdet pr. gram energigivende næringsstof. I virkeligheden vil der være forskelle på for eksempel protein fra svinekød og protein fra bønner. Selv om det altså strengt taget ikke er korrekt, er det praktisk at benytte sig af standardfaktorer, og fejlen vil normalt være uden betydning.

Når det drejer sig om at beregne hele kostens indhold af energi, har det vist sig, at de »gamle« standardfaktorer giver gode brugbare resultater. Anbefalinger for kostens sammensætning og ernæringspolitiske målsætninger forudsætter dette beregningsprincip - på samme måde som meget andet ernæringsarbejde har indarbejdet brugen af de »gamle« faktorer. Derfor og af hensyn til sammenligneligheden med ældre kostundersøgelsesresultater anbefaler styrelsen, at man indtil videre fortsat kostberegner på gammeldags maner.

4. SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION

AF KOSTTILSKUD, HERUNDER NÆRINGSSTOFPRÆPARATER

4.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres

4.1.1 Generelle bemærkninger

Kosttilskud er i henhold til definitionen uden energimæssig betydning, og det medfører, at det udelukkende er enkeltnæringsstoffer (vitaminer, mineraler, de enkelte fedtsyrer, etc.), der kan deklareres.

Man skal være opmærksom på, at der for kosttilskud ikke findes nogen udtømmende liste over hvilke næringsstoffer, der må forekomme i næringsdeklarationen. Herved adskiller kosttilskud (og vand, jf. kapitel 5) sig fra øvrige levnedsmidler, som er omtalt i kapitel 3.

  • Næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2 indeholder en liste over de næringssstoffer, hvor der er fastsat en anbefalet daglig tilførsel (ADT), og det kræves, at det totale indhold af et bestemt næringsstof pr. daglig dosis udgør mindst 15% af den anbefalede daglige tilførsel for at kunne næringsdeklareres eller anprises.

Ifølge tilsætningsstofbekendtgørelsen (16) skal tilsætning af næringsstoffer anmeldes, og enhver tilsætning af denne art udløser en næringsdeklaration. Levnedsmiddelstyrelsen, som modtager anmeldelserne accepterer ikke en tilsætning på mindre end 15 % pr. daglig dosis af ADT.

4.1.2 Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer og næringsstofpræparater

Kosttilskud med tilsatte næringsstoffer, herunder næringsstofpræparater skal forsynes med oplysning om den totale mængde af de tilsatte og de eventuelle naturligt forekommende næringsstoffer.

Naturligt forekommende næringsstoffer - der alene er naturligt forekommende - kan næringsdeklareres ved en frivillig næringsdeklaration. De kan endvidere anprises, og så bliver det obligatorisk at næringsdeklarere indholdet af det anpriste stof.

Når der er fastsat en ADT-værdi, kan næringsstoffet kun deklareres eller anprises, såfremt indholdet er mindst 15% af ADT pr. daglig dosis.

4.1.3 Kosttilskud uden tilsatte næringsstoffer

Næringsstofindholdet i et produkt kan deklareres ved frivillig næringsdeklaration.

Hvis produktet sælges med en ernæringsmæssig anprisning, skal indholdet af det anpriste stof næringsdeklareres.

Når der er fastsat en ADT-værdi, kan næringsstoffet kun deklareres eller anprises, såfremt indholdet er mindst 15 % af ADT pr. daglig dosis.

4.1.4 Bestanddele af næringsstoffer som kan deklareres

Ved obligatorisk næringsdeklaration kan man oplyse om »bestanddele« af de næringsstoffer, man oplyser om. Eksempelvis kan man oplyse om indholdet af DHA og EPA, som så skal næringsdeklareres. Oplysningen om den bestanddel, man anpriser, skal placeres i næringsdeklarationen efter det næringsstof, som det er bestanddel af, i nævnte eksempel umiddelbart efter indholdet af n-3 fedtsyrer.

4.1.5 Næringsstoffer som ikke kan deklareres

Deklaration af naturligt forekommende forstadier til vitaminer som en del af vitaminet er ikke tilladt. Eksempelvis kan naturligt forekommende betacaroten ikke omregnes til A-vitamin i næringsdeklarationen. Betacaroten har andre egenskaber end A-vitaminvirkning og må fremstå som næringsstoffet betacaroten med angivelsen »betydning uvis«.

Ved tilsætning af A-vitamin til et produkt er det dog tilladt at anvende betacaroten som næringsstofkilde og omregne tilsætningen til A-vitamin, da tilsætningen er reguleret på en sådan måde, at omregningen er relevant.

4.2 Deklaration af næringsstoffer

Vitaminer og mineraler skal anføres med den betegnelse, der fremgår af bekendtgørelsens bilag 2 og 3, idet dansk stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor.

Rækkefølgen af de enkelte vitaminer og mineraler i næringsdeklarationen er underordnet, dog skal gruppen »vitaminer« i bilag 2 deklareres før »mineraler«. Herefter angives stofferne i bilag 3, og til sidst de næringsstoffer, der hverken er i bilag 2 eller 3. Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligning, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag.

Mængden af næringsstoffet angives normalt pr. anbefalet daglig dosis, men kan også angives pr. 100 g af varen eller pr. 100 ml af varen.

Desuden skal der angives den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglig tilførsel (ADT). ADT-værdierne er anført i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2.

For de i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 3 anførte næringsstoffer anføres »ikke fastlagt« i stedet for procentdel af ADT.

For de næringsstoffer, som hverken er anført i næringsdeklarationsbekendtgørelsens (1) bilag 2 eller 3 anføres »betydning uvis« i stedet for procentdel af ADT.

5. SÆRLIGE REGLER OM NÆRINGSDEKLARATION AF MINERALVAND OG DRIKKEVAND

5.1 Hvilke næringsstoffer kan eller skal deklareres

Som nævnt i afsnit 2.1 er det som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere, men hvis man kommer med en ernæringsmæssig anprisning, bliver det obligatorisk.

Færdigpakket mineralvand (usødet og ikke aromatiseret) som ikke falder ind under bekendtgørelsen om naturligt mineralvand samt andet færdigpakket drikkevand (vandværksvand og kildevand, der ikke er naturligt mineralvand) indeholder visse mikronæringsstoffer - mineraler- og ingen næringsstoffer af energimæssig betydning.

Der findes ikke nogen udtømmende liste for hvilke mineraler, der må forkomme i næringsdeklarationen.

For de mineraler, hvor der er fastsat ADT-værdier, skal det totale indhold af det anpriste mineral mindst udgøre 15% af ADT pr.liter. Afvigelsen fra de sædvanlige regler er fastsat under hensyn til den særlige produktgruppe og befolkningens daglige indtag af vand.

Ved frivillig næringsdeklaration - uden en anprisning - kan mineralerne også næringsdeklareres såfremt indholdet er mindre end 15 % af ADT pr. liter.

5.2 Deklaration af mineraler

Mineralerne skal anføres med den betegnelse, der fremgår af næringsdeklarationsbekendtgørelsens bilag 2 og 3, idet dansk stavemåde dog kan anvendes, f.eks. fosfor i stedet for phosphor.

Rækkefølgen af mineralerne er underordnet, dog skal gruppen af mineraler i bilag 2 deklareres før mineraler i bilag 3, og til sidst de mineraler, der hverken er i bilag 2 eller 3. Det vil dog være hensigtsmæssigt af hensyn til evt. sammenligninger, at man anvender den rækkefølge, som findes i bekendtgørelsens bilag.

Mængden af mineralet skal angives pr. liter af varen. Desuden skal der angives den procentdel, som indholdet udgør af den anbefalede daglige tilførsel (ADT).

ADT-værdierne er anført i bilag 2

For de i bilag 3 anførte mineraler anføres »ikke fastlagt« i stedet for procentdel af ADT

For de mineraler, som hverken er anført i bilag 2 eller 3 anføres »betydning uvis« i stedet for procentdel af ADT.

6. FASTSÆTTELSE AF NÆRINGSDEKLARATIONSVÆRDIER VED ANALYSE HERUNDER TOLERANCER

6.1 Generelle bemærkninger

I henhold til Levnedsmiddellovens § 23 må levnedsmidler ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til bl.a. sammensætning og egenskaber.

Faktorer, som har betydning for hvor store afvigelser, man kan acceptere mellem det deklarerede og det faktiske næringsstofindhold i en vare, uden det er egnet til at vildlede, er f.eks.:

  

 1)  Antallet af undersøgte prøver  

 2)  Produktionsmæssig variation  

 3)  Biologisk variation i de anvendte råvarer  

 4)  Analyseusikkerhed  

Med henblik på eventuel revision af tolerancer arbejder Levnedsmiddelstyrelsen til stadighed med at forbedre den sikkerhed, hvormed man kan fastsætte grænser mellem acceptable og uacceptable afvigelser fra det deklarerede.

6.2 Prøveudtagning

Oplysningerne i næringsdeklarationen skal være gennemsnitsværdier (jvf. afsnit 2.5).

Producentens fastsættelse af næringsdeklarationens værdier bør derfor være baseret på analyse af flere prøver eller på en gennemsnitsprøve for at få en tilstrækkelig repræsentativ værdi.

Ved den offentlige stikprøvekontrol baseres analysen normalt på en enkelt pakning, idet det forventes, at deklarationen på enhver pakning er korrekt indenfor en bestemt tolerance. Stikprøvens størrelse bør i almindelighed være 1/2 til 1 kg. Såfremt varen forefindes i mindre pakninger, bør flere af disse indgå i stikprøven. De udtagne pakninger skal da være fra samme parti.

6.3 Analysemetoder/beregninger

6.3.1 Analysemetoder

En liste over analysemetoder, der kan anvendes såvel af producenten som den offentlige kontrol, kan fås ved henvendelse til Levnedsmiddelstyrelsen. Listen vil blive revideret løbende, og den nugældende liste er optrykt i vejledningens bilag 4.

For nogle næringsstoffer er det analytisk fundne indhold afhængig af den anvendte analysemetode. Dette gælder bl.a. kostfibre, hvor EF kan fastsætte den analysemetode, der skal anvendes. Indtil dette er sket, fastsætter Levnedsmiddelstyrelsen denne til den enzymatisk-gravimetriske metode, som er beskrevet i »Official Methods of Analysis of the Association of Analytical Chemists (AOAC)» 15 Ed., 1990, 985.29.

Bestemmelsen af indholdet af fedt er også i nogen grad afhængig af den anvendte analysemetode. Her anbefaler Levnedsmiddelstyrelsen anvendelse af SBR-metoden efter NMKL nr. 88 eller 131, eller for andre prøver end kød og kødvarer en modifikation af disse. Anvendes andre analysemetoder til bestemmelse af fedt må det kontrolleres, at de giver samme resultat som SBR-metoden, der betragtes som referencemetode.

Bestemmelse af tørstof og aske (der anvendes til beregning af kulhydrat ved differensmetoden) er andre eksempler på parametre, som afhænger af den anvendte analysemetode.

Endelig skal man være opmærksom på muligheden for anvendelse af certificeret referencemateriale i laboratoriernes kvalitetskontrol f.eks. fra BCR (Fællesskabets Referencebureau) til dokumentation for analyseresultaternes rigtighed.

6.3.2 Kulhydratberegning

Kulhydratindholdet kan beregnes ved differensmetoden som indholdet af tørstof 48 aske 48 protein 48 fedt 48 kostfibre 48 organiske syrer.

For et anslået indhold af kostfibre på 3 g pr. 100 g fedtfri tørstof eller herunder er det tilladeligt at udelade korrektionen for kostfibre, idet indholdet er usikkert bestemt i dette niveau. Dette indhold vil for mange produkter svare til 4-5 % af det totale indhold af kulhydrat.

Ved organiske syrer forstås i denne forbindelse syrer som f.eks. citronsyre og mælkesyre, der tidligere er blevet medregnet i kulhydrat ved differensmetoden. For de fleste naturligt forekommende levnedsmidler er indholdet af organiske syrer lavt og uden betydning.

6.3.3 Energiberegning

I energiberegningen indgår protein, fedt, kulhydrat (sukkeralkoholer med særskilt omregningsfaktor), alkohol og organisk syre. Kostfibre indgår ikke i kulhydrat og er tildelt energiværdien 0. Omregningsfaktorerne fremgår af næringsstofbekendtgørelsens (1) bilag 4.

6.4 Tolerancer

Vejledende kan man fastsætte følgende tolerancer inklusiv analyseusikkerhed (beregnet ud fra dobbeltbestemmelser):

  

 Næringsstof           Indhold               Tolerance  

 Protein  

 Kulhydrat  

 Fedt                  <= 10 g pr. 100 g     +/- 1,5 g  

 Sukkerarter           10 - 40 g pr. 100 g   +/- 15%  

 Sukkeralkoholer       >= 40 g pr 100 g      +/- 6 g  

 Kostfibre  

 Stivelse  

 Fedtsyrer,            0,5 - 3,5 g pr 100 g  +/- 0,5 g  

 sum af                >= 3,5 g pr 100 g     +/- 15%  

 - mættede  

 - monoumættede  

 - polyumættede  

 Na                    generelt              +/- 15%  

 Kolesterol            generelt              +/- 25%  

For naturligt forekommende indhold af vitaminer og mineraler sættes en tolerance på +/- 25% eksklusiv analyseusikkerheden, beregnet som 99% konfidensinterval. For tilsatte vitaminer og mineraler i henhold til tilsætningsstofbekendtgørelsen (16) har Levnedsmiddelstyrelsen fastsat, at det analytisk konstaterede indhold skal være mellem 100 og 150 % af det deklarede indhold ligeledes ekslusiv analyseusikkerheden, beregnet som 99% konfidensinterval.

7. AFRUNDINGSREGLER

Følgende afrundingsregler anbefales anvendt ved deklaration af levnedsmidlers næringsindhold. Når det er nødvendigt at deklarere et næringsstof, som overhovedet ikke indgår i produktet, bør man skrive »0«. Hvis der er tale om et skønnet, meget lavt indhold, bør man skrive »-». Bemærk dog at for nogle næringsstoffer anføres lavt indhold som

0-1 g pr. 100 g (energiværdien kan i dette tilfælde beregnes udfra 0,5 g pr. 100 g).

  

 Energi        på 50 enheder og derunder:  nærmest med 5 delelige tal  

               fra 50 til 2000 enheder:    nærmest med 10 delelige tal  

               på 2000 enheder og derover: nærmest med 50 delelige tal  

 Protein,  

 kulhydrat,    Intet indhold:              0 g  

 fedt, suk-    Indhold på 1 g og derunder: 0-1 g  

 kerarter,     Indhold fra 1 til 10 g:     nærmeste med 0,5 delelige  

 sukkeral-                                 tal*)  

 koholer og    Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal  

 stivelse  

 Kostfibre     Intet indhold:              0 g  

               Indhold på 1 g og derunder: 0-1 g**)  

               Indhold fra 1 til 10 g:     nærmeste med 0,5 delelige  

                                           tal**)  

               Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal  

 Fedtsyrer     Intet indhold:              0 g  

               Indhold under 10 g:         nærmeste med 0,1 g delelige  

                                           tal***)  

               Indhold på 10 g og derover: nærmeste hele tal  

 Natrium       Intet indhold:              0 g  

               Indhold under 1 g:          nærmeste med 0,01 delelige  

                                           tal****)  

               Indhold på 1 g og derover:  nærmeste med 0,1 delelige  

                                           tal  

 Kolesterol    Intet indhold               0 mg  

               Indhold under 100 mg:       nærmeste hele tal  

               Indhold på 100 mg og        nærmeste med 10 delelige  

               derover:                    tal  

 Vitaminer     generelt                    2 betydende cifre  

 og mineraler  

 Tallene, der angiver næringsstofindholdet som procent af anbefalet  

    daglig tilførsel (ADT), kan afrundes således:  

 % af ADT      på 10 enheder og derunder   nærmeste hele tal  

               fra 10 til 50 enheder       nærmeste med 5 delelige  

                                           tal  

               på 50 enheder og derover    nærmeste med 10 delelige:  

                                           tal  

 *)    for protein, kulhydrat og fedt i ensartede produkter som  

       f. eks. mælk kan afrundes med 0,1 delelige tal.  

 )   for lavt indhold af kostfibre, dvs. et skønnet indhold under  

       3 g pr. 100 g fedtfri tørstof kan indholdet anføres som »-».  

       Det aktuelle indhold kan dog også deklareres.  

 *)  indhold på 0,5 g og derunder kan deklareres som »-».  

 ) indhold på 0,05 g og derunder kan deklareres som »-».  

BILAG 1

RETSREGLER NÆVNT I VEJLEDNINGEN

1. Næringsdeklarationsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede levnedsmidler.

2. Næringsdeklarationsdirektivet: Rådets direktiv nr. 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler.

3. Anprisningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 161 af 20. april 1993 om anprisninger med hensyn til næringsværdien af færdigpakkede levnedsmidler.

(Ophævet med bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992)

4. Næringsstofpræparatbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 460 af 15. september 1978 om næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost (med senere ændringer).

5. Samvirkecirkulæret: Cirkulæreskrivelse af februar 1983 om statslige og kommunale myndigheders samvirke om den lokale kontrol på levnedsmiddelområdet.

6. Vejledning om mærkning af levnedsmidler,Levnedsmiddelstyrelsen, Veterinærdirektoratet og Fiskeriministeriets Industritilsyn, juni 1992.

7. Smørændringsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 199 af 23. marts 1992 om ændring af bekendtgørelse om smør m.v.

8. Smørbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 663 af 20. december 1983 om smør m.v. (med senere ændringer).

9. Margarinebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 197 af 20. maj 1985 om margarine m.v. (med senere ændringer).

10. Margarineloven: Lov nr. 189 af 9. maj 1984 om margarine m.v. (ophævet ved mælkeproduktloven).

11. Mælkeproduktloven: Lov nr. 342 af 14. maj 1992 om mælk, mælkeprodukter, margarine m.v..

12. Vejledning vedrørende næringsdeklarationer, Levnedsmiddelstyrelsen, september 1975.

13. Levnedsmiddelloven: Lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. (med senere ændringer).

14. Frugt- og grøntsagssaftbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 493 af 28. juni 1990 om frugt- og grøntsagssaft m.m. (med senere ændringer).

15. Marmeladebekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 18 af 16. januar 1990 om marmelade og frugtgele m.v. (med senere ændringer).

16. Tilsætningsstofbekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 242 af 17. april 1991 om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.

BILAG 2

EKSEMPLER PÅ FORSKELLIGE NÆRINGSDEKLARATIONER

Leverpostej

  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                     1050      kJ  

                             250      kcal  

 Protein                      12      g  

 Kulhydrat                     6      g  

 Fedt                         20      g  

  Letpostej  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                      270      kJ  

                              70      kcal  

 Protein                       3,5    g  

 Kulhydrat                     5      g  

 Fedt                          3,5    g  

  Champignon i skiver  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                      100      kJ  

                              25      kcal  

 Protein                       2,5    g  

 Kulhydrat                     2      g  

 Fedt                        0-1      g  

  Hvedemel  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                      1440     kJ  

                              340     kcal  

 Protein                        9,5   g  

 Kulhydrat                     72     g  

 heraf sukkerarter            0-1     g  

 Fedt                           1,5   g  

 heraf mættede fedtsyrer        0,2   g *)  

 Kostfibre                      4,5   g  

 Natrium                        -     g  

 Bemærk: Det er acceptabelt at deklarere mættede fedtsyrer som »-»  

  Rugbrød med 35% kerner  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                       890     kJ  

                              210     kcal  

 Protein                        6     g  

 Kulhydrat                     43     g  

 heraf sukkerarter              4     g  

 Fedt                           1,5   g  

 heraf mættede fedtsyrer        0,2   g  

 Kostfibre                      9     g  

 Natrium                        0,47  g  

  Musli  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                      1480     kJ  

                              350     kcal  

 Protein                       12     g  

 Kulhydrat                     62     g  

 heraf sukkerarter             11     g  

 Fedt                           6     g  

 heraf mættede fedtsyrer        1,6   g  

 Kostfibre                      9     g  

 Natrium                        0,13  g  

  Yoghurt naturel  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                       280     kJ  

                               70     kcal  

 Protein                        3,8   g  

 Kulhydrat                      3,6   g  

 heraf sukkerarter              3,6   g  

 Fedt                           3,7   g  

 heraf mættede fedtsyrer        2,4   g  

 Kostfibre                      0     g  

 Natrium                        0,05  g  

Bemærk: Produktet indeholder 1,3 g organiske syrer. Såfremt disse havde været medregnet i kulhydrat, havde indholdet heraf været 4,9 g pr. 100 g og energiindholdet 5 kJ højere.

  

  Solbærmarmelade  

 (med 35% solbær)  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                       930     kJ  

                              220     kcal  

 Protein                      0-1     g  

 Kulhydrat                     53     g  

 heraf sukkerarter             50     g  

 Fedt                         0-1     g  

 heraf mættede fedtsyrer        -     g  

 Kostfibre                      -     g  

 Natrium                        -     g  

Bemærk: Det faktiske indhold er: 0,5 g protein, 0,4 g fedt, 0,1 g mættede fedtsyrer, 2 g kostfibre og 1 mg natrium pr. 100 g. Der er acceptabelt at deklarere 2 g kostfibre, beregnet udfra recepten.

Kløver Blomst Blandingsprodukt

med 80% fedt, heraf 70% mælkefedt og 30% planteolier.

Næringsindhold pr. 100 g:

  

 Energi                      3000     kJ  

                              730     kcal  

 Protein                      0-1     g  

 Kulhydrat                    0-1     g  

 heraf sukkerarter            0-1     g  

 Fedt                          81     g  

 heraf mættede fedtsyrer       35     g  

 - enkeltumættede fedtsyrer    29     g  

 - flerumættede fedtsyrer      13     g  

 Kostfibre                      0     g  

 Natrium                        0,40  g  

  Spegepølse  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                      1860     kJ  

                              450     kcal  

 Protein                       14     g  

 Kulhydrat                      2     g  

 heraf sukkerarter              -     g  

 Fedt                          43     g  

 heraf mættede fedtsyrer       17     g  

 Kostfibre                      0     g  

 Natrium                        1,9   g  

  Færdigret  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                       660     kJ  

                              160     kcal  

 Protein                        5,5   g  

 Kulhydrat                     17     g  

 heraf sukkerarter              -     g  

 Fedt                           7,5   g  

 heraf mættede fedtsyrer        3,0   g  

 Kostfibre                      -     g  

 Natrium                        0,38  g  

  Citronvand  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                       150     kJ  

                               35     kcal  

 Protein                        0     g  

 Kulhydrat                      9     g  

 heraf sukkerarter              9     g  

 Fedt                           0     g  

 heraf mættede fedtsyrer        0     g  

 Kostfibre                      0     g  

 Natrium                        0,01  g  

  Corn Flakes  

 Næringsindhold pr. 100 g:  

 Energi                      1540     kJ  

                              360     kcal  

 Protein                        7,5   g  

 Kulhydrat                     80     g  

 heraf sukkerarter              7     g  

 Fedt                           1,5   g  

 heraf mættede fedtsyrer        0,2   g  

 Kostfibre                      3,5   g  

 Natrium                        1,0   g  

 Thiamin (B1)                   1,2   mg        90% af  

 Riboflavin (B2)                1,5   mg        90% Anbefalet  

 Niacin                        16     mg        90% Daglig  

 Jern                           7,0   mg        50% Tilførsel  

  Vitamin/Mineraltablet  

 1 tablet daglig  

 Næringsindhold pr. tablet og i procent af Anbefalet Daglig Tilførsel  

    (ADT)  

 Vitamin A                    800     microg   100% af ADT  

 Thiamin (B1)                   0,70  mg        50% af ADT  

 Riboflavin (B2)                1,6   mg       100% af ADT  

 Vitamin B12                    4,0   microg   400% af ADT  

 Magnesium                    100     mg        35% af ADT  

 Kobber                         2,0   mg       100% af ADT  

 Jod                          150     microg   100% af ADT  

 Selen                        120     microg   240% af ADT  

  BILAG 3  

 ANPRISNINGSBEKENDTGØRELSENS BILAG 2.3  

  Specialnæringsstoffer                ønskeligt mindsteindhold i  

                                       den fulde dagskost pr. 1000 kJ  

 Protein                                   6       g  

 Vitamin A                               100       microg  

 Vitamin B1                                0,13    mg  

 Vitamin B2                                0,15    mg  

 Vitamin B6                                0,25    mg  

 Vitamin B12                               0,38    microg  

 Folacin                                  50       microg  

 Niacin                                    1,6     mg  

 Pantotensyre                              0,6     mg  

 Biotin                                   15       microg  

 Vitamin C                                 8       mg  

 Vitamin D                                 0,7     microg  

 Vitamin E                                 1       mg  

 Vitamin K*                                10      microg  

 Kalcium                                   90      mg  

 Fosfor                                    90      mg  

 Magnesium                                 40      mg  

 Jern                                       2,2    mg  

 Zink                                       1,9    mg  

 Kobber*                                    0,25   mg  

 Jod                                       20      microg  

 Mangan*                                    0,38   mg  

 Krom*                                     12,5    microg  

 Selen*                                    12,5    microg  

 Molybdæn*                                 25      micro  

 *) Disse vitaminer og mineraler kan ikke længere anprises, jfr.  

    afsnit 3.4.  

  BILAG 4  

  ANALYSEMETODER  

  Energi             beregnes som beskrevet i Sundhedsministeriets  

                     bekendtgørelse nr. 198 af 20. marts 1992  

  Protein            beregnes af N-indholdet ved multiplikation  

                     med 6,25.  

                     N-indholdet bestemmes ved Kjeldahl efter NMKL  

                     nr. 6, 3. udg. 1976.  

  Kulhydrat          1)    beregnes af tørstof - aske - protein  

                           - fedt - kostfibre) - organiske syrer**)  

                     2)    alternativt: summen af alle specifikke  

                           kulhydratkomponenter (sukkerarter +  

                           sukkeralkoholer + stivelse)  

  Fedt               i mælk og fløde: NMKL nr. 10, 2. UDG. 1977  

                     i kød og kødvarer: NMKL nr. 88, 1974 eller  

                     NMKL nr. 131, 1989.  

                     i andre levnedsmidler: en modifikation af  

                     NMKL nr. 88 eller nr. 131 som beskrevet i  

                     LST Or 1  

                     LST-metode nr. AF0181: Bestemmelse af fedtstof  

                     i levnedsmidler m. Foss-let  

  *) for et anslået indhold af kostfiber mindre end 3 g pr. 100 g  

    fedtfri tørstof eller 5% af kulhydratindholdet kan korrektionen  

    undlades  

 fleste naturlige levnedsmidler er indholdet af organisk  

    syre uden betydning  

  Sukkerarter og  

 sukkeralkoholer     LST-metode nr. AY1221: Bestemmelse af sukkerarter  

                     og sukkeralkoholer ved HPLC  

  Fedtsyrer          LST-metode nr. AF0082: Bestemmelse af fedtsyrer  

                     i margarine mm. ved glc  

  Kostfibre          AOAC-metoden, som beskrevet i Official Methods  

                     of Analysis of the Association of Official  

                     Analytical Chemists 15 Ed, 1990, 985.29  

  Natrium            LST-metode nr. AM2311: Natrium og kalium i  

                     levnedsmidler ved flammefotometri efter  

                     tørforaskning  

  Tørstof            i mælk og fløde: NMKL nr. 110, 1984  

                     i korn og kornprodukter: NMKL nr. 13,  

                     2. udgave 1977  

                     i brød: NMKL nr. 14, 1953  

                     i kød og kødprodukter: NMKL nr.23, 3 udg., 1991  

                     i grøntsager og frugt: NMKL nr. 64, 1967  

                     i tomatpure: NMKL nr. 28, 1958  

  Aske               NMKL nr. 128, 1989, med den modifikation, at der  

                     indvejes en prøvemængde 53 5 g tørstof  

  Stivelse           NMKL nr. 145, 1993: Starkelse och glukos.  

                     Enzymatisk bestamning i livsmedel  

  Kolesterol         LST-metode nr. AF1731: Bestemmelse af  

                     kolesterol i levnedsmidler ved glc  

  Vitamin A          LST-metode nr. AF0162: Bestemmelse af A-vitamin  

                     i levnedsmidler, foderstoffer m.m. (HPLC)  

  Vitamin B1         LST-metode nr. AB1891: Bestemmelse af  

 (thiamin)           B1- og B2- vitamin ved HPLC i levnedsmidler,  

                     næringsstofpræparater og foderstoffer  

  Vitamin B2         LST-metode nr. AB1891: Bestemmelse af  

 (riboflavin)        B1- og B2- vitamin ved HPLC i levnedsmidler,  

                     næringsstofpræparater og foderstoffer  

  Vitamin B6         LST-metode nr. AB0091: Bestemmelse af  

                     pyridoxin og andre B6-vitaminer i  

                     levnedsmidler, næringsstofpræparater m.m.  

  Vitamin B12        LST-metode nr. AB0022: Bestemmelse af  

                     cyanokobalamin i levnedsmidler,  

                     næringsstofpræparater m.m.  

  Folinsyre          bundet: LST-metode nr. AB0053: Bestemmelse af  

                     folacin i levnedsmidler m.m.  

                     fri: LST-metode nr. AB1101: Mikrobiologisk  

                     bestemmelse af frit folat med Lb. casei  

  Niacin             LST-metode nr. AB0072: Bestemmelse af  

                     nikotinsyre og nikotinamid i levnedsmidler,  

                     næringsstofpræparater m.m.  

  Pantothensyre      LST-metode nr. AB0081: Bestemmelse af  

                     pantotensyre i levnedsmidler, næringsstof-  

                     præparater m.m.  

  Biotin             LST-metode nr. AB0011: Bestemmelse af biotin i  

                     levnedsmidler, næringsstofpræparater m.m.  

  Vitamin C          LST-metode nr. AB1131: HPLCmetode til  

                     bestemmelse af ascorbinsyre og isoascorbinsyre  

                     LST-metode nr. AV0031: Bestemmelse af  

                     ascorbinsyre ved titrering med  

                     2.6-diklorphenol-indophenol  

  Vitamin D          LST-metode nr. AF1721: Bestemmelse af D-vitamin  

                     ved HPLC  

  Vitamin E          LST-metode nr. AF0172: Bestemmelse af E-vitamin i  

                     levnedsmidler, foderstoffer m.m. (HPLC)  

  Mineraler          LST-metode nr. AM2331: Mineraler i levnedsmidler  

                     ved AAS efter tørforaskning  

                     LST-metode nr. AM 2341: Mineraler i kosttilskud  

                     ved AAS efter syrekogning  

                     LST-metode nr. AM2351: Mineraler i levnedsmidler  

                     ved ICP efter tørforaskning  

                     LST-metode nr. AM1652: Mineraler i kosttilskud  

                     ved ICP efter syrekogning  

  Natrium            LST-metode nr. AM2311: Natrium og  

 og                  kalium i levnedsmidler ved flammefoto-  

 Kalium              metri efter tørforaskning  

                     LST-metode nr. AM2321: Natrium og kalium i  

                     kosttilskud ved flammefotometri efter  

                     syrekogning  

  Phosphor           LST-metode nr. AM0202: Phosphor i levnedsmidler  

                     ved kolorimetri efter vådforaskning  

  Jod                LST-metode nr. AM0252: Bestemmelse af jodindhold  

                     i levnedsmidler  

  Selen              LST-metode nr. BU8911: Selen i kosttilskuds-  

                     præparater ved grafitovn AAS  

                     LST-metode nr. BU8822: Bestemmelse af Pb, Cd, Cr,  

                     Ni, Se og Sb i levnedsmidler ved bombeforaskning  

                     og grafitovn AAS  

Redaktionel note
  • Vejledningen retter sig mod producenter, importører og forhandlere af levnedsmidler samt levnedsmiddelkontrolenhederne. Vejledningen indeholder en gennemgang af reglerne om næringsdeklaration af færdigpakkede levnedsmidler.