Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om banker og sparekasser m.v. (* 1)

Herved bekendtgøres lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 20. marts 1995, med de ændringer, der følger af lov nr. 367 af 14. juni 1995, lov nr. 368 af 14. juni 1995, lov nr. 1072 af 20. december 1995, lov nr. 375 af 22. maj 1996, lov nr. 376 af 22. maj 1996 og lov nr. 382 af 22. maj 1996.


Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1 . Denne lov finder anvendelse på banker, sparekasser og andelskasser (pengeinstitutter), jf. dog kapitel 3 b.

Stk. 2. Virksomhed som pengeinstitut kan drives af banker, sparekasser og andelskasser. Banker skal være aktieselskaber, sparekasser selvejende institutioner, jf. dog § 52 c, og andelskasser andelsselskaber, jf. dog § 52 k.

Stk. 3. Pengeinstitutter må alene drive pengeinstitutvirksomhed, medmindre andet følger af § 1 a.

Stk. 4. Ved pengeinstitutvirksomhed forstås varetagelse af funktioner i forbindelse med omsætningen af penge, kreditmidler og værdipapirer og dermed forbundne serviceydelser.

Stk. 5. Pengeinstitutter er sammen med staten, kreditinstitutter omfattet af § 7 d og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i §§ 6 a eller 6 c, eneberettigede til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån.

Stk. 6. Pengeinstitutter skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god pengeinstitutpraksis. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor pengeinstitutter handler i strid hermed, give pålæg om, at denne handlemåde bringes til ophør.

Stk. 7. Her i landet registrerede datterselskaber af pengeinstitutter, jf. § 37 a, stk. 2, der ikke selv er pengeinstitutter, udstedere af forudbetalte betalingskort omfattet af § 2 i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort eller realkreditinstitutter, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, der ikke er pengeinstitutter eller realkreditinstitutter, og som er ligestillet med datterselskaber efter § 37 a, stk. 12. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

§ 1 a . Pengeinstitutter kan midlertidigt drive anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

Stk. 2. Pengeinstitutter kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til pengeinstitutvirksomhed. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet selskab.

Stk. 3. Pengeinstitutter må gennem datterselskaber drive forsikringsvirksomhed og realkreditvirksomhed.

§ 2. Banker, sparekasser og andelskasser er forpligtigede og eneberettigede til i deres navn at benytte henholdsvis ordet »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« alene eller i sammensætning, jf. dog §§ 52 g og 52 o. Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved særlig lov, må ikke i deres navn eller til betegnelse af virksomheden benytte ordene »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« eller betegnelser, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitut. En bank må ikke betegne sin virksomhed på en måde, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at den er landets nationalbank. Såfremt en sparekasse eller andelskasse driver virksomhed under andet navn end hovednavnet, skal hovednavnet tilføjes binavnet.

Stk. 2. Et udenlandsk kreditinstitut kan dog benytte det samme navn, som kreditinstituttet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kræve en forklarende tilføjelse.

Kapitel 2

Stiftelse m.m.

§ 3. En banks aktiekapital skal mindst udgøre et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU. Den tegnede aktiekapital skal være indbetalt, inden banken registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det samme gælder ved forhøjelse af aktiekapitalen. Goodwill kan ikke anvendes som en del af den indbetalte kapital. Deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeret kan ikke finde sted.

§ 4. I en sparekasse skal der være indbetalt en garantikapital på mindst et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU. Antallet af garanter skal være mindst 50, der hver skal indbetale mindst 1.000 kr.

Stk. 2. En garant må alene oppebære rente af sin indbetalte garantikapital. Renten skal fremgå af vedtægterne, jf. § 7, nr. 3. Garanter kan ikke bringe fordringer på sparekassen i modregning mod deres forpligtelser som garanter.

§ 4 a. I en andelskasse skal der være indbetalt en andelskapital på mindst et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ECU. Antallet af andelshavere skal være mindst 50, der hver skal indbetale mindst 1.000 kr.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter en konkret vurdering tillade en mindre indbetalt andelskapital, dog ikke under et beløb svarende til modværdien af 1 mio. ECU, såfremt andelskassen i sine vedtægter har begrænset sig til kun at have forretningssteder i en bestemt kommune.

§ 5. (Ophævet).

Kapitel 3

Tilladelse m.m.

§ 6. Pengeinstitutter skal have tilladelse af tilsynet til at drive pengeinstitutvirksomhed. Ansøgning om tilladelse skal indeholde en nærmere angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af pengeinstituttets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af pengeinstituttet eller som i øvrigt har snævre forbindelser til pengeinstituttet, samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.

Stk. 2. Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, skal pengeinstituttet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Med anmeldelse til registrering skal pengeinstituttet indsende 2 daterede eksemplarer af vedtægterne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 3. Aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering m.m. gælder tilsvarende for pengeinstitutter.

Stk. 4. Ved anmeldelse af vedtægtsændringer skal pengeinstituttet indsende 2 daterede eksemplarer med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der videresender det ene eksemplar til Finanstilsynet.

Stk. 5. For sparekasser og andelskasser gælder aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering m.m. tilsvarende.

Stk. 6. Efter indstilling fra tilsynet kan erhvervsministeren nægte tilladelse, hvis et medlem af pengeinstituttets direktion eller bestyrelse

  • 1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
  • 2) er dømt for strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
  • 3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 7. Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i stk. 1 nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af pengeinstituttet.

Stk. 8. Tilladelse kan nægtes, hvis der foreligger snævre forbindelser mellem pengeinstituttet og andre virksomheder eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.

Stk. 9. Ved snævre forbindelser forstås:

  • 1) direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
  • 2) kapitalinteresser, jf. § 37a, stk. 5, eller
  • 3) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med en virksomhed.

Stk. 10. Finanstilsynet kan nægte tilladelse, såfremt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som pengeinstituttet har snævre forbindelser med, vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver.

Stk. 11. Når tilladelse nægtes, skal dette begrundes og meddeles ansøgeren senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest seks måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse.

Stk. 12. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af ansøgninger om godkendelse af pengeinstitutter, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

§ 6 a. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2. Filialen kan udøve de i bilag 1 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

  • 1) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,
  • 2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet,
  • 3) filialens adresse,
  • 4) navnene på filialens ledelse,
  • 5) størrelsen af kreditinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal og
  • 6) oplysninger om en eventuel garantiordning i hjemlandet omfattende filialens indskydere.

Stk. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, skal kreditinstituttet give meddelelse herom til Finanstilsynet, som skal være modtaget senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder ikke for de i stk. 1 nævnte filialer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for de i stk. 1 nævnte filialer.

Stk. 5. Et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan begynde at udøve virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Kreditinstituttet kan udøve de i bilag 1 nævnte aktiviteter, når hjemlandets tilsynsmyndigheder har erklæret, at disse er omfattet af kreditinstituttets tilladelse i hjemlandet.

Stk. 6. Et udenlandsk kreditinstitut, der etablerer repræsentationskontor her i landet, skal give Finanstilsynet meddelelse herom, senest samtidig med at kontoret etableres. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om:

  • 1) repræsentationskontorets adresse og
  • 2) navnene på repræsentationskontorets ledelse.

§ 6 b. Et pengeinstitut, der ønsker at etablere en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:

  • 1) i hvilket land filialen ønskes etableret,
  • 2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,
  • 3) filialens adresse og
  • 4) navnene på filialens ledelse.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger og oplysninger om pengeinstituttets ansvarlige kapital og solvensnøgletal samt oplysninger om indskydergarantiordningen til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter pengeinstituttet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af pengeinstituttets tilladelse.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at pengeinstituttets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver pengeinstituttet meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 4. Pengeinstituttet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold. Meddelelsen skal være modtaget senest 1 måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Et pengeinstitut, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomhed ønskes påbegyndt, og hvilke aktiviteter der ønskes udøvet.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af pengeinstituttets tilladelse, til tilsynsmyndigheden i værtslandet, senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.

§ 6 c. Lovens bestemmelser gælder for filialer af pengeinstitutter, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder tilsvarende for filialer af udenlandske sparekasser og andelskasser.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter bestemmelser i henhold til stk. 1, 1. pkt., samt bestemmelser om tilladelse til filialer af udenlandske kreditinstitutter, herunder om at Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne.

§ 7. En sparekasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

  • 1) sparekassens navn og eventuelle binavne,
  • 2) den kommune her i landet, hvor sparekassen skal have hjemsted (hovedkontor),
  • 3) garantikapitalens størrelse og forrentning,
  • 4) garanter og de forpligtelser, der påhviler disse,
  • 5) repræsentantskab, bestyrelse, direktion og revision,
  • 6) indkaldelse til repræsentantskabsmøder og valg til repræsentantskab, jf. § 11, stk. 3,
  • 7) tid og sted for det ordinære repræsentantskabsmøde,
  • 8) hvilke anliggender der skal behandles på ordinært repræsentantskabsmøde,
  • 9) regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
  • 10) ændring af vedtægter, og
  • 11) frivilligt ophør af virksomheden.

§ 7 a. En andelskasses vedtægter skal indeholde bestemmelser om:

  • 1) andelskassens navn og eventuelle binavne,
  • 2) den kommune her i landet, hvor andelskassen skal have hjemsted (hovedkontor),
  • 3) andelskapitalens størrelse og de enkelte andelshaveres andel i andelskassens egenkapital,
  • 4) betingelserne for medlemskab, herunder om retten til optagelse og adgangen til udtræden,
  • 5) de forpligtelser, der påhviler andelshaverne,
  • 6) generalforsamling, bestyrelse, direktion og revision,
  • 7) indkaldelse til generalforsamling,
  • 8) tid og sted for den ordinære generalforsamling,
  • 9) hvilke anliggender der skal behandles på den ordinære generalforsamling,
  • 10) regnskabsaflæggelse og anvendelse af overskud,
  • 11) vedtagelse af forslag på generalforsamlingen, herunder ændringer af vedtægter,
  • 12) frivilligt ophør af virksomheden, og
  • 13) bestemmelser om indløsning af andelskapitalen.

Stk. 2. Såfremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning som omhandlet i §§ 15f-15 m, skal dette fremgå af vedtægterne.

Kapitel 3 a

Ejerforhold

§ 7 b. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et pengeinstitut samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at pengeinstituttet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af pengeinstituttet eller, jf. § 24, en anden virksomhed, hvori den kvalificerede andel besiddes.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af pengeinstituttet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. samordningsdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et pengeinstitut, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et pengeinstitut får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal pengeinstituttet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Pengeinstitutterne skal en gang om året give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i pengeinstituttet, og om størrelsen af disse andele. Meddelelsen skal være modtaget i tilsynet inden udgangen af juni måned.

§ 7 c. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 7 b, stk. 1, fastsatte andele i et pengeinstitut, modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde pengeinstituttet at følge bestemte retningslinier.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 7 b, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 7 b, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Kapitel 3 b

Visse kreditinstitutter

§ 7 d. Virksomheder, der den 1. januar 1995 var omfattet af § 4 b i lov om visse kreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 19. august 1992, kan fortsætte deres hidtidige virksomhed.

§ 7 e. §§ 7 b og 7 c, § 17, stk. 2, § 19, stk. 4, § 20, stk. 1, §§ 21-30, § 31, stk. 1, 2, 4 og 5, §§ 32-36, § 37, stk. 1-4 og 6, §§ 37 a og 38 og kap. 10, 12, 12 a og 13, finder tilsvarende anvendelse på de i § 7 d nævnte kreditinstitutter.

§ 7 f. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan fortsætte sin virksomhed ved fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt yde lån for egen regning.

Stk. 2. § 19, stk. 4, kap. 10, 12, 12 a og 13 finder tilsvarende anvendelse for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om udøvelsen af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S' virksomhed, herunder om:

  • 1) stiftelse,
  • 2) aktie- eller indskudskapitalen,
  • 3) tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut,
  • 4) ledelse,
  • 5) den nødvendige egenkapital,
  • 6) midlernes anbringelse,
  • 7) regnskab, revision og anvendelse af overskud,
  • 8) særlige regnskabsoplysninger for kreditinstitutter, som har særlig direkte eller indirekte forbindelse med andre virksomheder, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8,
  • 9) konsolideret tilsyn og
  • 10) ejerforhold.

§ 7 g. På kreditinstitutter omfattet af § 7 d finder § 37, stk. 5, tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 . For kreditinstitutter omfattet af § 7 d gælder, at såfremt aktier, der den 1. juni 1996 ejes af personer, der den 1. januar 1987 havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer, ved aftale overdrages til eje, og såfremt kreditinstituttets aktiekapital ikke andrager et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ecu, skal aktiekapitalen senest 3 måneder efter overdragelsen forhøjes til mindst et beløb svarende til modværdien af 5 mio. ecu. Såfremt forhøjelsesbeløbet ikke er tegnet og indbetalt inden denne frist, er erhververen af de aktier, der er omfattet af § 4 b, stk. 2, nr. 2, i den indtil 1. juni 1996 gældende lov om visse kreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 19. august 1992, pligtig straks at tegne og indbetale beløbet. Dette gælder dog ikke ved overdragelse til andre personer, som den 1. januar 1987 havde beskikkelse som fondsbørsvekselerer.

Stk. 3. Overtages kontrollen med et kreditinstitut, der er omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal aktiekapitalen senest 3 måneder efter overtagelsen forhøjes til mindst et beløb svarende til 5 mio. ecu og instituttet omdannes til et pengeinstitut.

Kapitel 4

Ledelse

A. Banker

§ 8. Indkaldelse til generalforsamling skal ske offentligt. Pressen skal have adgang til generalforsamlingerne.

§ 8 a. For banker,

  • a) der har et meget betydeligt antal aktionærer, og
  • b) hvis vedtægter foreskriver, at alle aktionærerne skal have noteret deres aktier på navn,

kan tilsynet, hvor særlige hensyn taler derfor, tillade, at det i vedtægterne bestemmes, at aktionærerne udøver deres stemmeret på generalforsamlingen gennem delegerede, der er udpeget af aktionærerne ved valg på lokale aktionærmøder. Alle øvrige rettigheder, som tilkommer den enkelte aktionær, skal opretholdes, herunder retten til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der.

Stk. 2. Ordningen skal omfatte samtlige aktionærer og skal vedtages med den stemmeflerhed, som i bankens vedtægter foreskrives for vedtægtsændringer. Regler om valgordningen og om gennemførelse af valg af delegerede skal godkendes af tilsynet og fremgå af vedtægterne.

Stk. 3. Aktionærer, som på generalforsamlingen har modsat sig de fornødne vedtægtsændringer, har krav på indløsning af deres aktier. Aktieselskabslovens § 19, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 9. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udnævnes af erhvervsministeren.

Stk. 2. Til varetagelse af bestemte i vedtægterne angivne opgaver, herunder valg af bestyrelse, kan der foruden bestyrelsen findes et repræsentantskab. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen.

B. Sparekasser

§ 10. En sparekasse skal have et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion.

§ 11. Repræsentantskabet er sparekassens øverste myndighed.

Stk. 2. Repræsentantskabet skal have mindst 21 medlemmer. Repræsentanterne vælges for en periode på 4 år. Såfremt repræsentantskabet ved afgang bliver mindre end 21 medlemmer, skal suppleringsvalg finde sted.

Stk. 3. Stemmeberettigede ved valg af repræsentanter er sparekassens indskydere og garanter. Hver indskyder kan kun afgive en stemme. En garant har en stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer. Regler om valgordningen, om stemmeret og om gennemførelse af valg skal fremgå af vedtægterne.

Stk. 4. De indskydere og garanter, der afgiver stemme ved valg til repræsentantskabet, vælger så stor en del af dette, som svarer til forholdet mellem det afgivne antal stemmer og det samlede antal stemmer, der tilkommer sparekassens indskydere og garanter, dog mindst 1/3 af repræsentanterne. De øvrige medlemmer vælges alene af de stemmeberettigede garanter og i sparekasser uden stemmeberettigede garanter, jf. § 56, stk. 5, af det afgående repræsentantskab. Det bør tilstræbes, at repræsentantskabet sammensættes alsidigt såvel i geografisk som i erhvervsmæssig henseende.

Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen har ret til at indtræde som garant, og antallet af stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst 1.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4, i sparekassens vedtægter fastsættes, at repræsentantskabet alene vælges af garanterne. En garant har en stemme for hver 1.000 kr. indbetalt garantikapital, dog højst 20 stemmer.

Stk. 6. Såfremt en sparekasse har tabt en del af sin garantikapital, skal sparekassen give oplysning herom til personer, der ønsker at indtræde som garanter.

Stk. 7. Indkaldelse til repræsentantskabsmøde skal ske offentligt. Pressen skal have adgang til møderne.

§ 12. Med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, finder aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5 og stk. 7, 1. pkt., § 50, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 51, stk. 1, § 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, § 55 a, § 56, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, § 57, § 64, § 177 og § 178, stk. 1, tilsvarende anvendelse på sparekasser.

§ 13. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf et udnævnes af erhvervsministeren, mens de øvrige vælges af repræsentantskabet.

Stk. 2. De bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet, udpeges for højst 4 år ad gangen.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer skal afgå senest 4 måneder efter udløbet af det år, i hvilket de er fyldt 70 år. I tilfælde af afgang, hvorved antallet af de af repræsentantskabet valgte medlemmer kommer under 4, kan bestyrelsen supplere sig med nye medlemmer indtil førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen eller afsættes af den, som har valgt eller udnævnt ham.

§ 13 a. (Ophævet).

§ 14. (Ophævet).

§ 15. (Ophævet).

C. Andelskasser

§ 15 a. En andelskasse skal have en generalforsamling, en bestyrelse og en direktion.

§ 15 b. Generalforsamlingen er andelskassens øverste myndighed og udgøres af andelskassens andelshavere.

Stk. 2. Enhver andelshaver har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der. Hver andelshaver har en stemme.

Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske offentligt. Pressen skal have adgang til møderne.

§ 15 c. Til varetagelse af bestemte i vedtægterne angivne opgaver, herunder valg af bestyrelse, kan der foruden bestyrelsen findes et repræsentantskab. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen.

§ 15 d. Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af andelskassen. Den fører tilsyn med andelskassens virksomhed og påser, at denne ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med denne lov og andelskassens vedtægter. Bestyrelsen skal herunder påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter andelskassens forhold tilfredsstillende måde.

Stk. 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, hvis et flertal af medlemmerne er til stede. Beslutning må dog ikke tages, uden at så vidt muligt samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagens behandling. Har et medlem af bestyrelsen forfald, og er der valgt en suppleant, skal der gives denne adgang til at træde i medlemmets sted, så længe forfaldet varer.

Stk. 3. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 15 e. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer. 1 medlem udnævnes af erhvervsministeren, såfremt andelskassen ikke er tilsluttet en sammenslutning efter kapitel 4 D. I øvrigt vælges medlemmerne af generalforsamlingen, jf. dog § 15 c.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, 1. og 3. pkt., samt aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5 og stk. 7, 1. pkt., § 50, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 51, stk. 1, § 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, § 55 a, § 64, § 177 og § 178, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på andelskasser.

Stk. 3. Såfremt en andelskasse har tabt en del af andelskapitalen, skal andelskassen give oplysning herom til personer, der ønsker at tegne andelskapital.

Stk. 4. De for aktieselskaber gældende regler om nedsættelse af aktiekapital finder med de fornødne tillempelser anvendelse for nedsættelse af andelskapital i andelskasser.

D. Sammenslutning af andelskasser

§ 15 f. Flere andelskasser kan i fællesskab opfylde lovens krav, såfremt de er medlemmer af en sammenslutning af andelskasser, der har fået tilladelse efter § 6. Tilladelse forudsætter, at sammenslutningen opfylder de i De Europæiske Fællesskabers direktiv af 12. december 1977, art. 2, stk. 4 a, nævnte betingelser. Sammenslutningen anses herefter for et pengeinstitut i relation til bestemmelserne i lovens kapitel 1-3 a, 4 E og 5-13.

Stk. 2. Nye andelskasser kan oprettes med en andelskapital, der udgør mindst 500.000 kr., såfremt de ved stiftelsen optages i en sammenslutning.

Stk. 3. Tilsluttede andelskasser skal i deres navn angive medlemskab af sammenslutningen.

Stk. 4. §§ 1-2, § 4 a, stk. 1, 2. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 7 a, §§ 15 a-15 d, § 15 e, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2-4, § 16, stk. 1, § 16 a, § 17, § 19, § 20, §§ 29-33, § 34, stk. 2-6, § 36, § 37, stk. 1-5, § 37 a, stk. 1-8 og stk. 10-14, § 39 a, §§ 40-42, § 46, § 47 a, 1. pkt., § 47 b, § 47 c, § 47 d, stk. 2-4, § 47 e, § 48 og §§ 49-51, jf. §§ 53 og 54, finder desuden anvendelse på tilsluttede andelskasser.

§ 15 g. Sammenslutningens vedtægter skal indeholde bestemmelser om de forhold, der er nævnt i § 7 a, nr. 1 og 2 og 6-14, samt bestemmelser om:

  • 1) at sammenslutningen og dens medlemmer udgør en enhed efter lovens § 15 f, stk. 1,
  • 2) at sammenslutningen og dens medlemmer hæfter solidarisk for de forpligtelser, der påhviler sammenslutningen og dennes medlemmer,
  • 3) hvorledes sammenslutningens eventuelle underskud skal fordeles mellem de tilsluttede andelskasser indbyrdes,
  • 4) de tilsluttede andelskassers andel i sammenslutningens overskud og egenkapital og
  • 5) regler om medlemskab, udtræden og udelukkelse af sammenslutningen.

§ 15 h. Sammenslutningen skal have en generalforsamling, en bestyrelse og en direktion og kan have et repræsentantskab.

§ 15 i. Generalforsamlingen er sammenslutningens øverste myndighed. De enkelte andelskassers stemmeret udøves på generalforsamlingen gennem delegerede, der er udpeget af de enkelte andelskassers øverste selskabsorganer. Den nærmere gennemførelse af valget af delegerede skal fremgå af sammenslutningens vedtægter.

Stk. 2. Enhver andelshaver i en tilsluttet andelskasse har ret til at møde på sammenslutningens generalforsamling og tage ordet der.

Stk. 3. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske offentligt. Pressen skal have adgang til møderne.

§ 15 j. Bestyrelsen skal bestå af mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udnævnes af erhvervsministeren, medens de øvrige medlemmer vælges af generalforsamlingen eller, hvis sammenslutningens vedtægter bestemmer det, af repræsentantskabet.

Stk. 2. Bestyrelsen for sammenslutningen skal godkende de tilsluttede andelskassers vedtægter og skal påse, at disse ikke strider mod denne lov eller mod sammenslutningens vedtægter. Bestyrelsen kan, hvis det kræves af tilsynet, foretage ændringer i de tilsluttede andelskassers vedtægter.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 13, stk. 2 og 3, 1. og 3. pkt., § 15 d, stk. 2 og 3, samt aktieselskabslovens § 49, stk. 2, 3. og 4. pkt., stk. 3-5 og stk. 7, 1. pkt., § 50, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 51, stk. 1, § 54, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2-4, § 55 a, § 64, § 177 og § 178, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på en sammenslutning af andelskasser.

Stk. 4. Bestyrelsens flertal skal vælges af generalforsamlingen eller, hvis sammenslutningens vedtægter bestemmer det, af repræsentantskabet.

§ 15 k. Bestyrelsen forestår sammen med direktionen ledelsen af sammenslutningen. Den fører tilsyn med sammenslutningens virksomhed og påser, at denne og de tilsluttede andelskasser ledes på forsvarlig måde og i overensstemmelse med denne lov og de tilsluttede andelskassers og sammenslutningens vedtægter. Bestyrelsen skal herunder påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på tilfredsstillende måde.

Stk. 2. Sammenslutningens ledelse er beføjet til at udstede forskrifter til medlemmerne for derigennem at sikre, at sammenslutningen og dens medlemmer kan opfylde lovens og vedtægternes krav.

§ 15 l. En tilsluttet andelskasses bestyrelse og direktion skal give sammenslutningens revisorer adgang til at foretage de undersøgelser, som revisorerne finder nødvendige, og skal sørge for, at de får de oplysninger og den bistand, som revisorerne anser for nødvendige for udførelse af deres hverv.

§ 15 m. Udtræden eller udelukkelse fra en sammenslutning kræver tilladelse fra tilsynet og kan kun ske med mindst 6 måneders varsel til udgangen af et regnskabsår. Tilladelse kan tidligst meddeles, når regnskabet for dette regnskabsår er godkendt, men har virkning fra udgangen af det nævnte regnskabsår.

E. Fælles bestemmelser

§ 16. Bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være myndige. De skal have bopæl her i landet, medmindre erhvervsministeren undtager fra dette krav. Kravet om bopæl anvendes ikke i det omfang, andet er fastsat i medfør af international aftale eller ved bestemmelser fastsat af erhvervsministeren.

Stk. 2. Vederlag til det af erhvervsministeren udnævnte bestyrelsesmedlem udredes af vedkommende pengeinstitut og fastsættes efter regler, der gives af erhvervsministeren.

§ 16 a. Reglerne om koncernrepræsentation i denne lov og i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i selskaber, gennem hvilke et pengeinstitut midlertidigt driver virksomhed i henhold til § 1 a, stk. 1.

§ 16 b. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. De valgte revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot et bestyrelsesmedlem.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, en valgt revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.

§ 17. Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem af en banks eller andelskasses repræsentanskab kan ikke forenes med stillingen som direktør. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer eller i en bank eller andelskasse et medlem af repræsentantskabet til direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer.

Stk. 2. Senest en måned efter valg, ansættelse og afgang af direktører, revisorer og bestyrelsesmedlemmer skal meddelelse herom være modtaget i tilsynet.

§ 18. Pengeinstituttets bestyrelse skal udfærdige skriftlige retningslinier for pengeinstituttets væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges.

Stk. 2. Et eksemplar af retningslinierne skal indsendes til Finanstilsynet, der ligeledes skal orienteres skriftligt om eventuelle ændringer.

§ 18 a . Et pengeinstitut skal have:

  • 1) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
  • 2) skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og
  • 3) fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i vejledninger fastsætte overordnede og generelle retningslinier for de i stk. 1 nævnte områder.

§ 19. Uden bestyrelsens samtykke, som skal indføres i forhandlingsprotokollen, må et pengeinstitut ikke yde lån til, stille garanti for eller modtage pant eller kaution fra:

  • 1) bestyrelsesmedlemmer og direktører i pengeinstituttet eller
  • 2) selskaber, hvori de i nr. 1 nævnte personer er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 2. Direktionen og bestyrelsen skal i særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 1 nævnte engagementer. Det samme gælder i banker og andelskasser engagementer med medlemmer af repræsentantskabet og selskaber, i hvilke disse er direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for engagementer med personer, der er knyttet til pengeinstituttets direktører ved ægteskab, slægt- eller svogerskab i ret op- og nedstigende linje eller som søskende, og med selskaber, for hvilke sådanne personer er direktører.

Stk. 4. Direktører og funktionærer i et pengeinstitut må ikke for egen regning udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 5. Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere må ikke eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller uden tilladelse fra erhvervsministeren som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end pengeinstituttet. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom. Erhvervsministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade undtagelser fra forbudet i 1. pkt., 1. led.

Stk. 6. Bestyrelsen kan beslutte, at bogholderi- og kassefunktion varetages af samme person, når revisionen erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.

§ 20. Den tegningsret, der tilkommer medlemmer af ledelsen i et pengeinstitut, kan kun udøves af mindst to i forening.

Stk. 2. Til i øvrigt at forpligte et pengeinstitut kræves underskrift af mindst to dertil bemyndigede personer. Bestyrelsen kan beslutte, at visse dispositioner foretages ved en persons underskrift eller i tilfælde af kvittering for indbetalinger alene ved maskinafstempling, når revisorerne erklærer, at forretningsgangene er sikkerhedsmæssigt betryggende. Bestyrelsens beslutninger og revisionens erklæringer skal indføres i forhandlingsprotokollen, og genpart heraf skal samtidig indsendes til Finanstilsynet til orientering.

Kapitel 5

Solvens

§ 21. Den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2, skal til enhver tid udgøre mindst 8 pct. af pengeinstituttets vægtede aktiver m.v., herunder poster med markedsrisiko. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af solvensprocenten.

Stk. 2. Erhvervsministeren bemyndiges til i ganske særlige tilfælde at ændre de i stk. 1 fastsatte solvenskrav.

Stk. 3. Hvis et medlem af et pengeinstituts bestyrelse, direktion eller revision må formode, at pengeinstituttet ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelse og indberetning af pengeinstitutters renterisici og andre markedsrisici.

§ 21 a. Et pengeinstituts ansvarlige kapital beregnes som summen af kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte fradrag og den supplerende kapital efter de i stk. 6, 7, 9 og 10 nævnte fradrag.

Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktie-, garanti- eller andelskapital samt af overkurs ved emission og reserver.

Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med pengeinstituttets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.

Stk. 4. Den supplerende kapital består af opskrivningshenlæggelser, værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 22, stk. 1. Den supplerende kapital må sammen med kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2, ikke medregnes med mere end 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at andre kapitalelementer medregnes i opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 6. Har et pengeinstitut en kapitalandel i et andet kredit- eller finansieringsinstitut, der overstiger 10 pct. af sidstnævntes aktie-, garanti- eller andelskapital, skal andelen fradrages ved beregningen af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Endvidere fradrages pengeinstituttets efterstillede kapitalindskud i de nævnte institutter. En midlertidig erhvervelse af aktier i et andet kredit- eller finansieringsinstitut skal dog ikke fradrages, når erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.

Stk. 7. Har et pengeinstitut andre kapitalandele samt efterstillede kapitalindskud i kredit- og finansieringsinstitutter end de i stk. 6 nævnte, der tilsammen overstiger 10 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til stk. 6, 9 og 10, fradrages den overskydende del.

Stk. 8. Et pengeinstitut skal ikke fradrage kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, jf. § 37 a.

Stk. 9. Et pengeinstitut, der ejer kapitalandele i et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, skal ved beregning af pengeinstituttets ansvarlige kapital fradrage et beløb svarende til den andel af forsikringsselskabets solvensmargen, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af forsikringsselskabets selskabskapital. Har forsikringsselskabet ikke vedtægtsmæssigt hjemsted i Danmark, anvendes ved beregningen den solvensmargen, der fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst den solvensmargen, der fremkommer ved anvendelsen af de her i landet gældende regler for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet.

Stk. 10. Et pengeinstituts beholdning af kapitalandele, der overstiger de i § 24, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, jf. § 24, stk. 3, fradrages ligeledes ved beregningen af pengeinstituttets ansvarlige kapital.

Stk. 11. Et pengeinstituts kernekapital, opskrivningshenlæggelser, samt eventuelle kapitalelementer, jf. stk. 5, skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, skat reducerer det beløb, hvormed denne kapital kan anvendes til dækning af risici eller tab.

§ 22. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse,
  • 2) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give pengeinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden,
  • 3) långiverens krav mod pengeinstituttet skal efterstilles al anden ikkeefterstillet gæld,
  • 4) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades pengeinstituttet at fortsætte sine aktiviteter,
  • 5) beløbet skal være indbetalt,
  • 6) når kapitalindskuddet har fast løbetid, indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes, årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år inden den aftalte forfaldsdato, og
  • 7) beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte regler. Erhvervelse af egne beviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.

Stk. 2. For kortfristet supplerende kapital gælder foruden betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, følgende betingelser:

  • 1) Der må ikke ske tilbagebetaling af hovedstolen eller betaling af renter af den kortfristede supplerende kapital, såfremt solvenskravet i § 21 ikke er opfyldt, eller såfremt tilbagebetalingen vil medføre, at solvenskravet ikke er opfyldt,
  • 2) kapitalen skal have en oprindelig løbetid eller et opsigelsesvarsel på mindst 2 år,
  • 3) den kortfristede supplerende kapital kan højst medregnes med 5,7 pct. af de vægtede poster med markedsrisiko, og
  • 4) beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i kapitalindskuddet. Erhvervelse af egne beviser skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til stk. 1, nr. 1. Dog kan et pengeinstitut uden Finanstilsynets godkendelse erhverve op til 2 pct. af den udstedte kapital.

Stk. 3. Såfremt kapital som nævnt i stk. 1 og 2 udstedes i form af massegældsbreve, skal pengeinstituttet benævne disse kapitalbeviser.

Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at et instituts nettofortjeneste ved handelsbeholdningen indregnes i den kortfristede supplerende kapital. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse af nettofortjenesten ved handelsbeholdningen.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse. Finanstilsynet fastsætter endvidere bestemmelser om opgørelsen af handelsbeholdningen.

Kapitel 6

Midlernes anbringelse og likviditet

§ 23. Et pengeinstituts engagement uden for handelsbeholdningen, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital, jf. § 21 a, stk. 1.

Stk. 2. Engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer uden for handelsbeholdningen.

Stk. 3. Det samlede beløb af et pengeinstituts engagementer uden for handelsbeholdningen, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital.

Stk. 4. Et pengeinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne uden for handelsbeholdningen de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give et pengeinstitut en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5. Ved et engagement uden for handelsbeholdningen forstås summen af de dele af følgende poster, der ligger uden for handelsbeholdningen:

  • 1) Tilgodehavender og kundens uudnyttede trækningsrettigheder,
  • 2) garantier og andre poster under stregen,
  • 3) kapitalandele,
  • 4) rente- og valutakursrelaterede poster samt
  • 5) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for instituttet.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer uden for handelsbeholdningen med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Stk. 7. Såfremt et engagement uden for handelsbeholdningen er garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af engagementet uden for handelsbeholdningen som et engagement uden for handelsbeholdningen med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørelsen efter stk. 1 og 3 af pengeinstituttets engagement uden for handelsbeholdningen med det pågældende datterselskab. Pengeinstituttet kan dog højst undlade at medregne et beløb svarende til fradraget i pengeinstituttets ansvarlige kapital efter § 21 a, stk. 9.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav.

§ 23 a. Et pengeinstituts engagement, jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Stk. 2. Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne, herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer.

Stk. 3. Det samlede beløb af et pengeinstituts engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, må ikke overstige 800 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital.

Stk. 4. Et pengeinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet kan efter anmodning fra et institut i særlige tilfælde tillade, at grænsen i stk. 1 midlertidigt overskrides. Overskridelsen medfører et tillæg til de vægtede aktiver m.v.

Stk. 5. Ved et engagement forstås engagementet uden for handelsbeholdningen med tillæg af engagementet inden for handelsbeholdningen.

Stk. 6. De i stk. 1 og 3 nævnte grænser finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen i henhold til § 37 a, stk. 9, stk. 11, 2. pkt., eller stk. 12.

Stk. 7. Såfremt et engagement er garanteret af et kreditinstitut i zone A, jf. artikel 2, stk. 1, 4. led, i Rådets direktiv om solvensnøgletal, betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8. Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørelsen efter stk. 1 og 3 af pengeinstituttets engagement med det pågældende datterselskab. Pengeinstituttet kan dog højst undlade at medregne et beløb svarende til fradraget i pengeinstituttets ansvarlige kapital efter § 21 a, stk. 9.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om

  • 1) at der ved beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort fra særlig sikre krav og
  • 2) tillæg til de vægtede aktiver m.v. ved midlertidige overskridelser af grænsen i stk. 1.

§ 24. Et pengeinstitut må ikke eje eller belåne kapitalandele i et enkelt selskab til et højere bogført beløb end 15 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Pengeinstituttets interesser i vedkommende virksomhed må dog ikke herved overstige de i § 23, stk. 1, og § 23 a, stk. 1, nævnte grænser.

Stk. 2. Et pengeinstituts beholdning af kvalificerede andele, jf. § 7 b, stk. 2, må ikke overstige 60 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital før fradrag i henhold til § 21 a, stk. 10. Den bogførte værdi af de kapitalandele, som et pengeinstitut har erhvervet, må ikke overstige 100 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. Kapitalandele, der fradrages ved beregning af pengeinstituttets ansvarlige kapital, eller kapitalandele i selskaber, som sammen med pengeinstituttet er omfattet af konsolidering, medregnes ikke i de i stk. 1 og nærværende stykkes 1. og 2. pkt. nævnte grænser. Erhverver et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, aktiver fra en virksomhed, må den bogførte værdi af erhvervelsen af disse aktiver ikke overstige den i stk. 1 nævnte grænse og skal medregnes under den i nærværende stykkes 2. pkt. nævnte grænse.

Stk. 3. Et pengeinstitut kan overskride de i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., nævnte grænser, når der foretages fradrag for den overskydende del ved beregning af den ansvarlige kapital.

Stk. 4. Sammen med årsregnskabet skal pengeinstituttet give tilsynet en opgørelse over, hvad det ejer eller har belånt af aktier i banker, af garantibeviser i sparekasser og af andelsbeviser i en andelskasse.

Stk. 5. En bank må ikke erhverve eller som pant modtage egne aktier til et større samlet pålydende end 10 pct. af aktiekapitalen.

Stk. 6. Såfremt et pengeinstitut yder lån til tegning af aktie-, andels- eller garantikapital i dette ud over 5 pct. af pengeinstituttets samlede aktie-, andels- henholdsvis garantikapital, skal der for det overskydende beløb være stillet uomtvistelig sikkerhed.

Stk. 7. En sparekasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne garantibeviser. En andelskasse må ikke erhverve eller som pant modtage egne andelsbeviser.

Stk. 8. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan de tilsluttede andelskasser i en sammenslutning af andelskasser efter tilladelse fra Finanstilsynet eje hele aktiekapitalen i en bank.

Stk. 9. Ved opgørelsen af de i stk. 1, 2 og 5 nævnte grænser indgår tillige de aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger m.v., som pengeinstituttet har indgået. Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser herom.

§ 25. Et pengeinstitut må ikke eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af dets ansvarlige kapital. Til den bogførte værdi af pengeinstituttets faste ejendom medregnes udlån til datterselskaber, der er ejendomsselskaber. Ejendomme, som et pengeinstitut har erhvervet for deri at drive pengeinstitutvirksomhed, er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

§ 26. Tilsynet kan undtage fra bestemmelserne i § 24, stk. 2, 2. pkt., og § 25.

§ 27. Et pengeinstitut må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet indgå engagement med virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på pengeinstituttets dispositioner, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.

Stk. 2. Såfremt tilsynet skriftligt meddeler et pengeinstitut, at tilladelse efter stk. 1 er fornøden, må transaktionen ikke gennemføres, forinden tilsynets afgørelse er ændret. Det påhviler pengeinstituttet at godtgøre, at transaktionen lovligt kan foretages.

§ 27 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et pengeinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med pengeinstituttet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskab eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.

§ 28. Et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet. Til likviditeten kan medregnes kassebeholdning, fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos danske og udenlandske pengeinstitutter samt beholdning af sikre, let sælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler. Likviditeten skal udgøre mindst 15 pct. af de gældsforpligtelser, som det uanset mulige udbetalingsforbehold påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned. Likviditeten skal endvidere udgøre mindst 10 pct. af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for fradrag i gælds- og garantiforpligtelserne.

Stk. 2. Er kravene i stk. 1 ikke opfyldt, og bliver forholdet ikke berigtiget senest 8 dage efter, at pengeinstituttet ikke opfylder kravene, skal pengeinstituttet omgående indberette dette til tilsynet. Tilsynet fastsætter en frist for opfyldelsen af kravene.

Kapitel 7

Regnskab, revision og konsolidering i koncernforhold

§ 29. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelse og direktion i overensstemmelse med lovgivningens og vedtægternes regler herom et årsregnskab bestående af resultatopgørelse, balance og noter. Endvidere udarbejdes en årsberetning. De opregnede dele udgør en helhed.

Stk. 2. Årsregnskab og årsberetning skal underskrives af direktionen og bestyrelsen. Mener en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at årsregnskabet eller årsberetningen ikke bør godkendes, eller har han andre indvendinger mod disse, som han ønsker at gøre generalforsamlingen eller i sparekasser repræsentantskabet bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin påtegning.

§ 30. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan et pengeinstituts første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.

§ 31. Årsregnskabet skal opstilles på overskuelig måde i overensstemmelse med denne lov og forskrifter i henhold til loven.

Stk. 2. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling samt resultatet.

Stk. 3. Såfremt en andelskasse er medlem af en sammenslutning efter kapitel 4, D, skal sammenslutningens årsregnskab optages som bilag til andelskassens årsregnskab.

Stk. 4. Hvis anvendelsen af bestemmelser i denne lov eller forskrifter i henhold til loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet.

Stk. 5. Årsregnskabet skal indeholde oplysninger om retshandler af større betydning, som har fundet sted mellem pengeinstituttet og de virksomheder, som er direkte eller indirekte forbundne med pengeinstituttet, jf. § 1, stk. 2, nr. 5 og 8, i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab.

§ 32. Posterne i årsregnskabet værdiansættes i overensstemmelse med følgende almindelige principper:

  • 1) pengeinstituttet formodes at fortsætte sin virksomhed,
  • 2) værdiansættelsesmetoderne må ikke ændres fra det ene regnskabsår til det næste,
  • 3) værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske under udvisning af behørig forsigtighed og især således:
  • a) at kun den fortjeneste, der er konstateret på balancetidspunktet, medtages,
  • b) at der tages hensyn til alle forudselige risici og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det regnskabsår, årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om disse risici eller tab først bliver kendt mellem balancetidspunktet og det tidspunkt, på hvilket årsregnskabet udarbejdes, og
  • c) at der tages hensyn til enhver værdiforringelse, hvad enten årsregnskabet udviser tab eller fortjeneste,
  • 4) der skal tages hensyn til indtægter og udgifter vedrørende det år, som regnskabet omfatter, uanset betalingstidspunkt,
  • 5) aktiv- og passivposternes bestanddele skal værdiansættes hver for sig, og
  • 6) åbningsbalancen for hvert år skal svare til balancen for det foregående år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler, hvorefter værdipapirer, der ikke er anlægsaktiver, finansielle instrumenter, gældsposter og hensættelser, opføres til markedsværdien.

Stk. 3. De almindelige principper i stk. 1 kan fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigelser skal anføres i noterne og behørigt begrundes tillige med angivelse af deres indvirkning på pengeinstituttets aktiver og passiver, dets økonomiske stilling og resultatet.

Stk. 4. Såfremt pengeinstituttets ledelse ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til imødegåelse af en særlig høj risikoprofil, jf. § 49, stk. 5, 2. pkt., kan Finanstilsynet pålægge instituttet at fravige de almindelige principper i stk. 1.

§ 33. Årsberetningen skal indeholde en redegørelse for udviklingen i pengeinstituttets økonomiske aktiviteter og forhold. Hvis årsregnskabet i væsentlig grad er påvirket af usædvanlige forhold, samt hvis der er væsentlig usikkerhed ved opgørelsen af årsregnskabet, skal der gives oplysning herom i en særskilt del af beretningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og om muligt med beløbsangivelse.

Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af:

  • 1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
  • 2) pengeinstituttets forventede udvikling og
  • 3) væsentlige udviklingsaktiviteter.

Stk. 3. I pengeinstitutter, som har aktier optaget til notering på en fondsbørs skal årsberetningen desuden indeholde omtale af

  • 1) årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som pengeinstituttet i årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil og
  • 2) de ledelseshverv, som pengeinstituttets bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Stk. 4. Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pengeinstituttets overskud eller dækning af tab.

§ 34. Et pengeinstituts årsregnskab skal revideres af mindst to revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret. Mindst en af de øvrige revisorer skal enten være statsautoriseret eller registreret. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege yderligere en statsautoriseret eller registreret revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter de samme regler som den valgte revision.

Stk. 2. Et pengeinstituts moder-, søster- og datterselskabers regnskaber skal revideres af de samme revisorer, som reviderer pengeinstituttets regnskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2.

Stk. 4. De for aktieselskaber gældende revisionsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og andelskasser.

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om revisionens gennemførelse i pengeinstitutter, herunder om oprettelse af interne revisionsafdelinger og systemrevisionsafdelinger og om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

Stk. 6. Finanstilsynet kan afskedige en revisor, der findes åbenbart uegnet til sit hverv, og i stedet udpege en anden revisor, jf. herved stk. 1, der fungerer, indtil nyt valg kan foretages.

Stk. 7. Ved revisorskifte skal pengeinstituttet og revisor give tilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.

Stk. 8. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om pengeinstituttets forhold.

Stk. 9. Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et pengeinstitut. Pengeinstituttet kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.

Stk. 10. Revisor må ikke have lån i eller garanti fra pengeinstituttet, ligesom han ikke må stille pant eller påtage sig kaution for forpligtelser over for pengeinstituttet.

§ 35. Pengeinstituttet og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for pengeinstituttets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i virksomheder, som pengeinstituttet har snævre forbindelser med, jf. § 6, stk. 9.

§ 36. Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til tilsynet.

Stk. 2. Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget i to eksemplarer i Finanstilsynet senest 8 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Når Finanstilsynet modtager meddelelse om, at årsregnskabet og årsberetningen er godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet, fremsender Finanstilsynet årsregnskabet og årsberetningen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i styrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber og årsberetninger er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 37. Finanstilsynet fastsætter regler om pengeinstituttets regnskabsaflæggelse, herunder om årsregnskabets opstilling, indhold af resultatopgørelsens og balancens poster, ikke balanceførte poster, noter, værdiansættelser af de enkelte poster, årsberetning samt foreløbige årsregnskaber.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter endvidere regler om:

  • 1) månedlige balancer,
  • 2) kvartalsvise og halvårlige regnskaber,
  • 3) kapitaldækningsopgørelser ved udløbet af hvert kvartal og
  • 4) regnskaber for filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde bestemme, at et pengeinstitut skal indberette de i stk. 2 angivne oplysninger hyppigere.

Stk. 4. Finanstilsynet kan endvidere bestemme, at visse pengeinstitutter alene indsender balancer ved udløbet af hvert kvartal, og at de alene indsender halvårlige regnskaber og kapitaldækningsopgørelser.

Stk. 5. Den reviderede resultatopgørelse og balance skal af pengeinstituttet senest to uger efter afholdelse af generalforsamlingen eller for sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet er godkendt, offentliggøres i et eller flere dagblade, der udkommer på pengeinstituttets hjemsted. Pengeinstituttets årsregnskab og årsberetning skal endvidere på forlangende kunne udleveres i pengeinstituttets filialer. Tilsvarende offentliggørelse og udlevering af regnskabet for første halvår skal ske senest 2 måneder efter halvårets udløb. Offentliggørelsen skal ske i en af tilsynet godkendt form.

Stk. 6. Ved regnskabsårets slutning skal ethvert pengeinstitut give Finanstilsynet alle oplysninger, som efter bestemmelse af Finanstilsynet er fornødne til tilvejebringelse af en pengeinstitutstatistik.

§ 37 a. En virksomhed er et moderselskab, hvis den

  • 1) besidder flertallet af stemmerettighederne i en virksomhed,
  • 2) er aktionær, anpartshaver eller ejer andre andele af en virksomheds egenkapital (virksomhedsdeltager) og har ret til at udnævne eller afsætte et flertal i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan,
  • 3) er virksomhedsdeltager og har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over virksomheden på grund af vedtægter eller aftale med denne i øvrigt,
  • 4) er virksomhedsdeltager og i medfør af aftale med andre aktionærer, anpartshavere eller ejere af andele af egenkapitalen råder over flertallet af stemmerettighederne i virksomheden eller
  • 5) besidder kapitalandele i en virksomhed og udøver en bestemmende indflydelse over denne.

Stk. 2. Virksomheder, der har den i stk. 1 angivne tilknytning til et finansielt holdingselskab, jf. stk. 4, eller til et pengeinstitut, er dattervirksomheder.

Stk. 3. Et moderselskab og dets dattervirksomheder udgør en koncern.

Stk. 4. En virksomhed anses for at være et finansielt holdingselskab, såfremt aktiviteten udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et pengeinstitut.

Stk. 5. Ved kapitalinteresser forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

Stk. 6. Ved opgørelsen af stemmerettigheder og rettigheder til at udnævne eller afsætte medlemmer af ledelsesorganer medregnes både rettigheder, der besiddes af moderselskabet og dets datterselskaber.

Stk. 7. Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele, der besiddes af virksomheden selv eller dennes dattervirksomheder.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om udarbejdelse af koncernregnskaber for koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut. For de af disse regler omfattede selskaber finder lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber, bortset fra kapitel 8 a, ikke anvendelse.

Stk. 9. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, finder §§ 21, 23-25, 27 og 28 også anvendelse på koncernen. Moderselskabet påser overholdelsen af disse bestemmelser.

Stk. 10. I koncerner, hvor moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut, finder bestemmelserne i § 29, § 30, § 31, stk. 1, 2, 4 og 5, § 32, § 33, § 34, stk. 1 og 5-10, § 35, § 36, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-3, § 37, stk. 1 og 6, § 49, stk.2 og 3, § 50, stk. 1, samt § 50 b tilsvarende anvendelse på koncernen og de enkelte koncernselskaber. Endvidere finder § 37, stk. 2-5, anvendelse på koncernen, og § 36, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på det finansielle holdingselskab.

Stk. 11. Såfremt et finansielt holdingselskab eller et pengeinstitut alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og kredit- eller finansieringsinstituttet drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata konsolidering af virksomheden i henhold til stk. 8, 9 og 10 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes. Hvis det finansielle holdingselskabs eller pengeinstituttets ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til stk. 8, 9 og 10.

Stk. 12. Finanstilsynet kan bestemme, at stk. 8, 9 og 10 finder anvendelse i andre tilfælde, hvor pengeinstitutter alene eller i fællesskab har en sådan direkte eller indirekte tilknytning til en virksomhed, at det må anses for påkrævet at anvende de nævnte regler.

Stk. 13. Bestemmelserne i stk. 8, 9 og 10 finder ikke anvendelse på selskaber, der er erhvervet af et pengeinstitut i henhold til § 1 a, stk. 1, og selskaber, der driver forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet kan dog beslutte, at bestemmelserne finder anvendelse.

Stk. 14. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 8, 9 og 10.

Kapitel 8

Anvendelse af årsoverskud

§ 38. Et pengeinstitut skal foretage de henlæggelser, der er nødvendige efter instituttets økonomiske stilling. Vedtægterne kan foreskrive pligt til henlæggelse.

§ 39. En sparekasses årlige overskud skal henlægges til egenkapitalen bortset fra beløb, der tillægges sparekassens medarbejdere som led i aftaler om overskudsdeling.

Stk. 2. Repræsentantskabet kan dog bestemme, at der skal anvendes beløb til almennyttige eller velgørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling.

Stk. 3. Udgør en sparekasses solvensprocent, jf. § 21, stk. 1, mindre end 15 pct., kan der til almennyttige eller velgørende formål højst anvendes 10 pct. af overskuddet.

Stk. 4. Overførsel til garantikapitalen fra sparekassens øvrige egenkapital er forbudt.

§ 39 a. Beslutning om fordelingen af det overskudsbeløb, en andelskasse har til disposition efter årsregnskabet, træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen. Er en andelskasse tilsluttet en sammenslutning efter kapitel 4 D, skal udbetaling af udbytte dog godkendes af sammenslutningens ledelse.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at der af andelskassens midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, andelskassens økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt. Bestyrelsen kan til de formål, der er nævnt i 1. pkt., anvende beløb, som i forhold til andelskassens økonomiske stilling er af ringe betydning.

Kapitel 9

Bank-, sparekasse- og andelskassebøger og pengeinstitutters

kontrakter i øvrigt

§ 40. Ved oprettelse af indskudskonto skal ejerens navn og adresse noteres.

Stk. 2. Såfremt der udstedes bank-, sparekasse- eller andelskassebøger, skal det på iøjnefaldende måde i bogen oplyses, at denne lov, de til enhver tid gældende vedtægter for pengeinstituttet og det sidste årsregnskab på begæring forevises enhver af pengeinstituttets indskydere.

Stk. 3. Kan indskud på bank-, sparekasse- eller andelskassebog hæves, uden at der samtidig sker afskrivning i bogen, skal det på bogens titelblad og på hver enkelt side i bogen på iøjnefaldende måde angives, at bogens pålydende ikke er bevis for størrelsen af det beløb, der står på kontoen.

§ 41. Er der stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og udebliver låntager med hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag ved anbefalet brev gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne i det omfang, disses regreskrav mod låntageren er blevet forringet ved undladelsen.

§ 41 a. Ved et pengeinstituts tegning af kapitalindskud omfattet af § 22 må instituttet ikke samtidig tilbyde lånefinansiering til køb af kapitalindskud.

§ 42. Når det sandsynliggøres, at en bank-, sparekasse- eller andelskassebog eller et af et pengeinstitut udstedt indlånsbevis eller modtagelsesbevis er bortkommet, er pengeinstituttet berettiget til ved bekendtgørelse, der indrykkes i Statstidende i det første nummer i et kvartal, med 3 måneders varsel at indkalde ihændehaveren. Hvis ingen melder sig, kan pengeinstituttet udbetale, hvad der skyldes efter bank-, sparekasse- eller andelskassebogen eller beviset, til den, der efter pengeinstituttets bøger er fordringshaver.

Kapitel 9 a

Opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension, rateopsparing og selvpension)

§ 42 a. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension i et pengeinstitut kan anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i et særskilt depot.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opsparing i puljer, herunder regler om administration, regnskab og revision, samt om kundeinformation.

§ 42 b. Opsparingen i den enkelte ordning skal anbringes på en eller flere af følgende måder:

  • 1) Som indestående på en kontantforrentet indlånskonto.
  • 2) I obligationer, herunder indeksobligationer, skatkammerbeviser og konvertible obligationer.
  • 3) I aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier.
  • 4) I investeringsforeningsandele udstedt af investeringsforeninger eller afdelinger af sådanne, der omfattes af lov om investeringsforeninger.
  • 5) I sparekassernes beviser for garantikapital og andelskassernes beviser for andelskapital, såfremt beviserne ifølge sparekassens eller andelskassens vedtægter er omsættelige.
  • 6) I værdipapirer, som efter Finanstilsynets afgørelse kan sidestilles med de under nr. 1-5 nævnte aktiver.

Stk. 2. Puljer kan yderligere indgå i terminskontrakter samt erhverve eller udstede optioner, såfremt terminskontrakten eller optionen er baseret på fremmed valuta eller baseret på værdipapirer, herunder værdipapirindeks, hvori anbringelse kan ske efter stk. 1, nr. 1-5, jf. stk. 3. Særskilte depoter kan kun erhverve de i 1. pkt. omhandlede optioner.

Stk. 3. De i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte aktiver skal være optaget til notering på en fondsbørs eller på et udenlandsk marked, som er omfattet af § 20, stk. 1, nr. 1, i lov om investeringsforeninger. Opsparingen kan dog anbringes i aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier og konvertible obligationer, der efter ansøgning af vedkommende aktieselskab til en fondsbørs med føje kan forventes optaget til notering. Optages aktiver som nævnt i 2. pkt. ikke til notering, skal de afhændes straks.

Stk. 4. Anvendes midler i særskilte depoter til anbringelse i aktier, tegningsretter og aktieretter til aktier, konvertible obligationer og beviser for garantikapital i sparekasser og andelskapital i andelskasser, må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. af de samlede midler. Der kan dog altid anbringes 25.000 kr. i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Beløbet på 25.000 kr. reguleres efter reguleringstallet i § 20 i lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anbringelse i værdipapirer, herunder om registrering i en værdipapircentral, kontoudskrifter, værdiopgørelse og deponering.

§ 42 c. Bestemmelserne i dette kapitel finder også anvendelse på de i § 6 a nævnte kreditinstitutter.

Stk. 2. Kapitalpension, rateopsparing og selvpension anbragt på en indlånskonto i henhold til § 42 a, stk. 1, 1. pkt., skal være fuldt dækket af Indskydergarantifonden eller af en tilsvarende ordning i kreditinstituttets hjemland i tilfælde af kreditinstituttets konkurs.

Kapitel 10

Inddragelse af tilladelse og opløsning

§ 43. Finanstilsynet kan inddrage et pengeinstituts tilladelse:

  • 1) hvis pengeinstitutvirksomheden ikke påbegyndes senest 12 måneder efter tilladelsens meddelelse,
  • 2) hvis pengeinstitutvirksomhed ikke udøves i en periode på over 6 måneder,
  • 3) hvis pengeinstituttet gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven eller
  • 4) i de i § 6, stk. 6, 7, 8 og 10, nævnte tilfælde.

Stk. 2. Opfylder pengeinstituttet ikke solvenskravet i § 21, og har det ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i medfør af § 21, stk. 3, fastsatte frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde den efter vedtægterne øverste myndighed og redegøre for pengeinstituttets økonomiske forhold.

Stk. 3. Opfylder en koncern, jf. § 37 a, ikke solvenskravet i § 21, og har den ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i medfør af § 21, stk. 3, fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen til pengeinstituttet.

§ 44. (Ophævet).

§ 44 a. Opfylder et pengeinstituts ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til §§ 3-4 a, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte krav gælder ikke for pengeinstitutter, der er meddelt tilladelse før den 18. december 1989, og hvis ansvarlige kapital ikke på dette tidspunkt opfyldte kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a.

Stk. 3. Hvis de i stk. 2 nævnte pengeinstitutters ansvarlige kapital falder under det beløb, der er nået den 18. december 1989, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 4. Overtages kontrollen af et pengeinstitut, der er omfattet af stk. 2, af en anden fysisk eller juridisk person, skal pengeinstituttets ansvarlige kapital senest 3 måneder efter overtagelsestidspunktet opfylde kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a, jf. dog § 48, stk. 2.

§ 44 b. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EF-direktiver om kreditinstitutter, forbyde et udenlandsk kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis instituttet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.

§ 45. (Ophævet).

§ 45 a. (Ophævet).

§ 46. Tilsynet kan anmelde betalingsstandsning for et pengeinstitut, når hensynet til indskydernes interesser tilsiger det.

Stk. 2. En anmeldelse om betalingsstandsning kan ikke tilbagekaldes af pengeinstituttet uden samtykke fra tilsynet.

§ 47. Inddrages tilladelsen til et pengeinstitut, skal pengeinstitutvirksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke optages, før afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation, konkurs eller i henhold til § 48, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af tilsynet.

§ 47 a. Er ikke andet fastsat i lovgivningen, træffes beslutning om opløsning af et pengeinstitut af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og gennemføres ved likvidation. Tilsynet kan fastsætte en frist for denne beslutnings vedtagelse. Overskrides fristen, kan tilsynet beslutte, at pengeinstituttet træder i likvidation.

§ 47 b. De for aktieselskaber gældende opløsningsbestemmelser finder med de fornødne tillempelser anvendelse på sparekasser og andelskasser.

§ 47 c. Et pengeinstitut kan kun likvideres af likvidatorer, der udnævnes af erhvervsministeren. En af likvidatorerne skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til landsdommer. Erhvervsministeren kan nedsætte et likvidationsudvalg bestående af repræsentanter for såvel indskydere som aktionærer, henholdsvis garanter eller andelshavere. Disse repræsentanter udnævnes blandt personer udpeget af indskydere og aktionærer, garanter eller andelshavere efter regler, der fastsættes af ministeren. Erhvervsministeren kan suspendere pengeinstituttets vedtægter under likvidationen.

§ 47 d. Bliver et pengeinstitut insolvent, kan tilsynet indgive konkursbegæring.

Stk. 2. Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med tilsynet en eller flere kuratorer. En af kuratorerne skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til landsdommer.

Stk. 3. Tilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til regnskab og udlodning i konkursboet skal sendes til tilsynet.

§ 47 e. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse af opløsning.

Stk. 2. Bestemmelserne i denne lov om tilsynets beføjelser og om pengeinstitutters pligter over for tilsynet finder med de ændringer, der følger af forholdets natur, anvendelse på pengeinstitutter, der har standset deres betalinger eller er under opløsning.

Kapitel 11

Fusion m.v. ¨

§ 48. Et pengeinstitut må ikke uden erhvervsministerens tilladelse overtage et pengeinstitut eller en forretningsafdeling af et sådant. Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut sammensmeltes med et andet pengeinstitut. Ved sammensmeltning af sparekasser eller andelskasser kan erhvervsministeren undtage fra kravet om garanter henholdsvis om andelshavere for den sparekasse, henholdsvis andelskasse, som stiftes ved sammensmeltningen.

Stk. 2. Den samlede ansvarlige kapital i det pengeinstitut, der opstår i forbindelse med en fusion af to eller flere pengeinstitutter, der er omfattet af § 44 a, stk. 2, må ikke være mindre end de fusionerende institutters samlede ansvarlige kapital på tidspunktet for fusionen, så længe det fusionerede institut ikke opfylder kapitalkravet i henhold til §§ 3-4 a. Falder den samlede ansvarlige kapital under beløbet på fusionstidspunktet, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på fusion, hvorved en sparekasse overtager et aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

Kapitel 11 a

Frister

§ 48 b. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dage- som uge-, måneds- og årsfrister.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Hvis den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, er den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkommende hverdag.

Kapitel 12

Tilsyn

§ 49. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 6, stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 6, stk. 2-4, og §§ 7, 7 a og 15 g.

Stk. 2. Finanstilsynet skal undersøge pengeinstitutternes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i de enkelte pengeinstitutter, hvor der foretages gennemgang af institutternes engagementer og øvrige forhold, herunder markedsrisici og forretningsgange.

Stk. 3. Pengeinstitutterne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et pengeinstituts økonomiske stilling, har Finanstilsynet endvidere adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.

Stk. 4. En inspektion i et pengeinstitut skal afsluttes med et møde. Pengeinstituttets bestyrelse, direktion og revision deltager i mødet, medmindre inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder hos pengeinstituttet. På mødet skal Finanstilsynet meddele eventuelle uhensigtsmæssigheder og andre kritisable forhold.

Stk. 5. Efter et inspektionsbesøg skal Finanstilsynet fremsende en skriftlig rapport om lovovertrædelser og andre kritisable forhold til pengeinstituttets bestyrelse, direktion og revision. Indebærer pengeinstituttets portefølje af udlån og garantier m.v. efter Finanstilsynets vurdering en meget stor samlet risiko for pengeinstituttet, skal Finanstilsynet redegøre herfor i rapporten. Pengeinstituttets bestyrelse, direktion og revision og den interne revisionschef skal ved underskrift på rapporten bekræfte at være gjort bekendt med denne, som derefter tilbagesendes til Finanstilsynet.

Stk. 6. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til erhvervsministeren om pengeinstitutternes virksomhed. Erhvervsministeren bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 50. Erhvervsministeren kan tillade, at tilsynet i særlige tilfælde anvender fremmed bistand ved inspektioner i pengeinstitutter.

Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge et pengeinstituts ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Pengeinstituttets bestyrelse, direktion og revision skal ved underskrift på pålægget over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen. Redegørelsen skal være vedlagt en udtalelse fra pengeinstituttets eksterne revision, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne. Redegørelsen skal forelægges pengeinstituttets bestyrelse til godkendelse. En kopi af redegørelsen indsendes til Finanstilsynet.

Stk. 3. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i EF-direktiver om kreditinstitutter tilsyn med likviditet i filialerne.

Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske kreditinstitutter med hjemsted i det pågældende land.

Stk. 5. Finanstilsynet kan ved aftale overdrage tilsynet med et pengeinstituts eller en koncerns solvens og større engagementer til den myndighed, der fører tilsyn med pengeinstituttets udenlandske moderselskab. Såfremt pengeinstituttet indgår i en koncern, hvori indgår et kreditinstitut med hjemsted i et andet land i Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og der ikke er indgået aftale i henhold til 1. pkt., varetages det konsoliderede tilsyn af den myndighed, der er tillagt kompetencen i henhold til artikel 4 i Rådets direktiv nr. 92/30/EØF om tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag.

§ 50 a. Finanstilsynet skal foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtighed i pengeinstitutternes pensionsordninger. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser.

Stk. 2. Pengeinstitutter, der er omfattet af en undersøgelse, skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentliggørelse af pengeinstituttekniske beregninger og metoder m.v., der har karakter af forretningshemmeligheder.

Stk. 3. Pengeinstitutterne har krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er modtaget i Finanstilsynet senest 1 måned efter modtagelse af undersøgelsens resultater.

§ 50 b. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152-152 e forpligtede til at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Disse oplysninger kan dog videregives i summarisk eller samlet form, når hverken det enkelte pengeinstitut eller dets kunder kan identificeres.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives:

  • 1) til andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen,
  • 2) under en civil retssag, når et pengeinstitut er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, og såfremt oplysningerne ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde pengeinstituttet,
  • 3) til de finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union fører tilsyn med kreditinstitutter,
  • 4) til de myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber, eller fører tilsyn med kapitalmarkederne, under forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver,
  • 5) til institutioner, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af kredit- og finansieringsinstitutters regnskaber, under forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,
  • 6) til finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union under forudsætning af, at oplysningerne er undergivet tilsvarende tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale,
  • 7) til institutioner, der forvalter indlånsgarantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde,
  • 8) til Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer,
  • 9) til en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,
  • 10) til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,
  • 11) til Folketingets stående udvalg vedrørende et pengeinstituts generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår pengeinstitutter under betalingsstandsning eller konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet,
  • 12) til Folketingets Ombudsmand eller til en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget,
  • 13) til kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a, eller
  • 14) til administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

Stk. 3. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

Stk. 4. Danske myndigheder m.v., der i henhold til stk. 2 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

Stk. 5. Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 2, nr. 10, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995.

Stk. 6. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det pengeinstitut, som undersøgelsen efter § 49, stk. 2 og 3, vedrører.

Stk. 7. Har en skyldner eller kautionist betydelige forpligtelser over for flere pengeinstitutter, kan Finanstilsynet give de pågældende institutter underretning herom.

§ 51. Ansatte i Finanstilsynet må ikke være medlem af direktion, bestyrelse eller repræsentantskab eller være ansat i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet eller i disses organisationer og må ikke udføre eller deltage i spekulationsforretninger.

Stk. 2. De må ikke uden tilladelse fra erhvervsministeren eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller deltage i ledelsen eller driften af en erhvervsvirksomhed. De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.

Stk. 3. Direktøren for tilsynet må ikke uden erhvervsministerens tilladelse optage lån eller opnå garantier i pengeinstitutter eller stille pant eller kaution over for pengeinstitutter. Foretager andre ansatte sådanne dispositioner, skal de give direktøren underretning herom.

§ 52. Pengeinstitutterne dækker udgifterne ved statens tilsyn. Bidragene fastsættes af tilsynet i forhold til de samlede gælds- og garantiforpligtelser, men kan dog ikke fastsættes lavere end 1.000 kr. årlig. Bidrag kan inddrives ved udpantning.

Stk. 2. Andre virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med, afholder statens udgifter ved tilsynet. Bidraget fastsættes af tilsynet i forhold til de medgåede ressourcer ved tilsynet, men kan dog ikke fastsættes lavere end 1.000,- kr. årligt. Bidrag kan inddrives ved udpantning.

Kapitel 12 a

Delegations- og klagebestemmelser

§ 52 a. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 52 b. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 12 b

Sparekassers omdannelse til aktieselskaber

§ 52 c. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet efter reglerne i §§ 52 d-52 g beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og gæld som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, og at aktier i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld overdrages til en fond, der anses som en erhvervsdrivende fond, jf. dog § 52 d, stk. 2.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der kræves til sparekassens opløsning.

§ 52 d. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og sparekassen som det ophørende selskab.

Stk. 2. Garanterne i sparekassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres garantbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indløsning. Sparekassen kan endvidere tilbyde garanterne, at garantikapitalen bliver stående i selskabet i en periode på indtil 5 år. Garantikapitalen medregnes i denne periode ved opgørelsen af kernekapitalen, jf. § 21 a. I tilfælde af selskabets opløsning fyldestgøres garantindskud før aktiekapitalen. Den i aktieselskabslovens § 134 a nævnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne.

Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§ 134-134 i skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til tilsynet.

Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til § 48.

§ 52 e. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst fem medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af medlemmerne udpeges af sparekasseaktieselskabets bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. Formanden for sparekasseaktieselskabets bestyrelse er altid medlem af fondens bestyrelse.

Stk. 3. Finder reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde om koncernmedarbejderrepræsentation ikke anvendelse, udpeges et medlem af og blandt sparekasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter. Reglerne i aktieselskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.

§ 52 f. Sparekasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne.

§ 52 g. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i dette kapitel overtager en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som sparekasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet.

Stk. 2. Reglerne for banker finder i øvrigt anvendelse på aktieselskabet.

§ 52 h. I sparekasser, der drev virksomhed den 1. januar 1989, kan repræsentantskabet beslutte, at sparekassen opløses uden likvidation ved overdragelse af sparekassens aktiver og passiver som helhed til et af sparekassen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Der oprettes i aktieselskabet en bunden sparekassereserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af sparekassens gæld, jf. §§ 52 i-52 j.

Stk. 2. § 52 c, stk. 2, samt §§ 52 d, 52 f og 52 g finder anvendelse.

§ 52 i. Den bundne sparekassereserve kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af pengeinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet pengeinstitut overtager det fortsættende selskab sparekassereserven på de samme vilkår, som indtil fusionen var gældende.

Stk. 4. I tilfælde af pengeinstituttets ophør anvendes sparekassereserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i omdannelsesbeslutningen efter § 52 h, stk. 1.

§ 52 j. Ud over de i § 38 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, henlægges 10 pct. til den bundne sparekassereserve. Den i 1. pkt. nævnte henlæggelse kan ikke overstige den forrentning af sparekassereserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.

Kapitel 12 c

Andelskassers omdannelse til aktieselskaber

§ 52 k. I andelskasser eller sammenslutninger heraf, jf. § 15 f, der drev virksomhed den 1. januar 1995, kan generalforsamlingen efter reglerne i dette kapitel beslutte, at andelskassen eller sammenslutningen opløses uden likvidation ved overdragelse af andelskassens eller medlemsandelskassernes aktiver og gæld som helhed til et af andelskassen eller sammenslutningen ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed. Aktier i aktieselskabet svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af den enkelte andelskasses gæld, jf. dog § 52 l, stk. 2, overdrages til en fond eller en forening, i sammenslutninger til en fond eller en forening oprettet for den enkelte medlemsandelskasse. Fondene anses som erhvervsdrivende fonde. Foreningernes medlemmer skal være aktionærer i aktieselskabet.

Stk. 2. Beslutning i henhold til stk. 1 træffes med det flertal, der kræves til andelskassens eller sammenslutningens opløsning.

Stk. 3. I tilfælde af opløsning af en i medfør af stk. 1 oprettet forening kan egenkapitalen ikke udloddes til foreningens medlemmer.

§ 52 l. Aktieselskabslovens §§ 134-134 i finder med de nødvendige ændringer anvendelse på fusionen mellem aktieselskabet som det fortsættende selskab og andelskassen eller sammenslutningen som det ophørende selskab.

Stk. 2. Andelshaverne i andelskassen skal tilbydes efter eget valg enten en ombytning til markedskurs af deres andelsbeviser til aktier i aktieselskabet eller kontant indløsning. Den i aktieselskabslovens § 134 a nævnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges andelshaverne.

Stk. 3. Den i aktieselskabslovens § 134 b nævnte fælles regnskabsopstilling og åbningsbalance udarbejdes efter de for pengeinstitutter gældende regnskabsregler.

Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabslovens §§ 134-134 i skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til tilsynet.

Stk. 5. Tilsynet skal godkende fusionen i henhold til § 48.

§ 52 m. De i henhold til § 52 k oprettede fonde eller foreninger ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer.

Stk. 2. Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne i fonde eller foreninger, der besidder mere end 25 pct. af aktiekapitalen i et andelskasseaktieselskab, udpeges af andelskasseaktieselskabets bestyrelse blandt bestyrelsens medlemmer. I disse tilfælde skal formanden for andelskasseaktieselskabets bestyrelse være medlem af fondens eller foreningens bestyrelse.

Stk. 3. I foreninger, der besidder mindre end den i stk. 2 nævnte del af aktiekapitalen i et andelskasseaktieselskab, vælges bestyrelsen af foreningens medlemmer.

Stk. 4. I bestyrelsen for de i stk. 2 nævnte fonde eller foreninger udpeges et medlem af og blandt andelskasseaktieselskabets medarbejderrepræsentanter, medmindre reglerne om koncernrepræsentation i lov om erhvervsdrivende fonde finder anvendelse. Reglerne i aktieselskabsloven om koncernrepræsentation finder tilsvarende anvendelse for det pågældende medlem.

§ 52 n. Andelskasseaktieselskabets vedtægter skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for aktionærerne.

§ 52 o. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i dette kapitel overtager en andelskasse eller en sammenslutning af andelskasser, er berettiget til at betegne sig som andelskasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet.

Stk. 2. Reglerne for banker finder i øvrigt anvendelse på aktieselskabet.

Kapitel 13

Straffebestemmelser m.v.

§ 53. Undlader et pengeinstituts bestyrelse, direktion, revisor eller en banks eller andelskasses repræsentantskab i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler dem over for tilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en af de i § 49, stk. 3, 2. pkt., nævnte virksomheder at opfylde de pligter, som efter denne bestemmelse påhviler virksomhederne, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

§ 54. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 3, 5 og 7, § 1 a, §§ 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1, § 7 b, stk. 1, 6, 7 og 8, § 7 c, stk. 1, § 11, stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3, § 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, § 18 og § 18 a, stk. 1, §§ 19 og 20, § 21, stk. 3, § 22, stk. 3, § 23, stk. 1-4, § 23 a, stk. 1-4, §§ 24 og 25, § 27, stk. 1, § 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1, 7, 8, 9 og 11, § 35, § 37, stk. 5, §§ 38, 39, 39 a og 41 a, §§ 47-48, § 49, stk. 5, 3. pkt, § 50, stk. 2, og § 51 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Med bøde straffes et pengeinstitut, der ikke efterkommer et pålæg, der er givet i medfør af § 1, stk. 6. Overtrædelse af aktieselskabslovens § 54, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2-4, og § 56, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde.

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab for så vidt angår de oplysninger, der af et pengeinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.

Stk. 3. Giver personer, der er knyttet til et pengeinstitut, urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende pengeinstituttet til tilsynet, andre offentlige myndigheder eller til noget selskabsorgan, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 4. På samme måde straffes personer, som er knyttet til et pengeinstitut, og som med forsæt eller ved grov uagtsomhed giver urigtige eller vildledende oplysninger til offentligheden eller til pengeinstituttets indskydere eller påfører eller fremkalder nærliggende fare for, at der påføres pengeinstituttet et tab ved dets virksomhed.

Stk. 5. Undlader et medlem af et pengeinstituts bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller hæfte for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter borgerlig straffelov.

Stk. 6. I forskrifter, der gives af erhvervsministeren eller Finanstilsynet i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 7. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 8. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.

Kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 55. Loven træder i kraft den 1. januar 1975.

Stk. 2. Lov nr. 122 af 15. april 1930 om banker og lov nr. 159 af 18. maj 1937 om sparekasser ophæves. Dog ophæves de i § 8, stk. 4, og § 9, stk. 7, i lov om banker indeholdte forbud mod at forene stillingerne som filialbestyrer, bogholder og kasserer med stillingen som medlem af bestyrelsen ved bekendtgørelsen i Lovtidende af nærværende lov.

Stk. 3. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft for øerne ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 56. Stk. 1. (Udeladt).

Stk. 2. Banker, der er stiftet før lovens ikrafttræden, samt banker, der stiftes ved sammensmeltning af sådanne, skal senest 3 år efter lovens ikrafttræden opfylde kravet i § 3, 1. pkt. Finanstilsynet kan undtage herfra for banker, hvis egenkapital andrager 5 mio. kr.

Stk. 3. (Udeladt).

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 3, 4. pkt., kan banker, hvis aktiekapital ved lovens ikrafttræden var inddelt i aktieklasser med forskellig stemmeret, bevare de vedtægtsbestemmelser, som gælder herom.

Stk. 5. § 4, stk. 1, gælder ikke for sparekasser, der er stiftet før lovens ikrafttræden.

Stk. 6-8. (Udeladt).

Stk. 9. Direktører, vicedirektører og underdirektører samt filialbestyrere, der ved lovens ikrafttræden lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end banken eller sparekassen, kan uanset bestemmelserne i § 19, stk. 5, efter anmeldelse til bestyrelsen fortsætte sådan virksomhed.

Stk. 10-17. (Udeladt).

Lov nr. 177 af 14. maj 1980 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Banker og sparekasser, der lovligt har påbegyndt virksomhed før ikrafttrædelsen af bestemmelsen i § 1, nr. 32), kan fortsætte virksomheden uden tilladelse. Nedlæggelse af forbud mod fortsat virksomhed sidestilles med inddragelse af tilladelse i henhold til § 43.

Lov nr. 154 af 24. april 1985 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 8

Virksomheder, som hidtil har været omfattet af § 13, stk. 2, i lov nr. 156 af 2. maj 1934, og som har drevet virksomhed inden den 1. januar 1983, kan fortsætte virksomheden uden tilladelse, såfremt de anmeldes til tilsynet med banker og sparekasser3) senest den 1. oktober 1985 som

  • 1) andelskasser, jf. §§ 9-13, eller
  • 2) spare- og udlånsvirksomheder, jf. §§ 17-18.

Stk. 2-4. (Udeladt).

§ 9-10

  • (Udeladt).

§ 11

Direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt filialbestyrere, der ved lovens ikrafttræden lovligt drev selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end en i § 8, stk. 1, nr. 1, nævnt andelskasse, kan uanset bestemmelsen i lov om banker og sparekasser m.v. § 19, stk. 5, efter anmeldelse til bestyrelsen og tilsynet fortsætte dermed.

§ 12

  • (Udeladt).

§ 13

§ 1, nr. 84), gælder ikke for andelskasser, der er omfattet af § 8, stk. 1, nr. 1, eller som stiftes ved funktion af sådanne inden den 31. december 1987.

Stk. 2. En andelskasse, hvis andelskapital er lavere end 25 mio. kr., kan ikke nedsætte andelskapitalen uden tilladelse fra tilsynet.

§ 14

  • (Udeladt).

Lov nr. 829 af 18. december 1991 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1993.

Stk. 2. Anbringelse af midler i aktiver, der ikke er omfattet af denne lov5), medfører ikke, at aktiverne skal afhændes, hvis aktiverne er i beholdningen den 31. december 1992.

Lov nr. 1091 af 22. december 1993 indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Loven gælder ikke for Grønland. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

§ 3

Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 16), kan et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 2. For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital, finder stk. 1 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som engagementet udgjorde den 5. februar 1993. Engagementer omfattet af 1. pkt. skal indberettes til Finanstilsynet opgjort pr. 5. februar 1993. Indberetningen skal ske senest 1. april 1994.

Lov nr. 367 af 14. juni 1995 indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 21

Stk. 1. Erhvervsministeren fastsætter, jf. dog stk. 2, tidspunktet for lovens ikrafttræden (2. pkt. udeladt).7)

Lov nr. 368 af 14. juni 1995 indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1996. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

§ 3

Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 2, kan et pengeinstitut indtil udgangen af år 2000 medregne ansvarlig indskudskapital til opfyldelse af solvenskravet i overensstemmelse med de tidligere regler, såfremt der den 19. april 1995 var indgået endelig låneaftale om ansvarlig indskudskapital i overensstemmelse med de dagældende bestemmelser.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 9, kan et engagement uden for handelsbeholdningen med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement uden for handelsbeholdningen udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 3. For engagementer, der i henhold til § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22. december 1993 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. er indberettet til Finanstilsynet senest den 1. april 1994, finder stk. 2 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet uden for handelsbeholdningen dog ikke overstige det beløb, som engagementet uden for handelsbeholdningen udgjorde den 5. februar 1993.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 1, nr. 10, kan et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indtil 31. december 1998 udgøre op til 35 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. I samme periode kan Finanstilsynet i særlige tilfælde tillade, at et engagement udgør op til 40 pct. af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital. Engagementet må dog ikke i disse særlige tilfælde overstige 50 pct. af pengeinstituttets kernekapital og opskrivningshenlæggelser.

Stk. 5. For engagementer, der i henhold til § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov nr. 1091 af 22. december 1993 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. er indberettet til Finanstilsynet senest den 1. april 1994, finder stk. 4 anvendelse indtil den 31. december 2001. Efter den 31. december 1998 må engagementet dog ikke overstige det beløb, som engagementet udgjorde den 5. februar 1993.

§ 119 i lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v., som ændrer lov om banker og sparekasser m.v. er trådt i kraft den 1. maj 1996. Loven indeholder følgende overgangsbestemmelser8):

§ 130

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af §§ 105-115, § 123 og § 125 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 2. (Udeladt).

Lov nr. 375 af 22. maj 1996 om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2-3. (Udeladt).

§ 17

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 376 af 22. maj 1996 om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om investeringsforeninger og lov om forsikringsvirksomhed og forskellige andre love indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 10. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. (Udeladt).

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-3 og 6-8 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 4 og 5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Lov nr. 382 af 22. maj 1996 om ændring af konkursloven og visse andre love indeholder følgende overgangsbestemmelser:

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1996.

Stk. 2. Er konkursdekretet afsagt inden lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler.

§ 11

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 1, 4, 5 og 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger, idet § 4 dog ikke finder anvendelse på stedlig forsikringsvirksomhed på Færøerne.

Stk. 3. (Udeladt).

Erhvervsministeriet, den 6. august 1996

Mimi Jakobsen

/ Erik Johansen

Bilag

1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler.

2. Udlånsvirksomhed herunder blandt andet:

- forbrugerkreditter

- realkreditlån

- factoring og diskontering

- handelskreditter (inkl. forfeitering).

3. Finansiel leasing.

4. Betalingsformidling.

5. Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).

6. Sikkerhedsstillelse og garantier.

7. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende:

  • a) Pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.).
  • b) Valutamarkedet.
  • c) Finansielle futures og options.
  • d) Valuta- og renteinstrumenter.
  • e) Værdipapirer.

8. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.

9. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.

10. Money broking'.

11. Porteføljeadministration og -rådgivning.

12. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.

13. Kreditoplysninger.

14. Boksudlejning.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 73/183/EØF, EF-Tidende nr. L 194 s. 1 (etableringsfrihed), Rådets direktiv nr. 77/780/EØF, EF-Tidende nr. L 322 s. 30 (1. bankdirektiv), Rådets direktiv nr. 86/635/EØF, EF-Tidende nr. L 372 s. 1 (årsregnskaber og konsoliderede regnskaber), Rådets direktiv nr. 89/117/EØF, EF-Tidende nr. L 44 s. 40 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-medlemslande), Rådets direktiv nr. 89/299/EØF, EF-Tidende nr. L 124 s. 16 (kreditinstitutters egenkapital), Rådets direktiv nr. 89/646/EØF, EF-Tidende nr. L 386 s. 1 (2. bankdirektiv - adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut), Rådets direktiv nr. 89/647/EØF, EF-Tidende nr. L 386 s. 14 (solvensnøgletal), Rådets direktiv nr. 92/30/EØF, EF-Tidende nr. L 110 s. 52 (tilsyn på konsolideret basis), Rådets direktiv nr. 92/121/EØF, EF-Tidende nr. L 29 s. 1 (store engagementer), Rådets direktiv nr. 93/6/EØF, EF-Tidende nr. L 141 s. 1 (kapitalkravs-direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 95/26/EF, EF-Tidende nr. L 168 s. 7 (styrkelse af tilsynet - »BCCI-direktivet«).

(* 2) Lovbekendtgørelsens § 6.

(* 3) Nu Finanstilsynet.

(* 4) Lovbekendtgørelsens § 4 a.

(* 5) Lovbekendtgørelsens kapitel 9 a.

(* 6) Lovbekendtgørelsens § 23.

(* 7) Loven er sat i kraft den 16. september 1995 ved bekendtgørelse nr. 367 af 15. september 1995.

(* 8)Loven er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 334 af 30. april 1996.