Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om erstatning for atomskader (nukleare skader) og om ophævelse af lov om udveksling af forsikringstjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed (* 1)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:


§ 1

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 10. august 1993, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »industriministeren« til: »industri- og samordningsministeren«.

2. § 2, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-8 bliver herefter nr. 1-7.

3. Efter § 3 indsættes:

» § 4. Ved et forsikringsselskabs etablerede forretningssted forstås:

  • 1) Det vedtægtsmæssige hjemsted.
  • 2) En filial.
  • 3) Et kontor, der ledes af et udenlandsk forsikringsselskabs eget personale.
  • 4) En uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på et udenlandsk forsikringsselskabs vegne i lighed med en filial.

Stk. 2. Såfremt et udenlandsk forsikringsselskab her i landet er omfattet af stk. 1, nr. 3 eller 4, betragtes kontoret eller personen ligeledes som selskabets herværende filial og skal opfylde de i § 211 eller de i medfør af § 219 fastsatte betingelser.«

4. § 5, nr. 2, affattes således:

  • »2) Udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,».

5. I § 9 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan tilbagekalde et selskabs koncession, såfremt den ikke har været benyttet i 2 år eller mere.«

6. Efter § 9 indsættes:

» § 9 a. Finanstilsynet kan nægte et forsikringsselskab koncession, hvis et medlem af forsikringsselskabets direktion eller bestyrelse

  • 1) må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet,
  • 2) er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet eller
  • 3) i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2 . Tilladelse kan desuden nægtes, hvis de i kapitel 3 a nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af forsikringsselskabet.«

7. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Ansøgning om koncession skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften af forsikringsselskabet samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

8. I § 29 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af ansøgninger om koncession til et datterselskab, som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Unionen har indgået aftale med.«

9. § 31 affattes således:

» § 31. De anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne.

Stk. 2. De anmeldte regler for beregning og fordeling af overskud, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, skal være præcise og klare og skal føre til en rimelig fordeling.

Stk. 3. Præmierne for nytegnede forsikringer skal være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af andre midler.

Stk. 4. Den eller de rentesatser, der lægges til grund ved beregningen af livsforsikringshensættelserne og forsikringspræmierne, skal vælges med forsigtighed.

Stk. 5. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed.

Stk. 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte krav.

Stk. 7. Såfremt kravene i stk. 1-5 eller i regler udstedt i medfør af denne lov ikke er opfyldt, skal Finanstilsynet påbyde livsforsikringsselskabet at foretage de fornødne ændringer i de i henhold til § 30 anmeldte forhold inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsfrist. Bestemmelserne i § 250 finder tilsvarende anvendelse.«

10. Efter § 33 indsættes som kapitel 3 a:

»Kapitel 3 a

Ejerforhold

§ 33 a. Finanstilsynet skal underrettes om og på forhånd godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et forsikringsselskab samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at forsikringsselskabet bliver et datterselskab.

Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på driften af forsikringsselskabet.

Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af forsikringsselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering.

Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets 2. livsforsikringsdirektiv og i Rådets motortjenesteydelsesdirektiv suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et forsikringsselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Unionen har indgået aftale med.

Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.

Stk. 7. Når et forsikringsselskab får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal forsikringsselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom.

Stk. 8. Forsikringsselskaberne skal en gang om året inden udgangen af juni måned give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i forsikringsselskabet, og om størrelsen af disse andele.

§ 33 b. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 33 a, stk. 1, fastsatte andele i et forsikringsselskab, modvirker en forsvarlig drift af forsikringsselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde forsikringsselskabet at følge bestemte retningslinjer.

Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 33 a, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.

Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 33 a, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele.

Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.«

11. § 34 a ophæves.

12. I § 89, stk. 4, ændres »§ 31, stk. 1,» til: »§ 31, stk. 1-5,».

13. § 90, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»De kan dog eje, drive og deltage i administrationen af fast ejendom.«

14. § 93, stk. 2 og stk. 3, affattes således:

» Stk. 2. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef eller den ansvarshavende aktuar kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en valgt revisor, den interne revisionschef og den ansvarshavende aktuar har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse.

Stk. 3. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et bestyrelsesmedlem, en direktør, den ansvarshavende aktuar, en valgt revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen.«

15. I § 107, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»På denne skal fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning.«

16. § 124, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Årsberetningen skal endvidere indeholde omtale af

  • 1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter regnskabsårets afslutning,
  • 2) selskabets forventede udvikling,
  • 3) produkt- og organisationsudviklingsaktiviteter og
  • 4) selskabets filialer i udlandet.«

17. § 125, stk. 5, affattes således:

» Stk. 5. Finanstilsynet videregiver det ene af de regnskaber, der er nævnt under stk. 2, nr. 1, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. De modtagne årsregnskaber er offentligt tilgængelige i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

18. Overskriften til kapitel 14 a affattes således:

»Investeringsregler«.

19. Efter § 127 indsættes i kapitel 14 a som § 127 a:»

§ 127 a. Forsikringsselskaber skal ud over aktiver, der modsvarer solvensmargenen, til enhver tid have aktiver omfattet af § 128 til en samlet værdi, der mindst modsvarer størrelsen af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser. Det påhviler et forsikringsselskabs ledelse at sikre, at disse aktiver inden for de begrænsninger, der er fastlagt i § 128, § 129 og i medfør af § 130, er udvalgt således, at de i forhold til arten af selskabets forsikringer med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en art og sammensætning, så de er egnede til at fyldestgøre de forsikrede, herunder at der ikke foreligger en uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et bestemt investeringsmarked eller en bestemt investering.

Stk. 2. Til brug for bestemmelserne i dette kapitel opgøres de forsikringsmæssige hensættelser efter fradrag af genforsikringens andel, overførte erhvervelsesomkostninger samt den andel af de forsikringsmæssige hensættelser for indirekte forsikringer, der modsvares af genforsikringsdepoter hos afgivende forsikringsselskaber. Endvidere kan fradrages indtil halvdelen af tilgodehavende, forfaldne præmier.

Stk. 3. Aktivernes værdi opgøres til brug for bestemmelserne i dette kapitel efter følgende regler:

  • 1) Aktivernes værdi opgøres og reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse ved selskabets aflæggelse af årsregnskab.
  • 2) Der skal foretages fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi, der fremkommer efter fradrag af modregnelige forpligtelser over for låntager.
  • 3) Har forsikringsselskabet indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at aktiverne ikke kan dække de forsikringsmæssige forpligtelser, medregnes værdien af sådanne kontrakter i aktivernes værdi.
  • 4) Tilgodehavende, uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, medregnes i værdipapirernes værdi.«

20. § 128 affattes således:

» § 128. Til dækning af selskabets samlede forsikringsmæssige hensættelser, jf. § 127 a, kan følgende aktiver anvendes:

  • 1) Obligationer eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder i zone A, jf. bilag 1,
  • 2) børsnoterede obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union,
  • 3) realkreditobligationer efter realkreditlovens § 1, stk. 4, samt andre obligationer udstedt her i landet eller i lande omfattet af zone A, og som frembyder tilsvarende sikkerhed,
  • 4) tilgodehavender, eksklusive tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af nr. 3 samt lån garanteret af kreditinstitutter eller forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,
  • 5) grunde og bygninger, hvis værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse,
  • 6) lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger som omfattet af nr. 5 for et beløb op til to tredjedele af den seneste offentlige ejendomsvurdering,
  • 7) lån mod sikkerhed i selskabets egne livsforsikringspolicer inden for disses genkøbsværdi,
  • 8) andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af Rådets direktiv 85/611/EØF,
  • 9) andre obligationer og lån noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
  • 10) aktier og andre kapitalandele noteret på offentlig fondsbørs i lande omfattet af zone A,
  • 11) grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i grunde og bygninger, der ikke er omfattet af nr. 6,
  • 12) kapitalandele og andre værdipapirer, der er noteret på offentlig fondsbørs i lande uden for zone A, fra udstedere, der er hjemmehørende i lande uden for zone A,
  • 13) unoterede kapitalandele samt andre udlån og værdipapirer, som ikke omfattes af nr. 1-12.

Stk. 2. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan datterselskabets aktiver inden for værdien af kapitalandelene i og eventuelle lån til datterselskabet behandles som aktiver efter stk. 1. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 3. Hvis forsikringsselskabet har et datterselskab, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed med koncession efter denne lov, kan datterselskabets aktiver behandles som aktiver efter stk. 1. Den del af datterselskabets aktiver, der ikke medgår til dækning af datterselskabets forsikringsmæssige hensættelser og datterselskabets solvensmargen, skal i så fald være af en art og sammensætning, så de kan indgå blandt moderselskabets aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser efter bestemmelserne i dette kapitel. Datterselskabets aktiver kan tilsammen højst indgå blandt de aktiver, der dækker moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser, til en værdi, der svarer til værdien af moderselskabets aktier i og eventuelle lån til datterselskabet med fradrag af datterselskabets solvensmargen. Er datterselskabet ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.

Stk. 4. Stk. 3 kan anvendes tilsvarende på andre datterselskaber med koncession efter denne lov. Et sådant datterselskabs aktiver kan dog højst indgå blandt aktiverne til en værdi, der svarer til 5 pct. af moderselskabets forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 5. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 8-13, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 40 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog § 129, stk. 9 og 11.

Stk. 6. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 12, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må tilsammen højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 7 . Udlån, der omfattes af stk. 1, nr. 13, må tilsammen højst udgøre 2 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser og pr. debitor højst 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Stk. 8. Aktiver omfattet af stk. 1, nr. 13, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, må højst udgøre 10 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.«

21. § 129 affattes således:

» § 129. I selskaber, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, må der ikke blandt de aktiver, der anvendes til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, indgå aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed, hvis værdi sammenlagt udgør mere end 2 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser. I de tilfælde, hvor den pågældende virksomhed er hjemmehørende og børsnoteret i et land omfattet af zone A og virksomhedens egenkapital overstiger 250 mio. kr., udgør den i 1. pkt. fastsatte grænse 3 pct.

Stk. 2. For andre forsikringsselskaber end dem, der er nævnt i stk. 1, udgør den i stk. 1, 1. pkt., fastsatte grænse 4 pct.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder tilsvarende i forhold til virksomheder, mellem hvilke der består en sådan forbindelse, at de udgør en samlet risiko for forsikringsselskabet.

Stk. 4. For grunde og bygninger omfattet af § 128, stk. 1, nr. 5, og lån omfattet af § 128, stk. 1, nr. 6, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 5. Hvis et forsikringsselskab har investeret i eller ydet lån til et selskab, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer efter § 128, stk. 1, nr. 5, finder den i stk. 4 anførte grænse anvendelse på forsikringsselskabets samlede engagement med selskabet.

Stk. 6. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på et forsikringsselskabs datterselskab med koncession efter denne lov, når datterselskabet ikke omfattes af § 128, stk. 3 eller 4, eller på et datterselskab, der er omfattet af § 6 a, stk. 3, med den forskel, at grænsen udgør 5 pct.

Stk. 7. For aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3, udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse 40 pct.

Stk. 8. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 128, stk. 1, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i stk. 1 og den i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Aktiver, der ikke omfattes af § 128, stk. 1, nr. 4, kan højst medgå inden for de grænser, der er fastsat i stk. 1 og stk. 2.

Stk. 9. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 128, stk. 1, nr. 8, udgør den i stk. 1 og i stk. 2 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 128, stk. 5, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 10. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1, 2 og 7.

Stk. 11. Stk. 1-3 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i datterselskaber, der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, samt på investeringer i selskaber, hvis aktivitet efter deres vedtægter er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 128, stk. 1, nr. 1-3. I sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i § 128, stk. 5, 7 og 8, henføres til § 128, stk. 1, nr. 1-3.«

22. § 130 affattes således:

» § 130. Finanstilsynet fastsætter regler om, hvorledes aktiverne efter § 128, stk. 1, skal være anbragt med hensyn til kongruens og lokalisering i forhold til de valutaer og de lande, i hvilke de forsikringsmæssige forpligtelser skal afvikles.«

23. Efter § 130 indsættes:

» § 130 a. For hensættelser for forsikringer, der er tilknyttet investeringsfonde, finder § 127 a, stk. 1, 2. pkt., § 128, stk. 2-8, og § 129 ikke anvendelse, i det omfang selskabet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko.

Stk. 2. For forsikringer omfattet af stk. 1 kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om dækning af de forsikringsmæssige hensættelser.«

24. § 131 affattes således:

» § 131. I livsforsikringsselskaber skal der føres et register over aktiverne efter § 128, stk. 1, samt finansielle kontrakter efter § 127 a, stk. 3, nr. 3. De registrerede aktiver tjener udelukkende til fyldestgørelse af de forsikrede.

Stk. 2. De forsikringsmæssige hensættelser opgøres af den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets slutning. Livsforsikringsselskabet har derpå 3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser. I løbet af regnskabsåret skal selskabet foretage registrering til dækning af det beløb, hvormed de forsikringsmæssige hensættelser skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

Stk. 3. Kravet om registrering finder ikke anvendelse på de i § 128, stk. 1, nr. 7, nævnte policelån.

Stk. 4 . Den statsautoriserede revisor har pligt til at påse, at stk. 2, 2. og 3. pkt., overholdes.

Stk. 5. Indgår der fast ejendom blandt aktiverne, registreres et tinglyst ejerpantebrev.

Stk. 6. Har livsforsikringsselskabet et datterselskab, der omfattes af § 128, stk. 2, 3 eller 4, registreres datterselskabets aktiver eller kapitalandelene i samt eventuelle lån til datterselskabet.

Stk. 7. Livsforsikringsselskabet giver indberetning til Finanstilsynet om, hvilke aktiver der er registreret i medfør af stk. 2, 2. og 3. pkt. Finanstilsynet eller den, Finanstilsynet bemyndiger hertil, kontrollerer tilstedeværelsen af disse aktiver efter nærmere regler fastsat af Finanstilsynet.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om livsforsikringsselskabernes indberetnings- og registreringspligt.

Stk. 9. Finanstilsynet kan kræve registeret deponeret, hvis tilsynet beslutter at begrænse eller forbyde selskabets rådighed over dets aktiver. Ved deponering af registeret skal Finanstilsynet registreres som berettiget i Værdipapircentralen med hensyn til fondsaktiver. Med hensyn til de øvrige midler, der tjener til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal disse håndpantsættes til fordel for Finanstilsynet.

Stk. 10. Så længe registeret er deponeret, skal enhver ændring godkendes af Finanstilsynet og noteres i registeret.«

25. § 132 ophæves.

26. § 134 affattes således:

» § 134. Finanstilsynet kan dispensere fra dette kapitels bestemmelser.«

27. I § 144, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder et forsikringsselskabs kapitalindskud i sådanne virksomheder.«

28. I § 155, stk. 1, 3. pkt., ændres »forsikringsbetingelserne« til: »forsikringsvilkårene«.

29. § 155, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.«

30. Overskriften til kapitel 16 ændres til:

»Overdragelse af en livsforsikringsbestand«.

31. § 157, stk. 1, affattes således:

»Vil et selskab overdrage hele sin livsforsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil, medmindre forsikringsselskabet i forbindelse med overdragelsen indhenter den enkelte forsikringstagers accept. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem de to selskaber, og af sådanne oplysninger om de to selskaber, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.«

32. I § 157, stk. 2, ændres »forsikringsbetingelser« til: »forsikringsvilkår«.

33. § 157, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse.«

34. § 159, stk. 1, affattes således:

»Vil et selskab overdrage hele sin skadesforsikringsbestand eller en bestemt del af denne til et andet selskab, således at det førstnævnte selskab derved befries for ansvar over for forsikringstagerne, skal det ansøge om Finanstilsynets tilladelse dertil, medmindre forsikringsselskabet i forbindelse med overdragelsen indhenter den enkelte forsikringstagers accept. Ansøgningen om overdragelsen skal ledsages af den overenskomst, der er afsluttet mellem de to selskaber, og sådanne oplysninger om de to selskaber, som Finanstilsynet finder nødvendige for at kunne bedømme, om overdragelsen er forsvarlig over for forsikringstagerne.«

35. § 159, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Medmindre Finanstilsynet på det foreliggende grundlag finder, at tilladelse til overdragelsen bør nægtes, skal Finanstilsynet offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til de forsikringstagere, hvis forsikringer agtes overdraget, til inden 3 måneder at afgive skriftlig meddelelse til Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, sende en meddelelse om overdragelsen samt tilsynets redegørelse.«

36. § 189, stk. 1 og stk. 2, affattes således:

»De valgte revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af regnskabet.

Stk. 2. De valgte revisorer og den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes af blot eet bestyrelsesmedlem.«

37. § 190, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Finanstilsynet kan pålægge revisorerne enten alene eller sammen med den interne revisionschef at give oplysninger om selskabets forhold.«

38. § 199, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 1 nævnte regnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

39. § 203 a, stk. 1, affattes således:

»Bestemmelserne for gensidige livsforsikringsselskaber finder med de i stk. 2 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for pensionskasser omfattet af dette kapitel.«

40. § 204 affattes således:

» § 204. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om afgrænsning af pensionskassernes medlemskreds og aktiviteter.«

41. § 205, stk. 2, ophæves.

42. § 211 affattes således:

» § 211. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Filialen kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

  • 1) En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter,
  • 2) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession i hjemlandet,
  • 3) filialens adresse,
  • 4) navnet på filialens generalagent og
  • 5) et solvenscertifikat.

Stk. 3. Såfremt filialen skal dække risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal Finanstilsynet fra hjemlandets tilsynsmyndigheder tillige kræve en erklæring om, at filialen er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende filialers forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.

Stk. 4. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 1-4, skal forsikringsselskabet give meddelelse herom til Finanstilsynet, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber gælder ikke for de i stk. 1 nævnte filialer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for de i stk. 1 nævnte filialer.«

43. § 212 affattes således:

» § 212. Selskabet skal vælge en generalagent til at lede filialen, der ikke kan tegnes uden generalagentens medvirken. Generalagenten skal have beføjelse til at forpligte virksomheden over for tredjemand samt til at repræsentere virksomheden i øvrigt, herunder over for Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt under søgsmål mod virksomheden.

Stk. 2. Såfremt generalagenten ikke fungerer som den i § 213, stk. 3, nævnte repræsentant for selskabets virksomhed under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, gælder endvidere reglerne i § 213, stk. 3-6.

Stk. 3. Et selskab må kun have een generalagent her i landet.

Stk. 4. Generalagenten kan meddele prokura til een eller flere underagenter.

Stk. 5. Generalagenter skal være myndige personer og enten have indfødsret i en af Den Europæiske Unions medlemsstater eller i et land, hvormed Unionen har indgået aftale, eller i de sidste 2 år have været bosiddende her i landet. Fra den sidstnævnte bestemmelse kan industri- og samordningsministeren gøre undtagelse.

Stk. 6. Et her i landet hjemmehørende aktieselskab, anpartsselskab eller interessentskab kan være generalagent, såfremt generalagenten som sin repræsentant udpeger en person, der opfylder de i stk. 5 nævnte betingelser for at være generalagent.«

44. § 213 affattes således:

» § 213. Et udenlandsk forsikringsselskab, der er meddelt koncession i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan begynde at udøve virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Forsikringsselskabet kan udøve de i bilag 2 eller bilag 3 nævnte aktiviteter, såfremt disse er omfattet af selskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 2. Finanstilsynet skal fra hjemlandets tilsynsmyndigheder kræve følgende oplysninger:

  • 1) Et solvenscertifikat,
  • 2) en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelle accessoriske risici, som selskabet har til hensigt at dække her i landet, og
  • 3) en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession i hjemlandet.

Stk. 3. Såfremt selskabet skal dække risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, jf. bilag 2, skal Finanstilsynet fra selskabet kræve oplyst navn og adresse på den i stk. 4 nævnte repræsentant samt en erklæring om, at selskabet er medlem af Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring. For de pågældende forsikringer til dækning af de nævnte risici gælder færdselslovens §§ 105-108 og 110-115.

Stk. 4. Selskabet skal tillige, såfremt det dækker risici under forsikringsklasse 10 bortset fra fragtførerens ansvar, udnævne en repræsentant, som er bosat eller etableret her i landet. Repræsentanten skal have beføjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav og til at repræsentere selskabet over for skadelidte personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne krav.

Stk. 5. Repræsentanten skal endvidere have beføjelse til at repræsentere selskabet over for myndighederne samt under søgsmål mod selskabet i forbindelse med de i stk. 4 nævnte krav.

Stk. 6. Repræsentanten må ikke udøve eller medvirke til nogen form for direkte forsikringsvirksomhed, og udnævnelsen af repræsentanten betragtes ikke i sig selv som oprettelse af et etableret forretningssted, jf. § 4.

Stk. 7. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, nr. 2 og 3, skal forsikringsselskabet give meddelelse herom, senest samtidig med at ændringen foretages.«

45. § 214 affattes således:

» § 214. På forlangende af Finanstilsynet skal der indsendes en autoriseret oversættelse til dansk af de i § 211, stk. 1-4, og § 213, stk. 1-5, nævnte oplysninger.«

46. § 215 affattes således:

» § 215. Udenlandske forsikringsselskaber omfattet af reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, der her i landet dækker de i bilag 2 nævnte risici, kan af Finanstilsynet pålægges at deltage i ordninger, der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte tredjemænd.«

47. § 216 affattes således:

» § 216. Finanstilsynet kan efter de procedurer, der er fastsat i EF-direktiver om direkte forsikringsvirksomhed, forbyde et udenlandsk forsikringsselskab omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser, hvis selskabet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i denne lov, regler udfærdiget i medfør af loven eller anden lovgivning, der retter sig mod finansiel virksomhed, og det ikke ved påbud eller sanktioner efter denne lov har været muligt at bringe overtrædelserne til ophør.«

48. § 217 affattes således:

» § 217. Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet forbyde et udenlandsk forsikringsselskab, der er omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, at råde over dets aktiver her i landet eller begrænse dets rådighed herover.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for andre udenlandske forsikringsselskaber, der er meddelt koncession i et af Den Europæiske Unions medlemslande eller i lande, der har gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, når forsikringsselskabet uden at være omfattet af bestemmelserne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1, har aktiver her i landet.«

49. § 218 affattes således:

» § 218. Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed her i landet at medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end

  • 1) danske forsikringsselskaber,
  • 2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet,
  • 3) udenlandske forsikringsselskaber, der har hjemsted i lande, som har gennemført 2. skadesforsikringsdirektiv, 2. livsforsikringsdirektiv eller 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, og som opfylder betingelserne i § 211, stk. 1, eller § 213, stk. 1, eller de i medfør af § 219 fastsatte regler.«

50. § 219 affattes således:

» § 219. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for filialvirksomhed, der ikke er omfattet af § 211, stk. 1, og grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, der ikke er omfattet af § 213, stk. 1.«

51. Efter § 219 indsættes:

»Kapitel 24 a

Danske forsikringsselskabers virksomhed i udlandet«.

52. § 220 affattes således:

» § 220. Et forsikringsselskab, der ønsker at etablere en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger om filialen:

  • 1) I hvilket land filialen ønskes etableret,
  • 2) en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation, og de planlagte aktiviteter,
  • 3) filialens adresse og
  • 4) navnet på filialens generalagent.

Stk. 2. Finanstilsynet videresender de i stk. 1 nævnte oplysninger og et solvenscertifikat til tilsynsmyndighederne i værtslandet senest 3 måneder efter modtagelsen af oplysningerne og underretter forsikringsselskabet herom. Samtidig fremsendes erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession.

Stk. 3. Finanstilsynet kan undlade at fremsende de nævnte oplysninger, hvis der er grund til at betvivle, at forsikringsselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet giver forsikringsselskabet meddelelse herom inden 3 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger.

Stk. 4. Forsikringsselskabet er forpligtet til at meddele Finanstilsynet og værtslandets tilsynsmyndigheder enhver ændring i de i stk. 1 nævnte forhold, senest en måned før ændringen foretages.

Stk. 5. Et forsikringsselskab, der ønsker at udøve virksomhed i form af grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, skal give Finanstilsynet meddelelse herom med angivelse af, i hvilket land virksomhed ønskes påbegyndt, og en angivelse af de forsikringsklasser, grupper af klasser og eventuelt accessoriske risici, der ønskes udøvet.

Stk. 6. Finanstilsynet videregiver den i stk. 5 nævnte meddelelse og et solvenscertifikat samt en erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af forsikringsselskabets koncession til tilsynsmyndigheden i værtslandet senest en måned efter modtagelsen af den i stk. 5 nævnte meddelelse.«

53. § 221 affattes således:

» § 221. Finanstilsynet kan fastsætte regler om overdragelse af forsikringsbestande tegnet i henhold til virksomhed efter § 220, stk. 1 og stk. 5.«

54. § 222, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om danske forsikringsselskabers virksomhed i lande, som ikke er omfattet af § 220, stk. 1.«

55. § 222, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Finanstilsynet videregiver det ene af de i stk. 2 nævnte årsregnskaber og den af bestyrelsen afgivne årsberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der bekendtgør modtagelsen i Statstidende, registreringstidende eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem.«

56. §§ 223-229 ophæves.

57. § 238, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. § 240 c, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for rådets medlemmer.«

58. § 240, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede forsikringsselskabers forhold. Forsikringsselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Tilsvarende gælder filialer omfattet af § 211, filialer omfattet af de i medfør af § 219 fastsatte regler samt mellemmænd.«

59. I § 240 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet selv eller ved personer, som de bemyndiger hertil, foretage inspektion i de her i landet beliggende filialer af udenlandske forsikringsselskaber med hjemsted i det pågældende land.

Stk. 5. Finanstilsynet deltager i den i stk. 4 nævnte inspektion eller kan efter anmodning fra tilsynsmyndigheden i filialens hjemland på dennes vegne i særlige tilfælde foretage inspektion af filialen alene.«

60. I § 240 a, stk. 2, ændres »§ 44 a, stk. 1, nr. 2-4,» til: »§ 44 a, stk. 1, nr. 2 og 3,».

61. § 242, stk. 2-4, affattes således:

» Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler ethvert forsikringsselskab m.v. eller enhver filial af et udenlandsk forsikringsselskab, som har fået koncession af Finanstilsynet, og som har været berettiget til at drive virksomhed eller været under likvidation i nogen del af det pågældende kalenderår. Finanstilsynet kan dog fritage et selskab under likvidation for bidrag, når omstændighederne taler herfor.

Stk. 3. Påligning af bidragene foretages af Finanstilsynet på grundlag af det sidste kalenderår. Ved beregningen af bidragssatsen fordeles Finanstilsynets udgifter mellem følgende grupper:

  • 1) Forsikringsselskaber, der udøver livsforsikringsvirksomhed,
  • 2) forsikringsselskaber, som udøver anden virksomhed end livsforsikring,
  • 3) pensionskasser, der er omfattet af tilsyn i medfør af denne lov,
  • 4) pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, og
  • 5) udenlandske forsikringsselskaber med herværende filial, som har fået koncession af Finanstilsynet.

Stk. 4. Fordelingen mellem grupperne 1-4 sker på grundlag af den enkelte gruppes andel i de samlede renteindtægter og bruttopræmieindtægter m.v. for tegnede direkte forsikringer. Fordelingen mellem selskaberne i gruppe 1 og 2 sker i forhold til bruttopræmieindtægten for tegnede direkte forsikringer og inden for grupperne 3 og 4 på grundlag af medlemsbidrag og renteindtægter. For udenlandske forsikringsselskaber med herværende filial, som har fået koncession af Finanstilsynet, anvendes bruttoindtægt for her i landet tegnede direkte forsikringer som grundlag.«

62. § 242, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Filialer af udenlandske selskaber, hvis koncession ikke omfatter tegning af direkte forsikringer her i landet, og som ikke har nogen bestand af direkte tegnede forsikringer, skal ikke betale bidrag.«

63. I § 242 indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Udgifterne ved en af Finanstilsynet foretagen inspektion efter bemyndigelse fra eller på vegne af en udenlandsk tilsynsmyndighed i medfør af § 240, stk. 4 eller 5, kan dækkes af den udenlandske tilsynsmyndighed.«

64. § 243 affattes således:

» § 243. Forsikringsselskaber, filialer af udenlandske selskaber, som har fået koncession af Finanstilsynet, og de af denne lov omfattede pensionskasser registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«

65. § 254, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Redegørelsen og forslaget skal offentliggøres i Statstidende og i dagblade. Redegørelsen skal indeholde en opfordring til forsikringstagerne til inden en af Finanstilsynet fastsat frist, der ikke må være kortere end en måned, skriftligt at meddele Finanstilsynet, såfremt de har indsigelser mod overdragelsen. Selskabet skal samtidig til de forsikringstagere, hvis adresse er selskabet bekendt, udsende redegørelsen og forslaget.«

66. § 255 affattes således:

» § 255. Følgende forsikringsaftaler kan ikke gyldigt indgås af eller på personer bosiddende her i landet:

  • 1) Livsforsikring, hvorved selskabet ved den forsikredes død forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter, for så vidt forsikringstageren er en fra den forsikrede forskellig person og ikke har den forsikredes samtykke.
  • 2) Livsforsikring, hvorved et selskab forpligter sig til at udbetale større beløb end de indbetalte præmier med renter som følge af dødsfald, der indtræder før den forsikredes fyldte 8. år.

Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.«

67. Efter § 255 indsættes:

» § 256. Inden en skadesforsikringsaftale indgås, skal forsikringsselskabet, såfremt forsikringstageren er en fysisk person, oplyse om følgende:

  • 1) Hvilket lands lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, hvilket lands lovgivning forsikringsselskabet foreslår,
  • 2) bestemmelser vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere vedrørende aftalen, herunder om der findes en klageinstans.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om yderligere oplysninger til forsikringstageren for de tilfælde, hvor den i stk. 1 nævnte skadesforsikringsaftale tilbydes i henhold til reglerne i § 211, stk. 1, og § 213, stk. 1.

§ 256 a. Inden en livsforsikringsaftale indgås, og under hele forsikringsaftalens løbetid skal forsikringsselskabet forelægge forsikringstageren sådanne oplysninger om forsikringsselskabet og om forsikringsaftalen, herunder om klagebehandling og klageinstans, at forsikringstageren gives tilstrækkelige oplysninger til forståelse af de væsentligste elementer i forsikringen.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 nævnte oplysninger.«

68. § 260, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 5, § 9, stk. 2, § 11, § 29, stk. 3, § 33 a, stk. 1, 6 og 7, § 33 b, stk. 1, § 87, §§ 89 og 90, § 93, stk. 2, § 95, § 113, stk. 2 og 3, § 118, stk. 1, §§ 119 og 120, § 122, stk. 1 og 3, § 122 a, § 124, § 127, §§ 127 a-129, § 131, § 142, stk. 1, § 143, § 144, stk. 1 og 3, § 177, stk. 4, § 181, stk. 2, 1. pkt., § 182, stk. 7, § 184, stk. 4, § 190, stk. 1, § 205, § 213, stk. 4-6, § 215, § 218, § 240 a, stk. 5-7, § 256, stk. 1, og § 256 a, stk. 1, straffes med bøde.«

§ 2

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1993, foretages følgende ændring:

I § 74 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan for en pensionskasse, der omfattes af stk. 1, og som udelukkende har medlemmer, der omfattes af § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, tillade afvigelser fra bestemmelserne i §§ 11-14, § 22, § 28, §§ 31-36, § 58 og §§ 61 og 62 i denne lov.«

§ 3

Lov nr. 304 af 16. maj 1990 om udveksling af tjenesteydelser inden for direkte skadesforsikringsvirksomhed ophæves.

§ 4

I lov nr. 332 af 19. juni 1974 om erstatning for atomskader (nukleare skader), som ændret ved lov nr. 732 af 7. december 1988, foretages følgende ændring:

§ 26, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om sådan forsikring, herunder om, at der før anvendelse af forsikringen skal indgives anmeldelse til myndighederne om de almindelige og specielle betingelser i forsikringen. Det kan bestemmes, at alle forsikringsselskaber, der her i landet udbyder forsikring til dækning af nuklear skade, skal deltage i særlige ordninger til sikring af betaling af erstatning til de sikrede eller skadelidte i øvrigt. Der kan fastsættes særlige regler om forsikring til dækning af ansvar for nuklear skade ved ulykker, der indtræffer under transport. Endvidere kan der fastsættes særlige regler om, at forsikringer til dækning af ansvaret for nuklear skade ikke fuldt ud behøver at opfylde kravene i stk. 1.«

§ 5

Stk. 1. §§ 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. juli 1994.

Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 6

Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 42 og 44, kan arbejdsskadesforsikringsvirksomhed ikke udøves som grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed eller gennem en filial omfattet af § 211 før 1. januar 1999.

Givet på Christiansborg Slot, den 18. maj 1994

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

I Dronningens Navn:

FREDERIK

Kronprins

/ Mimi Jakobsen

Bilag 1

Følgende lande er omfattet af zone A

Australien

Belgien

Canada

Danmark

De Forenede Stater (USA)

Det Forenede Kongerige (Storbritannien)

Finland

Forbundsrepublikken Tyskland

Frankrig

Grækenland

Irland

Island

Italien

Japan

Luxembourg

Nederlandene (Holland)

New Zealand

Norge

Portugal

Saudi-Arabien

Schweiz

Spanien

Sverige

Tyrkiet

Østrig

Bilag 2

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

1. Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme): summaforsikring, erstatning af økonomisk tab, kombinationer heraf og personbefordring.

2. Sygdom: summaforsikring, erstatning af økonomiske tab og kombinationer heraf.

3. Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel): alle skader på motordrevne landkøretøjer og ikke-motordrevne landkøretøjer.

4. Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer: alle skader på jernbanekøretøjer.

5. Kaskoforsikring for luftfartøjer: alle skader på luftfartøjer.

6. Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: alle skader på havfartøjer, indsøfartøjer og flodfartøjer.

7. Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods): alle skader på transporterede varer eller bagage uanset arten af transportmidlet.

8. Brand og naturkræfter: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er forårsaget af brand, eksplosion, storm, naturkræfter (bortset fra storm), kerneenergi eller jordskred.

9. Andre skader på ejendom: alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse skader skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen de, der er anført under nr. 8.

10. Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens ansvar).

11. Ansvarsforsikring for luftfartøjer: ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).

12. Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder: ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af hav-, indsø- og flodfartøjer (herunder førerens ansvar).

13. Almindelig ansvarsforsikring: ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.

14. Kredit: almindelig insolvens, eksportkredit, salg på afbetaling, hypotekforsikring og landbrugsforsikring.

15. Kaution: direkte kaution og indirekte kaution.

16. Diverse økonomiske tab: arbejdsløshedsrisici, inkassotab (almindeligt), dårligt vejr, tab af fortjeneste, fortsatte generalomkostninger, uforudsete handelsudgifter, tab af salgsværdi, husleje- eller indtægtstab, indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte, ikke forretningsmæssige økonomiske tab og andre økonomiske tab.

17. Retshjælpsforsikring: retshjælpsforsikring.

18. Assistance: assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.

Bilag 3

Klassifikation af risici ved hjælp af forsikringsklasser

I. Almindelig livsforsikring:

  • a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live og livsforsikring med tilbagebetaling af præmier);
  • b) renteforsikring;
  • c) komplementære forsikringer tegnet i tilknytning til livsforsikring (navnlig forsikring mod legemsbeskadigelse, herunder erhvervsudygtighed, og forsikring mod dødsfald som følge af ulykkestilfælde eller forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde eller sygdom).

II. Ægteskabs- og fødselsforsikring:

  • a) forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab;
  • b) forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel.

III. Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds:

  • a) livsforsikring (navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig forsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, og forsikring, der kommer til udbetaling ved fødsel);
  • b) renteforsikring.

IV. Permanent health insurance (langvarig sygeforsikring): sygeforsikring, som indgås for en lang periode og er uopsigelig fra selskabets side i hele perioden.

V. Tontine-virksomhed, der indebærer oprettelse af medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede.

VI. Kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige indbetalinger.

Officielle noter

(* 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets 3. direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livforsikring og om ændring af direktiv nr. 73/239/EØF og 88/357/EØF (92/49/EØF, EF-Tidende 1992, L 228 s. 1), Rådets 3. direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv nr. 79/267/EØF og 90/619/EØF (92/96/EØF, EF-Tidende 1992, L 360 s. 1) og dele af Rådets andet direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af den fri udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 79/267/EØF, (90/619/EØF, EF-Tidende 1990, L 330 side 50).