Herved bekendtgøres lov om skibsregistrering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september 1993, med de ændringer, der følger
af lov nr. 901 af 29. november 1995, lov nr. 1082 af 20. december 1995, lov
nr. 382 af 22. maj 1996, lov nr. 385 af 22. maj 1996, lov nr. 386 af 22. maj
1996, lov nr. 464 af 12. juni 1996 og lov nr. 1050 af 11. december 1996.
Afsnit I
Registrering af større skibe
A. Registrering af skibe og skibe under bygning
Anmeldelse til registrering
§ 1. Danske skibe, jf. sølovens § 1, som er
færdigbyggede og har en bruttotonnage på 20 og derover, skal af ejeren
anmeldes til registrering. For skibe, der ikke anses som danske, jf. sølovens
§ 1, men som tilhører personer, selskaber eller lignende, der er omfattet af
De Europæiske Fællesskabers regler om etableringsret, arbejdskraftens frie
bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan erhvervsministeren
fastsætte regler om betingelserne for registrering, herunder krav om, at
disse skibe administreres, kontrolleres eller dirigeres fra Danmark.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde
tillade registrering af skibe, selv om betingelserne i sølovens § 1 eller de
i medfør af stk. 1 i nærværende lov fastsatte betingelser ikke er opfyldt.
Stk. 3. Skibe optaget i medfør af stk. 1, 2. pkt., er i
lighed med danske skibe, jf. sølovens § 1, berettiget til at føre dansk flag
og undergivet dansk ret.
§ 2. Krigsskibe kan ikke registreres. Det samme
gælder skibe, der er optaget i udenlandske skibsregistre.
Stk. 2. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og
andet lignende materiel anses ikke som skibe ved anvendelsen af denne lovs
regler.
Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner,
flydekraner og lignende anses som skibe, men er undtaget fra
anmeldelsespligten i medfør af § 1, for så vidt de ikke er forsynet med
maskineri til fremdrivning.
§ 3. Anmeldelse til registrering af de i § 1, stk. 1,
1. pkt., nævnte skibe skal ske senest 30 dage efter, at skibet er
færdigbygget eller - hvis skibet er erhvervet færdigbygget - senest 30 dage
efter erhvervelsen.
Stk. 2. Skibsregistrator kan forlænge denne frist.
§ 4. Skibe, som er under bygning her i riget, kan på
begæring optages i en særlig afdeling af skibsregistret
(skibsbygningsregistret), hvis skibets bygning ifølge erklæring fra
Søfartsstyrelsen er så vidt fremskreden, at skibet på betryggende måde kan
identificeres, og hvis dets tonnage ifølge erklæring skønnes at ville blive
mindst 20 tons brutto.
Stk. 2. Begæres bygherren registreret som ejer, skal
anmeldelsen være ledsaget af værftets skriftlige samtykke hertil. Til
registrering af værftet som ejer kræves bygherrens skriftlige samtykke.
§ 5. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om skibet
og dets ejer.
Stk. 2. Anmeldelsen skal være ledsaget af de fornødne
bevisligheder for, at anmelderen er ejer af skibet, og det skal, bortset fra
anmeldelse af skibe under bygning, godtgøres, at betingelserne efter § 1, er
opfyldt.
Stk. 3. Skibets byggeår og byggested, art og type skal
angives. Ved begæring om endelig registrering skal tillige dets navn og
hjemsted i en dansk havn anføres.
Stk. 4. Et skibs navn kan kun registreres, hvis det
tydeligt adskiller sig fra andre registrerede skibsnavne.
Stk. 5. Skibsregistrator skal nægte registrering af
skibsnavne, der griber ind i et af et andet rederi benyttet særpræget
navngivningssystem.
Stk. 6. Anmeldelse af navn kan finde sted, når der
foretages registrering af skib under bygning efter § 4, eller såfremt
betingelserne for foretagelse af sådan registrering er opfyldt.
§ 6. Hvis skibet ejes af et selskab, en stiftelse
eller en forening, skal i anmeldelsen særligt anføres, hvem der kan sælge
eller pantsætte skibet. Hvis der er valgt direktion eller korresponderende
reder, skal dette anmeldes. En direktion betragtes som korresponderende
reder, og en særlig korresponderende reder kan da ikke anmeldes. Ejes skibet
af et partrederi, skal der vælges en bestyrende reder, der opfylder
betingelserne i sølovens § 1, stk. 2, jf. dog denne lovs § 1, stk. 1, 2.
pkt., og anmeldelse foretages herom.
Stk. 2. Ejes skibet af et aktieselskab, skal det
godtgøres, at selskabet er optaget som dansk i Aktieselskabs-registeret, jf.
dog denne lovs § 1, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3. Hvis der på grund af ejerens bopæl i udlandet
eller af andre lignende grunde kan forventes at opstå vanskeligheder for
registreringsmyndighederne ved at opnå forbindelse med rederiet, kan
Skibsregistret forlange, at der opgives en her i landet bosat fuldmægtig, der
er bemyndiget til at optræde på ejerens vegne i forhold til
registreringsmyndighederne og er ansvarlig for, at de rederiet i medfør af
denne lov påhvilende pligter efterkommes.
§ 7. Er et skib erhvervet fra udlandet eller begæres
det optaget i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., skal der tillige tilvejebringes
attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet ikke er
optaget i vedkommende udenlandske skibsregister eller skibsbygningsregister,
eller at det vil blive udslettet af registret den dag, det godtgøres at være
optaget i et andet lands skibsregister.
Stk. 2. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde
foretage registrering, selv om der ikke er tilvejebragt attest fra den
udenlandske registreringsmyndighed. Registreringen kan dog kun ske såfremt
det land, fra hvilket skibet erhverves, eller i hvis skibs- eller
skibsbygningsregister det har været indført, hverken har tiltrådt den
internationale konvention af 1967 om indførelse af visse ensartede regler
angående søpanterettigheder og andre panterettigheder i skib eller den
internationale konvention af 1967 om registrering af rettigheder i skibe
under bygning.
Stk. 3. Er et skib erhvervet fra udlandet, eller
begæres det optaget i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., skal panterettigheder,
der er anført i den i stk. 1 omhandlede udslettelsesattest, eller, hvis
eksistens godtgøres af panthaveren, og som opfylder betingelserne i sølovens
§ 259, overføres til skibsregistret samtidig med skibets registrering efter
nærmere af erhvervsministeren fastsatte regler.
§ 7 a. Skibsregistret kan fastsætte regler om gebyrer
for brugen af registrets edb-system. Skibsregistret kan fastsætte gebyr for
rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling.
Registreringens foretagelse
§ 8. Registreringen sker ved indførelse i et for hele
landet fælles skibsregister. Skibsregistrator skal opfylde betingelserne for
at være dommer ved underret.
§ 9. Begæringen om registrering indføres samme dag,
som den anmeldes til Skibsregistret, i en dagbog med en kort angivelse af,
hvad anmeldelsen vedrører. Efter indførelsen i dagbogen forsynes anmeldelsen
med påtegning om, hvornår indførelsen har fundet sted.
§ 10. Efter indførelsen i dagbogen undersøges,
hvorvidt skibet kan registreres, og om der er tilvejebragt de i §§ 5-7 nævnte
oplysninger.
Stk. 2. Hvis skibet efter de foreliggende oplysninger
ikke kan registreres, afvises begæringen herom. Hvis der ikke er tilvejebragt
de fornødne oplysninger, kan Skibsregistret forlange berigtigelse foretaget
med frist som fastsat i § 3.
§ 11. I skibsregistret har hvert skib sit blad,
skibsbladet. På skibsbladet anføres skibets kendingsbogstaver, anvendelse og
mål samt en kortfattet gengivelse af de i §§ 5-7 nævnte oplysninger.
§ 12. I en særlig mappe (skibsmappen) henlægges en
genpart eller en fotokopi af det registrerede dokument, forsynet med samme
påtegning, som er meddelt dokumentet.
§ 13. I tilslutning til skibsregistret føres et
rederiregister, hvori opføres de rederier, hvis skibe er indført i
skibsregistret, med oplysning om, hvilke skibe hvert rederi ejer. For hvert
skib henvises til skibsbladet.
§ 14. Over skibe, der erhvervsmæssigt anvendes til
fiskeri eller til optagelse af sten og fyld, føres tillige særlige registre.
§ 15. De i skibsregistret optagne rederier, der
ønsker at benytte særlige skorstensmærker eller kontorflag, kan gøre
anmeldelse herom til skibsregistrator som fører et særligt register over de
anmeldte skorstensmærker og kontorflag.
Stk. 2. Samtlige de i registret indførte mærker og flag
skal tydeligt adskille sig fra hverandre.
Stk. 3. Ved optagelsen i registret opnås eneret til
benyttelse af de anmeldte mærker og flag.
§ 16. Det vigtigste indhold af registreringerne
kundgøres i Statstidende.
Nationalitetsbeviser
§ 17. Et skib, der er registreret eller i medfør af §
1, jf. § 2, skal registreres, må ikke gå i fart uden at være forsynet med
nationalitetsbevis.
§ 18. Når et skib er målt og endeligt indført i
skibsregistret, udstedes et nationalitetsbevis. Beviset skal indeholde
angivelse af skibets kendingsbogstaver, navn, hjemsted, anvendelse, brutto-
og nettotonnage samt ejer. Udlevering kan ikke ske, før skibets
kendingsbogstaver er indhugget og navn og hjemsted angivet på skibet.
Stk. 2. Nationalitetsbeviset i forbindelse med
indhugningen afgiver bevis for skibets identitet.
§ 19. Når et skib er optaget i registret for
fiskerfartøjer eller for stenfiskerifartøjer, forsynes nationalitetsbeviset
med påtegning herom (fiskericertifikat - stenfiskericertifikat).
Nationalitetsbeviset skal angive skibets havnekendingsnummer eller
stenfiskerinummer. Udlevering af beviset kan ikke finde sted, før
havnekendingsnummeret eller stenfiskerinummeret er påmalet skibet.
§ 20. Når et skib er erhvervet fra udlandet og
overtages i udenlandsk havn, kan der af dansk udenrigsrepræsentation
udfærdiges et midlertidigt nationalitetsbevis, der giver skibet ret til at
sejle under dansk flag, indtil det ankommer til dansk havn, dog længst for et
nærmere fastsat tidsrum.
§ 21. Skibsregistret kan i særlige tilfælde udstede
et midlertidigt nationalitetsbevis.
§ 22. Nationalitetsbeviser skal opbevares om bord og
på forlangende forevises myndighederne.
Stk. 2. Skibsregistret kan inddrage midlertidige
nationalitetsbeviser i tilfælde af misbrug.
Ændringer i det registrerede
§ 23. Enhver ændring i de oplysninger, som er meddelt
til Skibsregistret i medfør af §§ 4-6, skal anmeldes inden 30 dage efter, at
ændringen er indtrådt. Skibsregistret kan forlænge denne frist.
Stk. 2. Anmeldelse skal ske til Skibsregistret.
Stk. 3. Anmeldelsespligten påhviler ejeren. Ved
ændringer i adkomstforholdene påhviler pligten både overdrageren og
erhververen.
Stk. 4. Den, der ved betinget adkomst erhverver ret til
skibet, anses i forhold til det offentlige som ejer.
Stk. 5. Overtagelse til privat skifte anses som en
ændring i adkomstforholdene. Det samme gælder ved hensidden i uskiftet bo,
for så vidt angår skibe, som den afdøde ægtefælle var registreret ejer af.
Stk. 6. Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt
skifte og bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en ændring af
adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis kurator, skifteretten eller
bobestyreren uopholdeligt at sende meddelelse herom til Skibsregistret.
§ 24. Nyt navn og hjemsted må ikke angives på skibet,
forinden ændringen er registreret og berigtigelse er sket i
nationalitetsbeviset.
§ 25. Sker der ændring i de forhold, hvorom
oplysninger er givet i nationalitetsbeviset, skal der foretages en
berigtigelse af beviset efter nærmere af Erhvervsministeriet fastsatte
regler.
Udslettelse af skibsregistret
§ 26. Et skib udslettes af skibsregistret, såfremt
ejeren efter søloven ikke længere kan anses for dansk eller opfylder de i
medfør af § 1, stk.1, 2. pkt., fastsatte betingelser eller skibet overdrages
eller overgår til nogen, som efter søloven ikke kan anses for dansk, eller
som ikke opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser,
jf. dog § 29, stk. 3.
Stk. 2. Endvidere udslettes skibe, der ophugges,
forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et godkendt
klassifikationsselskab eller ved en anden fremgangsmåde, der kan ligestilles
hermed, erklæres for uistandsættelige, jf. dog § 29, stk. 3.
Stk. 3. Et skib, der sælges ved tvangsauktion i
udlandet til nogen, der ifølge søloven ikke kan anses som dansk ejer eller
opfylder de i medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., fastsatte betingelser,
udslettes kun af skibsregistret, såfremt skibet på salgstidspunktet befinder
sig i den stat, hvor tvangsauktionen finder sted, og under forudsætning af,
at salget er sket i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og den
internationale konvention af 1967 om indførelse af visse ensartede regler
angående søpanterettigheder og andre panterettigheder i skib.
Stk. 4. Endvidere udslettes et skib, der er optaget i
medfør af § 1, stk. 1, 2. pkt., på ejerens skriftlige begæring, jf. dog § 29,
stk. 3.
Stk. 5. Et skib, der er optaget i
skibsbygningsregistret, udslettes, når skibet afleveres af værftet, jf. dog §
29, stk. 3. Endvidere udslettes skibet af skibsbygningsregistret, såfremt det
går tabt, mens det er under bygning, jf. stk. 2.
§ 26 a. Et lystfartøj kan slettes af Skibsregistret
på ejerens begæring, såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder
eller andre rettigheder på skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen
anmeldes.
Stk. 2. Det er en betingelse for udslettelsen, at
ejeren har indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at
kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.
Stk. 3. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde
dispensere fra reglen i stk. 2.
§ 27. Det påhviler ejeren af skibet at gøre
anmeldelse til Skibsregistret om ethvert forhold, som medfører udslettelse af
skibet, umiddelbart efter at han er blevet bekendt med forholdet. Er et skib
forsvundet, skal anmeldelse om udslettelse indsendes, når det tidspunkt er
kommet, da forsikringssummen i medfør af forsikringsaftalelovens § 71 kan
udbetales.
Stk. 2. Samtidig med anmeldelsen, der skal være
ledsaget af de fornødne bevisligheder, afleveres skibets nationalitetsbevis
til Skibsregistret, eller skriftlig redegørelse afgives om årsagen til, at
dette ikke kan ske.
§ 28. Ved udslettelsen fortabes retten til at lade
skibet sejle under dansk flag og retten til skibets navn.
Stk. 2. Retten til skibets navn kan dog på ejerens
begæring forbeholdes for et tidsrum af 3 år regnet fra udslettelsen.
Stk. 3. Skibsregistrator kan udsætte udslettelsen,
såfremt nationalitetsforholdet kan forventes berigtiget, eller der er rimelig
udsigt til, at skibet kan komme til veje eller blive bjærget eller istandsat
inden udløbet af en af ham fastsat frist.
§ 29. Udslettelse af skibsregistret må ikke finde
sted, forinden der af Skibsregistret er sendt meddelelse herom til indehavere
af anmeldte rettigheder og der er forløbet en frist på 30 dage fra
meddelelsens afsendelse, medmindre de anmeldte rettighedshavere giver
skriftligt samtykke til udslettelsen, eller det godtgøres, at rettighederne
er bortfaldet.
Stk. 2. Udslettelse kan dog ikke finde sted, hvis det
oplyses, at en anmeldt rettighedshaver har foretaget retslige skridt til
gennemførelse af sin ret over skibet, medmindre retsforfølgningen ikke
fremmes uden ufornødent ophold eller ved endelig afgørelse nægtes fremme.
Stk. 3. Udslettelse kan heller ikke finde sted, hvis
der er registreret panterettigheder i skibet, medmindre indehaverne af de
registrerede panterettigheder giver skriftligt samtykke til udslettelsen. I
stedet anføres der på skibsbladet en bemærkning om det forhold, der skulle
give anledning til udslettelse, og der kan herefter ikke registreres
rettigheder i skibet. Retten til at lade skibet sejle under dansk flag og
retten til skibets navn fortabes. Skibets nationalitetsbevis skal afleveres
til Skibsregistret i overensstemmelse med § 27, stk. 2.
Stk. 4. Anmeldes et skib til udslettelse af
skibsregistret for at blive overført til udenlandsk register, og er
betingelserne for udslettelse af skibet til stede, udsteder Skibsregistret på
begæring en erklæring om, at skibet er udslettet eller vil blive udslettet af
skibsregistret samme dag, det godtgøres at være optaget i det udenlandske
register, dog senest 30 dage fra erklæringens udstedelse. Er sådan erklæring
udstedt, kan rettigheder ikke længere anmeldes til registrering.
Stk. 5. Henstår der ved skibets udslettelse rettigheder
på skibets blad i skibsregistret, skal attest om skibets udslettelse give
oplysning om disse rettigheders indhold.
§ 30. Et skib udslettes ikke af skibsregistret, selv
om det ved ommåling ansættes til en mindre bruttotonnage end 20.
Bareboatregistrering
§ 30 a. Et handelsskib, der ikke efter sølovens § 1
anses som dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1
eller § 2 kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til
optagelse i Skibsregistret.
Skibet kan optages for en periode på op til 5 år. Skibsregistrator kan
efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne periode med op til 1
år ad gangen.
Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller
andre rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i
Skibsregistret, at der vedlægges en attest fra den udlandske
registrerings-myndighed om, at skibet har ret til at føre et andet
nationalitetsflag i befragtningsperioden.
§ 30 b. Et skib udslettes af registret, når
- 1) befragtningsaftalen ophører,
- 2) betingelserne for registrering efter § 30 a ikke længere er til stede,
- 3) befragteren skriftligt begærer det eller
- 4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til
midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.
Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når
det ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af
et anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan
sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan
udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til skriftligt, senest 30
dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde
dette til Skibsregistret.
§ 30 c. Et dansk skib, der er registreret i
Skibsregistret, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens §§ 1
og 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Skibsregistret, selv
om skibet på grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk
skibsregistret. Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at
føre et andet nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter,
der følger heraf. Der kan forsat registreres panterettigheder og andre
rettigheder i skibet i Skibsregistret.
Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet
nationalitetsflag i op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter
skriftlig anmodning fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad
gangen.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet
midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
alle indehavere af anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til,
at skibet skifter flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den
udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det
udenlandske register. Optages skibet i er register i et land, der ikke er
medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet
ikke ske uden særskilt godkendelse, jf. stk. 5.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet
midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori
skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller
derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,
hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt
for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag
som betingelse for markedsadgang.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af
Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der
bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.
§ 30 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 30 c, ophører,
bortfalder retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden
30 dage efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.
Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der
midlertidigt har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 30 c,
pligt til inden 7 dage skriftligt at anmelde det til Skibsregistret, såfremt
den pågældende indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny
disponerer over skibet i en periode.
Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå
misbrug kræve dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været
nødvendig af kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser
dokumentationen for fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang
til forsat at føre et andet nationalitetsflag end det danske.
§ 30 e. §§ 3, 4 og 5, stk. 6, § 7, §§ 26-41 og §§
43-50 og 52 finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt fører dansk
flag.
Stk. 2. Reglerne i § 5, stk. 4-6, og §§ 17-22 finder
ikke anvendelse på et dansk skib, der midlertidig fører et andet
nationalitetsflag end det danske.
§ 30 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.
B. Rettighedsregistrering
§ 31. Rettigheder over de i skibsregistret indførte
skibe skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om skibet og
mod retsforfølgning.
Stk. 2. Den ret, der skal fortrænge en uregistreret
ret, skal selv være registreret og erhververen ifølge aftale i god tro.
Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af den retlige
handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at få gyldighed
over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med den umyndige.
§ 32. For at et dokument skal kunne registreres, må
det efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre eller ophæve en
ejendomsret, en panteret, en brugsret eller en ret, der begrænser ejerens
adgang til at råde i en eller flere nærmere angivne retninger.
Stk. 2. Når et pantebrev, som er omsætningspapir, er
registreret, behøver overdragelse af pantebrevet ingen registrering.
§ 33. Søpanterettigheder og
tilbageholdelsesrettigheder kan ikke registreres og har uden registrering den
i søloven angivne retsstilling.
§ 34. Til registrering af arrest, udlæg, dom eller
anden offentlig retshandling, der angår et skib, kræves, at anmelderen
fremlægger erklæring fra den myndighed, som har foretaget handlingen, eller
en udskrift af dens bøger, og handlingen skal angå den, der ifølge registret
er beføjet til at råde over skibet.
§ 35. Indholdet af et dokument, som begæres
registreret, skal være endeligt fastsat. I skadesløsbreve er det dog
tilstrækkeligt at angive et størstebeløb for gælden.
Stk. 2. Ethvert privat dokument vedrørende et
registreret skib skal fremtræde som udstedt af den, der ifølge registret -
eller ved pantebreve ifølge transport - er beføjet til at råde over retten,
eller som udstedt med hans samtykke.
§ 36. Erhvervsministeriet kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke krav der skal stilles til beviset for udstederens identitet
og myndighed, for ægtheden af dokumenter og forelagte bevisligheder, om
dokumenternes indretning og om, i hvilken udstrækning der skal medfølge
genparter eller fotokopier af dokumenter, som anmeldes eller forevises ved
registreringen.
§ 37. Registreringen foretages i overensstemmelse med
de i §§ 8-12 og 16 omhandlede regler, jf. dog de følgende bestemmelser.
Stk. 2. Såfremt dokumentet ikke opfylder de i §§ 32-36
fastsatte betingelser for registrering, skal det afvises.
Stk. 3. Hvis der foreligger en mangel, som skønnes at
kunne afhjælpes, kan Skibsregistret dog fastsætte en frist for
tilvejebringelse af de fornødne bevisligheder for, at registrering kan
foretages, således at afvisning først finder sted, når bevislighederne ikke
foreligger inden udløbet af denne frist.
Stk. 4. Ved registreringen indføres en kortfattet
angivelse af dokumentets indhold på skibsbladet, der inddeles i 3 afdelinger
for (* 1) adkomster, (* 2) panterettigheder og (* 3) brugsrettigheder og
andre rettigheder.
Stk. 5. Har et dokument ikke angivet den berettigedes
prioritetsstiling eller angivet denne på en mod registret stridende måde,
eller er der mindre uoverensstemmelser mellem dokumentets indhold og de
forelagte bevisligheder, meddeles der dokumentet anmærkning herom, og
anmærkningens indhold indføres i registret.
§ 38. Udslettelse af registrerede rettigheder kan
foretages, såfremt der foreligger skriftligt samtykke fra den, der i
registret står indført som berettiget eller bevis for, at retten er
bortfaldet ifølge sit indhold eller ved dom eller anden retsafgørelse.
Stk. 2. Til udslettelse af pantebreve, som er
omsætningspapirer, kræves fremlæggelse af pantebrevet i kvitteret stand,
bevis for mortifikation eller ophør ifølge retsbeslutning. Pantebreve til
statskassen og de af staten etablerede låneinstitutioner kan dog efter
bestemmelse af skibsregistrator udslettes mod kvittering af den ifølge
skibsregistret berettigede.
§ 40. Hvor intet andet er bestemt, regnes
registreringens retsvirkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til
Skibsregistret.
Stk. 2. Dokumenter, der anmeldes samme dag, betragtes
ved registreringen som anmeldt samtidigt. Medfører dette uklarhed i
adkomstforholdet, registreres dokumenterne, men udslettes påny, såfremt
anmelderen ikke inden en af Skibsregistret fastsat frist har tilvejebragt
klarhed i adkomstforholdet.
Stk. 3. Rettigheder, der overføres fra udenlandsk
register i medfør af reglen i § 7, stk. 3, bevarer den retsstilling, som de
havde før overførslen.
§ 41. Når et dokument er indført i skibsregistret,
kan ingen indsigelse fremsættes mod dets gyldighed over for godtroende
erhverver ifølge registreret aftale. Det samme gælder over for en erhverver
ifølge transport af et pantebrev, som er omsætningspapir.
Stk. 2. Dog bevares over for en sådan godtroende
erhverver den indsigelse, at dokumentet er falsk eller forfalsket, eller at
dets udstedelse retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller trussel om
øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen af dokumentet var
umyndig ved udstedelsen.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse
med hensyn til rettigheder, der er overført fra udenlandske registre i medfør
af reglen i § 7, stk. 3.
§ 42. Skibsregistret udsteder på begæring udskrift af
skibsbladet. Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke er
udslettede.
Afsnit III
Almindelige bestemmelser
A. Pant m.v.
§ 48. En registreret ret over et skib omfatter, når
intet andet er aftalt, tillige maskiner, kedler, motorer, radioudstyr,
ekkolod, fiskeredskaber, instrumenter og andet tilbehør, der er anskaffet på
ejerens bekostning og bestemt til anbringelse i skibet, selv om det
midlertidigt er adskilt fra skibet.
Stk. 2. Endvidere omfatter en registreret ret over et
skib, som er optaget i skibsbygningsregistret, de til skibet anskaffede
materialer, der er individualiseret inden for værftets område og påmærket som
vedrørende skibet. Bygges dele af skibet på anden virksomhed i Danmark, og er
delene individualiseret i den pågældende virksomhed og påmærket som
vedrørende skibet, kan det aftales, at delene er omfattet af den registrerede
ret. Aftalen har kun virkning, hvis den er godkendt af værftet, virksomheden
og bygherren.
Stk. 3. Særlige rettigheder kan ikke stiftes eller
forbeholdes over et skibs bestanddele eller det nævnte tilbehør, bortset fra
fiskeredskaber.
§ 49. Ophører en registreret panteret i et skib, være
sig helt eller delvis, eller viser den sig ikke at være gyldigt stiftet, har
ejeren, uanset modsat aftale med en efterstående panthaver eller andre, ret
til at besætte - enten straks eller senere - den således ledige plads med en
ny panteret, medmindre han ved ophøret eller senere giver afkald på denne
ret. Udslettes panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af sin ret
til at besætte den ledige plads med en ny panteret, skal det på begæring
noteres i skibsregistret, at den tidligere panteret nu tilkommer ejeren. Er
notering ikke foretaget, rykker de efterstående berettigede op i den ledige
plads. Ved tvangsauktion tilfalder en ledig plads de øvrige i skibet
berettigede. Det samme gælder, såfremt skibet på anden måde end ved
tvangsauktion bortsælges af et konkurs- eller gældsfragåelsesbo.
Stk. 2. (Ophævet).
Stk. 3. Tilsvarende regler gælder en af ejeren
forbeholdt plads til senere stiftelse af en panteret.
Stk. 4. Det skal dog gyldigt kunne vedtages i et
efterstående pantebrev, at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden
som en foranstående panteret afdrages, eller når denne panteret til et forud
angivet bestemt tidspunkt helt indfries. I disse tilfælde kan der ikke
vedtages en nedsættelse af afdragets størrelse eller anden standsning i
lånets afvikling uden efterpanthaverens samtykke. En henstand med afdrags
erlæggelse fra forpanthaverens side kan ikke bevirke, at efterpanthaverens
kapital er forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald kan forlange det
forfaldne beløb udbetalt til ham selv som afdrag på skylden til ham. Hvis
flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende, tilfalder afdraget den
bedst berettigede.
§ 49 a. Er det i et pantebrev fastsat, at hovedstol
og restgæld reguleres i takt med et bestemt indeks (indekspantebrev), kan det
uanset § 49, stk. 4, 1. pkt., i et efterstående pantebrev gyldigt vedtages,
at panteretten ifølge dette rykker op, efterhånden som indekspanteretten
afdrages eller indfries ved betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.
Stk. 2. § 49, stk. 4, 2.-4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 49 b. Besættes en ledig plads i prioritetsordenen
med et indekspantebrev, og medfører den fastsatte indeksregulering, at
panteretten overstiger den ledige plads, får den overskydende del af
panteretten prioritet efter samtlige efterstående og sideordnede berettigede
i skibet på tidspunktet for indekspantebrevets oprettelse. Ejeren kan dog
forbeholde en bestemt anden ledig plads for udvidelser på indekspanteretten.
Stk. 2. De i stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående
berettigede, der efter § 49, stk. 4, eller § 49 a har oprykningsret efter en
tidligere foranstående panteret, rykker efter registreringen af
indekspantebrevet op, i det omfang de efter indholdet af den tidligere
panteret havde ret hertil. Den del af indekspanteretten, som herefter
fortrænges fra den foranstående panterets plads, får samme prioritet som
overskydende dele af panteretten efter stk. 1.
Stk. 3. Er en ledig plads i prioritetsordenen blevet
besat med et indekspantebrev, kan en af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte
efterstående eller sideordnede berettigede, der på tvangsauktion ikke opnår
fuld dækning ved det afgivne bud, forlange skibet opråbt på ny på vilkår, at
indeksreguleringen for fremtiden tilsidesættes. Indeksreguleringen kan dog
ikke tilsidesættes, i det omfang udvidelser på indekspanteretten kunne rummes
på pladser, som er forbeholdt for sådanne udvidelser forud for de nævnte
berettigede, og som har opnået dækning ved auktionsbuddet. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, såfremt den fastsatte indeksregulering ikke kan medføre, at
panteretten overstiger den ledige plads.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke i forhold til de i stk. 1,
1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede berettigede, som har samtykket
i besættelsen af den ledige plads med indekspantebrevet.
§ 50. En panthaver kan ikke, når han giver skyldneren
henstand med renter eller lignende ydelser, bevare sin panteret for disse
forud for de efterfølgende eller sideordnede panthavere ud over et år fra
forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav på forhøjet rente eller anden
særlig ydelse i anledning af forsinkelse med betaling, står sådanne krav
ligeledes ved fyldestgørelse af pantet tilbage for andre panthaveres ret.
Disse regler kommer dog ikke til anvendelse på skadesløsbreve.
Stk. 2. En panthaver kan ikke uden samtykke af de efter
ham eller sideordnet med ham berettigede i skibet træffe aftale med
skyldneren om længere uopsigelighed fra dennes side, end der var aftalt, da
den efterstående eller sideordnede ret blev stiftet. Ej heller kan han træffe
aftale med skyldneren om højere rente, end der gjaldt på dette tidspunkt,
uden nævnte berettigedes samtykke, dersom den årlige rente derved ville
overstige 6 pct.
Stk. 3. Andre ændringer i en panterets vilkår eller
virken behøver ikke nævnte berettigedes samtykke. Vedtagelser i modsat
retning er ugyldige.
B. Præklusion m.v.
§ 51. Såfremt det gøres gældende, at en ret over et
skib, som er indført i eller anmeldt til Skibsregistret, er stiftet,
forandret eller bragt til ophør, og denne påstand vel kan sandsynliggøres,
men dog ikke bevises, kan Skibsregistret, eventuelt mod sikkerhedsstillelse,
indkalde de personer, som måtte have interesse i at modsætte sig
registreringen eller udslettelsen.
Stk. 2. Indkaldelsen sker en gang i Statstidende i et
nummer, der udkommer den første hverdag i en måned. Varslet er mindst 4 uger
fra kundgørelsen. Der sendes så vidt muligt særskilt meddelelse i anbefalet
brev til dem, der ifølge foreliggende oplysninger måtte have interesse heri.
Efter Skibsregistrets bestemmelse kan der endvidere foretages indkaldelse af
de interesserede i et udbredt dagblad eller på anden hensigtsmæssig måde.
Omkostningerne ved indkaldelsen afholdes af den, der har fremsat begæringen.
Stk. 3. Fremkommer der ingen indsigelse mod påstanden,
afgør Skibsregistret sagen i overensstemmelse med påstanden.
§ 52. Hvis der i løbet af 10 år ikke er modtaget
efterretninger om et skib, som er indført i skibsregistret eller
fartøjsfortegnelsen, og det må antages, at det ikke længere eksisterer, kan
skibsregistrator bestemme, at skibet udslettes af registret
(fartøjsfortegnelsen), for skibsregistrets vedkommende dog først efter
indkaldelse i overensstemmelse med de i § 51 fastsatte regler.
C. Retsmidler
§ 53. Skibsregistrets afgørelser i henhold til denne
lov kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes for
landsretten i den landsretskreds, hvor det pågældende skibs rederi er
hjemmehørende, inden for en frist af 14 dage, regnet fra den dag, da
afgørelsen er meddelt vedkommende. Landsretten kan dog, når ansøgning
indgives inden 6 måneder efter dette tidspunkt, hvis omstændighederne taler
for det, tillade, at Skibsregistrets afgørelse indbringes for retten.
Meddeles tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage. Hvis fagkundskab til
søforhold skønnes at være af betydning, kan retten tilkalde 2 søkyndige
dommere, der udtages blandt de af Justitsministeriet i medfør af
retsplejelovens § 6, stk. 4, beskikkede dommere. De om kæremål i borgerlige
sager gældende regler finder i øvrigt med de fornødne lempelser tilsvarende
anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved landsretten.
Stk. 2. Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1. og 2.
pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give tilladelse til kære
af de nævnte afgørelser, hvis kæren vedrører spørgsmål af principiel
karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Skibsregistrator kan omgøre en af ham truffet
bestemmelse, såfremt der fremkommer nye oplysninger, eller den oprindelige
bestemmelse gik ud på, at en begæring ikke kunne tages til følge. Hermed får
afgørelsen ikke tilbagevirkende kraft fra den oprindelige anmeldelse.
§ 54. Hvis et dokument er blevet urigtigt gengivet i
skibsregistret eller skibsmappen eller ikke er blevet indført i registret,
eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har den forurettede
krav på rettelse og erstatning af statskassen for det lidte tab.
Stk. 2. Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale
erhvervet ret over skibet i tillid til skibsregistrets eller skibsmappens
indhold, bliver det ved dom at afgøre, om selve retten skal tilkendes den
forurettede eller den godtroende erhverver, således at der ydes den anden
part erstatning. Sagen anlægges ved Østre Landsret og rettes mod
Skibsregistret på det offentliges vegne.
§ 55. Ud over de i § 54 omhandlede tilfælde ydes der
af statskassen erstatning for tab, der er lidt som følge af, at en ret er
fortrængt i medfør af § 41, stk. 2, § 51 eller § 52.
Stk. 2. Herudover yder statskassen erstatning for tab,
der skyldes forsømmelse, udvist af nogen, der medvirker ved
skibsregistreringen.
D. Lovens gennemførelse
§ 56. Erhvervsministeriet fastsætter nærmere regler
om lovens gennemførelse, herunder regler om registrenes indretning og
førelse, om udfærdigelse af nationalitetsbeviser og om mærkning af skibe.
Stk. 2. Erhvervsministeren træffer bestemmelse om
inddeling af landet i havnekendingsnummerdistrikter.
Stk. 3. Grønland udgør et særligt distrikt, sideordnet
med de øvrige distrikter.
§ 56 a. Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser
efter loven til Søfartsstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om
klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 57. Overtrædelser af denne lovs afsnit I A og II
eller de i medfør af loven udstedte forskrifter straffes med bøde, såfremt de
ikke i medfør af anden bestemmelse kan straffes med strengere straf.
Stk. 2. Hvis nogen modvilligt undlader at opfylde de
ham påhvilende pligter til registreringens gennemførelse, kan der under
politisagen fastsættes en fortløbende bøde, der tilfalder statskassen, som
tvangsmiddel til gennemtvingelse af pligten.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4. Retten til at have eller få udfærdiget
nationalitetsbevis eller de i § 19 omhandlede påtegninger på
nationalitetsbeviset kan inddrages for et af retten fastsat tidsrum efter de
i borgerlig straffelov §§ 78 og 79, som ændret ved lov nr. 286 af 18. juni
1951, fastsatte regler (for Grønlands vedkommende § 110 i kriminallov nr. 55
af 5. marts 1954).
Stk. 5. Hvis et skib sejler under dansk flag uden at
være berettiget hertil, kan den eller de skyldige personer straffes efter
reglerne i stk. 1.
§ 58. Denne lov gælder ikke for skibe, der er
hjemmehørende på Færøerne.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 1, stk. 1, 2. pkt., gælder
ikke for skibe hjemmehørende i Grønland.
Stk. 3. Særlige regler om registrering af skibe,
hjemmehørende eller under bygning i Grønland, herunder om førelsen af
fartøjsfortegnelser og adgang til at registrere skibe under den i § 44, stk.
1, fastsatte tonnagegrænse, kan fastsættes af Erhvervsministeriet efter
forhandling med Statsministeriet.
§ 59. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1958.
For Grønlands vedkommende fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden ved
kongelig anordning. Samtidig ophæves lov om skibes registrering af 1. april
1892 med ændringer af 4. maj 1927, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 4. maj
1927, med undtagelse af de i §§ 1 og 2 indeholdte regler om flagføring, lov
nr. 68 af 27. marts 1929 om ændringer i nævnte lov, lov nr. 358 af 26. august
1941 om tillæg til nævnte lov samt lov nr. 121 af 28. marts 1951 og lov nr.
363 af 22. december 1954 om ændringer i nævnte lov. Lov nr. 205 af 18. maj
1960 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Denne lov træder i kraft den 1. juli 1960. Loven
gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne. For Grønlands vedkommende
fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden ved kgl. anordning.
Rettigheder, der er erhvervet ved retsforfølgning og registreret før
lovens ikrafttræden, berøres ikke af bestemmelsen i § 1, nr. 2. Lov nr. 261
af 22. maj 1986 inderholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende 1). Lov nr. 857 af 23. december 1987 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16. Loven træder i kraft den 1. januar 1988. Lov
nr. 186 af 23. marts 1992 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft efter erhvervsministerens
nærmere bestemmelse 2). Lov nr. 901 af 29. november 1995 indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5. Loven træder i kraft den 1. december 19953). Lov
nr. 1082 af 20. december 1995 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14. Loven træder for Danmark og Grønland i kraft
den 1. januar 1996. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden for Færøerne (* 4). Lov nr. 382 af 22. maj 1996 indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juni 1996 (* 5).
Lov nr. 385 af 22. maj 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 1997 (* 6).
Lov nr. 386 af 22. maj 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsebestemmelse:
§ 34. Loven træder i kraft den 1. januar 1997 (* 7).
Lov nr. 464 af 12. juni 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3. Loven træder i kraft den 1. september 1996. (2.
pkt. udelades).
§ 4. Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på
Færøerne og i Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov
nr. 1050 af 11. december 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
§ 3. Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på
Færøerne og i Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.