Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

(DIS-loven)

Herved bekendtgøres lov om Dansk Internationalt Skibsregister, lov nr. 408 af 1. juli 1988, med de ændringer, der følger af lov nr. 224 af 6. april 1994 og lov nr. 464 af 12. juni 1996.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf. sølovens § 1, stk. 2, og § 2 med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage på 20 eller derover.

Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i registret, såfremt:

  • 1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet, og har betydelig direkte eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af kapitalandelen en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende og
  • 2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er bemyndiget til at optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne, og er ansvarlig for, at de pligter, der påhviler rederiet i medfør af denne lov, efterkommes.

Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet lignende materiel anses ikke som skibe.

Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om nationalitetsbetingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 2. Krigsskibe, fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.

§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske havne.

Stk. 2. Passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3I vest og breddeparallellen 61I nord og i Østersøen af breddeparallellen 58I nord. Fartbegrænsningen gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

Kapitel 2

Registreringen

§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.

Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om skibsregistrering.

§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller som nyoptagelse af færdigbygget skib.

§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles nye kendingsbogstaver.

§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for den fortsatte registrering.

Kapitel 3

Løn- og arbejdsforhold

§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de kun gælder for sådan beskæftigelse.

Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som anses for at have bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede internationale forpligtelser skal sidestilles med danske statsborgere.

Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der er medlemmer af den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land, hvori den faglige organisation er hjemmehørende, for så vidt de ikke er medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en udenlandsk faglig organisation er part.

Kapitel 4

Udslettelse

§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.

Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt ikke foreligger nogen udslettelsesgrund, som omhandlet i lov om skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler skibet nye kendingsbogstaver.

Kapitel 4 A

Bareboatregistrering

§ 11 a. Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2 kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk Internationalt Skibsregister. Skibet kan optages for en periode på op til 5 år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.

§ 11 b. Et skib udslettes af registret, når

  • 1) befragtningsaftalen ophører,
  • 2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,
  • 3) befragteren skriftligt begærer det eller
  • 4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.

Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde dette til Skibsregistret.

§ 11 c. Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk Internationalt Skibsregister, selv om skibet på grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register. Optages skibet i er register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt godkendelse. jf. stk. 5.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke, hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag som betingelse for markedsadgang.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.

§ 11 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.

Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over skibet i en periode.

Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til forsat at føre et andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 e. §§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.

Kapitel 5

Straf m.v.

§ 12. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om:

  • 1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal finde anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
  • 2) registrets indretning og førelse,
  • 3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,
  • 4) mærkning af skibe,
  • 5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr 1, som har et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
  • 6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed, og
  • 7) at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af registret.

§ 13. Den, der overtræder § 4, § 9, § 11 b, stk. 2, § 11 d, stk. 1, eller § 11 d, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af erhvervsministeren i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende (* 1).

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 224 af 6. april 1994 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2. Loven træder i kraft efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse (* 2). Lov nr. 464 af 12. juni 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3. Loven træder i kraft den 1. september 1996. Erhvervsministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1 (* 3).

§ 4. Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Søfartsstyrelsen, den 11. april 1997

Niels J. Bagge

/ Ole Brocks

Officielle noter

(* 1) Lov nr. 408 af 1. juli 1988 er offentliggjort den 22. juli 1988.

(* 2) Lov nr. 224 af 6. april 1994 trådte i kraft den 20. december 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1045 af 6. december 1996.

(* 3) Lov nr. 464 af 12. juni 1996 § 1, nr. 1 (cabotage), trådte i kraft den 1. december 1996, jf. bekendtgørelse nr. 1003 af 29. november 1996.